Folkeskolen nr. 05, 2023

Selvværdsprojekt

Tal med børn og unge før sociale medier gør det

Download Doves gratis uddannelsesmateriale, som har alt, hvad en lærer behøver for at organisere en 45-minutters selvværdsworkshop for en klasse med 11-14 årige. Workshoppen fokuserer på hvordan urealistiske skønhedsidealer fører til utilfredshed med egen krop og leder til lavt selvværd.

Vær med til at styrke børn og unges selvværd med denne akademisk validerede workshop.

Download uddannelsesmaterialet: Dove.com/selvtillid

Et frygtsomt forår

Til sommer starter min søn i folkeskolen. Han glæder sig helt vildt. Jeg er sikker på, at han vil møde engagerede og kompetente lærere. Men jeg er bekymret for, om skolerne har resurser til at bakke de lærere op, og om der i det hele taget snart er lærere nok til at tage godt imod ham og de andre børn. 2023 kan nemlig blive et paradoksalt år for den danske folkeskole.

På den ene side har vi en ny regering, som har kastet sig ind i skoledebatten med gode takter og løfter om at lytte, forstå og give skolerne mere frihed.

På den anden side kigger lærerne ind i et brutalt spareår. Alene i årets første to måneder har 89 lærere fået besked om, at der ikke er råd til dem næste skoleår. Mange lærere går et frygtsomt forår i møde med ondt i maven: Er jeg den næste, de skærer væk?

Forklaringen har vi hørt før: Kommunernes økonomi er presset. Denne gang handler det blandt andet om stigende priser, højere energiudgifter, og at ældre- og specialområderne er blevet dyrere. Resultatet bliver en beskåret folkeskole.

Ingen bliver bedre til deres arbejde af at have ondt i maven. Hvis nogen skulle være i tvivl, så har vi en trivselskrise i den danske folkeskole – ikke kun for børnene, men i høj grad også hos lærerne. Igen og igen har vi på Folkeskolen beskrevet problemerne med arbejdsmiljø, stress og udbrændthed.

Konsekvensen kan ikke komme bag på nogen: Dygtige lærere forlader faget, nyuddannede lærere falder fra, nærmest før de får begyndt, og faget mangler tiltrækningskraft hos de unge. 47 procent af lærervikarer svarer i en ny undersøgelse, at vikarjobbet skræmte dem fra at søge ind på uddannelsen. Det er pokkers ærgerligt, for folkeskolen har brug for en frisk start. Og det er lige præcis, hvad den nye regering kan give skolen, børnene og lærerne. Chancen er der nu for at stoppe sparekniven. Man kan ikke spare sig til en bedre skole. Færre lærere betyder lavere kvalitet og i sidste ende et dårligere ry for folkeskolen. Der er brug for det modsatte.

Andreas Marckmann Andreassen, ansvarshavende chefredaktør

Vi er mange, der stadig tror på folkeskolen. Nu kan regeringen vise, at den også gør det.

Igen står folkeskolen for, når kommuners økonomi er presset.

Men man kan ikke spare sig til en bedre folkeskole.

En studiecoach støtter Laura Voldby Madsen i at gennemføre læreruddannelsen på UCN.

SIDE

NY SERIE: HOLD PÅ LÆRERNE

SIDE 14

De lægger selv skema, forbereder sig sammen, er vikar i hinandens timer. 6.-klasseteamet på Maglehøjskolen er selvstyrende.

SIDE 10 Kommunerne varsler lærerfyringer, og allerede nu er antallet højt.

Lærfest 2023

19.-20. april

Tag på fagmesse i Aarhus, og få fyldt både hoved og taske med faglige smagsprøver og konkret inspiration.

– 140 udstillere af læremidler og andre resurser til din hverdag

– Dialog med producenter og redaktører

– Faglige og pædagogiske oplæg

– Dagsaktuelle debatter

– Netværk & videndeling

– Og konferencedag om skoleledelse*

*konferencen finder sted den 19/4 og koster 1000 kr.

Program & tilmelding på lærfest.dk Vi

3 VIGTIGE

Sig ikke, at brok ikke kan betale sig: Den skarpeste kritiker af de nationale test får plads i den ekspertgruppe, der skal give faglige anbefalinger til udviklingen af FOLKESKOLENS NATIONALE FÆRDIGHEDSTEST, som skal erstatte de nuværende overgangstest fra skoleåret 26/27. Det drejer sig om professor Jeppe Bundsgaard fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, som flere gange har krydset klinger om de "gamle" nationale test med blandt andere professor Simon Calmar, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Nu skal de to arbejde sammen om at udvikle et bedre alternativ.

Der er nyt fra den regeljungle, som omgiver folkeskolen. Klagenævnet for Specialundervisning har i sin årsrapport indskærpet, at en skole ikke kan nedsætte undervisningstiden eller fritage en elev for undervisning i fag i stedet for at tilbyde relevant støtte i undervisningen. Kun elever i specialundervisning kan få NEDSAT UNDERVISNINGSTID. At tilbyde elever i almenundervisningen nedsat undervisningstid er en praksis, som klagenævnet jævnligt ser, men den går altså ikke.

Og nu til noget helt andet: I Storbritannien har 100.000 lærere nedlagt arbejdet i protest mod deres løn og arbejdsvilkår. Ifølge den britiske hovedorganisation TUC tjener den gennemsnitlige offentligt ansatte i dag 1.700 kroner mindre om måneden end for ti år siden. Men de britiske lærere er ikke kun fortørnede over deres løn. De står også til at få indskrænket muligheden for at STREJKE i fremtiden. Det britiske parlament har nemlig foreslået at indføre en lov, der øger minimumsberedskabet under konflikter.

Mest læste:

Stoppede som lærer for at redde sin søn

Mest debatterede:

Blog: Mere polarisering, ja tak

København vil se på lavere klasseloft

Fra sommeren 2024 sænkes klasseloftet fra 28 til 26 elever for de yngste klasser i hele landet. Det er den første sænkelse af klasseloftet i omkring 30 år. Men det er ikke ambitiøst nok, mener SF i København. Partiet vil sænke klasseloftet på hovedstadens folkeskoler til 24 for 0.-2. klasse og på de øvrige klassetrin til 26 elever i en klasse.

Et stykke vej til ligestilling i skolen

8. marts spurgte Folkeskolen sine følgere på Instagram om, hvordan det går med ligestillingen i skolen, og resultatet var ikke opløftende. Dagen efter havde 44 procent svaret: "Alle elever behandles ens" , mens 56 procent svarede: "Der er noget vej endnu".

Uden trivsel er læring svært. Og underviser du i en klasse, hvor samtlige elever for nylig er flygtet fra krig, skal du derfor forvente at bruge en hel del tid på at skabe et trygt læringsmiljø. Det konkluderer Nadina Jakobsen, der siden sidste år har været ukrainsktalende underviser i to ud af tre modtageklasser på Sundbyøster Skole i København.

“Når jeg er sammen med eleverne, er

en af mine primære opgaver at skabe forbindelse til børnene og få dem til at være trygge i den klasse, de er i".

De første par måneder måtte lærerne i modtageklasserne justere deres faglige ambitioner, fordi arbejdet med at få eleverne til at falde til tog en del plads. Og selv om de fleste ukrainske elever har gået på skolen i et års tid, fylder opgaven stadigvæk, fortæller Nadina Jakobsen.

Speciallærer Sofie Schou er blevet hyret af Julians forældre til at undervise ham et par timer om ugen. Julian lider af slem skolevægring, og hans forældre er ikke tilfredse med kommunens tilbud. Og efter få timers hjemmeundervisning gjorde Julian store fremskridt. Her er Julian en tur på biblioteket med Sofie Schou.

Foto: Jesper Knudsen

Foto: Peter Helles Eriksen

”Børnene kommer ofte til mig, hvis de har lidt længere spørgsmål, som de ikke kan stille på dansk”

Nadina Jakobsen, ukrainsktalende støttelærer

Ny læreruddannelse i høring med mangler

Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds spillede en stor rolle som del af den udviklingsgruppe, der kom med anbefalinger til en ny læreruddannelse. Nu er bekendtgørelsen bag den nye uddannelse, der skal åbne dørene til sommerens studiestart, sendt i høring, og spørgsmålet er, om parterne kan genfinde deres anbefalinger.

”Overordnet set kan vi godt se udviklingsarbejdet afspejlet i denne her bekendtgørelse, og vi er også rigtig glade for, at der nu er oprettet et forum for læreruddannelsens interessenter, som skal følge op på implementeringen”, siger formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Regitze Flannov.

De lærerstuderendes forperson, Anneline Larsen, er også generelt tilfreds med det udkast, der nu er i høring. Men hun savner særligt to centrale elementer i udkastet.

”Vi var rigtig stolte af, at det i den politiske aftale fremgår, at der skal være mulighed for, at uddannelsesstederne får et mere lokalt særpræg. Men det kommer ikke nok til udtryk i det her udkast”, siger hun.

Dansklærerforening: Er der plads til begejstring?

Anneline Larsen peger på, at ”der er rigtig stor forskel på at være studerende i Skive og i Aarhus”, selv om begge uddannelsessteder hører under Via. Og den forskel skal uddannelsessteder i højere grad kunne dyrke, mener hun.

Forpersonen savner desuden fokus på, at fremtidens lærere kan se frem til mere feedback på uddannelsen.

”Det er rigtig vigtigt for os, at der bliver ret til feedback. Det kan vi sikre ved, at det bliver skrevet ind i bekendtgørelsen”, siger Anneline Larsen.

seb@folkeskolen.dk

Det vækker glæde hos formanden for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion, Ida Geertz-Jensen, at målstyringen er skrevet ud af danskfaget i den nye læreruddannelse. Men hun advarer mod, at faget bliver for akademisk og teknisk.

”Det danskfag, der er brug for ude på skolerne, er ét, som dyrker det langsomme danskfag, hvor fordybelse og kundskabstilegnelse er mindst lige så vigtig som den tekniske del af faget. Det vil være ønskeligt, hvis dette fremgår tydeligere”, skriver Dansklærerforeningen i sit høringssvar til den nye bekendtgørelse for læreruddannelsen.

Foreningen understreger, at der gerne skal være rum og frihed til, at underviserne kan tone og præge deres undervisning, fordi det er

der, de kommende dansklærere skal grundlægge en professionel fagidentitet.

”Sådan som fagbeskrivelsen ser ud nu, er vi i tvivl om, hvorvidt der er plads til dette”, lyder det, og Ida Geertz-Jensen forklarer:

”Det er ikke alle, der vælger dansk, fordi de er klar til at blive dansklærere med stort D. For nogle er valget mellem dansk og matematik pest eller kolera. Men dansk er et stort fag, som fylder meget timemæssigt og i forhold til resten af børnenes liv, så man bliver nødt til at tænde dansklærerflammen på seminariet. Det er vigtigt, at man går derfra og tænker, at det er det fedeste fag i hele verden”, siger hun.

pai@folkeskolen.dk

Udkastet til bekendtgørelsen bag den nye læreruddannelse er i høring. Der mangler mere fokus på skolernes nye opgave som meduddanner og de studerendes ret til mere feedback, mener DLF og Lærerstuderendes Landskreds.

Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds, savner at se mere decentral beslutningskraft til de enkelte læreruddannelser.

Foto: Iben Gad

Sundbyøster Skole i København.

Nadina Jakobsen, ukrainsktalende underviser i modtageklasser

Speciallærer Sofie Schou om hverdagen for mange lærere i folkeskolen.

Børneog

undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) til Information.

“Lærerne siver stille og roligt derhen, hvor de kan få stabile og rolige arbejdsforhold, mens børnene i rabarberkvartererne må leve med ustabile lærerforhold”.

“Det er meget normalt, at børn fra krigsramte lande har humørsvingninger”.

10 ÅR EFTER LÆRERLOCKOUTEN

HUSKER DU?

På Arbejdermuseet kan du opleve lockoutens ”Bayeaux-tapet” - en 13 meter lang perleplade skabt af 150 lærere fra hele landet. Igennem billedfortællinger og refleksioner får vi mulighed for at genopleve konflikten.

Tag familien med og lav din egen protestperleplade.

“Der er møder, møder, møder og opgaver, som slet ikke burde være en lærers”.

Alene i årets første to måneder har 89 lærere fået et fyringsvarsel. Danmarks Lærerforening frygter, at kommunernes pressede økonomi betyder, at lærerne kan se ind i et år med et meget højt antal fyringer.

Mange lærere kan blive fyret i år

ORD Caroline Schrøder ILLUSTRATION Simon Væth

89 lærere har i løbet af januar og februar fået at vide, at der ikke er arbejde til dem på deres skole til næste skoleår. Det viser en opgørelse fra Danmarks Lærerforening, og det er rigtig mange, hvis man sammenligner med årene før. I løbet af hele 2021 blev 104 lærere varslet afskediget, mens 175 lærere fik den samme besked i 2022.

Udviklingen på bare to måneder er voldsom og alvorlig, mener Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF).

“Det bekymrer mig stærkt, da besparelserne har betydning for både undervisningen og arbejdsmiljøet ude på den enkelte skole”, siger han.

Når en lærer bliver varslet afskediget, kan det skyldes, enten at elevtallet er faldende, at der er sket et overforbrug, eller at kommunen sparer på skoleområdet, og at der derfor ikke er råd til lærerens ansættelse længere. I Danmarks Lærerforening har man spurgt lærerkredsene, hvordan økonomien ser ud på skolerne i kommunerne, og Thomas Andreasen er da heller ikke i tvivl om, at det store antal fyringer i år skyldes, at kommunerne skal spare.

“Når jeg ser på antallet af fyringer og sammenlægger det med, hvad jeg har hørt fra vores kredse, viser det tydeligt, at der lige nu er et enormt stort pres på kommunernes økonomi”, siger han og fortsætter:

“Mange kommuner har oplevet stigende priser og større energiudgifter i løbet af 2022. Derudover er udgifterne til ældre- og specialområdet også steget mange steder. Det ender desværre i sidste ende med at gå ud over folkeskolerne”.

Derfor mener Thomas Andreasen, at det er nødvendigt hurtigst muligt at sætte en ramme for, hvor meget kommunerne kan spare på skoleområdet.

“Vi er nødt til at sikre, at der er en økonomisk ramme, så lærerne og folkeskolen kan løfte de opgaver, de skal, og som er så vigtige for eleverne”.

LÆRERE MÅ LØBE HURTIGERE

Slagelse Kommune er en af de kommuner, der i den grad har måttet finde sparekniven frem. I alt skal kommunen spare 323 millioner kroner i

løbet af 2023. På skoleområdet betyder det blandt andet, at fem skoler skal lukke til august, og at tolv lærere skal fyres, fortæller næstformand i Slagelse Lærerkreds Stine Leschly Schultz.

Hun peger på, at besparelserne betyder, at lærerne kommer til at have flere elever i klasserne efter sommerferien. Derudover frygter hun, at fyringerne går ud over lærernes forberedelsestid.

“Det er meget vigtigt, at der på den enkelte skole kommer en god dialog med ledelsen om, at man ikke kan nå det samme antal opgaver som sidste år. Ellers er der kun et sted at finde ekstra tid fra, og det er forberedelsestiden”, siger Stine Leschly Schultz, som også er bekymret for, hvad fyringerne kommer til at betyde for arbejdsmiljøet på skolerne. Særligt fordi mange ledige lærerstillinger i kommunen ikke er blevet genbesat.

“Jeg synes, det er vigtigt at nævne, at der i kommunen er et skyggetal i forhold til de stillinger, der ikke er blevet genbesat. Det gør

det meget svært at danne sig et overblik over, hvor mange lærere vi kommer til at mangle ude på skolerne”, siger Stine Leschly Schultz.

“Men der er ingen tvivl om, at de, der er tilbage, skal løbe hurtigere”.

SPECIALOMRÅDET STIKKER AF

I KL følger man også med i kommunernes strabadser for at få økonomien til at hænge sammen, fortæller cheføkonom Morten Mandøe. Han peger på, at kommunerne blandt andet er pressede af, at de skal bruge langt flere penge på specialområdet end tidligere. Tal fra KL viser blandt andet, at kommunerne forventer at bruge omkring en halv milliard mere på specialområdet i 2023 sammenlignet med året før.

“Hos KL har vi det synspunkt, at der er brug for at styrke det brede fællesskab, så det i højere grad kan rumme mange forskellige børn. Vi skal have skabt en skole, der er børneparat, så flere børn kan blive en del af

fællesskabet her. Derfor er det et problem, at flere elever sendes på specialskoler, og at udgifterne til specialområdet generelt har været så voldsomt stigende”, siger Morten Mandøe. Samtidig har inflationen gjort det svært for kommunerne at overholde de budgetter, de fik vedtaget i 2022.

“Krigen i Ukraine har betydet store prisstigninger for kommunerne. Det var allerede en udfordring sidste år, og det fortsætter også i år. Derfor er mit bud også, at mange kommuner er nødt til at genbesøge deres budgetter for at finde endnu flere besparelser”, siger Morten Mandøe.

FRYGTER FLERE FYRINGER

Netop genåbningerne af budgetaftalerne kan gøre arbejdsmiljø- og organisationsformand Thomas Andreasen ekstra bekymret. Han frygter, at vi kun har set begyndelsen på et år, hvor rigtig mange lærere kan miste deres job.

“Det kan ende med at blive ret voldsomt”,

siger han. “Hvis en skole skal fyre lærere, men stadig har det samme antal elever og opgaver, lægger det et enormt pres på de lærere, der er tilbage. Det kan komme til at gå ud over skolernes evne til at løfte inklusionsopgaven og til at øge trivslen blandt eleverne, og det kan i sidste ende føre til sygemeldinger, stress og lærere, der søger andre steder hen”.

I Jammerbugt Kommune har politikerne været nødt til at genåbne 2023-budgettet for at finde besparelser for 36,6 millioner kroner. På skoleområdet skal der spares omkring to millioner kroner, fortæller formand for Midtvendsyssel Lærerkreds Kirsten Tranekær.

På almenområdet skal der findes en million kroner, mens kommunen på inklusionsområdet vil spare 500.000 kroner. Derudover skal der også spares 300.000 kroner på skolernes indsats omkring dansk som andetsprog –samtidig med at ekstrabevillingen for tosprogede elever bliver sænket.

“Der er ikke varslet fyringer endnu. Men vi er sikre på, at de kommer til foråret, når skolerne har fået et overblik over, hvilke resurser der er til rådighed næste skoleår”, siger Kirsten Tranekær.

En af de ting, der har presset økonomien i Jammerbugt Kommune, er udgifterne til specialområdet. Men at spare på almenområdet er ikke en bæredygtig løsning, understreger kredsformanden:

“Der kommer ikke til at være resurser til

2023-prognosen ser skidt ud

at have to lærere i klasserne. Og med færre lærere kommer de til at skulle løbe hurtigere for at løse de opgaver, der er på skolen. Det gælder også de møder, hvor man forsøger at hjælpe de børn, der har det svært”, siger hun. Kirsten Tranekær kalder det derfor “skruen uden ende”. For hvis eleverne ikke får den hjælp og støtte, de har brug for i folke-

skolen, ender flere med at skulle sendes på specialskole:

“Det kan også ende med at have en negativ betydning for de klassekammerater, der sidder sammen med en elev, der mistrives i folkeskolen”. csc@folkeskolen.dk

Folkeskolens Kandidatanalyse udført af A&B Analyse, 2021.

Mød dit fagblad på Lærfest ’23

Kom

og

bliv inspireret af andres

erfaringer, når Folkeskolen indtager scenen på årets Lærfest i Aarhus.

Dato: Onsdag 19. april

Sted: Scenen i Aarhus Congress Center

Bachelorprojekter, der ændrer (skole)verden

Nye og mere erfarne lærere fortæller, hvordan deres bachelorprojekt faktisk har sat et aftryk på hverdagen i skolen, og lektor fra læreruddannelsen i Aarhus Solveig Troelsen gør dig klogere på, hvordan du kan bruge teoriens begreber og idealer i praksis.

Nest dig til et bedre lærerliv

Nest-pædagogikken gør ikke kun skoledagen bedre for elever med og uden særlige behov. Efter seks år med Nest på Katrinebjergskolen fortæller lærer, leder og PPR nu, hvordan den særlige pædagogiske metode også giver en bedre arbejdsdag.

Har vi ytringsfrihed i skolen, eller …?

Med hjælp fra en lærer, der stod frem, en politiker med en sag og publikum diskuterer Folkeskolen spørgsmålene:

Hvorfor er det vigtigt, at skolens ansatte ytrer sig kritisk?

Hvorfor er det lettere sagt end gjort? Og hvor går den juridiske grænse for skolefolks ytringsfrihed egentlig?

Klokken:

10.00 → 10.45

Klokken: 11.30 → 12.15

Klokken: 13.15 → 14.00

HER ER LÆRERNE VIKAR FOR HINANDEN

I 20 år har lærerne på Maglehøjskolen i Ølstykke været organiseret i selvstyrende team. Det giver lærerne stor frihed og fleksibilitet, men også et stort fælles ansvar. Og i snotsæsonen skal der løbes hurtigt, fortæller 6.-klasseteamet.

“Vi skal have en udflugt. Hvor mange penge har vi tilbage?”

Lærer Ditte Hamdorff står med det største smil på Maglehøjskolens kontor. “Kan I ikke komme med et budget, så ser vi på det?” lyder det fra sekretæren.

“Det gør vi”, siger Ditte Hamdorff og danser næsten ud af kontoret og ned i det lille mødelokale ved siden af personalerummet. Her venter kollegerne fra det selvstyrende team på 6. klassetrin. De er fire lærere i teamet. Hver tirsdag morgen mødes de her – gerne med hjemmebag med glasur, men i dag over en kantinebagt bolle.

Maglehøjskolen har organiseret alle lærere og pædagogers arbejde i selvstyrende team. Det betyder, at det enkelte team ud fra et faglokaleskema selv står for skemaplanlægning,

vikardækning og til en vis grad økonomi for et klassetrin. På Maglehøjskolen bliver team sammensat for et skoleår ad gangen.

Da skolen i Ølstykke for to årtier siden begyndte med de selvstyrende team, var det et pilotprojekt i nogle klasser. Siden er det vokset, og fra 2004 har hele skolen været organiseret med selvstyrende team. I dag tiltrækker og ansætter skolen lærere, der søger de selvstyrende rammer, fordi de kan se sig selv i det forpligtende fællesskab, fortæller skolens tillidsrepræsentant, Heidi Volder.

“Mange bliver hængende på skolen. Nogle flytter, fordi ægtefællen har fået job et andet sted, og så er der nogle, der forlader skolen, fordi de synes, det er svært at være i

Mads Joakim Rimer Rasmussen

ORD Maria Becher Trier

Heidi Volder, Amalie Engelhardt Kjeldskov, Ditte Hamdorff og Britt Fløe Skaarup udgør 6.-klasseteamet på Maglehøjskolen.

selvstyrende team, men det er få”, siger Heidi Volder, der har været lærer på skolen i 25 år. Hun udgør sammen med de tre lærere Amalie Engelhardt Kjeldskov, Ditte Hamdorff og Britt Fløe Skaarup 6.-klasseteamet.

Dansklærer Amalie Engelhardt Kjeldskov, der har syv års erfaring som lærer, har arbejdet på skolen i fire år, og hun betegner teamet som meget selvstyrende og fleksibelt:

“Vi er så tætte på hinanden i vores team, at det er let at hjælpe hinanden. Det kan være både privat og arbejdsmæssigt, og det giver stor fleksibilitet. Men det kræver også, at vi snakker enormt meget sammen. Jeg har små børn. Det har Ditte og Britt ikke. Når børnene har ondt i ørerne, vil jeg gerne tidligt hjem. Ditte har en datter, der spiller fodbold på højt niveau, så indimellem har hun brug for fleksibilitet til at være med til det”.

ALLE FIRE ER KLASSELÆRERE

I den lokale arbejdstidsaftale i Egedal Kommune står, at alle lærere i kommunen har ret

til to ugentlige timer til teamsamarbejde. Dem bruger 6.-klasseteamet og meget mere til. Blandt andet mødes og planlægger de ofte, inden skoledagen begynder.

“Vi har fået det indrettet sådan, at vi tit har morgenvagterne. Så sætter vi os sammen der, hvor eleverne er. Det er faktisk lidt et levn fra corona. Men vi får planlagt, og eleverne har en tryghed i, at vi sidder sammen med dem. Så vi får faktisk snakket sammen hver morgen”, siger Heidi Volder.

Når der er behov for det, tager teamet også en gårdvagt sammen, så man på den måde kan vende ting i løbet af dagen. På skolen er der ikke afsat midler til vikarer. Målet er, at teamet dækker ind for hinanden ved fravær.

“Vi har alle resurser ude på fastansatte voksne her i biksen. Vi har ikke en vikarkonto, hvor der kommer en 4.g’er ind. Vi har vikartimer på vores opgaveoversigter. Men når det så er en snotsæson, så løber vi hurtigt. Og de timer, hvor vi skulle have co-teaching eller tolærerordninger, kan vi ikke bruge hver uge, for der skal jo være en lærer i klassen.

Men det er det værd, fordi vi til gengæld selv bestemmer det meste”, siger Heidi Volder.

Britt Fløe Skaarup oplever, at det kan udfordre, når man skal tage vikartimer for kolleger.

“Ja, lige den balance er irriterende”, siger Britt Fløe Skaarup. “Og også at man nogle gange er nødt til at tage lektioner uden for teamet. I det her team er det faktisk kun mig, der ikke har lektioner uden for teamet. Det kan gøre det svært, når man skal lægge skema”.

Amalie Engelhardt Kjeldskov kommer fra en skole, hvor hun var klasselærer. På Maglehøjskolen deler teamet klasselærerrollen, og det betyder, at lærerne i teamet alle kan svare på en besked fra forældre. Sådan var det ikke på skolen, hun kom fra.

“Det var mig, der stod for 90 procent af al kommunikation med forældrene. Så kom jeg her, hvor vi er klasselærerne. Vi er et team om ungerne. Hvis der skrives et brev ud til forældrene, så skriver vi, og vi kan alle svare på beskeder”, siger Amalie Engelhardt Kjeldskov, mens teammakkeren Britt Fløe Skaarup supplerer:

“Vi løfter ansvaret i fællesskab. Men vi tager også skideballerne i fællesskabet”.

LÆGGER SELV SKEMAET

Lige nu genbesøger skolen faktisk, hvorfor de er organiseret med selvstyrende team. Det er vigtigt, at alle husker på de pædagogiske grunde til de selvstyrende team, så det ikke bare bliver rutine, påpeger Heidi Volmer. Den største fordel, som lærerne peger på, er, at vikartimer bliver fuldt ud lige så gode som de øvrige timer.

“Vi glider ind og ud af hinandens undervisning. Jeg ved, hvad de andre laver, jeg kan sagtens gå ind og være med i undervisningen. Jeg kan sagtens supplere i undervisningen, når vi er to, og Amalie bliver ikke sur, når jeg gør det, for vi har planlagt det sammen. Vi lægger fælles årsplaner, og derfor er det lettere at overtage fra hinanden”, siger Ditte Hamdorff.

Amalie Engelhardt Kjeldskov understreger, at det betyder meget for eleverne, at lærerne har tæt kontakt.

“Det gør noget for børnene. Det er ikke ualmindeligt, at der kommer en hen og spørger: ‘Har du snakket med Heidi?’ Så kan jeg svare, at jeg godt ved, hvorfor de har en hård dag, og spørge, om de vil have et kram”, siger Amalie Engelhardt Kjeldskov.

Teamet har for nylig afsluttet en musical på 6. årgang, hvor både elever og lærere har

”Vi løfter ansvaret i fællesskab. Men vi tager også skideballerne i fællesskabet”.

6.-klasseteamet, Maglehøjskolen

arbejdet hårdt. Men det er teamet selv, der har bestemt, at det skal være sådan.

“Selvstyrende team giver frihed, men det kræver også, at vi tager det ansvar. Vi kan godt brokke os over skemaet, men ikke for alvor, for det er os selv, der har lagt det”, siger Amalie Engelhardt Kjeldskov og forklarer, at det kan være svært at lægge skemaer i begyndelsen.

“Man behøver ikke at være mester i matematik for at gøre det, men man skal have helikopterperspektiv for at se mulighederne i det. I begyndelsen forstår man ikke mekanikken i det. Og der er enkelte, der ikke synes om den der uforudsigelighed, der er i, at man ikke ved, hvad man laver, længere end otte uger ad gangen”.

På den anden side,er netop de otteugersskemaer, som skolen kører med, en kæmpe fordel, mener de alle.

“Lige nu har jeg fire timers dansk om fredagen. Men så i den næste skemaperiode er der nogle andre, der tager sådan en tørn. Man kan se en ende på det. Det gør også noget for

ungerne, at de kan sige, at det kun er de næste otte uger, vi har Amalie så meget”.

HVERKEN MERE ELLER MINDRE

Selv om lærerne skal dække hinandens kendte fravær, selv lægge skemaer og have et vist overblik over budgettet til udflugter og indkøb af for eksempel undervisningsmaterialer på 6. årgang, så arbejder de ikke mere end lærere på andre skoler.

“Der er 40 ugentlige timer på min opgaveoversigt. Så mit team skal holde øje med, at jeg ikke laver mere eller mindre. Man arbejder ikke flere timer, hvis man har selvstyrende team, men nogle gange har jeg lidt flere eller lidt færre undervisningslektioner”, siger Heidi Volder.

“Der er en gylden regel om, at man gerne må have plus-minus fem timer i en periode. Man skal ikke komme for langt forud og heller ikke for langt bagud. Vi styrer det hele selv, men vi har også et stort ansvar over for ledelsen”, siger Britt Fløe Skaarup.

