Danmark i krig uddrag

og initiativtager til udgivelsen er arbejdsfællesskabet ”Forum for Europæisk Kirkekundskab” (FEKK), der har som arbejdsgrundlag, at drøftelser skal være tværfaglige, og at de internt-danske aktuelle udfordringer har bedst af at blive

Siden 1991 har Danmark været en krigsførende nation. Dansk uden­ rigs- og sikkerhedspolitik har skiftet fokus, og danske soldater har

løftet op på et bredere internationalt

deltaget i aktioner på Balkan, i Irak, Afghanistan, i Libyen og senest

niveau og sat i historisk perspektiv.

i Mali. Det giver anledning til spørgsmål, refleksion og diskussion.

Danmark i krig

Bogen indeholder 8 artikler,

Bidrag af:

Danmark i krig Redigeret af Peter Lodberg, Jens Torkild Bak og Mette Bock

Ove K. Pedersen Peter Vedel Kessing Christian Balslev-Olesen Thomas Frank Kurt Villads Jensen Kirsten Busch Nielsen Nikolaj Petersen

I samme serie er tidligere udgivet

Danmark i krig belyser fra forskellige vinkler dansk krigsdeltagelses

Velfærdsstat og kirke (2005)

historie, legalitet og legitimitet. Samtidig peger flere af bidragene

Udfordringer til folkekirken (2006) Fra modernitet til pluralisme (2008) Grænser for solidaritet (2010)

Uffe Østergård

på de konsekvenser og spørgsmål, som de seneste års internation­ ale engagement har udløst. På denne måde kan bogen medvirke til at perspektivere den aktuelle situation, hvor dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik igen står til debat, nu med direkte krigsdeltagelse som en del af erfaringens bagtæppe.

9 788774 576921

DK i krig_Omslag_tryk.indd All Pages

16/10/13 11.09

Da n m a rk i k rig

Danmark i krig - Indhold.indb 1

16-10-2013 13:17:54

Tidligere er i samme serie udgivet: Velfærdsstat og kirke (2005) Redaktion: Jens Holger Schjørring og Jens Torkild Bak Udfordringer til folkekirken: Kirken-staten-folket (2006) Redaktion: Jens Holger Schjørring og Jens Torkild Bak Fra modernitet til pluralisme: Nation-stat-folk-kirke i det 20. århundredes Europa (2008) Redaktion: Jens Holger Schjørring og Jens Torkild Bak Grænser for solidaritet: Indvandrerpolitik i dansk og Europæisk perspektiv (2010) Redaktion: Torkild Bak, Mette Bock og Jens Holger Schjørring

Danmark i krig - Indhold.indb 2

16-10-2013 13:18:13

Da n m a rk i k rig Redigeret af Jens Torkild Bak, Mette Bock og Peter Lodberg

For laget An is K øben h av n 2 0 1 3

Danmark i krig - Indhold.indb 3

16-10-2013 13:18:13

Danmark i krig Redigeret af Jens Torkild Bak, Mette Bock og Peter Lodberg © Forfatterne og Forlaget Anis, 2013 Bogen er sat med Garamond på Religionspædagogisk Center og trykt hos ScandinavianBook ISBN-13: 978-87-7457-692-1 Omslag: Lena Rasmussen / RPC

Udgivet med støtte fra Ribe Stiftsråd, hvorfor takkes

Forlaget Anis Frederiksberg Allé 10 DK-1820 Frederiksberg c tlf. 3324 9250 – fax 3325 0607 www.anis.dk

Danmark i krig - Indhold.indb 4

16-10-2013 13:18:13

I nd hold Forord

7 Danmark og krigen

Danmarks roller i international politik 1013-2013

11

Nikolaj Petersen

Fra nul til seks – da krigen kom til Danmark 47 Ove K. Pedersen

Dansk krigsdeltagelse – et folkeretligt perspektiv

65

Peter Vedel Kessing

Forholdet mellem humanitær og militær indsats

83

Christian Balslev-Olesen

Teologien og krigen Præsten og krigen – med samvittigheden som indsats

101

Thomas Frank

Med Gud i krig – om korstogenes historie og aktualitet

119

Kurt Villads Jensen

Med voksne øjne – krigen og den lutherske teologi 149 Kirsten Busch Nielsen

Krig, statsdannelse og demokrati Krig, statsdannelse og demokrati 173 Uffe Østergård

Om forfatterne

Danmark i krig - Indhold.indb 5

221

16-10-2013 13:18:14

Danmark i krig - Indhold.indb 6

16-10-2013 13:18:14

FORORD

Forord Siden 1991 har Danmark været en krigsførende nation. Dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik har skiftet fokus, og danske soldater har deltaget i aktioner på Balkan, i Irak, Afghanistan, i Libyen og senest Mali.

Det giver anledning til spørgsmål, refleksion og diskussion. I denne udgivelse samles en række bidrag, som har været diskuteret i Forum for Europæisk Kirkekundskab (FEKK). FEKK består af en lille kreds af jurister, økonomer, politologer, historikere, teologer, litteraturhistorikere og andre, der gennem mange år har været samlet til et årligt seminar på Bjerremark i den sønderjyske marsk. Formålet med seminarerne er at få belyst og diskuteret emner af væsentlig, samfundsmæssig betydning på tværs af faglige discipliner. De seneste to år har overskriften været Danmark i krig.

Oplæggene på FEKK-seminarerne har ført til udgivelse af en række bøger: Velfærdsstat og kirke (2005), Udfordringer til folkekirken: Kirkenstaten-folket (2006), Fra modernitet til pluralime: Nation-stat-folk-kirke i det 20. århundredes Europa (2008) samt Grænser for solidaritet: Indvandrerpolitik i dansk og Europæisk perspektiv (2010).

Danmark i krig belyser fra forskellige vinkler dansk krigsdeltagelses historie, legalitet og legitimitet. Samtidig peger flere af bidragene på de konsekvenser og spørgsmål, som de seneste års internationale engagement har udløst. Vi håber, at bogen kan medvirke til perspektivere den aktuelle situation, hvor dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik igen står til debat, nu med direkte krigsdeltagelse som en del af erfaringens bagtæppe.

Peter Lodberg, Jens Torkild Bak og Mette Bock

7

Danmark i krig - Indhold.indb 7

16-10-2013 13:18:14

8

Danmark i krig - Indhold.indb 8

16-10-2013 13:18:14

FORORD

Danmark og krigen

9

Danmark i krig - Indhold.indb 9

16-10-2013 13:18:14

10

Danmark i krig - Indhold.indb 10

16-10-2013 13:18:14

DANMARKS ROLLER I INTERNATIONAL POLITIK 1013-2013

Danmarks roller i international politik 1013-2013 Nikolaj Petersen

Del 1: Roller, systemniveauer og dynamikker i udenrigspolitikken Fra nederlaget i krigen i 1864 og 125 år frem til afslutningen af den Kolde Krig i 1989 var Danmark både i sin egen selvforståelse og i omverdenens øjne en småstat, ikke mindst når talen var om landets placering i det internationale magthierarki. Efter den Kolde Krig blev der sat spørgsmålstegn ved denne forståelse, og navnlig vendte Anders Fogh Rasmussen sig kritisk imod, hvad han kaldte småstatsmentaliteten i dansk udenrigspolitik. Ned gennem sin lange historie har Danmark da også spillet andre og mere ambitiøse internationale roller end småstatens.

Kapitlet falder i fem hoveddele. I første, indledende del præsenteres en række begreber til analyse af staters rolle i international politik. I anden del analyseres udviklingen af Danmarks internationale rolle fra lokal stormagt i den sene Vikingetid til decideret småstat efter 1864. Dernæst behandler tredje del ‘småstatsperioden’ fra 1864 til 1989 med hovedvægt på småstatens overlevelsesstrategier under henholdsvis neutralitet og alliancedeltagelse. I fjerde del behandles Danmarks udenrigspolitik efter den Kolde Krig med 11. september 2001 som skæringspunkt og med særlig vægt på de forhold, der peger i retning af en selvopfattet 11

Danmark i krig - Indhold.indb 11

16-10-2013 13:18:14

NIKOLAJ PETERSEN

mellemstatsrolle, såsom store ‘ordenspolitiske’ ambitioner og en tilbagekobling til den clausewitz’ke opfattelse af krigen som politikkens fortsættelse med andre midler. Endelig sammenfattes analysen i kap. 5.

Et gennemgående underliggende tema er netop holdningen til krig og benyttelse af militære midler til at nå udenrigspolitiske mål. I de første mange århundreder var svaret enkelt: Krigen var – ved siden af dynastisk politik – den primære form for udenrigspolitik, og evnen og viljen til at føre krig den vigtigste nøgle til landenes overlevelse og trivsel.1 Med Danmarks gradvise integrering i det europæiske statssystem i 1600-tallet blev deltagelsen i den store politik og især den store krig mere risikabel, hvad der gjorde neutralitet til en stadig mere tillokkende option. Neutralitet som politisk teori og praksis blev hovedlinjen efter freden 1721 efter den Store Nordiske Krig, men fik sin mest principielle udformning i den ‘ligge død’-politik, som den radikale P. Munch formulerede i begyndelsen af 1900-tallet. Denne sigtede på en afkobling fra det internationale magtspil og skabelsen af en alternativ international orden, hvilende på retsprincipper i stedet for magtrelationer. Denne politik kunne ikke hindre den 9. april 1940 og stod diskrediteret efter Befrielsen i 1945. Det bidrog til at gøre en alliancepolitik acceptabel, da muligheden viste sig i form af Atlantpagten. Danmark blev nu en del af koldkrigssystemet, men under den forudsætning, at sigtet var at undgå krigen, ikke at føre den. Først efter den Kolde Krig blev krigen atter legitimeret som et middel i en dansk udenrigspolitik og paradoksalt nok tæt koblet til bestræbelser på at fremme en liberal, demokratisk verdensorden.

