2
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 2
13-10-2021 13:37:05
Thomas Nedergaard og Malte Ystrøm Madsen
Hvor for tror I jeg vil frelses? Om uKirke og undersøgelsen af unge voksnes tro og kultur
Ek sistens en Kø b e n h av n 2021
3
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 3
13-10-2021 13:37:05
Hvorfor tror I jeg vil frelses? Om uKirke og undersøgelsen af unge voksnes tro og kultur Thomas Nedergaard og Malte Ystrøm Madsen © Forfatterne og Eksistensen 2021 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN: 978-87-410-0819 6 Omslag: Eksistensen Foto: Medmindre andet er angivet er billederne på omslaget og inde i bogen af Malte Ystrøm Madsen Udgivet med støtte fra Vesterbro Sogn og Folkekirkens Udviklingsfond Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk
4
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 4
13-10-2021 13:37:05
I nd hold uKirke..........................................................................................7 En kirke helt sin egen...................................................................9 1 Indledning ........................................................................... 13
DEL 1 2 Hvem er de unge? ................................................................ 25 3 Hvorfor har folkekirken svært ved at tiltrække unge? ............ 41 4 Hvorfor skal vi som kirke overhovedet beskæftige os med de unge – hvorfor er det vigtigt? ................................... 53
DEL 2 5 Hvad gjorde vi i uKirke? Og hvorfor virkede det? ................. 69 6 Konklusion – hvad har vi lært? Og hvordan kan folkekirken uppe sit game? ................................................. 107 7 Opskriften på kirkeligt ungdomsarbejde ............................ 111
Litteratur ................................................................................. 117
5
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 5
13-10-2021 13:37:05
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 6
13-10-2021 13:37:06
uKirke Jens Andersen
Det krævede stort mod og fremsynethed, da menighedsrådet for Gethsemane Kirke i 2010 besluttede, at kirken ikke havde en fremtid som traditionel sognekirke, men at kirken i stedet skulle bringes i spil på anden måde. Kirken blev omdannet til ungdomskirke – for unge, som ikke følte sig rummet i folkekirken i forvejen. Man besluttede at opgive det kendte og bruge Gethsemane Kirke til at række ud og være kirke for flere. Kirkens eksistensberettigelse er at ledsage og deltage i menneskers liv med kærlighed og ligeværd, og med kristendommen som fortolkningsnøgle. Unge har nemlig – i dag som tidligere – brug for at møde nogen, der kan hjælpe dem med at flytte sig, når de står over for livets og dødens store spørgsmål. Det afgørende er ikke, om vi drøfter spørgsmålene med afsæt i Jesu lignelser eller i en moderne sangtekst; i traditionelle symboler eller i moderne symboler. Det afgørende er, at vi forholder os til spørgsmålene, og at præsten investerer sig selv og dermed sin tro på Jesus i mødet med den unge, så det skaber værdi og giver mening for den enkelte.
Sådan stod der i det første oplæg til vision for uKirke. Vesterbro Bykirke (senere Menighedsrådet for Vesterbro Sogn) var klar til at bakke op om den alternative måde at tænke kirke for flere. Siden har resultaterne vist, at vi med uKirke er kommet i kontakt med et meget stort antal unge, og i fællesskab har vi udforsket hvad kristendom kan 7
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 7
13-10-2021 13:37:06
bruges til uden for den vante kirkelige ramme. Menighedsrådet har ikke fortrudt denne satsning! Jeg håber, at denne bog kan bruges til, at andre kan lade sig inspirere af vores erfaringer. Jens Andersen, Formand for Vesterbro Sogns Menighedsråd september 2021
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 8
13-10-2021 13:37:06
En kirke helt sin egen Anders Gadegaard
Da jeg var ung, kom jeg i den lokale kirkes ungdomsklub i en forstad til København. Det faldt naturligt, for jeg havde gået i søndagsskole som barn og været KFUM spejder. Vi var mange unge, der kom dér, fordi præsten, der stod for det, var spændende og lavede mange eksperimenterende ting med os. Bl.a. sammen med den dengang unge billedkunstner Hein Heinsen. Mange af vore forældre kom i kirken til studiekredse og foredragsaftener. De kendte hinanden, og mange var frivillige i kirkens børne- og ungdomsarbejde. Stort set alle mine lærere i søndagsskolen og alle spejderledere, var forældre, der med ildhu gik ind i dette frivillige arbejde. Og vi børn tog så vore kammerater med fra skolen eller idrætsklubben. På den måde var der et levende miljø ved kirken også for unge. Det var i 1960’erne. Den tid er forbi overalt. Spørg bare KFUM. Rekrutteringen er langt fra, hvad den var tidligere. I høj grad fordi det lokale tilhørsforhold til kirken ikke findes af sig selv. I dag skal det skabes, nærmest fra grunden. Og kirkelige ungdomsgrupper findes stort set ikke mere. Det kan man begræde – men man kan også se det som en mulighed for, at kirkens relevans med det kristne budskab for unge bliver nytænkt. Det er i hvert fald sikkert som amen i kirken, at skal unge indenfor og høre, hvad kristen tro handler om, skal det, der foregår i kirken, tiltale dem. Og det fordrer, at det i høj grad er dem selv, der sætter dagsordenen. Sådan tænkte man på Vesterbro for 10 år siden. I forbindelse med sognesammenlægningen besluttedes det, at Getsemane kirke skulle 9
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 9
13-10-2021 13:37:06
være ungdomskirke. I samarbejde med Kirkefondet fik man udskrevet en arkitektkonkurrence om, hvordan en særlig ungdomskirke kunne indrettes, og der var stor interesse for vinderprojektet. Men det var et dyrt, forkromet projekt, og pengene var der ikke rigtig nogen, der havde. Det var held i uheld, for sagen viste sig at være grebet forkert an. I stedet for at vente på, at de økonomiske midler (måske aldrig) ville være til rådighed, besluttede man at påbegynde ungdomsarbejdet med det samme ved simpelthen at overlade kirken, som den var, til sognets nyansatte ungdomspræst Thomas Nedergaard. Hvad der kom ud af det, handler denne bog om. Jeg var i mellemtiden blevet provst for Vesterbro og kunne dermed følge processen på nærmeste hold. Og jeg er ikke i tvivl om, at denne løsning med at gøre en dyd af nødvendigheden simpelt hen var det bedste, der kunne ske. Faktisk tiltaler det unge langt mere at få overladt en bygning til selvudfoldelse end at blive inviteret ind i et forkromet glas- og betonhus med ansatte, der vogter over den fine og dyre bygning. Nu skulle de unge forholde sig til, hvad der i et kirkerum godt må være til stede – og hvad der ikke må – for at de havde lyst til at komme der. Der kom sofagrupper ind i stedet for kirkebænke – og dog bevarede man nogle bænke, men nu forvandlet til kunstværker med originale og spændende billedfortællinger skabt af unge fra Vesterbros designskole. Lysekroner blev til rækker af blinkende spotlights. Der blev etableret scene i den ene side og bar i den anden – mens alteret forblev uberørt. Der blev skabt regler for, hvad der måtte foregå, hvor hovedindfaldsvinklen var, at det skulle udspringe af noget, de unge selv gerne ville. Og præsten skulle være der – helst hele tiden – men som en ressource, man kunne henvende sig til og trække på, ikke som en bestemmende autoritet. Jeg tøver ikke med at kalde det folkekirkens største succes i nyere tid inden for kirkeligt ungdomsarbejde, og successen skyldes dette, at det er de unges eget og ikke noget, der er arrangeret for dem og ikke engang med dem – men af dem selv. Hvis nu nogen vil spørge: Jamen, er det overhovedet kristendom, det der sker i u-kirken? Hører de unge mon overhovedet om Jesus? Så er svaret, at hvad der foregår, i virkeligheden er i nøje overensstemmelse med det kendte meddelelsesprincip, som teologen Søren Kierkegaard gjorde rede for i sit forfatterskab: Den indirekte meddelelse. Hvis noget for alvor skal gribe os og gå os til hjertet, må det fortælles os med udgangspunkt i det sted, vi selv 10
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 10
13-10-2021 13:37:06
befinder os. At udgangspunktet er modtageren, tilhøreren, deltageren selv, betyder, at der må begyndes med at overlade initiativet til dem, det handler om. Og så må man se, hvor det fører hen. Alene det, at det foregår i et kirkerum, får de unge til at samtale, spørge og tænke på en anden mere eftertænksom måde. De store meningsgivende emner kommer på banen: Hvad vil jeg med mit liv, hvad tæller for mig, forholdet mellem individ og fællesskab, hvilke værdier sætter jeg højst, hvad vil det sige at tro på Gud? Modet til på denne måde at lade de unge selv styre, havde man på Vesterbro, og det har man fortsat. Derfor er u-kirken ikke historie, men aktuel virkelighed. Og hvordan den ser ud til næste år, efter corona, er der ingen, der véd. Heldigvis. Det bestemmer de selv – og vi andre lader os inspirere. Jeg vil håbe, at denne model bliver kopieret i flere af vores store byer, hvor man sagtens kunne overlade én af byens kirker til de unge – og så se, hvad der kom ud af det. Anders Gadegaard, domprovst august 2021
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 11
13-10-2021 13:37:06
Plakat fra Distortionkampagne 2016.
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 12
13-10-2021 13:37:06
1 Indledning
“I ungdomskirken på Vesterbro ønsker vi at ændre måden, vi tænker kirke på. Vi vil lave en kirke, hvor unge ikke er modtagere af, men kilde til forkyndelsen. Ja, vi vil gå så langt som til at sige, at ofte skal der ikke være nogen decideret forkyndelse med på forhånd givne svar. Det, der skal være, er et rum for fælles søgen og spørgsmål i lyset af det livgivende budskab. Måden, vi vil gøre det på, er at bruge flere af pengene på aktiviteter, der interesserer unge. Vi vil tale det samme sprog som de unge og tage afsæt i vores fælles interesser og projekter. Hvad kan fornyelsen konkret bestå i? Rockmusik og happenings? Ja – hvis det er, hvad de unge bringer ind. Betyder det så, at kirken er blevet koncertarrangør og eventmaker? Nej, men kirken skal også kunne rumme rockkoncerter og happenings under festivaler, og dermed bruge musikken som indgang til dialogen med unge. Kirkens eksistensberettigelse er at ledsage og deltage i menneskers liv med kærlighed og ligeværd, og med kristendommen som fortolkningsnøgle. Unge har nemlig – i dag som tidligere – brug for at møde nogen, der kan hjælpe dem med at flytte sig, når de står over for livets og dødens store spørgsmål. Det afgørende er ikke, om vi drøfter spørgsmålene med afsæt i Jesu lignelser eller i en moderne sangtekst; i traditionelle symboler eller i moderne symboler. Det afgørende er, at vi forholder os til spørgsmålene, og at præsten investerer sig selv og dermed sin tro på Jesus i mødet med den unge, så det skaber værdi og giver mening for den enkelte.” Sådan stod der i uKirkes første visionsskriv som en del af Vesterbro Bykirke (senere Folkekirken Vesterbro). Vesterbro Bykirke, der var et forpligtende fællesskab af menighedsrådene på Vesterbro, ville etablere 13
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 13
13-10-2021 13:37:06
en ungdomskirke og havde i et stykke tid arbejdet på at gøre visionen til virkelighed. Kl. 10 den 1. februar 2012 havde ungdomspræst Thomas Nedergaard, den ene af bogens to forfattere, aftalt at mødes med kirketjeneren i Gethsemane kirke på Vesterbro. Stemningen var lidt presset, for kirketjeneren var ikke ovenud begejstret for menighedsrådets beslutning. Efter mange svære møder og snakke, havde menighedsrådet nemlig valgt at nedlægge sig selv, flytte den resterende menighed til en anden kirke, og lade deres kirke gå videre til Vesterbros nye satsning, en ungdomskirke. Thomas fik nøglen til kirken af kirketjeneren, som pakkede sine ting og lukkede døren bag sig. Pludselig stod Thomas i en stor mørk kirke med nøglen i hånden. Det eneste han havde med var et visionsskriv, 50.000 kr. til aktiviteter og så en hulens masse tanker om, hvordan visionen skulle føres ud i virkeligheden. Det første der slog Thomas, var en indelukket lugt efter halvandet år ude af daglig sognekirkelig brug. Dørene blev åbnet på vid gab – for at lufte lidt ud, men også for at invitere folk ind i kirken. En åben invitation til starten på alle de relationer, der senere skulle blive bærende i uKirke. 5 år senere – sommeren 2017. Distortion er i fuld gang. Danmarks største gadefest: Høj technomusik, skrald, øl og 10.000 vis af mennesker. Et fænomen som man enten elsker eller elsker at hade, for der er fart på og en vild stemning. Det er en dag, hvor man slipper tøjlerne og lader det stikke af. Et ungdomsfænomen, som ligger langt fra kirkens kultur. Lige præcis derfor var vi i uKirke aktivt til stede. Midt i virvaret, øllene, kyssene, festerne, havde vi en ambition om at afmontere fordomme om kirken. Vi ville forsøge at vise vores relevans, aktualitet og være i øjenhøjde med dem, vi var skabt for: Nemlig unge. Vi havde slæbt alle vores kirkebænke ud og lavet en bar. Sofaerne stod spredt ud på pladsen foran kirken, mens standerlamper lyste op ind i mellem. I forlængelse af baren stod vores scene. Vi havde booket et anlæg ind, som kunne spille pladsen op, og sammen med en lokal DJ booket et formidabelt Line-up. De frivillige havde knoklet hele dagen, og endelig var vi klar. Vi gennemgik årets kampagne. “Før jeg dør, vil jeg...” Vi havde trykt plakater, som hang over det hele, stickers til udlevering og bygget en kæmpe væg, folk kunne skrive på. 14
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 14
13-10-2021 13:37:06
Den dag var der over 20.000 mennesker på pladsen foran kirken. Vi var på GAFFAs liste over top 10 koncerter og blev inviteret i Lorry for at fortælle om kirkens relevans på netop Distortion.
