bevidstheden vender tilbage i samme øjeblik flasken skærer ind i Daniels kind
—’fingrene om flaskehalsen’ / ‘øjeblikket hvor ingen fatter hvad der foregår’ (heller ikke Rune selv)— han vrider håndleddet rundt som om han graver med en planteskovl /
som om han prøver at grave den andens mund ud gennem kinden og han (‘den anden’) tager sig til kinden , med et ‘for helvede’, et ‘psykopat’, mens ‘drengen på gulvet’ / ‘drengen med armene bag ryggen’
hvad laver den dreng overhovedet her?
mens Rune bare står der (i et rum han stadig ikke fatter en brik af) med alle muligheder åbne / muligheder for ingenting —’blank space’ *crossed-put* kaput!— / ‘drengen mellem benene på dem’ ...
Amagers røvhul
det er sådan Rune plejer at kalde Islands Brygge; ikke højt så andre hører det, men når han cykler henover alene, gentager han det i tankerne for sig selv,
Amagers endetarm
, den lange snævre vej væk fra lorteøen— det er som om noget suger mørket til sig herovre / som om lortet bliver hængene i murstenene herovre, der hvor solen aldrig skinner
—det er godt nok sjældent han cykler den vej ind mod byen, det er næsten altid som nu / næsten altid om aftenen / næsten altid når han bare skal ‘hjem og lave ingenting’
, og han plejer også at more sig over det imens / at ‘røvhullet’ på den måde mest er noget han bruger som indgang han når ud for enden af Bryggen— for enden af endetarmen
—eller det er i hvert fald sådan det føles herude; derefter er der bare gamle industribygninger, tomme skaller der venter på at blive skyllet ud (hvilket minder ham om at han ikke har spist noget rigtigt siden frokost / bare drevet rundt og ventet på mørket at cykle hjem i), fortsætter op mod Artillerivej
, dér hvor grusvejen drejer ind til venstre / ind over Fælleden, you and me burning in the summertime , lader støvlerne hvile i pedalerne og bremser et stykke inde (bare et lille stykke så bilerne derude ikke er for tæt på) / bremser op og smører mere creme på det føles stadig som om nogen har skåret halsen over på ham med en sløv dåseåbner, men samtidig er der også noget ‘sweet’ over det / måden det ‘brænder’ på / der hele tiden kræver at blive smurt i eftermiddags da han ‘fik den lavet’, føltes det som om det havde været planen hele tiden / som om han netop havde overspillet Sonic Youth
CD’en så han kunne have den med i walkmanen imens, men når han tænker tilbage nu, ved han godt det ikke passer , at det kun var ‘videoen’ (pornofilmen) han var taget derind efter , at det var derfor han havde sit pas med i rygsækken , at ‘det andet’ først var kommet bagefter da han stod ude på Istedgade med Sonic Youth i ørerne og videobåndet (‘pornofilmen’) i rygsækken (følelsen af at være et lille stykke dirty New York)
idéen (at han ville have en tatovering) var ellers ikke ny, den havde han haft længe, også før han fyldte atten; han havde gået og ventet på det kom til ham (det der 100 % var ‘ham’ / indfangede alt der var ‘ham’), men det skete aldrig … han havde prøvet at tage ind til Istedgade for at se hvad de havde derinde, men hver gang han gik forbi vinduerne fulde af pin-up-piger og zombie-vikinger, droppede han det igen—der var ‘no chance’ sådan nogle rocker-typer havde noget der var ‘ham’— i øvrigt vidste han godt hvad de ville tænke om en som ‘ham’ (skind og ben og fregner / skinny jeans og Doc Martens / army-skjorte fra Roger der hang ned til knæene fordi der ikke rigtig var noget at hænge på—for ikke at tale om det røde pande-hår han havde prøvet at dække med en toning (der bare havde fået ham til at se endnu blegere ud)—) , han regnede ikke med at de ligefrem ville ‘smadre’ ham, men han var ret sikker på de ville få lyst / i hvert fald ikke skulle ‘nyde noget’ med mindre han også havde en AIDS-test med i tasken himlen ligger som en kold grød over Fælleden, men hans krop er varm og spændt som en knytnæve de første dråber er allerede landet på hans hånd, men han tager sig ikke af det / tager bare hovedtelefonerne af og lægger dem ned om nakken—forsigtigt så de ikke rører det sted hvor det brænder,
