Issuu on Google+

SAMLET OMSLAG

203 mm

Året 1864 er mejslet ind i dansk selvforståelse. Og ikke uden grund: Tusinder faldt i krigen, drømmen om ­Danmark til ­Ejderen brast, og staten blev en nationalstat. Men eftertiden har givet os et forvrænget billede af historien.

Den dansk-tyske helstat blev revet fra hinanden af nationalisme, liberalisme og radikalisme. Demokratiseringen skabte på langt sigt en stabil stat, men på kort betød det død og ødelæggelse i form af to blodige krige. En vigtig pointe er dog, at historien ikke bare blev formet af store ideo­ logiske strømninger; den var også resultatet af tilfældigheder, uheld og enkeltpersoners handlinger, der til sammen skabte netop den skæbne, som vi i dag kender som danmarkshistorien – og den selvopfattelse, vi kender som danskhed. Historikeren Rasmus Glenthøj (f. 1977) er ph.d. og ansat ved Syddansk Universitet. Han har tidligere skrevet bl.a. Skilsmissen – Dansk og norsk identitet før og efter 1814 (2012), og sammen med Morten Nordhagen Otto­ sen har han skrevet bogen 1814 – krig, nederlag, frihed (2014).

20 mm

203 mm

Sønner af de Slagne R as mus Gl e n th ø j

1864 Sønner af de Slagne

Ras mus G l en t høj

250 mm

Med bogen 1864 – Sønner af de Slagne præsenterer Rasmus Glenthøj en ny historie om 1864, og om hvordan det moderne Danmark tog form fra 1814 til begyndelsen af 1900-tallet. Den er et opgør med glansbilledet af det lille fredelige Danmark. Bogen fortæller bl.a., hvordan både ­regering og centrale embedsmænd begik højforræderi, da de forsøgte at gøre Sveriges Karl 15. til dansk konge, mens andre, heriblandt den senere Christian 9., planlagde at genindføre enevælden ved et statskup.

44 mm

1864

1864 Sønner af de Slagne

35 mm


BOGEN ER UDGIVET MED STØTTE FRA Alfred Good’s Fond G.E.C. Gads Fond Den Hielmstierne-Rosencroneske Stiftelse Det humanistiske fakultets publikationsudvalg, Syddansk Universitet Johanne og Ejnar Flach-Bundegaards Fond Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond Oberst H Parkovs Mindefond Politiken-Fonden Professor Ludvig Wimmer og Hustrus Legat

96916_1864_cs6_.indd 2

09/03/14 08.11


1864 Sønner af de Slagne

R AS M US G LEN T H ØJ

GADS FORLAG

96916_1864_cs6_.indd 3

09/03/14 08.11


Sønner af de Slagne se, I staar paa Muld! Død er det bedragne lykkeløse Kuld. Gæstmildt aabner Danmarks unge grønne Land Favnen for den stærke lattermilde Mand. Ifra Gorm den Gamle til den Dag i Dag elskte vi at samle … ak, paa Nederlag! Dette vil vi mindes med en knyttet Haand mens vi skuer fremad af en anden Aand. Lykkens Land med Maade Danmark, det er du! Danmark af vor Naade, vil du smile nu. Borte er det syge Lykkeløse Kuld – Sønner af de Slagne se, I staar paa Muld.

J O H A N N E S V. J E N S E N : S Ø N N E R A F D E S L AG N E , 1 9 0 6

96916_1864_cs6_.indd 4

09/03/14 08.11


96916_1864_cs6_.indd 5

09/03/14 08.11


Forord Få historikere, der har skrevet om 1864, har kunnet dy sig for at citere den gamle britiske statsmand lord Palmerston. Da dronning Victoria spurgte sin premierminister om, hvad balladen i Slesvig egentlig handlede om, svarede han angiveligt, at sagen var så kompliceret, at kun tre mænd nogensinde havde forstået den. Den ene var prins Albert, som var død. Den anden var en tysk professor, og han var blevet gal. Den tredje var lord Palmerston selv, men han havde glemt alt om det igen. Historien findes i flere forskellige versioner, og hvorvidt briten vitterlig har sagt dette eller ej, er svært at sige. På trods af sin tvivlsomme herkomst bliver anekdoten brugt gang på gang, fordi den fanger, hvor exceptionelt kompleks striden om Slesvig var, hvilket læseren af denne bog næppe vil være i tvivl om efter endt læsning. Historien om 1864 har bogstaveligt talt givet mange historikere grå hår i hovedet. Niels

6

96916_1864_cs6_.indd 6

Neergaards studier af emnet begyndte allerede i 1880’erne og resulterede i det monumentale værk på 3.000 sider, der først lå færdigt i 1916, mens dygtige historikere som A.D. Jørgensen, Aage Friis, Erik Møller og Hans Vammen viede deres karrierer til at forstå, hvad der førte til det store nederlag. Muligheden for fordybelse har imidlertid ændret sig. Historie er, præcis som politik, det muliges kunst, og denne bog er produktet af, hvad det har været muligt at nå indenfor den tid, der har været til rådighed. Få ting ville glæde mig mere end at få muligheden for at vende tilbage og grave endnu dybere i historien om 1864. Oprindeligt skulle denne bog have handlet om konsekvenserne af nederlaget i dette år, men forskning er en proces, og undervejs i mit arbejde stod det klart, at jeg ikke var tilfreds med den forklaring på krigen i 1864, som normalt bliver givet. Jeg har derfor begået den synd at udvide et i forvejen stort projekt. Hvordan jeg

FORORD

09/03/14 08.11


er sluppet fra dette, vil jeg overlade til læseren at bedømme. Bogen har tre mål, nemlig at forstå, hvad der førte til 1864, hvad skete der i 1864, og hvad betød 1864? Jeg vil gerne takke Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation for at have givet mig muligheden for at skrive dette værk samt alle de fonde, der har været med til at finansiere dets udgivelse. Derudover vil jeg gerne takke

Jes Fabricius Møller, Michael Bregnsbo, Klaus Petersen, Jeppe Nevers, Uffe Østergård, Bjørn Østergård, Inge Adriansen, Jens Ole Christensen, Steen Bo Frandsen, Jens Wendel-Hansen, Tom Buk-Swienty, Henrik Sebro, Grethe Jensen, Jesper Lundsby Skov, Amund Pedersen, der alle hjulpet mig undervejs, samt mine venner, familie og forlovede, der har båret over med mig i processen.

RASMUS GLENTHØJ KØ B E N H AV N , F O R Å R E T 2 0 1 4

SØNNER AF DE SLAGNE

96916_1864_cs6_.indd 7

1864

7

09/03/14 08.11


Indhold Forord 6 PROLOG

SØNNER AF DE SLAGNE

12

Grundlovens fader og hans folk 14 Urtraumet 17 Fortællingen om 64 18 Hvor skal man begynde? 20 KAPITEL 1

I KEJSERENS SKYGGE

96916_1864_cs6_.indd 8

DANSKHEDENS METAMORFOSE

46

Genrejsning og guldalder 48 Guldalderens guldaldre 50 Nation, stat og folk 51 Et helligt sprog 55 Nederlagets poeter 58 Det blev et yndigt land 59 Folkeånden 61 At forme folket 62 At vække eller styre folket 63

24

En ny begyndelse 26 Drømmen om ”Stordanmark” 27 Katastrofen i Kiel 30 Den dansende kongres 31 Miniputimperiet 32 ”Et lidet, fattigt land” 33 Det nye Europa 35 Nationalisme i dynastiernes Europa 36 Statspatriotisme og nationalpatriotisme 39 Forfatningskamp 40

8

KAPITEL 2

KAPITEL 3

JULIREVOLUTIONENS VINDE

66

Krudttønden 68 Røre i den danske andedam 68 Staten skrumper 71 Konservatisme og grundtvigianisme 76 Radikalisme og liberalisme 77 Bondevennerne 79 Lys over land 80 Bonden som borger 83 At vente på døden 85

INDHOLD

09/03/14 08.11


Håbet fra Eidsvold En konservativ statsmand Et væltet columbusæg

86 90 92

KAPITEL 4

ET HUS I SPLID Kongens riger og lande Imperiet til Elben Danmark til Ejderen Europas opmærksomhed Naturlige grænser Panbevægelsernes tidsalder Gammel vin på nye flasker Kulturel skandinavisme Det lille og det store fædreland Et nyt Kalmar

96 98 99 102 103 104 107 111 112 114 115

KAPITEL 5

DEN SLESVIGSKE KNUDE

118

En fortælling om to byer 120 Regionalisme 121 Historiens ret 124 Tidernes morgen 125 Den slesvigske sprogknude 127 Sprogstridens forhistorie 128 En konflikt fødes 129 Sprogreskripterne 133 Krigen om arvefølgen 136 Et åbent brev 140 Et skud for boven 143 Stilhed før stormen 143 Enevælde under afvikling 144 Doktor Dahlerups kniv 147

KAPITEL 6

FOLKETS FORÅR

Organiseret undergang 150 Uvejret trækker op 152 Revolution 155 Fra Nordsøen til Sortehavet 157 Et korthus 159 Et ultimatum 160 Et vikarierende motiv 164 Martsdagene 166 Hemmelige forhandlinger 169 Med særtog til Rendsborg 173 Borgerkrig 175 Ånden, angsten og myten 176 KAPITEL 7

DET KONSTITUTIONELLE MONARKI

180

Et nyt fundament 182 Den tredje vej 185 Når frygt giver frihed 186 Regent og regering 190 Kongen og grevinden 191 ”Partierne” 194 Den frie presse 199 KAPITEL 8

DEN TABTE FRED

202

En flod for langt 204 Hellig krig 206 De bonede gulve 208 ”Det skal ej ske” 209 Novemberministeriet 210

SØNNER AF DE SLAGNE

96916_1864_cs6_.indd 9

148

1864

9

09/03/14 08.11


Blodbad 213 Lige ved og næsten 215 Reaktionens Europa 217 Protokolprinsen 218 Konservativt diplomati 221 Den europæiske nødvendighed 222 Absolutismens genopstandelse 225 Fællesforfatningen 229 KAPITEL 9

