__MAIN_TEXT__

Page 1

Innovation i sundhedsvĂŚsnet


Trine Ungermann Fredskild, Dorte DalkjĂŚr, Henning Langberg (red.)

Innovation i sundhedsvĂŚsnet

Gads Forlag


Innovation i sundhedsvæsnet © 2017 Henning Boje Andersen, Lisbeth Bjerre, Dorte Dalkjær, Trine Ungermann Fredskild, Pernille Ravn Jakobsen, Inge Kristensen, Henning Langberg, Kristine Skytt Mikkelsen, Trine Møller, Tina Nissen, Finn Valentin, Martin Vesterby, Uffe Kock Wiil og Gads Forlag Forlagsredaktion: Christl Fandt Hansen Omslag: Stoltze Design Illustrationer: Forfatterne, hvor intet andet er nævnt Prepress og e-bogsproduktion: Narayana Press ISBN: 978‑87‑12-05320-0 Bogen er fagfællebedømt af forskningslektor ph.d. Raymond Kolbæk

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Nye bøger fra Gads Forlag Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger.


Gad Ekstra Gads Forlag har udviklet en app som supplement til lærebøgerne. App’en hedder Gad Ekstra. Gad Ekstra er en app, der kan scanne tekst, billeder, figurer og modeller. Når en tekst eller et billede scannes, vil indholdet blive uddybet. Det kan ske ved små filmklip, der dukker op ved scanningen, og som kan uddybe teksten på en illustrativ måde. App’en kan således variere læsningen og tilføre ny viden. Anvendelsen af app’en stimulerer forskellige læringsstile, og app’en er derfor positivt fokuseret på læring. Gad Ekstra er intuitiv og nem at anvende. App’en opsamler informationer om det, man har scannet, så man kan se det efterfølgende – også uden at skulle tilbage til lærebogen. Gad Ekstra kan hentes i App Store og Google Play. I lærebogen vil tekst angive, hvor og hvad man kan scanne.


Indhold

Forfatterpræsentation  9 Forord  13 Indledning  15 Kapitel 1

Innovation i sundhedsvæsnet  21 Af Dorte Dalkjær og Trine Ungermann Fredskild

Kapitel 2

Innovation og forandringsledelse  49 Af Trine Ungermann Fredskild

Kapitel 3

Tværfaglige samarbejder og innovationsprocesser  73 Af Inge Kristensen og Henning Boje Andersen

Kapitel 4

Talent- og kompetenceudvikling på innovationsområdet  95 Af Martin Vesterby og Henning Langberg

Kapitel 5

Innovation i den kommunale sektor  117 Af Lisbeth Bjerre

Indhold

7


Kapitel 6

Design som metode til innovation og samskabelse  139 Af Trine Møller

Kapitel 7

Innovation i psykiatrien  163 Af Kirstine Skytt Mikkelsen og Dorte Dalkjær

Kapitel 8

Innovation på sygehusene  183 Af Tina Nissen

Kapitel 9

Kommercialisering af sundhedsinnovation  203 Af Finn Valentin

Kapitel 10

I krydsfeltet mellem forskning og innovation  225 Af Pernille Ravn Jakobsen og Uffe Kock Wiil

Register  251

8

Indhold


Forfatterpræsentation Redaktører: Trine Ungermann Fredskild er cand.cur. og ph.d. fra Syddansk Universitet i 2008. Hun er forlagsredaktør på Gads Forlag og ansat som ekstern lektor på Institut for Folkesundhed ved Århus Universitet. Tidligere har hun været lektor ved University College Syddanmark, Sygeplejerskeuddannelsen, og igennem mange år uddannelsesleder/chef inden for de sundhedsfaglige uddannelser. Desuden har hun i mange år beskæftiget sig med anvendelsen af teknologi i professionsuddannelserne (det er hendes forskningsfelt) og med innovation og velfærdsteknologiske uddannelsesaktiviteter inden for erhvervsuddannelsesområdet, professionsuddannelsesområdet og i de sundhedsprofessionelles arbejdsfelt. Dorte Dalkjær er cand.mag. i historie og religionsvidenskab med efteruddannelse i innovationsledelse, projektchef for CoLab Recovery & Rehab. Dorte Dalkjær har siden 2008 arbejdet med velfærdsteknologi og sundhedsinnovation i Region Syddanmark på både policy-niveau og i praksis. Hun har bidraget til opdyrkningen af den velfærdsteknologiske erhvervsklynge i Region Syddanmark og gennem offentlige og private samarbejder gennemført en række innovationsprocesser, primært i psykiatrien og inden for det specialiserede handicapområde. Hun har tidligere publiceret rapporter og artikler om innovation og er medredaktør på bogen Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet, Gads Forlag 2017. Henning Langberg er dr.med., ph.d. og professor, CopenRehab, Institut for Folkesundsvidenskab, Københavns Universitet. Han er partner og CEO i flere SMEs inden for velfærdsteknologi og Big Social Data analyse. Hans forskningsfokus er innovation, talentudvikling, sundhedsmotivation og velfærdsteknologi med henblik på at øge fysisk aktivitet hos patienter med kroniske sygdomme og at sikre, at ældre Forfatterpræsentation

9


kan forblive aktive i eget hjem længst mulig. Forskningen foregår driftsnært for at sikre implementering. Se mere på copenrehab.dk og sundhedsmotivation.dk

Forfattere: Henning Boje Andersen er professor (mso) ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management Engineering Inst., hvor han forsker og underviser i design, implementering og evaluering af sociotekniske løsninger i sundhedssektoren. I sit seneste forskningsprojekt leder han den danske del af et stort EU-projekt (2016-19) om design og evaluering af sensorbaseret monitorering inden for ældreomsorg, rettet mod øget aktivering og kvalitet. Lisbeth Bjerre er cand.merc. i Strategi, organisation og ledelse. Hun arbejder som udviklingskonsulent i Vejle Kommunes velfærdsforvaltning inden for innovation, udviklings- og forandringsprocesser. Lisbeth har særligt beskæftiget sig med designmetoden som proces for social innovation på handicapområdet og bl.a. været en del af projektet „Design af relationer”, som har vundet KL’s innovationspris. Hun er nu projektleder for Velfærdslaboratoriet, hvor man arbejder med at designe løsninger for fremtidens velfærd ved at tage udgangspunkt i de mest handicappede borgeres udfordringer. Pernille Ravn Jakobsen er uddannet fysioterapeut, kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d.-studerende. Hun er ansat som konsulent i Videncenter for Sundhedsfremme på UC SYD, hvor hun gennem mange år har lavet udviklings- og forskningsprojekter med fokus på innovation og anvendelse af teknologi inden for sundhedsvæsnet. Hendes ph.d.-studie anvender participatory design og har fokus på at designe, udvikle og teste mobil sundhedsteknologi til kvinder med osteoporose. Inge Kristensen er cand.scient.pol. og MPA og direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.Tidligere chefkonsulent hos MUUSMANN og kommunal social- og sundhedschef samt regional udviklings- og kvalitetschef. Inge brænder for forbedring af sundhedsvæsnet og 10

Forfatterpræsentation


har igangsat tværfaglig og tværsektoriel innovation og kvalitetsudvikling med gode resultater. En række indsatser er blevet udbredt og er modeller nationalt og internationalt. Nu arbejder hun med bl.a. tværsektoriel ledelse og multisygdom. Inge holder hyppigt foredrag og faciliterer konferencer og workshops om sundhedsvæsnet med fokus på innovative løsninger, ledelse og tværfaglighed. Kristine Skytt Mikkelsen er cand.ling.merc. og udviklingskonsulent ved Psykiatrien i Region Syddanmark. Hun har medvirket i en række projekter inden for det velfærdsteknologiske område. Projekterne har haft til formål at udvikle, teste og dokumentere værdien af nye produkter og services til psykiatrien og det sociale område. Trine Møller er cand.mag. i designledelse og Master i Design, Health & Wellbeing. Hun har en bachelorgrad i Tekstil og Mode og er nu ph.d.-studerende på Designskolen Kolding, hvor hun forsker i kropsbåren sundhedsteknologi og Accessory design. Hun har erfaring med både praktisk og strategisk designarbejde i pleje-, social- og sundhedssektoren. Derudover brænder Trines hjerte for startup-miljøet, hvor hun motiveres af energien og de gode ideer, som hun ser som forudsætning for, at man kan ændre velfærdssamfundet til det bedre. Tina Nissen er sygeplejerske med speciale inden for intensiv sygepleje og cand.scient.san. Hun er ansat som innovationskonsulent i Syddansk Sundhedsinnovation i Region Syddanmark. Siden 2010 har hun arbejdet med brugerdrevne innovationsprojekter på sygehusene i Region Syddanmark. De senere år har hun arbejdet med innovationsprojekter på Odense Universitetshospital og Nyt OUH og har arbejdet med projektledelse, udarbejdelse af business case, evaluering og gevinstrealisering. Finn Valentin er professor i innovation ved Copenhagen Business School. Han forsker i relationen mellem videnskab og innovation, særligt inden for life-science og sundhedsvæsnet. Inden for samme områder leder han to nye kandidatuddannelser, som CBS udbyder i samarbejde med Københavns Universitet og DTU. Den ene åbnede 2016 og drejer sig om sundhedsinnovation (www.cbs.dk/ihc); den anden åbnede 2012 og drejer sig om bio-business (www.cbs.dk/bbip). Forfatterpræsentation