you and me burning in the summertime —Kim Gordons stemme fortsætter som en lys skratten fra det sorte skum-gummi
indtil han trykker på stop-knappen, og der bliver stille
han lader håret falde ned over øjnene / lader som om han kigger på walkmanen mens hans blik undersøger parkerings-pladsen inde til venstre (et par biler efterladt derinde, tommer skaller, men ingen mennesker); han står stille og lytter, men der er kun hans egen top-gearede vejrtrækning og så trafikken (en tynd, ujævn strøm) der flyder forbi ude på Artillerivej
han trykker på eject-knappen og tager båndet ud, holder det op som om han undersøger det, spoler en smule frem med pegefingeren som han gør når walkmanen har trukket det skævt—bare et par omgange; det er alligevel bare teater han står og har gang i— og så står han stille (muse-stille) / i skjul bag det røde pande-hår mens sanserne går på jagt i mørket, som en ræv i mørket , i buskadset / i det høje græs / mellem de tomme skaller på parkeringspladsen, en ræv der tar hva den ska ha, og så er væk igen , men der er ikke noget til ham i dag. Heller ikke i dag. Han vender båndet (det var alligevel sidste sang på side B), tager hovedtelefonerne på og sætter sig tilbage op på cyklen der er kortere mellem dråberne nu / sidste advarsel hvis han skal nå hjem uden at blive rigtig våd, hjem til pasta-skruer fra i går (to skiver ost og oregano + to minutter i mikrobølgeovnen = verdens bedste natmad) , alligevel fortsætter han langsomt / uden at trykke ‘play’ endnu (man ved aldrig hvornår der alligevel dukker noget op i det mørke)
men så havde han ‘gjort det’ alligevel (havde lige vendt båndet, og Thurston Moore sang den linje der altid får hans rygrad til at føles lidt længere—den om at forgive the boy who shot you in the head —); selvom han bare var taget derind på grund af videoen og for at gå rundt og være sej i sin nye Sonic Youth T-shirt (et lille stykke dirty New York), var han pludselig på vej ned ad trappen til en eller anden rocker-biks med en idé der først lige var dumpet ned i hovedet på ham / med en lejet pornofilm i rygsækken og følelsen af at være ‘den hårdeste negl i byen’ og ikke bare ‘en skinny rødhåret faggot’ fra provinsen tatovøren var i gang med at pakke et solarie-brunt silikone-bryst ind i Vita-Wrap (som om han havde køleskabet fuld af dem), og han lignede præcis den type Rune regnede med helst bare ville smadre ham (vikingeskib på den ene arm og skeletter med hjelme og sværd på den anden), men fordi Rune, udover at være ‘en skinny rødhåret faggot fra provinsen’, også var ‘kunde i biksen’, blev han alligevel budt velkommen med et smil , et ‘hvad kan jeg gøre for dig, kammerat’, og fordi Rune netop i dag, netop på det tidspunkt, udover at være ‘en skinny rødhåret faggot fra provinsen’, også var ‘den hårdeste negl i byen’ (et lille stykke dirty New York), og fordi han havde den her idé som han inderst inde godt vidste var ‘nu eller aldrig’ (inden han begyndte at tænke for meget over det), så sagde han bare, uden at tøve, præcis hvad han havde tænkt sig havde Rune tøvet bare det mindste, var han ret sikket blevet sendt væk for det han bad om, var ikke helt lovligt, og samtidig var det så lille en ting at det nok ikke var værd at bryde loven for , men fordi Rune havde sagt det uden at tøve, fordi passet i rygsækken heller ikke tydede på han først lige havde fundet på det ude på gaden, og fordi rocker-typen trods alt ville kunne stikke 500 bobs lige ned i