DANSK OG INTET ANDET

232

Mental mobilisering mellem to krige 234 Monumental nationalisme 235 Kulturens nationalisering 238 Akademisk skyttegravskrig 239 Dansk og tysk 242 Ved lov skal nationalitet gives 245 Det danske styre i Slesvig 248 Sprogpolitik 250 KAPITEL 10

CIRKLENS KVADRATUR

256

Håb 258 Begyndelsen på enden 259 Den europæiske ordens sammenbrud 263 Tyskland 267 Skandinavien 268 Alliancen 272 Den magtesløse monark 276 Middag hos fru Andræ 279 Statskup 280 Et stormfuldt møde 282

10

96916_1864_cs6_.indd 10

Fællesforfatningens fald 284 En polsk ”løsning” 285 Intermezzo 289 KAPITEL 11

KRIG SOM KONFLIKTLØSNING

292

Nøl 294 Det store jubilæum 295 En appel til Europa 296 En lus mellem to negle 298 Krigens rædselsfulde følger 299 En holstensk kurv 303 Mod og mandshjerte 305 Intet nyt fra forhandlingsfronten 309 At dele Slesvig eller partere staten 310 At forsvinde af Europakortet 312 En nydelig brudegave 314 Ved en korsvej 317 Rubicon 323 Reaktion 325 Nordens forlovelse 328 Fredag den 13. 329 At miste fodfæstet 333 Et håb i horisonten 336 KAPITEL 12

EN REVOLUTIONÆR KLANG

338

Kongens død 340 Kaos 341 Leve kong Karl 343 Al skandinavisme tilintetgjort 345 Fra ondt til værre 347 To brødre 349

INDHOLD

09/03/14 08.11


Under pres 353 Mørk jul 356 Et nyt år truer 363 En uundgåelig krig 366 Stormagtsdiplomati 366

Tredje akt i dramaet? 446 Det store stygge Tyskland 451 Et forandret Europa 457 Forfatningskampen 458 Forsvarssagen 465

KAPITEL 13

KAPITEL 15

UNDERGANG

370

Thyras vold 372 En gang til Golgata 374 Til helvede med din sorte sjæl 377 Broderlande 381 Europa i flammer? 383 Galehuset København 386 Dag og nat ved Dybbøl 389 Europas løsning 393 Uden konsekvens 394 Sejr til søs 398 En bibliotekar kommer på besøg 399 Tror De, Europa vil skamme sig? 403 Når håbet glipper 407 Tyskland til Skagen 409 Voldgift 411 En ridder kommer til byen 413 Han gør det gale! 414 Sprængning 418 Tordenbudskab 420 Tilbage til fortiden 423 For sent 427 KAPITEL 14

I KRIGENS KØLVAND

430

”Hr. Dyrelæge Jensen har ret” Nationen som en konfliktzone Et retsløst Europa Skandinavisme – nu også for folket

432 435 437 441

SÅRFEBER OG SELVPISKERI

Ond samvittighed 472 Ydre tab og indre vindinger? 476 Ud til folket 480 Historie eller virkelighed 483 Kulturkamp 484 Selvpiskeri og hukommelsestab 487 Gamle fjender og nye venner 489 Radikale ungdomsoprørere 491 Altings begyndelse 492 Myten om det lille fredelige Danmark 495 Flagellanternes sejrsmarch 498 EPILOG

BAGKLOGSKAB

500

At fælde en dom 502 Et kontinent i konflikt 503 Andre veje 505 Uundgåelig undergang 508 Hvad skulle man have gjort? 510 Baglæns mod Ejderen 512 Brinkmanship 515 Myten om 1864 518 Det mentale nederlag 520 NOTER 522 LITTERATUR OG KILDER 546 PERSON- OG STEDREGISTER 568

SØNNER AF DE SLAGNE

96916_1864_cs6_.indd 11

470

1864

11

09/03/14 09.05


PROLOG

SØNNER AF DE SLAGNE

Fundamentet for det moderne Danmark blev lagt i 1800-tallet igennem krige og nederlag, der efterlod en lille og sårbar nationalstat. Katastroferne på slagmarken gjorde danskerne til sønner af de slagne. 1864 stod tilbage som et urtraume, og skylden blev lagt på skuldrene af krigsgale politikere. Spørgsmålet er, om historien virkelig er så enkel?

