Ligeværdpdf juni15

Page 1

d r æ v lige et

kemød l o F å p d r æ v e Mød Lig

juni2015

Ligeværd - mere værd

årgang 35


Tænk hvis det var budskabet Se godt på portrætterne af de positive og glade unge men-

Et godt sted at være – og lære

nesker på forsiden af dette nummer af Ligeværd. De har ikke direkte noget med denne tekst at gøre… og så alligevel. De er bestyrelsesmedlemmer af afdelinger i Unge for Ligeværd (UFL) fotograferet på UFL’s bestyrelsesweekend i april. De er repræsentanter for unge mennesker med særlige behov. Tænk hvis unge med særlige behov blev mødt på denne måde af politikerne: Vi ved, du har et brændende ønske for at blive en del

BESØG OS PÅ

af fællesskabet. Derfor tilbyder vi dig en uddannelse, der Gødvad Efterskole er for dig, der har svært ved at lære tingene i skolen og derfor har brug for ekstra støtte i 8., 9. eller 10. klasse.

passer til dine forudsætninger og motivation. Du kan som

Vi sidder ikke kun ved et skolebord, men lærer også tingene, når vi arbejder i marken, i stalden, på scenen eller i skolens gode værksteder.

af kommunerne, der har en unik erfaring og ekspertise i en

www.goed.dk

andre unge vælge din uddannelse. Vi vil ikke acceptere, at du bliver bundet til din kommune uden et reelt valg. Vi ved, du har brug for skoler og uddannelsessteder, også på tværs helhedsorienteret undervisning, hvor undervisning og praktisk udførelse går hånd i hånd. Derfor understøtter vi disse skoler og uddannelsessteder uanset hvor de er. Vi væl-

Gødvad Efterskole | Stavangervej 2 | 8600 Silkeborg

ger at prioritere din uddannelse og din forsørgelse, fordi vi

Tlf. 86 82 08 11 | info@goed.dk | www.goed.dk

ved at det der er bedst for dig, også er det bedste for fællesskabet. En plads i fællesskabet, som det er vigtigt for os at du får, indebærer også en plads på arbejdsmarkedet efter din uddannelse. Vi prioriterer en målrettet indsats for, at du kan finde din plads, og afsætter den nødvendige økonomi til særlig indsats og foranstaltninger, der følger og hjælper

I Nørre Nebel ligger det skønneste hus Nu kan alle medarbejdere, skoler og uddannelsessteder i Ligeværd også leje

Klintinghus Læs mere og book Klintinghus på www.pmu.dk/klintinghus

dig hele vejen. Det er gennem et efterfølgende arbejde, du kan få et selvstændigt liv, være selvforsørgende og give dit værdifulde bidrag til fællesskabet. Det er vigtigt for os at støtte dig i det. Til et selvstændigt liv tilhører en bolig, der kan danne rammen om din tilværelse. Derfor afsætter vi økonomien til at skabe boliger, tilpasset de behov du har for en god bolig, du kan betale. Vi forventer, at hele boligsektoren, såvel den private som den almene, vil bidrage til at skabe de boliger, og dermed dine muligheder for naboskab og fællesskab, der er brug for. Tænk hvis det var budskabet fra politikerne, og det var det fælles menneskesyn i vores samfund. Meget ville se anderledes ud. Ligeværd deltager i årets Folkemøde på Bornholm. Arrangementerne har mange navne og emner, men fælles for dem alle er, at de er gennemsyret af ønsket om et samlet menneskesyn baseret på ligeværdighed. Det er vores håb, at det også vil finde sin plads og synlighed på Folkemødet.

2

Ligeværd Juni 2015


d l o h ind

Ligeværd udgives af Foreningsfællesskabet Ligeværd Foreningsfællesskabet består af: Landsforeningen Ligeværd (LL) Unge for Ligeværd (UFL) Skolesammenslutningen Ligeværd (SL) Foreningen af uddannelsessteder – Ligeværd (FUS) Bo- og Udviklingsfonden for borgere med Særlige behov (BUS) Netværket Den helhedsorienterede Indsats (DHI)

fra 1 til 10… er det en ren 11’er 04 PåEfteren1skala år og to klagesager fik Andreas Ras-

mussen endelig lov til at starte på sin drømmeuddannelse på Det ny Havredal. Ligeværd har besøgt Andreas.

