Emerson uddrag

Emerson

2

Troels Nørager

Emerson – religion som moralsk livsform

Ek sistens en Kø b e n h av n 2017

3

Emerson

Emerson – religion som moralsk livsform Troels Nørager © Forfatteren og Eksistensen, 2017 Bogen er sat med Adobe Garamond Pro på Eksistensen og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-410-0160-9 Omslag: Eksistensen Udgivet med støtte fra Aarhus Universitets Forskningsfond Fagfællebedømt. Manuskriptet har inden udgivelse været i fagfællededømmelse i henhold til Forsknings- og Innovationsstyrelsens definition af fagfællebedømmelse.

Eksistensen Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg C tlf. 3324 9250 www.eksistensen.dk

4

In dh o ld Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Kapitel 1: Emerson i sin tid og kontekst . . . . . . . . . . . . . . . 17 Calvinisme, unitarisme og transcendentalisme 17 Calvinismen i New England 18 Unitarismen 20 Transcendentalismen 27 Emerson: familiemæssig baggrund 34 Studietiden på Harvard 35 Skiftet fra præst til foredragsholder 39

Kapitel 2: Samtidsdiagnosen: det gamle er forbi – noget nyt er ved at blive til . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 At leve i en revolutionstid 41 Filosofisk skepsis og ateisme 43 Emerson og naturvidenskaben 44 Kritikken af religion og kirke 45 Den igangværende revolution på religionens område 48 Tekster, der direkte forholder sig til samtiden 52

Kapitel 3: Teologien i Emersons prædikener . . . . . . . . . . . . . 61 Emerson som præst 61 Generelt om Emersons prædikener 63 Ateisme og skepticisme som udfordring 65 Kristendom som moralsk praksis 69 Gudsbegreb, skabelse og ‘the indwelling of God’ 71 Tro og gerninger 74 Jesus og hans betydning 79

Kapitel 4: Menneskesyn og filosofisk position . . . . . . . . . . . 87 Generelt om tænkning og filosofi 87 Individet som del af en universel bevidsthed 89 Sjæl, ‘genius’ og ‘power’ 93 Platonismen. Emerson som filosofisk idealist 100 Fornuft versus forstand 105 Filosofien i Nature (1836) 108 5

Emerson

Filosofien i nogle af Emersons essays 111 Realiseringen af et filosofisk projekt: intellektets naturhistorie 117 Intuitiv erkendelse: instinkt og inspiration 120 En moderne metafysik? 122

Kapitel 5: Moralfilosofi. Det moralske sentiment og moralsk lovmæssighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125 Det moralske sentiment 127 Samvittigheden 131 De moralske love. ‘Compensation’ 133 Self-reliance som etisk ideal og praksis 144 Afrunding 154

Kapitel 6: Religion som moralsk livsform . . . . . . . . . . . . . . 157 Religionsbegrebet 158 Divinity School Address: kravet om direkte kommunikation med Gud 161 Spørgsmålet om autoritet 167 Gudsbegrebet: Er Emerson panteist? 171 Skepticisme som balanceret livsform 176 Konklusion: Religion som moralsk livsform 182

Kapitel 7: Afsluttende drøftelse. Emersons aktualitet . . . . . 189 Emerson som filosof – og ‘det religiøse’ hos Emerson 189 Cavells læsning af Emerson 195 Emersons komplicerede forhold til kristendommen 203 Troeltschs idealtype ‘mystik og spiritualisme’ appliceret på Emerson 205

Appendiks: Emerson-receptionen i Danmark . . . . . . . . . . . 217 Kronologi over Emersons liv og værk . . . . . . . . . . . . . . . . . 233 Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237

6

Forord

Forord

Ved afslutningen af et arbejde som dette er der mange, jeg har grund til at takke. Først og fremmest min familie, især min hustru Karin, for opmuntring og aldrig svigtende støtte. Dernæst mine kolleger, som har vist interesse for projektet og bekræftet mig i, at der er brug for en præsentation af Emersons tænkning på dansk. Blandt kollegerne vil jeg især rette en varm tak til David Bugge, som beredvilligt har læst hele manuskriptet kritisk igennem. Hans mange gode ændrings­forslag, parret med en sjælden sans for akademisk akribi, har været en stor hjælp.