Overskriften “Danmarks roller i international politik 1013-2013” er ingen tilfældighed. I 1013 erobrede den danske konge Svend Tveskæg England som fuldbyrdelsen af den unge danske kongemagts ambition om at sikre sig overherredømmet i sit nærområde. Det såkaldte Nordsø-imperium, som også omfattede Norge, varede kun til sønnen Knud den Stores død i 1042, men var et første eksempel på den rolle, Danmark ofte spillede i de følgende fem århundreder, nemlig som den lokale stormagt.

Når analysen af Danmarks internationale rolle starter så langt tilbage i historien, er det blandt andet for at fremhæve et særligt træk 1 Derfor titlen Konger og krige på første bind af Dansk Udenrigspolitiks Historie. Bindet behandler tiden op til 1660.

12

Danmark i krig - Indhold.indb 12

16-10-2013 13:18:14

DANMARKS ROLLER I INTERNATIONAL POLITIK 1013-2013

ved den politiske enhed, vi kalder Danmark, nemlig dens forbløffende ælde, dens sejlivethed over for ydre udfordringer og dens stabilitet indadtil. Danmark har lige siden 900-tallet har været en distinkt, selvstændigt agerende nordeuropæisk magt, hvis politiske tyngdepunkt til stadighed har ligget inden for de nuværende landegrænser, uagtet at det danske rige i det meste af sin historie har omfattet – og stadig omfatter – væsentlige ikke-danske territorier og folk.2 Dertil kommer en stor stabilitet og kontinuitet i den indenrigske udvikling, hvilket muliggør en sammenlignende analyse over tid af de faktorer, der betinger staters rolle i international politik.

Når talen er om staters rolle, er det i den såkaldt ‘realistiske’ skole i international politik almindeligt at skelne mellem tre kategorier:3 1. Stormagter, der ikke blot dominerer den løbende internationale politik, men også bestemmer det internationale systems grundlæggende regler og normer. Den Kolde Krigs “supermagter” var eksempler på særlig stærke stormagter.

2. Mellemmagter, som spiller en væsentlig rolle som deltagere i den løbende internationale politik, f.eks. som alliancepartnere for stormagterne, men som ikke normalt har større indflydelse på det overordnede system; 4 og 3. Småstater, der ikke spiller en væsentlig rolle i nogen af disse sammenhænge. I småstatslitteraturen optræder to definitioner på en småstat.5 Den ene fæstner sig ved objektive karakteristika som territorium, befolkning og økonomisk og mili2 Det nævnte Nordsø-imperium er dog en undtagelse. Her lå tyngden i den engelske del af riget.

3 Se Kenneth Waltz, Theory of International Politics, NewYork: McGrawHill, 1979, og Richard Gilpin, The Political Economy of International Relations, Princeton: Princeton University Press, 1981. Også repræsentanter for den såkaldt engelske skole lægger stor vægt på stormagternes rolle, se Headley Bull, The Anarchical Society, Basingstoke: Macmillan, 1977 og Carsten Holbraad, Middle Powers in International Politics, London: Macmillan, 1984.

4 Holbraad 1984.

5 Se Niels Amstrup, “The Perennial Problem of Small States: A Survey of Research Efforts”, Cooperation and Conflict, XI (1976), 163-182.

13

Danmark i krig - Indhold.indb 13

16-10-2013 13:18:14

NIKOLAJ PETERSEN

tær styrke, mens den anden definition tager udgangspunkt i statens adfærd og selvforståelse. En stat, der opfører sig og opfatter sig selv som en småstat, er en småstat. Det er denne ‘subjektive’ forståelse af småstatsrollen (og andre roller), der ligger til grund for den følgende analyse.6 Vi kan endvidere skelne mellem roller på tre forskellige niveauer: 1. Det lokale eller sub-regionale system (nærområdet), som i Danmarks tilfælde omfatter Nordsø-området, Østersøområdet, Norden og det nordtyske område. Efter årtusindskiftet er Arktis blevet et vigtigt nærområdesystem.

Nærområdesystem Europæisk system

Globalt system

Til 1648

Periodevis stormagt

1648-1814

Mellemmagt

Mellemmagt

1814-1864

Mellemmagt

Småstat

1864-1945

Småstat

Småstat

1945-1990

Småstat

Småstat

Småstat

1990-

Mellemmagt?

Mellemmagt?

Mellemmagt?

Figur 1. Danmarks roller i international politik 1013-2013

6 Se Robert L. Rothstein, Alliances and Small Powers, New York 1968, for dette synspunkt.

14

Danmark i krig - Indhold.indb 14

16-10-2013 13:18:14

DANMARKS ROLLER I INTERNATIONAL POLITIK 1013-2013

2. Det regionale (europæiske) system, som fik sin klassiske form efter den westfalske fred (1648) som et multipolært (mangepolet) magtbalancesystem, der domineredes af de fem stormagter England, Frankrig, Preussen/Tyskland, Østrig og Rusland 3. Det globale system, som blev skabt i begyndelsen af 1900-tallet som en udvidelse af det europæiske system med de to ny stormagter, USA og Japan. Efter 2. Verdenskrig gled systemet ind i en bipolær (topolet) form under den Kolde Krig. Fra 1990 fulgte en knap tyveårig unipolær, USA-domineret fase, der nu er i færd med at blive afløst af en ny multipolaritet.

I den udstrækning, de tre systemniveauer er autonome, kan en stat spille forskellige roller på hvert af dem, således som det fremgår af Figur 1. Desuden skifter rollerne inden for de enkelte systemer over tid. Tabel 1 viser de roller, Danmark gennem historien har spillet i de systemer, der har været relevante for dets udenrigspolitik.

Endelig skal det med udgangspunkt i udenrigspolitisk teori postuleres. at et lands internationale rolle er en funktion af tre dynamikker eller rettere klynger af dynamikker: 1. Ambitionsniveauet hos dens styre/ regering, inklusive dennes perception af muligheder og begrænsninger. En overvurdering af egne muligheder kan føre til nationale katastrofer, mens en undervurdering kan resultere i en suboptimal målopfyldelse.

2. Indenrigske faktorer af både begrænsende og muliggørende art i forhold til det udenrigspolitiske ambitionsniveau. Disse falder i to hovedkategorier, økonomisk-militær kapacitet og politisk støtte/opposition i samfundet.

3. Eksterne systemfaktorer af begrænsende og muliggørende karakter.7

7 Denne tankegang er udviklet i Nikolaj Petersen, “Danmark som international aktør 705-2005. Et essay”, Politica, vol. 37,1 (februar 2005), s. 44-59.

15

Danmark i krig - Indhold.indb 15

16-10-2013 13:18:14

NIKOLAJ PETERSEN

I store dele af historien har evnen og viljen til at føre krig som nævnt været af afgørende betydning for den rolle, en stat har kunnet spille i international politik. En stat kan anvende militær magt mod andre stater på to måder: som en trussel om magtanvendelse eller som konkret fysisk tvang. Samtidig kan magtanvendelsen have to principielt forskellige formål: Enten at formå en anden stat til at undlade en bestemt fjendtlig handling, eller at få den til at foretage en handling imod sin vilje. Der er således fire typer magtanvendelse: 1. Afskrækkelse: At true en anden stat til at undlade en fjendtlig handling; 2. Trusselsdiplomati: At true en anden stat til at foretage en handling imod sin vilje; 3. Forsvar: At tvinge en anden stat til at ophøre med en fjendtlig handling; og 4. Militær tvangsanvendelse (eng. : coersion): At tvinge en anden stat til at foretage en handling mod sin vilje.

Forsvar af territoriet mod angreb udefra og tvangsanvendelse for at opnå et bestemt mål – ofte territorium – er de klassiske former for magtanvendelse i historien. Under den Kolde Krig blev afskrækkelsen den dominerende form, fordi krigsførelse blev umuliggjort af kernevåbnene. Også trusselsdiplomati blev forsøgt, men som oftest med tvivlsomme resultater. Efter den Kolde Krig er tvangsanvendelse (coersion) blevet den dominerende form. Som eksempel kan anføres det danske forsvar, der under den Kolde Krig var indrettet på afskrækkelse (og forsvar, når det gik galt), nu er omstruktureret til coersion, dvs. til opnåelse af politiske mål med militære midler.

16

Danmark i krig - Indhold.indb 16

16-10-2013 13:18:15

DANMARKS ROLLER I INTERNATIONAL POLITIK 1013-2013

Del 2: Danmark fra stormagt til småstat8 Indtil 1500-tallet var den danske kongemagts ambitioner og interesser koncentreret om nærområdet, der indtil da var stort set autonomt i forhold til det endnu rudimentære europæiske system. Europæisk storpolitik i Middelalderen domineredes af to store konflikter: Mellem kejser og pave og mellem England og Frankrig, men Danmark var kun perifert involveret i disse.

I lange perioder af Middelalderen spillede Danmark stormagtens rolle i sit nærområde. Det gav sig udtryk i det tidlige Nordsø-imperium, i Valdemarernes Østersø-imperium, der skabtes og gik tabt igen i perioden 1157-1241, i den tidlige Kalmar-union 1397 til 1448 og i de tidlige oldenborg-kongers såkaldte konglomeratstat af Danmark, Norge, Slesvig og Holsten med dens tilkobling til det nordtyske system. Stormagtspositionerne blev som regel erobret af konger med et højt ambitionsniveau kombineret med en realistisk perception af mulighederne for at realisere det. Disse indebar, at de – som fx Valdemarerne – kunne trække på betydelige ressourcer fra et samfund i vækst, operere på baggrund af en høj grad af politisk støtte, samt nyde godt af andre aktørers (temporære) svækkelse eller – som i tilfældet med Kalmar-unionen – af deres fredelige accept af dansk overherredømme.

Men ind imellem var der også perioder, hvor Danmarks position svækkedes af indre og ydre årsager, fx i hundredåret fra Valdemar Sejrs død i 1241 til Valdemar Atterdags overtagelse af tronen i 1340. I denne periode forhindrede tronstridigheder, konflikter mellem konge, adel og kirke, samt Hansestædernes og nordtyske fyrsters økonomiske og politiske dominans en ekspansiv dansk politik. Erik Menveds (12861319) ambitiøse indblanding i svensk og nordtysk politik kostede dyrt.

I 1330’erne nåedes et lavpunkt i den såkaldt kongeløse tid, hvor Danmark var ved at forsvinde som politisk enhed.

Fra 1500-tallets midte anfægtedes den danske stormagtsrolle i nærområdet af Sveriges fremmarch som lokal og en periode også som europæisk stormagt. På samme tid blev Norden og Østersø-området gradvis integreret i det større europæiske system, ved at de lokale magter, 8 Fremstillingen hviler på fremstillingen i Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk og Nikolaj Petersen (red.). Dansk Udenrigspolitiks Historie bd. 1-3 (200103).

17

Danmark i krig - Indhold.indb 17

16-10-2013 13:18:15

NIKOLAJ PETERSEN

både Danmark og Sverige, blandede sig i den store europæiske politik, samtidig med at udenfor stående magter som Holland, England og Frankrig begyndte at gribe ind i områdets politik.

Svenskekrigene på Christian 4.s og Frederik 3.s tid betegnede et nyt lavpunkt for Danmark med tabet af Skåne-landene og en kortvarig, men reel risiko for det danske riges udslettelse i 1659. Efter Københavns-freden i 1660 fortsatte den amputerede, nu enevældigt styrede konglomeratstat Danmark-Norge-Slesvig-Holsten som en mellemmagt i Østersø-området, der i 1700-tallet kom under definitiv dominans af de nye stormagter Rusland og Preussen. Monarkiet blev nok alvorligt svækket ved tabet af Norge i 1814, men må fortsat betegnes som en svag mellemmagt på lokalt plan, indtil den næste katastrofe indtraf i 1864.

Danmarks reduktion fra lokal stormagt til en mellemmagt i 1600-tallet har flere forklaringer. Ambitionerne fejlede ikke noget. Christian 4 arvede ambitionen om at fastholde den lokale stormagtsrolle, men blev i stigende grad udfordret af Sverige og i den forbindelse forledt til at søge en førende rolle i europæisk storpolitik som leder af den protestantiske fraktion i Trediveårskrigen. Denne intervention kan endda tolkes som udtryk for en ægte stormagtsambition.

Mens lysten ikke manglede noget, kneb det med evnen. Kongen var ingen statsmand eller feltherre og havde ikke sit bagland i orden i form af enighed med Rigsrådet, hvilket bevirkede, at kongen i 1625 greb ind i Trediveårskrigen som hertug af Holsten, dvs. som tysk fyrste, ikke som konge af Danmark. Det vigtigste var dog Sveriges opkomst på det lokale plan, og at det lokale system var ved at blive en del af det europæiske system. Når Danmark efter ‘nærkatastrofen’ i 1659-60, hvor rigets eksistens stod på spil, alligevel kunne hævde sig som en ganske vist stadig svagere mellemmagt i europæisk politik, skyldtes det Enevældens opbygning af en stærk stat med et dertil svarende militær, der (med russisk hjælp) kunne hævde sig i den definitive styrkeprøve med Sverige i den Store Nordiske Krig (1709-21). Danmark var i 1700-tallet først og fremmest en ikke uvæsentlig europæisk flådemagt, både kommercielt og militært, hvilket blev både en styrke og en svaghed.

I den såkaldt florissante periode fra 1770’erne og frem var skibsfarten grundlaget for den økonomiske opblomstring, ikke mindst ved at man udnyttede dobbeltmonarkiets neutralitet under periodens mange 18

Danmark i krig - Indhold.indb 18

16-10-2013 13:18:15

DANMARKS ROLLER I INTERNATIONAL POLITIK 1013-2013

europæiske krige til at ekspandere sin oversøiske handel. Men i det lange løb førte det til konflikt med England og Danmarks skæbnesvangre inddragelse på fransk side i Napoleonskrigene. Det kostede først flåden, siden – i freden i Kiel 1814 – Norge.

Efter 1815 var Danmark reduceret til den såkaldte Helstat af Danmark9 og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og det nytilkomne Lauenborg, der var den fattige kompensation for tabet af Norge. Det indebar en småstatsstatus i europæisk politik, som viste sig ved, at landet ikke længere var i stand til at deltage i det europæiske alliancespil. I den sub-regionale (lokale) politik kunne Danmark på grund af Slesvigspørgsmålets politiske betydning hævde en position som en mellemmagt, i hvert fald så længe landet holdt sig inden for Helstatens forfatningsmæssige rammer. Men dansk og tysk nationalisme undergravede statens fundament fra hver sin side. I et forsøg på at hugge den gordiske knude over (og tilskyndet af en fejlagtig analyse af det sejrrige udfald af Treårskrigen 1848-51) overspillede den nationalliberale regering sine kort med Ejderpolitikken og Novemberforfatningen 1863, og selv om flåden nok reddede landet fra den totale bankerot, blev krigen i 1864 et nyt lavpunkt.

Del 3: Danmarks småstatsperiode 1864-1989

Neutralitet og internationalisme 1864- 1940 Den danske stat undgik udslettelsen, men mistede ca. 40% af sin befolkning og sin økonomiske kapacitet og var nu en af de allermindste i det europæiske statssystem. Statustabet var føleligt: Fra en svag lokal mellemmagtstatus til positionen som en svag småstat over hele spekteret. Naboskabet til det stadig stærkere, mere selvbevidste og fortsat mistroiske Tyskland blev det overskyggende problem for dansk udenrigspolitik. Problemets kerne var et uløseligt dilemma mellem en essentiel revisionisme i form af et ganske vist svindende håb om at få dele af det tabte Slesvig tilbage, og det forhold , at der ikke var handlemuligheder for en sådan politik. Tidernes gunst (Tysklands nederlag 9 Danmark omfattede desuden de nordatlantiske bilande Færøerne. Island og Grønland samt kolonierne i Vestindien, Afrika og Indien.

19

Danmark i krig - Indhold.indb 19

16-10-2013 13:18:15

NIKOLAJ PETERSEN

i Første Verdenskrig) skaffede ganske vist Nordslesvig tilbage, men dette var ikke et resultat af dansk politik og reddede heller ikke Danmark ud af Tysklands skygge.

I følge Carsten Due-Nielsens analyse i bind 3 i Dansk Udenrigspolitiks Historie søgte Højre-regeringerne under Estrup (1875-94) imod vanskelige odds at udvide deres udenrigspolitiske handlerum ved en kraftig forsvarspolitik, bl.a. ved bygningen af Københavns Befæstning.

Ambitionen var at muliggøre et såkaldt eksistensforsvar, dvs. et reelt forsvar af landet, hvis det blev angrebet, om nødvendigt ved egne kræfter, men ideelt ved at en stormagt i egen interesse stillede sig på Danmarks side. Men manglende alliancemuligheder og indædt modstand fra Folketingets Venstre-flertal mod Københavns Befæstning neutraliserede denne bestræbelse. Hørups berømte spørgsmål, “Hvad skal det nytte?”, kunne ikke besvares.

I stedet søgtes tilflugt i en bevidst reduktion af udenrigspolitikkens ambitionsniveau.. Hertil hørte en grundlæggende afskrivning af Danmarks deltagelse i europæisk magtbalancepolitik og af krig som udenrigspolitisk middel. Ganske vist havde Danmark siden freden med Sverige i 1721 officielt ført neutralitetspolitik, men den havde ikke udelukket lejlighedsvis deltagelse i alliancer eller som i 1864 en krig.

Afskrivningen af krigen som en “sidste udvej” førte derfor til en principielt ny udenrigspolitik, tilpasningspolitikken. Forsvarspolitisk blev ambitionerne sænket til et såkaldt neutralitetsforsvar, dvs. et forsvar, der var beregnet på at konstatere og markere et eventuelt neutralitetsbrud, men ikke til at forsvare landet.

Tilpasningspolitikken fik to udtryksformer, en passiv og en aktiv.

Den første blev tegnet af udenrigsministeriets direktør P. Vedel (18601901) og (efter 1901) af den radikale leder P. Munch.10 Den gik kort fortalt ud på en afkoblings- eller “ligge død”-politik. Danmark skulle ikke deltage i det internationale magtspil af frygt for at komme i klemme mellem stormagterne, men i stedet “ligge død” i håbet om, at ingen ‘bemærkede’ dens tilstedeværelse. Den anden tendens var en mere aktiv tilpasning til Tysklands kendte eller formodede interesser 10 Se Viggo Sjøqvist, Peter Vedel. Udenrigsministeriets direktør I-II, Århus 1957-62, og samme, Peter Munch, Århus 1976. Også Ole Karup Pedersen, Udenrigsminister P. Munchs opfattelse af Danmarks stilling i international politik. København 1970.

20

Danmark i krig - Indhold.indb 20

16-10-2013 13:18:15

DANMARKS ROLLER I INTERNATIONAL POLITIK 1013-2013

– en linje, der tegnedes af politikere som I.C. Christensen og Erik Scavenius.11 Den såkaldte tyskerkurs under 1. verdenskrig var udtryk for denne linje.

Både den aktive tilpasning og ligge død-linjen hvilede på en erkendelse af Danmarks manglende militære muligheder i et magtbalancebaseret stormagtssystem uden realistiske allianceoptioner. Omkring århundredskiftet kom imidlertid en ny faktor ind i billedet, som pegede på en mulig fremtidig modificering af det herskende system til gavn for småstaterne. Det var det russiske forslag i 1899 om en international konference om at sikre freden ved at standse våbenkapløbet. Det var en idé, der talte til den stærke danske fredsbevægelse , der var vokset frem siden 1880’erne i nær tilknytning til venstrepartierne. Hovedkravene var nedrustning, Danmarks neutralisering og international voldgift som konfliktløsningsmiddel, krav, som – hvis de blev gennemført – ville påvirke den internationale orden til gavn for de svagere magter.

Efter Systemskiftet i 1901 undersøgte Venstre-regeringerne (forgæves) mulighederne for en folkeretslig anerkendelse af Danmarks neutralitet, men koncentrerede sig i øvrigt om at udnytte voldgift som internationalt konfliktløsningsmiddel gennem traktater herom med en række mindre lande.12 Dette var den spæde spire til, hvad man kan kalde en dansk ordenspolitik. Som nævnt er det, der definerer en stormagt, dens indflydelse på den overordnede orden i det internationale system, dvs. systemets struktur, regler og normer. Ordenspolitik er blevet defineret som en politik med det sigte at skabe, opretholde eller ændre en given international orden. Begrebet spænder fra forsøg på at påvirke det eksisterende internationale system på en sådan måde, at spændinger mindskes og problemer løses, til bestræbelser for at skabe en helt ny orden til afløsning af den eksisterende . Ordenspolitik og sikkerhedspolitik er nært beslægtede, men adskiller sig blandt andet ved et forskelligt tidsperspektiv. Sikkerhedspolitik drejer sig om håndtering af aktuelle her-og-nu sikkerhedstrusler, mens 11 Se Viggo Sjøqvist, Erik Scavenius I, København: Gyldendal 1973.

12 Se Troels Fink, Ustabil balance. Dansk udenrigs- og forsvarspolitik 19841905, Århus: Aarhus Universitetsforlag 1961, og samme, Spillet om dansk neutralitet 1905-09. Århus: Aarhus Universitetsforlag 1959.

21

Danmark i krig - Indhold.indb 21

16-10-2013 13:18:15

NIKOLAJ PETERSEN

ordenspolitik angår langsigtede bestræbelser for at et trusselsfrit fremtidigt miljø.13 Som sådan er ordenspolitik først og fremmest stormagternes domæne, jf. de sejrende stormagters etablering af Folkeforbundet i 1919-20 uden de små og mellemstore staters medvirken. Imidlertid har konsoliderede mindre stater en stærk præference for en international orden, der hviler mere på ret end på magt eller (med et moderne udtryk) mere på ‘soft’ end på ‘hard power’. Problemet er derfor, hvordan de kan få indflydelse på den internationale ordenspolitik trods deres magtmæssige handicap. Der er flere muligheder. En er at være aktiv i overgangsperioder mellem én orden og en anden, så længe situationen endnu er ‘plastisk’.

En anden mulighed er at lægge sig kølvandet af en stormagt som støtte i dens bestræbelser for at ændre den internationale orden. Endvidere er der muligheden af at befæste en given orden ved aktiv udnyttelse af dens positive muligheder.

Den sidste fremgangsmåde blev flittigt benyttet af Danmark inden for Mellemkrigstidens Folkeforbundssystem, indtil det på grund af udviklingen i Tyskland blev umuligt. Folkeforbundet skabte for første gang en arena for de mindre landes deltagelse i internationalt diplomati, en mulighed danske politikere med P. Munch i spidsen udnyttede til at styrke et internationalt samarbejde, så længe det lod sig gøre.

Men i 1936 var det slut, og Danmark sluttede sig til de lande, der i den såkaldte Oslo-erklæring frasagde sig forpligtelserne overfor Folkeforbundets kollektive sikkerhedssystem. Udenrigsminister P. Munch faldt derefter tilbage på en slags ligge død-politik, men uden at kunne afværge Besættelsen den 9. april 1940. Ordenspolitikken førte således ingen vegne i mellemkrigstiden, men trak et spor, der fik stor betydning efter Anden Verdenskrig.

Danmark som allieret småstat 1949-8914 Dansk udenrigspolitik fik i årene umiddelbart efter Befrielsen et stærkt ordenspolitisk præg i form af støtte til det nyoprettede FN-system. På 13 Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement 1972-2006, Dansk Udenrigspolitiks Historie, bd. 6 (2. udg. 2006) s. 343.

14 Dansk sikkerhedspolitik under den Kolde Krig er efterhånden blevet genstand for en omfattende litteratur. De vigtigste studier er Poul Villaume,

22

Danmark i krig - Indhold.indb 22

16-10-2013 13:18:15

DANMARKS ROLLER I INTERNATIONAL POLITIK 1013-2013

grund af en sen anerkendelse som allieret fik Danmark ikke indflydelse på systemets udformning, men gav det desto mere demonstrativ støtte.

Støtten til internationalt samarbejde på globalt plan forblev stærk i hele efterkrigstiden, men den oprindelige tro på FN som en sikkerhedsgarant måtte hurtigt opgives på grund af den stadig tydeligere øst-vest konflikt. Sovjetunionen trådte nu i Tysklands sted som den alt for nærværende trussel, men i modsætning til tidligere fik Danmark nu en allianceoption og derved muligheden for at afbalancere truslen snarere end at tilpasse sig til den. Det skyldtes for en del, at Danmark havde noget at tilbyde i form af strategiske positioner (Bælterne og navnlig Grønland), men især at den Kolde Krigs alliancer var politiskideologiske, hvad der i modsætning til tidligere gjorde demokratiske småstater ‘allianzfähig’. Alliancemuligheden var dog ikke en tilstrækkelig forklaring på den valgte politik, idet man også må inddrage, hvad man så som erfaringen fra Besættelsen. Opslutningen om sloganet “Aldrig mere en 9. april” betød, at den ‘isolerede’ neutralitet ikke længere var politisk mulig.15 Det var imidlertid en forsigtig balancepolitik med vigtige elementer af ikke-provokation og endda hensyntagen til supermagtstruslen i øst. Der er imidlertid ikke enighed blandt historikere om den præcise mix af disse ingredienser og dennes betydning for den samlede politik.

Poul Villaume kalder politikken “allieret med forbehold”, mens Bent Jensen taler om tilpasningspolitik. Heroverfor står DIIS’ fremhævelse af Danmark som en loyal allieret trods særstandpunkterne.16 Allieret med forbehold. Danmark, Nato og den kolde krig, København: Eirene, 1995; Bent Jensen, Bjørnen og haren. Sovjetunionen og Danmark 1945-1965, København: Gyldendal, 1999; Thorsten Borring Olesen & Poul Villaume, I blokdelingens tegn 1945-1972. Dansk Udenrigspolitiks Historie, bd. 5, København: Gyldendal, 2005; Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement 1972-2006, Dansk Udenrigspolitiks Historie, bd. 6 (2. udg.) 2006; Dansk Institut for Internationale Studier, Danmark under den Kolde Krig, I-IV, København: DIIS, 2005; John T. Lauridsen, Thorsten Borring Olesen, Rasmus Mariager & Poul Villaume, red, Danmark i den Kolde Krig. København: Gad, 2011. Se endvidere Nikolaj Petersen, “Kampen om den kolde krig i dansk politik og forskning”, Historisk Tidsskrift, 2009,1, s. 154-204.

15 Se blandt andet Borring Olesen i Thorsten Borring Olesen & Poul Villaume, 2005, s. 91-105.

16 Se Poul Villaume, 1995; Bent Jensen, Tryk og tilpasning, Købehnavn: Gyldendal 1987, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), 2005.

23

Danmark i krig - Indhold.indb 23

16-10-2013 13:18:15

NIKOLAJ PETERSEN

Overordnet strategi

Spil

Fordele (“Goods”)

Ulemper (“Bads”)

Alliancespil:

Mindsker risiko for abandonment Beroliger allierede Udbygger ry for loyalitet

Øger risiko for entrapment Mindsker forhandlingsmagt ovf. allierede Udelukker realignment Styrker modstander

Cooperate

Høg

-------------------- -------------------------

---------------------

Modstanderspil: Afskrækker/vinder over modstander Defect Udbygger ry for beslutsomhed

Provokerer modstander Øger spænding Skaber usikkerhedsspiral

Alliancespil:

Øger risiko for abandonment Mindsker ry for loyalitet

Defect

Due

Lægger bånd på allierede Mindsker risiko for entrapment Øger forhandlingsmagt over allierede Bevarer realignment –option

-------------------- -------------------------Modstanderspil: Opløser konflikten Mindsker spænding Cooperate

--------------------------------Opmuntrer modstander til at stå fastere Mindsker ry for beslutsomhed

Figur 2. Snyders alliancedilemma (tilpasset)

Til en nærmere bestemmelse af Danmarks politik som allieret småstat er den amerikanske politolog Glenn Snyders begreb alliancedilemma nyttigt, jf. nedenstående tilpassede Figur 2. Snyders analyseskema er baseret på den ide, at deltagere i en alliance spiller med i to “spil”: 1) det allianceinterne “alliancespil” og 2) det alliance-eksterne mod24

Danmark i krig - Indhold.indb 24

16-10-2013 13:18:15

DANMARKS ROLLER I INTERNATIONAL POLITIK 1013-2013

standerspil (adversary game).17 I begge spil er der to hovedpositioner, Cooperate og Defect, der hver har deres fordele (“goods”) og ulemper (“bads”). I alliancespillet betegner Cooperate en politik, der er præget af samarbejdsvilje, loyalitet og alliancesolidaritet, mens Defect betegner en uafhængigheds- eller forbeholdslinje over for alliancen. I modstanderspillet, hvis kerne er politikken og strategien over for alliancens modstander, betegner Defect en hård, konfrontatorisk politik, medens Cooperate indebærer en afspændings- og samarbejdslinje. Blandt fordele og ulemper ved de forskellige valg optræder to overordnede begreber, ‘abandonment’ og ‘entrapment’. Abandonment henviser til frygten for at blive “forladt” eller ladt i stikken og fungerer ofte som det primære argument for at deltage i en alliance, mens entrapment henviser til frygten for at blive gjort til gidsel for alliancens eller allianceførerens politik og miste sin udenrigspolitiske uafhængighed.