lommen for noget der reelt kun ville tage et kvarter, nøjedes han med at spørge en enkelt gang om Rune nu også var ‘helt sikker’
gløden er det første han får øje på i mørket, svævende ud af busken med en skygge efter sig , ‘en skygge’ der går oprejst i mørket / har både form og masse og derfor i virkeligheden ikke er nogen skygge, men en skikkelse
Rune knuger styret mens han træder så langsomt i pedalerne han kan / prøver at se så afslappet ud han kan , som om han bare nyder at ‘snegle sig afsted’, en snegl på vej’n , ‘gløden’ forsvinder, men ‘skikkelsen’ er der endnu / tænder en lighter og prøver at tænde stumpen af en cigaret det lykkes ikke (sikkert for våd), men ‘skikkelsen’ ser ud mod Rune på grusvejen / viser sit ansigt frem i skæret af flammen for ‘skikkelsen’ er en mand; selvfølgelig er det en mand, hvad skulle det ellers være på den her tid / den her del af Fælleden— for enden af endetarmen
—det er jo derfor han cykler den vej hjem om aftenen (spændingen ved ‘hvad der kunne ske’ hvis han rent faktisk turde standse når han mødte nogen), og hvis der nogensinde skal ske noget, så er det nu, det er han godt klar over ‘grim’ er han i hvert fald ikke (manden), så meget nåede han da at se i skæret fra lighteren / ikke en af de der halvskaldede typer der render rundt herude om eftermiddagen, så drop det nu, Rune , det med at lade som om, der jo ingen der køber du bar er en snegl på vej’n og så gør han det (bremser cyklen), står stille mens ‘skikkelsen’ (‘manden’) bevæger sig over mod bord-bænkesættet et stykke inde
fra grusvejen (et af dem fra rastepladserne, et af dem hvor hans mor og far pakkede køletasken ud når de standsede på vej til Legoland for at spiste frokost—hårdkogte æg, tomater fra drivhuset, Herkules og Lillebror—),
og da manden sætter sig på bordet (, spreder benene) og ser ud mod vejen, begynder Rune også at trække cyklen ind over det fugtige græs
så længe den bare sad på kanten til halsen, burde der ikke være noget at ‘komme efter’, havde tatovøren sagt , alligevel blev han lukket ud gennem bagindgangen med en besked om at det nok var bedst han ikke blev ‘hængende ude foran’ han orkede ikke at komme tilbage til kollegiet sådan (med halsen pakket ind i Vita-Wrap) så han låste cyklen foran Scala for at tjekke hvad der gik i biffen, købte en Carlsberg og en pose Choko-fanter i kiosken en flok teenage-piger stod og prøvede solbriller / skævede efter ham / fnes mens de gik videre, men de kunne rende ham / lugtede langt væk af ‘provins’ og vidste det godt (dengang han selv var ‘i København med klassen’, var Scala også altid det første sted de skulle ind (før han opdagede ‘Pis-renden’ og ‘Baden Baden’) / dér de havde fået øje på Sanne Salomonsen og råbt og peget (at ‘det er Sanne Salomonsen!’) for ingen af dem havde set en kendt før, og det med at ‘en kendt’ også var ‘et menneske’ der fandtes i virkeligheden, var åbenbart noget man lige skulle lære efter man kom ind fra provinsen) han tjekkede i spejlet på solbrille-stativet at plastikken sad okay; der var heldigvis kun et par centimeter fra T-shirt-kanten og op til det sorte blæk under indpakningen så han vil sagtens kunne skjule den med en polo eller en skjorte når det er nødvendigt han sænker hovedet på vej hen mod ‘manden’ / skygger for tatoveringen / skjuler sit ansigt under pande-håret ‘en ræv der tar hva den ska ha’
