Læsevejledning til sektion I

hjernen at være i en funktionel tilstand, eller man kan mene, at vi står med et rent filosofisk problem, som ingen empirisk undersøgelse kan løse. Det første betvivles af mange, hvorimod det sidste i samme grad accepteres. Det er, lyder argumentationen, meget sandsynligt, at neurovidenskaben og kognitionsforskningen kan afdække alle hjernens kognitive funktioner. Forskerne vil således kunne forklare, hvordan vi perciperer, husker, lærer, tænker, føler og agerer, som vi gør, men det gør dem ikke i stand til at redegøre for, hvorfor vores oplevelser, tanker og følelser er, som de nu engang er. Dette har fået flere filosoffer til at tale om, at studiet af bevidstheden byder på lette og svære problemer. Men før vi undersøger, hvilke problemer forståelse af bevidstheden rejser, må vi have et bedre overblik over, hvad vi egentligt skal forstå ved bevidstheden, og hvad det er ved den, der rejser problemerne.

De første kapitler i denne sektion er helliget en nærmere afklaring af bevidsthedsbegrebet. Udgangspunktet er en analyse af, hvad vi egentlig forstår ved bevidsthed, og om der findes flere forskellige former for bevidsthed. Eftersom vi alle synes at have en direkte adgang til vor egen bevidsthed, findes der i princippet mange forskellige måder at forstå bevidsthed på. Enhver filosofisk eller videnskabelig diskussion af et bestemt emne må kunne karakterisere genstanden for debatten, så andre er klar over, hvad der diskuteres. Som en del af denne afklaring berører vi spørgsmålet om opdelingen af psyken i en bevidst og en ubevidst del, og hvordan disse forholder sig til hinanden.

I en analyse af bevidsthedens beskaffenhed indgår også overvejelser om, hvorvidt alt ved bevidstheden kan beskrives “udefra” i det fysikalistiske sprog, mange betragter som grundlaget for al videnskabelig tænkning. Eller findes der træk ved bevidstheden, som ligger uden for en sådan beskrivelsesramme? I så fald kan bevidstheden kun beskrives “indefra” ved at karakterisere bevidstheden i form af sine subjektive aspekter. Betyder dette så, at en videnskabelig forståelse af bevidstheden er udelukket?

Disse overvejelser har, som det redegøres for i kapitel C, givet anledning til en skelnen mellem de lette problemer og det svære problem, når vi skal forstå bevidstheden. Denne skelnen giver os i kapitel D anledning til at diskutere, om årsagen til, at vi overhovedet foretager denne skelnen, er, at der dels eksisterer en folkepsykologisk vinkel, som bygger på en subjektiv

beskrivelse af bevidstheden, og dels en videnskabelig vinkel. Om den folkepsykologiske vinkel derfor helt kan erstattes af en videnskabelig tilgang til bevidstheden. I det efterfølgende kapitel E peger vi på et argument, der ifølge mange viser, at dette ikke er tilfældet. Argumentet, som præsenteres i kapitel E, blev første gang fremsat af Thomas Nagel, og det søger at vise, at mentale oplevelser kan siges at være til på en bestemt måde, så vi hver især oplever verden ud fra vort eget kvalitative perspektiv.

For at kunne have et specifikt perspektiv på verden synes kravet at være, at bevidstheden er knyttet til et Selv, der er centrum for dette perspektiv. I kapitel F undersøger vi så, om bevidstheden altid fremstår som en integreret enhed, eller om der er argumenter, som strider mod, at et sådant Selv findes. Når vi i de fleste tilfælde oplever bevidstheden som en enhed, så kunne det i høj grad skyldes, at en udelt bevidsthed har et bestemt formål eller en bestemt biologisk funktion, hvilket vi undersøger i kapitel G.