96916_1864_cs6_.indd 12

09/03/14 09.01


1864

96916_1864_cs6_.indd 13

13

09/03/14 09.01


Grundlovens fader og hans folk Den 18. juli 1864 besteg en mand i statsmandsal-

var Ditlev Gothardt Monrad, grundlovens og den

deren Folketingets talerstol for at adressere rigets

almene stemmerets fader, der få år i forvejen hav-

repræsentanter i nationens skæbnestund. Han var

de stået bag århundredets mest hæsblæsende re-

stor af statur, tindingerne var let vigende, og hå-

formprogram, der forbedrede alt fra jernbaner til

ret gråsprængt. Det understregede blot den auto-

fæstebøndernes vilkår. Ingen dansk minister har

ritet, som man måtte forvente af en lærd biskop. Hans pande havde dybe furer og hans bleggrå øjne

FORRIGE SIDE / TILBAGETOGET FRA DANNEVIRKE. Maleri af

havde et fast blik. Få besad den samme energi, og

Erik Henningsen. Tilbagetoget fra Dannevirke den 6. februar

kun Orla Lehmann overgik ham i veltalenhed. Men

1864 foregik i bidende kulde og en strid vind ad isglatte veje

hans talegaver blev ikke sjældent brugt til at knu-

og stier med østrigsk kavaleri i hælene. Rømningen var demo-

se politiske modstandere. Han havde været udråbt

raliserende, men veludført. Den reddede hæren. FOTO THORKILD

til alt fra frelser og folkeven til kynisk jakobiner,

JENSEN. CHRISTIANSBORG SLOT.

Mefistos og hensynsløs vovehals. I en generation af store mænd skilte han sig ud ved dybden i

DITLEV GOTHARDT MONRAD. Maleri af J.V. Gertner, 1864.

sin viden, bredden i sit intellekt og ved sin udhol-

Monrad tilhører danmarkshistoriens største politiske bega-

denhed. Han havde bestridt tre ministerier bedre,

velser, men hans tendens til at gå til yderligheder og hans

end de fleste kunne klare ét. I en stat, der igennem

regeringsførelse i 1864 kaster en skygge over hans efter-

to århundreders nederlag var svundet ind til næ-

mæle. FOTO LENNART LARSEN. DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PÅ

sten ingenting, besad få hans kapacitet. Manden

FREDERIKSBORG SLOT.

14

96916_1864_cs6_.indd 14

PROLOG

09/03/14 08.11


96916_1864_cs6_.indd 15

09/03/14 08.11


før eller siden matchet Monrads præstation som

Fra talerstolen blev der talt med tordenord. Spillet

indenrigs-, kirke- og undervisningsminister i 1861.

var ikke tabt, og kampen måtte fortsætte. Folket

I det omfang, Danmark kunne kaldes et demokra-

var ikke knækket, og Danmark måtte stadig stil-

ti, så skyldtes det ham. Monrad var ”den ægte de-

le betingelser ved nye forhandlinger. Betingelses-

mokratiske surdej” i forfatningen.

løs overgivelse kunne først komme på tale, når ho-

1

Hans myndighed var dog svækket. De sidste

vedstaden var faldet, landet besat, og flåden ikke

seks måneder ved magten havde prøvet ham til det

længere beherskede de danske stræder. Skulle den

yderste. Fysisk og mentalt befandt han sig på af-

dag komme, hvor hele Slesvig gik tabt, da var han

grundens rand. Indtil for blot 10 dage siden havde

villig til at ofre den politiske og konstitutionel-

han været konseilspræsident, det der i dag er stats-

le frihed, som han havde kæmpet for hele sit liv,

minister. Han blev set som et geni, men et ustabilt

og lade Danmark følge slesvigerne ind i Det Tyske

ét af slagsen. Altid grublende og tvivlende. Hans ly-

Forbund. Monrads holdning var klar: Det hand-

nende intellekt så alle problemer og fandt alle løs-

lede om folkets sammenhængskraft. Nationens

ninger, men at vælge og så stå fast gjorde han sjæl-

overlevelse var vigtigere end politisk frihed. Det

dent. Ditlev var kun en dreng, da hans norske far

var en alt eller intet-politik.3

var blevet indlagt på et sindssygehospital, og den

Monrad troede, at hvis Slesvig blev tabt og det

lille gut blev sendt til familien i Danmark. Her stod

danske folk splittet i to, blev nationen for lille til

det snart klart, at knægten havde ekstraordinæ-

at stå imod. Det danske sprog og dets kultur ville

re evner. Han følte sig overlegen, fordi han var det,

gå til grunde, og folket ville blive opslugt af Tysk-

men en djævel kunne fare i ham. I studietiden hav-

land og Sverige. Det var kendte forestillinger i et lil-

de Monrad umotiveret kunnet springe op midt i et

le land, der siden 1814 havde frygtet undergangen,

selskab og råbe ”sejr eller døden”, og vennen og hi-

men hans forslag var alligevel chokerende. Få af de

storikeren C.F. Allen måtte hjælpe ham med at be-

tilstedeværende vidste, at det ikke var første gang,

kæmpe selvmordstanker. I de politiske cirkler og

Monrad havde været parat til at opgive Danmarks

diplomatiske kredse erkendte alle hans eneståen-

selvstændighed. Siden 1863 havde han flere gange

de begavelse, men man satte spørgsmålstegn ved

forsøgt enten at skabe en skandinavisk forbunds-

hans pålidelighed. Kritikerne var ikke blevet fær-

stat, lade Danmark indtræde i Det Tyske Forbund

re i de sidste måneder, hvor den ene ulykke efter

eller en militær alliance med Italien, alt imens han

den anden havde ramt det danske miniputimpe-

appellerede om hjælp i London, Paris og Stock-

rium, mens han havde vagten ved roret. Hæren

holm. Grundlovens fader havde været parat til

var slået, Den Jyske Halvø besat, forhandlingerne

at genindføre enevælden og give det tysksproge-

i London sprængt, og kun de smalle danske stræ-

de mindretal overtaget i staten. Men nu, hvor kri-

der forhindrede de sejrrige preussiske tropper i at

gen rasede, var han parat til at kæmpe til den bitre

fjerne Danmark fra Europakortet. Det til trods var

ende. I dag lyder det ufatteligt, ja næsten vanvittigt.

