Bibelen - Sådan har du aldrig fået den før by Eksistensen

Bibelen Sådan har du aldrig fået den før

Annika Borg Bibelen – Sådan har du aldrig fået den før © Forfatteren og forlaget Alfa, 2011 © Annika Borg, 2009. First published by Bokförlaget Existens, Stockholm, Sweden. Published in the Danish language by arrangement with Bonnier Group Agency, Stockholm, Sweden. ISBN 978 87 91191 89 3 Oversat af Jens Vollmer Omslag: Bjarne Michael Jensen Tryk: Printon, Tallinn.

Hvor intet andet nævnes citeres dansk bibeltekst efter den autoriserede danske oversættelse fra Det Danske Bibelselskab, 1992. Forlaget Alfa Frederiksberg Allé 10 DK–1820 Frederiksberg C www.ForlagetAlfa.dk

Annika Borg

Bibelen Sådan har du aldrig fået den før

ALFA 7

Indhold Indledning

Nu tager vi det fra begyndelsen…

På opdagelse i bøgernes Bog

Min kanon

Kort om gudsbilleder

Tør en kvinde læse Bibelen?

107

Hvem er hvem?

159

Nogle ordsprog – og hvor står hvad?

175

Hitlisten

185

Hvordan prædiker man over bibeltekster?

199

En daglig andagt

221

Efterord

234

236

Indledning

Jeg har mødt mange mennesker, der lidt undskyldende har sagt, at de ikke ved noget om Bibelen. Men når jeg i forskellige sammenhænge har talt om bibeltekster eller tolket Bibelen, har jeg lagt mærke til, at mange bliver overraskede og interesserede. »Står dét i Bibelen?« eller »Kan man læse det på dén måde?« er nogle af de reaktioner, jeg har fået. Disse reaktioner er baggrunden for denne bog. Den konkrete grund til, at jeg endelig gav mig i kast med at skrive en bog om Bibelen, var en forespørgsel, jeg fik for et par år siden fra ugebladet amelia, om jeg kunne skrive nogle artikler om Bibelens kvindesyn og om kendte bibeltekster. »Vi får en masse at vide om Koranen, Bhagavadgita og den Tibetanske dødebog, men hvad med vores eget Skrift?« var spørgsmålet, jeg fik. Og det sammenfatter en mærkværdighed i vores samtid: Hvad er grunden til at dét, som har præget vores egen kultur i så stor udstrækning, opfattes som uinteressant, mens de kulturer, andre har levet og lever i, er utroligt interessante? »Skriv en personlig bog om Bibelen,« sagde min forelægger, da hun havde læst artiklerne. Og sådan blev det. En af grundene til denne mangel på kundskab – oplevet og faktisk – er nok, at religion og tro generelt bliver betragtet med stor skepsis i vores del af verden. Mange mennesker tror ikke på Gud, eller snarere: har ingen relation til lige præcis det gudsbillede, man oplever, at kristendommen giver udtryk for. Derfor bliver viden om religion ikke så vigtig eller nødvendig. Dette kan siges at være den herskende opfattelse. 13

Hvis man vil sætte det på spidsen, kan man sige, at et sådant syn på tro og religion er et vældig snævert individualistisk og historieløst perspektiv, der kan sammenfattes på denne måde: hvis religionen ikke konkret påvirker mig i mit liv, så er den heller ikke vigtig i videre betydning. At det er blevet således, er der mange og komplekse grunde til, men kernen i tankegangen er alligevel den samme: religion er en viden for de troende, og dermed er religion heller ikke vigtig for at kunne forstå vores historie og samtid. Det er ikke bare på avisernes kultursider og i samfundsdebatten generelt, at man kan se, at bibelkundskab ikke står i høj kurs. Selv inden for videnskabelige områder findes der en slags religionsblindhed. Inden for eksempelvis litteraturvidenskab og historie er det ikke en selvfølge at kunne associere til de bibelske billeder og fortællinger. Men kundskab om Bibelen er en af de mange brikker, der indgår i puslespillet til at forstå historien og de sammenhænge, vi er i som mennesker. Jeg mener, at »almendannelse i bibelkundskab« er noget, som de fleste af os kan have både nytte og glæde af!

