Emilie ParsbĂŚk Skibdal
Smitte gennem hud og luftveje
ROMAN GLADIATOR
1
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 1
28-04-2020 17:51:46
Smitte gennem hud og luftveje © Emilie Parsbæk Skibdal & Gladiator 2020 1. udgave, 1. oplag Redigeret af Jakob Sandvad & Josefine Klougart Omslagsillustration: Emilie Parsbæk Skibdal Omslagslayout: Thomas Joakim Winther Fotografi side 126: Femø Lokalhistoriske Arkiv Øvrige fotografier: Emilie Parsbæk Skibdal Bogen er sat med Goudy Old Style hos SatsbyB og trykt hos Narayana Press Printed in Denmark ISBN: 978-87-93658-46-2
Denne bog er produceret efter Gladiator-Skagen Fondene-modellen.
Denne bog er produceret efter Gladiator-modellen. Modellen sikrer forfatteren 50 % Modellen sikrer forfatteren 50% af overskuddet af salget fra først solgte eksemplar.
Ligeledes sikrer modellen, at forfatteren kan få af overskuddet, efter produktionsomkostningerne er dækket. Ligeledes sikrer modellen, sine rettigheder til bogen tilbage efter 2 år, altså en reel ophævelse af bogens stavnsbånd.
at forfatteren kan få sine rettigheder til bogen tilbage efter 2 år, altså en reel ophævelse af bogens stavnsbånd.
2
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 2
28-04-2020 17:51:47
på døren: Åben efter aftale. Jeg kan ikke huske, at der nogensinde har været åbent, jeg er faktisk ikke klar over, hvem man skal lave denne aftale med. Men jeg har altid glanet ved de vinduer. Dette forjættede rum af genstande, hvoraf den ene er mere smuk eller mere tragisk end den anden: rangler af sølv, der er blevet foræret til børn, der er blevet født på Femø og døbt i kirken, og som for længst er blevet voksne, måske endda døde, tørrede buketter fra bryllupper og begravelser, smykker, man har tager af de afdøde, møbler, man har båret ud af huse, ingen vil købe. Jeg læste engang en bog om en pige, der inderligt ønskede sig en hest, og som en dag gik forbi vinduet til en lukket legetøjsforretning, hvor alt legetøjet lå efterladt i store bunker, og hun gik ind og fandt en gyngehest af træ. Smukt udskåret, håndslebet kirsebærtræ, ryggen, der svang sig som DER HÆNGER ET SKILT
3
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 3
28-04-2020 17:51:47
noget levende. Og hun tog hesten med hjem, for den var henlagt, og ingen gjorde krav på den. Og hun passede på den og stillede vand frem til den. Hver aften hældte hun korn op i en spand til den, og hver morgen fjernede hun kornet, så hun kunne fylde det op igen om aftenen. Hendes far forærede hende en gammel sadel, der passede til gyngehesten, der havde størrelse som en ægte pony. Og i takt med, at man i bogen kunne fornemme, at pigen gled længere og længere ind i kærligheden til hesten, voksede den underliggende suspense, den uudtalte advarsel om, at der ikke findes lykkelige slutninger. Og en nat, hvor pigen sov på sit værelse, forsvandt hesten. Den blev levende i mørket, der tændtes lys i dens øjne, den blinkede, og fra øjnene spredte livet sig til resten af dens krop, som tøede den langsomt op, og fra huden af træ voksede tusindvis af hår. Den forsvandt fra hende. Hun havde passet den så godt, at hun havde sat den fri. Det sker med ting, vi passer for godt på, de forsvinder fra os in the end.