Figuren viser to sikkerhedspolitiske yderpositioner, her kaldt ‘Høg’ og ‘Due’. Høge-positionen hviler på pro-argumenterne i figurens NVhjørne og (i negativ forstand) på kritikken af due-positionen i SØhjørnet, mens ‘duen’ bygger sin politik på de positive argumenter i SVhjørnet og kritikken af høgepositionen i det nordøstlige hjørne. Dansk NATO-politik kom til at rumme elementer af begge positioner ved at hvile på beslutninger, der gik i retning af integration i alliancen og beslutninger, der sigtede på at bevare en vis distance til den.

De vigtigste skridt, der befæstede Danmarks tilknytning til NATO, var – udover selve NATO-beslutningen i foråret 1949 – deltagelsen i NATOs integrerede forsvar fra 1950-51, Grønlands-aftalen med USA af 1951 samt oprettelsen af Enhedskommandoen i 1961. Hovedargumentet for NATO-beslutningen var frygten for abandonment, for en ny “9. april” – en frygt, der var vokset i takt med udviklingen i den Kolde Krig, og som kom til fuldt udtryk i den såkaldte påskekrise i marts 1948.18 I de efterfølgende sonderinger af alliancemuligheder var et nordisk forsvarsforbund den foretrukne løsning, fordi den syntes at indebære både en troværdig garanti mod abandonment og en lav risiko 17 Glenn H. Snyder, “The Security Dilemma in Alliance Politics”, World Politics, XXXVI,4 (1984), s. 461-95. Konceptet er blandt andet anvendt på analysen af dansk NATO-politik i Nikolaj Petersen, “Denmark and NATO 1949-87, Forsvarsstudier 2/1987.

18 Se “Påskekrisen 1948” i John T. Lauridsen m.fl. 2011, s.. 524-527.

25

Danmark i krig - Indhold.indb 25

16-10-2013 13:18:15

NIKOLAJ PETERSEN

for entrapment. Da forbundet ikke lod sig realisere, faldt valget på Atlantpagten, der var klart mere acceptabel end den isolerede neutralitet ved at stille en troværdig afskrækkelse af Sovjetunionen til Danmarks rådighed. Der blev dog også fremført “due”-argumenter imod beslutningen, der henviste til mulige provokatoriske og spændingsskabende effekter af medlemskabet. Især i Socialdemokratiet var der bekymringer over risikoen for, at den danske tiltræden af Atlantpagten kunne udløse en sovjetisk modaktion, inden alliancens forsvar var på plads.

For at mindske risikoen for entrapment søgte man – og fik – forsikringer om, at pagtens formål var krigsforebyggelse og forsvar, og at der ikke ville være tale om fremmede baser i Danmark. Bortset – naturligvis – fra Grønland, der ikke på den tid blev set som en reel del af det danske forsvarsproblem. Når Danmark i 1951 afsluttede en forsvarstraktat med USA om Grønland, var det for ar få løst et problem, man ikke selv kunne klare, og benytte lejligheden til at demonstrere loyalitet og støtte over for garantimagten.19 Samtidig blev Danmark i 1950-51 knyttet tættere til NATO gennem deltagelse i den militære integration. Det gjorde i sig selv alliancegarantien mere troværdig, men afslørede samtidig, at garantien var politisk, snarere end militær. Beslutningstagernes gradvise erkendelse af, at Danmark lå langt foran den forsvarslinje, NATO realistisk kunne holde i Europa, var noget nær traumatisk og resulterede i en ny frygt for abandonment. Det medvirkede til, at dansk alliancepolitik i 1950’erne blev forsigtig og ikke-provokerende. Deltagelsen i det militære samarbejde i NATO blev således belagt med begrænsninger. Poul Villaume har vist, at afvisningen af stationering af allierede flystyrker i 1953 i høj grad var motiveret af et ønske om at lægge bånd på allierede og undgå entrapment, nemlig at hindre, at stationeringen skulle anvendes i en konfrontatorisk strategi over for Sovjetunionen.20 Ikke-provokation målsætningen var ligeledes tydelig i afvisningen af kernevåben i det danske forsvar i 1957, jf. stats- og udenrigsminister H.C. Hansens udtalelse om atomforbeholdet den 21. januar 1958: Vort nej må ses på baggrund af Danmarks geografiske beliggenhed… det er et historisk faktum, at planer om forsvarsforanstalt19 20

Se “Grønlandsaftalerne af 1941 og 1951”, smst., s. 314-16.

Se “Base- og stationeringspolitikken” smst. s. 119-22.

26

Danmark i krig - Indhold.indb 26

16-10-2013 13:18:15

DANMARKS ROLLER I INTERNATIONAL POLITIK 1013-2013

ninger i i det område, hvortil Danmark hører, i de år, NATO hat bestået, i særlig grad har påkaldt østlandenes opmærksomhed og fremkaldt en række reaktioner. Det må derfor være af betydning, at vi i vort område undlader foranstaltninger, som – selv blot med urette – ville kunne opfattes som provokation og dermed vanskeliggøre afspænding.21 H.C. Hansens ord var muligvis påvirket af, at Sovjetunionen ved flere lejligheder i truende vendinger havde protesteret mod NATOs atomplaner, men atomforbeholdet var samtidig mere eller mindre givet på indenrigspolitiske præmisser, nemlig de radikales deltagelse i trekantregeringen (1957-60). Samtidig sikrede H.C. Hansen sig mod væsentlig amerikansk kritik af beslutningen ved underhånden at give grønt lys for placering af amerikanske kernevåben i Grønland. Derved imødegik han den mulige konsekvens af beslutningen i form af øget risiko for abandonment og kritik af manglende alliancesolidaritet.22 I slutningen af 1950’erne begyndte der at aftegne sig en løsning på det problem, der lå i Danmarks placering foran NATOs forsvarslinje og det afledte problem, at landets sydgrænse lå praktisk taget forsvarsløs hen. Løsningen blev Forbundsrepublikkens optagelse i Atlantpagten (1955) og den begyndende opstilling af Forbundsværnet. Det betød, at NATOs forsvarslinje blev skudt frem til den øst-vesttyske grænse, og at Slesvig-Holsten blev gradvis blev fyldt militært op. Så vidt, så godt. Men forudsætningen for at nyde godt af denne situation til at styrke det danske forsvar var en dansk vilje til et nært samarbejde med tyskerne. I modsat fald ville forsynings- og tilbagetrækningsveje fra Slesvig-Holsten gå vestover, ikke nordpå mod Danmark. Konkret var spørgsmålet, om Slesvig-Holsten fortsat skulle høre ind under NATOs Nordregion i en Enhedskommando for Østersø-området med Danmark eller underlægges Centralregionen, som Forbundsrepublikken i øvrigt hørte til.

Spørgsmålet var vanskeligt både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk. Tanken om et nært samarbejde med tyskerne så kort tid efter Besættelsen var vanskelig at forlige sig med, og samtidig blev forhandlin21 Cit, i Udenrigsministeriet, Dansk sikkerhedspolitik 1948-1966, bd, 1, 1966, s. 117.

22 Se “H.C. Hansen-papiret”, i Lauridsen m.fl. 2011, s. 335-337.

27

Danmark i krig - Indhold.indb 27

16-10-2013 13:18:16

NIKOLAJ PETERSEN

gerne om oprettelse af Enhedskommandoen udsat for en meget stærk sovjetisk propagandaoffensiv, der inddrog hele det nordiske område.

Den såkaldte ‘notekrise’ i efteråret 1959, hvor Sovjetunionen lagde et hårdt pres på Finland, havde i høj grad sigte på at påvirke Danmark til at afvise projektet. Men forgæves. I 1961 oprettedes Enhedskommandoen, der i resten af den Kolde Krig var rammen om forsvaret af Danmark.23 Når beslutningstagerne denne gang ikke tog hensyn til det eventuelle provokationsaspekt, hang det sammen med, at alle argumenter for en ‘høge-holdning’ var til stede: Det afgørende var at mindske risikoen for abandonment, men dertil kom ønsket om at berolige de allierede, specielt den fremtidige samarbejdspartner Forbundsrepublikken, ønsket om at vise alliancesolidaritet og ønsket om at vise fasthed over for Sovjetunionen.

Omvendt ville et nej til Enhedskommandoen have sat Danmark ud på en farlig kurs, hvor forsvaret kun ville have været løst koblet til NATOs forsvarsstrategi. Nu blev det modsatte tilfældet. Det danske atomforbehold mistede noget af sin betydning i og med, at NATO i 1960’erne lagde mere vægt på det konventionelle forsvar, mens stationeringsforbeholdet blev delvis neutraliseret gennem en opstrammet forstærkningspolitik.

