Dronningen taler

Red. Lisa S. Villadsen

Dronningen taler

GADS FORLAG

Dronningen taler

Redigeret af Lisa S. Villadsen

Dansk Sprognævns skrifter 53 Gads Forlag i samarbejde med Danske Taler

Gads Forlag

Dronningen taler

Dansk Sprognævns skrifter 53 © 2022 Forfatterne og Gads Forlag

Tekstredaktion: Merete Harding

Forlagsredaktion: Rikke Kensinger

Omslag: Lene Nørgaard, Le bureau

Forsideillustration: Dronningen ved sit skrivebord på Amalienborg Slot nytårsaften 2003. Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Grafisk tilrettelæggelse: Demuth Grafisk Sat med: Eskorte Latin og Azo Sans Repro: Narayana Press

Tryk og indbinding: PNB Print, Letland 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-12-07056-6

ISSN: 0415-0155 Dansk Sprognævns skrifter

/ I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet.

/ In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book’s scientific quality.

Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f.eks., at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser.

Bogen er støttet af Dansk Sprognævn, Danske Taler, Rhetor – Rådgivende retorikere, Jesper T. Jensen og Jesper L. Matthies

Indhold

En dronning man lytter til

1. Gammeldags og dog moderne – Dronningens sprog 21

2. Lyden af en dronning 45

Kronjuvelen nytårstalen

3. ”Vi starter med Dronningen” – nytårstalen som mediebegivenhed og folkeligt overgangsritual 63

4. Dronningens nytårstaler – et spejl af dansk, europæisk og international samfundsudvikling gennem 50 år 79

5. Dronningen, danskerne og de andre 91

Taler til verden, til familien – og til kunsten

6. Diplomatisk rollespil 107

7. Dronningen, familien og nationen – familien som grundværdi i Dronningens ceremonielle taler 125

Ord fra hjertet – taler uden filter 141

forfatterne

Pressemøde for opsæt ningen af H.C. Andersens Fyrtøjet på Pantomimeteatret, 2005.

Foto: Jens Dresling/ Politiken/Ritzau Scanpix.

Forord

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen

Spids ører – Majestæten taler ”Gud bevare Danmark”. Jeg tror, at vi alle blot ved at læse de tre ord er katapulteret tilbage til et minde om et årsskifte, mens vi hø rer Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.s distinkte og smukke danske klinge for vores indre øre. Siden 1972 har H.M. Dronnin gens nytårstale været en fast bestanddel af mange danskeres sidste aften i året . I selskab med H.M. Dronningen har vi reflekteret over året, der gik, og set frem mod det nye uvisse år.

Men det er ikke blot, fordi nytårstalen er en tradition, og at H.M.

Dronningen er vores regent, at vi samles i stuerne og blænder op for lyd og billede fra modtagelsesværelset i Christian IX’s Palæ på Amalienborg den 31. december klokken 18. Vi spidser ører, fordi H.M. Dronningen er en fænomenal taler med noget på hjerte, og fordi hun har gjort talen til sin helt egen.

H.M. Dronningens ord er valgt med omhu – her er refleksion og livserfaring indlejret, fx i denne passage fra nytårstalen i 2004:

Og vi ser, at vi er sådan, som mennesker har været til alle tider – ikke større, men heller ikke ringere. Selv på den mørkeste vinterdag kan glæden pludselig trænge sig på ligesom et solstrejf, lirke ved den knude, der synes uløselig, og dæmpe den sorg, der synes ubærlig.

H.M. Dronningen taler til fællesskabet og appellerer til det bedste i os alle. Også når vi som fællesskab har brug for en lille opsang for

at finde det frem. Nogle gange slår sætningerne næsten smæld, så krystalglassene klirrer. Det skete også i den tv-transmitterede tale den 17. marts 2020, da Danmark var lukket ned på grund af coro napandemien. Her kom H.M. Dronningen med en stærk appel til alle om at følge myndighedernes retningslinjer og anbefalinger. Og gav et svirp til dem, der stadig holdt fester og runde fødselsdage:

Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst.

Andre gange lyser talen op som en buket hvide margueritter, og vi fornemmer en kreativ sjæl og H.M. Dronningens store glæde ved at lege med sproget. Eksempelvis ved indvielsen af Storebæltsbroen i 1998:

Er tunnelen et storværk i sig selv, så er broen dog på en helt anden måde det synlige bevis. Nu krydser vi Storebælt i eet sus med himlen over os og vandet dernede, mens den ene kyst nærmer sig, og den anden forsvinder i bakspejlet.

