Page 1

Gerda Neergaard Jessen

B ølle og Bibelen Spaghettigudstjenester for de 2-99 årige

Omslag_Bølle.indd 1

27-08-2012 09:18:51


Bølle og Bibelen


Gerda Neergaard Jessen Bølle og Bibelen Spaghettigudstjenester for de 2-99årige 1. udgave, 1. oplag 2012 © Forfatteren og RPF – Religionspædagogisk Forlag 2012 Layout og grafisk tilrettelægning: Tina D. Laursen Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. ISBN: 978-87-7495-234-3 RPF – Religionspædagogisk Forlag Frederiksberg Allé 10 DK – 1820 Frederiksberg C Tlf: 33 24 92 50 www.rpf.dk


GERDA NEERGAARD JESSEN

Bølle og Bibelen Spaghettigudstjenester for de 2-99årige

RPF

Religionspædagogisk Forlag


Indhold At komme i gang................................................

7

Alt det praktiske..................................................

10

En spagettigudstjenestemodel..............................

14

Gudstjenesterne Abraham............................................................

19

Jerikos mure.......................................................

24

Samson..............................................................

28

Daniel................................................................

32

Jul med kejser Augustus......................................

37

Kongesønnens bryllup.........................................

42

Den barmhjertige samaritaner.............................

47


Den gode hyrde . ...............................................

53

Den fortabte søn.................................................

58

Vandringen på søen............................................

65

Fodvaskningen...................................................

71

Opstandelse ifølge Peter......................................

76

Opstandelse ifølge Cæsars soldat........................

80

Sange og salmer................................................

89

Bilag.................................................................. 102 Nyttige links og tips............................................. 109


At komme i gang I sommeren 2008 fik jeg, sammen med et nyt embede, fornøjelsen af at skulle holde spaghettigudstjenester. Jeg har tidligere som præst holdt masser af børnegudstjenester, mest om søndagen. Dermed var det gudstjenester, der havde højmessens præg, og som havde en meget bred målgruppe, fra de mindste til de faste kirkegængere, der ofte hører til den ældre del af befolkningen. Nu skulle jeg lave gudstjenester med en primær målgruppe; nemlig de 2-6årige og deres forældre, og gudstjenesten skulle ligge en hverdagseftermiddag. Dermed var der givet helt andre rammer. Det blev hurtigt klart for mig, at gudstjenesten ikke måtte være for lang; små børn kan ikke være koncentrerede meget mere end 25-30 minutter, og skulle vi endvidere nå spisning og leg og være færdige i god tid inden sengetid kl. 19, satte det tidsmæssige begrænsninger. Der er naturligvis også sproglige begrænsninger, der gør sig gældende. Derfor er der ikke mange af salmerne i Den Danske Salmebog, der er egnede til en spaghettigudstjeneste, men jeg har måttet søge meget enklere salmer og sange. Indholdsmæssige og teologiske begrænsninger gives næppe, men vil man i en spaghettigudstjeneste følge højmessens grundform vil det være at ramme forbi målet; nemlig at give de 2-6årige en introduktion til kirkerummet, til enkelte bibelske historier, Fadervor og at give forældrene inspiration til brug ved aftenbøn. Spaghettigudstjenester er blot én ud af en lang række tiltag, der gennem den sidste snes år er blevet helt almindelige i folkekirkens forkyndelsesarbejde, og for præsten er det altså endnu en gudstjeneste, der lægges ned mellem ugens mange øvrige gøremål. Derfor stod det mig hurtigt klart, at spaghettigudstjenesterne ikke måtte være arbejdskrævende på samme måde, som en traditionel børnegudstjeneste ofte er, hvor der fx bruges tid på sammensætning af kostumer, øvetid med børn og opstilling af scener. Så enkelthed og gentagelse i formen er målet. Dette har desuden to pædagogiske 7


sidegevinster. Små børn holder af genkendelighed. Det giver tryghed og genkendelsens glæde at få lov at synge de samme små sange, hver gang de kommer i kirken. Og derudover virker det opdragende til højmessen, der jo har en helt fast liturgi søndag efter søndag. Spaghettigudstjenesterne her i bogen følger derfor en fast liturgi, som vil fremgå af hvert kapitel. Det er en lettelse for præsten, der ikke behøver at opfinde den dybe tallerken hver gang, men som til enhver anden gudstjeneste med fast liturgi kan ”nøjes med” at koncentrere sig om at udfylde de givne rammer. Bogen består af en række forslag til gudstjenester, der er bygget op som dialoger mellem præsten, handskedukken Bølle og en bibelsk person. Det optimale er, at der ikke anvendes manuskript. Om ordene falder præcist, som der står i manuskriptet, er underordnet. Autenticitet og nærvær er vigtigere.