I denne situation kunne Danmark i 1960’erne og langt ind i 1970’erne erstatte den tidligere forsigtige, ikke-provokerende småstatslinje med en aktiv afspændingspolitik uden at belaste sin position i NATO. Baggrunden var den internationale afspænding, detenten, der satte ind efter Cuba-krisen i 1962, og – blandt andet på dansk initiativ – kom ind i NATOs “formålsparagraf”, den såkaldte Harmel-formel, i 1967. Danmark blev også en tidlig fortaler i NATO for det sovjetiske forslag om en europæisk sikkerhedskonference. Da denne løb af stabelen i årene 1973-75, blev Danmark vestlig hovedforhandler for den ene af de tre emnekredse, menneskelige forbindelser, som konferencen var opdelt i. Dette viser, at Danmark i dette spørgsmål opfattedes som liggende nær NATOs hovedstrøm.

Dette billede begyndte at ændre sig efter 1975, hvor USA gradvis opgav afspændingspolitikken og samtidig søgte at gøre NATO til redskab for en skærpet modstanderpolitik, fx med dobbeltbeslutningen 23

Se “Østersøkommandoen,” smst., s. 714-717.

28

Danmark i krig - Indhold.indb 28

16-10-2013 13:18:16

DANMARKS ROLLER I INTERNATIONAL POLITIK 1013-2013

af 1979.24 Denne udvikling kolliderede med en modsatrettet tendens i Socialdemokratiets sikkerhedspolitik i Anker Jørgensen-perioden fra 1972 til 1982, der især gav sig udtryk i en voksende skepsis over for NATOs kernevåbenstrategi og kernevåben i det hele taget. Socialdemokratiet havde problemer med at acceptere dobbeltbeslutningen fra 1979, og fra dannelsen af regeringen Schlüter i september 1982 var spillet kørende – mellem regeringen, der søgte tættere ind mod NATOs midte i en “kernelandsstrategi”, og oppositionen, der gradvis distancerede sig fra NATOs strategi.

På grund af det såkaldte alternative flertal blev Danmark et fodnoteland i NATO, et spil, der varede frem til 1988.25 Kaster vi et blik på Snyder’s analyseskema vil man se, at de borgerlige med Uffe Ellemann Jensen i spidsen stærkere end før betonede betydningen af allianceloyalitet. Også abandonment-argumentet spillede ind; det, som efter regeringens opfattelse var det farlige i anløbssagen i 1988, var, at den truede NATOs forstærkningspolitik.26 Inden for modstanderspillet skærpede udenrigsministeren vurderingen af Sovjetunionen og argumenterede for en vestlig beslutsomhed i politikken over for landet.

På oppositionens side var hovedargumenterne en kritik af høge-positionen, hvorefter det skulle undgås at provokere modstanderen, øge spændingen osv. I videre forstand var der en tendens til at underbetone modstander-perspektivet. En populær teori blandt europæiske socialdemokratiske partier hed “fælles sikkerhed”, der sagde, at man skulle søge sikkerhed i fællesskab med modstanderen og gennem et stadig tættere samarbejde, ikke gennem militær konfrontation. I sammenhæng hermed nedprioriteredes allianceloyalitet som sikkerhedspolitisk rettesnor.

Hovedstokken af dansk sikkerhedspolitik mellem 1945 og 1989 afspillede sig inden for den Kolde Krigs rammer og på dens præmisser. Deltagelse i alliancespillet indebar en risiko for inddragelse i krig, hvorfor det danske forsvar blev skræddersyet til det mest plausible sce24 Denne gik ud på at placere 572 mellemdistanceraketter i Vesteuropa fra slutningen af 1983, med mindre Sovjetunionen forinden gik med til at fjerne sine tilsvarende våben. Se “Dobbeltbeslutningen” i Lauridsen m.fl. 2011, s.

192-95.

25 Se “Fodnotepolitik”, smst, s. 246-49.

26 Se Nikolaj Petersen, Europæisk og globalt engagement, s. 346-59.

29

Danmark i krig - Indhold.indb 29

16-10-2013 13:18:16

NIKOLAJ PETERSEN

narie, en østlig invasion i Østersø-området og Nordtyskland. Formålet var imidlertid ikke at kunne præstere et egentligt forsvar mod en invasion, men at afskrække et angreb, ikke mindst ved koblingen til den udvidede afskrækkelse, som USA stod for. Forsvaret skulle hindre, ikke føre krig.

Et lille hjørne af forsvaret var mere operativt, nemlig de enheder, der fra 1957 blev sendt ud på fredsbevarende missioner i FN-regi. Ved den Kolde Krigs afslutning havde Danmark deltaget i de fleste af periodens FN-missioner og havde med samlet 34.000 mand stillet 7 % af det totale mandskab. På dette område var Danmark ikke en småstat, men snarere en stormagt. Noget lignende gjaldt på udviklingsbistandens område, hvor Danmark i 1970’erne og 1980’erne arbejdede sig frem til en førsteplads med hensyn til bistand i forhold til BNI. Indsatsen på disse områder havde en klar ordenspolitisk motivation, nemlig at forebygge konflikter mellem Nord og Syd og mellem landene i Syd. De ordenspolitiske bestræbelser var fortrinsvis rettet mod FN-systemet og ulandsverdenen. Men der var også forsigtige elementer af ordenspolitik i den europæiske politik, specielt inden for rammen af den europæiske sikkerhedskonference og dens efterfølger CSCE. Analysen viser, at dansk udenrigspolitik fra århundredets begyndelse fulgte to spor, et nødvendigt og højest prioriteret sikkerhedspolitisk hovedspor samt et ideelt, ordenspolitisk ‘bi-spor’, som Carsten Holbraad har kaldt henholdsvis determinisme og internationalisme.27 Hans Branner, der er stærkt inspireret af Carsten Holbraads begrebspar, udnævner dualismen imellem dem til selve traditionen i dansk udenrigspolitik. Han påpeger også, at spændingen imellem de to er svækket efter den Kolde Krig i og med, at determinismen er blevet mindre ‘nødvendig’ og internationalismen mere ‘realistisk’.28 Man kunne måske gå endnu videre og påstå, at internationalismen nu blev mere ‘nødvendig’ og determinismen mindre realistisk.

27 Carsten Holbraad, Danish Neutrality. A Study in the Foreign Policy of a Small State, London: Macmillan 1991, s. 158-68.

28 Hans Branner, “The Danish Foreign Policy Tradition and the European Context”, Ch. 6 i Hans Branner & Morten Kelstrup, eds. (2000), Denmark’s Policy towards Europe after 1945. History, Theory and Options. Odense: Odense University Press, s. 246-247.

30

Danmark i krig - Indhold.indb 30

16-10-2013 13:18:16

KRIG, STATSDANNELSE OG DEMOKRATI

Litteratur Anderson, Perry. 1974. Lineages of the Absolutist State, London: New Left Books.

Barnett, Corelli. 1963. The Swordbearers 1-2, London 1963, dansk overs.

Ansvarets byrde 1-2, Kbh.: Paludans Forlag 1968.

Best, Geoffrey. 1982. War and Society in Revolutionary Europe, 1770-1870, London: Fontana.

Bjerg, Hans Chr. 1991. “Til Fædrelandets Forsvar”. Værnepligten i Danmark gennem tiderne, Kbh.: Værnepligtsstyrelsen.

Bjerg, H. C., Engell, H. og Østergård, U. 1999. “Se lige ud”. Værnepligten til debat, Kbh.: Folk og Værn.

Bjøl, Erling. 1998. Hvorfor krig, Kbh.: Politikens Forlag.

Bjøl, Erling. 2000. Hvordan fred, Kbh.: Politikens Forlag.

Bjørn, Claus, Grant, Alexander and Stringer, Keith J. (eds.). 1994. Nations, Nationalism and Patriotism in the European Past, Kbh.: Academic Press.

Borkenau, Franz. 1981. End and Beginning. On the Generations of Cultures and the Origins of the West, edited by Richard Lowenthal, New York: Columbia University Press.

Broby-Johansen. 1966. Krop og klær, Kbh.: Gyldendal.

Buk-Swienty, Tom. 2008. Slagtebænk Dybbøl 18. april 1864. Historien om et slag, Kbh.: Gyldendal.

Cannadine, David. 1990. The Decline and Fall of the British Aristocracy, New Haven: Yale University Press.

Clausewitz, Carl von. 1832. Vom Kriege (engelsk oversættelse On War, Harmondsworth: Penguin Books 1968).

Davis, Norman. 1984. Heart of Europe. A Short History of Poland, Oxford University Press 1987.

De Mauro, Tullio. 1979. Storia linguistica dell’Italia unita, Bari: Laterza.

Elias, Norbert. 1936-39. Über den Prozess der Zivilisation. Soziogenetische und psychogenetische Untersuchungen. I: Wandlungen des Verhaltens in den weltlichen Oberschichten des Abendlandes, Basel 1936 og II: Wandlungen der Gesellschaft. Entwurf zu einer Theorie der Zivilisation, Basel 1939, reprint Frankfurt a. M.: Suhrkamp 1977 og 1978.

215

Danmark i krig - Indhold.indb 215

16-10-2013 13:18:38

UFFE ØSTERGÅRD

Elias, Norbert. 1969. Die höfische Gesellschaft. Untersuchungen zur Soziologie des Königtums und der höfischen Aristokratie, Darmstadt: Luchterhand Verlag 1975.

Elias, Norbert. 1989. Studien über die Deutschen. Machtkämpfe und Habitusentwicklung im 19. und 20. Jahrhundert, Frankfurt a. M.: Suhrkampf.