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 4
28-04-2020 17:51:47
Min morfar skældte os ud fra terrassen. Hans bevægelser var så langsomme. Hans hånd nåede at løfte sig lidt og lægge sig på låret igen, det var det, han nåede på den tid, det tog at sende en svada efter os. Han var ikke et gammelt menneske, det var ikke derfor, han var langsom, det var ikke den slags langsomhed. Det var nærmere en grundighed. Jeg kan huske, hvordan det føltes at blive sat i en bøgehæk, ikke tynge den ned, bare sidde der oven på den. Hvordan bladene om foråret krøllede sig ud af skuddene som sommerfugle af pupper. Min mor klippede en af hans ligusterhække i form som en høne. Lugten af asfalt, lyset, der trak sig for aftenen: Vi skulle tilbage til huset, når gadelygterne tændtes. Overgangskulden, der kom med mørket, steg fra asfalten. Jorden var kold VI SPRANG HEN OVER BLOMSTERBEDENE.
5
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 5
28-04-2020 17:51:47
langt ind i foråret. Min storebror gned hybenkerner mod min ryg på Øster Strand, hans store, fregnede hånd inde under min bluse, ned gennem nakkeåbningen på trøjen. Han havde en kammerat med til øen en sommer. De grinede, hånligt og kærligt. Og jeg ved ikke, om det var den sommer eller en hvilken som helst anden sommer, men på et eller andet tidspunkt har jeg siddet i et af kastanjetræerne i haven og skrabet bark af med en urtekniv. Jeg kan stadigvæk mærke, hvorfor jeg ikke kunne modstå tilfredsstillelsen i at få fat med knivens blad, trække nedad, se kniven trække barken blødt af stammen, tre lag hud: Mørkegrøn, lysegrøn, hvid. Flagerne faldt mod jorden. De tyndeste af dem svævede som fjer, sejlede frem og tilbage i luften. De tungere drattede mod plænen og lagde sig i græsset som konfetti. Jeg hentede røde juletræslys i chatollet og farvede den blottede stamme med stearin. Jeg gned stearinen mod det hvide træ, så det i plamager blev sart lyserødt. Og stammen begyndte at ligne en hud, der heler efter at være blevet slemt forbrændt. Huden som et verdenskort med kontinenter af lyserøde vabler, der ikke længere kan danne melanin. Og min mor skældte mig ud og sagde, at træet risikerede at gå ud på grund af mig. Men i dag står træet der stadigvæk med et ar i huden og underhuden, der har dannet en transparent skorpe, en tynd plastikfilm trukket ud over de steder på stammen, hvor barken er væk. Det er ikke en ny bark, der er kommet, men en hinde.
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 6
28-04-2020 17:51:47
med til øen en sommer. Vi kørte rundt med hinanden bag på en af cyklerne fra skuret. Vi havde lagt en velourpude under klammen på bagagebæreren, så man kunne sidde blødt. Den, der kørte cyklen, skulle fortælle historier om de steder, vi kørte forbi. Den, der sad bagpå, skulle have lukkede øjne på hele turen og forestille sig det hele. Jeg fortalte hende alle de historier, jeg kendte, om øen. Det oplevedes som en gigantisk frihed, at jeg både kunne fortælle hende sandheden, og at jeg kunne finde på ting, at det var op til mig selv, jeg kendte øen bedre end hende. Fortalte hende alt muligt rigtigt og al mulig løgn. Det er den frihed, man har. Man kan lyve, og man kan tale sandt, og hvis det bare var små løgne, jeg fortalte, som for eksempel, at der fandtes en særlig luft på øen, der gjorde, at træerne blev mere end fire hundrede år gamle, træer, der ellers ville dø af alderdom, så ville hun aldrig opdage, at det var løgne, for det kunne man ikke slå op i JEG HAVDE EN VENINDE
7
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 7
28-04-2020 17:51:47
noget leksikon. Vi kørte forbi kirken, jeg viste hende kalkmalerierne, jeg fortalte hende, hvor gammel kirken var, at den brændte for to hundrede år siden, hvor mange år der havde boet mennesker på øen. Jeg fortalte hende om nålene fra Granerne, der lavede suppe i vandet, at saltindholdet i vandet var så lavt, at det smagte mere af gran end af salt. Vi badede ved Granerne, selvom det var det eneste sted på øen, jeg ikke måtte bade dengang. Vi vaklede over de glatte sten i havbunden som nyfødte føl, der rejser sig, snubler og glider og går i knæ og rejser sig igen, kraften i vores ben forsvandt i vandet, vores hud blev stiv og nubret som kyllingeskind. Vi var i vandet sammen. Selvom havet var småt her, var vi endnu mindre. Der var ingen strøm, men havet er, selv i sin svageste form, stærkere end alle mennesker. Hun stod på hænder i vandet. Halvdelen af hendes krop stak op. Jeg satte mig på mine knæ, så jeg fik hovedet under. Jeg pustede mine kinder op for at holde vejret. Det trykkede om mit hoved, mine ører. Alting var dækket af en sugende lyd. Hun sagde noget til mig under vandet, jeg ikke kunne høre. Det, hun sagde, blev til bobler, der dækkede hendes ansigt. Hendes hår bølgede omkring hendes hoved som en levende krone af lys.