Billede fra Distortion - Litauens Plads 2016
Trods den umiddelbare, synlige succes, var det alligevel en anderledes afdæmpet episode, som endte med at stå klarest i erindringen fra den dag. Midt i mylderet af mennesker og musik, kom en ung fyr pludselig op til baren. Han kastede sin hænder fladt på disken og udbrød: “Hey præst, hvordan går det?” Klokken var 21.45 – 15 minutter i lukketid. Fyren hed Mathias, og han var lige blevet 18 år. Den Distortionaften var det anden gang, han havde mødt Thomas, uKirkes præst. De to havde talt sammen efter et Mad&Musik-arrangement et par uger forinden, hvor Mathias havde lovet at komme forbi uKirkes bar til Distortion. Det løfte holdt han. “Det går sgu godt.” Thomas smilede og rakte ud efter en øl. “Hvad med dig?” Distortion lukkede ned, men Mathias blev hængende, og da klokken havde passeret midnat, og festen for alvor var ved at ebbe ud, faldt Thomas og Mathias i snak uden for på trappen foran uKirke. 15
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 15
13-10-2021 13:37:07
Sommervejret viste sig fra sin bedste side. Mathias fandt en cigaret i den ene lomme og en lighter i den anden, hurtigt steg røg til vejrs. Snakken faldt på uKirke. Mathias var vildt overrasket over at møde en kirke, der talte til ham, og han kunne mærke, at det provokerede ham lidt. Mathias kom fra en familie, hvor farmoren tog børnebørnene med i kirke, og Mathias havde altid haft det underligt med kirken. Som han selv sagde: “Det er sgu lidt underligt, for jeg tror nok, at jeg tror på noget, og det der med ham Kristus er sgu svedigt nok. Men hvorfor fanden skal jeg trækkes igennem så meget, jeg ikke kan bruge til en skid, når jeg er i kirken?” Snakken gik lidt frem og tilbage og Thomas spurgte “Hvordan er uKirke anderledes?” Mathias blev stille. Han tænkte sig om og svarede så: “Jo altså, her fortæller du ikke så meget om, hvorfor jeg skal gøre det ene eller andet, du og alle andre gør det ligesom bare i stedet for.” Han tog et sug af sin cigaret. “Thomas, tror du sådan virkelig på gud?” “Ja”, svarede Thomas bekræftende, og Mathias fortsatte “men hvad er det med jer kirker og det der frelse?” “Hvad tænker du på?” spurgte Thomas “Hvorfor tror I bare så’n, at jeg vil frelses?” Spurgte han. Spørgsmålet var overrumplende og direkte. “Hvorfor tror I, jeg vil frelses?” Det spørgsmål blev hængende efter den aften. Efter næsten 10 års arbejde med uKirke slår det os stadig, hvor præcist det spørgsmål belyser, hvad uKirke handler om: Vi ville skabe en kirke, der tog udgangspunkt i dem, der kom – de unge – og det, der betød noget for dem. Vi havde ingen intentioner om straks at fortælle en masse om synd, frelse og Helligånd. Nej, hele skabelsen af uKirke handlede om at tage udgangspunkt i det menneske, der stod foran os, tale med det menneske, relatere til det menneske. Og så hvis vi var heldige, kunne vi, med det vi var og er som kirke, skabe rum for og samtaler om de ting, der ifølge kristendommen er bærende i livet. Men, og det er et stort MEN, kun hvis vi er enige om, at det er en relevant snak. Mathias havde et behov for at tale om tro. Han oplevede for første gang i sit liv, at han turde tale om det at tro. Kort sagt havde han brug for at få stillet de spørgsmål, der kunne åbne hans verden. Han havde ikke brug for forudfattede svar der konkluderede det hele med to streger under.
16
Hvorfor tror I jeg vil frelses- Indhold.indd 16
13-10-2021 13:37:07