11


Martin Vesterby er MD, ph.d. og Innovation Manager ved INNOX Healthcare, Aarhus Universitet, og Erhvervsambassadør, Health, Aarhus Universitet. Han solgte sit første IT-koncept som medicinstuderende. Konceptet var udviklet i en baggård i Aarhus i samarbejde med et team, der bestod af folk med vidt forskellig baggrund. Han har efterfølgende været idemand og med til at starte succesfulde virksomheder inden for så forskellige områder som animationsbaseret kommunikation for patienter og sundhedspersonale og destillering af whisky i Stauning på den jyske vestkyst. Martin har i dag ansvaret for innovation og forskning på de uddannelser, der tilbydes af INNO-X Healthcare ved Aarhus Universitet. Uffe Kock Wiil er civilingeniør og ph.d. Han er ansat som professor inden for Software Engineering ved Syddansk Universitet og tilknyttet enheden for Health Informatics and Tech‌nology ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet. Han er bevillingshaver og projektleder for Patient@home, Nordens største satsning inden for forskning og innovation i velfærdsteknologi 2012-2018, og forsker inden for Health Informatics med primært fokus på metoder, teknikker og værktøjer til klinisk beslutningsstøtte og patient empowerment.

12

Forfatterpræsentation


Forord I det danske sundhedsvæsen er der gennem de senere år blevet fokuseret massivt på teknologi i relation til pleje og behandling. Den massive anvendelse af ny teknologi i sundhedsvæsnet samt den stigende interesse for udvikling af medicinske teknologier medfører, at der er et stort behov for, at de sundhedsprofessionelle kan medvirke til at fremme innovation ift. nye sundhedsteknologier og -services som en del af egen professionelle praksis. Desuden er der i de rapporter, der ligger til grund for revisionen af sundhedsuddannelserne 2016, fokus på, at de sundhedsprofessionelle skal have viden om og færdigheder ift. at starte egen virksomhed samt viden om forretningsforståelse og virksomhedsledelse. Endelig er nye samarbejdsflader i fokus i form af samarbejde med private firmaer, andre ikke-sundhedsfaglige faggrupper samt udenlandske samarbejdspartnere og investorer. Historisk har innovationsbegrebet været forbeholdt det merkantile fagområde, og begrebet har været defineret ud fra et økonomisk rationale, fx innovation som nye produkter og arbejdsgange, der skaber økonomisk værdi. Men i takt med samfundsudviklingen og dermed også udviklingen i sundhedsvæsnet er innovationsteknikkerne adapteret i sundhedsvæsnet, og innovationens værdi defineres nu rettet mod en ny kontekst, hvor innovation er nytænkning, der ikke alene medfører økonomisk værdi, men også værdi for patienterne og medarbejderne. På dette grundlag vil denne bog introducere og beskrive et teoretisk fundament for innovation, men bogen vil i høj grad også give konkrete billeder på, hvordan innovation i sundhedsvæsnet praktiseres – og hvilke muligheder og udfordringer der er forbundet hermed. Bogen ses i sammenhæng med bogen Velfærdsteknologi i sundhedsvæsnet, der første gang udkom i 2013, og som udkommer i en revideret udgave i 2017. Tilsammen rummer disse to bøger såvel udviklings- som implementeringsaspektet i forhold til ændring af Forord