Heidi Volder understreger, at jobbet som lærer på Maglehøjskolen ikke er for alle.

“Hvis man er ‘privatpraktiserende’ lærer, er det svært at være det her. Man bliver nødt til at være en teamplayer. Til samtalerne spørger vi specifikt ind til, hvordan man har det med team og holdtanken. For selvstyrende team kræver, at man spiller hinanden gode hele tiden. Det er ofte nemmest med de nyuddannede”.

“Ja, eller dem, som ikke trives med at være privatpraktiserende og stå med hele ansvaret alene”, siger Britt Fløe Skaarup. Amalie Engelhardt Kjeldskov skærer ansigt. “Wow, når vi snakker om det på den her måde, så er det pludselig rigtig mange opgaver, vi har. Men jeg tænker ikke over det i hverdagen. Det er hurtigt blevet rutine”.

Britt Fløe Skaarup bliver tit spurgt, hvorfor hun er det samme sted efter så mange år. Svaret er let, siger hun: “Fordi vi har så stor indflydelse på vores egen hverdag. I perioder er det benhårdt, men i andre er det supernemt”.

mbt@folkeskolen.dk

Det kræver planlægning, når teamet selv står for skemaplanlægning, vikardækning og til en vis grad økonomi for et klassetrin, så de mødes hver tirsdag morgen.

Leder: Ja tak til selvstyrende team

Pædagogiske fanebærere af den selvstyrende kultur. Det er nødvendigt, hvis en skole skal kunne organiseres i selvstyrende team, som det fungerer på Maglehøjskolen i Ølstykke i Egedal Kommune. Afdelingsleder på mellemtrinnet Jeanni Bauner har selv været lærer på skolen. Hun er ikke i tvivl om, at de selvstyrende team skaber glade lærere og et godt fællesskab på skolen.

“Men det er meget vigtigt at have den grundlæggende forståelse for, at de pædagogiske aspekter skal være drivende. Man skal hele tiden genopfriske, at det er med undervisningens virke for øje”, siger Jeanni Bauner.

Kommunens skolechef, Peter Brixen, har tidligere været skoleleder på Maglehøjskolen. Han fortæller, at Egedal Kommune ønsker at skabe fleksible arbejdspladser alle steder i kommunen, men at det er vigtigt, at det er den enkelte arbejdsplads, der sætter rammerne. Lige nu arbejder to skoler i kommunen med selvstyrende team.

“Vi vil ikke rulle det ud over alle skoler.

Hvis andre skoler vil søge fleksibilitet på andre måder, så er der plads til det. Det er vigtigt, at man kan inspirere hinanden. Der er meget høj tilfredshed med selvstyrende team på Maglehøjskolen, og det vil vi gerne

videreformidle”, siger han og henviser til, at Maglehøjskolen scorer højt på mange parametre. Skolen har eksempelvis høj forældretilfredshed og meget lavt sygefravær blandt de ansatte.

SKOLEREFORMEN DRÆBTE DE SELVSTYRENDE TEAM

Tanken om selvstyrende team på skoler var meget større i hele landet før 2013, fortæller han.

“Selvstyrende team gik i glemslen i forbindelse med reformen, hvor der nærmest var fast arbejdstid, som jo går helt imod tanken om selvstyrende team. Forhåbentlig sætter frihedstanken gang i det igen”, siger Peter Brixen og giver sit bud på, hvorfor der kun er to skoler i kommunen, der i dag er organiseret i selvstyrende team.

“Det er et kæmpeprojekt at gøre det. Der er meget personale, der på forhånd er skeptiske i forhold til det. Der er ingen vikarer på Maglehøjskolen, de ændrer skemaer hele tiden, og de dækker selv ind ved vikarer. Mange på andre skoler er nervøse for, om der er for meget administration ved det. Der skal virkelig være nogle drivere på det, for at det kan lykkes”, siger han.

FOTO

Mads Joakim Rimer Rasmussen

ORD Maria Becher Trier

De selvstyrende team på Maglehøjskolen giver afdelingsleder Jeanni Bauner mere tid til pædagogisk sparring.

Selv er han ikke i tvivl om, at fordelene opvejer ulemperne.

“Det giver mere mening for eleverne, og det bliver meget lettere at lave en varieret skoledag, når teamet selv bestemmer”, siger han og tilføjer, at mange ansatte i selvstyrende team er mere tilfredse.

“Der er bedre mulighed for work-life-balance. Man behøver ikke at spørge ledelsen, når man skal til tandlæge, og børnene ople-

ver den samme kvalitet, selv om lærerne kan flekse ud og ind”.

ERFARNE LÆRERE ER FANEBÆRERE FOR KULTUREN

Endnu et sted, hvor lærerne på Maglehøjskolen scorer højt i kommunens undersøgelser, er, når de svarer på, hvor tilgængelig lederen er.

“På Maglehøjskolen er lederne tilgængelige,

fordi de ikke sidder fast i administrativt arbejde. Lederne er meget mere ude at udvikle pædagogisk”, siger Peter Brixen.

Afdelingsleder på mellemtrinnet Jeanni Bauner er enig i, at hun har en anden og mere aktiv pædagogisk rolle, end hvis hun havde været leder på en anden skole:

“Sparring og guidning fylder meget, og lærerne er gode til at søge det. Den selvstyrende kultur giver lederne mulighed for at få flere pædagogiske snakke frem for driftssnakke”.

Hun tror, at en af grundene til, at skolen har været organiseret i selvstyrende team i omkring 20 år, er, at der hele tiden har været lærere, der har videregivet den selvstyrende kultur til nyansatte.

“Der har hele tiden været fanebærere, der er gået forrest og har synliggjort mulighederne og taget sig tid til at sætte nye ind i konceptet”, siger Jeanni Bauner og understreger, at det også betyder, at erfarne lærere har en ekstra opgave, når der kommer nye til skolen:

“Vi kan ikke forvente, at nye forstår den selvstyrende tankegang. Selv om vi har forsøgt at tydeliggøre det ved jobsamtalen, så er det noget andet, når man starter. Nogle gange kan man have svært ved at se formålet med det. Men når det virker, får man ret gode muligheder for at leve visioner ud både undervisningsmæssigt og fagligt”.

mbt@folkeskolen.dk

De selvstyrende team på Maglehøjskolen fungerer kun takket være lærerne, som hele tiden har været fanebærere af kulturen, fortæller afdelingsleder Jeanni Bauner.

"Det giver mening for eleverne, og det bliver meget lettere at lave en varieret skoledag, når teamet selv bestemmer".

Peter Brixen, skolechef, Egedal Kommune

Anbefalinger

Fortalt til Pernille Aisinger/pai@folkeskolen.dk

Film Fremtidens mode

Filmen ”Fremtidens mode” er en fransk dokumentar, der handler om, hvordan man forestiller sig, at moden ser ud i 2050. Den beskriver, hvordan systuen allerede nu er ved at udvikle sig til et forskerlaboratorium, hvor man kan 3-d-printe tekstiler. Den er oplagt at bruge i håndværk og design til en dialog om, hvad det er, vi tager på vores krop. For eksempel i forbindelse med et eksperimenterende forløb om, hvilke materialer man kan bruge til at fremstille tøj. En af designerne i filmen fortæller, hvor lang tid det tager for tøj at blive produceret, og hun nævner for eksempel flettet metal som materiale.

Filmen handler om tekstilindustrien, men den

Af Katrine Diduch, lærer og cand.pæd. på Skælskør Skole i Slagelse Kommune og faglig rådgiver i håndværk og design

Foto: Lars Just

kan også åbne for en dialog om materialer generelt: Hvilke materialer kan man for eksempel bruge til at fremstille spækbrætter? Og det passer igen godt ind i et bæredygtighedsperspektiv, for hvis vi ikke skal bruge de nuværende materialer, kan vi så genbruge noget eller dyrke noget nyt? Endelig er det også fedt, at det er en meget smuk film. Den er lækkert fremstillet og appellerer derfor også til de unge, og den starter med en kort og appetitvækkende og meget informativ gennemgang af, hvordan moden opstod.

Se filmen "Fremtidens mode" på mitcfu.dk

Det er selvfølgelig ikke alle, der skal have elever op til prøve, men for os, der skal, er ”Håndværk & design – håndbog til valgfag og prøve” en meget brugervenlig bog. Den har fine eksempler til prøveoplæg, som jeg har vist min 7. klasse for at hjælpe dem til at forstå, hvordan prøven er bygget op.

om prøven. Eller man kan vælge helt at kopiere de forløb til eksamen, der er beskrevet i bogen. Bogen har i begyndelsen en fin og tydelig beskrivelse af, hvad håndværk og design er for et fag som valgfag. Selv om man synes, man har godt styr på det, kan det være rart at blive klogere på, hvordan andre gør.

Bog Håndbog til valgfag og prøve

Det er også relevant at læse for os lærere, for det er en kompleks proces med prøven, og denne bog pensler det godt ud. Håndbogen kan også fungere som et godt konkret hjælperedskab, fordi den har forløb, man kan blive inspireret af, så man kan bygge sine egne forløb op, så de minder

“Håndværk & design – håndbog til valgfag og prøve” af Rikke Hyldahl Homann og Marlene Muhlig, forlaget Meloni

Min sidste anbefaling til mine fagkolleger vil være at gå ind i de debatter, der kører i andre fag og om skolen generelt. For eksempel synes jeg, at den debat, der kører lige nu om en mindre digital skole, er meget interessant i forhold til håndværk og design. Vi skal måske nogle gange se ud over vores egne fag og ind i det, der foregår omkring skolen politisk.

Hvis man for eksempel læser en bog i dansk, så kan man finde en yndlingsscene selv i en herretræls bog og prøve at visualisere den for eksempel ved applikationer eller ved at snitte en figur. Jeg synes, vi har nogle alternativer og noget viden fra vores fag, som vi skal huske at bidrage med også på fagmøder og ikke bare tænke, at de politiske temaer ikke er relevante i vores fag.

Ide Deltag i faglige og politiske debatter

Vi kan for eksempel byde ind med det, som netop vores fag kan i forhold til den aktuelle debat om skærme. Vi kan materialisere bogligheden ved at skabe fortællinger i tekstil og træ.

Af Trine Hemmer-Hansen, lærer på Virupskolen i Aarhus Kommune og rådgiver for Folkeskolens faglige netværk i idræt og dansk

Frihed i fagfordelingen?

På vores skole har det kommende skoleårs fagfordeling altid forløbet visuelt, så alle har kunnet se hinandens ønsker. Den metode bliver ændret i år.

Hvordan er den optimale måde at afgive sine ønsker til fagfordelingen til det kommende skoleår på? I år afprøver vores skole en anden form end den, der ellers har været praktiseret en del år.

Måden, vi hidtil har “ønsket” kommende lektioner på, har været på et fælles lærermøde, hvor der blev åbnet op for “Tabulex”, og så kunne alle afgive ønsker, som var visuelt tilgængelige for alle.

Langt hen ad vejen har det fungeret godt og været effektivt, men alligevel kan det generere en lidt sårbar situation for enkelte lærere.

Det faktum, at alle lærere kan se hinandens ønsker, kan godt få nogle til at holde sig tilbage. Hvis en rutineret lærer har sat sig på et hold eller en klasse, kan en af de unge måske holde sig tilbage. På den måde får ledelsen aldrig et billede af, hvor den unge lærers reelle ønsker ligger.

Hos os har vi i ønsker til fagfordelingen også kunnet skrive kommentarer, hvilket yderligere har kunnet sætte tryk på ens ønske. Har en lærer lidt pondus på et lærerværelse, kan

han/hun hurtigt sætte sig på det, der ønskes, gennem retorik.

Det prøver skolen, hvor jeg arbejder, nu at ændre. Min leder ønsker fremadrettet at få ønskerne tilsendt, hvorefter ledelsen så beslutter, hvor de enkelte lærere skal placeres.

Dette efterlader medarbejderne i en tilstand, hvor de ikke kan følge de input, der kommer løbende. Forhåbentlig kan det løsne op for fastgroede strukturer og give nye muligheder for lærere, der brænder i forskellige retninger.

På en skole kan man i min optik sagtens falde ind i et system, der strukturelt har sin egen gang. Forhåbentlig kan vi med den nye model få givet lidt mere frit spil i det faglige puslespil, der ligger foran os frem mod sommerferien.

Jeg håber, det giver alle en større tryghed til at vælge og drømme frit mod næste skoleårs sammenhæng.

“Har en lærer lidt pondus på et lærerværelse, kan han/hun hurtigt sætte sig på det, der ønskes, gennem retorik”.

“Vi har valgt at holde den på det minimum, som loven foreskriver. Den er forudlavet i vores læringsportal”.

Svar fra lærer i Folkeskolens Lærerpanel

Platforme løber med meddelelsesbogen

Skolerne har fået mere frihed til at udforme den nye meddelelsesbog, så den passer til lokale forhold. Men de fleste vælger læringsplatformenes færdigløsninger, viser en rundspørge til Folkeskolens Lærerpanel.

Halvdelen af landets folkeskoler har valgt eller er i gang med at vælge den nye meddelelsesbog, som dette skoleår skal erstatte elevplanerne. Det viser en rundspørge til Folkeskolens Lærerpanel.

Skolerne er i høj grad sat fri til at udvikle individuelle løsninger, og kravene til meddelelsesbogen er ganske få: Lærerne skal udarbejde en skriftlig meddelelsesbog for alle elever fra børnehaveklassen til 9. klasse, fagene dansk og matematik skal som minimum indgå, og skolerne behøver ikke længere at bruge digitale læringsplatforme.

Alligevel viser Lærerpanelets svar, at langt de fleste skoler har valgt læringsplatformenes færdigløsninger i stedet for at udvikle deres egen model.

83,3 procent af dem, som er i gang med den nye meddelelsesbog, svarer, at skolen har valgt en digital form hos udbydere som MinUddannelse, Meebook, Hjernen&Hjertet, Aula og EasyIQ Skoleportal. Ingen skoler har tilsyneladende valgt en analog meddelelsesbog, og kun 1,7 procent af lærerne i rundspørgen svarer, at skolen har valgt en model, der er både digital og analog. Og kun to lærere kan fortælle, at deres skole har udviklet sin helt egen meddelelsesbog.

Formand for DLF’s undervisningsudvalg Regitze Flannov håber, at skolerne tilpasser platformenes tilbud til den lokale

virkelighed og ikke blot tyer til løsninger, som nogle allerede har udviklet.

“Reglerne lægger op til, at der ikke er formkrav. Man kunne starte forfra og tage udgangspunkt i de forældre og elever, man har, så det kan formes til skolen”, siger hun og opfordrer skolerne til at gøre sig klar på, hvad de vil bruge meddelelsesbogen til:

“Man skal se sådanne præfabrikerede meddelelsesbøger som en løs skabelon. Det vigtige er, at man indholdsmæssigt tager stilling til, hvilke dele man vil bruge og hvorfor. Man skal ikke bare flytte ind i systemet, fordi det findes”, siger Regitze Flannov og advarer i samme åndedrag:

“Vi skal ikke have skabt et nyt bureaukratisk system, som elevplanerne var, og som vi alle sammen ønsker at komme væk fra”.