Når H.M. Dronningen taler, så lytter vi, for det er ganske enkelt værd at lytte til. Vi er berigede med en regent, som formulerer sig med vid og bid, og det er både på sin plads og prisværdigt, at denne bog belyser de mange facetter af H.M. Dronningens taler.

Jeg ønsker H.M. Dronningen et stort tillykke med regeringsju bilæet. Jeg ser frem til endnu flere taler med endnu flere kloge be tragtninger, der hanker op i folkesjælen og gør os alle rigere.

Tv-talen om coronasituatio nen, den 17. marts 2020. Foto: Thomas Sjørup/ Ritzau Scanpix.

Indledning

Lisa S. Villadsen

Danmark er et konstitutionelt monarki. Vi har en grundlov, vi har folkestyre, og vi har et kongehus. Danmarks statsoverhoved er den siddende regent, men vedkommende har ikke politisk magt. Alligevel er der ingen tvivl om, at når Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. taler, bliver der lyttet. For mange danskere er det en selvfølge at se Dronningens nytårstale i tv; det er en integreret del af fejringen af nytåret at lytte til majestætens tilbageblik på det forgangne år, og hendes refleksioner over en given tendens i tiden kommenteres hvert år i den offentlige debat i dagene efter. Dron ningens måde at tale på er så velkendt, at alle straks kan genkende den og more sig over parodier, ligesom visse af Dronningens ord og vendinger er gledet ind i nogle generationers sprog, enten som en fælles reference eller som en del af det aktive ordforråd. Men det bedste nyere bevis på den fælles opfattelse af Dronningen som en autoritet, man lytter til, så vi i foråret 2020, hvor hun – helt usæd vanligt – henvendte sig direkte til befolkningen om vigtigheden af at overholde regeringens og sundhedsmyndighedernes corona retningslinjer. På det tidspunkt, i slutningen af marts 2020, havde statsminister Mette Frederiksen allerede holdt fem pressemøder, hvor hun havde redegjort for sygdommens spredning og indtræn gende opfordret befolkningen til at følge myndighedernes ret ningslinjer for at undgå smittespredning. Alligevel må statsmini steren have vurderet, at der skulle mere trumf på, og den 17. marts gik Dronningen på tv med en direkte appel til befolkningen om at lytte til myndighederne og gøre, som de sagde. Den martsdag så

godt 3,3 millioner personer med på flow-tv, og i august 2022 var talen blevet set næsten 90.000 gange på YouTube. Til sammenlig ning var der 1,9 millioner seere til statsministerens skelsættende coronatale den 11. marts 2020, hvor Danmark blev lukket ned. Det er ikke for meget sagt, at når Dronningen taler, så lytter danskerne.

Denne bog handler om Dronningen som taler. Posten som re gent indebærer naturligvis mange andre opgaver, men her er fokus lagt på dette ene aspekt. Det er almindeligt kendt, at Dronningen interesserer sig for sprog; hun taler adskillige fremmedsprog og gør sig tydeligvis umage med sin brug af det danske sprog. Dron ningens kærlighed til sproget og hendes skarpe og kreative sprog bevidsthed har været et emne i talrige interviews og portrætartik ler – senest i en fødselsdagsudgave af radioprogrammet ”Klog på Sprog ” på P1 i 2021, og allerede i 1989 modtog Dronningen Moders mål-Selskabets pris for sit ”store arbejde med og opmærksomhed over for det danske sprog”. Alligevel har hendes virke som taler ikke tidligere været behandlet systematisk.

Det er der ellers god grund til. Ingen tidligere regent har talt så meget og i så mange forskellige sammenhænge til befolknin gen som Dronning Margrethe 2. Det er gennem ord, hun primært har manifesteret sin position, og det er gennem ord, hun har givet indblik i sin forståelse af, hvad Danmark er, og hvad hendes rolle som regent er, og det er ligeledes gennem ord, hun har givet ud tryk for sit syn på samtiden og dens tendenser. Dronningens taler udgør dermed et enestående materiale, som ikke bare har kultur historisk værdi som afspejling af en tid, men også giver os indsigt i en enkelt persons forvaltning af det talte ord som den mest virk ningsfulde kontaktflade til det danske folk.