13


arbejdsformer i sundhedsvæsnet og i forhold til implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Denne bog, Innovation i sundhedsvæsnet, er således primært målrettet de sundhedsprofessionelle medarbejdere og de studerende i de hertil hørende fagområder. Oktober 2016 Trine Ungermann Fredskild, Dorte Dalkjær og Henning Langberg

14

Forord


Indledning I sundhedsvæsnet er medvirken i udvikling og innovation ift. nye sundhedsteknologier og -services kommet mere og mere i fokus i takt med en stigende udenlandsk interesse for implementering (og køb) af dansk sundhedsteknologi og sundhedsservicekoncepter. Det er bl.a. de sidste ti års stigende interesse fra og eksport til bl.a. Kina, der har øget sundhedsvæsnets og private virksomheders fokus på udvikling og innovation af sundhedsteknologier og -services. Dette, koblet med sundhedsvæsnets øgede fokus på effektiviseringer og forbedringer, har betydet en øget efterspørgsel på medarbejdere (på alle niveauer), som er positive i forhold til at arbejde med udvikling, innovation og implementering af nye teknologier og nye services i den professionelle praksis. Der er gode bestræbelser på systematisk at arbejde med styrkelsen af innovation og nytænkning blandt alle medarbejdere, hvor man organisatorisk og ledelsesmæssigt understøtter udviklings- og forandringsprocesser, prioriterer tid og rammer til at arbejde innovativt og skaber muligheder for gensidig læring. Der er endvidere en bred ledelsesmæssig anerkendelse af, at der er et behov for at opbygge den professionelle kapital på området bredt i sundhedsvæsnet, netop fordi det øger effektivitet og social innovation samtidig. I Innovation i sundhedsvæsnet bidrager 13 forfattere til at belyse området fra forskellige vinkler. Forfatternes baggrunde er vidt forskellige, og bogen rummer derfor kapitler med afsæt i mange forskellige fagligheder. Desuden er bogen repræsenteret ved såvel perspektiver fra praksis som fra forskning og uddannelse. Forfatternes forskellige faglige perspektiver betyder, at bogen via en bred vifte af forskellige indgange til innovation i sundhedsvæsnet bidrager med spørgsmål og svar til mange af de udfordringer, sundhedsvæsnet står over for. Bogen omfatter i alt 10 kapitler. Hensigten med bogen er, at læseren, når bogen er læst, skal have opnået viden om og kompetencer til at indgå i de innovative processer, der er i sundhedsvæsnet i dag, og som vil præge sundhedsvæsnet fremadrettet. Desuden skal bogen Indledning

15


efterlade læseren med viden om de kommercielle muligheder, der er i at deltage i det innovative arbejde i sundhedsvæsnet, samt med en grundlæggende forretningsforståelse. Endelig er nye samarbejdsflader i fokus i form af samarbejde med private firmaer, andre ikke-sundhedsfaglige faggrupper samt udenlandske samarbejdspartnere og investorer. Læseren opnår derfor en viden på området, der kan anvendes i relation til den fremtidige udvikling i sundhedsvæsnet. Den første del af bogen omhandler definitioner, de overordnede rammer omkring innovation, herunder politiske og administrative rammer. Der vil her også være et kapitel om det tværfaglige aspekt i innovationen og vigtigheden af at arbejde tværfagligt, når man arbejder med innovation i sundhedsvæsnet. Kapitlet om forandringsledelse er medtaget med henblik på at skitsere de ledelsesmæssige og organisatoriske muligheder og udfordringer, som innovation og udvikling medfører. Endelig vil der i første del være et kapitel om talentudvikling, hvor fokus vil være på kompetenceudvikling af de sundhedsprofessionelle i et spænd fra studerende over medarbejdere til ledere. Bogens anden del omhandler det mere konkrete arbejde med innovation ift. sundhedsteknologi, herunder cases fra sundhedsprofessionelle, som det er lykkedes „at gå hele vejen“ fra ide til produkt eller ny løsning. Her vil være eksempler fra såvel den primære som den sekundære sundhedssektor, fra tværfaglige projekter og fra psykiatrien. Alle kapitlerne inddrager konkrete eksempler/cases og afrundes med at opridse, hvad læseren kan bruge det til, og hvad man kan lære af det. I det følgende præsenteres de enkelte kapitler kort, for derigennem at give et indtryk af indholdet i den samlede bog.