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 8
28-04-2020 17:51:47
af mig i december. Man sender det til patologerne, man møder ind, man kigger på små lapper af mennesker i mikroskoper. Lunser af hvid hud med sorte modermærker på, ar i landskaber efter skovbrande. Det er i yderkanten af mit modermærke, at man ser maligniteten. En kræftsyg asymmetri. Cellerne som forvredne stammer. Man ringer mig op og fortæller mig, at jeg har kræft, at man er ked af at ringe med sådan en besked lige op til jul. Man spørger mig, om jeg er alene, eller om jeg har nogen hos mig. Jeg forestiller mig scenen. Man ser en kvinde stå op i en lejlighed i København, man ser hende være tryg i denne lejlighed, man ser hende kysse sin kæreste farvel, man ser hende lægge sig på sofaen med deres spædbarn i favnen. Hun ammer. Hun sover med barnet, de ligger foldet ind i hinanden, den lille mund, der trækker vejret varmt mod hendes brystvorte, sutter lidt igen, sover lidt igen. Man ser MAN SKÆRER ET MODERMÆRKE
9
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 9
28-04-2020 17:51:48
et rum, hvor luften er tryghed. Ingen lyde, fredag, op til jul. Et fjernsyn, der kører uden lyd. Sådan ligger de bare der. Og man hører telefonen ringe, ser kvinden, der tager den. Væggene, der vælter som store plader, banker mod gulvet i skyer af støv, barnet, der bliver flået fra brystet og græder, triller ud af hendes favn. Hvad skal jeg gøre, jeg sidder her alene med mit barn. Kvinden, der vandrer rundt i lejligheden med telefon en. Hvad er det, du siger? Hvad fanden er det, du siger? Jeg vil ikke dø fra mit barn. Jeg har lige født hende. Skal jeg dø af det her? Jeg ved det ikke. Jeg ved det ikke.
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 10
28-04-2020 17:51:48
Man vil formentlig fjerne lymfekirtler fra din lyske og hals og armhuler for at udelukke metastaser.
11
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 11
28-04-2020 17:51:48
Hvem kan tage sig af din datter?
12
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 12
28-04-2020 17:51:48
Ammer hun?
13
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 13
28-04-2020 17:51:48
Hun sover nu.
14
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 14
28-04-2020 17:51:48
Det snurrer i min ryg. Denne her svimmelhed, der en dag får mig helt i knæ ved båndet i Netto. Jeg må bare sidde lidt, kan ikke placere varerne på båndet, kan simpelthen ikke ramme. Får juice og frugt. Vi går i Zoologisk Have med nogle venner, vi ser på dyrene, luften hjælper mig. Jeg er sikker på, jeg har en tumor i hjernen. Jeg tænker på, hvilke salmer der skal synges til min begravelse. DET BLØDER FRA MIN ENDETARM.
15
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 15
28-04-2020 17:51:48
Se, fuglene letter mod vinden.
16
Smitte gennem hud og luftveje_Laeeseproeve.indd 16
28-04-2020 17:51:48