TIDENS RELIGIØSE TONE
Marianne Søgaard TIDENS
RELIGIØSE TONE
På vandring i Højskolesangbogen
Eksistensen
Tidens religiøse tone
På vandring i Højskolesangbogen
Marianne Søgaard
© Forfatterne og Eksistensen 2025
1. udgave, 1. oplag, 2025
ISBN 978 87 410 1216 2
Redaktør: Charlotte Ekstrand
Omslag og grafisk tilrettelæggelse:
Katharina Mardahl Berggreen/Eksistensen
Tryk: Toptryk, Graasten
Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan/Tekst & Node.
Mange tak til forfatterne for tilladelse til at gengive deres sangtekster.
Eksistensen
Frederiksberg Allé 10
DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250
www.eksistensen.dk eksistensen@eksistensen.dk
5041 0826
(nr. 233 i Højskolesangbogen)
(nr. 164 i Højskolesangbogen)
Indledning
En ny slags fællessang om tro
Fællessang har fået ny luft under vingerne i Danmark. Under corona-pandemien og nedlukningsperioderne af Danmark i 2020-2021 opstod programmer som ”DR Fællessang”, der blev sendt fredag aften i bedste sendetid og havde påfaldende høje seertal. Fællessang som historisk, rituel, social og folkekulturel praksis har i kølvandet på årene med COVID-19 fået megen bevågenhed i medier og tværfaglig forskning. Blandt andet bemærkes det, at fællessangen nu mindre handler om at konsolidere et fælles ideologisk eller rituelt grundlag end om at deltage i en sangperformance. Vi synger kort sagt hvad som helst, for det er selve dét at synge sammen, som betyder noget. Én ting springer særligt i øjnene: salmer og verdslige sange synges i dag side om side. Både når DR eller andre kanaler tilrettelægger fællessang, og når der inviteres til fællessang i forsamlingshuset en hverdagsaften. Det at synge om tro i fællesskab – også uden for kirkerummet – ser ud til at være mere uproblematisk i dag, end det var i fx 1970’erne og 80’erne. Det synes at være mere alment accepteret. Et tydeligt tegn på denne udvikling finder vi i Højskolesangbogens 19. udgave fra 2020. Her står salmer og sange side om side
under overskrifter som ”Liv”, ”Frihed og fællesskab” og ”Sprog og ånd”. Men 19. udgave af Højskolesangbogen peger også på en ny tendens: flere sange fra den moderne popmusik handler om tro. Ikke som vi kender det fra salmerne i Den Danske Salmebog men med et mere åbent og antydende billedsprog, der trækker på en kristen livsforståelse uden nødvendigvis at nævne dogmatiske formler som Gud, Søn og Helligånd.
Sange som ”At dø er at rejse” af Simon Kvamm og Nephew, ”Åbent hjerte” af Sys Bjerre og Christian Connie og ”Hold håbet op” med tekst af Dy Plambeck, som jeg har komponeret melodien til, inviterer til religiøs eftertanke uden at låse betydningen fast. I denne bog vil jeg gå i dybden med fem sange fra Højskolesangbogens 19. udgave, som ligger i grænselandet mellem popsang og salme, og som henter musikalsk inspiration fra både pop, rock, jazz og nordisk folketone. Jeg vil følge de spor til en religiøs tolkning, som jeg finder i de fem udvalgte sange.
Med udgangspunkt i de fem popsange fra Højskolesangbogen, som alle er nye i 19. udgave, vil jeg undersøge, hvad der sker, når det at synge om tro og eksistens får plads på nye måder i den moderne fællessang. Kan man foretage religiøs tydning uden for det klassiske salmeformat og uden for kirkens rum? Og hvad siger det om forholdet mellem det folkelige og kirkelige i vores tid, at disse sange står i Højskolesangbogen og spiller en rolle i vores syngende folkekultur? Jeg beskæftiger mig ikke med salmer i traditionel forstand, heller ikke med gospel eller lovsang som man kender det fra frikirker. Fokus er udelukkende på de nye popsange med religiøse undertoner, som har fundet vej ind i fællessangens rum.
Et vigtigt vendepunkt i denne udvikling skete i overgangen fra Højskolesangbogens 17. til 18. udgave. Her blev afsnittet ”Salmer” ændret til ”Tro”. Det betyder, at sange med religiøst indhold nu
organiseres efter tema, ikke genre. Det siger noget om en dybere bevægelse: at det religiøse indhold – og måske også selve salmen – er blevet sat fri i fællessangen. Og det er netop den bevægelse, denne bog vil følge.
