kjeldanr02-2013:Layout 1 17.06.13 08.39 Side 18
kjelda, nr. 2 – 2013, årgang 22
Tilvekst til biblioteket 06.02.2013-24.05.2013 • Vågsøy historielag: Årbok 2012. • Glimt frå Gulen, kultursogeskrift 2000. Gulen kultursogenemnd, 90 s. • Hervik, Frode: Dronning Ingerid og bisp Nikolas. Selja forlag 2006. 175 s. • Reite, Hans Jakob: Førde – frå steinalderen til Himmelbrua – Selja forlag 2007, 31 s. • Mauritzen, Hilde: Fjærland. Selja 2007, 40 s. • Sele, Katrine: Herifrå. Selja forlag 2006. Foto Oddleiv Apneset, 175 s. • Lepra. Lorentz M. Irgens et.al., Selja forlag, 2006, 96 s. • Ulvestad, Harald Elling: Fyrbyggeren, fyrformann Elling Ulvestads forteljing 1909-1954. Selja forlag, 2008, 144 s. • Ole Kandal og Kristine Ness sine etterkomarar, slektshefte utgitt til vårt slektsstemne i Kandal den 09. og 10. august 1997. Eige forlag 1997?, 31 bl. • Noss, Aagot: Kvinneklede i Sogn, døme på ein vestnorsk tradisjonell klesskikk. Novus forlag – Norsk Folkemuseum, 2012, 127 s. • Sandal, Per: Den gamle industrien på Foss i Sogndal (foredrag/utrykt manus) u.å. Utgjeven med nokre tillegg som artikkel i Årbok for Sogn 42/1996. • Alfabetisk oversikt over biografiar ved Vik lokalhistoriske arkiv. Fram til 2012. Utskrift 2012. • Slinde, Anders I.: Restaureringsarbeidet ved Ølmheim kyrkje i Norum sokn i 1964. Manuskript, 2 s. Vedlegg: Kommunale vedtak frå 1965. <2013?>
Av Randi Melvær
Ole Kandal og Kristine Ness sine etterkomarar, slektshefte utgitt til vårt slektsstemne i Kandal den 09. og 10. august 1997. Er det nokon av Kjelda sine lesarar som veit kven som har samla og skrive dette heftet? Då vil vi gjerne ha ei melding på e-post til randi.melver@sfj.no eller på telefon 57 65 64 00.
En meget uhyggelig historie har i den senere tid gaaet om her i Gloppen og tilstødende bygder om en daabsakt, der skal være foretaget paa Bredheim mellem sidste jul og nytaar. En mand deroppe havde nemlig forskaffet sig en liden hundehvalp, og i et julegjæstebud, som han holdt, skal han have fundet paa at foretage en ordentlig daabshandling med denne, siges der. Man klædte paa hunden omtrent som paa et almindeligt daabsbarn. (Hvorvidt man brugte noget salmevers, skal jeg ikke kunne sige, da rygtet herom deler sig.) En af de saakaldte «faddere» bar vand frem, en anden tog kappen af, en tredje, der siden har gaaet under navn af «hundepresten», øste vand over hvalpen, idet han gav den et par navne, der paa en gang vidner om en høi grad af raahed og foragt for det hellige, samt ogsaa om mangel paa dannelse, og hvad man kalder god tone. Ja saaledes fortælles der, og hvis dette
18
medfører sandhed, da var det jo en høist oprørende seene, der foregik paa Bredheim hin kveld. Tænk, drive spot med en hellig Guds indstiftelse paa en saadan maade! Drive gjøn med noget, den hele kristenhed anser for helligt! Det formelig isner i en ved at høre en saadan historie; enhver, der har lidt mer af alvor i sig, gyser ved den blotte tanke paa en saa bespottelig handling som denne omskrevne. Det var en drøi spas, og man kommer uvilkaarlig til at mindes det afvigtige ord: «Gud lader sig ikke spotte». Jeg vil herved tillade mig at henlede rette vedkommende opmerksomhed paa ovenstaaende og da først og fremst opfordre hr lensmand Støve til at undersøge sammenhængen i denne uhyggelige sag. En sag som denne bør vel ikke ties ihel. Fjordenes Blad 7. mai 1889