DEL I Det indledende kapitel er skrevet af Dorte Dalkjær og Trine Ungermann Fredskild, og kapitlet giver en generel introduktion til begrebet innovation. Kapitlet handler om bruger- og medarbejderdreven innovation. Kapitlet indledes med en afgrænsning af begrebet innovation i for16

Indledning


hold til beslægtede begreber. Begrebet innovation defineres, og kapitlet går herefter over i en beskrivelse af, hvad bruger- og medarbejderdreven innovation er. Der gives i kapitlet flere eksempler på, at patienter og medarbejdere har været medudviklere på innovative tiltag på forskellige områder. Desuden vil kapitlet reflektere over det perspektiv, at innovation først er innovation, når innovationen er forankret eller implementeret. Kapitlet rummer såvel definitioner som de overordnede rammer omkring innovation, herunder politiske og administrative rammer m.m. Kapitel 2 er skrevet af Trine Ungermann Fredskild og handler om forandringsledelse. Forskellige teorier og forskellige rammeog procesmodeller præsenteres som afsæt for en præsentation af et „forandringsledelsesfokus“, der understøtter de udviklings- og forandringsprocesser, der kan skabe mulighed for innovation. Der tages afsæt i Anderson og Andersons bog Nøglen til ledelse af forandring – strategier for bevidst forandringslederskab, og der tages desuden afsæt i Kotters forandringsprocesmodel og i Rogers implementeringsteori. Kapitlet analyserer ved hjælp af disse teorier et af indsatsområderne i Fællesoffentlig strategi for digital velfærd, 2013-2020. Kapitel 3 er skrevet af Inge Kristensen og Henning Boje Andersen. I kapitlet behandles de nye samarbejdsformer omkring samskabelse, som skaber en god innovationskultur. Med udgangspunkt i definitioner af velfærdsinnovation og teorier om relationel koordinering beskrives forskellige eksempler på innovative processer med vægt på den rolle, tværfagligt design og problemløsning kan spille. Der vil i kapitlet dels være eksempler på innovation af selve den måde, sundhedsvæsnet kan indrettes på, og hvor samarbejdet mellem forskellige professioner og roller har været vigtigt (læger, sygeplejersker, terapeuter m.fl.), dels eksempler på samarbejde omkring udvikling af produkter og it-infrastruktur, hvor samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle og udviklere (fx ingeniører) har været afgørende. Kapitel 4 er skrevet af Henning Langberg og Martin Vesterby og handler om talent- og kompetenceudvikling på innovationsområdet i såvel uddannelsesinstitutioner som i organisationer. Fremtidens medarbejdere og ledere skal kunne navigere i og udvikle til en verden, hvor kompleksiteten vokser konstant, og hvor løsninger og produkter ofte har en meget kort levetid. Derfor efterspørger samIndledning

17


fundet og dermed også sundhedssektoren flere medarbejdere, der er omstillingsparate, kan tænke kreativt, har evner og kompetencer til at innovere til en verden, hvor agilitet er en præmis. At innovere er og skal ikke være beskåret de få. Kapitlet beskriver, hvordan talentog kompetenceudvikling kan udvikle fremtidens medarbejdere og ledere.