Kommentarerne fra lærerne i Lærerpanelet viser, at der allerede er stor forskel på, hvordan arbejdet med meddelelsesbogen opleves.

“Vi har valgt at holde den på det minimum, som loven foreskriver. Den er forudlavet i vores læringsportal”, lyder det fra en lærer.

“Den er på 18 kapitler per elev!!!! Hvem læser alt det. Har brugt meget tid uden for arbejdstid”, skriver en anden.

mbt@folkeskolen.dk

En digital løsning

Hvordan er meddelelsesbogen planlagt på din skole?

Kilde: Undersøgelsen er foretaget af A&B Analyse blandt Folkeskolens Lærerpanel, der består af knap 1.500 personer. 311 deltog i undersøgelsen, der omfattede flere emner. Svarene er indsamlet over internettet som selvudfyldt spørgeskema i perioden 12.-29. december 2022. Data er ikke vægtet.

SKOLE GØR DET SELV

Se, hvordan en lærer, to ledere og en konsulent har udviklet en simpel skabelon til meddelelsesbogen i Furesø Kommune, på folkeskolen.dk/4702796

ORD Maria Becher Trier

Det tiårsjubilæum, der aldrig skulle have været

Af Morten Refskov, formand for overenskomstudvalget i Danmarks

Lærerforening

Illustration: Hayley Wells

Der er ingen fremtid i at bruge nutiden på at ærgre sig over fortiden. Men i disse uger blev der for ti år siden, da vi blev sendt uden for døren af vores arbejdsgivere, skrevet et så sørgeligt kapitel i Danmarkshistorien, at det ikke kan forbigås uden udtalt ærgrelse.

Før, under og efter arbejdsgivernes storlockout forsøgte de og regeringen at slå en kile ned mellem medlemmerne og foreningen. Til deres store frustration måtte de indse, at det ikke var muligt, fordi medlemmerne er DLF.

Der er intet godt at bemærke om datidens begivenheder bortset fra det enorme foreningssammenhold og den hittepåsomhed, der prægede de skæbnesvangre forårsdage i 2013. Vi overgik således enhver forestilling om engagement og aktivisme. Vi stod med vores budskaber på gader og stræder, og der var musik, sang og dans og alverdens kreative demonstrationer. Gennem størstedelen af de små fire uger udviste vi tilmed et forbløffende overskud og en utrolig vilje, som vi stadig har al mulig grund til at være stolte over. Resultatet af bestræbelserne var imidlertid absolut nedslående: Arbejdstidsregler blev fjernet ved lov, overenskomstmidler blev eksproprieret, og vi stod med mindre indflydelse end nogensinde før. Det var en eklatant deroute for os og for folkeskolen.

Husk særpræget på læreruddannelserne

Har politikerne så taget ved lære af fortidens fortrædeligheder?

Sætter man det groteske forløb omkring regeringens afskaffelse af store bededag under lup, bliver man bedrøvet. Ser man derimod på den fælleshed og tillid, der aktuelt præger vores samarbejde om folkeskolen med KL, Skolelederforeningen, ministeriet og skolepolitikerne på Christiansborg, er det anderledes opløftende.

Der synes efterhånden at være en bredt- og dybfølt erkendelse af, at de handlinger – som her i 2023 giver os det tiårsjubilæum, der aldrig skulle have været – medførte betydelig skole- og professionsafvikling, hvorfor 2013 tjener til skræk og advarsel.

Skole- og professionsudvikling kan derimod kun ske i et tæt og forpligtende samarbejde mellem skolens nøgleaktører, og her står vi bedre og stærkere, end vi har gjort meget længe. Det er dog ikke kommet af sig selv, men har krævet og kræver fortsat en vedholdende indsats i alle dele af foreningen.

”Meget vigtigt, at der i bekendtgørelsen er fokus på uddannelsesstedernes lokale særpræg, så vi ikke mister så vigtige elementer fra den politiske aftale”.

NIKOLINE B. RINGDUNG, LÆRERSTUDERENDE

”Det lokale særpræg er afgørende for en god uddannelsestid og for at holde på de studerende. Det lokale særpræg er det, der gør stederne særlige, giver dem liv og sjæl og skaber sammenhold og grobund for læring og trivsel”.

AMALIE JOHANSEN, LÆRERSTUDERENDE

”Vi har også i Skive nogle profiler, som kun udbydes her. Bliver de enkelte uddannelsessteder udeladt i bekendtgørelsen, mister Skive fortællingen om det, som gør mit seminarium helt specielt”.

OLIVER MOURIDSEN, LÆRERSTUDERENDE

Uddrag af kommentarer til artiklen “Lærerstuderendes Landskreds: Bekendtgørelse skal leve op til politiske løfter om lokalt særpræg” bragt på folkeskolen.dk

“Har politikerne så taget ved lære af fortidens fortrædeligheder?”

Du kan deltage i debatten i bladet ved at sende et læserbrev (højst 1.800 tegn inklusive mellemrum) til folkeskolen@folkeskolen.dk, skriv læserbrev i emnefeltet. Vi optager også indlæg på folkeskolen.dk. Send til debat@folkeskolen.dk. Tilsendte læserbreve og debat fra folkeskolen.dk optages i bladet, i det omfang der er plads.

En nuanceret debat, tak

I regeringsgrundlaget er børn og unges trivsel nævnt flere steder. Blandt andet spørges der om, “hvordan den fortsatte brug af digitale virkemidler i undervisningen understøttes på en måde, hvor børn ikke tilbringer det meste af deres skoledag bag en skærm?”

Et meget relevant spørgsmål, som også Louise Klinge og Dorte Ågård i deres fremragende kronik i Politiken 9. januar søger at kaste lys over. Deres konklusion er klar: Alt for mange elever sidder stille foran skærmen i skoletiden, og det har store konsekvenser for eleverne, at bøger og blyant i for stort et omfang er blevet skrottet til fordel for en todimensionelt bearbejdet undervisningsform.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) fulgte op i samme avis 21. januar med en personlig opfordring til, at skærmene kun bør findes frem i skolen, hvis det kan begrundes fagligt. Da jeg læste ministerens udtalelser, var jeg nødt til at lægge artiklen væk og bruge lidt tid på refleksion. Synspunktet om flere bøger i undervisningen taler til mit skolebibliotekarhjerte. I adskillige år har vi desværre set og ser stadig store besparelser på de pædagogiske læringscentre – besparelser, som ofte medfører, at der ikke er de fornødne midler til indkøb af al den fantastiske skønlitteratur til børn og

unge, som vore dygtige forfattere og illustratorer beriger os med.

Vi ved, at adgang til litteratur og trivsel hænger sammen. Vi ved også, at børn og unge stadig foretrækker papirbogen, når de læser. Men er det ensbetydende med, at vi skal hælde de digitale muligheder ud med badevandet?

Det mener jeg bestemt ikke. For både de digitale platforme, den kompenserende it for elever med særlige behov og alle de muligheder, det giver, bidrager i høj grad til den gode undervisning og også til den gode litteratur. Der undervises jo ikke kun enten analogt eller digitalt. I stigende grad arbejdes der med alsidige undervisningsmetoder, hvor eleverne blandt andet arbejder praksisfagligt og innovativt.

Vi har alle en interesse i og hjerte for, at vores børn og unge trives og udvikler sig på bedste vis i løbet af deres skoletid. Men det er ikke en gratis omgang. Derfor skal flest mulige parter – det vil sige skoleledere, lærere, vejledere og resursepersoner, eleverne selv og alle de, der forsker i viden på området – involveres i debatten, så nye politiske beslutninger træffes på et oplyst grundlag. Lad debatten rulle!

Forkortet af redaktionen

RUNA BARBARA PETERSEN, næstformand i Pædagogisk LæringsCenterForening

Af lektor Jan Heegård Petersen, Københavns Universitet

Skrift og udtale stikker af fra hinanden

De må du leo mæ.

Der er nu så langt mellem udtale og skrift i dansk, at det giver ekstra udfordringer for de lærere, der underviser i stavning – og deres elever ikke mindst. Derfor er det vigtigt, at dansklærere har opdateret viden om dansk udtale, argumenterer to sprogforskere for i denne kronik.

Det ser måske lidt mærkeligt ud, men de fleste læsere kan nok regne ud, at der skal stå "det må du leve med" ovenfor. Det kan dog være svært at forstå, hvordan man kan stave en så enkel sætning så forkert. Der er en god forklaring: Den forkerte måde at stave de fem ord på er nemlig fuldt i overensstemmelse med en helt almindelig udtale, som langt de fleste af os benytter, medmindre vi er dronning Margrethe. Så eksemplet illustrerer ret godt, hvor stor afstand der kan være fra udtale til skrift i dansk.

Alle naturligt talte sprog udvikler sig. Lydudviklinger kan ikke undgås, der er sådan set ikke noget overraskende i dem. Men så længe skriften ikke følger med, bliver afstanden efterhånden så stor, at skriftindlæringen bliver ekstra vanskelig for dansklærere, som underviser i stavning. Og ikke mindst for deres elever.

I artiklen ”Udtaleudviklinger, der gør det sværere at stave” (Læsepædagogen nummer 6, 2022) og i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nydanske Sprogstudier har vi gennemgået en række af de vigtigste udtaleforandringer. Vi synes, pointerne fortjener et bredere publikum.

KORRESPONDENSREGLER

I artiklerne beskriver vi udtaleforandringer og de forskellige typer af stavefejl, som forandringerne typisk medfører. Men vi angiver også en række såkaldte korrespondensregler, som man kan bruge til at forbinde udtale og det skrevne sprog. Netop de regler vil være et godt udgangspunkt for staveundervisningen.

Eleverne bliver faktisk allerede i indskolingen introduceret til sådanne korrespondensregler, hvor de blandt andet lærer, at s-lyden repræsenteres ved bogstavet s, og i-lyden skrives med bogstavet i. Så snart de har lært de to regler, kan de stave til ord som is og si.

I si-eksemplet er der tale om direkte korrespondens. I andre tilfælde er bogstav-lyd-forholdet lidt mere kompliceret, men dog stadig forudsigeligt, for eksempel når ve står for en o-lyd til sidst i leve. Hvis eleverne får at vide, at ordet leve fra eksemplet ovenfor i en meget tydelig, sjælden og dronning Margrethe-agtig udtale kan udtales stort set lydret, ligesom si, vil de kunne trække på den viden, næste gang de skal skrive ordet, og undgå stavefejlen. Det er princippet i korrespondensregler.

LYDE SVÆKKES ELLER FORSVINDER

En meget udbredt tendens i dansk udtale er, at lyde bliver svækket, ofte så meget, at de ender med helt at forsvinde fra udtalen. Det gælder v-lyden i ordet leve ovenfor, der som nævnt (næsten) forsvinder i daglig tale.

Professor Jørn Lund beskrev allerede i slutningen af 1970’erne, hvordan yngre mennesker ikke længere skelnede mellem ord som ture og tuer samt kure og kuer i udtalen, fordi r-lyden i ture og kure var ved at forsvinde. Den udvikling er nu helt indfaset, og ingen udtaler længere en r-lyd i de ord. Det betyder, at man ikke længere bare kan fortælle eleverne, at de skal bruge r-lyden til at skelne, når de staver, og at man må opstille andre regler. Det kan for eksempel være, at flertalsendelsen ofte skrives e, når

Illustration: Adrià Fruitós

Af lektor Holger Juul, Københavns Universitet

KRONIKKEN

Kronikken i fagbladet Folkeskolen er som regel skrevet på redaktionens opfordring. Hvis du gerne vil skrive en kronik, beder vi dig sende en synopsis med kronikkens hovedpointe og hovedargumentation, som redaktionen kan tage stilling til. Skriv til folkeskolen@folkeskolen.dk og angiv kronik i emnefeltet.

et navneord ender på -r i ental (tur – ture) – og klassikeren: At udsagnsord ender på -r i nutid.

Vi har tidligere analyseret staveprøveresultater fra elever i 1.-6. klasse, som tyder på, at mange elever nu heller ikke har udtaleforskel mellem ord som klatter og klatre, baller og baldre og klammer og klamre. Mange udelader ganske enkelt r’et efter t, når de skal stave et ord som klatre, og det kan næsten kun være, fordi de også udelader r-lyden, når de taler. I det tilfælde vil det være nødvendigt at forklare, at klatre er et udsagnsord i infinitiv, mens klatter enten er flertal af klat eller nutid af klatte og derfor skal ende på -er.

Omsat til korrespondensregler kan man sige, at jo flere lydudviklinger sproget undergår, jo flere regler bliver der at lære, og jo mere komplicerede bliver de.

SKAL VI BARE LEO MÆ DE?

Når nu afstanden mellem udtalen og skriftsproget er så stor, og det bliver vanskeligere og vanskeligere at stave, som vi og andre forskere har beskrevet, må det være på sin plads at diskutere, hvad vi kan gøre ved det. Vi har i denne kronik peget på korrespondensreglernes vigtige plads i sprogpædagogikken. Man kunne tilføje, at et øget fokus på den faktiske udtale kunne være en del af løsningen på problemet.

Man kunne dog også gå mere radikalt til værks og reformere retskrivningen på en måde, som vil udrydde mange af stavefejlene med et slag. Andre sprogforskere har tidligere foreslået en større reform, hvor retskrivningen bliver gjort meget mere lydret, og det vil indiskutabelt kunne hjælpe mange af de elever – og voksne – som har svært ved at stave, og som vil få sværere og sværere ved det, så længe retskrivningen ikke reformeres og gøres mere tidssvarende. Indtil da er det lærerne, der har opgaven med at formidle de stadig mere indviklede korrespondensregler.

Kilde: Læsere, der gerne vil have overblik over udviklingen i dansk udtale, kan læse mere i Jan Heegård Petersen og Holger Juuls artikler “Udtaleudviklinger, der gør det sværere at stave” i Læsepædagogen nummer 6, 2022, og “Om analyse af stavefejl. Årsager, korrespondensregler og udtalevariation” i NyS, Nydanske Sprogstudier nummer 60, 2022. https://doi.org/10.7146/nys.v1i60.129352

”Når nu afstanden mellem udtalen og skriftsproget er så stor, og det bliver vanskeligere og vanskeligere at stave, må det være på sin plads at diskutere, hvad vi kan gøre ved det”.

Skoler kan afprøve praktisk prøve i dansk og matematik

Toårigt forsøg med en alternativ og mere praktisk orienteret mundtlig prøve i dansk og matematik er åben for ansøgninger.

DANSK/MATEMATIK Børneog Undervisningsministeriet har åbnet for ansøgninger til et toårigt forsøg med nye praktiske prøver i begge fag. Skolerne kan vælge mellem to forskellige prøveformer: Enten skal eleverne til en caseprøve, eller de skal til en portfolioprøve. Prøveformerne har det tilfælles, at eleverne skal fremstille et produkt, hvor deres viden, færdigheder og kompetencer i fagene sættes i spil. Den helt store forskel på prøveformerne er, at caseprøven er en gruppeprøve, mens portfolioprøven er en individuel prøve.