Min vej ind i emnet
At jeg har fået øje på dette emne, hænger tæt sammen med mit arbejde som musiker, tekstforfatter og højskolelærer. Jeg har skrevet titler, som er blevet optaget i Kirkesangbogen og Højskolesangbogen, og jeg ser nogle bevægelser især mellem disse to sangbogsudgivelser, som jeg udfolder i denne bog.
Til daglig er jeg højskolelærer på Silkeborg Højskole, og igennem flere år har jeg sammen med mine kollegaer planlagt og afholdt ”højskolegudstjenester”. Her bruger vi Højskolesangbogen i stedet for Den Danske Salmebog, når vi synger fællessang. Arbejdet har givet mig anledning til at overveje balancen mellem højskole og gudstjeneste. Højskolen med sin vægt på livsoplysning, folkelig dannelse og demokrati – og gudstjenesten som et rum for nærvær, stilhed, bøn og åndelig refleksion. Silkeborg Højskole har både rødder i den grundtvigske tradition og i det folkekirkelige. Skolen er rundet af FDF, som er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation.
Udvælgelse af sangene
De sange, jeg har valgt at dykke ned i, rummer spor af noget religiøst – først og fremmest i teksterne, men nogle gange også i musikken. Ikke som klare udsagn men som antydninger, billeder og stemninger, der kan tolkes i en religiøs retning. Det er som at
gå ind i en skov og finde stier, der måske ikke er tydeligt trådt, men som alligevel fører et sted hen. Jeg ønsker at følge disse stier og undersøge, hvordan sangene kan forstås religiøst – for dem, der ønsker det. Samtidig åbner de også mulighed for at lade være. De kan altså synges både med og uden religiøs resonans.
For mange vil de religiøse elementer måske gå ubemærket hen.
For den folkelige fællessang i dag handler i højere grad om selve det at synge sammen, altså sanghandlingen i sig selv, fremfor tilslutning til et bestemt politisk program eller religiøs tilværelsestolkning. Alligevel vil jeg gerne undersøge, om nogle af sangene skaber et særligt rum, hvor man individuelt kan komme i kontakt med den numinøse følelse og få en fornemmelse af himlen over os uden, at det er noget, man nødvendigvis deler med dem, man synger sammen med.
Teologien og musikken som praksisfelt
Jeg er uddannet sanger fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, og jeg er også uddannet teolog fra Københavns og siden Aarhus Universitet i 2023. Min læsning af sangteksterne i Højskolesangbogen er under stærk indflydelse af forelæsninger, jeg har overværet på teologistudiet om eksistensteologi, navnlig forelæsninger om Søren Kierkegaard. Men også Paulus, Luther, Løgstrup og Sløk udgør en del af den encyklopædi, jeg perspektiverer min læsning med. Det er klart, at mine læsninger farves af min faglige dannelse og af mine præferencer inden for teologien. Mine læsninger kan ikke stå som svar på, hvordan sangene nødvendigvis skal forstås af alle. Men jeg håber, de kan være med til at åbne nye måder at lytte, læse og sanse fællessangen på.
Tro i sungne ord
Jeg skriver denne bog med troen på, at ord er virkningsfulde. Også i sange. Nogle popsange har tekster, der bare fungerer som fyld og transport af en god melodi. Men der findes også sange, hvor ordene rammer os i hjertet. Ord, der rører os, får os til at grine, græde eller føle os genkendt i al vores fejlbarlige og skrøbelige menneskelighed. Ord, der fortæller os, at tilværelsen er en gåde, som vi måske aldrig helt får greb om. Men måske er det netop sange med deres kombination af ord og melodi og det, at vi synger dem sammen, som kan hjælpe os med at komme tættere på det gådefulde og underfulde ved menneskelivet. Det er den slags ord, jeg er interesseret i her.
Med mit blik på fem sange vil jeg fremmale det rum, som sangene åbner. Det er et rum, hvor ordene kan få eksistentiel eller religiøs betydning og måske kalde på noget større. Jeg tror, at det rum kan være vigtigt at kende både for præster og andre forkyndere, der ønsker nye måder at bruge sang i kirkelige sammenhænge på. Jeg tror også, det er et vigtigt rum at åbne for moderne, søgende mennesker. For i de rum kan man møde troen som en mulighed – uden på forhånd at skulle bekende sig til bestemte dogmer.
Før jeg dykker ned i selve sangene, vil jeg kort skitsere nogle tendenser i forholdet mellem folk og kirke i vores tid. De er vigtige for at forstå, hvorfor disse nye sange kan være med til at åbne døre og bevæge sig hen over grænserne mellem det kirkelige og det folkelige.