DEL II Kapitel 5 er skrevet af Lisbeth Bjerre Jensen. Kapitlet handler om innovation i kommunalt regi, altså den primære sundhedssektor. Vejle Kommune vandt i 2013 KL’s innovationspris, og det er i Vejle kommune, kapitlet har sit afsæt. Der vil både være organisatoriske overvejelser samt cases fra konkrete innovationsforløb, hvor man prøver at styrke den forebyggende indsats over for bestemte målgrupper. De spørgsmål, der forsøges besvaret, er fx hvordan organiseringen eller strukturen er i en kommune? Hvordan tænkes sundhed ind på tværs i indsatserne, og hvilken betydning har sundhed i arbejdet med borgerne? Hvordan arbejder man med innovation i kommunen – både strategisk og mere konkret? Det sidste spørgsmål har hovedvægten i kapitlet. Kapitel 6 handler om design som metode til innovation og samskabelse. Kapitlet er skrevet af Trine Højbak Møller Gøttsche, og det beskriver, hvordan designfagligheden – som en væsentlig anderledes faglighed end den sundhedsfaglige – kan være med til at igangsætte en innovationsproces. Designeren anvender observationsmetoder og har blik for samspillet mellem mennesker, omgivelser og materialer. Designeren arbejder struktureret i faser fra ideer over prototyper til mere færdige produkter, der løbende testes i samspil mellem brugere og leverandører. Formålet med kapitlet er at afdække enkle greb, metoder og redskaber i en innovationsproces, så denne kan påbegyndes af hvem som helst. Ud fra en forskningsbaseret, empatisk designtilgang, som også historisk gennemgås, bliver læseren klædt på til at udøve og facilitere innovationsprocesser sammen med patienten eller borgeren. Med udgangspunkt i en række cases fra bl.a. Kingston University London, Designskolen Kolding og Region Syddanmarks sociale 18

Indledning


område præsenteres læseren ydermere for fordele og ulemper, når man vil praktisere og lede en empatisk designproces. Kapitel 7 er skrevet af Dorte Dalkjær og Kirstine Skytt Mikkelsen. Kapitlet har fokus på den innovation, der pågår i forhold til psykiatrien. Udgangspunktet for kapitlet er de aktuelle politiske ambitioner, hvor et klart defineret mål er at forebygge tvang ved bl.a. at inddrage patienter og pårørende som eksperter i oplevelserne af eget sygdomsforløb. Disse målsætninger afspejler sig i de innovationer, som skyder frem i psykiatrien, og som omtales i kapitlet. Det gælder bl.a. udviklingen af en ny seng i psykiatrien og nye digitale løsninger i psykiatrien, som i høj grad handler om serviceinnovation og servicedesign af tilbud i psykiatrien. Der ses også eksempler på organisatorisk innovation, hvor tidligere brugere fx ansættes i sygehusadministrationen. Endelig beskrives potentialet i nye teknologier, som på sigt kan medføre et skift i behandlingsparadigmet i psykiatrien. Kapitel 8 er skrevet af Tina Nissen. Kapitlet har fokus på den innovation, der foregår i forhold til sygehuse. Innovation på sygehusene præsenteres i form af konkrete eksempler på cases, der viser, hvordan innovation anvendes som metode i samarbejdet mellem det offentlige sundhedsvæsen og private virksomheder. Den ene case beskriver, hvordan 1:1 mock-up-test, der er et rum bygget op i lette materialer i 1:1 størrelse, anvendes som metode til indretning og udsmykning af rum i nyt sygehusbyggeri. Desuden viser casen, hvordan samarbejdet mellem forskellige aktører frembringer nye ideer og en fælles forståelse af vigtige beslutninger. Den anden case beskriver et living lab som afsæt for udvikling og afprøvning af ny indretning af opholdsrum og gangarealer, hvor konteksten er hverdagen på sygehuset. Den sidste case viser, hvordan viden genereret via afprøvning af engangsbækken kan fungere som input til beslutningstagere, og hvordan brugerdreven innovation bidrager til videreudvikling af produkter. Kapitel 9 er skrevet af Finn Vallentin og handler om nogle af de forhold, der har betydning for kommercialisering af sundhedsinnovation. Kapitlet er opbygget således, at det første afsnit diskuterer de forskellige økonomiske former for kommercialisering af opfindelser. Dernæst ser forfatteren nøjere på den proces, hvorved en invention udvikles til en innovation. Kapitlet behandler også virksomhedsIndledning