Hvorfor spaghettigudstjenester? At holde småbørnsgudstjenester på hverdagseftermiddage er at give forældrene en hjælpende hånd til at opfylde dåbsbefalingens ord om at lære dem alt det, som jeg har befalet jer (Matt 28,21). Mange unge forældre i dag vil gerne oplære deres børn i den kristne tro, men mangler indsigt og redskaber og er derfor glade for den hjælp, vi som kirke kan give dem. Børnene holder af spaghettigudstjenesterne. Når man mange steder oplever igen og igen at holde gudstjenester, hvor kirken er stuvende fuld af småbørnsfamilier, så er det, fordi der er noget godt for børnene at komme efter. Bibelhistorien er det bedste, vi kan give vores børn, og på trods af den udbredte uddeling af børnebibler ved dåben, er der mange børn, der kun hører bibelhistorie, når de kommer til spaghettigudstjeneste. Men ikke kun forældre og børn har glæde af denne type gudstjenester. Menigheden som sådan drager også fordel af at blive udvidet til en større, måske knap så eksklusiv kreds. Spaghettigudstjenesten er akkurat lige så ”rigtig” og legitim som søndagens højmesse, for også her forkyndes evangeliet og velsignelsen lyses over menigheden. Selv blev jeg klar over dette, da et forældrepar sagde til mig, at de ”jo aldrig før havde været kirkegængere, før de begyndte at gå til spaghettigudstjenester”. Det vil sige, at forældrene i deres egen selvforståelse rykker ind i en kreds, de ellers ikke havde hørt til i; nemlig kredsen af kirkegængere, hvilket gør deltagelse i andre typer af gudstjenester lettere. 8


Jeg har også oplevet, at interessen for at deltage i menighedsrådsarbejdet er stor blandt spaghettigudstjenesteforældre. De har fået etableret et forhold til kirken, som måske sidst var der, da de gik til konfirmationsforberedelse, måske aldrig, og nu vil disse unge forældre i 30’erne gerne bruge en del af deres sparsomme fritid i menighedsrådsarbejde for deres kirke. Endelig er det noget af det morsomste, man får lov til at lave som præst! Det er ikke et uvigtigt argument, at der er et stykke arbejde her, der kan få en til at gå smilende i seng. Og pædagogisk er det ikke vanskeligt, idet forældrene er med og sørger for, at der er nogenlunde god opførsel blandt børnene. Det er simpelthen sjovt at holde spaghettigudstjenester!


Alt det praktiske Ressourcer Som præster eller sognemedhjælpere er vi ansat i vidt forskellige sogne med forskellige økonomiske og menneskelige ressourcer. Inden man går i gang med at afholde spaghettigudstjenester, er det derfor vigtigt at overveje, hvilke ressourcer der er til stede til formålet. Denne bogs gudstjenester er alle blevet til i et mindre landpastorat, hvor der ikke er de store økonomiske midler at gøre med. Til gengæld er kirkelivet båret af en stor gruppe frivillige, sådan at det ikke er svært at finde folk, der vil hjælpe med den praktiske afvikling. Er man ikke ansat i et pastorat, hvor der er økonomi til at ansætte folk, må det først overvejes, om der er folk, der trofast vil bakke op om den praktiske afvikling af arrangementet. Det kan være nødvendigt at gøre det meget klart for et menighedsråd, der ønsker spaghettigudstjenester, at det vil kræve, at de selv tager tørnen som skuespiller eller borddækker – igen og igen. Ellers er det ikke en mulighed at lave spaghettigudstjenester.

Personale For at kunne følge de forslag, jeg giver her i bogen, skal der udover præsten være to, som er medskuespillere. Helst to faste deltagere, som kender formen. Hos os er det kirkesangeren, der er handskedukkefører og en frivillig, der spiller en bibelsk figur. Hvis man har en sognemedhjælper ansat, er det oplagt, at sognemedhjælperen har en bærende rolle. Organisten skal være villig til at spille rytmisk og melodier, der ikke står i koralbogen. Og hvis man, som vi gør her, slutter hele arrangementet af med ½ times sanglege, skal organisten måske også spille til her. Nogle kirker har et professionelt personale i sognegården, der kan tage sig af alt vedr. spisningen, men har man ikke det, må der sættes et ”spaghettihold” sammen. Det skal være et hold af medhjælpere, der på 10


skift hjælper med at dække borde, servere og rydde op bagefter. Holdets størrelse sammensættes alt efter hvor mange, der deltager. Hos os hjælper tre frivillige hver gang, udover sognegårdens ansatte husmor. Det er et passende antal medhjælpere til 70-90 deltagere.

