Page 1


Kernesalmer HĂĽndbog i salmevalg

Michael Aaskov Hemmingsen

Eksistensen


Michael Aaskov Hemmingsen Kernesalmer

Håndbog i salmevalg © Forfatteren og Eksistensen, 2018

Bogen er sat med Adobe Caslon Pro af Jacob Grønbech Jensen og trykt hos ScandinavianBook isbn-13: 978-87-410-0291-0 Omslag og vignet: Jacob Grønbech Jensen Udgivet med støtte fra Det Sønderjyske Salmelegat og Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond Eksistensen

Frederiksberg Allé 10

DK-1820 Frederiksberg C Tlf. 3324 9250

www.eksistensen.dk

Til Mette og Morten


Indhold Forord........................................................................................................ 7 Indledning..................................................................................................9 At vælge salmer......................................................................................... 11 At bygge et salmevalg op...........................................................................12 Salmernes plads og funktion i gudstjenesten.....................................13 Nye salmer i en klassisk gudstjeneste................................................14 Melodivalg........................................................................................14 Salmeforslag til kirkeårets søn- og helligdage........................................... 15 Adventstiden....................................................................................17 Juletiden...........................................................................................23 Helligtrekongerstiden.......................................................................31 Forfaste, fastetid og passion............................................................. 39 Påsketiden........................................................................................53 Pinsen.............................................................................................. 64 Trinitatistiden.................................................................................. 67 Forslag til gennemgående salmer.............................................................99 Salmeforslag til andre gudstjenester Aftengudstjeneste........................................................................... 101 Kyndelmisse....................................................................................102 Påskelørdag.....................................................................................103 Danmarks befrielse.........................................................................104 Grundlovsdag.................................................................................105 Sankt Hans.................................................................................... 106 Danmarks udsendte........................................................................107 Høstgudstjeneste............................................................................108 Allehelgen, mindegudstjeneste...................................................... 109 Nytårsaften..................................................................................... 110 Salmeovervejelser til kirkelige handlinger Dåbsgudstjeneste.............................................................................113 Konfirmation...................................................................................115 Vielse og kirkelig velsignelse........................................................... 116 Bisættelse og begravelse...................................................................117 Litteratur................................................................................................. 119 Register................................................................................................... 121


Forord Denne bog fremlægger basisforslag med salmer, til kirkeårets søn- og helligdage, samt til andre gudstjenester og kirkelige handlinger. Ideen er at vise et kernerepertoire af relevante salmer, som egner sig godt til de forskellige anledninger. Mine forslag er tænkt som en kerne eller et grundrepertoire af salmer, der relaterer sig til kirkeårets og højmessens lange tradition. Ud over salmer fra Den Danske Salmebog foreslår jeg til hver søndag en nyere salme, primært fra samlingerne 100 salmer og Kirkesangbogen. Tanken bag dette er, at forankring i traditionen kvalificerer fornyelsen og variationen. Med titlen Kernesalmer ønsker jeg dermed ikke at pege på en hermetisk lukket kanon, men at se traditionen som en livgivende kilde, der er god at kende og bygge også nutidig salmesang på. En stor tak skal lyde til Christian Thodberg, Torben Damsholt, ­Peter Thyssen, Allan Rasmussen, Jens Kaas, og Christer Damm. De har alle, som henholdsvis undervisere, præster, organister og samtalepartnere været gode læremestre. Jeg takker endvidere Det Sønderjyske Salmelegat samt Jens og Karin Trollér Mikkelsens Fond for økonomisk støtte og E ­ ksistensen for at udgive. København, august 2018 Michael Aaskov Hemmingsen