han stadig en mand, hvis ord havde vægt i det Danmark, som han havde været med til at forme.2

16

96916_1864_cs6_.indd 16

Men det er eftertiden, der taler og tilbagefører sine egne værdier fra nutidens lille, stabile og

PROLOG

09/03/14 08.11


demokratiske nationalstat på en fortid, hvor den

Fortællingen om Danmark var en anden. Nok var

ikke fandtes. I 1864 havde det danske miniputim-

enevælden forsvundet, men den optimistiske ånd

perium igennem årtier nærmet sig sin undergang.

fra 1848 var indrammet af de to lammende neder-

Planer om statskup og revolutioner hørte sam-

lag i 1814 og 1864, der blev fulgt af en forfatnings-

men med forsøg på enevældens genindførelse og

kamp, som havde splittet nationen i to. Danskhe-

unioner eller forbund med enten Sverige-Norge

den i dens moderne udformning er født ud af disse

eller Tyskland til den politiske dagligdag. I dag

to traumatiske nederlag og den nådesløse politiske

ved vi, hvordan det gik, og historiens gang opleves

kamp, der herskede før og efter 1864.

derfor som uundgåelig. Men meget kunne være

gået anderledes. I midten af 1800-tallet kæmpe-

og ser udenfor landets grænser, opdager man hur-

de danskerne med sig selv og andre for enten at

tigt, at også mange andre nationer i lige så høj grad

bevare eller skabe et Danmark, der adskiller sig

er blevet formet af traumatiske nederlag som af

fundamentalt fra nutidens. Politikerne i salen var

glorværdige sejre. Demokratiet i nutidens Tysk-

dybt bevæget af Monrads tale, men de lyttede ikke

land, Østrig, Italien og Japan er resultatet af ne-

til grundlovens fader. Danmark fulgte ikke Sles-

derlag. Frankrigs nederlag til Preussen i 1870, som

vig ind i Tyskland. Kampen stoppede, freden blev

kostede landet Alsace og Lorraine, kastede det ud

sluttet og sårfeberen satte ind.

i borgerkrig og medførte et storstilet nationsbyg-

Hvis man kaster de nationale skyklapper bort

ningsprojekt, der skabte det moderne Frankrig. På samme måde udløste det græske nederlag til

URTRAUMET

Det Osmanniske Rige i 1897 og det spanske neder-

Fyrre år efter Monrads tale beskrev Johannes V.

tional splittelse, der fik afgørende indflydelse på,

Jensen i digtet Sønner af de Slagne den slægt, der

hvad det ville sige at være græsk og spansk. Dan-

var vokset op i skyggen af 1864. Han afsagde en

mark kan således ikke tage patent på traumati-

hård dom over den selvudslettende undergangs-

ske nederlag. Man har blot været bedre til at samle

angst, som tabet af Slesvig havde skabt, og appelle-

på dem end de fleste. Hvis man ser bort fra nuti-

rede til ungdommen om at frigøre sig fra fortiden

dens ørkenkrige, bombetogter og piratjagt, så har

og gribe efter fremtiden. Jensen var blot et ekko af

danskernes militære historie været domineret af

Georg Brandes, der allerede to årtier tidligere hav-

”glorværdige” nederlag, siden Christian 4. i 1613

de opfordret sine landsmænd til at efterligne den

tvang Sverige til at betale 10 tønder guld, svarende

unge norske nation med dens tro på sig selv og

til en million rigsdaler, i krigsskadeserstatning for

vilje til at erobre verden. Men den norske histo-

en krig, som kongen selv havde startet.5

lag til USA i 1898 en voldsom kulturkamp og na-

4

rie gennem 1800-tallet var en fortælling om stadig

Der var danskere, der fulgte Jensens og Bran-

større politisk og national frihed. Det skabte den

des’ råd. Det var forretningsfolkene. Mænd som

vilje og selvtillid, som nordmændene bar som en

H.N. Andersen og C.F. Tietgen, der udnyttede Dan-

usynlig ringbrynje, enhver modgang prellede af på.

marks lidenhed til at erobre verden. Men man-

SØNNER AF DE SLAGNE

96916_1864_cs6_.indd 17

1864

17

09/03/14 08.11


ge vendte det døve øre til. Sårfeberen fra Dybbøl

af den rette ånd, så ville Gud give Danmark sejren

brændte stadig i de danske sind. Man frygtede for

og dets historiske grænse ved Ejderen, floden, der

folkets overlevelse, man gøs ved truslen fra det

siden tidernes morgen havde skilt dansk fra tysk.

