Adfærd eller indre processer?

er ikke tilfældet. Forskeren kan ikke forstå fænomenerne uden at begribe dem ved hjælp af begreber og vil derfor introducere nye begreber, eller revidere og tilpasse eksisterende begreber, efterhånden som det viser sig, at disse ikke passer med hans eller hendes empiriske opdagelser. Tilsvarende tager filosoffens analyser udgangspunkt i den foreliggende forståelse eller oplevelse af fænomenerne. Det sker for at finde ud af, om de begrebslige inddelinger bag en sådan forståelse afspejler, hvordan verden kan tænkes at være skruet sammen. Det er også muligt, at principperne bag de foreliggende inddelinger er utilstrækkelige eller skaber nye og usete problemer. Forskellen mellem forskerens og filosoffens måde at arbejde på beror således på, at forskeren korrigerer sine synspunkter ud fra deres empiriske anvendelighed, hvorimod filosoffen gør det ved at se på, om principperne bag brugen af de mest basale begreber skaber utilsigtede forklaringsmæssige vanskeligheder. Dette er den principielle kategorisering af de to fagområder.

I praksis har den moderne bevidsthedsforskning en flydende overgang mellem de to tilgange. Det skyldes, at adskillige nutidige filosoffer er involverede i empirisk forskning, og mange forskere med empirisk baggrund er velbelæste i dele af filosofien.

Forskningen inden for moderne neurovidenskab og kognitionsvidenskab har for længst kasseret ideen om, at hjernen og kroppen hænger sammen med en immateriel sjæl, bl.a. under påvirkning af den lange historiske diskussion mellem mentalisterne og fysikalisterne. Efterhånden opstod der et krav blandt filosoffer og psykologer om, at de mentale processer skulle studeres som andre fysiske fænomener under kontrollerede forsøg, hvis psykologien skulle have status af videnskab. Imidlertid var der ikke enighed om, hvad man skulle forstå ved mentale processer, og hvad det derfor var, der var genstand for den psykologiske beskrivelse.

På den ene side var der psykologer, der mente, at mentale processer såsom tænkning og forestilling kunne forklares ved tilstedeværelsen af associative love, som de forsøgte at bestemme introspektivt eller eksperimentelt ud fra forsøgspersonens subjektive rapporter. Og gestaltpsykologerne opdagede igennem forsøg, at vi organiserer vore sanseindtryk i helheder ud fra forskellige psykologiske principper. Men disse opdagelser baserede sig helt igennem på forsøgspersonernes subjektive rapporter. Ingen af disse betragtningsmåder krævede, at forskeren tog stilling til, hvilken natur de