183mm
10mm
I århundreder var trolddom en alvorlig forbrydelse, der i Danmark blev straffet med bål og brand. Efter reformationen i 1536 opfattede magtens mennesker trolddom som en reel trussel mod samfundet og som noget, folk med onde hensigter brugte til at skade andre. Alligevel ebbede heksejagten ud, længe før troen på trolddom forsvandt. Den satans tumult fører læseren ind i de sidste danske trolddomsprocesser og i de forandringer, der fandt sted blandt højesteretsdommere i enevældens første årtier. Med afsæt i opsigtsvækkende sager skildrer bogen, hvordan trolddom gik fra juridisk og teologisk virkelighed til at blive afvist som overtro og ammestuesnak. Retsprotokoller, breve og dagbøger afslører højesteretsdommernes overvejelser om skyld, bevis og straf og viser de dilemmaer, der fulgte med magten til at definere lovens grænser. Og netop højesteretsdommernes tvivl og tøven blev afgørende for, at heksejagten hørte op. Maria Østerby Elleby er ph.d. i historie og formidlingsinspektør ved Rudersdal Museer.
Den satans tumult
DJÆVLEUDDRIVELSE, RET OG STRAF
30mm
10mm
183mm
18mm
Maria Østerby Elleby
Den satans tumult
292mm
18mm
HEKSEJAGT I HØJESTERET
xxx g CO2e
9 78 8712
Rentegning-omslag-Tumult-03.indd All Pages
0 7 5 3 32
CLIMATECALC.EU
00011 3/EE
07.01.2026 14.28
Bogen er udgivet med støtte fra Rudersdal Kommune Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Farumgaard-Fonden Boghandler Henning Clausens Fond Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Svend Grundtvigs og Axel Olriks Legat
Maria Østerby Elleby
Den satans tumult HEKSEJAGT I HØJESTERET
Højesterets Dombog, 1672, fol. 368v-369r. Rigsarkivet.
Næste sider: Heksesabbat, af Claes Jacobsz van der Heck, 1636. Nr. SK-A-2373, Amsterdam Rijksmuseum online collection.
6
Den satans tumult
Kapitelnavn
7
Indhold Forord
10
Forfatterens forord
12
En troldkvinde må du ikke lade leve
20
1664-1675 Mosegrise, barnemord, bortførelser og løse rygter
44
1686 Heksejagt på herregården Rugård
82
1688 Djævelsk brændevin i Nibe
112
1692-1693 Heksene fra Falster
132
1696-1698 Djævlebesættelsen i Thisted
178
1733-1741 Djævlepagt, rottekrudt og troldsmør
226
1664-1741 Trolddom i Højesteret
258
1741-1936 Hekseri eller blind alarm?
266
Hvad vi lærte af al den satans tumult
286
Ordliste og danske højesteretsdommere
288
Noter
292
Kilder og litteratur
306
Tak
314
Forord Heksejagt! Ordet rummer en helt særlig klang, når vi hører det i dag. Og det gør vi – ofte. For begrebet heksejagt er blevet en del af vores sprog. Et ord og en forestilling, som vi alle kender betydningen af, og som vækker følelser. Men det er også et begreb, der er blevet løsrevet fra historien og i stedet er blevet indforstået. Vi føler alle, vi ved, hvad vi taler om: Sladder, falske anklager, lynchninger og massehysteri er blot nogle af de billeder, der toner frem, når vi hører ordet. Måske derfor er fænomenet sjældent blevet behandlet i lettilgængelige værker med stærk forskningsfaglig forankring. Når vi alle ved, hvad vi taler om, behøver vi jo ikke undersøge det nærmere. Men det er ærgerligt, for der er megen indsigt at hente i historien om hekseforfølgelse. Måske netop fordi det hele ikke er så enkelt, som samfundsdebatten har tendens til at gøre det til. Da vi i 2020 etablerede museet HEX! Museum of Witch Hunt, var målet at kradse lidt i overfladen på myterne; på en vidensmæssig baggrund at udfordre folk på de forestillinger, de havde om forfølgelserne og om dem, der blev dømt som troldfolk – eller hekse, som vi kalder det i dag. Derfor var det vigtigt, at museet havde en stærk forskningsforankring, som bl.a. blev sikret ved et tæt samarbejde med Syddansk Universitets Center for Middelalder- og Renæssancestudier og ved ansættelse af egne forskere med speciale inden for emnet. For hvad betyder et museum, hvis det ikke kan være med til at kvalificere debatten og deltage i den på grundlag af den nyeste viden og de nyeste indsigter. Derfor er det også en særlig stor glæde, at det første forskningsprojekt med rødder i forskningsmiljøet omkring museet nu bliver udgivet. Vi får her den første forskningsbaserede men lettilgængelige og samlede fremstilling af, hvorfor retsforfølgelsen af dem, der blev mistænkt for at være hekse, ophørte. Bogen er en fascinerende rejse ind i en anden tid og et andet verdensbillede, hvor andre realiteter, årsagsforklaringer og juridiske rammer gjorde sig gældende. Bogen kradser i myternes fernis og fremhæver, hvordan det ikke var en simpel konsekvens af, at folk blev klogere, mindre religiøse og mindre overtroiske, som forestillingen ellers synes at være i dag. Der var flere og langt mere komplekse faktorer på spil. En vigtig faktor var, at vidensparadigmet hos de lærde – eksperterne – ændrede sig og skabte et skel til almuens forestillingsverden. Alene her synes bogens perspektiver for samtiden åbenlyse.
