Page 1

Ole Riis er dansk religionssociolog, professor ved Institutt for Religion, filosofi og historie, Universitetet i Agder, Norge. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om religion, blandt andet A Sociology of Religious Emotion sammen med Linda Woodhead (Oxford University Press, 2010).

Hvorfor ikke spørge alle religionerne om svar?

Med bogen her bevæger forfatteren sig udover den snævert akademiske verden med en personlig bog om religionernes værdier og betydning for vores liv. ALFA

Ole Riis Åbne vinduer Livets spørgsmål og religionernes svar

Om forfatteren:

Ole Riis

Åbne vinduer er en bog for dig, der ikke altid kan se den store forskel mellem de forskellige religioner, og som mener, der kan være sandhed og mening at hente flere steder. Bogen er skrevet i respekt for religionerne, men den stiller også kritiske spørgsmål til de religiøse traditioner og autoriteter – og til læseren.

Åbne vinduer Livets spørgsmål og religionernes svar


Ă…bne vinduer


Åbne vinduer Livets spørgsmål og religionernes svar 1. udgave, 1. oplag 2012 © Forfatteren og Forlaget Alfa 2012 Layout og grafisk tilrettelægning: Tina D. Laursen Tryk: Gråsten Bogtrykkeri

ISBN: 978 87 7115 058 2 Forlaget Alfa Frederiksberg Allé 10 DK – 1820 Frederiksberg C Tlf: 33 24 92 50 www.forlagetalfa.dk Bogen er udgivet med støtte fra Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond


Ole Riis

Åbne vinduer Livets spørgsmål og religionernes svar

ALFA


Indhold En historie ved bogens begyndelse

7

Åbne vinduer

11

Vindue 1: Livet

17

Vindue 2: Døden

27

Vindue 3: En magt bag det hele

41

Vindue 4: En spirituel dimension

57

Vindue 5: Ondt og godt

77

Vindue 6: Livets øjeblikke

98

Vindue 7: Fortællinger

118

Vindue 8: Troens vejledere

135

Vindue 9: Det kritiske blik

147

Vindue 10: Dig

160

En historie ved bogens slutning

174


En historie ved bogens begyndelse Der var engang... Så ved du, det bare er en historie. Der var engang en klog og god fader, der havde en søn, som han elskede højt. Faderen havde et værksted, og som barn besøgte sønnen tit faderen på værkstedet. Faderen var dygtig, og virksomheden voksede. Da sønnen blev stor, rejste han væk for at afprøve sine egne muligheder. Det gik ikke så godt. Derfor vendte sønnen hjem. Faderen var imens flyttet til en anden by. Nu forsøgte sønnen at fortsætte sin fars værksted. Han spurgte de gamle arbejdere, hvordan faderen havde gjort, og han brugte de manualer, faderen havde lavet. Da det hele kørte efter forbilledet, skrev han og bad faderen om at komme på besøg.


8

Sønnen viste stolt, hvordan alt var som dengang, hans far havde forladt værkstedet. Dampmaskinen var nypudset, og alt værktøjet hang på sin plads. På lageret stod sparkstøttinger, træk-op-grammofoner, foldekameraer, luftskibspropeller og andre flotte ting. Godt nok var kunderne blevet færre; men der var stadig nogle trofaste, som holdt fast ved det fine kram. Sønnen sagde: Se far, jeg gør, som du sagde og gjorde. Har jeg ikke været en god og lydig søn? Faderen sagde: Jo, du er både god og lydig. Du er også dygtig. Mange af tingene er bedre end mine. Jeg ser, du har løst problemet med trækket til lukkeren i kameraet. Det er dygtigt. Men jeg har vist ikke fået forklaret dig meningen. Jeg skulle have fortalt, at du ikke bare skal følge min manual. Men du skal forstå, hvorfor tingene blev lavet på den måde dengang. Jeg ønsker, at du skal overtage og videreføre værkstedet i min ånd. Det betyder, at du laver tingene, så de passer til udviklingen. Ellers får kunderne ubrugelige produkter, og vores trofaste og dygtige medarbejdere vil miste jobbet. Jeg har vist ikke været klog nok som far.


9

Så gav sønnen sin far et stort knus og sagde: Jeg prøvede bare at være god og lydig, men jeg skal også prøve at være klog, som dig, og på min egen måde.


Åbne vinduer Du har sikkert et livssyn. Det skelner mellem det levende og de døde ting. Det viser dig, hvordan du skal forholde dig til livet – til det levende, til andre menneskers liv og til dit eget liv, og det giver dig retning i livet. Dit livssyn er det perspektiv, der kan give dit liv en større mening end blot det at være til stede. Dit livssyn forbinder dit eget liv med andres liv og med alt levende. Det kan give et grundlag for at vurdere, om noget er rigtigt eller forkert, godt eller ondt. I mange tilfælde er menneskers livssyn baseret på en religion. Religionerne er menneskers forsøg på at afklare de store spørgsmål om livets mening. Men selvom dit livssyn ikke er baseret på en religion, kunne der være grund til at forstå, hvordan religionen måske kan svare


12

på livssynets store spørgsmål. Og gennem forståelsen af andre menneskers religion, kan man bedre forstå dem og deres måde at leve på. Bogen skal give dig et grundlag for at afklare dine egne svar. Den vil hverken forsøge at gøre dig religiøs eller til ateist, og den vil heller ikke vælge en bestemt religion for dig. Bogen rejser store spørgsmål, som både religiøse mennesker og skeptikere har stillet sig selv mange gange før. For en fornuftig tro har altid et indslag af tvivl, og en fornuftig religionskritik prøver at forstå religionens grundlag. Bogen vil sætte en proces i gang, der kan hjælpe dig til at finde et svar, som du tør tro på ud fra forudsætningerne i dit eget liv. Det er ikke en lærebog om religionerne. Og du vil sikkert føle behov for at få flere oplysninger undervejs. Du kan læse i bøger, spørge mennesker eller opsøge netsider. Du må selv vurdere, hvilke oplysninger du har brug for. Du må også selv vurdere, om oplysningerne er korrekte, og om de giver dig et troværdigt grundlag for dit livssyn.


13

Bogen stiller mange spørgsmål, men den peger ikke frem mod et bestemt svar. Mit personlige svar er præget af min egen baggrund. Jeg er døbt i folkekirken, men mine forældre var absolut ikke religiøse. Første gang jeg kom i en kirke siden dåben var sammen med min mormor til juleafslutning på min fætters skole. Lige hvor jeg sad, skulede en livagtig figur af en blødende mand ned på os. Det var uhyggeligt! Jeg blev sendt i samme skole som min fætter. Det var en privatskole med et religiøst program. Vi sang endda salmer i regnetimerne. Hver morgen bad vi fællesbøn i gymnastiksalen: ‘I vor herre Jesu navn, Gud bevare vor konge og vort fædreland’. Mine forældre arbejdede i ferierne, så da jeg blev større blev jeg sendt til Bellosguardo, en katolsk børnekoloni i Italien. Hver morgen og hver aften bad vi et Avemaria på terrassen. Vi bad bordbøn ved alle måltider. Der var et krucifiks på væggen i sovesalen. Hvis nogen var uartig, gik alle børnene på en række forbi dem og sagde: ’peccatore’ – synder! Det prøvede jeg også selv. Jeg har derfor lige fra barndommen gået med mange


14

spørgsmål til religionerne. Det har sikkert også haft betydning senere. Jeg blev uddannet som sociolog med speciale i samfundsvidenskabelige metoder. Når jeg slog ind på religionssociologi var det, fordi religion er en vigtig nøgle til at forstå mennesker og samfundet. I mine religionssociologiske studier forsøgte jeg at forstå, hvordan religioner præger menneskers livssyn på mange forskellige måder. Jeg har gennem mine studier fået stor respekt for en række mennesker, hvis livssyn præges af forskellige religioner. Nogle kalder sig protestant, nogle katolik, jøde, muslim, buddhist, hindu, nogle er spirituelle uden etikette, og nogle kalder sig ateister. Det er respekten for disse mennesker, som er bogens ledetråd. Der er en kristen overvægt i bogens eksempler. Det skyldes, at min viden om andre religioner er mere begrænset. Desuden må jeg indrømme, at jeg føler en særlig tilknytning til den religion, der vover at pege på et lidende medmenneske som udtryk for guddommen. Mine egne svar bygger på mine forudsætninger. Du må svare ud fra dine egne livserfaringer og værdier, og dine


15

svar kan nemt være forskellige fra mine. Bogen lægger op til, at du forholder dig selvstændigt til religionerne. Den lægger ikke op til, at du kan mikse livssyn efter smag og behag, for opgaven er svær, hvis livssynet skal holde i livskriser. Bogen åbner for at forstå meningen i andre livssyn end dit eget. Det betyder ikke, at alle religioner dybest set er ens. Religionerne har forskellige konsekvenser for dit liv og vores fælles liv. Bogen lægger op til at tage religionerne alvorligt. Det betyder ikke, at alle religioner er lige gode eller dårlige. Bogen lægger op til en kritisk vurdering af religiøse autoriteter. Det betyder ikke, at du skal forholde dig skeptisk afvisende til al vejledning om de store livsspørgsmål. Det er svært at håndtere dem alene. Bogen stiller spørgsmål til de religiøse traditioner. Det betyder ikke, at du skal forkaste dem, blot fordi de er umoderne, og vende dig til de livssyn, der er på mode. Det er ikke sikkert, at de livssyn, der er oppe i tiden, er langtidsholdbare. Måske består de ikke livets svære prøvelser. ’At åbne vinduer er al religions mål’. Sådan skriver den muslimske digter Rumi i 1200-tallet. Bogen her


16

vil hjælpe dig med at finde svar. Ikke ved at give dig svarene, men ved at stille spørgsmålene – at åbne vinduerne…


Vindue 1:

Livet

Hvad vil det sige at leve, og hvordan kan livet få mening? Hvornår begynder livet? Hvornår bliver du til dig selv? Er du den samme hele livet? Hvem stammer du fra, og hvem hører du til? Vi er en del af en levende verden. Vi lever, fordi vi har fået evnen til at suge energi fra naturen – i form af lys, varme og mad. Vi er en del af en stor, levende organisme. Der var liv, før vi blev født, og der vil være liv, efter at vi er døde. Levende organismer kan avle nyt liv. I kemien kan man skelne mellem stoffer, som er en del af den levende organisme, og stoffer som er dødt stof. De ligner hinanden på mange punkter, og kemien har endnu ikke kunnet forklare, hvordan forskellen er opstået, hvordan livet blev til.


18

Tankerne om meningen med livet må begynde med en idé om, hvad liv er. Et liv begynder ved forplantningen, når to celler smelter sammen og danner en ny organisme. Organisk set begynder et menneskes liv, når faderens sædcelle og moderens ægcelle smelter sammen. Nogle nye organismer dør, inden de er modnet til et selvstændigt liv. Det er først efter fødslen, at man taler om organismen som et nyt med-menneske med eget navn. Spørgsmålet om meningen med dit eget liv forudsætter, at du har en identitet. Du skal kunne identificere dig som et bestemt menneske blandt medmenneskene. Navnet – Ole, Rita, Nadjima, Ingrid – er et holdepunkt, der kan udpege et menneske og fastholde, hvem det er. Navnet er ikke tilfældigt. Vi har tradition for at give et barn et kaldenavn og et slægtsnavn. Tidligere ville man give flere navne til en person: Et kaldenavn, som blev brugt i familien, som Anne, et slægtsnavn knyttet til faderen, som Olsen, et stednavn, som Lysgaard, måske et funktionsnavn, som smed, møller eller bager,


19

og måske en titel som greve eller professor. I den elektroniske tidsalder kan man skifte navn, fordi identiteten fastsættes med et fødselsnummer. Den kristne dåb markerer, at barnet er en del af et større fællesskab. I de fleste familier i Danmark sker dåben i en kirke, hvor en præst hælder vand på barnets hoved, velsigner det ved at slå kors for det, og døber det i ’Faderens, Sønnens og Helligåndens navn’. Samtidig pålægger præsten forældrene og tre ’faddere’ at oplære barnet i den kristne tro. Med dåben bliver barnet ikke bare knyttet til sin familie, men til hele den kristne kirke. Dåbshandlingen udtrykker, at alle i menigheden har et medansvar for barnets trivsel. Barnedåb er en ret speciel handling. I de fleste religioner optages man først rituelt, når man er blevet moden. Den nærmeste parallel til barnedåben er fremstillingen og omskæringen af drenge i den jødiske synagoge – som også gjaldt Jesus.


20

I de første leveår er man helt afhængig af andre menneskers pleje. Man har ikke noget sprog, men kan påvirke med lyde, fagter og handlinger. Man udvikler en særlig tillid til bestemte mennesker. Man ved, at de vil give én varme, tryghed og pleje. Især de første leveår er præget af oplevelsen af, at man er afhængig af og tryg ved bestemte mennesker. Men hele menneskets liv er præget af afhængighed af ens medmennesker. Hvis et menneske skulle leve helt alene fra barndommen, ville det gå til grunde. Derfor er det forståeligt, at religionerne overfører den grundlæggende oplevelse af et tillidsforhold mellem barnet og dets mor eller far til forestillingen om et større væsen. Det udtrykker, at også selvstændige mennesker er afhængige af en tryghed og tillid, som bygger på, at alle har en fælles oplevelse af et afhængighedsforhold til hinanden. I vores kultur tager vi for givet, at hvert menneske bærer på en fast og uforanderlig indre kerne. Vi ændrer udseende gennem livet, og vi ændrer os efter, hvem vi er blandt. Der kan ske store forandringer i vores


21

Vi får livet som en gave. Fordi vi er tænkende væsner, søger vi efter en mening med livet. handlemåde og selvopfattelse gennem livet. Alligevel mener vi, at man er det samme menneske. Dette syn på vores identitet stammer sikkert fra de religioner, der mener, at hvert menneske har en sjæl, en evig kerne. Nogle religioner mener, at formålet med livet er at fastholde denne kerne og sikre den evigt liv, eller at den fødes igen i en ny form. For ’sjælen’ er ikke nødvendigvis knyttet til den identitet, vi selv oplever. Nogle religioner opfatter frelse som at opløse det jordiske selv og smelte sammen med Buddha eller Gud. Religionerne udfordrer dermed til at tænke over, hvem man er: om man har en indre, fast kerne, eller om man forandres i form og indhold, om man ændrer karakter, om man er i bevægelse – og i så fald, om man forandres til noget bedre.


22

Livet begynder med forplantningen. Mange religioner mener, at menneskets forplantning er hellig. Stammereligionerne har ritualer, som beder om frugtbarhed i naturen og i familien. Nogle religiøse ritualer dyrker latter og seksualitet. Hinduismen indeholder et forårsritual (holi), hvor folk kaster farver på hinanden og pjatter og ler. Ritualet henviser til fortællingen om guden Krishnas forhold til hyrdinderne og hans seksuelle forening med hustruen Radha. I den vestlige kultur har man adskilt det kødelige og det åndelige. Mange mener derfor, at frugtbarhedsritualer og folkefester ikke hører til i en seriøs religion. Men i vores fortid var festlighederne ved jul, faste og midsommer ret løsslupne, og asketiske præster forsøgte derfor at bremse dem. De store religioner opfatter det levende som en guddommelig gave. Guds velsignelse af mennesket lyder i den jødiske Bibel (Tanakh): ‘Herren skal give dig goder i overflod, frugt af dit moderliv, frugt af dit kvæg og frugt af din jord i det land, Herren tilsvor dine fædre at give dig’. Denne velsignelse kaldes på hebraisk


23

’berakhah’. Meningen er, at menneskene er forvaltere, som skal pleje og tage vare på Guds naturlige gaver. Det handler ikke bare om at udnytte, forbruge og kassere gaverne. Mange religioner udtrykker forholdet til naturens gaver ved rituelle ofre, hvor man viser respekt for det døde dyr, eller ved en bordbøn, hvor man udtrykker, at maden er en gave fra naturen og medmenneskers arbejde. Det er ikke bare en vare, man køber, eller en ting, man kan bruge og smide væk. De protestantiske kirker benytter som afrunding af gudstjenesten den velsignelse, som efter den jødiske tradition blev indført af ypperstepræsten Aron: ‘Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred’. Det udtrykker, at man overgiver sig til Gud og modtager hans kærlighed. Vi får livet som en gave. Fordi vi er tænkende væsner, søger vi efter en mening med livet. Nogle opfatter livet som en prøvelse. Mange hinduer og buddhister tror, at vores plads i dette liv er resultatet af tidligere liv, og