I dansk kunne det for eksempel være en podcast, en reklame eller et blogindlæg, skriver ministeriet. I matematik kunne

produktet være et spil, en graf eller en fysisk model.

Skoler i forsøget vil både modtage inspirationsmateriale og vejledning fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Det skal ”sikre de bedste muligheder for at forberede og afvikle forsøgsprøven”, står der i pressemeddelelsen. Der vil også være mulighed for at deltage i netværksgrupper, så de skoler, der er med i forsøget, kan dele erfaringer med hinanden.

De nye praktiske prøver kommer til at foregå i skoleårene 2023/2024 og 2024/2025.

folkeskolen.dk/ matematik

folkeskolen.dk/dansk

Bare idræt ikke

bliver udtræksfag

IDRÆT Efter tre år med aflysninger på grund af coronapandemien gør idrætslærerne sig nu klar til igen at have elever til afgangsprøve til sommer. Og fra størstedelen er beskeden klar: Aflysninger eller ej –vi er klar til prøven. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Skoleidræt blandt 190 idrætslærere. Af dem svarer to ud af tre, at aflysningerne ingen effekt har haft på, hvor klar de føler sig til prøven. Den sidste tredjedel svarer omvendt, at aflysningerne har en betydning for, hvor godt de føler sig klædt på.

Flere lærere skriver i de åbne besvarelser, at de trods aflysningerne har arbejdet på samme måde med faget, og flere har sågar afsluttet med en intern ”lightversion” af prøven.

15 skoler fortsætter med teknologiforståelse

IT Det er så småt et par år siden, at et treårigt forsøg med teknologiforståelse som ny faglighed nåede sin afslutning. Forsøget blev gennemført på 46 skoler, som efterfølgende kunne ansøge om at fortsætte med at have teknologiforståelse på skoleskemaet. Det valgte 29 af dem at gøre. Det tal er dalet til 22 i dette skoleår, og indtil videre er 15 skoler godkendt til at fortsætte med at undervise i forsøgsfagligheden i næste skoleår.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet) siger, at meningen med at lade de skoler, der ønsker det, fortsætte forsøget med teknologiforståelse er at bevare den opbyggede kapacitet, mens der indhentes yderligere erfaringer med fagligheden.

folkeskolen.dk/ idræt

folkeskolen.dk/ it

Metal er reddet i læreruddannelsen

HÅNDVÆRK OG DESIGN Metal var skrevet ud af håndværk og design i første udkast til den nye læreruddannelse. Men gruppen bag fagbeskrivelsen har nu taget håndværk og designlærernes kritik alvorligt og hevet metal ind i varmen igen. Det skal sikre dannelse og undervisningskompetence i skolen.

”For at læreruddannelsen kan leve op til folkeskolens fagformål i håndværk og design, skal de

studerende også arbejde med metal under uddannelsen. I modsat fald vil de stå med en uddannelse, som ikke er dækkende i relation til det fagformål, de skal leve op til som underviser”, siger Wisti Pedersen, næstformand i Den faglige forening Håndværk og Design.

folkeskolen.dk/ håndværkogdesign

Foto: Arturo Peña Romano Medina

Foto: BBC

Foto: iStock/miljko

Foto: Wisti Pedersen

Redigeret

“Hvis jeg havde ti trin op til at blive lærer før, så har jeg i hvert fald kun fem nu”

Når der er for meget at tumle med i livet som lærerstuderende, er det godt, at man kan tale med en studiecoach. Laura

Voldby Madsen har fået ny motivation og nye redskaber til at gennemføre sit studie på læreruddannelsen i Aalborg.

Hold på lærerne

Der er ikke lærermangel i Danmark. Men der er mangel på uddannede lærere, som vil arbejde i folkeskolen.

Læreruddannelsen er en af de mest søgte uddannelser, men frafaldet på læreruddannelsen er højt, og fire ud af ti nyuddannede lærere forlader folkeskolen inden for fem år.

I denne artikelserie undersøger Folkeskolen, hvad der får lærere til at forlade folkeskolen – og hvad der får dem til at blive.

23-årige Laura Voldby Madsen er i gang med sit fjerde semester på læreruddannelsen på UCN i Aalborg.

ORD Maja Plesner

FOTO Cathrine Ertmann

En studiecoach gør det nemmere at klare studielivet og gennemføre uddannelsen. Det mener Laura Voldby Madsen, der er 23 år og går på fjerde semester på læreruddannelsen på UCN i Aalborg. Eller som hun siger:

“Hvis jeg havde ti trin op til at blive lærer før, så har jeg i hvert fald kun fem nu”.

Laura Voldby Madsen er ordblind og diagnosticeret med ADHD. Derfor har hun fået specialpædagogisk støtte (SPS), siden hun startede på uddannelsen. Først fra en underviser og siden sommerferien fra UCN’s studiecoach, Mette Marie Melgaard.

“Det første, hun sagde til mig, var, at hun faktisk ikke havde læst, hvilken diagnose jeg har, fordi hun ville høre min version, fordi der er en personlighed, før der er en diagnose. Hun har fokus på, hvordan min ADHD er, frem for hvordan ADHD er overall, og det er virkelig rart”, fortæller Laura Voldby Madsen.

Hun synes også, at det er en fordel, at studiecoachen er ansat til kun at tage sig af studerende, der får SPS.

“Det gør for eksempel, at jeg kan sende en besked til hende om, at nu brænder det på, og så ved jeg, at hun altid kan rykke rundt på nogle ting, så jeg kan komme ned til hende. Noget andet er, at det kan være svært at tale med en underviser, fordi de jo nogle gange er en del af problemet. Og hvis man har nogle udfordringer på holdet eller med en anden studerende, kan man heller ikke fortælle om det uden at være nervøs for, om underviseren er lærer for vedkommende”.

MOTIVATIONEN HAR FÅET ET BOOST

Laura Voldby Madsen har især brug for hjælp til at få struktur i sin hverdag, og her er det

FRAFALD PÅ LÆRERUDDANNELSEN

rigtig vigtigt, at det ikke altid er det faglige på læreruddannelsen, der bliver fokuseret på.

“Hos Mette Marie bliver det faglige nogle gange lidt tilsidesat, for hun vil først være sikker på, at man er okay. Hun ved godt, at hvis jeg har haft en lorteweekend, så er det også en lortemandag, og så har jeg ikke fået læst lektier. Så skal vi lige finde ud af, hvad der skal til, for at det bliver en god tirsdag, for det vigtigste er, at jeg føler, at jeg selv er med, og så tager vi den derfra”.

Laura Voldby Madsen har både i tidligere skoleforløb og i starten af læreruddannelsen haft dage, hvor det har knebet med motivationen til at møde om morgenen, men sådan er det ikke længere.

“Jeg tror, vi er gået lidt i den anden grøft nu. Jeg har faktisk svært ved at blive i sengen”, griner hun og fortæller, at hun ikke kun deler de svære ting med studiecoachen. Også når det går godt, bliver Mette Marie Melgaard inddraget. Som da Laura Voldby Madsen fik en god karakter til sin tosprogseksamen, og de “jublede sammen”.

“Altså, man føler derfor ikke, at det er sådan et ... professionelt forhold, man har til sin SPS, for jeg lukker Mette Marie ind i alt, og lige meget hvad jeg siger, bliver jeg ikke dømt på noget som helst”.

Den struktur og de redskaber, som Laura Voldby Madsen tilegner sig nu, kommer til at række ud over studietiden. Hun er sikker på, at coachingen også vil komme hende til gode, når hun står ude i virkeligheden som færdiguddannet lærer:

“Jeg vil helt sikkert kunne bruge nogle af de ting, som jeg har lært om struktur, til at hjælpe både mig selv og de elever, jeg skal undervise.”

folkeskolen@folkeskolen.dk

Læreruddannelsen er en af Danmarks mest søgte uddannelser. I 2022 havde 2.586 ansøgere læreruddannelsen som deres 1.-prioritet. Heraf var 2.115 såkaldte kvalificerede ansøgere, det vil sige, at de kunne optages på deres gennemsnit alene. Det er et fald på 11 procent sammenlignet med 2019, hvor 2.373 kvalificerede ansøgere havde læreruddannelsen som 1.-prioritet. Størstedelen af de studerende falder fra i løbet af det første år efter studiestart. Frafaldet på læreruddannelsen fortsætter dog med at stige i løbet af de fire år, som det tager at gennemføre studiet. I 2021 var frafaldet i løbet af det første studieår 15 procent. En anden undersøgelse viser, at for studerende, som begyndte i 2015, var det totale frafald 36 procent.

Frafaldet på læreruddannelsen er i gennemsnit fem procentpoint højere end gennemsnittet for alle professionsbacheloruddannelser.

Kilder: Danskeprofessionshøjskoler.dk, danskindustri.dk, folkeskolen.dk

HVAD ER SPS

Kommunen kan bevilge specialpædagogisk støtte (SPS) til en person, hvis man er diagnosticeret med en psykisk funktionsnedsættelse (ADHD, angst med flere) eller har sociale problemer.

I dag har cirka 11 procent af alle studerende på professionshøjskolen UCN en diagnose, der udløser specialpædagogisk støtte. Kønsfordelingen blandt de studerende på læreruddannelsen, der modtager SPS, er cirka fifty-fifty mænd og kvinder.

Der er en overvægt af studerende, som er diagnosticeret med ADHD, men også angst, personlighedsforstyrrelser og andre diagnoser findes i gruppen af SPS-modtagere på UCN.

er sikker på, at coachingen også vil komme hende til gode, når hun efter endt uddannelse skal ud og arbejde som lærer.

Laura Voldby Madsen

Sårbare studerende får akut hjælp

Antallet af studerende med behov for specialpædagogisk støtte på professionshøjskolen UCN er mangedoblet. Derfor har læreruddannelsen ansat en studiecoach, der skal lette livet for studerende med ADHD, angst og andre diagnoser. Målet er at få flere til at gennemføre uddannelsen.

ORD Maja Plesner

FOTO Cathrine Ertmann

Siden sommerferien har lærerstuderende i Nordjylland med psykiske udfordringer kunnet få hjælp og støtte hos studiecoach Mette Marie Melgaard. Håbet er, at det vil give de studerende bedre mulighed for at gennemføre uddannelsen til lærer.

Ansættelsen af en studiecoach på professionshøjskolen UCN er blandt andet en følge af, at uddannelsesleder Jeanette Schmith som relativt nyansat bemærkede, at der var “temmelig mange” studerende med behov for specialpædagogisk støtte (SPS). På hele UCN var antallet steget med hele 69 procent i løbet af fire år. Samtidig kunne hun se, at de timer, der var afsat til støtten, langtfra blev brugt.

“Tidligere varetog forskellige undervisere støttefunktionen, men da det ikke er deres primære opgave og måske heller ikke spidskompetencen hos dem alle, kan det meget vel være forklaringen på, at timerne ikke blev brugt”, siger Jeanette Schmith. Mette Marie Melgaard, der er uddannet socialrådgiver og coach, er studiecoach på fuld tid. Hun står til rådighed for de studerende alle ugens hverdage, hvad enten de har brug for at læsse af, få et par opmuntrende ord eller konkrete råd og vejledning vedrørende faglige udfordringer.

“Nogle gange taler vi om hardcore struktur. Sådan noget som notatteknik, studieteknik og at få styr på lektier og afleveringer. Andre gange handler det bare om,

hvordan de har det. Det er meget vigtigt for mig at tage mig af det hele menneske, for hvis der er andre ting end det faglige, der fylder, har det indflydelse på studiet”.

Hver studerende har ret til en time om ugen i selskab med Mette Marie Melgaard. Aftalerne er skemalagte, men det er også muligt at få en akut samtale, hvis der er behov for det.

“Hvis verden lige vælter, er det bare rigtig godt givet ud at sætte ind hurtigt”, siger studiecoachen, der synes, at det hårdeste ved jobbet er, når de studerende oplever nederlag.

“Så handler det om at få samlet dem op og hjælpe dem med at få selvtilliden tilbage. Og til gengæld er det fantastisk at se, hvor meget de udvikler sig, og hvor meget potentiale de har, når det bliver sat i spil”.

STUDERENDE STRØMMER TIL STUDIECOACHEN

Tiltaget er endnu ikke evalueret, men antallet af studerende, der har søgt og fået SPS, siden Mette Marie Melgaard blev ansat, kunne tyde på, at ordningen allerede er en succes. I august var der 26 studerende, der benyttede tilbuddet. Det tal er siden steget til 43.

“Vi oplever et boom nu, og vi tror, det er, fordi de studerende er begyndt at tale om det som værende et fint tilbud og no-

Studiecoach Mette Marie Melgaard er til rådighed for de lærerstuderende alle hverdage mellem klokken 7.30 og 15.30.

get, de gerne vil dele med hinanden. Det er vi rigtig glade for. For vi har fra starten gerne villet nedtone det her med, at det er noget særligt at få støtte. Det skal ikke være ekskluderende”, siger Jeanette Schmith og tilføjer:

“Jeg håber, at vi om et år eller to kan se af evalueringerne, at det her faktisk gør en forskel”.

Den store tilstrømning har betydet, at uddannelsesstedet har måttet bede to undervisere med spidskompetence inden for området om at træde til, og Jeanette Schmith udelukker ikke, at de på et tidspunkt måske vil ansætte en studiecoach mere, fordi det optimale antal studerende per coach er cirka 24.

“Vi kan godt lide mottoet, at ingen skal gå forgæves. Udgangspunktet er, at hvis man har behov for støtte, skal man også have mulighed for at få det”, siger hun.

KAN MAN BLIVE LÆRER MED ADHD ELLER AUTISME?

Uddannelseslederen og studiecoachen får ofte spørgsmålet, om man overhovedet kan blive lærer i folkeskolen, hvis man har ADHD, angst, autisme eller andre psykiske funktionsnedsættelser. Men det er ikke deres opgave at vurdere, understreger de.

“Det handler også om, at vi som samfund kigger ind i en fremtid, hvor der er for få hænder til de job, vi er helt afhængige af, så vi har ikke råd til at tabe nogen på gulvet. Vi er nødt til at klæde alle studerende rigtig godt på til at kunne blive på studiet og siden i faget”, siger Jeanette Schmith og henviser til, at cirka 30 procent af de nyuddannede lærere forlader lærerfaget inden for de første to år.

Mette Marie Melgaard supplerer:

“Studerende med diagnoser, der kommer ud i folkeskolen og underviser, lærer ikke bare børnene, at man kan, hvis man vil. De viser det også. Og det er også vigtigt at sige, at de studerende, jeg har, simpelthen er megaseje. De kommer ud og bliver fantastiske lærere, der lærer børn at tænke på en anden måde og lærer dem matematik og dansk på en anden måde. Det bliver da megaspændende”.

Jeanette Schmith understreger, at Mette Marie Melgaard ikke står helt alene med opgaven. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af ansatte på UCN, som har med området at gøre.