Hvad jeg vil med bogen, og hvordan jeg går frem Bibelen er den mest indflydelsesrige samling tekster, vi har i vores kultur. Bach, Rembrandt, Selma Lagerlöf, Marianne Fredriksson, Ingmar Bergman, Bob Dylan, Madonna, Dan Brown, Sara Lidman, Pär Lagerkvist – listen af kunstnere, som Bibelen igennem tiderne har inspireret, provokeret og udfordret, er lang. Bibelen er et bekendtskab, som sjældent efterlader nogen uberørt, og den er ikke en ukompliceret ledsager. Det vil jeg formidle i denne bog. 14

Min hensigt med Bibelen – Sådan har du aldrig fået den før er enkel: på en lettilgængelig måde at give kundskab om og vække interesse for en af hjørnestenene i vores kulturarv. Hvorfor lettilgængelig? Jo, fordi jeg tiltrækkes af at skrive i mellemrummet mellem det rent akademiske og det, som er ren overflade eller forenkling. Tidligere kaldte man det mellemrum for folkeoplysning. Jeg vil også formidle min holdning til teksterne; hvordan vi kan gøre dem til vores egne både ved at tage dem alvorligt og samtidigt møde dem på en uhøjtidelig måde! Og så vil jeg give et billede af den modsigelsesfulde, mangefacetterede og balstyrige bog (bøger!), som Bibelen er. Ingenting er nemlig specielt indlysende med og i Bibelen. »Som der står i Bibelen, så…« er et udsagn, som jeg altid møder med et »Hvordan tolker du det så?« Jeg vil fjerne det stempel på Bibelen, at den skulle være en slags telefonbog, hvor man bare kan slå det op, man har brug for. Jeg kommer til at give mit syn på de bibeltekster, jeg synes er mest interessante, eller som af andre grunde er vigtige at tage frem. Jeg diskuterer, hvordan man kan se på dem, og hvordan jeg anvender teksterne. For overskuelighedens skyld gennemgår jeg desuden en del af den viden, som findes om disse ældgamle tekster. Det her er altså min egen personlige guide-tur gennem de mest centrale skrifter i vores vestlige kulturarv. Her er tale om en blanding af opdagelser, fund og erfaringer hentet fra videnskabelig forskning, tanker om fortolkning og praktiske tips. Jeg vælger og vrager blandt teksterne og præsenterer både mine egne anvendelige favoritter, men også de rigtigt ubehagelige og problematiske tekster. Jeg vil også vise, hvordan jeg tolker en del bibeltekster, når jeg er på arbejde som præst. Jeg gør det for at give prøver på, hvordan bibeltolkning

kan fungere i praksis, og på den måde vise både muligheder og problemer i det at tolke teksterne. Denne bog er en rejse gennem fortællinger, stamtræer, poesi, breve, renlighedsforskrifter og dommedagsprofetier, gennem æresvold, kvinde undertrykkelse og kvindefrigørelse. Her er kærlighed, erotik, sorg, mirakler og ond, pludselig død.

Hvornår begyndte jeg selv at læse i Bibelen? Min bibellæsning kom først rigtigt i gang en jul i starten af 1980’erne. Juleaften havde som alle andre år været én stor boghøst. En af bøgerne skilte sig ud. Det var en oversættelse af Det Nye Testamente; den nye svenske oversættelse af Det Nye Testamente, som var kommet 1981. Bogen havde et blåt omslag med et aks i guld trykt på forsiden. Far havde været inde hos den lokale boghandler og købt den til mig. Valget havde været helt naturligt for ham, da jeg et par uger senere skulle begynde at læse teologi i Uppsala. Men på det tidspunkt vidste jeg ikke, at denne blå bog skulle fange mig, få mig til at fordybe mig og forvirre mig mange år frem i tiden. At blive opslugt af en tekst var i og for sig ikke noget nyt for mig. Mit forhold til det skrevne ord havde i lang tid været passioneret. Det var, som om ordene flyttede ind i mig og blev ét med mig. Men indtil da havde det mest handlet om skønlitteratur og også gerne poesi. Og jeg havde nok kunnet bruge al min tid på det at skrive, læse og udforske andre tekster end lige præcis Bibelens. Bagefter kan jeg se, at de bibelvidenskabelige studier – og de religionsvidenskabelige studier i det hele taget – på en perfekt måde kombinerede mine interesseområder: sprog, historie, religion og idéhistorie. 16