han har blå jeans på (‘manden’) og en mørk camouflage-jakke (sådan én til at fiske eller gå på jagt i)
, Rune studerer ham så godt han kan ud gennem pande-håret, han har mørkt hår (‘manden’), midterskilnings-hår ned bag ørerne / ligner ikke en der er bøsse hvilket umiddelbart er en god ting
Rune standser er par meter fra ham (jorden er for blød til han kan stille cyklen fra sig uden at gå over og læne den op ad bordet hvor ‘manden’ allerede sidder)
—manden spørger om Rune er ‘frisk’ , bøsse-sprog for om man vil have sex, men han ligner stadig ikke ‘en der er bøsse’ / ligner mere en der kunne spille i Red Hot Chili Peppers hvis de var ti år ældre og havde hus på Amager, og han siger at Rune ikke ligner en der bare er ‘kommet over for at snakke’—
Rune ryster på hovedet , ‘fedt’, siger manden, siger camouflage-jakken , han rækker en arm frem mod Rune der stadig bare står og knuger
den skide cykel, giv nu slip, Rune, hvad blev der lige af ‘den hårdeste negl i byen’ og så lægger han cyklen ned i græsset, går frem mod ‘manden’ / mod ‘armen’ / ‘hånden’ ‘den hårdeste negl i byen’ og mens han går fremad, bevæger ‘hånden’ sig ned mod ‘skridtet’ / lægger sig hen over ‘jeans-bulen’, og Rune fortsætter hen imod ham / (tøver ,)
indtil ‘manden’ trækker Rune ind imod sig / mod ‘overskægget’ / det lille fipskæg på hagen (på kanten til det fimsede, men reddet af ‘acne scars’ på kinderne)
, og Rune åbner sig for ‘tungen’ / for ‘smagen af tandpasta’ / ‘duften af billig aftershave’ (en blanding der pludselig får ham til at tænke på
badeværelset derhjemme før han flyttede hjemmefra—på at stå med bare tæer på måtten derude og børste tænder og på hvor blødt og varmt det blev efter de fik gulvvarme)
‘frækkert,’ siger manden, camouflage-jakken
, lægger den ene hånd tilbage på ‘jeans-bulen’ / den anden på Runes skulder
—ikke fordi Rune som sådan bliver ‘presset nedad’
, det er bare ‘en hjælpende hånd’ / ‘en opfordring der ikke er til at tage fejl af’, og mest er han bare glad for at ‘manden’ på den måde ikke lader ham være i tvivl om hvad han vil have ham til—
efter filmen var han gået ud på toilettet for at tage plastikken af / for at vaske den med sæbe (tatovøren havde sagt han skulle bruge ‘parfumefri’, men hvad ved sådan en type om sæbe; det de havde i dispenserne derude, var garanteret fint nok)
, men det er ikke så lige til at vaske sig på halsen uden at få vand ud over det hele, så efter han havde dubbet den tør med toiletpapir—
av for satan!
—havde han prøvet at tørre T-shirten under hånd-tørreren, men den varme luft fik det til at svie som bare fanden
det lignede den værste forbrænding ever, og han havde prøvet at knappe skjorten helt op for at skjule det, men det lignede ikke bare den værste forbrænding ever, det føltes også som den værste forbrænding ever / som en sandpapirs-bandage om et sår om halsen, og han fik hurtigt knappet den øverste knap op igen, men shit!
der var sorte prikker på skjorte-kraven, og (endnu værre!) sort-grå blæk-plamager i halsen af T-shirten! den nye Sonic Youth T-shirt han lige har fået med posten!
(han havde bestilt den gennem deres fan club (gennem en seddel der
lå sammen med coveret i ‘Dirty’-CD’en) / havde ventet i mere end to måneder på den (først fordi den var kommet hele vejen fra New York, og så fordi han havde bestilt den mens han stadig boede hjemme, og hans mor havde været en evighed om at sende den videre))
han tog T-shirten af og gnubbede pletterne med hånd-sæbe, lagde den våd ned ved siden af videobåndet (‘pornofilmen’!), tog skjorten på og knappede den nedefra—stoppede midt på brystet / i sikker afstanden af det brændende kvælertag ...