“Vi arbejder tæt sammen for at sætte retning for indsatsen, fordi vi virkelig vil noget med det”, siger Jeanette Schmith.

SÅDAN ARBEJDER STUDIECOACHEN

Uddannelsesleder Jeanette Schmith bad HR-afdelingen om at regne på, om det var økonomisk muligt at ansætte en studiecoach. UCN søgte derefter en person, som var ”dedikeret relationsskaber” og havde kendskab til uddannelsesområdet, men særligt til det specialpædagogiske område.

Studiecoach Mette Marie Melgaard er til rådighed for de lærerstuderende alle hverdage mellem klokken 7.30 og 15.30. Hendes kerneopgaver er blandt andet at tilbyde individuel støtte til studerende med særlige behov, at fastholde og motivere studerende gennem uddannelsen og at udvikle og gennemføre gruppeforløb for studerende - ikke bare til gavn for studerende med SPS, men også alle andre.

Studiecoachen skal også holde workshops for underviserne på læreruddannelsen, for eksempel i stilladsering af undervisning for elever med særlige behov, ligesom hun sparrer med underviserne omkring specialpædagogiske greb i undervisningen.

Arbejdet med SPS følges og kvalificeres løbende af en gruppe bestående af ansatte, som har berøring med området, herunder studievejlederen, to psykologer, som er ansat på UCN, en praktikkoordinator og uddannelseslederen.

Mundtlig 2023

Folkeskolens afgangsprøver på video –online.

Autentiske prøver og voteringer. Adgangskode til alle skolens lærere.

VIDEO TIL 9. KLASSE:

• Dansk A

• Engelsk

• Tysk

• Fransk

• Samfundsfag 2023 NY

• Historie

• Kristendomskundskab

• Matematik

• Naturfag

• Idræt

INDHOLD PÅ VIDEO:

Intro til faget • Opgaver • Eksamen

• Votering • Karaktergivning

PRISER PR. FAG: (ingen binding)

Første år inkl. abonnement Kr. 540,Abonnement efterflg. år Kr. 285,-

Hverken hun eller Mette Marie Melgaard er i tvivl om, hvad de vil råde de andre læreruddannelser til:

“Hvis de har studerende nok med SPS-behov, skal de bare se at komme i gang og ansætte en studiecoach”, siger de i munden på hinanden.

“Det handler også om menneskesyn. At alle skal have lige muligheder. På UCN er vi i det hele taget meget optagede af at udvikle nogle løsninger, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle, og der er en studiecoach en ret fin vej, synes vi”, siger Jeanette Schmith.

folkeskolen@folkeskolen.dk

SÆRTILBUD 30%

ved samlet køb af alle 10 fag

KR. 3.780,-

GÆLDER INDTIL 1. MAJ 2023

Alle priser er ekskl. moms.

Se eksempler og bestil på:

www.vdgb.dk

Information og bestilling af særtilbud

tlf. 4030 3626

Ved Det Grønne Bord

Fra fællesbad på tværs af køn til særaftaler. Synet på badet efter idræt har ændret sig markant i de 28 år, Gry Lindenhoff har været lærer.

FLYT FOKUS TIL, HVAD KROPPEN KAN

Siden Gry Lindenhoff begyndte som lærer i 1995, har holdningen til badet efter idræt ændret sig markant hos både børn og voksne.

For 30 år siden badede piger og drenge uden videre sammen i de små klasser, og lærerne gik ofte i bad med eleverne. Nu er der flere og flere, der får særaftaler om bad efter idræt, så de ikke bader sammen med deres klassekammerater, fortæller læreren.

Og Gry Lindenhoff er ikke den eneste, der har noteret sig den udvikling. Når hun snakker med kollegaer, ender samtalen ofte med at kredse om badeproblematikken, fortæller hun.

“Når man følger debatten på sociale medier, er holdningerne ofte meget skarpe. Men for os er der tale om et reelt dilemma. På den ene side har vi jo nogle elever, der har godt af at komme i bad. Både af hygiejneårsager og for at kunne spejle sig i hinanden og få et mere naturligt forhold til egen og andres krop. På den anden side har vi nogle elever, der er et

helt andet sted, og vi ønsker jo ikke at tvinge nogen til noget, de reelt synes er ubehageligt og grænseoverskridende”, siger hun.

Resultatet af, at børn i mindre og mindre omfang ser naturlige kroppe uden tøj på, ser de i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Foreningen modtager nu henvendelser fra børn helt ned til ti år, der er utilfredse med deres krops udseende, fortæller direktør Laila Walther.

“Børn og unge er i en tidligere og tidligere alder alt for optagede af, hvordan deres krop ser ud, i stedet for hvad den kan. Den rigtige krop er blevet den tynde krop for pigerne og den muskuløse krop for drengene”, siger hun.

Derfor har foreningen i samarbejde med Anti Doping Danmark og med fondsmidler i ryggen udarbejdet det gratis forløb Spejlven, der blandt andet fokuserer på, hvordan man

får flere til at gå i bad efter idræt. Forløbet henvender sig til elever i 6. klasse, og indtil videre har 60 klasser landet over været igennem forløbet.

ALLE VOKSNE OMKRING BØRNENE HAR ET ANSVAR

Stokkebækskolen i Svendborg Kommune, hvor Gry Lindenhoff er lærer, har været igennem forløbet. For læreren var en af de helt store øjenåbnere at få at vide, hvor hastigt voksende andelen af de 12-15-årige, der nu dyrker motion i et motionscenter i stedet for at gå til holdsport med jævnaldrende, er.

“Så hvis man også dropper badet efter idræt, bliver det jo alene ’bøfferne’ oppe i fitnesscenteret eller retoucherede billeder på de sociale medier, der bliver den målestok,

Hvem har ansvaret for, at eleverne går i bad efter idræt? Holdningerne til det spørgsmål er ofte skarpe. Men for lærer Gry Lindenhoff og hendes kollegaer er der tale om dilemmafyldt farvand. Et nyt forløb sætter fokus på det fælles ansvar, alle voksne omkring eleverne har.

ORD Andreas Brøns Riise FOTO Jon Spangsvig

UNGES KROPSIDEALER PÅVIRKES AF SOCIALE MEDIER

I 2020 spurgte Børnerådet 1.659 elever i 9. klasse om deres forhold til krop, motion og sundhed. 14 procent af de adspurgte drenge og mere end en tredjedel af pigerne tænker ofte eller hele tiden over deres vægt. 16 procent af eleverne var utilfredse eller meget utilfredse med deres egen krop.

I en undersøgelse fra Sex og Samfund i 2017 blandt 1.031 elever i 7.-9. klasse svarede en fjerdedel, at sociale medier påvirker deres forhold til egen krop. Blandt dem, der er utilfredse med egen krop, vurderer hele 45 procent de sociale mediers påvirkning negativt.

I en undersøgelse fra Børns Vilkår fra 2020 svarer 34 procent af pigerne og 28 procent af drengene i 6. klasse, at de ændrer billeder af sig selv, inden de lægger dem op på sociale medier. Andelen falder fra 6. til 9. klasse for drengene, mens den stiger for pigerne.

som man måler sin egen krop op imod”, siger hun.

Det bærende element i forløbet Spejlven er, at det inddrager alle de voksne, der danner ramme om elevernes liv – også når de ikke er i skole. Så ud over en workshop for klassen med fokus på de situationer, hvor der bades og spises i skolen, er der et kursus for faglærerne i dansk og idræt samt et møde for forældrene i klassen. Også instruktørerne fra elevernes fritidsaktiviteter inviteres til at deltage.

“Vi ved, at en workshop er en meget lille og meget løsrevet del af børns liv. Derfor har vi udvidet tilbuddet med et møde, hvor forældre og andre voksne bliver inddraget og får hjælp til at se deres rolle”, siger Laila Walther og forklarer:

“Børn har det som bekendt med at gøre, som de voksne gør, frem for som de siger. Taler voksne grimt om deres egen krop, gør børnene det også om deres”.

Budskabet i forløbet er, at det er alle voksne omkring barnet – forældre, lærere, pædagoger og trænere – der har ansvar for at sætte fokus på, hvad kroppen kan, frem for hvad den er,

og at skabe rammer, der gør, at børn og unge kan tale om og spejle sig i naturlige kroppe.

“Vi kommer hele vejen rundt, og vi bliver også meget konkrete. Som en idrætslærer sagde til mig: ’Jeg kan godt sige til børnene, at de skal gå i bad, men så går de hjem og får en seddel om, at de er fritaget’”, siger Laila Walther og tilføjer:

“Og det nytter ikke noget, hvis de forskellige voksne omkring et barn modarbejder hinanden”.

DROP SNAK OM FARDUNK OG MORMORARME

At forældrene også inddrages i at finde løsninger på den dilemmafyldte problematik, ser Gry Lindenhoff som en stor fordel.

“En klassiker er, at børnene hjemme får at vide, at de skal spise, hvad de har lyst til, men at mor ikke selv spiser kage. Og så kommer man altså ikke så langt”, siger hun og tilføjer:

“Jeg tror også, at flere af forældrene i forløbet blev overraskede over at blive gjort opmærksomme på, hvor nedsættende vi voksne egentlig snakker om vores egne krop. Fardunk og mormorarme er jo blevet helt almindelige udtryk”.

Idrætslæreren oplevede desuden, at forældrene blev overraskede over at finde ud af, hvor mange elever der egentlig har særaftaler om bad efter idræt.

“Og det til trods for at vi ligger i et område, hvor rigtig mange går til håndbold. Så problemet er nok endnu større andre steder”, siger Gry Lindenhoff.

Og hvad er så skolens og lærernes ansvar? Hos Gry Lindenhoff har forløbet særligt sat tanker i gang om skolens ansvar for at skabe et trygt miljø omkring badesituationen efter idræt.

Da hun for første gang trådte ind i skolens omklædningsrum i 1995, havde det allerede nogle år på bagen. Og der er ikke sket meget siden.

“Faciliteterne lader meget tilbage at ønske. Omklædningsrummene er små og gamle, og som en elev sagde undervejs i forløbet: ’Hvis en bukker sig ned for at tage sko på, får man en røv lige i hovedet’”, siger hun og tilføjer:

“Det har vi selvfølgelig et ansvar for at tage så meget højde for som overhovedet muligt.

Om det så er med forskudte badetider eller duftlys, er det vores ansvar at gøre det så indbydende som muligt for eleverne at gå i bad”.

abr@folkeskolen.dk

Der skete en eksplosiv vækst i opførelsen af idrætshaller i 1960’erne og 1970’erne. Siden er der ikke sket meget med omklædningsfaciliteterne.

Andelen af 12-15-årige, der dropper holdsporten og går til fitness i stedet, stiger støt. Fællesbad med jævnaldrende er derfor på retur.

FAGLIGE NETVÆRK

Vær med i fællesskabet for lærere, der underviser i idræt, på folkeskolen.dk/idræt

Foto af skole og omklædningsrum i denne artikel er modelfoto

Trivsel gennem håndens arbejde

H&D-lærerne ved det allerede: Det skaber trivsel at bruge hænderne. Nu er der kommet en bog, der fortæller hvorfor og hvordan. Læs den og få alle de argumenter, du behøver for at forklare, hvorfor det praksisfaglige er lige så vigtigt som det boglige i skolen.

Bang! Efter en efterhånden velkendt langsommelighed hos PostNord landede der 495 gedigne gram forsvar for sundhed og trivsel gennem craftaktiviteter på mit arbejdsbord. Ved første øjekast en relevant og vedkommende opfølgning på Anne Kirketerps bog “Craft-psykologi” fra 2020. Ved nærmere granskning er bogen også en markant udvidelse af målgruppen for professionel forståelse og anvendelse af såvel teoretiske strategier som

Sundhed og trivsel gennem craftaktiviteter – en grundbog til praksis

H&D, BILLEDKUNST, TRIVSEL

Redaktører: Elise Bromann

Bukhave og Anne Kirketerp

300 kroner

221 sider

Gads Forlag

faglige tilgange i form af forskelligt facetterede artikler.

De to redaktører indleder deres fælles forord med følgende salut: “Denne bog er den første, hvor craft (håndværk og håndarbejde) er genstandsfeltet for at udvikle indsatser til fremme af sundhed og trivsel”. Hvorvidt absoluttet om at være “den første” står til troende, står hen i det uvisse, mere væsentligt er det, at bogens indhold via tretten vægtige kapitler, skrevet af ikke færre end seksten dedikerede forskere og forfattere, udgør en brug-

bar og inspirerende klangbund af høj kvalitet. Bogen henvender sig til fagpersoner inden for flere områder, blandt andre ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer, kunsthåndværkere og måske væsentligst i denne sammenhæng lærere og andre formidlere, der arbejder fagprofessionelt med børn og unge.

I denne anmeldelse rettes opmærksomheden mod de historiske afsnit og de afsnit, der skønnes af størst relevans for netop arbejdet med børn og unge. Dertil kommer en særlig afsøgning af krydshenvisninger, der gør bogen til

ANMELDELSE AF LISBETH TOLSTRUP

et relevant brugs- og opslagsværk på flere niveauer.

Enhver, der er optaget af at arbejde med craft – sundhedsfremmende som æstetisk, historisk eller psykologisk – kan her finde forskningsbegrundede argumenter beskrevet, eksemplificeret og holdt sammen af en velfungerende redaktionel opbygning. Eksempelvis indledes hvert kapitel med et kort resumé af emne, argumentation og konklusion, ligesom der afsluttende findes fyldige referencer.

Som nævnt er fokus her på sundhed og trivsel, men også områder som æstetiske tilgange og miljøbevidsthed inddrages i den aktuelle kontekst. I bogens første kapitel tegnes et ultrakort rids af craft –ikke kun som intervention, men også som overbegreb for de to historisk funderede kernebegreber håndværk og håndarbejde. Med denne sprogbrug in mente følger et uddybende kapitel, hvor Anne Kirketerp med henvisning til en nidelt model uddyber, hvordan der kan tænkes og arbejdes på tværs ved hjælp af begreber som eksempelvis funktionalitet, æstetik, samhørighed, kulturbevaring og så videre. Kapitlet kan dermed tjene som rammesættende for fremtidig sprogbrug i bred faglig forstand – både i forhold til det konkrete pædagogiske arbejde og som et bud på at få løftet den klassiske udfordring med at sætte ord på begreber, handling og betydning inden for det praktisk-musiske område som tværfaglig forståelsesramme.

Fordybelse, flow og recovery er blandt de begreber, der belyses fra flere sider undervejs i bogen. For nogle vil det være nyt stof sat ind i denne særlige forståelsesramme, for andre vil det være introducerende og med en stærk udfoldning af begreber, der har været stigende interesse for gennem flere årtier, primært på international grund, hvilket antallet af internationale kildehenvisninger taler sit eget sprog om.