Selvom valget af teologi som fag ikke havde været en selvfølgelighed, så blev det dét, præcis som så mange andre valg vi tager i livet. At vælge er egentlig at tage en chance, og det er først i bakspejlet, at vi ser, hvor tydelige linjer vores valg aftegner. Når jeg nu 25 år senere ser Det Nye Testamente stå på boghylden, ser jeg, hvor slidt det er, hvordan bogryggen er gået i stykker. På min hebraiske bibel fra studietiden, som står ved siden af, er der er stor plet. Jeg kan huske, at den tykke og smukt indbundne bog engang havnede oven på et saftigt pæreskrog. Mit græske Ny Testamente er fyldt med grammatiske kommentarer i siderne smalle marginer. De bøger har jeg kæmpet med, både i ydre og indre betydning. Og det er den kamp og den nysgerrighed, jeg skriver om i denne bog. For mig er Bibelen en bog, der siden den jul fortsætter med at vække min interesse for verdener, som ikke længere eksisterer, men som alligevel er mulige at berøre gennem disse tekster. Det er både frustrerende og fascinerende aldrig at kunne nå frem til de mennesker, til deres nu. Alligevel holder jeg aldrig op med at forsøge at skabe et sådant møde mellem fortid og nutid. Bogen her har en slagside mod Det Nye Testamente og dermed mod kristendommen. Det er dels på grund af, at jeg har beskæftiget mig med dette i min forskning, dels at jeg har skrevet om og reflekteret over dette i forbindelse med mit job som præst. Det betyder dog ikke, at Det Gamle Testamente ikke er med i denne bog eller ikke interesserer mig, for det gør det. At læse hebraisk og studere teksterne, og at have haft mulighed for at studere i Jerusalem, som jeg gjorde i slutningen af 1980’erne, er noget af det mest fascinerende, jeg har oplevet. Og vil man overhovedet forstå noget af Det Nye Testamente og kristendommen, må man kende rødderne i den hebraiske bibel og i jødedommen.

Men jeg yder ikke Det Gamle Testamente retfærdighed i den her bog. Det gør jeg heller ikke med Det Nye Testamente. Alt er ikke med, alle er ikke med og alt er ikke sagt. Men på denne måde er den her bog Bibelen »på min måde!«

Min måde Hvad »min måde« er, vil blive tydeligt hen ad vejen, men jeg vil alligevel sige lidt om det. Imens jeg skriver dette, kører Humanisternas kampagne »Gud findes nok ikke«. På nettet kan man tage en test, der viser, hvor religiøs man er. Selvom spørgsmålene til dels er unuancerede og man engang imellem bliver helt træt af deres fordomsfuldhed mod og uvidenhed om religion, så synes jeg, at de kritiske spørgsmål til og diskussioner om religion er vigtige at tage i et samfund. Grunden til, at jeg nævner det, er, at mit testresultat siger ret meget om den »type« kristen, jeg er. Mit testresultat lød: »Du er religiøs. Samtidig tyder dine svar på, at du har et åbent sind.« Ja, lige præcis, tænkte jeg. Der er ingen modsigelse i at være religiøs og åben, det er kun en fordom, at religiøse generelt er lukkede om sig selv og deres eget, fordømmende og forstokkede. For mig står tvivl, kundskabssøgen og kritik ikke i modsætning til det at være et troende menneske. Jeg er ikke bange for spørgsmål, eller for hvad jeg kan finde, når jeg leder efter kundskab. Men alle spørgsmål er måske ikke interessante, og kundskab og viden er jo noget, som vi skal blive ved med at tage op til fornyet overvejelse og finde på ny. Det er ikke kun troende, som behøver at have et åbent sind. Det gør alle, såvel den troende som ateisten og naturvidenskabsmanden/-kvinden. 18