Lulu Anne Hansen Ph.d., arkivchef på Esbjerg Byhistoriske Arkiv Tidligere chef for Kulturhistorie på Museum VEST og projektleder for etableringen af HEX! Museum of Witch Hunt
10
Den satans tumult
En af de tidligste billedlige fremstillinger af en heks i flugt omgivet af magiske genstande. At hun er nøgen og rider baglæns på en ged, er et tydeligt tegn på, at hun bevæger sig mod den naturlige orden, både bogstaveligt og moralsk. Værket af Albrecht Dürer, Die Hexe, fra omkring år 1500 spejler samtidens frygt for den voldsomme dæmoniske magt. Billedet er også logo for HEX! Museum of Witch Hunt, Ribe. Privatsamling: Michael Fornitz/HEX! Museum of Witch Hunt.
Forfatterens forord Hvorfor stoppede man med at brænde hekse? Det var et af de spørgsmål, folk oftest stillede mig, mens jeg skrev min ph.d.-afhandling. Og mens jeg arbejdede på at kunne komme med et kort svar på et voldsomt indviklet spørgsmål, sad jeg og læste mig igennem stakkevis af trolddomssager i retsprotokoller. På en af siderne stødte jeg på en beskrivelse af djævlebesættelsessagen i Thisted i 1696, hvor en af tidens embedsmænd – Poul Vinding – omtalte sagen som “den Satans tumult i Thisted”. Det blev et udtryk, der hurtigt blev hæftet på sagen i Kancelliet, hvor højesteretsdommer Matthias Moth sad. Udtrykket gik også rent ind hos mig. For det var virkelig en allerhelvedes, satans tumult det hele. En værre redelig hed, en rodebutik og et sammensurium i en brydningst id, hvor troen på trolddom var i tilbagegang. Heksejagt beskriver en tid og et fænomen, der for mange i dag virker som en vanvittig periode i den europæiske såvel som den danske historie. Noget, der foregik i en fjern, mørk fortid: Gudskelov blev vi klogere, og så holdt vi op! Men så simpelt var det ikke. Trolddom, videnskab, kirke, stat, elite, folk. Det hele var sammenfiltret i én stor kludret affære, hvor troen på det magiske levede side om side med frygten for det diabolske. En ting er at forstå, hvad heksejagt over hovedet var i en historisk kontekst. Hvor for fænomenet opstod, hvordan det forløb. Men nu skulle jeg forklare, hvorfor det stoppede igen.
Gæster går på opdagelse i udstillingsrum om heksejagtens ophør på HEX! Museum of Witch Hunt. Pressefoto Contentpool Vadehavskysten.