06

Mød Ligeværd på Folkemødet Events om finansiering af STU og værdien af en helhedsorienteret indsats.

07

Endelig fik Alex sit flexjob Ligeværd har i flere artikler skrevet om Alex Pedersen fra Sønderborg og hans kamp for at få et flexjob. Det har han endelig fået i Jem & Fix.

Abonnement og medlemskab ligevaerd@ligevaerd.dk 86 20 85 70

08

Vær på vagt over for Lucky Luke syndromet DHI afholdt den 22. april temakonference i Spinderihallerne i Vejle med debat og gode råd om socialøkonomiske virksomheder.

Oplag 2500

på de unges betingelser 09 Virksomhed Thy Naturkraft er en socialøkonomisk virk-

Ansvarshavende redaktør Jørn Lehmann Petersen Redaktion Peter Christensen

Design og tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Næste blad udkommer 1. august 2015. Udbringes pr. post senest den 1. juni. Stof til bladet skal være redaktionen i hænde senest den 15. juni 2015. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Foreningsfællesskabets holdninger. Kontakt Foreningsfællesskabet Ligeværd. Vejlbjergvej 8A, 8240 Risskov, tlf. 86 20 85 70 www.ligevaerd.dk Formand Jørn Lehmann Petersen, tlf. 40 40 58 33 email: jlp@rsyd.dk

somhed og redskab til at åbne jobmuligheder for unge med særlige behov.

12

Mød Ligeværd på Folkemødet Events om samtalesalon om fritid og om socialøkonomiske virksomheder.

13

UFL bestyrelsesweekend Et lille udsnit af billeder fra UFL’s bestyrelsesweekend i Vingsted den 10. – 12. april.

14

Samtalesalon – en ramme for den ligeværdige samtale En beretning fra UFL’s samtalesalon. UFL afholder også samtalesalon på Folkemødet.

16

Mød Ligeværd på Folkemødet Event om støtte til hele familien – også forældre og pårørende.

17

Et fælles afsæt giver tryghed Annie Damm, underviser på Sansestormerne, deltog i samtalesalonen på UFL’s bestyrelsesweekend. Hun mener formen også kan bruges i hendes pædagogiske hverdag.

20 24

Lige værd at vide

27

Mød Ligeværd på Folkemødet Event om inklusion og god uddannelse til alle.

28

Prøveafholdende frie fagskoler er ikke et paradoks Iben Benedikte Valentin Jensen fastslår i denne artikel, at prøver i de frie skoler i fremtiden kan blive en del af en samlet pædagogisk tilgang, der kan understøtte elevernes myndighed.

Velkommen til mit liv Jack Staugaard har diagnosen NLD, Nonverbal Learning Disorder. Han har skrevet fem bøger og fortæller her om sit liv med NLD.

04

13

09

24

Sekretariatsleder Esben L. Kullberg, tlf. 86 20 85 77 email: esben@ligevaerd.dk Annoncer ligevaerd@ligevaerd.dk Forside Steen Heine Kristensen/ SteenHeinePhotography

Ligeværd juni 2015

3


På en skala fra 1-10 … er det en

ren 11’er Tekst og foto: Peter Christensen

Andreas Rasmussen er elev på det ny Havredal. Vejen dertil var urimelig lang og gik over 1 år og 2 klagesager, før han landede på det sted, der er det helt rigtige for ham og hans drømme om en fremtid i landbruget. Andreas Rasmussen er 18 år, fra Lemvig og har opmærksomhedsforstyrrelsen NLD (Nonverbal Learning Disorder). Hverken han eller hans forældre troede det var et problem, at få Andreas optaget på uddannelsen som landbrugsassistent på Det ny

Jeg finder ham i Maskinhuset, hvor der er fuld gang i eftersyn og service af maskiner. - I denne uge er jeg på ”Markholdet”, fortæller Andreas om hans opgaver her og nu.