Bogen er tro mod sin egen intention –og hvis man går ind på præmissen om, at craftaktiviteters væsentligste funktion er at kunne rigtig meget i forhold til at fremme sundhed og trivsel, er det en grundbog i ordets allerbedste forstand. Men undervejs rejser sig dog også en række åbne spørgsmål i forhold til craftområdets potentiale som udtryksfelt og fremadrettet virksomhedsform i fagprofessionel sammenhæng.

Sådan leder du med fokus på skolens kerneopgaver

Bogen “Didaktisk skoleledelse” forærer læseren en konkretisering af, hvordan ledelsen kan rammesætte og styrke læringsdialoger om skolens essentielle opgave: undervisningen og elevernes læring. Det lyder altså fantastisk!

Bogen består af både en teoretisk og en praktisk del. Der er en grundig indføring i forfatternes valg af teoretisk og empirisk fundament og ståsted. Desuden er der indflettet understøttende cases med efterfølgende refleksioner til at konkretisere budskaberne. Samlet giver det læserne en tryghed i, at forfatterne virkelig ved, hvad de skriver om.

Den praktiske del er spækket med forskellige konkrete redskaber, der kan bruges til at understøtte lederens didaktiske ledelse. Forfatterne definerer didaktisk ledelse som det fokus, ledelsen skal have på skolens kerneopgave, hvor et fælles didaktisk sprog er kernen i dialogen mellem ledelse og lærere.

I bogen introduceres en didaktisk belægsanalyse som et stillads til lederens dialogiske tilgang i samtalen med lærerne. Det er en ramme til at være undersøgende og nysgerrig over for og sammen med læreren i forhold til undervisningen, så der i undersøgelsen heraf og dialogen herom benyttes pædagogiske data fra lærerens konkrete praksis. Belægsanalysen bliver hermed en vej til blandt andet at udfordre de vante tankemønstre og samtidig forstå lærerens didaktiske ståsted: at spørge ind til undervisningens hvorfor.

Det er desuden værd at fremhæve bogens guideline til didaktisk skoleledelse, hvor der kan hentes hjælp til at tage de ledelsesdidaktiske briller på og kigge efter de små pædagogiske/didaktiske detaljer i lærerens forskellige undervisningssituationer med henblik på at fastholde blikket på lærerens kerneopgave.

Bogen henvender sig bredt til de daglige pædagogiske og faglige ledere inden for undervisningssektoren, men har et stærkt fokus ind i folkeskolen og er derfor en brugbar bog

Didaktisk skoleledelse

SKOLELEDELSE

Forfattere: Lea Lund og

Christel Aulkær Moll

259 kroner

178 sider

Dansk Psykologisk Forlag

BOG

for pædagogiske ledere og ledelsesteam her. Den kan med fordel læses igennem og diskuteres i ledelsesteamet og efterfølgende være en god konkret håndbog til at hente inspiration og metoder til den del af ledelsesarbejdet, der handler om at skabe læringsdialoger for og med lærerne.

Samlet set er bogen et rigtig godt bud på en værktøjskasse til den didaktiske skoleledelse, og samtidig leverer den gode argumenter i forhold til, hvorfor det er vigtigt at prioritere noget af ledere og læreres dyrebare tid på samtaler, der skaber nye forståelser og indsigter i arbejdet med styrkelse af kerneopgaven: undervisning og elevernes læring.

ANMELDELSE AF CHRISTINA HOSTRUP

Sådan undgår I omsorgstræthed

Med

Omsorgstræthed Syv forebyggende principper

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Forfatter: Anne-Mette Sohn Jensen

300 kroner

238 sider

Akademisk Forlag

Hele anmeldelsen folkeskolen.dk/4692317

Mange har uddannet sig til lærer eller pædagog, fordi de brænder for at arbejde med mennesker. Derfor er det paradoksalt, at netop det samme engagement i forhold til at arbejde med menneskelige relationer kan føre til udbrændthed. Det kan blandt andet ske, hvis man enten over- eller underinvolverer sig. En overinvolvering betyder, at man ikke får skelnet mellem mine og dine følelser, og det kan i sidste ende føre til omsorgstræthed. Ved overinvolvering kommer man for meget til at “føle som” eleven. Det kaldes følelsesmæssig empati og betyder, at man får svært ved at distancere sig fra eksempelvis elevens dårlige følelser. Det handler ifølge forfatteren i stedet om at “føle med”

eleven, hvor man ikke handlingslammes af elevens dårlige følelser. Det kaldes empatisk bekymring eller compassion, som er et hovedbegreb igennem hele

bogen. Compassion defineres som en åbenhed over for og en større bevidsthed om egen og andres lidelse, uden at man overtager andres følelser, for så øges risikoen for omsorgstræthed.

Uklare roller, arbejdsrutiner og ansvarsområder, uforudsigelighed, dårligt, utrygt arbejdsmiljø og et forrået sprog er andre faktorer, der kan skabe omsorgstræthed. Ofte er det også væsentligt at fokusere på, hvad vi selv kan gøre noget ved, og fokusere kræfterne herpå. Hvad er vilkår, som vi ikke kan ændre på, men kun flytte os fra? Dette citat fra bogen indrammer denne pointe meget godt: “De fleste af os er handlemennesker, som næres af at gøre noget. Men hvis vi vil forebygge omsorgstræthed, er det afgørende, at vi lærer at give slip på det, vi ikke kan kontrollere, og bare være. Du kan ikke fikse alle menneskers problemer, sygdomme og triste vilkår, men du kan træne din kapacitet til at kunne rumme det”.

Bogen er veldisponeret rundt om de syv forebyggende principper, der gør, at man kan undgå omsorgstræthed. Principperne er: 1) Roller, værdier, indflydelse og rammer; 2) Mennesket er uperfekt, sårbart og ansvarligt; 3) Det (hele) handler om følelser; 4) Ingen kender fremtiden; 5) Den dobbelte opgave – faglighed og samarbejde; 6) Bæredygtig arbejdsfordeling og 7) Arbejdsglæde og self-compassion. Man kan fristes til at spørge, hvad bagsiden af en sådan compassion-tilgang mon er. Det berøres ikke i bogen, hvilket dog ikke ændrer indtrykket af en god bog om et meget vigtigt tema og med vigtige budskaber. Jeg vil slutte anmeldelsen af med netop ét af disse budskaber eller råd, som drejer sig om, at vi skal passe på ikke at være for hårde ved os selv: Det handler om at behandle sig selv, som vi ville behandle vores bedste ven.

ANMELDT AF PETER ANDERSEN

BOG

lærere, socialrådgivere, pædagoger og andre omsorgsgivere som målgruppe handler denne vigtige bog om, hvad der kan gøres for at undgå, at omsorgstræthed opstår.

Få pulsen op i løbet af skoledagen Forskere søger elever og lærere til projekt om bevægelse og læring

Har din 3. klasse lyst til at undersøge, hvordan man får det bedste ud af bevægelse i skolen i forhold til læring, trivsel og motivation? Og vil du have cirka 15 timers efteruddannelse i bevægelse? Så kan I melde jer til forskningsprojektet Active School, som søger 3.-klasser og deres lærere i skoleåret 2023/2024, oplyser Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Kan I spotte fake news?

Som skole og lærer får man opstartshjælp til at etablere projektet, kompetenceudvikling til at integrere bevægelsesaktiviteter i dagligdagen, værktøjer og konkrete ideer til, hvordan aktiviteterne kan integreres i praksis, materialer til inspiration i form af hæfter, modeller, arbejdsark og informationsmateriale til forældre og elever.

Læs mere på: https://lnkd.in/eBQed_aX

Klædt på til dramaundervisning

Foreningen Dansk Teater 300 år, som arbejder for at fremme dramaundervisning i grundskolen, har med hjælp fra en lærer og støtte fra A.P. Møller Fonden udviklet det gratis materiale ”Sæt Scenen!” Der er tale om

et delvist digitalt læringsspil, der giver eleverne i 5.-7. klasse indblik i teatrets verden.

I løbet af en hel dag opbygger klassen sin egen teaterinstitution. Læringsspillet er opbygget af tre akter: repertoire, iscenesættelse og realisering. Eleverne tages med fra idéfasen, til øjeblikket før tæppet går, og introduceres til de mange forskellige fagligheder, der bidrager til den færdige teaterforestilling.

Læs mere på: danskteater 300aar.dk/saet-scenen

I 1969 landede rumfartøjet Apollo 11 på månen og returnerede succesfuldt til jorden. Nu fortæller en ny kortfilm en anden historie. Med moderne deep fake-teknologi er datidens transmission af begivenhederne forvandlet til en fejlslagen mission, hvor den amerikanske præsident Nixon må meddele, at besætningen på Apollo 11 er omkommet på tragisk vis.

Kortfilmen ”In Event of Moon

Disaster” er på seks minutter, og med interaktivt undervisningsmateriale fra Filmcentralen kan eleverne arbejde med at gennemskue og selv producere manipulerede film og fakta. Det gratis materiale indeholder både en del til lærer og elev og er målrettet fagene dansk, historie og samfundsfag i 8.-9. klasse.

https://filmcentralen.dk/ grundskolen/undervisning/ event-moon-disaster

Fra januar 2023 tager Skolemælk landets skolebørn med ud på en ny, spændende mission. Det sker bl.a. gennem klistermærker på skolemælken samt quiz og videoer på Edutainmenthuset.dk. Med sjove klistermærker, spændende quiz og nyttige fun facts giver ’Mission Min Krop’ børnene et underholdende og lærerigt

indblik i kroppens sammensætning og funktioner. Fra isse til tå går klogskab og morskab hånd i hånd og giver børnene en dybere forståelse af, hvor fantastisk vores krop er sat sammen.

Læs mere om aktiviteten på www.edutainmenthuset.dk

Foto fra filmen: ”In Event of Moon Disaster” Foto:

NY AKTIVITET FRA SKOLEMÆLK

Fuldtidslærer søges

- til fastansættelse pr. 1. august 2023, da vores mangeårige NATURFAGSLÆRER, matematik- og udskolingslærer går på velfortjent pension.

Vi er en mindre privatskole, hvor 14 lærere underviser 140 elever fordelt på 0.- 9. klassetrin. Vi lever op til vores navn – vi er en lille landsby, hvor alle kender alle. Vi vægter faglighed, kreativitet, tryghed og oplevelser.

Vi tilbyder:

• Tæt forældrekontakt

• Gode og tætte kollegaer – som tager på lærerweekend en gang om året

• Klassekvotient på ca. 16 elever

• Gode udviklings- og efteruddannelsesmuligheder

• Lejrskole hvert år

• Få møder

• Stor medbestemmelse med frie rammer for tilrettelæggelse af egen undervisning. Kun fantasien sætter grænser.

Vi forventer:

• At du er god til at samarbejde

• At du ønsker at have indflydelse på din egen og elevernes hverdag

• At du er fagligt velfunderet

Skemaet indeholder: naturfagsprøven og derfor fysik/kemi, geografi, matematik og biologi i udskolingen.

Du vil få mulighed for indflydelse på det endelige skema. Ansøgere med interesse og kvalifikationer i alle de ovennævnte fag vil naturligt blive foretrukket.

Ansættelse efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolen: 32598631.

Læs opslaget og søg stillingen på www.lærerjob.dk

Ansøgningfrist: tirsdag d. 11/4, hvorefter vi vil afholde samtaler.

Thurø Skole søger en engageret skoleleder til en helt særlig skole, et helt særligt sted

• Vil du stå i spidsen for en skole, hvor elevernes trivsel er absolut i top?

• Er du i øjenhøjde med menneskerne omkring dig, og formår du at være nærværende og lydhør overfor både elever, medarbejdere, forældre?

• Har du lyst til at arbejde på en ø-skole med 10 minutter til Svendborg centrum?

Så er du måske vores nye skoleleder

Thurø Skole er en velfungerende skole, der er inde i en god udvikling. Du vil møde dygtige og engagerede medarbejdere, aktive forældre, der støtter op om og står bag vores skole, samt en skøn elevgruppe.

Som skoleleder på Thurø Skole bliver du en del af et ledelsesteam på to, dig selv og en viceskoleleder, godt understøttet af vores skolesekretær. Din hovedopgave bliver at lede den fortsatte pædagogiske og faglige udvikling af Thurø Skole i samarbejde med de øvrige medarbejder.

Derudover vil du få ansvar for økonomistyring samt budgetopfølgning, og så vil det være en fordel, hvis du har kendskab til opgaveoversigter og TRIO.

Som udgangspunkt varetager du ledelsen af indskolingen, SFO og forårsSFO i samarbejde med to koordinatorer. Viceskolelederen er pt. afdelingsleder for mellemtrinnet, men den endelige opgavefordeling aftales mellem jer to.

Endelig hører Svendborg Kommunes sejlcenter – Skolen på Vandet- til Thurø Skole. Her får 3000 elever hvert år mulighed for at blive undervist i sejlads, kano, kajak, robåde m.v. Der er ansat en koordinator, der står for den daglige drift.

Læs hele opslaget og søg stillingen på www.lærerjob.dk

Ansøgningsfrist: 22. marts 2023. De kandidater, der udvælges til samtale, vil blive orienteret onsdag den 29. marts. Der afholdes 1. samtale tirsdag den 11. april 2023 og 2. samtale fredag den 21. april 2023.

Jobannoncer fra

Gå ind på lærerjob.dk og indtast kviknummeret, så kommer du direkte til annoncen.

De farvede blokke henviser til tre kategorier.

Naviger til den region, der er relevant for dig, og find dit næste drømmejob.