mægtige tyske kejserige, og man pintes over egen

De danske nationalister kastede imod al sund for-

afmagt og manglede evne til at hjælpe de under-

nuft landet ud i en ulykkelig krig mod 40 millioner

trykte sønderjyder. Det betød ikke, at danskerne

tyskere, som man på forhånd var dømt til at tabe.

var handlingslammede, men modsat nordmæn-

Det var galskabens triumftog, der førte til tilbage-

dene, der vendte sig udad, så vendte danskerne sig

toget fra Dannevirke, stormen på Dybbøl og ned-

indad. 1864 blev gjort til et et urtraume i en sådan

slagtningen på Als. Dét kurerede det danske over-

grad, at det at forklare 1864 synes at være det sam-

mod. Nu forstod man, at Danmark var et lille land

me som at forklare det at være dansk. Hvorvidt det

i en farlig verden, der burde passe sig selv og være

er rimeligt, vender vi tilbage til i bogens slutning.

sig selv nok. Rationalismen skulle sættes i højsædet, og idealismen kastes over bord, og sådan har det været indtil for 25 år siden.

FORTÆLLINGEN OM 64

Dette er i lettere karikeret form den danske selvpiskertradition, som de fleste er opflasket med.

Næsten alle i landet kender i et eller andet omfang

1864 var danskernes skyld i almindelighed og det

fortællingen om 1864. Det er historien om dansk

nationalliberale professorpartis i særdeleshed.

hovmod, der står for fald. Drevet frem af nationa-

Fortællingen stammer fra året selv. I 1864 kæm-

lisme og en overdreven tro på egne evner sendte

pede man ikke blot på slagmarken, men også i of-

nationalliberale politikere med folkets fulde op-

fentligheden. Hvem havde skylden for nederlaget?

bakning landet på katastrofekurs. I Danmark blev

Hvem havde bragt Danmark tæt på dets under-

de advaret af ældre og besindige konservative

gang? Fingeren pegede ikke overraskende på mæn-

statsmænd. Men de talte for døve øren. Det sam-

dene ved magten. Og de, som pegede, var de mænd,

me gjorde de udenlandske diplomater, der gang

som man ikke havde lyttet til. Deres politiske mod-

på gang forsøgte at bringe de arrogante professo-

standere, de konservative helstatsmænd, der ef-

rer, der styrede staten, til fornuft.

ter Treårskrigen havde skabt de aftaler, der havde

Ifølge denne fortælling var de nationallibe-

holdt den synkefærdige danske stat oven vande, og

rale ude af stand til at erkende, at de ikke forstod

som de nationalliberale helt bevidst havde brudt.

europæisk politik. Forblændet af overmod, na-

Helstatsmændene havde et regnskab at gøre op.

tionalromantik og den sejr, som mange danske-

Professorpartiet fralagde sig i offentligheden

re troede, man havde vundet i Treårskrigen, satte

ethvert ansvar. Katastrofen skyldtes i stedet hæren,

de deres lid til det mytiske fæstningsværk Danne-

kongen, helstatsmændene og ikke mindst udlandet

virke og den tapre danske landsoldat. Danskerne

og den tyske fjende. Denne tradition er efterhån-

havde forladt realiteternes verden og gav sig hen

den gået tabt. Hvorfor det er selvpiskertraditionen,

i en fanatisk tro på, at hvis man blot var besjælet

som sejrede, og hvordan den har formet forståel-

18

96916_1864_cs6_.indd 18

PROLOG

09/03/14 08.11


sen af dansk historie, vil bogens to sidste kapitler

til nationalstaten, enten en dansk-tysk forbunds-

forklare. Hvilken fortælling der er tættest på sand-

stat eller et forenet Skandinavien, men hermed har

heden, må læseren til slut være med til at vurdere.

man fjernet to af de vigtigste brikker i det kompli-

Men man skal huske, at fortællingen om 1864 ikke

cerede puslespil. Det moderne Europas historie er

er så enkel, som den er blevet gjort til. De national-

historien om nationalstaternes opståen og impe-

liberale professorer var ikke lutter politiske dilet-

riernes fald. Kampen stod mellem konservative

tanter, og deres idioti måske knap så himmelråben-

multinationale imperier, der blev holdt sammen

de. I denne bog gøres et forsøg på at forstå historien

af dynastiske bånd, historisk legitimitet og en tra-

forlæns og ikke baglæns. Udenrigsministeriets di-

ditionel kongetroskab, og nationale, liberale og de-

rektør i 1864, Peter Vedel, spurgte mange år sene-

mokratiske bevægelser, der forsøgte at splitte dem

6

re: ”Hvad mener De egentlig, vi skulle have gjort?”

ad til fordel for nye stater, der byggede på folkenes

Det er et spørgsmål, vi skal vende tilbage til i epilo-

selvbestemmelsesret. Nationalisme var for 150 år

gen: ”Bagklogskab”. Men først må vi gøre os klart, at

siden forbundet med politisk frihed, og den gik der-

der var flere og dybereliggende årsager på spil, da

med hånd i hånd med en stadig, men ofte dyrekøbt

den danske stat brød sammen.

