3 minute read

RELATIONER I BEVÆGELSE

Next Article
BEVÆG DIG SAMMEN

BEVÆG DIG SAMMEN

Det er godt for den mentale sundhed at indgå i fællesskaber. Alle har brug for at være en del af noget sammen med andre. Men ikke alle har lige let ved at finde ind i konstruktive fællesskaber

Det er med stor glæde, stolthed og ydmyghed, at vi har modtaget en donation fra Velux Fonden på to millioner kroner. Fonden havde modtaget 40 ansøgninger og fem af ansøgerne har fået støtte. Frivilligcenter Silkeborg skal stå i spidsen for et metodeudviklende projekt, hvor vi skal udvikle og afprøve nye metoder til at hjælpe psykisk sårbare ind i fællesskaber. Formålet er kort sagt, at flere psykisk sårbare gennem deltagelse i frivilligt foreningsliv fremmer recovery og egen livsmestring.

Advertisement

Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, defineret af personen selv. Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet.

Deltagerne skal ud i foreningslivet sammen med en peermentor, og alle deltagere har en erfaring med psykiske lidelser. De er forskellige steder i deres recoveryproces og møder aktiviteterne i foreningslivet på forskellig vis. Peer-mentorerne skal sammen med deltagerne skabe et ligeværdigt rum. Et rum hvor deltagerne kan finde veje, der støtter deres personlige udvikling. Det er således ikke givet på forhånd, hvad der vil have effekt for den enkelte. Mentorerne er relationsarbejdere med egen levet erfaring. Det vil sige, at de er et sted i deres egen proces, hvor de har personlig overskud nok til at gøre en forskel for andre psykisk sårbare i en ligeværdig og frivillig arbejdsproces.

”Vi har en erkendelse af, at det er deltagerne, der skal finde mulige veje til øget livsmestring. Dette sker kun, hvis de selv er med til at udvikle og afprøve de handlemuligheder, der åbner sig i samarbejdet omkring det frivillige engagement”, siger forsker Lars Holmboe fra Mentorland.

En stor del af støtten fra Velux Fonden kommer til at gå til udvikling og afprøvning af metoder samt uddannelse til peermentorerne, som skal klædes på til opgaven.

I projektet vil vi arbejde med aktionslæring og etablere dialoggrupper, hvor deltagere, mentor, samt en repræsentant for foreningslivet mødes sammen med en konsulent fra projektet samt projektlederen ca. hver 3. uge i en

dialoggruppe. Her skal de sammen undersøge, hvad der virker og hvad der blandt andet skal være næste handling.

Vi starter med 3 mentorer og 5 deltagere. Ved projektets afslutning er målet, at der er uddannet 8 peer-mentorer og at 25 frivillige med psykisk sårbarhed er inddraget i foreningslivet. Første hold starter uddannelse i januar 2021.

Alt det her kan vi ikke gøre alene, så det er en stor glæde, at vi har gode samarbejdspartnere i projektet nemlig DGI, PeerNetværk Danmark samt Cubion og Mentorland.

DGI har en bred vifte af foreninger og sammen med Frivilligcentrets medlemsforeninger, har vi et solidt grundlag, når foreningslivet skal inddrages.

Projektet kommer også til at foregå i samarbejde med regions- og socialpsykiatrien. Blandt andet, når der skal findes deltagere. Som pilotprojekt skal det vurderes, om metoderne, der udvikles, skal afprøves i en større målestok efterfølgende, hvis der kan etableres finansiering til det.

Drømmen

Med pilotprojektet vil vi sætte relationer i bevægelse og skabe ligeværdige forhold for de der kæmper med psykiske vanskeligheder. Ved at udvikle nye metoder, baseret på kendt viden, håber vi at kunne inspirere de frivillige foreninger og organisationer til at fremme ligeværdig inklusion af psykisk sårbare medborgere.

Annette Skjødt, Projektleder, Frivilligcenter Silkeborg

Dansk forskning viser, at vi gennem aktivitet, fællesskab og meningsfuldhed kan forbedre og styrke den mentale sundhed. Den dokumenterer, at de af deltagerne, der mindst én gang om ugen er engageret i frivilligt arbejde, har dobbelt så stor sandsynlighed for bedre mental sundhed, i forhold til dem, der ikke er frivillige. Det frivillige arbejde har en påvist effekt på den mentale sundhed.1

This article is from: