FRA
Shang og Janus Jul Rasul Olsen
En guide til gode relationer
Gads Forlag
Fra overtænkning til nærvær – en guide til gode relationer
© Forfatterne og Gads Forlag 2025
1. udgave, 1. oplag
ISBN: 978-87-12-07987-3
Forlagsredaktion: Anna Barfoed
Omslag: Rasmus Funder
Grafisk tilrettelæggelse: LYMI DTP-Service
Tryk: Scandbook
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder bl.a., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.
Læs om Gads Forlags klimakompensering af vores bogproduktion på gad.dk
G.E.C. Gads Forlag A/S
Fiolstræde 31-33
1171 København K
Danmark reception@gad.dk www.gad.dk
Nye bøger fra Gads Forlag
Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gad.dk og få information om nye bøger og følg Gad Sundhedsfag på Facebook og LinkedIn.
Indholdsfortegnelse
Forord
Indledning
Kapitel 1
Kapitel 2
Hvad trigger vores overtænkning?
Kapitel 3
Hvorfor overtænker vi egentlig?
Kapitel 4
Når overtænkning fører til dårlig kommunikation
Kapitel 5
Kontroller overtænkningen
Kapitel 6
Hvad sker der, når vi skruer ned for overtænkningen?
Kapitel 7
Kommunikation der forbedrer dine relationer
Kapitel 8
Din ultimative guide til mindre overtænkning og mere nærvær i dine relationer
Afslutning
Forord
Denne bog er til dig, der ønsker at få et gnidningsfrit forhold til dine relationer. Den vil lære dig, hvordan du kan komme alle de unødvendige usikkerheder, problemer og udfordringer, du kan opleve i dine relationer, til livs. Uanset, om det gælder parforhold, venskaber, familie, kolleger eller dates, så vil vi med bogen vise, hvad der er roden til langt hovedparten af de problemer, vi alle oplever i vores relationer: Det er vores egen og vores medmenneskers overtænkning. Og med bogen vil vi lære dig, hvordan du gennem simple metoder og en generel nøgtern tilgang til både store og små problemstillinger, undgår, at uoverensstemmelser og problemer vokser ud af proportioner. Inden vi når dertil, er vi dog nødt til først at forstå, hvorfor vi overtænker.
Kort fortalt, så har vores kultur et ambivalent forhold til tanker og følelser, som vi igennem den generelle samfundsdiskurs, men også psykologien, har lært, er enormt vigtige. På sociale medier deler influencere deres udfordringer med at have det psykisk dårligt, og berømte personer synger om deres kamp med depression og ensomhed. Vi lytter til podcasts, læser bøger og følger profiler på sociale medier, der taler om følelseshåndtering og selvudvikling. Vi opfordres til at åbne op følelsesmæssigt og være gode til at tale om det, som er svært, ligesom vi har lært, at for at løse et problem, så skal
vi forstå det i dybden. Vi betragter det som en positiv menneskelig kvalitet at analysere og tænke meget. Vi betragter det som dybt.
Samtidig med at vi har et enormt fokus på, at vi skal forstå og italesætte vores negative tanker og følelser, har vi også en tendens til at se dem som noget, der aktivt skal håndteres og kontrolleres, eller ligefrem skjules. Overfor visse relationer betragtes det som direkte problematisk at udtrykke negative følelser. For eksempel virker det uprofessionelt at vise vrede eller frustration på arbejdet. Udviser vi for meget nervøsitet, når vi starter et nyt job, eller når vi skal på date, har vi en idé om, at det vil modarbejde os og give andre et indtryk af, at vi ikke har styr på os selv. Meget selvhjælp, coaching og terapi giver os, ofte ubevidst, et indtryk af, at vi skal arbejde på at komme af med negative følelser. For eksempel er kognitiv adfærdsterapi – en af de mest anerkendte terapiformer i Danmark – bygget på princippet om, at negative tanker og følelser aktivt skal håndteres for, at vi kan have det godt og undgå at mistrives. Konsekvensen er, at vi risikerer at få et anstrengt forhold til negative tanker og følelser og fejlagtigt tror, at stærke følelser er farlige – og det får os til at overtænke.