Havredal. Det var det Andreas drømte om, han har som andre

Eleverne på Det ny Havredal skal, i starten af det 3 årige op-

unge et retskrav på uddannelse og skolen ville gerne optage ham.

hold, skifte mellem forskellige hold. 2 måneder på ”Koholdet”,

Andreas og hans forældre blev overrasket over, hvor besværligt

2 på ”Markholdet” og 2 på ”service”. De første 2½ år er på sko-

det skulle vise sig at blive. Problemet var Lemvig Kommune som

len. Det sidste halve år er i praktik i et landbrug.

kun ville godkende kommunens eget STU tilbud, som angiveligt også omfattede et landbrug. - Det var ikke et landbrug. Det var et drivhus. Det mindste

- Efter 1 år specialiserer man sig, men jeg har nok allerede valgt, at jeg gerne vil på ”Koholdet”, men man skal have to dyr, så det bliver nok både køer og heste, forklarer han.

jeg har set. De havde ikke en gang en ged eller et andet dyr. Jeg

- Vores opgaver på ”Markholdet” er at vedligeholde maski-

kunne slå græs, men det gør jeg jo også derhjemme. Hvad læ-

ner, reparere i staldene, både ved grise og køer, og vedligehol-

rer jeg af det, lyder Andreas skudsmål til det tilbud kommunens

de bygninger, fortsætter han, mens han viser rundt blandt trak-

ville give ham.

torer og andet landbrugsmaskineri.

Andreas og hans forældre ville ikke acceptere det tilbud, men

I den foregående uge såede han græs til afgræsning for kvi-

de måtte gennem 1 år og to ankesager, før Andreas kunne få

erne og græs til ensilage. Han kørte stabilgrus fra grusgraven i

lov til at starte på sin drømmeuddannelse på Det ny Havredal.

enorme mængder til anlæg af en grusvej og reparerede en ko-

Ligeværd har besøgt Andreas for at få indblik, hvordan han har

stald, der var rykket helt ud af væggen.

det i dag. En struktureret hverdag En varieret dagligdag

Dagen er i faste rammer og starter 07:00 på undervisningshol-

Siden 1. februar har Andreas været en del af et fungerende

dene. Derefter:

landbrug, som er grundlaget for uddannelsen på Det ny Hav-

07:30 Morgenmad

redal, med alle de opgaver og udfordringer, der ligger i det. Han

12:00 Frokost

er i gang med sin uddannelse til landbrugsassistent, og han er

12:45 Tilbage på det aktuelle hold

glad.

15:00 Arbejdsdagen er slut, hvis opgaverne er færdige

- Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med levende dyr

4

18:00 Aftensmad og senere aftenkaffe

under åben himmel. Lige siden jeg var helt lille. Da jeg var 3 år

Eleverne på ”Koholdet” har en lidt anden arbejdsdag, der star-

sad jeg første gang ved siden af i en traktor, fortæller Andreas.

ter tidligere på dagen og nogle gange slutter senere. Det skyldes

Andreas har tidligere været i praktik i et stort landbrug, hvor

at pasning af dyr, for eksempel malkning og fodring, ikke kan

han håber det kunne blive muligt for ham at komme i praktik

planlægges til at passe skematisk ind efter en 7:30-15 menne-

under sin uddannelse, når den tid kommer.

skemodel.

Ligeværd Juni 2015


Det ny Havredal Det ny Havredal er et moderne landbrug, som drives af elever og faglærere i fællesskab. Skolen har 140 ha jord, der drives økologisk med en moderne maskinpark, samt en besætning på 60 sortbrogede køer i løsstaldsdrift, 230 søer samt 15 heste. Undervisningen foregår først og fremmest som praktisk læring på skolens værksteder og i staldene på små hold – typisk 4 – 5 elever - samt i interne praktikker i samarbejde med lokale arbejdsgivere. Skolen bestræber sig på at matche den enkelte elev med den kontaktlærer, der kan yde den bedste støtte på alle områder også den personlige og sociale. Overordnet har skolen fokus på at have den enkelte elev i centrum. Uddannelse på det ny Havredal omfatter: Landbrugsassistent Ejendomsmedhjælper – bygningspedel Ejendomshjælper – grøn pedel 90 % af eleverne går direkte i job efter uddannelse på skolen.