han gik over til Steno-apoteket—det var efter otte så der var ikke andet der var åbent—og købte noget fugtighedscreme med det ‘parfumefri’ der skulle have været i sæben; der var stadig et par timer til det blev mørkt, så han købte et par guldøl i en kiosk og fortsatte ned mod Søerne, tog hovedtelefonerne på hvor Thurston sang, I’ve been around the world a million times, and all you men are slime , og han blev ved med at stoppe og smøre creme på uden at det føltes skide-meget bedre af den grund
manden rækker hånden ind under army-skjorten / tager om hans (‘Runes’) røv og klemmer til /
stikker fingrene ind under bukse-kanten (ned i boxer-shortsene) / ‘fingrene’ ned gennem revnen : arbejdet for at nå hans røvhul ‘for enden af endetarmen’
‘øjeblik’, siger Rune, han hiver walkmanen op af buksekanten og lægger den ned i rygsækken (ned til T-shirten og pornofilmen), så knapper han skjorten helt op og åbner jeansene så ‘camouflage-jakken’ kan komme til ‘frækkert’, siger han igen , stikker ‘hånden’ ned bag i ‘jeansene’ igen, presser mod ‘røvhullet’ som om det var en knap ‘tænder for røvhullet’
*arbejdet for at ‘komme ind’* (for tørt / for travlt (regnen), men så lykkes det alligevel for fingerspidsen)
en røv der tar hva den ska ha
Rune tager fat i jeansene, trækker dem ned under ballerne så det er til at komme ordentligt til, ‘manden’ siger at han er en værre ‘frækkert’—det er åbenbart et ord han godt kan lide— så går han om bag Rune og bukker ham ind over bord-bænkesættet, og Rune støtter sig til bordpladen med hænderne (en slimet følelse han håber bare er ‘natur’)
‘camouflage-jakken’ tager en pakke glidecreme op af lommen (en af de små engangs-pakker man kan få gratis på barerne), åbner den med tænderne, klemmer noget ud på fingeren og skubber det op i hans røvhul, sådan mand, kom nu, det regner og vi skal hjem , men han bliver bare stående sådan / gnubber pikken mod hans ene balle, og Rune bliver nervøs for om han vil prøve at stikke den ind uden , som om han ikke er nervøs nok i forvejen, for selvom det ikke er ‘første gang’, er det heller ikke mange gange han har ‘gjort det’, og det er i hvert fald første gang han ‘gør det’ hen over et bord-bænkesæt / hen over græsset fra grusvejen hvor Gud og hvermand kan komme forbi på cykel han fornemmer Kim Schumachers blik et sted deroppe / hans indtørrede flæske-kinder i grød-himlen / hans ‘husk det nu’ , og det gør han jo også—husker det, non-fucking-stop / i hele hans forbandede krop— og han prøver også at sige det, men noget strammer om halsen på ham / som ‘en klaver-streng om halsen på ham’ (det er bare tatoveringen han kan mærke, men det er ikke derfor han ikke kan sige det, det er
fordi han aldrig havde forestillet sig det skulle være nødvendigt at sige det)
han rækker ud efter skjorten i stedet (fumler), finder frem til brystlommen, åbner den (ryster) og hiver et kondom op —det er krøllet, og han aner ikke hvor længe det har ligget i den lomme / om det overhovedet virker endnu (but it’s all he’s got)—og han rækker det bagud mod ‘jagt- og fiskeri-jakken’, på jagt i endetarmen der tager imod det med en tør ‘tø hø’-lyd , sådan *klap på hovedet* / ‘hvor du sød’-atigt, og pludselig føler han sig hundrede gang mere nøgen end før (‘som et flået dyr’-nøgen) / med endetarmen blottet / ‘fingeren’ der roder rundt med tændingen, tændearmen i endetarmen heldigvis fisker jakken selv et kondom op af lommen og siger ‘bare rolig’, selvfølgelig skal han nok tage kondom på, og Rune slapper af, i hvert fald en smule, hiver op i skjorten og retter sig ordentligt an ind over bordet, Hercules og Lillebror , og Herkules mumler ‘satans’ og ‘for helvede’ mens han ruller kondomet på (og ‘hvorfor skal de absolut lave dem så små’) mens Rune bare tænker ‘skynd dig nu bare’ ...