Ideen til en bog om Dronningens taler i anledning af hendes 50-års regeringsjubilæum stammer fra Jesper Troels Jensen. Han er stifter af og formand for Danske Taler, en onlinesamling af danske taler. Samlingen rummer over 2.000 nutidige og histori ske taler i mange forskellige genrer og er offentligt tilgængelig på dansketaler.dk. Her finder man også den største og mest bredspek

trede samling af taler holdt af Dronningen. De fleste af denne bogs kapitler bygger på taler af Dronningen, som er tilgængelige på dansketaler.dk. I bogens kapitler indgår mange citater fra Dron ningens taler, men ønsker man at læse talerne i deres helhed, kan de findes på dansketaler.dk, hvorfra der citeres i de følgende ka pitler.

At holde tale har ikke bare rent kvantitativt været en væsentlig del af Dronningens virke som regent i de forgangne 50 år. Også kvalitativt peger meget på, at det er en opgave, hun har løftet med talent. I Modersmål-Selskabets motivation for prisen blev Dron ningens retoriske færdigheder fremhævet: ”De former hver enkelt tale på en personlig måde, der er tilpasset hver enkelt lejlighed. Vi ved, De omhyggeligt retter og bøjer sproget for at finde en fortrolig tone, der rammer de mennesker, der lytter til talen”. Selv om Mo dersmål-Selskabets formulering ikke tager med i betragtning, at de fleste af Dronningens taler er skrevet i samarbejde med enten Stats- eller Udenrigsministeriet, peger den på noget helt afgørende for, hvad der gør en tale god: nemlig at den opleves autentisk, dvs. at taleren er til stede som person i ordene, og at den er tilpasset den konkrete situation og det konkrete publikum, så man føler sig tiltalt. At gøre dette er en udfordring for de fleste. For regenten er der yderligere det hensyn, at hun skal forholde sig politisk neutral og være en samlende figur for den danske befolkning – samtidig med at hun naturligvis har sine egne holdninger og af og til et bud skab, der trænger sig på.

I denne bog belyses Dronningens taler fra forskellige faglige vinkler for at skabe indblik i deres form, indhold og funktion. Ka pitlerne bygger hver især på en bestemt faglig vinkel – fra stem mebrug til statskundskab – men de sætter alle Dronningens taler i centrum. For læsere med bare et lille kendskab til Dronningens nytårstaler vil der være genkendelige citater, og det er en særlig pointe med bogens kalejdoskopiske tilgang, at nogle af de mest velkendte vendinger belyses fra forskellige perspektiver og sættes ind i en større kontekst. Samtidig betyder forfatternes arkivar

bejde og respektive fokusområder, at man som læser får indblik i eksempler på taler, der ikke almindeligvis har offentlighedens interesse. Det er håbet, at bogen på den måde, både i bredden og dybden, uddyber vores forståelse af Dronningens virke som taler.

Taler er først og fremmest en mundtlig genre, og det er også der, vi begynder: med lyden af Dronningens stemme og med de ord, der tilsammen udgør hendes taler. Hvad kendetegner Dronningens sprog? Hendes stemme er genkendelig for de fleste, og hun har sin egen måde at udtrykke sig på. Men hvad er de særlige træk, og hvordan har de ændret sig i årenes løb? Det er nogle af de spørgs mål, som Hanne Smith Pedersen og Louise Fischer-Nielsen, der beg ge underviser i stemmebrug, og sprogforskerne Eva Skafte Jen sen og Sabine Kirchmeier besvarer i de to indledende kapitler.

Bogens midtersektion er viet den tale, de fleste danskere for binder med Dronningen: nytårstalen. Tine Damsholt og Anne Jerslev kombinerer her deres etnologiske og medievidenskabelige ekspertise i analysen af, hvordan Dronningens nytårstale er både en mediebegivenhed og et folkeligt ritual. Hvorfor er det underfor stået, at man ikke ankommer til nytårsfesten midt i Dronningens tale? Og hvilken funktion har den intense mediedækning af talen?

I dette kapitel er fokus ikke så meget på de ord, der siges, men på alt det, der gøres og opleves i forbindelse med den traditionsrige tale den 31. december, og forfatterne forklarer, hvordan nytårsta len i den forstand er et betydningsfuldt kulturelt samlingspunkt for store dele af befolkningen.

Mange danskere har en opfattelse af, at Dronningen ofte i sin nytårstale – ud over de faste elementer af tilbageblik på året og hilsner til forskellige grupper – har forholdt sig til et aktuelt sam fundsproblem eller taget en tendens op og kommenteret den.