Andreas bor på skolen. Han er i et fællesskab på en gang, hvor eleverne har hver deres værelse, men deler toilet, bad og

ge forhold af proteiner og mineraler. Og vi lærer at udregne mælk i forhold til foderenheder, fortæller Andreas.

vaskemaskine. Det ny Havredal tilbyder også eleverne fritidsaktiviteter. Andreas går til styrketræning mandag og spiller fod-

En ren 11’er

bold onsdag. Pt. er han ved at tage kørekort om mandagen, så

Andreas blev i marts måned interviewet i en udsendelse på TV2

styrketræningen er sat lidt på pause.

Midt/Vest om de unges muligheder for at vælge den rigtige STU,

Det ny Havredal har elevråd, hvor eleverne kan råde over

der passer til dem, deres motivation og deres forudsætninger.

nogle midler til aktiviteter og ture og på den måde have indfly-

Helt på samme måde som andre unge vælger uddannelse. An-

delse på fritidsmulighederne.

dreas sagde blandt andet: - Jeg kan slet ikke svare på, hvad der ville være sket, hvis jeg

Praktisk undervisning

ikke havde kommet på skolen, så havde jeg… ja… så var det he-

Andreas favorit er ”koholdet”. Han elsker arbejdet med dyrene

le bare gået i stykker.

og at opholde sig under den åbne himmel. - Det er varieret arbejde. Vi skal malke, strø, fodre og give vand, siger Andreas.

For Andreas var det lykken, at både han og ikke mindst hans forældre havde kræfterne til at tage kampen op og klage. Det tog 1 år og 2 klagesager, men Andreas landede på det rigtige sted.

Om hverdagen fortæller han, at dagen starter med et møde

- Fra min efterskoletid på Gødvad Efterskole kender jeg nog-

på holdet, hvor dagens opgaver snakkes igennem og fordeles.

le stykker, der også gerne vil på Det ny Havredal, men stadig slås

Den teoretiske undervisning foregår når spørgsmålene dukker

med at få lov. Jeg håber det lykkes for dem, siger Andreas.

op i det praktiske arbejde. En gang dagligt er der teoretisk un-

Afslutningsvis spørger jeg, lidt hitlisteagtigt, hurtigt Andre-

dervisning på ”Koholdet”, hvor eleverne for eksempel lærer om

as, hvor han på en skala fra 1 til 10 vil placere sit ophold på Det

at blande foder i de rigtige forhold.

ny Havredal. Svaret kommer prompte:

- Vi lærer om at blande foderet, så det indeholder det rigti-

- Det er en ren 11’er.

Ligeværd juni 2015

5


Søndag den 14. Juni 11:30: Kan en heldhedsorienteret indsats betale sig? Få indsigt i resultaterne fra en ny undersøgelse af effekterne på den offentlige økonomi af en helhedsorienteret indsats, der har hjulpet udsatte unge i job eller i gang med uddannelse. En indsats, der er ydet af uddannelsessteder under FUS Ligeværd. Mød: Marianne Saxtoft, Samskabelse Kim Madsen, Analyze!

MØD LIGEVÆRD PÅ FOLKEMØDET - LIGEVÆRDSTELTET LIGGER PÅ KÆMPESTRANDEN (PLADS J15)

Torsdag den 11. Juni 16:00: Unge på STU ”stavnsbindes” til deres kommune. Er det fair?

STU er finansieret gennem kommunerne. Det er på tide at få STU statsfinansieret, så de unge kan få et reelt uddannelsesvalg - på lige fod med andre unges valgmuligheder - der passer til deres motivation og forudsætninger. Ligeværd Juni 2015 6 En debat mellem politikere, uddannelseseksperter, forældre og unge.