24

at vores handlinger i dette liv bestemmer, hvad vi fødes til i et kommende liv. Nogle kristne og muslimer tror, at livet er en eksamen, og at vi efter døden bliver vurderet til evig straf eller evig belønning. Nogle buddhister tror, at dette liv er et stadie på en lang rejse fra de jordiske lidelser til en frigørelse fra det jordiske selv til en sammensmeltning med det åndelige Nirvana. Buddhismen rummer en advarsel mod at knytte sig til det materielle, dødelige jordiske liv. Efter at den historiske Buddha havde opnået oplysning, sagde han: ‘Alt brænder. Øjet brænder, alle sanser brænder, tankerne brænder. De brænder med begærets ild. Der er vrede, uvidenhed, had, og så længe, som ilden finder brændbare ting, så længe vil den brænde; og der vil være fødsel og død, forfald, suk, fortvivlelse og sorg. Når man indser det, vil en elev af Dharma se de fire ædle sandheder og vandre på helliggørelsens ottefoldige vej. Han vil blive bevidst på sit øje, bevidst om alle sanser, bevidst om sine tanker. Han vil kaste lidenskab bort og blive fri. Han vil blive frigjort fra selviskhed og opnå den velsignede Nirvana-tilstand’.


25

Det kan høres som et meget sort syn på det jordiske liv. Men buddhismen rummer både en ’hård’ side (diamanten) og en blød side (maven). Den bløde side sætter pris på menneskets jordiske liv. I Tokyo er der en bar, hvor man kan nyde en eksotisk drink, mens en buddhistisk munk siger en bøn foran et alter. Meningen er, at man også i hverdagslivets nydelser kan få et glimt af Buddha-naturen, selvom disse nydelser i sig selv er tomme eller banale. Hvert år er der et ritual ved et tempel i Tokyo, hvor man siger tak til sine brugte synåle. Dermed udtrykker man, at man kan værdsætte det store i de små, banale ting i hverdagen. For en søgen efter oplysning betyder ikke, at man er ligeglad med den jordiske hverdag. De små dagligdags udfordringer kan man betragte som en naturlig vej til oplysning eller frelse. Målet er at opnå en oplyst Buddhatilstand, hvor man forenes med altet i en universel kærlighed. I sidste ende kræver det, at man forlader bindingerne til verden og til egoet.


26

Religionerne rummer altså forskellige synsvinkler, der kan sætte det menneskelige liv i et større perspektiv, så det ikke virker bestemt af tilfældigheder eller af en uigennemskuelig skæbne.


Ole Riis er dansk religionssociolog, professor ved Institutt for Religion, filosofi og historie, Universitetet i Agder, Norge. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om religion, blandt andet A Sociology of Religious Emotion sammen med Linda Woodhead (Oxford University Press, 2010).

Hvorfor ikke spørge alle religionerne om svar?

Med bogen her bevæger forfatteren sig udover den snævert akademiske verden med en personlig bog om religionernes værdier og betydning for vores liv. ALFA

Ole Riis Åbne vinduer Livets spørgsmål og religionernes svar

Om forfatteren:

Ole Riis

Åbne vinduer er en bog for dig, der ikke altid kan se den store forskel mellem de forskellige religioner, og som mener, der kan være sandhed og mening at hente flere steder. Bogen er skrevet i respekt for religionerne, men den stiller også kritiske spørgsmål til de religiøse traditioner og autoriteter – og til læseren.

Åbne vinduer Livets spørgsmål og religionernes svar

Åbne vinduer - En læseprøve  

Tekstuddrag fra Ole Riis' ny bog "Åbne vinduer - Livets spørgsmål og religionernes svar".

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you