7


Indledning Som så meget andet arvegods er den fælles salmesang udfordret af ­traditionstab og pluralisme. Der er derfor brug for genopdagelse, både af kendskabet til salmer og glæden ved at synge dem. Min påstand er, at ­denne glæde for en stor del er gentagelsens glæde. Glæden ved at ­indlede en 1. søndag i advent med Vær velkommen, Herrens år og en pinsedag med I al sin glans nu stråler solen taler for sig selv, når man først kender den. Samtidig er salmematerialet meget stort, valgmulighederne derfor også. Alt sammen takket være en righoldig salmeskat og en stor nyproduktion af ­salmer de senere år. Her er det tanken at opbygge et kernerepertoire af godt indsungne salmer. Noget man bruger fast enten på en bestemt søndag hvert år, nogle gange i løbet af året, eller måske flere søndage i træk for at belyse en bestemt periode i kirkeåret. Derudover spiller placeringen af salmerne en stor rolle for gudstjenestens forløb og udtryk. Nogle står f.eks. særlig godt som indgangssalme. En solid salme som Giv mig, Gud, en salmetunge kan indlede gudstjenesten flere gange i årets løb – og vinde ved det. Hvad angår bogens genre, står Kernesalmer i gæld til Jørgen S ­ chultz’ Salmer året rundt og Søren Sørensens Kirkens liturgi, som begge b ­ ruger kirke­året og traditionen specifikt i valget af salmer. Senere er G ­ erhard Pedersen og Erik Ågårds Salmer til kirkeåret og Ole Brinth, Helle ­ ­Christiansen og Marianne Christansens Året og dagen kommet til. Disse bruger også traditionen, men fremlægger mange flere salmemuligheder til hver søndag. Det samme gør www.salmedatabasen.dk og flere andre sider på nettet. Kernesalmer begynder i stedet indefra og peger på en kerne af salmer fra traditionen. Salmer, som jeg finder centrale og sigende for søndagens tekster og plads i kirkeåret. Er kernen velbevaret, er det lettere at forny og udvide repertoiret.

9


At vælge salmer Den danske højmesse er en salmemesse med stærke rødder i kirkeårets system af bibelske læsninger. Dette betyder, at rigtig mange salmer er skrevet til bestemte tekster eller dage og perioder i kirkeåret. Fem-seks ofte lange fællessalmer til en gudstjeneste er standard og har været det siden reformationen. Salmernes navne efter funktion siger en del om, hvor indarbejdet denne praksis er: Indgangssalme, salme efter prædikenen osv. Jeg ser søndagens plads i kirkeåret og salmens placering i gudstjenestens forløb som gode medspillere, når jeg skal vælge salmer. Er det f.eks. advents- eller juletid? Skal salmen indlede gudstjenesten, følge op på dåben, lede fra prædiken til altergang? Eller samle trådene til sidst og afslutte? Udover funktionen ser jeg tre andre aspekter melde sig, alle med indflydelse på en salmes kraft og kvalitet: genre, budskab og sprog. Genre

Salmer har forskellig grundkarakter eller genre, for eksempel: Lovsang (ofte i form af gendigtede Davidssalmer), bøn, bekendelse, tak, anfægtelse, (gen-) fortælling af et af gudstjenestens læsestykker osv. Hvis der er for meget af det samme, bliver gudstjenesten ensidig. Handler evangeliet f.eks. om bøn, bliver det for massivt kun med salmer om bøn. Samtidig er en gudstjeneste i sig selv altid en anråbelse om Guds nærvær. Derfor står en Helligåndssalme næsten altid godt i formessen, uanset dag og evangelium. Budskab

Udover en grundkarakter har en salme også et grundtema, altså et primært budskab ud fra netop dén salmes vinkel på teksten og/eller dagen. Her lægger nogle søndage op til meget af det samme, andre til mere variation. Påskedag bliver man ikke træt af at synge påskesalmer, fordi budskabet er så stort. En nytårsdag med Fadervor som evangelium bliver derimod tung, hvis man kun synger om at stole på sit Fadervor, uden også at synge om tidens gang og evigheden i tiden. Sprog

Salmernes sprog og stil er medbærere af budskabet og påvirker, hvad der bliver sagt og hørt. Igen gælder det, at ensidighed giver slagside. For mange Kingo-salmer er for musealt, en ren Grundtvig-gudstjeneste bliver for poetisk-indforstået. Ene jeg-salmer bliver lige så trættende som ene vi-salmer. At vælge salmer er at blande, men også at balancere.

At vælge salmer

11

Kernesalmer  

Kernesalmer er en arbejdsbog med salmeforslag til alle kirkeårets søn- og helligdage i folkekirken.

Kernesalmer  

Kernesalmer er en arbejdsbog med salmeforslag til alle kirkeårets søn- og helligdage i folkekirken.