det svier og brænder stadig ad HT , men da han står foran spejlet på badeværelset hjemme på kollegieværelset, er følelsen alligevel helt rigtig, den hårdeste negl i byen , han skal bare lige lære at ‘owne’ det / kunne ikke hente de pasta-skruer i køkkenet uden at dukke nakken imens / ikke få sig til at tænde lys derude—endte med at tage dem kolde (med ketchup i stedet for ost) for at komme hurtigst muligt tilbage på værelset—,
men han skal nok lære det (at ‘owne’ det (bare vent, når T-shirten lige har været en tur i vaskemaskinen, når han igen kan være lige så cool som han følte sig på Istedgade i eftermiddags)) de sku’ bare vide, sku’ de (røvhullerne inde ved siden af), at han lige har ‘taget den i røven’ på Fælleden / midt ude i det fri / ude hvor ‘Gud og hvermand’ bare kunne cykle forbi tag den, røvhuller!
og han var åbenbart ‘god til det’ for ham ude på Fælleden (‘Karsten’ hed han rigtigt) havde spurgt om hans telefonnummer bagefter, og Karsten—det virker helt forkert at tænke på ham sådan, Karsten fra Amager —anyway, Karsten havde også givet ham et nummer, men det er lidt noget bøvl (han er helt sikkert gift selvom han ikke sagde det direkte); det er en mobiltelefon han har ‘gennem noget arbejde’, så Rune må ikke ringe før efter klokken fem, og han skal heller ikke regne med Karsten svarer med det samme, men han kan se på telefonen hvem der har ringet (smart men også lidt creepy), og så ringer han tilbage senere (sikkert mens hun lægger ungerne i seng) eller dagen efter
jo mere Rune tænker på Karsten som ‘Karsten’, desto mere falmer han (Karsten)—han har garanteret hus i Vanløse og kommer bare til Amager for at køre den af i endetarmen ‘Karsten fra Vanløse’ —mens Rune, ‘den hårdeste negl’ , er en (‘faggot fra provinsen’ turned) ‘butt boy for life’! (skal bare lige lære at ‘owne’ det, men det skal nok komme) han knapper jeansene op og rækker hånden derned , pornofilmen ligger klar inde på skrivebordet, men han har nok i sig selv lige nu,
det ligner stadig en forbrænding på halsen (føles som en forbrænding), men bogstaverne henover holder hundrede , ingen pynt / ingen dikkedarer, han prikker til dem med venstre hånd mens han spiller den af med højre
, bare otte små blokbogstaver i spejlet foran ham:
Han må jo næsten have forventet det , Jörg altså ; seriøst, hvem efterlader ellers et gram coke og en propfuld tegnebog sammen med en escort-fyr og regner med det hele er der når man kommer tilbage
han havde ventet længe på at Jörg skulle komme tilbage ud fra det badeværelse, mens bruseren bare løb derude, og det virkede som om det var en deal—som om Jörg bare stod og ventede derude—at Daniel bare skulle ‘tage hvad der er fair’, og så smutte ...
på en måde giver det god nok mening; hvis ikke Daniel havde fået øje på tegnebogen på skrivebordet (på de grønne sedler der stak ud), havde han gjort hvad som helst at blive hængende
han havde allerede rettet sig an i Arne Jakobsen-stolen (i ‘Svanen’, i vinrødt læder) i hjørnet med panorama-blik ud over København (‘på vej ud over København’)
, havde ikke engang taget underbukserne på endnu, ville først suge så meget til sig han kunne
(det skamløse i at sidde nøgen i en Arne Jacobsen-stol på SAS-hotellet ved Hovedbanen mens solen gik ned under ham (med ‘benene spredt’ og ‘foden oppe i karmen’ / med ‘en sidste dråbe sperm på vej ned over inderlåret’))
han havde forestillet sig Jörg komme ud med et håndklæde om livet, spørge om han havde ‘somewhere to be’, eller om han havde lyst til at spise sammen—ikke et ord om penge, bare sådan et gentleman-agtigt ‘I’ll make sure it’s worth your time’— men selv uden penge på bordet ville han ikke have tøvet (allerhøjst et øjeblik for ikke at virke for ‘needy’) for Jörg er præcis den type man drømmer om når man sidder og skriver sin escort-annonce:
forretningsmanden der af og til er i byen, har brug for lidt ‘entertainment’, men ikke orker det der ‘going out’ , en mand med ‘stil’, ‘smag’ og (ikke mindst) ‘penge’, med champagnen klar på køl og et gram af ‘the finest Columbian quality’
han havde tænkt det allerede hjemmefra , at ‘Jörg er sådan en man skal holde på’, det var derfor han havde droppet Nike-sættet og prøvet at være mere ‘sig selv’ i aften (i mørke bukser og den grå Henrik Vibskov-skjorte).