Annoncering og antal af gudstjenester Der skal budgetteres til annoncering i lokalavis og til plakater, der bør hænges op efter aftale, hvor småbørnsfamilier kommer; fx i institutionerne og dagligvareforretningerne. Nogle steder skrives rundt til alle småbørnsfamilier med invitation og datoer én gang årligt. Hvor ofte, der holdes spaghettigudstjenester, er igen et spørgsmål om ressourcer; økonomiske såvel som menneskelige. Her holder vi fire spaghettigudstjenester om året; to i sensommeren/begyndende efterår og to om foråret. Vi holder dem på det tidspunkt, fordi vi der har mulighed for at komme ud at lege med børnene efter spisningen. Men spaghettigudstjenesterne er meget efterspurgte, og derfor er de nu to gange om året også trukket ud af kirkerummet, hvor der holdes én i festteltet til sommerens byfest og én i forsamlingshuset i forbindelse med borgerforeningens juletræsfest. Her er der dog ingen fællesspisning bagefter, men gudstjenesten har den samme grundstruktur.

Rekvisitter De skiftende rekvisitter til gudstjenesterne er meget enkle; mange ting har jeg fundet som genbrug eller i mine børns udklædnings- og rollespilsudstyr. Under overskriften for hver gudstjeneste er anført hvilke rekvisitter, der skal medbringes. Dog er det nødvendigt med nogle få gode investeringer: En bærbar computer og projektor til at vise sange på, en skattekiste (el. lign.), en handskedukke og meget gerne Den store Bibel. Det er meget arbejdsbesparende, når først disse få faste rekvisitter er anskaffet, for nu gælder det så at sige blot om til hver gudstjeneste at fylde disse ud. Bag i bogen er links til, hvor rekvisitter kan købes.

Skattekisten Hver gudstjeneste begynder med, at dagens tema sættes ved hjælp af den rekvisit, der gemmer sig i skattekisten. Kisten skal ikke være for lille, 11


for der skal kunne gemme sig større effekter i den. Jeg bruger en gammel rejsekiste, som vil kunne købes på mange loppemarkeder. Skattekisten har sin plads i korbuen. Der kan selvfølgelig også bruges andet – fx en gammel kuffert.

Handskedukken Handskedukken er vigtig, for den er genkendelig selv for de helt små. Jeg har forsøgt at holde en dagplejegudstjeneste uden vores handskedukke, Bølle, med det resultat at de små hele tiden spurgte, hvor Bølle var! Handskedukken dukker op på kanten af prædikestolen som et fast led i gudstjenesten. Dukkeføreren kan sidde på en lille taburet på prædikestolen og have sine replikker klistret fast med tape af typen englehår, der ikke ødelægger malingen. Dukken skal være stor, gerne 65cm eller større, og skal kunne bevæge hånd og mund. Dukken Bølle i bogen her er fem år gammel og går i børnehave, og der bør derfor vælges en dukke, der kan passe til den beskrivelse. Dukkeføreren skal øve sig i stemmeføring og placering af dukken.

Den store Bibel Model 1: Den store Bibel af træ Endelig har vi Den store Bibel. Den store Bibel er i bund og grund et skab, der er så stort, at et voksent menneske kan stå i det. Skabet er malet som en autoriseret udgave af Biblen. Hos os er Biblen fremstillet af frivillige. Den kræver arbejde at fremstille, at flytte mellem spaghettigudstjenesterne, og at der er plads til opbevaring af den. Men den er et spændende og flot element i spaghettigudstjenesterne og værd at have med at gøre. Under gudstjenesten har den sin plads ved siden af skattekisten i korbuen. Arbejdsbeskrivelse til Den store Bibel findes i bilag 1 bagest i bogen.

Model 2: Den store Bibel af panelgardiner Alternativt kan en noget lettere version bestå af en ramme med form som en dør, der måler 220x120cm. Rammen forsynes med tværgående lægter nederst til balance, og herpå monteres top- og bundskinne til panelgardiner. For at dekorere gardinerne som en Bibel, kastes et billede af den autoriserede Bibel op på gardinerne med projektor. Billedet tegnes op med blyant og males derefter op med stofmaling. Gardinerne trækkes til side, når Biblen åbnes. 12


Model 3: Endelig kan den bibelske person komme frem bag altret.