Tekst og foto: Ole Kähler

t i s x e l A k fi g i Endel

b o j x e fl

nsere, ge sønderborge n u e d f a n e r e Alex ehov. kaldes særlige b r e d t, e d r a h r e d har det sværere n a h t a r, e d ty e Og det b t u har han fået e end de fleste. N Fix. flexjob i Jem &

Alex er ikke alderssvarende og det betyder, hans skolekundskaber er på tredje klasses niveau. Alligevel har Alex brug for et liv med arbejde, så hans tilværelser ligner den, som såkaldt normale har. Altså er det vigtigt for Alex, at han har et job at stå op til – og mandag mødte han ind på sin første dag på sit flexjob i Jem & Fix i Sønderborg. - Vi fik Alex i praktik og jeg lovede fra start, at hvis han kunne klare de opgaver, som vi bad ham lave, så skulle han ansættes, siger butikschef Peter Boelskifte. Og efter en lille måned, så kunne Alex’ kontaktperson fra Landsforeningen Ligeværd fortælle Jobcenter, at der var et flexjob til Alex. To års tomgang i Kvickly Alex har tidligere været i jobtræning, aktivering og så videre i Kvickly i tæt på to år – men det blev aldrig til andet end ulønnet arbejde. Alex havde det herligt i Kvickly og det var ligesom argumentet for at forlænge aftalen igen og igen. - Jeg synes, det er aldeles uhørt, at man sender ledige i udsigtsløs aktivering. På kommunen ved de jo godt, hvem der siger ja til gratis medhjælpere igen og igen”, siger Jørn Thrane

Alex går meget op i at gøre sit arbejde rigtigt.

fra Landsforeningen Ligeværd. Han ser mange aktiveringsforløb som kommunal erhvervsstøtte, fordi de mange af virksom-

res forening hjalp ham i flexjob på bare en måned, siger Jørn

hederne ikke ansætter nogle af de aktiveringsramte.

Thrane. Han tilføjer, at det er dejligt, der er virksomheder med

Fordi Alex har særlige behov og fordi Kvickly aldrig takkede nej, hang han fast i Kvickly i tæt på to år.

en leder, som har en social ansvarlighed. - I Jem & Fix er vi glade for Alex og når han løser nogle af

Ifølge Ligeværd var kommunens plan bare at forlænge af-

de opgaver, der er i vores hverdag, så frigør vi jo ressourcer til

talen med Kvickly endnu en gang og det fik foreningen til at

andre ting”, siger Peter Boelskifte. Han nævner, at Jem & Fix

reagere.

efter hans mening selvfølgelig også skal hjælpe mennesker, der

- Så det er da dejligt for Alex, at hans kontaktperson i vo-

skal i flexjob.

Ligeværd juni 2015

7


Vær på vagt over for

Lucky Luke syndromet Tekst og foto: Peter Christensen

Socialøkonomisk virksomhed handler ikke at ride ensom mod solnedgangen med sin gode idé. Det handler om blandt andet om gode lokale samarbejdspartnere. DHI afholdt den 22. april temakonference om socialøkonomiske virksomheder.

- Det er ikke en god og holdbar idé, at man

ne i etablering af en socialøkonomisk virk-

udvikling af en socialøkonomisk virksomhed

arbejder alene som en anden Lucky Luke,

somhed, at organisationen således skal gå

på niveau med midlerne i de gamle beskæf-

fordi man tror andre vil ”hugge” ens gode

fra at være en NGO-kultur eller en pæda-

tigelsesråd.

idé. Det er tværtimod vigtigt, at man har go-

gogisk kultur til også at omfatte en indtægts-

Alice Andersen, forstander på Elmelund,

de og nære samarbejdspartnere, så det er

skabende iværksætterkultur. Erhvervsstyrel-

der har udviklet den socialøkonomiske virk-

tværtimod en afgørende pointe at få præ-

sen står for kontrollen med, at virksomhe-

somhed Thy Naturkraft var dagens sidste

senteret sin idé til andre, sagde Thomas Bis-

den fortsat lever op til betingelserne.

oplægsholder. Hun pointerede, at Elmelund

balle, konsulent i Københavns Erhvervsservice, blandt andet på konferencen. Socialøkonomiske virksomhed er ikke en juridik definition, men det er muligt at blive

i udviklingen af Thy Naturkraft hele vejen

nernes håndtering kan være en barriere i

havde fokus på, at der var et udtrykt behov

etablering af en socialøkonomisk virksom-

for det Elmelund kan tilbyde og hvad der er

hed, fortalte advokat Uffe Bech.