JYLLAND

Kvik-nr. 84558554

Ringkøbing-Skjern Kommune, 6950 Ringkøbing

Genopslag – Skolekonsulent til Dagtilbud og Undervisning, administrationen

• Ansøgningsfristen er den 16. mar. 2023

Kvik-nr. 84558539

FYN & ØER

Kvik-nr. 84558855

Th. Langs Skole, 8600 Silkeborg Som pædagog hos os kan du udfordre nutidens normer i vores børnehave/SFO

• Ansøgningsfristen er den 31. mar. 2023

Svendborg Kommune, 5700 Svendborg

Thurø Skole søger en engageret skoleleder til en helt særlig skole et helt særligt sted

• Ansøgningsfristen er den 22. mar. 2023

Kvik-nr. 84595087

Dafolo A/S, 9900 Frederikshavn

Redaktør søges til pædagogisk forlag

• Ansøgningsfristen er den 30. mar. 2023

SJÆLLAND & ØER

Kvik-nr. 84566868

Kommuneqarfik Sermersooq, 3900 Nuuk

Genopslag: Skoleinspektør, vær med til at starte en helt ny skole i Nuuk

• Ansøgningsfristen er den 30. mar. 2023

Kvik-nr. 84583533

Nymarkskolen, 4200 Slagelse

Afdelingsleder til Nymarkskolen i Slagelse pr. 1. maj 2023

• Ansøgningsfristen er den 20. mar. 2023

LEDERSTILLINGER LÆRERSTILLINGER ØVRIGE JOB

Kvik-nr. 84597496

Den Lille Skole I København, 2700 Brønshøj

Den Lille Skole i København søger engageret og synlig skoleleder

• Ansøgningsfristen er den 04. apr. 2023

Kvik-nr. 84516765

Den Lille Skole I København, 2700 Brønshøj

Imødekommende dansklærer med klasselærerfunktion søges

• Ansøgningsfristen er den 19. mar. 2023

Kvik-nr. 84541253

Albertslund Lille Skole, 2620 Albertslund

Albertslund Lille Skole søger lærer med fysik

• Ansøgningsfristen er den 19. mar. 2023

Kvik-nr. 84558856

Albertslund Lille Skole, 2620 Albertslund

Lærer til projektorienteret lilleskole

• Ansøgningsfristen er den 25. mar. 2023

Kvik-nr. 84555090

Herlev Privatskole, 2730 Herlev

Vi søger en lærer til at undervise i udskolingen i matematik, fysik/kemi, biologi og geografi

• Ansøgningsfristen er den 24. mar. 2023

Kvik-nr. 84555093

Herlev Privatskole, 2730 Herlev

Vi søger dansk- og engelsklærer til mellemtrinnet til fastansættelse på fuld tid

• Ansøgningsfristen er den 24. mar. 2023

Kvik-nr. 84568450

N. Zahles Gymnasieskole, 1358 København K

N. Zahles Gymnasieskole søger en lærer med linjefagene dansk, tysk og madkundskab

• Ansøgningsfristen er den 23. mar. 2023

Kvik-nr. 84571857

Landsbyskolen, 2300 København S Landsbyskolen søger en fuldtidslærer til fastansættelse pr. 1. august 2023

• Ansøgningsfristen er den 11. apr. 2023

Kvik-nr. 84572180

Ishøj Kommune, 2635 Ishøj Naturfagslærer

• Ansøgningsfristen er den 23. mar. 2023

Kvik-nr. 84591372

Halsnæs Kommune, 3390 Hundested Lærer til fantastisk specialskole med dagbehandling

• Ansøgningsfristen er den 27. mar. 2023

Kvik-nr. 84594682

International School of Hellerup, 2900 Hellerup International School of Hellerup søger dansklærer for PYP (klassetrinene 1. til 5)

• Ansøgningsfristen er den 06. apr. 2023

Kvik-nr. 84594678

10. Klasseskolen Hillerød, 3400 Hillerød Lærere til linje- og fagundervisning

• Ansøgningsfristen er den 12. apr. 2023

Gå ind på lærerjob.dk, indtast netnummeret og læs annoncen

INFO TIL ANNONCØRER

SE MULIGHEDERNE FOR ANNONCERING I FOLKESKOLEN: www.annoncering.folkeskolen.dk

TELEFON TIL MEDIAPARTNERS: +45 2967 1436 eller +45 2967 1446

FORRETNINGSANNONCER: annoncer@media-partners.dk

STILLINGS- OG RUBRIKANNONCER: stillinger@media-partners.dk

DEADLINES FOR ANNONCER 2023

Blokade af skolerne Sputnik, Basen, Isbryderen, Vikasku og Skolen ved Sorte Hest

Lærernes Centralorganisation – og dermed Danmarks Lærerforening - har indledt blokade mod alle afdelinger – herunder dagbehandlingsafdelinger, skoleafdelinger og STU- & EUA-afdelinger – af følgende fem dagbehandlingstilbud/-skoler:

Blokaden betyder, at foreningens medlemmer fra onsdag den 1. april 2020 ikke må søge job eller lade sig ansætte ved disse skoler. Der har i over et år været ført forhandlinger med Dansk Erhverv Arbejdsgiver, der repræsenterer dagbehandlingstilbuddene, om overenskomst til dækning af undervisningsarbejdet på dagbehandlingstilbuddene. Desværre har forhandlingerne endnu ikke ført til et resultat. Derfor er det besluttet at udvide blokaden, som hidtil kun har dækket Sputnik. Brud på blokaden kan medføre eksklusion af Danmarks Lærerforening, ligesom man kan miste retten til senere at blive medlem af Danmarks Lærerforening.

Modtager du ikke fagbladet Folkeskolen?

Du kan klage over manglende bladlevering på: folkeskolen.dk/klag-over-bladlevering

DANMARKS LÆRERFORENING

Vandkunsten 12

1467 København K

Telefon 3369 6300

dlf@dlf.org

www.dlf.org

FORMAND

Lærer Gordon Ørskov Madsen træffes i foreningens sekretariat efter aftale.

SEKRETARIATSCHEF

Magne Vilshammer

SEKRETARIATET

Sekretariatet har telefontid

mandag-torsdag kl. 9.00-15.30 og fredag klokken 9.00-14.30. Der er åbent for personlige

henvendelser mandag-torsdag kl. 9.00-15.30.

Fredag kl. 9.00-14.30.

SERVICELINJEN,

telefon 3369 6300

Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvende dig med et problem, kan du ringe til servicelinjen. Her kan du få oplyst, om du skal henvende dig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv., om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.

Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken 9.00 til 15.30, fredag fra klokken 9.00 til 14.30.

MEDLEMSHENVENDELSER

Henvendelser om pædagogiske, økonomiske og tjenstlige forhold skal ske til den lokale kreds. Til sekretariatet i København kan man henvende sig om konkrete sager om arbejdsskader og psykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration, låneafdeling, understøttelseskasse og udlejning af foreningens sommerhuse.

KONTINGENTNEDSÆTTELSE

ELLER -FRITAGELSE

kan søges af medlemmer, der er ledige, har orlov eller er på barsel, og som modtager dagpenge. Reglerne er beskrevet på www.dlf.org

LÅN

Henvendelse om lån kan ske på telefon 33 69 63 00, eller der kan ansøges direkte på vores hjemmeside www.dlf-laan.dk

Du kan se den aktuelle rente og beregne dit lån på: www.dlf-laan.dk

Snaregade 10 A, 1205 København K • Tlf. 70 25 10 08 skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.org

Åbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30, tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00

Formand Claus Hjortdal • Næstformand Dorte Andreas Kontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesiden Skolelederforeningenerdenforhandlingsberettigedeorganisationforlandetsskoleledere. Sommedlemkanduhenvendedigforrådgivningomtjenstligeproblemstillinger,lønogarbejdsforholdmv.LæsogsåbladetPlenumognyhedsbrevetPlenum+.

Lærerstuderendes Landskreds

Vandkunsten 12, 1467 København K. Telefon 3393 9424, LLmail@dlf.org • www.llnet.dk

Forperson Anneline Larsen

+45 3092 5515, ALA@dlf.org

Studerende kan søge rådgivning i Lærerstuderendes Landskreds, LL.

WWW.LP PEN SION. DK

Fagbladet Folkeskolen og folkeskolen.dk udgives af udgiverselskabet Fagbladet Folkeskolen ApS, som ejes af Stibo Complete og Danmarks Lærerforening.

Mediet redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier. Chefredaktøren har ansvar for alt indhold.

Cvr-nummer: 36968559

Tryk Stibo Complete, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS.

140. årgang, ISSN 0015-5837

Grafisk produktion Boy & Son ApS

Kontrolleret oplag 70.685 – 1. halvår 2022 (Danske Mediers Oplagskontrol)

Kompagnistræde 32 · 1208 København K Tlf.: 70100018 · Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

www.laka.dk

tlf. 70100018

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

Læsertal 138.000 i 2021 (Index Danmark/Gallup)

Abonnement/levering folkeskolen.dk/abonnement

Udebliver dit blad kan du klikke på ”Klag over bladleveringen” nederst på folkeskolen.dk.

Ved adresseændring send en e-mail til medlemsservice@dlf. org eller ring til 33 69 63 00

Kontakt folkeskolen@folkeskolen.dk

Tlf: 33 69 63 00

Fagbladet Folkeskolen, Kompagnistræde 34, 3. sal, 1208 København K (postboks 2139 1015 København K)

Lærerprofession.dk

De bedste professionsbachelorog diplomprojekter fra læreruddannelsen og skoleområdet. I samarbejde med Danske Professionshøjskoler.

Følg Folkeskolen facebook.dk/folkeskolendk @folkeskolendk @folkeskolendk

Redaktionen Andreas Marckmann Andreassen ansv. chefredaktør og direktør ama@folkeskolen.dk

Karen Ravn onlineredaktør kra@folkeskolen.dk

Mette Schmidt bladredaktør msc@folkeskolen.dk

Sebastian Bjerril webredaktør bje@folkeskolen.dk

Stine Grynberg Andersen redaktør af anmeldelser sga@folkeskolen.dk

Stine Kull-Heerwagen PA for chefredaktøren skh@folkeskolen.dk

Jesper Knudsen jkn@folkeskolen.dk

Emilie Palm Olesen emo@folkeskolen.dk

Maria Becher Trier mbt@folkeskolen.dk

Faglige netværk Jennifer Jensen engagementsredaktør jje@folkeskolen.dk

Pernille Aisinger pai@folkeskolen.dk

Andreas Brøns Riise abr@folkeskolen.dk

Caroline Schrøder csc@folkeskolen.dk

Forretningsudvikling/annoncer

Mads Levinsen Berg digital marketingspecialist mbe@folkeskolen.dk

Forsidefoto: Cathrine Ertmann

Lektier? Her er 10 gode ting at sige om dem

1. Man kan som lærer altid henvise til, at ej, det har I altså lært.

2. Lektier giver forældre mulighed for at følge med i, at de henne på skolen for længst har passeret det niveau, hvor man havde en chance for at hjælpe.

3. Tænk, hvor mange venskaber og kærestepar, der er blevet grundlagt på spørgsmålet “Skal vi lave lektier sammen?”

4. Hvad skal så presset en generation ellers få tiden til at gå med, når de er spurtet hjem fra skole, lige har luftet Bella, tømt opvaskemaskinen og først om en time skal videre til fritidsaktivitet?

5. Der var sgu ikke noget, der hed quiet quitting , dengang vi andre fik besked på at lære ”Lysets engel går med glans” udenad til dagen efter.

Uskolet er Folkeskolen s bagside med satire, som ikke umiddelbart går meget op i fakta. Skulle enkelte navne, hændelser eller undervisningsministre alligevel føles bekendte, er man velkommen til at tro, hvad man vil.

6. Hjemmearbejde bibringer børn værdifulde erfaringer med fænomenet overspringshandling. Man bør ikke underkende den læringsoptimerende effekt af dårlig samvittighed.

7. Hvis de ikke læser lektier, når der er så stille derinde på værelset, sidder de måske og bliver radikaliserede på Reddit eller eksperimenterer med klamme nikotinposer under overlæben?

8. Men Elin, nu spørger jeg dig lige igen: Vil du ind på det jurastudium i 2029, eller vil du ikke?

9. Lektier kan også tjene til at udvikle evnen til fordybelse samt træning af selvdisciplin og koncentrationsevne i en tid, hvor sociale medier bla bla bla bla bla.

10. Hvad gør du egentlig selv, når du kan se, at der er dokumenter at læse forud for et møde?

Illustration:Oliver Seppo

Skoleinspektør – vær med til at starte en helt ny skole i Nuuk

Vil du være med til at skabe Grønlands bedste folkeskole? Og gøre en reel forskel for børn, medarbejdere og forældre?

I 2024 står Nuuks nye skole klar til at tage imod medarbejdere og elever, der i dag er fordelt på de to nuværende byskoler.

Processen med at bringe to arbejdskulturer sammen er i fuld gang, og vi har nu brug for dig til at lede medarbejdere, børn og forældre igennem denne forandringsproces og derefter stå i spidsen for den nye skole.

Vil du læse mere om skolebyggeriet og visionerne for skolen så besøg Kommuneqarfik Sermersooqs hjemmeside: Sermersooq.gl

Vær med til at realisere visionerne for Grønlands bedste folkeskole

Visionerne og ambitionerne er store, og vi ønsker er at skabe nogle rammer, der kan understøtte et godt læringsmiljø de næste mange år. Rammer, der bidrager til at skabe små, trygge fællesskaber for alle elever og stimulere læring hos den enkelte elev. Disse handler om at skabe sunde, nysgerrige og robuste børn. Endvidere skal du være synlig og have klare forestillinger om, hvordan vi på skolen kan arbejde for at indfri denne vision.

Samtidig ønsker vi, at skolen og undervisningen udvikler sig i takt med samfundet, der i stigende grad efterspørger unge mennesker, som kan være kreative, kan samarbejde og tænke kritisk og tværfagligt. Det er kompetencer, som vores skole skal give videre til eleverne.

Som skoleinspektør spiller du dermed en helt central rolle i at sætte rammerne for, at vi kan skabe den skole, vi ønsker over de kommende år.

Kort om skolen

Skolen er en kommunal folkeskole, der kan rumme op til 1200 elever. Klassetrinene går fra 1.-10. kl. fordelt på maksimalt 5 spor. Skolen er inddelt i 3 trin – yngstetrinnet fra 1.-3. klasse, mellemtrinnet fra 4.-7. klasse og ældstetrinnet fra 8.-10. klasse. Lærerstaben består af ca. 90 undervisere, 3 viceskoleinspektører, en AKO leder, en kontorchef, 2 skolesekretærer, 2,5 socialrådgivere, en pedel og to pedelmedhjælpere.

Læs mere på www.lærerjob.dk om følgende punkter:

• Indgå i et stærkt ledelsesteam i Forvaltningen for Børn og Skoler

• Før medarbejdere, elever og forældre trygt igennem en stor skolesammenlægning

• Pædagogisk visionær og tydelig leder

Skolepasningsordningen er en del af selve skolen, og du vil derfor også være nærmeste leder for lederen af skolepasningen.

Er du vores nye skoleinspektør?

Du er mere end velkommen til at kontakte fagchef for skoleområdet, Riikki Grønvold, på telefon (+299) 367303 eller rigr@sermersooq.gl, hvis du vil høre mere omkring jobbet.

Den ansatte er omfattet af aftale om ferierejsefond.

Bemærk

Der kan kun ske ansættelse som tjenestemand, hvis du i forvejen er tjenestemandsansat.

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, IMAK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Læs hele jobopslaget på www.lærerjob.dk, hvor jobbet også skal ansøges.

Ansøgningsfrist er 30.03.2023

Ansættelse 1.maj eller efter aftale

Vi glæder os til at høre fra dig

Usikker fildeling rimer ikke på læring og trivsel

Brugen af digitale redskaber og data er stigende – også i det danske uddannelsessystem. Det stiller høje krav til, hvordan vi i folkeskolen håndterer og deler dokumenter med personfølsomme oplysninger. Digitalt, ansvarligt og sikkert.

Hos Atea er vi specialister i at sikre digital kommunikation for både skoleledelse, lærere og elever. Vi tænker brugerne ind fra begyndelsen, når vi skaber samlede løsninger for fleksibel og sikker fildeling.

Hør mere om vores pakkeløsninger til sikker fildeling. Vi hjælper jer med at løse forretningsmæssige og tekniske problemer baseret på jeres specifikke behov. Kontakt vores konsulenter og kom hurtigt i gang!

atea.dk/microsoft-skoleoguddannelse

30

michael.roland@atea.dk