Han havde også prøvet ikke at lyve for meget i dag, at tale om arkitekturen i stedet, om Arne Jacobsen og om hvordan alt dengang det blev indviet—fra askebægerne til dørhåndtag—havde været tegnet af ham. Den eneste løgn der alligevel slap ud, var det med at han læser arkitektur, men forhåbentligt går der ikke mere end et år før det er sandt. Derudover havde det været ‘easy-peasy’ det hele: champagne i sengen, i svane-hvide lagner (selv Bamseline har aldrig ligget så blødt), mens Daniel delte ud af sin Arne Jacoben-viden (eller ‘A.J.’ som de kaldte ham, ligesom ham fra Backstreet Boys), om St. Catherine’s College i Oxford hvor han ligefrem havde bestemt hvilken slags fisk der måtte være i dammen udenfor, og i hvert fald det sidste— det med fiskene—havde Jörg moret sig ret meget over Jörg var begyndt at forberede to baner af coken, men han tog det fint da Daniel sagde ‘nej tak’, og nøjedes også selv med en halv. Og så var der sexen som havde været rimelig standard; Jörg skulle bare kneppes (med gummi) mens han sagde ‘fuck me’, sådan klynke-agtigt, og bagefter fik han Daniel til at klemme sine brystvorter mens han spillede den af på sig selv ‘ung og lækker’ vil man nok ikke kalde Jörg, men ‘flot og veltrænet’ kunne man godt, og de ville sagtens kunne sætte sig ned i restauranten nu
, også ‘som par’, uden at nogen ville få ondt i røven over noget (de ville sikkert godt kunne regne ud at Jörg var ‘ham med pengene’, men ikke hvad Daniels rolle er).
på den måde ville det også være en slags investering; med lidt held kunne han bliver en ‘regular’, og han kunne blive Jörgs ‘sugar boy’, hans ‘lover’ når han er i København (med gaver indimellem også)
, og who knows, måske det kunne udvikle sig til mere ... han havde også gjort sit bedste for at vise Jörg at han sagtens kan begå sig i det her samtidig med at han også forstår at sætte pris på ‘det særlige’ (‘det skamløse’, ‘luksussen’)—
men jo længere bruseren løb derude, desto mere nervøs var han blevet , havde han alligevel sagt noget forkert?
, ville Jörg hellere have haft ‘Nike-fyren’? , var det en fejl ikke at tage den coke?
Jörg havde nok også rejst sig lige lovlig hurtigt fra den seng. Han havde ikke rigtigt sagt noget (bare at han ville ‘take a shower’) før han forsvandt ud på badeværelset
så Daniel var ret sikker på det var ‘meningen’ han bare skulle gå , var allerede begyndt at samle sit tøj sammen da han fik øje på skrivebordet på ‘coken’, på ‘tegnebogen’, på ‘sedlerne der stak ud’ (den grønne farve fra hundrede-eurosedlerne) , ‘et helt bundt’ så det ud til
han kan nærmest ikke kende sig selv i spejlet / i elevatoren på vej ned (fandenivoldskheden derinde der heller ikke er hans)
han er godt selv klar over at han normalt har lige så meget karakter som en blok tofu