Selve skriveprocessen har haft gavn af to retræter, først i kursuscenter Sandbjergs ‘Møllehus’ og dernæst på Det Danske Institut i Rom. For at have muliggjort disse to arbejdsophold takker jeg henholdsvis Aarhus Universitets Forskningsfond og direktør Marianne Pade. Endelig vil jeg gerne takke forlagsredaktør Henrik Brandt-­Pedersen for godt samarbejde omkring udgivelsen, og Aarhus Universitets Forskningsfond for at have støttet denne økonomisk.

Bogen er tilegnet mindet om min kollega og ven, tidligere dekan Carsten Riis (1961-2013).

7

Emerson

8

Indledning

Indledning

Hvis man går rundt på Harvard Universitys campus og leder efter afdelingen for filosofi, kommer man på et tidspunkt til en imposant bygning, der hedder Emerson Hall; og træder man indenfor, bliver man i forhallen mødt af en bronzeskulptur af teologen, digteren – og altså åbenbart også filosoffen – Ralph Waldo Emerson (1803-82). Sådan gik jeg selv rundt under et par ugers forskningsophold på Harvard i foråret 2012, og det slog mig, at Emersons tænkning burde være mere kendt i Danmark. Så kort kan denne bogs baggrund og formål angives. Men der er naturligvis mere at sige.

Jeg har gennem flere år næret en særlig interesse for det 19. århundredes tænkning og kultur. Ikke kun, fordi Romantikken (som det ofte er blevet påpeget) indvarsler det, vi med et diffust begreb sammenfatter som ‘det moderne’, men mere specifikt af den grund, at de problemer, som religionsfilosofien og teologien endnu bakser med, for alvor kommer til udfoldelse netop i løbet af 1800-tallet. Og det drejer sig ikke om småting. Lad mig her blot stikordsagtigt nævne: religionskritik, ateisme, ‘Guds død’, metafysikkens krise og den gradvise udbredelse af en naturalistisk verdensanskuelse. Emerson bearbejder i sine skrifter de spørgsmål og problemstillinger, der rejser sig heraf.

Det er han langtfra ene om. I Danmark gør hans samtidige, Grundtvig og Kierkegaard, hver på sin måde noget tilsvarende. Og dog er forskellene markante. Det er vel næsten overflødigt at sige, at Grundtvig og Kierkegaard fortsat har stor indflydelse på det teologiske miljø i Danmark. Det kan man sige meget godt om, men selv har jeg ofte haft den fornemmelse, at dette fokus på de to ‘store’ risikerer at præge dansk teologi med en form for tunnelsyn. Grundtvig og Kierkegaard opfattes normalt som antipoder, men derved overser man let, at de har noget afgørende til fælles: De er begge to et lille lands Rasmus Modsat-typer, der modigt og resolut gør front imod det store Tysklands tænkere. Emerson befinder sig i en anden national og kulturel kontekst, men han tænker (og det er den forskel, det her kommer an 9

Emerson

på) med tidsånden, ikke følgagtigt, men ved på en original måde at udnytte de muligheder, den stiller til rådighed. Man kan derfor sige, at han repræsenterer en form for teologi eller religionsfilosofi, som vi også burde have haft i Danmark, dvs. en filosofisk-teologisk refleksion over ‘religion’, der trækker på både den klassiske tradition og samtidens romantisk-idealistiske tænkning.

Det forhold, at Grundtvig og Kierkegaard er Rasmus Modsat-typer, har en bestemt konsekvens: Deres skrifter er gennemsyret af polemik – også selvom dialektikeren Kierkegaard praktiserer den i en mere ironisk-elegant form end den unge Grundtvig, der (bl.a. i sin fejde med H.C. Ørsted) tror at have fundet et ufejlbarligt våben og selve sandhedens fundament i ‘modsigelsens grundsætning’. Jeg har indimellem overvejet, i hvor høj grad denne polemiske form, denne idé om at være en ‘åndens stridsmand’, der sidder inde med Sandheden, endnu den dag i dag sætter sit præg på den teologiske debatkultur i Danmark. Jeg er ikke selv nogen ynder af polemik og holder mig helst på betryggende afstand af den rabies theologorum, som med jævne mellemrum bryder ud og bl.a. manifesterer sig i Kristeligt Dagblads spalter. Jeg har derfor oplevet det som en lise at læse Emerson, der er et decideret upolemisk gemyt: rummelig, nuanceret, men samtidig ikke uden lidenskab og skarpe pointer.

Som så mange af det 19. århundredes store skikkelser (Goethe, for eksempel) er også Emerson mange ting: teolog, digter, filosof og stor essayist med Montaigne og hans Les Essais (1580) som et vigtigt forbillede. Af samme grund lader han sig ikke entydigt rubricere. Hans liv og karriere, som der skal siges mere om i kapitel 1, spænder over rollerne som henholdsvis præst, foredragsholder og folkeoplyser, digter og filosof, hvor de to sidstnævnte nok er de mest centrale for hans identitet og selvforståelse. I forlængelse heraf er det vigtigt for mig at betone, at jeg i denne bog ikke primært forsøger at introducere Emerson som teolog (skønt jeg selv finder ham teologisk interessant); selv hvor ortodoksien måtte vise sig allermest generøs,1 vil Emerson formentlig være for kættersk til at blive bedømt som teologisk acceptabel. Jeg præsenterer ham i stedet som noget, der er bredere og befinder sig på et mere generelt plan, nemlig som moral- og religionsfilosof. Dermed respek1. Jf. Niels Henrik Gregersen: Den generøse ortodoksi. Forlaget Anis 2015.

10

Indledning

terer jeg også den bevægelse, han selv foretog i sit liv, fra rollen som præst til rollen som formidler af en moralsk-religiøs vision om det gode og lykkelige liv. Ganske vist er grænsen til teologien ikke knivskarp, så sandt som fænomenet ‘kætteri’ forudsætter et ægte mellemværende med kristendom. Vi vil da også få at se, at Emerson kan læses som repræsentant for en lang tradition for platoniserende kristendom med rødder i antikkens Alexandria;2 men hvorvidt man på hans gudsopfattelse og moralsk-religiøse livsfilosofi kan bygge en kristen teologi, er et spørgsmål, der ville kræve en anden bog.

Denne bog, som grundlæggende ønsker at give et dansk publikum en indføring i Emersons tænkning, vil af hans tekster fremlæse en vision, hvor ‘religion’ er en integreret del af en måde at ‘se’ verden på. Religion er hos Emerson uløseligt forbundet med en moralsk livsform – og ikke nok med det: også med en poetisk-æstetisk livsform. ‘Klassisk’ er denne opfattelse i den forstand, at den forbinder religion/religiøsitet med spørgsmålet om det gode liv, med spørgsmålet om livsudfoldelse og lykke (eudaimonia). Bogens undertitel, ‘Religion som moralsk livsform’, skal tjene til at fastholde denne pointe. Det er dog vigtigt at tilføje, at der ikke er tale om ‘moral’ i en snæver, nutidig forstand; Emerson er platoniker, og det betyder, at han ser et ubrydeligt bånd imellem på den ene side: viden og visdom – og på den anden: dyden og det gode liv.

Striden om, hvorvidt kristendommen primært skal forstås ud fra jødedommen eller den græsk-romerske kultur (hellenismen) er lige så gammel som teologien selv. Alligevel er det stadig værd at minde om (som en af mine kolleger for nylig har gjort det3), at det gør en væsentlig forskel, om man ‘læser’ og forstår kristendommen på en ‘jødisk’ eller ‘græsk’ måde. Når det gælder Emerson, går det som en rød tråd i forfatterskabet, at han tænker på græsk – altså ud fra Platons idealisme og med tilskud fra bl.a. Plotin, Plutarch og stoicismen. Min 2. Jf. uddybende hertil Fürst 2007. Som titlen på Fürsts bog så rammende angiver (Christentum als Intellektuellen-Religion), er der tale om versioner af den kristne religion, som især har virket tiltrækkende på intellektuelle. Jf. hertil også kap. 7.

3. Jf. Bjørn Rabjerg: ‘Evil Understood as the Absence of Freedom’, in: EveMarie Becker m.fl. (udg.), What is Human? Theological encounters with anthropology. Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht, 2017.

11

Emerson

foreløbige vurdering er, at hele denne klassiske dannelse er Emersons primære baggrund og inspiration; man kunne derfor være fristet til at kalde ham for ‘den sidste platoniker’. I platonismen ligger også noget så usamtidigt som idealisme og metafysik; derfor er et af de spørgsmål, der skal overvejes i denne bog, om Emerson kan siges at være idealist og metafysiker på en moderne måde. Men til det, vi kunne kalde ‘arven fra antikken’, kommer naturligvis også andre, mere samtidige inspirationskilder: Coleridge, Wordsworth og Carlyle fra England, og Kant, Fichte, Schelling og Schleiermacher fra Tyskland.