19


opstart som en særlig form for kommercialisering af innovation, herunder de fortrin og svagheder, der knytter sig til navnlig denne økonomiske form. Kapitlet belyser dette samarbejde og giver nye tal på det faktiske omfang af sundhedsinnovation. Endelig samler kapitlet de nævnte temaer i en diskussion og perspektivering af brugerdreven innovation i sundhedsvæsnet. Kapitel 10 er skrevet af Pernille Ravn Jacobsen. Kapitlet har titlen I krydsfeltet mellem forskning og innovation. Kapitlet indledes med en kort indføring i tankerne bag og formålet med Patient@home, som er Nordens største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt med fokus på udvikling af nye teknologier og services til særligt rehabilitering, pleje og monitorering i den offentlige danske sundhedssektor. Herefter beskrives eksempler på, hvordan der arbejdes med innovationsprocesser ift. patienter med osteoporose. Med afsæt i et pågående ph.d.-studie beskrives design, udvikling og test af en mobil sundhedsteknologisk løsning, der skal hjælpe nydiagnosticerede kvinder med osteoporose til at blive inddraget i beslutninger omkring behandlingen og støtte dem i at udvise egenomsorg og ansvar i tiden efter, at diagnosen er stillet med henblik på at forebygge fremtidige frakturer. App’en Gad Ekstra er tilknyttet nogle kapitler med ekstramateriale, som kan tilgås direkte fra bogen via læserens smartphone. Hensigten er, at smartphone og bog spiller sammen på en måde, der kan gøre læsningen mere afvekslende, spændende og oplysende. På den måde gives der nye vinkler på teknologi og digitalisering ift. undervisningsmateriale. Det anbefales, at bogen læses i sammenhæng, hvis man ønsker et nuanceret perspektiv på innovation og iværksætteri i sundhedsvæsnet, men kapitlerne kan også læses enkeltvis. Bogens bredde og forfatternes forskellige faglige fundamenter, som danner udgangspunkt for deres kapitler, betyder, at bogen samlet giver en bred indføring i innovation i sundhedsvæsnet.

20

Indledning


Kapitel 1

Innovation i sundhedsvæsnet Af Dorte Dalkjær og Trine Ungermann Fredskild

Dette kapitel introducerer innovation i sundhedsvæsnet. Først tages afsæt i de seneste tre regeringsgrundlag (2007, 2011 og 2015) og deres italesættelse af innovation i forhold til sundhedsvæsnet, samt i deres konkrete bud på, hvor innovation kan og skal finde sted, og på hvilken måde det i givet fald skal foregå. Dette afsæt tages med henblik på at forstå den politiske dagsorden, der danner rammen om og er afsættet for innovation i sundhedsvæsnet. Dernæst introduceres teorier om innovation og sundhedsinnovation. Her vil vægten være på brugerdreven innovation som et samlende paraplybegreb, der dækker over en række tilgange og begreber. Endelig præsenteres fem cases, der illustrerer, hvordan de teoretiske tilgange omsættes til konkret praksis i sundhedsvæsnet. Eksemplerne beskriver både patienten/borgerens og medarbejderens rolle i hele innovationsprocessen fra ide til færdigt produkt eller løsning.

Politik og innovation Megen af den innovation, der pågår i og omkring sundhedsvæsnet i dag, handler om at udvikle og forbedre arbejdsgange og at sørge for, at vi på trods af den demografiske udvikling kan bevare den velfærd, vi kender i dag. I det følgende vil det derfor kort blive introduceret, hvordan de foregående regeringer har haft fokus på innovation. Dette er for at give læseren et indblik i, på hvilken baggrund tankerne om innovation i sundhedsvæsnet er opstået. Ifølge regeringerne i 2007 og 2011 er innovation nemlig nøglen til såvel velfærd som vækst. Og regeringerne har da også de sidste mange år i deres respektive regeringsgrundlag haft fokus på innovation, velfærd og vækst.

Kapitel 1  •  Innovation i sundhedsvæsnet

21

Profile for Gads Forlag

Innovation i sundhedsvæsnet  

Uddrag af bogen Innovation i sundhedsvæsnet fra Gads Forlag. Læs mere om bogen her: https://gad.dk/innovation-i-sundhedsv%C3%A6snet

Innovation i sundhedsvæsnet  

Uddrag af bogen Innovation i sundhedsvæsnet fra Gads Forlag. Læs mere om bogen her: https://gad.dk/innovation-i-sundhedsv%C3%A6snet

Advertisement