12
Den satans tumult
I 2018 blev muligt for mig at dykke ned i netop heksejagtens ophør i Danmark i mit ph.d.-projekt. Det var koblet til etableringen af et spritnyt, permanent museum om de historiske trolddomsprocesser, HEX! Museum of Witch Hunt, som slog dørene op i 2020. På museet fik jeg mulighed for at formidle netop den komplicerede periode, hvor heksejagten stoppede, men projektet mundede også ud i min afhandling De sene trolddomsprocesser: Trolddom i den danske Højesteret 1664-1741. I arbejdet med at undersøge trolddom i enevældens tid blev Højesteret og dens dommere mit særlige fokus. Hvem var de mennesker, som var med til at dømme i de sidste store trolddomssager? Troede de selv på trolddom? Frygtede de Djævlen? Igennem tre år læste jeg mig igennem andre historikeres syn på sagen, sammenlignede de danske sager med andre hekseprocesser i Europa og kom langsomt tættere på at forstå de mænd, som sad på den øverste dømmende magt. Det begyndte at stå klart for mig, at
Forfatterens forord
13
bag alle deres fine titler, forbindelser og akademiske præstationer var de først og fremmest mennesker. Mænd, som gik op i at fremstå i det bedst mulige lys. Og at det havde været en mindst lige så indviklet affære for dem at finde hoved og hale i spørgsmålet om trolddom. Afhandlingen er nu blevet omarbejdet og gennemskrevet. Væk er de lange teoretiske afsnit, metodiske overvejelser og forskningsgennemgange for i stedet at give mere plads til de spektakulære trolddomssager og de dommere, som forsøgte at holde styr på, hvad trolddom var, kunne, og hvordan man skulle straffe for dens udøvelse. For når vi har udredet tumulten, kan vi få øje på paradokserne i overtro, magt og menneskelighed, som stadig gør sig gældende i dag. Det hele handler nemlig om mennesker. Bogen er opbygget kronologisk og med fokus på, hvordan trolddomsopfattelsen blandt højesteretsdommerne ændrede sig fra 1664-1741, efterfulgt af et perspektiverende kapitel om trolddom i senere tider, efter man holdt op med heksejagten. Troen på trolddom forsvandt ikke, den udviklede sig, og jeg bliver ved at finde den i tiden efter forfølgelserne. Derfor valgte jeg at skrive et helt nyt kapitel, som fulgte trolddommen helt frem til 1936. Jeg kunne sagtens være fortsat længere frem i tiden, for der er stadig trolddomshistorier derude, men det må blive en anden gang. Nu byder jeg jer velkommen ind i Den Satans tumult. Det første kapitel i bogen beskriver tiden og begreberne og giver læseren redskaberne til at følge den verdensforståelse, der er nødvendig for at forstå de enkelte trolddomssager. Herfra følger bogen de forskellige sager, hver med sit eget kapitel, der dykker ned i, hvad der skete, og hvem der var involveret. I hvert kapitel bliver dommernes voteringer gengivet – men i moderne sprog. Læseren får et indtryk af dommerne som mennesker, og hvorfor de dømte, som de gjorde. Hvordan var diskussionen i retssalen? Hvad var dommernes argumenter? Retsprotokollerne giver os et indblik i dommernes måde at tænke på, og det samme gør deres rejsedagbøger, breve og anden dokumentation, der har overlevet frem til i dag. Det er en unik mulighed for at undersøge opfattelser af trolddom på tværs af tid. Nogle steder har jeg forsøgt at male stemningen og situationen op med en mere kreativ beskrivelse af, hvordan begivenhederne må have udspillet sig. Alle fakta er baseret på historiske kilder, men stemningsbeskrivelser er baseret på mine egne tolkninger af, hvad de tilstedeværende må have tænkt eller følt. Disse passager er dramatiserede kildefortolkninger, skrevet for at gøre situationen levende for læseren og bringe de mange dilemmaer frem i lyset. Det er ikke alene heksejagtens ophør, der er i centrum – men også dommernes tvivl. For at forstå tvivlen skal vi i det første kapitel se på både statens, lovens, kirkens og elitens rolle og forstå forskellen mellem trolddom, djævlepagter og hemmelige kunster, ligesom læseren får et indblik i, hvordan rettergang og dom konkret fungerede under trolddomsprocesserne. De personer, der indgår i retssagerne, bliver som udgangspunkt nævnt ved deres fulde navne, da mange af de involverede delte datidens mest almindelige navne, ligesom adskillige af højesteretsdommerne var i familie med hinanden og derfor ofte delte
14
Den satans tumult
Ågård
Thisted
Nibe
Rugård
København
Fredericia Vissenbjerg
Trondhjem Rendalen
Fejø Falster
Kort over kongerigerne Danmark-Norge, der var i rigsfællesskab fra 1536 til 1814, og med fælles regent fra 1380. Kort af Helle Rindom.
både for- og efternavne. For at undgå forvirring om, hvilken Maren, Hans eller Bartholin, der er tale om, skrives personnavne på højesteretsdommere og retssagernes øvrige aktører derfor primært fuldt ud. Trolddomsprocesserne foregik over hele landet i en periode, hvor det nuværende Danmark og Norge var i rigsfællesskab. Retssagerne omtalt i denne bog blev ført i Ågård, Thisted og Nibe i Nordjylland, Rugård i Østjylland, Fredericia ved Lillebælt, Vissenbjerg på Fyn, på øerne Fejø og Falster og i hovedstaden København samt i Rendalen og Trondhjem i Norge.
Maria Østerby Elleby ph.d.
Forfatterens forord
15
Højesterets Voteringsprotokol, 1738, fol. 300-301. Rigsarkivet.
Næste sider: En heksesabbat, af Cornelis Saftleven, ca. 1650. Wikimedia Commons.