Men alt det er fejlslutninger. Negative tanker og følelser er ikke farlige, og vi skal ikke for alt i verden slippe af med dem. Samtidig er det heller ikke gavnligt for vores velbefindende at analysere negative tanker og følelser i dybden, som om der skulle ligge sandheder gemt på bunden af dem. Og når det kommer til vores forhold til vores relationer, så er det netop, når vi overtænker alle de problemer, der har været, dem der er, og dem der måske opstår en skønne dag, at vi enten intensiverer dem, vi har i forvejen, eller skaber helt nye. Kort fortalt, så er det altså tesen i denne bog, at vores overtænkning forværrer vores evne til at indgå i meningsfulde og nærværende relationer.
Vores postulater er naturligvis ikke taget ud af den blå luft. Det teoretiske fundament, som bogen hviler på, er teorien bag metakognitiv terapi, som er en effektiv terapiform, der afhjælper psykiske lidelser ved at reducere overtænkning. Teorien introducerer en begrebsverden, der kan forklare, hvordan overtænkning er roden til, at vores forhold til andre mennesker ofte er suboptimale. Hvorfor vores store indsats for at forstå og løse vores interpersonelle problemer ikke bærer vedvarende frugt, og hvad der skal til for, at vi rent faktisk formår at bryde ud af overtænkningen.
I Fra Overtænkning til Nærvær vil vi udrede alt dette enkelt og systematisk. Du vil blive introduceret til et nyt begrebsapparat, bygget på teorien bag metakognitiv terapi, som vil give dig et nyt perspektiv på de udfordringer, du oplever i dine relationer. Igennem denne linse, vil det blive tydeligt for dig, hvordan stort set alle relationelle problemer, uanset om de omhandler misforståelser, dårlig kommunikation, temperamentsfuldhed, osv. bunder i overtænkning. Du vil få redskaber, der hjælper dig med, hvordan du skal forholde dig til dine tanker, så de ikke unødigt leder til overtænkning og dermed usikkerhed, bitterhed, skuffelse, vrede osv., der har negativ indvirkning på dine relationer og dit forhold til dem. Og du vil lære, hvordan du får bugt med din overtænkning, så du kan indgå i relationer som dit mest nærværende og bedste selv.
Rigtig god fornøjelse!
Shang & Janus
Indledning
Vores liv udgøres af vores relationer. De fleste af os vil nok være enige i, at foruden tag over hovedet, mad på bordet og fraværet af alvorlige sygdomme, så er det forholdet til vores relationer, der bestemmer kvaliteten af vores liv. Ifølge forskning i lykke er gode relationer i hvert fald nøglen til et godt og langt liv. Studier, der undersøger årsagen til, hvad der gør os lykkelige som mennesker, viser, at jo bedre relationer vi føler, at vi har, jo lykkeligere er vi. Og det er uafhængigt af, hvilken baggrund vi kommer fra, hvor mange penge vi tjener, og hvor prestigefuld vores profession er. Evolutionsteoretikere (som studerer, hvordan vores tanker og adfærd er formet til at hjælpe os til at overleve og tilpasse os) mener ligefrem, at relationer har været nøglen til vores overlevelse gennem tiden – for flere tusinde år siden ville vi for eksempel blive nemt bytte for fremmede mennesker og farlige dyr, eller sulte ihjel, hvis vi blev udstødt af vores stamme eller landsby. Vores relationer har altså altid været helt afgørende for vores overlevelse og vores trivsel.
Uanset om man helt tilslutter sig disse teorier eller ej, kan vi ikke komme udenom, at relationer betyder enormt meget for os. De styrker, støtter, trøster, underholder, hjælper, bringer os glæde og giver livet mening. Følelsen af at vågne op ved siden af en man elsker, er noget af det lykkeligste, vi mennesker kan opleve. Ligesom hyggeligt samvær med vores familie, anerkendelse fra vores kollegaer, gode
diskussioner med vores venner, og det at lære en ny og spændende person at kende på en date, også bidrager med mening i vores liv.
