Folkeskolen nr. 11, 2018

Page 34

GUID ED READING

LÆSNING:

Slut med dårlig samvittighed over for de dygtige Med guided reading bliver alle elever udfordret på deres eget niveau, mens de lærer at læse. Også Emil, som læste bøger, før han begyndte i skole. AF PERNILLE AISINGER · FOTO: BO TORNVIG

S

ytten små forventningsfulde 0.-klasseansigter er vendt mod to lærere og to pædagoger. De er netop myldret ind i klassen på Ny Holte Skole og har hjemmevant fordelt sig ved fire borde. De har helt styr på, om de er delfiner, krabber, frøer eller flamingoer, og i dag skal de læse en ny bog. De læser en halv time hver dag i små grupper på maksimalt seks inddelt efter niveau sammen med en voksen, og de får en ny lille bog at læse to gange om ugen. Så hver anden dag er historien ny og spændende, hver anden dag er det velkendt og lidt nemmere, og fredag kan man så opføre en af historierne som teater eller genlæse de to bøger. 34 /

FOLKESKOLEN / 11 / 2018

Børnene kender strukturen, så de lytter intenst, mens de voksne viser hver deres nye bog og fortæller historien for den lille lukkede kreds og snakker med børnene om indholdet. Derefter bliver historien læst højt – igen med samtale om billeder og begreber. Så er det børnenes tur til selv at læse bøgerne højt, mens deres voksne på skift sidder hos dem for at lytte og rose og diskret notere niveauet. Skal de blive på dette niveau eller rykke op i næste uge? »Det fantastiske er, at de alle sammen føler sig som små mestre på den her måde. Ingen oplever, at det er for svært eller for let, fordi de læser på præcis deres niveau og sammen med kammerater, som er det samme sted. Her er der ingen, der sidder med nederlagsfølelse over ikke at kunne følge med de andre«, fortæller Wenche Kortbæk. Hun er læsevejleder og dansklærer og har været med helt fra begyndelsen i projekt Guided Reading i Rudersdal Kommune. Og sådan virker børnene også. Pigerne i krabbegruppen synes ikke at ænse de andre tre grupper, men er kun vendt mod deres egen, og bogen »Tiger, Tiger« er spændende og alligevel mulig at læse.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.