Min tese i forhold til Emerson er, at hans overordnede projekt går ud på at forsøge en reformulering eller genbeskrivelse af kristendommens tankeindhold. Den foretages på en meget selvstændig og subtil måde, men altså under primær inspiration fra klassisk filosofi (platonisme og stoicisme), suppleret med samtidig, idealistisk filosofi. Målet er, at den transformerede kristendom skal blive til en bestemt måde at se tilværelsen på. Som antydet har jeg søgt at sammenfatte dette livssyn i udtrykket ‘religion som moralsk livsform’, men det dækker kun delvis. For Emerson er så meget platoniker, at det sande og det skønne hører med; det handler altså som antydet om, hvordan religion kan komme til at stå i tjeneste for – og virke fremmende for – ‘det gode liv’.4 Når man vil introducere en stor persons tænkning, må man selvsagt gøre sig visse metodiske overvejelser. Umiddelbart vil ønsket være at få præsenteret den ‘hele’ Emerson, men det er naturligvis en kimære og lader sig næppe gøre. Mit valg af fokus på ‘religion som moralsk livsform’ som Emersons kerneidé udmærker sig ved at have en solid basis i hans egne tekster, hvor begreberne ‘moral sentiment’ og ‘religious sentiment’ er blandt de mest centrale – og tilmed nogle, som han fastholder og bearbejder hele vejen igennem forfatterskabet. Alligevel er det langtfra et selvfølgeligt udgangspunkt, for ikke blot har Emersons værk haft den vanskæbne at blive opfattet som for u-filosofisk af filosofferne og for u-teologisk af teologerne – i det hele taget har spørgsmålet om den markante, religiøse dimension i hans tænkning været et stridspunkt – noget, jeg vender tilbage til i det afsluttende kapitel. En 4. Jeg kunne også udtrykke det via titlen på en af de sidste bøger, som min afdøde ven og kollega, Princeton-teologen Donald Capps (1939-2015) nåede at skrive: At Home In the World (Cascade Books, Eugene, Oregon, 2013).

12

Indledning

ændring til det bedre indtrådte først for alvor efter jubilæumsåret 2003 (200-året for Emersons fødsel); i dag er han blevet anerkendt som filosof, selvom hovedparten af den enorme, overvejende amerikanske, Emerson-forskning primært kommer fra repræsentanter for områderne ‘American Studies’ eller ‘American Literature’.5 I mellemtiden er Emersons prædikener blevet udgivet i fire bind, men de har foreløbig (formentlig på grund af teologiske forbehold over for ‘liberal’ teologi) kun tiltrukket sig begrænset opmærksomhed (jf. dog Mott 1989 og Roberson 1995). Jeg selv finder dem meget interessante og tillægger dem stor betydning for en forståelse af Emerson, og jeg betragter det som et godt metodisk princip at læse en forfatter ‘forfra’, og det vil altså her sige at tage sit udgangspunkt i prædikenerne. Gør man ikke det, forstår man ikke den teologi, der i løbet af Emersons liv gradvis bliver transformeret til noget andet, som vi måske foreløbig kunne kalde for en ‘livsfilosofi’ – eller netop: visionen om religion som en moralsk livsform, hvori vi føler os ‘hjemme’ i verden.

Hvad selve fremstillingen angår, har jeg tænkt på studerende og personer med interesse for filosofi, religion og teologi som denne bogs primære målgruppe. Jeg har bestræbt mig på at skrive alment forståeligt om Emerson og formidle den baggrund og kontekst, som jeg har skønnet nødvendig. En særlig bemærkning føler jeg det på sin plads at gøre vedrørende de mange citater, som bogen indeholder. Én årsag hertil er det rimelige krav til akademisk arbejde med tolkningen af fremmede tekster, at man har dokumentationen i orden, in casu: at det, jeg siger om Emerson, faktisk har belæg i hans tekster. Den primære grund til de mange citater er dog min glæde og fascination over, at Emerson skriver så utrolig godt, som han gør – og så friskt og næsten nutidigt, skønt vi har at gøre med tekster, der snart har to hundrede år på bagen. Kort sagt: mit lønlige håb er, at nogle af denne bogs læsere – via citaterne, hvor man hører Emersons egen stemme – vil få lyst til at læse Emerson selv og gå på opdagelse i hans forfatterskab.