Men hvis relationer har så mange fordele for os mennesker, hvorfor kæmper vi så ofte med dem? Vi kender alle til, hvordan vores relationer kan gøre vores liv surt, ubehageligt, eller ligefrem ulykkeligt. Hvorfor skændes vi igen og igen med den person, vi elsker højest, ham eller hende, vi slet ikke kan forestille os et liv uden? Hvorfor kan vi spilde hele weekenden på at spekulere over noget, som vores chef har sagt? Hvorfor bliver vi irriterede over vores forældres opførsel? Hvorfor kan vi føle os ensomme, når vi har folk, som holder af os, omkring os? Og hvorfor føler vi ængstelighed, når vi kommunikerer med vores date?
Til en vis grad, er det selvfølgelig helt naturligt, at vi oplever uoverensstemmelser eller ligefrem konflikter i vores relationer. Vi er komplekse individer med hver vores personlighed, oplevelser, udfordringer, smag og præferencer. Når vi møder et andet menneske med andre erfaringer, et andet temperament og andre holdninger end vores, er der lagt op til, at uenigheder kan opstå – og som en konsekvens – potentielle konflikter. Det kan være, at vi ikke kan lide den måde, vores chef taler til os på, vores partners nag, datens korte svar, venindens opførsel, når vi er ude sammen, vores forældres måde at kommentere på vores liv på, kollegaens uendeligt lange e-mails, vennens politiske holdninger osv. Vores medmenneskers adfærd, manerer og holdninger kan i sig selv trigge os, det vil sige, vække negative følelser og tanker i os.
Indimellem oplever vi også, at vores relationers opførsel påvirker os, så vi ligefrem føler os afvist, kritiseret, ydmyget og uretfærdigt behandlet. Når vores partner for eksempel overser vores behov for nærhed. Når vores tætte ven eller søskende afslører en hemmelighed, vi har betroet dem, eller når vores leder kritiserer os foran
andre. Det kan få os til at føle os afvist og forurettede og gøre os vrede og frustrerede. I sådanne tilfælde kan det føles svært ikke at reagere; for eksempel ved at svare igen, blive tavs, afvisende eller passiv-aggressiv. Vores reaktion kan så trigge vedkommende til at reagere, og afhængigt af den måde vedkommende takler situationen på, kan en konflikt opstå og optrappes.
Psykologiske teorier bidrager med forskellige bud på, hvorfor vi oplever konflikter i vores relationer. De gennemgående træk er overordnet set vores tilknytningsmønstre, uopfyldte behov og et dårligt kommunikationsmønster. For eksempel forklarer de fleste teorier, at vi alle har behov for at blive forstået og anerkendt. Og de forklarer, at det er, når vi ikke tydeligt kan udtrykke vores behov, eller når vores relationer ikke kan opfylde dem, at vi kommer til at kommunikere negativt og ender i konflikt med hinanden. Forklaringerne på, hvorfor vi i første omgang ikke kan udtrykke vores behov tydeligt eller rumme hinanden, er typisk, at vi ikke har fået ordentlige redskaber til det gennem vores opvækst, at vi er forskellige som personer, dagligdagens mange opgaver og udfordringer og det moderne samfunds forventninger til os som mennesker. De forklarer, hvordan en stressende hverdag med studie, arbejde, pligter, praktiske udfordringer, børn og fritidsinteresser, slider på vores relationer.
Spørgsmålet er, om der er nogle dybereliggende mekanismer, som kan skabe eller fastholde et dysfunktionelt forhold til vores relationer, som er blevet overset? Hvad nu hvis den dårlige kommunikation ikke er hovedårsagen til, at vi mistrives i parforholdet? Og måske er dårlige oplevelser i barndommen ikke direkte årsag til, at vores usikkerheder forfølger os ind i vores arbejdsrelationer. Og er årsagen til, at vi på det seneste er begyndt at have kortere lunte over for vores børn, reelt set fordi vi føler os presset på det nye arbejde? Hvad nu hvis de problemer, vi oplever, og som vi gennem
konventionelle selvhjælpsmetoder forsøger at løse, i virkeligheden er symptomer på et mere grundlæggende problem, nemlig overtænkning? Det er dét, der er tesen i denne bog.