Elmelunds kerneopgave.

registreret som socialøkonomisk virksom-

- Det kan være en god pointe at blive

- Vi har været heldige med, at der var et

hed. Thomas Bisballe præsenterede de ka-

registreret socialøkonomisk virksomhed, når

behov, dels for job i Thy og for pasning og

rakteristika, der skal være til stede, hvis man

man lever op til betingelserne. Det er sam-

pleje af Nationalpark Thy, og derfor vi fik

ikke blot vil kalde sig men ønsker at blive re-

fundets blåstempling, og det kan være en

gode sparrings- og samarbejdspartnere fra

gistreret som socialøkonomiske virksomhed:

pointe i forhold til kommunale indkøbsda-

starten. Derfra har det udviklet sig stille og

At virksomheden har et socialt formål, er

tabaser og ansatte i løntilskudsjob. Der er

roligt. Vi har hele tiden været opmærksom-

uafhængig af det offentlige, at indtjeningen

en tærskelværdi på 1½ mio., men hvis kom-

me på, at vi ikke lander i vores egen verden

går til sociale formål, at der er tale om er-

munen ikke bruger sociale klausuler, skal de

med et sprog andre ikke forstår.

hvervsdrift med en inddragende og ansvar-

forklare hvorfor ikke, sagde Uffe Bech blandt

lig ledelse.

andet.

Det kan godt være en af udfordringer-

8

Beskæftigelseslovgivningen og kommu-

Ligeværd Juni 2015

- Kommunen må gerne give støtte til

Efter konferencen besøgte Ligeværd Thy Naturkraft. Læs om det besøg i den efterfølgende artikel.


Thy Naturkraft:

Virksomhed på de unges betingelser Socialøkonomiske virksomheder er et af tidens store emner, som et redskab til at åbne jobmuligheder for unge med særlige behov. På Elmelund er det ikke kun et emne, det er en virkelighed. Navnet er Thy Naturkraft. Dennis Simonsen, Thy Skovservice, i fuld sving med motorsaven.

holdssiden, og målene kan realiseres. I frem-

Thy Naturkraft sælger brænde, produ-

der er vores kerneopgave; nemlig at bringe

tiden bliver der behov for mikrofleksjob.

cerer huckstande til jagt, mistbænke og de

de unge videre i deres liv. Så Thy Naturkraft

Mange af de unge ville blive arbejdsløse,

afsætter bær, planter, urter og svampe til

er en god ramme og mulighed, men det vil

men Elmelund går ind her og er et bindeled

Stenbjerg Kro, Thisted Bryggeri og andre lo-

aldrig blive til en fabrik, der kun fokuserer

for dem og holder dem opdateret på deres

kale fødevarevirksomheder og forretninger.

på produktion, sådan lyder en skarp og præ-

kompetencer.

Det er let afsatte varer. Forklaringen er en-

cis karakteristik fra Elmelunds forstander

kel og lige til: Hvorfor dog importere for ek-

Alice Andersen om den hensigt Thy Natur-

Særlige rettigheder

sempel polsk brænde af ringere kvalitet, når

kraft er baseret på.

Thy Naturkraft har fået tildelt særlige rettig-

man til samme pris kan sælge kvalitetsbræn-

Thy Naturkraft er historien om et sam-

heder i Nationalpark Thy til at sanke og be-

de direkte fra nationalparken og samtidig

arbejde med formålet: At skabe job til un-

arbejde træ og plukke naturparkens bær,

støtte de unge i en socialøkonomisk virk-

ge med særlige behov og socialøkonomisk

planter og urter. Det er et hit. Der er ingen

somhed?

erhvervsudvikling i Thy og på Mors.

tvivl om produkter direkte fra nationalpar-

- Vi tager ikke på nogen af områderne

ken vil gå som – ja – varmt ”brød” i diverse

mod ordre på levering af bestemte mæng-

Tilpasset reformerne

torvehaller og markeder landet over, men

der. Vi leverer det vi kan klare på vores be-

Marianne Saxtoft, ejer af konsulentvirksom-

det er de lokale erhvervsdrivende, der har

tingelser; altså med øje for at vi ikke skal

heden Samskabelse, har samarbejdet med

glæden af at handle med og få de særlige

presse de unge mere end de er med hele

Elmelund om Thy Naturkraft og karakteri-

produkter fra Nationalpark Thy.