Når man beskæftiger sig med teologi, arbejder i kirken og derefter begynder at forske, og tillige er kvinde, så er det ikke helt underligt, at spørgsmål om kønsroller bliver ved med at dukke op. Jeg har i lang tid studeret spørgsmål om køn og genus. Det har været utroligt interessant og givende – men også skræmmende. At jeg reflekterer meget over disse spørgsmål, præger denne bog. Men uanset om vi er religiøse eller ej, uanset om vi er kvinder eller mænd, uanset hvad vores baggrund er eller hvilken seksuel orientering, vi har, så er vi først og fremmest mennesker. Den indstilling gennemsyrer også Bibelen – Sådan har du aldrig fået den før.

Nogle forklaringer Jeg henviser nogle gange til bibeltekster ved deres almindelige forkortelser; for eksempel Mark, ikke Markusevangeliet. Længst fremme i bogen er der en fortegnelse over Bibelens bøger og deres forkortelser. Tre af evangelierne, Matthæusevangeliet, Markusevangeliet og Lukasevangeliet, har ensartede fortællinger, og når jeg henviser til nogle af dem, så gør jeg det oftest til én af versionerne og ikke til alle tre. Disse tre kaldes de synoptiske evangelier eller synoptikerne, netop fordi de for en stor dels vedkommende bygger på fælles kildemateriale. Johannesevangeliet, som er det yngste evangelium, idet det er blevet til omkring år 90 e.Kr., bygger også på andre kilder end synoptikerne gør og har et stykke hen ad vejen en helt egen stil og symbolverden. Den der vil se, hvordan forfatterne med små (og interessante) forskelle gengiver begivenheder, kan for eksempel slå op i Matt 6,9-13 og Luk 11,2-4 og sammenligne bønnen Fader vor. 19

Et lille sidespring: Det vakte stor debat, da den nye oversættelse (1981) af Fader vor blev indført i kirkernes gudstjeneste med ordlyden Vor Fader [samme debat gjorde sig gældende ved den nye danske oversættelse i 1992 O.a.]. Den gamle oversættelse har helt naturligt en værdi, ikke mindst fordi det er den bøn, mange mennesker kan udenad. Men hvis man studerer den græske tekst, så er den nye version mere tro mod originalteksten. Fader vor er i evangelierne en bøn med et meget enkelt sprog. Jesus siger faktisk »far«. Den er folkelig, og det spejler man nu i oversættelsen. Det er spændende, når oversættelsen af disse gamle ord vækker reaktioner. Det viser, hvordan tekster bliver ét med deres kultur og med menneskene i den. Fader vor har en værdi i det sidstnævnte, mens Vor fader er mere tro mod den oprindelige tekst, så jeg bruger begge to. Jeg afstår fra den almindelige (og rigtige!) brug af altid at henvise til både kapitel og til vers, bortset fra enkelte steder. En henvisning bliver altså til Dom 9, hvis jeg for eksempel skriver om vers 1-7 i det kapitel, og altså ikke til Dom 9,1-7, som ville være det mest korrekte. Dette gør jeg for at slippe for mange unødvendige tal i teksten, og den der har en Bibel, finder let stederne ved henvisningerne til kapitler.

Annika Borg Annika borg (f. 1965) er teolog og præst i Svenska kyrkan, forfatter, foredragsholder og underviser. Har skrevet afhandling om køn og bibeltolkning. Er flittig debattør og medvirker regelmæssigt i radio og tv, blandt andet i det svenske P1’s »Tankar för dagen« og P4’s »Tänkvärt med Annika«, ligesom hun også gennem længere tid har skrevet om livsspørgsmål i magasinet amelia.

246

247

248