demokratisering. Demokratiseringen af Danmark

1864 kostede tusinder deres liv eller deres lem-

og Europa i 1800-tallet var præget af vold, revoluti-

mer, og med tabet af de tre hertugdømmer Slesvig,

on og krig. Det skyldtes ikke blot, at de gamle magt-

Holsten og Lauenborg mistede staten 40 procent af

havere ikke var villige til at give slip på magten og

sit territorium, mens 200.000 dansksindede sles-

opløse de multinationale imperier, men også, at de

vigere strandede syd for grænsen. Hvis man ser

nationale bevægelser sjældent var enige om, hvor

bort fra vulkanøerne i Nordatlanten, de caribiske

de nye grænser skulle gå. Krige blev udkæmpet i

sukker­øer og verdens største ø, Grønland – hvilket

nationens navn, hvilket gjorde dem til mere kom-

danskere gjorde og til stadighed gør – så blev Dan-

promisløse og blodige affærer. Det er blevet sagt, at

mark i 1864 en nationalstat, og der sænkede sig der-

krig skaber stater, og stater skaber krig. Det samme

med et glemslens slør over den danske stats fortid

kan siges om nationer.7

som et multinationalt imperium.

Det var enevælden, der havde bundet det mul-

I kølvandet på nederlaget skabte intellektuel-

tinationale danske imperium sammen, og da den

le, politikere og historikere ud fra nationalstatens

brød sammen under presset fra liberale, radikale

skabelon en sødsuppehistorie om en harmonisk

og nationale kræfter, gik staten i opløsning, selvom

udvikling, hvor grundtvigianisme og socialdemo-

dødskampen først sluttede i 1864. Det var også årsa-

kratisme hånd i hånd har udviklet et lille og fred-

gen til, at de konservative gav grundloven skylden

sommeligt demokratisk land. Det er bestemt ikke

for alt ondt og efter 1849 gjorde deres bedste for at

dårlige idealer, men de var med til at skabe myter.

genindføre enevælden i håbet om at redde helsta-

Det, som faldt udenfor den harmoniske og natio-

ten. Det brændende spørgsmål mellem de slesvig-

nale konsensushistorie, er enten blevet skåret bort

ske krige var nemlig, om det overhovedet var muligt

eller latterliggjort. Det gælder også alternativerne

at skabe en konstitutionel helstat, en dansk-tysk

SØNNER AF DE SLAGNE

96916_1864_cs6_.indd 19

1864

19

09/03/14 08.11


stat, der ikke byggede på et fælles kongehus, men

mod den påtrængende tyskhed. Denne pålidelige

derimod på en fælles forfatning og fælles frihed.

hjælp mistede vi nu; det er kun langt senere og under ganske andre former, vi har tilbagevundet den ... Norge var foreløbig ligesom forsvundet fra skue-

HVOR SKAL MAN BEGYNDE?

pladsen; lemlæstet, ydmyget og ruineret stod det

Hvor bør en fortælling om 1864 begynde? Nogle

tyskhed.9

danske folk nu ene lige overfor den overmægtige

har taget udgangspunkt i 1830, hvor en lille europæisk revolutionsbølge nåede Elbens bredder og

Nederlaget i Napoleonskrigene og ”tabet af Nor-

satte det politiske liv i den danske stat på den an-

ge” omformede den danske stat fra et middelstort

den ende. Andre er startet med enevældens fald i

europæisk imperium til en småstat, der levede på

1848 eller Treårskrigens afslutning. Og en enkelt

andres nåde. Helstaten, den dansk-tyske statsdan-

har brugt den dansk-tyske fællesforfatning, der

nelse, der gik under i 1864, var et produkt af 1814,

blev skabt i 1855, som afsæt for historien om helsta-

ligesom Det Tyske Forbund, som Danmark kom

tens fald. Men man bør gå endnu længere tilbage.

op at toppes med frem til 1864, blev skabt på Wie-

Da Danmark afstod de tre hertugdømmer Slesvig,

nerkongressen i 1815. Det samme gjorde Forbun-

Holsten og Lauenborg den 30. oktober 1864 i Wien,

dets ret til at blande sig i den danske stats indre

var det ikke første gang, den danske stats skæbne

anliggender.

blev afgjort i den østrigske hovedstad. Halvtreds

Den Franske Revolution og Napoleonskrigene

år tidligere havde Frederik 6. med hatten i hånden

havde for altid forandret den måde, som man for-

været nødt til at drage til det habsburgske imperi-

stod nationalitet og politik på i både Danmark og

ums hjerte for at redde Danmark fra undergang.

det øvrige Europa. De mænd, der var ved magten

Man bør derfor, som Monrad bemærkede i Statsrå-

op til og i 1864, var alle født under Napoleonskri-

det i december 1863, føre sagen tilbage ”til det øje-

gene eller lige efter. Det gælder alle de national-

blik, da Danmark mistede Norge.”8

liberale koryfæer som Orla Lehmann (1810), D.G.