Jeg skylder at forberede læseren på, at Emersons reformulering af kris­tendommen også involverer en kritik af den kristne religion, hvilket kan gøre det nærliggende at tænke på Friedrich Nietzsche. Og netop en sammenstilling af Emerson og Nietzsche har da også tiltrukket 5. En glimrende forskningsoversigt findes hos Wider (2000).

13

Emerson

sig flere forskeres opmærksomhed (fx Lopez 1996). Om et egentligt ‘forhold’ kan der ikke være tale, for Emerson kendte ikke noget til den langt yngre Nietzsche, hvis bøger udkom i årene før og efter Emersons død i 1882. Til gengæld har vi, interessant nok, Nietzsches eget vidnesbyrd om, hvor meget han beundrede og værdsatte Emersons essays.

Men parallellerne rækker videre end til forkærligheden for en aforistisk stil; i religionskritikken kan begge tænkere siges at foretage en dobbelt bevægelse: først et kritisk opgør med deres egen kristne tradition, dernæst et forsøg på en (overvejende etisk) genbeskrivelse og reformulering – under inddragelse af klassisk dannelse og filosofi. Min egen vurdering er, at sammenligner man de to præstesønners fremfærd, kan det godt være, at Nietzsche nedsænker kristendommen i et noget stærkere syrebad end Emerson, men Emersons – når alt kommer til alt – mere solidariske holdning til kristendommen gør ham måske mere inspirerende. De følgende kapitler vil forhåbentlig give et indtryk heraf.

På baggrund af disse indledende betragtninger kan bogens disposition udfoldes på følgende måde: I kapitel 1 drejer det sig om at få Emerson placeret i hans egen New England-kontekst i form af en kort, intellektuel biografi. Baggrunden for Emersons ønske om en transformeret kristendom er, som vi skal se i kapitel 2, en samtidsdiagnose præget af hans overbevisning om, at datidens teologi og kirkeliv har spillet fallit; derfor forkaster han tradition, dogmer og kirkelige retninger i et forsøg på at formulere noget på én gang nyt og åbent. Kapitel 3 viser, hvordan denne agenda allerede er på færde i Emersons prædikener, og jeg forsøger at vise, hvordan de på centrale punkter afspejler den unitariske teologi, han står i gæld til, men samtidig – og nok så interessant – gradvis begynder at pege i nye og uprøvede retninger. I kapitel 4 rettes fokus mod Emersons filosofiske idealisme og det menneskesyn, som følger heraf. I den sammenhæng forsøger jeg også at indkredse hans karakteristiske og fascinerende måde at filosofere på (som de mange citater forhåbentlig vil give et levende indtryk af): Et særkende for Emerson er, at den metafysiske idealisme bliver gjort jordbunden dels af en levende interesse for at opdage nye ‘facts’, dels af det forhold, at intet menneskeligt er ham fremmed. Han skriver et sted om sit forbillede, Montaigne, at denne var en mester i ‘gossip’ (sladder), og noget tilsvarende gælder Emersons egen optagethed af det dagligdags og til14

Indledning

syneladende trivielle. Man kunne udtrykke det på den måde, at han er en slags fænomenolog og livsfilosof – flere årtier før disse betegnelser blev til. I det centrale kapitel 5 drejer det sig om Emersons moralfilosofi, hvor jeg – i god overensstemmelse med hans egne tekster – lægger vægten dels på kernebegrebet the moral sentiment, dels på den særlige lovmæssighed, som han mener gør sig gældende på moralens og handlingslivets område. Kapitel 6, ‘Religion som moralsk livsform’, har en delvis opsamlende funktion, men jeg forsøger også her at skitsere den mere skeptiske livsfilosofi, som man finder hos den modne eller sene Emerson. Endelig fungerer det afsluttende kapitel 7 som en mulighed for kort at drøfte og perspektivere nogle af de problemstillinger, som fremstillingen har givet anledning til.

Efter dette sidste kapitel har jeg i form af et ‘Appendiks’ tilføjet en kronologisk gennemgang af den hidtidige, danske Emerson-reception.

Det viser sig at være en besynderlig og sporadisk historie; den peger derfor i sig selv på behovet for en præsentation af Emersons tænkning som den, jeg hermed fremlægger. Endelig afrundes bogen med en kronologisk oversigt over Emersons liv og værk, der forhåbentlig kan fungere som et nyttigt, sammenfattende overblik. Til slut blot en mere teknisk oplysning: De forkortelser, som i de følgende kapitler benyttes i forbindelse med henvisninger og citater, fremgår af den afsluttende litteraturliste.

15