Historiker Lars Hovbakke Sørensen har undersøgt netop dette. I kapitel 4 peger han på, hvordan Dronningens nytårstaler har været tematiske og kan læses som et spejl af dansk og europæisk samfundsudvikling; fra emner som europæisk samarbejde og

økonomisk krise til de problemstillinger, der opstod i kølvandet på indvandring og begyndelsen på et multikulturelt samfund, og fra én type kollektive problemer med klima og terror til en anden med ensomhed og stress.

I sektionens sidste kapitel stiller retoriker Jens E. Kjeldsen end nu skarpere ind på ét tema i Dronningens nytårstaler, nemlig hen des omtale af dansk nationalfølelse og relationerne mellem ”dan skerne og de andre”. Med de begrænsninger, der er i forhold til at kommentere politiske emner, er Dronningens gentagne tematise ring af indstillingen til flygtninge og immigranter særlig interes sant, og Kjeldsen analyserer en udvikling, der går fra at bebrejde danskere deres kølige modtagelse af fremmede til at anspore nye indbyggere til at gøre deres bedste for at falde til. Samtidig viser han, hvordan de to andre skandinaviske regenter håndterer sam me emne, og peger på markante forskelle.

Bogens sidste sektion undersøger helt andre typer taler, som Dronningen har holdt. Professor emeritus i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen tager udgangspunkt i Grundlovens forde ling af magt i det danske samfund og de markante begrænsninger, der ligger på regentens udtryksmuligheder. Lige så betydningsfuld for den nationale selvfølelse som regenten er for mange, lige så be grænsede er vedkommendes muligheder for at udfolde sig politisk og personligt . For lige så lidt som Dronningen bør forholde sig til indenrigspolitik, må hun blande sig i udenrigspolitik. Samtidig er det en del af hendes opgaver at repræsentere Danmark ved at modtage udenlandske gæster på statsbesøg og holde tale for dem, ligesom hun skal tale til andre landes repræsentanter, når hun selv rejser til udlandet. Grønnegård Christensen viser, hvordan Dron ningens taler ved statsbesøg af både nære og fjerne allierede – og dem, der knap nok er allierede – balancerer mellem det politisk sanktionerede og det mere personlige udtryk, når hun fx karakte riserer relationen mellem Danmark og det pågældende land.

I kapitel 7 analyserer retoriker Carsten Madsen Dronningens ta ler ved festlige lejligheder af mere personlig art og undersøger de

værdier, hun der giver udtryk for. På tværs af især bryllups- og fød selsdagstaler viser Madsen, hvordan familien i Dronningens taler både tjener som moralsk forbillede og som national grundværdi. Gennem sine betragtninger om familien og dens funktion betoner Dronningen værdier som loyalitet, storsind, tolerance og lighed, og Madsen påviser, hvordan disse dyder samtidig opstilles som grund værdier for samfundet som helhed. Med eksempler på Dronnin gens hyppige henvisninger til historiske begivenheder, nationale sange og menneskelige relationer i al deres alsidighed peger Mad sen på, hvordan Dronningen også i situationer, der primært vedrø rer hendes egen familie, skaber grundlag for en folkelig opfattelse af samhørighed og identifikation mellem regent og befolkning.

I bogens sidste kapitel skriver museumsdirektør Ulla Tofte om en helt anden type taler holdt af Dronningen; taler, som ikke fin des i Danske Talers arkiv, fordi de ikke er officielle taler, men der imod mere eller mindre improviserede bemærkninger. Hvis de diplomatiske taler er de mest formelle, og nytårstalerne indtager en mellemposition mellem at være politisk sanktioneret, men dog med et personligt præg, er vi nu helt i den modsatte ende af spek tret, hvor Dronningen taler ”uden filter”. Fælles for disse taler er, at de hører til i situationer og vedrører emner, som Dronningen per sonligt interesserer sig for: ballet, billedkunst, arkæologi og kultur i bred forstand, og at Dronningen typisk taler uden manuskript. Med eksempler fra Dronningens åbningstaler af Aarhus Festuge og forskellige særudstillinger viser Tofte, hvordan Dronningen ta ler med levende nærvær og sprudlende overskud til mennesker, hun deler interesse med, og hvordan hun gennem personlige anekdoter og sproglig opfindsomhed skaber et fælles og næsten intimt rum med tilhørerne.

Når Dronningen taler, lyttes der. Vi håber, at lytterne til Dron ningens taler – og alle andre læsere – med denne bog vil opdage nye perspektiver og detaljer i talerne og igennem de forskellige faglige vinkler få en udvidet forståelse af, hvad hun gør med sine talte ord.