Nationalliberalismens inkarnation, Orla Lehmann, skrev om 1814:

Monrad (1811), Carl Christopher Georg Andræ (1811), Carl Christian Hall (1812), Carl Ploug (1813), Andreas Frederik Krieger (1817). Og det samme

Det er indlysende, at derved det nordiske ele-

gjaldt de to konger Frederik 7. (1808) og Christi-

ment i det danske monarki måtte lide en stor, en

an 9. (1818). Johannes V. Jensen kaldte deres børn

aldrig forvundet svækkelse ... Vist er det i alt fald, at den sunde naturkraft og det ufordærvede nor-

EUROPA EFTER WIENERKONGRESSEN I 1815. Under

diske blod, som gennem forbindelsen med Nor-

Revolutions- og Napoleonskrigene forsvandt hundredvis

ge stadigen var tilflydt den fælles statsstyrelse og

af stater på kontinentet. På Wienerkongressen blev der

det hele sociale og litterære liv i Danmark, havde

skabt nye rammer for europæisk politik og nye grænser

været et godt rygstød for danskhedens modstand

trukket. KORT PER JØRGENSEN.

20

96916_1864_cs6_.indd 20

PROLOG

09/03/14 08.11


96916_1864_cs6_.indd 21

09/03/14 09.41


22

96916_1864_cs6_.indd 22

KAPITEL 1

09/03/14 08.51


MINDEBLAD OM UDDELING AF ERINDRINGSMEDALJEN

Da europæerne trådte ind i 1800-tallet, boede de

FOR TREÅRSKRIGEN OG KRIGEN I 1864. Ordener var

i 500 vidt forskellige statsdannelser. Da deres ef-

normalt forbeholdt officerer, men den 10. juni 1875 ind-

terkommere gik ind i 1900-tallet, fandtes der kun

stiftede Christian 9. efter et løfte helt fra krigens dage en

omkring 20 stater, hvoraf Danmark (uden bilan-

ny medalje, som menige i hærens og søværnets felttog i

de) indtil imperiernes sammenbrud efter 1. Ver-

1848-50 og 1864 kunne søge om at få tildelt. Medaljerne

denskrig var blandt de mindste. Mens danske-

blev uddelt i 1877 og 5.000-6.000 modtagere deltog den

re lige siden 1864 har set dette år som det store

11. marts i et takketog til kongen. ORLOGSMUSEET.

traumatiske nederlag, så de mænd, der var ved magten i dette år, Napoleonskrigene som urka-

for sønner af de slagne, men sandheden var, at

tastrofen. A.F. Krieger, der var blandt Danmarks

disse fædre selv var sønner af de slagne. Monrad

forhandlere ved den afgørende Londonkonferen-

og Krieger havde haft nederlaget og adskillelsen

ce, skrev i februar 1864: ”Den tid, vi har gennem-

fra Norge ekstra tæt inde på livet. Monrad fulgte

levet siden december, har været velskikket til at

i 1814-1820 sin norske far til hans fødeland. Krie-

genkalde de gamle minder fra 1807 og 1814, ja til

ger havde en norsk mor og blev født i Kolbjørnsvik

at gøre mangt og meget i Den Franske Revoluti-

i Norge. Så godt som alle danske embedsmænd i

ons historie forståeligt.”10

Danmark havde venner og familie i Norge, og de-

De nationalliberale følte, at en stor uretfær-

res børn, der senere kom til at styre staten, vokse-

dighed havde ramt Danmark i årene 1807-1814, og

de op i et fattigt og nederlagsramt Danmark med

at både Storbritannien og Frankrig stod i moralsk

en hovedstad, der først i 1830’erne var genopbyg-

gæld. Briterne havde uprovokeret angrebet det

get efter det terrorbombardement, som Køben-

neutrale Danmark, bombarderet hovedstaden,

havn havde været udsat for i 1807.

ranet flåden og smadret den blomstrende økono-

Datidens danskere var sig bevidste, at den

mi. Omvendt var det kejser Napoleons arrogance

danske stat havde været tæt på at forsvinde, og at

og manglende hensyntagen, der var skyld i, at det

der ikke skulle meget til, før det skete. Den natio-

gik så galt, som det gjorde i 1814. I 1857 fortalte An-

nalliberale top var nok præget af akademisk arro-

dræ, der var finansminister, den franske ambas-

gance og et stort selvværd, men den var snarere

sadør, at danskernes sympati for Frankrig havde

formet af undergangsangst end af storhedsvan-

kostet dem et kongerige. Franskmanden svarede,

vid. De frygtede at blive opslugt af Tyskland, når

”åh, det er så længe siden!”. Andræ replicerede:

det engang blev samlet, og mente, at Preussen

”Men dog endnu ikke betalt”.11 Derfor begynder

lige siden Wienerkongressen havde stræbt den

denne bog i årene efter 1814 og med spørgsmålet

danske stat efter livet. Andre frygtede snarere at

om, hvordan den amputerede danske stat kom ud

blive indlemmet i Sverige. Angsten var forståelig.

af kølvandet på Napoleonskrigenes kaos.

SØNNER AF DE SLAGNE

96916_1864_cs6_.indd 23

1864

23

09/03/14 08.51


1864 Sønner af de Slagne