Menu Her har vi en ansat husmor, der laver maden efter samme opskrift hver gang: Pastaskruer med kødsovs, gulerods- og agurkestave samt flûtes. Og kaffe til forældrene. Andre steder kaldes gudstjenesterne ”Pizzagudstjenester”, og så bestilles pizzaen udefra, eller anden mad bestilles lokalt. Skal måltidet være gratis, eller skal der betales for det? Her vælger vi, at børn betaler 10 kr., voksne 20 kr. og en hel familie betaler højst 50 kr.

Leg efter spisningen Nogle steder bruges mange ressourcer på forskellige underholdende indslag efter spisningen. Det er efter min mening skudt over målet, da vi har at gøre med meget små børn, der holder af gentagelser. Så vi synger og leger sanglege ca. en halv time, inden vi slutter. Forældre og evt. bedsteforældre er ofte glade for at deltage, for det minder dem om deres egen barndom, og børnene får hurtigt favoritter, som de kræver gang på gang. En god organist, der kan ledsage musisk på et akustisk instrument som guitar eller harmonika er vigtigt, når mange deltager. Gode sanglege, som forældrene også kender og kan synge med på, er fx Bjørnen sover, Bro-bro-brille, Der kom en mand fra det Røde Hav og Så går vi rundt om en Enebærbusk. Der er meget mere inspiration at hente i fx Alberte synger med de små, Politikens forlag. Det er passende med ca. tre sanglege på en aften og altså gerne gentagelser. Her har vi ikke plads inden døre til legen, så vi holder spaghettigudstjenesterne på årstider, hvor det er muligt at gå udenfor med børnene.

13


En spagettigudstjenestemodel En spaghettigudstjeneste begynder kl. 17.00. Så er forældrene nået hjem fra arbejde og har hentet børn, og det passer med, at der kan spises ca. 17.45. Børn og voksne ankommer til musik; fra ca. 16.50 spiller organisten kendte børnesange. Organistens placering er i korbuen, hvor han eller hun kan have god kontakt med præst og menighed. Der spilles på klaver eller et akustisk instrument. Her er vi glade for harmonikaen, der efter middagen også er god til at ledsage sanglege på græsplænen. Klokkeringningen efterfølges ikke umiddelbart af bedeslag, men af præstens velkomst. Velkomsten afsluttes hver gang af en præsentation af sanger, organist og kirketjeneren, der nu vil ringe bedeslag. Børnene spørges, om de kan huske, hvor mange bedeslag, der vil komme. Og så tæller vi alle højt og viser på fingrene, hvor langt vi er kommet. Alle sange og salmer findes bagerst i bogen.

Oversigt I kirken  Kl. 16.50: Musik i kirken på akustisk instrument. Gerne genkendelige børne-sange som ”Skorstensfejeren gik en tur”, ”En lille frø i mosen sad”, ”Lille Lise” eller lignende  Klokkeringning uden bedeslag  Velkomst ved præsten, hvor personalet præsenteres, og dagens emne samt ideen med at tælle med på bedeslagene kort introduceres

14


Bedeslag. Alle tæller med på fingrene  Indgangsbønnesang  Skattekisten åbnes af præst og børn. Dagens skat vises frem til børnene med samtale om, hvad det er  Salme  Dialog med handskedukken, der dukker frem på prædikestolen  Salme  Den store Bibel åbnes af præst og børn  Dialog med bibelsk person  Fadervor  Det trefoldige amen øves  Aronitisk velsignelse med trefoldigt amen  Salme  Præst: Tak for nu. Annoncering af udgangsbønnesang, spisning og dato for næste spaghettigudstjeneste  Udgangsbønnesang  Kl. 17.30 (ca.): Postludium og udgang

I sognegården  Kl. 17.45 (ca.): Spisning  Kl. 18.15 (ca.): Sanglege  Kl. 18.45: Farvel og tak for i dag

15


Bølle er fem år og går i børnehave. Han er lidt fræk og meget nysgerrig og så elsker han historier – især bibelhistorier. Bogen indeholder 13 komplette oplæg til spaghettigudstjenester med udgangspunkt i figuren Bølle, som børnene hurtigt vil kende og elske. Børn helt ned til toårsalderen kan let være med, men der er også godt at hente for forældre og bedsteforældre. Gudstjenesterne kræver få og meget enkle rekvisitter og er lette at tilpasse til den enkelte kirkes lokale forhold.

Omslag_Bølle.indd 4

27-08-2012 09:18:52

Bølle og Bibelen - Læseprøve  

Læs uddrag fra Gerda Neergaard Jessens bog: "Bølle og Bibelen - Spaghettigudstjenester for de 2-99 årige"

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you