Evans, P. B., Rueschemeyer, D. and Skocpol, T. (eds.). 1985. Bringing the State Back In Cambridge: Cambridge University Press.

Feldbæk, Ole. 1998. Danmark-Norges historie bd. 4, Oslo: Universitetsforlaget.

Fenger, Ole. 1971. Fejde og Mandebod, Studier over slægtsansvaret i germansk og gammeldansk ret, Kbh..

Frandsen, Steen Bo. 1996. Opdagelsen af Jylland, Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Gellner, Ernest. 1964.”Nationalism” i Gellner, Thought and Change, London.

Gellner, Ernest. 1973. “Scale and Nation”, Philosophy of the Social Sciences 3.

Gellner, Ernest. 1978. “Scale and Nation”, Fredrik Barth (ed.), Scale and Social Organization, Oslo: Universitetsforlaget.

Gellner, Ernest. 1983. Nations and Nationalism, Oxford: Blackwell.

Gellner, Ernest. 1983. “Nationalism and the two forms of cohesion in complex societies” in Proceedings of the British Academy 58, from Gellner, Culture, Identity, and Politics, London 1987.

Gellner, Ernest. 1994. Encounters with Nationalism, Oxford: Blackwell.

Giddens, Anthony. 1986. The Nation-State and Violence, Cambridge: Polity Press.

Gooch, John. 1990. Armies in Europe, London: Routledge & Kegan Paul 1980.

Gooch, John. 1994. “Nationalism and the Italian Army, 1850-1914”, Bjørn, Grant and Stringer (eds.), Nations, Nationalism and Patriotism on the European Past, Kbh.: Academic Press 1994, 198-212.

Hale, J. R. 1985. War and Society in Renaissance Europe, 1450-1620, London: Fontana.

Hall, John. 2010. Ernest Gellner. An Intellectual Biography, London: Verso.

Harder, Thomas. 1997. Italien. Fra Mazzini til Bossi, Kbh.: Samleren.

Harste, Gorm. 2009. “Jean Bodin”, Kaspersen og Loftager 2009, 167-180.

Heurlin, Bertel. 2009. Krig og fred i det 21. århundrede. Facts, forestillinger og forklaringer, Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

216

Danmark i krig - Indhold.indb 216

16-10-2013 13:18:38

KRIG, STATSDANNELSE OG DEMOKRATI

Hettne, Björn, Sörlin, Sverker, Østergård, Uffe. 2006. Den globala nationalisme.

Nationalstatens historia och framtid, Stckh.: SNS Förlag 2. udg.

Hintze, Otto. 1975. The Historical Essays of Otto Hintze ed. By Felix Gilbert, New York: Oxford Univerity Press.

Hitler, Adolf. 1925-27. Mein Kampf 1-2, München 1925 og 1927 (dansk overs. Kbh.: Paludans Forlag 1966).

Hroch, Miroslav. 1985. Social Preconditions of National Revival in Europe. A Comparative Analysis of the Social Composition of Patriotic Groups among the Smaller European Nations, Cambridge: Cambridge University Press.

Howard, Michael. 1961. The Franco-Prussian War. The German Invasion of France, 1870-71, London: Methuen.

Howard, Michael. 1976. War in European History, Oxford University Press (dansk oversættelse Krigene i Europas historie ved K. G. H. Hillingsø, Kbh.: Fremad 1977).

Israel, Jonathan I. 1995. The Dutch Republic. Its Rise, Greatness and Fall 14771806, Oxford: Clarendon Press 1997.

Jørgensen, Tormod. 1938. Anton Frederik Tscherning, Kbh.: Ejnar Munksgaard.

Kaiserfeld, Thomas. 2009. Krigets salt. Salpetersjudning som politik och vetenskap i den svenska skattemilitära staten under frihetstid och gustaviansk tid, Lund: Sekel Bokförlag.

Kaspersen, Lars Bo. 1997. War State, Sovereignty and Citizenship in Western Europe from the Middle Ages to the Treaty of Westphalia. A Comparative Analysis of France, England, and Germany, Ph.d. Thesis, Århus: Department of Political Science, University of Aarhus.

Kaspersen, Lars Bo. 2008. Danmark i verden, Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Kaspersen, Lars Bo og Loftager, Jørn (red.). 2009. Klassisk og moderne politisk teori, Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Keegan, John. 1976. The Face of Battle. A Study of Agincourt, Waterloo and the Somme, Harmondsworth: Penguin Books.

Keegan, John. 1993. A History of Warfare, New York: Vintage Books 1994 (dansk oversættelse Krigens historie, Kbh.: Rosinante 2000).

Lammers, K.C., Olesen, T. B. og Sørensen, N. A. S., “Krigsbilleder og krigsoplevelse: Soldaternes første verdenskrig”, Den Jyske Historiker 3132, 1985, 75-120.

Machiavelli, Niccolò. 1998. Tutte le opera storiche, politiche e letterarie, a cura di Alessandro Capata, Roma: Newton & Compton editir.

217

Danmark i krig - Indhold.indb 217

16-10-2013 13:18:38

UFFE ØSTERGÅRD

Maier, Charles. 1975. Recasting Bourgeois Europe. Stabilization in France, Germany, and Italy in the Decade after World War I, Princeton: Princeton University Press.

Mazower, Mark. 1998. Dark Continent. Europe’s Twentieth Century, London: Penguin.

McNeill, William H. 1982. The Pursuit of Power. Technology, Armed Force, and Society since A.D. 1000, Chicago: University of Chicago Press.

Milward, Alan. 1992. The European Rescue of the Nation-State, London: Routledge.

Moore, Barrington. 1966. Social Origins of Dictatorship and Democracy: Lord and Peasant in the Making of the Modern World, London: Penguin 1991.

Mosse, George L. 1975. The Nationalization of the Masses. Political Symbolism and Mass Movements in Germany from the Napoleonic Wars through the Third Reich, New York: Howard Fertig.

Mosse, George L. 1980. Masses and Man. Nationalist and Fascist Perceptions of Reality, New York: Howard Fertig.

Møller, Jørgen. 2012. Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling, Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Nielsen, Johs. 1971. Demokratiet og krigen. En undersøgelse af samspillet mellem demokrati, nationalisme og krigsførelse, Kbh.: Wøldike.

Nørlund, Poul. 1937. De gamle Nordbobygder ved verdens Ende, Kbh.: Nationalmuseet 1967.

Olesen, T. B., Sørensen, N. A. og Østergård, U. 1986. Fascismen i Italien. Brud og kontinuitet i Italiens historie efter 1800, Århus: Aarhus Universitetsforlag.

Olofsson, Gunnar. 2007. “Nobert Elias”, Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.), Klassisk og moderne samfundsteori, Kbh.: Hans Reitzels Forlag 4. udg., 409-424.

Parker, Geoffrey. 1972. The Army of Flanders and the Spanish Road 1567-1659, Cambridge: Cambridge University Press.

Parker, Geoffrey. 1979. Spain and the Netherlands, 1559-1659, London: Collins.

Parker, Geoffrey. 1988. The Military Revolution. Military Innovation and the Rise of the West, 1500-1800, Cambridge: Cambridge University Press.

Petersen, Ove Kaj. 2011. Konkurrencestaten, Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Porter, Bruce D. 1994. War and the Rise of States, New York: The Free Press.

218

Danmark i krig - Indhold.indb 218

16-10-2013 13:18:38

KRIG, STATSDANNELSE OG DEMOKRATI

Prost, Antoine. 1984. “Les monuments aux morts. Culte républicain? Culte civique? Culte Patriotique?”, Pierre Nora (ed.), Les lieux de mémoire vol.

1. La République, Paris: Gallimard, 195-225.

Rasmussen, Erik. 1968. Komparativ politik 1-2, Kbh.: Gyldendal.

Schössler, Dietmer. 1991. Carl von Clausewitz, Reinbek bei Hamburg: Rowohlt.

Sørensen, Gert. 2009. “Niccolò Machiavelli”, Kaspersen og Loftager, 150166.

Sørensen, Nils Arne. 2005. Første verdenskrig, Kbh.: Gads Forlag.

Taylor, Gordon Rattray. 1965. Sex historisk set, Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

Therborn, Göran. 1978. What Does The Ruling Class Do When It Rules? State Apparatuses and State Power under Feudalism, Capitalism and Socialism, London: New Left Books.

Thomsen, Rudi. 1949. Den almindelige værnepligts gennembrud i Danmark, Kbh.: Gyldendal.

Tilly, Charles (ed.). 1975. The Formation of National States in Western Europe, Princeton: Princeton University Press.

Tilly, Charles. 1990. Coercion, Capital, and European States, AD 990-1990, Oxford: Blackwell.

Tilly, Charles. 1993. European Revolutions, 1492-1992, Oxford: Blackwell 1995.

Tilly, Charles. 2004. Contention & Democracy in Europe, 1650-2000, Cambridge: Cambridge University Press.

Trautner-Plesner, Jeppe. 2012. Hvordan er militærhistorie nyttig?, Forelæsning på Forsvarsakademiet 7. februar 2012.

Af A. F. Tschernings efterladte Papirer I-III, Kbh.: P. G. Philipsens Forlag 1876.

Weber, Eugen. 1976. Peasants into Frenchmen: The Modernization of Rural France 1870-1914, Stanford: Stanford University Press.

Weber, Eugen. 1982. “Comment la politique vint aux paysans: A Second Look at Peasant Politicization”, American Historical Review, Vol. 87, 1982, 357389.

Weber, Max. 1905. Den protestantiske etik og kapitalismens ånd, Kbh.: Fremad 1972 (tysk original 1905).

