Læsevejledning

Denne bog søger ikke eksplicit at forsvare én bestemt teori om bevidstheden. Dertil er forfatterne måske ikke indbyrdes helt enige nok, ligesom mængden af eksperimentelle resultater ikke er stor nok til, at disse resultater mere entydigt kan bruges til at udpege den teori, der bedst forklarer bevidstheden i alle dens aspekter. Det er også værd at bemærke, at det ikke er givet på forhånd, at den findes en og kun en rigtig måde at forstå bevidstheden på. Man kan anlægge forskellige perspektiver, og de kan vise sig frugtbare på forskellige måder. Endelig er det stadig uafklaret, om forståelsen af bevidstheden i virkeligheden er et filosofisk problem snarere end et empirisk ditto.

Alligevel har bogen et klart defineret, videnskabeligt udgangspunkt. Den grundlæggende antagelse er, at bevidstheden kan naturaliseres, dvs. at bevidsthed er et naturligt fænomen, som er fremkommet igennem biologisk evolution, og at vores forståelse af bevidstheden derfor skal lade sig informere af de empiriske videnskaber, der arbejder med hjernens neurale processer og dyrs og menneskers kognitive evner. Med en naturaliseret bevidsthed forstår vi også, at enhver teori om bevidstheden ikke må være i direkte modstrid med andre empiriske videnskabers grundlæggende principper og resultater.

Bogen er opdelt i fire dele eller sektioner, der hver især fokuserer på forskellige tilgange til bevidsthedsproblemet. Første del begynder med at diskutere, hvad vi skal forstå ved bevidsthed. Dernæst præsenterer vi en række begreber, hvormed man kan forstå bevidsthedens forskellige udtryk og fremtrædelsesformer. Vi redegør også for filosofiens skel mellem ‘de lette problemer’ og ‘det svære problem’ i forhold til at forstå bevidstheden. I korthed angår de lette problemer bevidsthedens kognitive struktur og processer, mens det svære problem rejser sig, når vi skal prøve at finde frem til bevidsthedens natur. Det er dette problem, som metafysikken forsøger at give en løsning på.

Anden del er helliget en række forskellige klassiske metafysiske teorier om bevidsthedens natur. Igennem tiden er der rejst væsentlige indvendinger mod, at teorierne hver især kan give en fuldstændig og retvisende forklaring på bevidsthedens beskaffenhed og eksistensen af mentale tilstande. Trods deres indbyrdes forskelle falder disse teorier i to grupper, som man kan kalde for mentalistiske og fysikalistiske teorier. Den første gruppe teorier – de mentalistiske – benægter, at bevidsthed overhovedet kan forstås ud fra fysiske processer. Den anden gruppe teorier – de fysikalistiske – fremkommer med et bud på, hvordan en forklaring på bevidstheden er mulig ved inddragelsen af hjernen. Sådanne metafysiske teorier er ofte fremsat på baggrund af filosofiske intuitioner og rationelle overvejelser snarere end empiriske undersøgelser.

Tredje del af bogen fokuserer på de teorier, som forsøger at forklare bevidsthedens struktur snarere end dens natur. Der sker ud fra specifikke antagelser, der prøver at anskueliggøre, hvordan de bevidste processer, der indgår i vores perception, hukommelse, tænkning og handlinger, kan tænkes at være opbygget. Og hvordan disse processer i så fald fungerer i forhold til hinanden. Ønsket bag disse hypoteser er at bidrage med en videnskabelig forståelse af bevidsthedens struktur, og ikke blot med en metafysisk indsigt i bevidsthedens natur. Samtidig er ingen af disse hypoteser om bevidsthedens opbygning mere generelle, end at de uden større problemer lader sig forene med en eller flere af de metafysiske teorier om bevidsthedens beskaffenhed, vi omtalte i bogens anden del.

Til slut fremlægger vi i fjerde del de videnskabsteoretiske krav, man med rimelighed kan stille til en empirisk funderet teori om bevidstheden. Vi diskuterer især de to krav om falsifikation og slutning til bedste forklaring. Dernæst ser vi på brugen af subjektive og objektive metoder i undersøgelsen af bevidstheden og på de fordele og ulemper, disse hver især måtte være behæftet med. Blandt de objektive metoder findes psykologiske tests og hjerneskanningstest. Det bringer os til en nærmere redegørelse for de eksperimentelle muligheder, man i dag har for at undersøge hjernens funktioner, og de empiriske resultater, der er opnået på den front. I hvilken udstrækning kan sådanne data bruges til at opstille videnskabelige hypoteser om sammenhæng mellem hjernen og bevidsthed? Vi diskuterer dette spørgsmål. Endelig afslutter vi med at fortælle om, hvordan nogle filosoffer søger at trække eksperimentelle undersøgelser ind i forståelsen af filosofiske ræsonnementer, da resultaterne heraf måske også vil kunne sige noget om bevidsthedens måde at arbejde på.