Weber, Max. 2003. Udvalgte værker 1-2, (red.) Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars Bo Kaspersen, Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

219

Danmark i krig - Indhold.indb 219

16-10-2013 13:18:39

UFFE ØSTERGÅRD

White, Michael. 2005. The Fruits of War. How Military Conflicts Accelerates Technology, New York: Simon & Schuster.

Wind, Marlene. 1990. “Hvem vil dø for Europa?” Politiken 17/12 1990.

Wind, Marlene. 1992. “Eksisterer Europa? Refleksioner over forsvar, identitet og borgerdyd i et nyt Europa”, Christen Sørensen (red.), Europa. Nation – Union – efter Minsk og Maastricht, Kbh.: Fremad 1992, 23-81. Østergård, Uffe. 1985. “Kærlighed, afføring, fremskridt”, Acta Jutlandica 60, Århus: Aarhus Universitetsforlag, 237-258 og 282-87. Østergård, Uffe. 1994. “The European Character of the Ottoman Empire”, Lars Erslev Andersen (ed.), Middle East Studies in Denmark, Odense: Odense University Press, 86-107. Østergård, Uffe. 1996. “The Meaning of Europe – Empire, Nation-states, Civilization”, Brian Patrick McGuire (ed.), European Identity in the Middle Ages, Kbh.: C.A. Reitzel, 301-45. Østergård, Uffe. 1997. “The Failure of Universal Empire”, S. Tønneson a.o. (eds.), Between National Histories and Global History, Helsingfors: Historiallinen Arkisto 110:4, 93-114. Østergård, Uffe. 1999. “Uddannelse og nationalisering – opbygningen af en nationalstat”, Uddannelse 1999:5, 14-23. Østergård, Uffe. 2000. “Hvad er det “europæiske” ved den europæiske civilisation”, J. Balling (red.), Kirken og Europa, Århus: Aarhus Universitetsforlag, 22-101. Østergård, Uffe. 2009. “Europa 1500-1800 – territorialstater, imperier bystater, grænser”, Kaspersen og Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori, 119-149. Østergård, Uffe. 2010. “1759 – da Storbritannien erobrede verdensherredømmet”, in Lars Bo Kaspersen, Joachim Lund og Ole Helby Petersen (red.), Offentligt eller privat? Historiske og aktuelle udfordringer i politik og økonomi, Kbh.: Jurist- og Økonomforlaget, 103-119. Østergård, Uffe. 2012. “Malta og herredømmet over Middelhavet”, Anglo files 164, 66-83.

220

Danmark i krig - Indhold.indb 220

16-10-2013 13:18:39

OM FORFATTERNE

Om forfatterne CHRISTIAN BALSLEV-OLESEN, f. 1947; cand.theol.; sekretær, Det Økumeniske Fællesråd 1980-85; hjælpepræst, Osted Valgmenighed 19832002; projektsekretær, Folkekirkens Nødhjælp 1985-1989; Regional Repræsentant for Det sydlige Afrika m. bopæl i Zimbabwe, Folkekirkens Nødhjælp 1989-1992; generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp 1992-2002; UNICEF Representative for Eritrea m. bopæl i Asmara, UNICEF 2002-05 og for Somalia m. bopæl i Nairobi, UNICEF 2005-09; partner, konsulent Nordic Consulting Group 2009-2012; direktør, Det Danske Hus i Palæstina fra 2012-2013 med bopæl i Ramallah; Regional Repræsentant for Folkekirkens Nødhjælp i Det sydlige Afrika 2013 - med bopæl i Lilongwe, Malawi.

THOMAS FRANK, f. 1969; cand.theol. et Ph.d., domprovst Viborg Stift.

Feltpræst 1999-2007 med udsendelser i flere missionsområder. Tillige udsendt til Irak som FN-vagt i 1990; i 1994 til Vestbredden med TIPH. Har som medlem af FSB været udsendt til valgobservationer. Har i sin Ph.d. afhandling beskæftiget sig med spørgsmålet om brug af militær magt og bidraget til både nationale og internationale antologier om emnet.

KURT VILLADS JENSEN, f. 1957; dr. phil., lektor i middelalderhistorie på Syddansk Universitet. Arbejder med korstog, krigsteologi og kulturmøder, både i Østersøområdet og omkring Middelhavet, og med kirke- og mentalitetshistorie generelt. Har desuden en interesse for steppenomader og for sprog.

PETER VEDEL K ESSING, f. 1962; cand. jur., Ph.d. seniorforsker ved Dansk Institut for Menneskerettigheder med folkeret, menneskeret, terrorisme, væbnet konflikt og humanitær folkeret som primære arbejdsområder; ekstern lektor ved Det Juridiske Fakultet; tidligere ansættelser omfatter bl.a. Indenrigsministeriet, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre samt Røde Kors.

K IRSTEN BUSCH NIELSEN, f. 1962; professor i dogmatik med økumenisk teologi ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, siden 2008. Inden da adjunkt og lektor samme sted; 1999-2002 institutleder, 2002-2010 studieleder, 2011-2013 prodekan, 2013- dekan. Forskning i nyere reformatorisk teologi, særligt på områderne teologisk antropologi, derunder syndslære, og ekklesiologi, derunder embedsteologi. Mange 221

Danmark i krig - Indhold.indb 221

16-10-2013 13:18:39

publikationer (artikler, bøger og redigerede værker) om disse emner, bl.a. ph.d.-afhandlingen Teologi og omvendelse. Introduktion til Bernard Lonergan (1994/udg. 1996) og disputatsen Syndens brudte magt. En undersøgelse af Dietrich Bonhoeffers syndsforståelse (2008/ty.udg. 2011).

OVE K. PEDERSEN, f. 1948; professor i komparativ politisk økonomi ved Copenhagen Business School, grundlægger af Department of Business and Politics, tidligere professor i komparativ politik ved Københavns Universitet og i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet. Adjungeret professor ved Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, visiting fellow ved flere udenlandske universiteter herunder Harvard, Stanford, Dartmouth, Peking, Sydney og Stockholm. Seneste danske bogudgivelser Markedsstaten, 2014, København: Hans Reitzels Forlag; Konkurrencestaten, 2011, København: Hans Reitzels Forlag. Sm. m. John L. Campbell har O.K.P. publiceret The National Origins of Policy ideas: Knowledge Regimes in USA, Germany, France and Denmark, 2014, Princeton: Princeton University Press. Medredaktør på National Identity and the Varieties of Capitalism. The Danish Experience, 2006, Montreal: McGill-Queens University Press; Europeanization and Transnational States, 2004, London: Routledge, og The Rise of Neoliberalism and Institutional Analysis, 2001, Princeton: Princeton University Press.

NIKOLAJ PETERSEN, f. 1938; professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Professor i international politik 1985-2005.

Har skrevet bøger og artikler i danske og internationale tidsskrifter om udenrigspolitisk teori, den Kolde Krig, dansk udenrigs- og forsvarspolitik og Grønland, bl.a. bind 6 af Dansk Udenrigspolitiks Historie, ”Europæisk og globalt engagement 1973-2006” (2. udg. 2006). Har i de senere år især beskæftiget sig med udviklingen i Arktis, dansk koldkrigsforskning samt dansk udenrigspolitik efter den Kolde Krig.

UFFE ØSTERGÅRD, f. 1945; professor i europæisk og dansk historie ved Department for Business and Politics, Copenhagen Business School siden 2007. Tidligere leder af Center for Holocaust og Folkedrabsstudier, Dansk Institut for Internationale Studier, og før det ansat ved Aarhus Universitet. Mange bøger og artikler om europæisk historie og nationalisme, bl.a. Europas ansigter (Rosinante 1992/2000); Europa.

Identitet og identitetspolitik (Rosinante 1998/2001); Den globala nationalismen (SNS Stockholm 1998/2006).

222

Danmark i krig - Indhold.indb 222

16-10-2013 13:18:39

og initiativtager til udgivelsen er arbejdsfællesskabet ”Forum for Europæisk Kirkekundskab” (FEKK), der har som arbejdsgrundlag, at drøftelser skal være tværfaglige, og at de internt-danske aktuelle udfordringer har bedst af at blive

Siden 1991 har Danmark været en krigsførende nation. Dansk uden­ rigs- og sikkerhedspolitik har skiftet fokus, og danske soldater har

løftet op på et bredere internationalt

deltaget i aktioner på Balkan, i Irak, Afghanistan, i Libyen og senest

niveau og sat i historisk perspektiv.

i Mali. Det giver anledning til spørgsmål, refleksion og diskussion.

Danmark i krig

Bogen indeholder 8 artikler,

Bidrag af:

Danmark i krig Redigeret af Peter Lodberg, Jens Torkild Bak og Mette Bock

Ove K. Pedersen Peter Vedel Kessing Christian Balslev-Olesen Thomas Frank Kurt Villads Jensen Kirsten Busch Nielsen Nikolaj Petersen

I samme serie er tidligere udgivet

Danmark i krig belyser fra forskellige vinkler dansk krigsdeltagelses

Velfærdsstat og kirke (2005)

historie, legalitet og legitimitet. Samtidig peger flere af bidragene

Udfordringer til folkekirken (2006) Fra modernitet til pluralisme (2008) Grænser for solidaritet (2010)

Uffe Østergård

på de konsekvenser og spørgsmål, som de seneste års internation­ ale engagement har udløst. På denne måde kan bogen medvirke til at perspektivere den aktuelle situation, hvor dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik igen står til debat, nu med direkte krigsdeltagelse som en del af erfaringens bagtæppe.

9 788774 576921

DK i krig_Omslag_tryk.indd All Pages

16/10/13 11.09