vejen, forklarer Alice Andersen.

serer det på denne måde:

Tekst og foto: Peter Christensen

- Vi er hele tiden opmærksomme på, hvad

- Vi har lokale aftaler om afsætning af

- Thy Naturkraft er tilpasset kravene i de

de produkter, vi får fra Nationalpark Thy,

Afklaring og udvikling

nye reformer på førtidspensions og fleksjo-

som vi, som de eneste, på lovlig vis må hand-

Elmelunds arbejde med de unge omfatter 3

bområdet. Det hænger sammen på ind-

le med, fortæller Alice Andersen.

faser. Fase 1 er erhvervsafklaring, hvor de

Ligeværd juni 2015

9


- Ingen har jo lyst til at arbejde med ”som-om-arbejde”, Vi giver en mulighed for at arbejde i et projekt som hele tiden giver tydelig mening. Det er meget givende for de unge, siger Alice Andersen.

Jens Christian Troelsen, Thy Skovservice, får sig et fortjent hvil på en træstub.

unge både fagligt, personligt og socialt

også for madlavning, bagning og forplej-

der Alice Andersen og jeg ind i frokost-

bliver forberedt til praktik i en virksomhed.

ning på Elmelund samt producerer paller

pausen på Skovhjælperlinjen. Om bordet

Fase 2 er praktikforløb i lokale virksomhe-

og brugskunst i værkstedet. Pedellinjen

sidder fire unge, Christian Pedersen, Stef-

der, hvor den unge bliver tæt fulgt og tim-

har også værkstedsfaciliteter og base i Vir-

fen Henriksen, Rene Staal og Michella Niel-

metallet gradvist øges. Fase 3 er indled-

kelyst og arbejder med alle typer pedel-

sen, samt medarbejderne Carl Christen-

ningen til en ansættelse enten i en lokal

funtioner på Elmelund.

sen og Lars Rasmussen.

virksomhed eller i Thy Naturkraft, hvor det typisk vil være et mikrofleksjob.

10

Elmelund udbyder også Thy STU, et

- De er ihærdige. De vil gerne. Vi prø-

treårigt helhedsorienteret og individuelt

ver at støtte dem ved at være motiveren-

Thy Naturkraft udbyder Skovlinjen, Ser-

uddannelsesforløb, der bruger skoven og

de og finde de gode opgaver til dem, som

vicelinjen og Pedellinjen som er samlet i

alle mulighederne der, som sit store grøn-

både udfordrer dem og de er i stand til at

Thy Skovservice. De unge på Skovlinjen ar-

ne læringsrum med blå himmel. Elmelund

løse. Vi tager selvfølgelig hensyn uden at

bejder i skoven og har værksteder og op-

tilbyder til de unge, der efter endt STU har

det skal forstås som ”alt skal være sjovt”,

holdsrum i Naturstyrelsens bygninger i

behov for ekstra støtte og endelig afkla-

forklarer Carl og Lars om hverdagen i sko-

Tved Klitplantage. Servicelinjen, der har til

ring, et individuelt tilrettelagt turboforløb

ven. At de er gode til at finde de rigtige

huse i Virkelyst, sanker bær, urter og svam-

med ekstra erhvervsafklaring og fokus på

opgaver bekræfter de unge på et direkte

pe i Nationalpark Thy i sommerhalvåret.

behov for mentorstøtte, bostøtte og mu-

spørgsmål om det.

Produkterne forarbejdes og sælges til lo-

ligheder for deltagelse i fritidsaktiviteter.

Christian Pedersen er fra april ansat i

kale fødevarevirksomheder. Holdet står

På vores rundtur i Thy Naturkraft bry-

mikrofleksjob, som en konkret realisering

Ligeværd Juni 2015


Elmelunds forstander Alice Andersen i samtale med 25 årige Christian Pedersen der fra april er kommet i mikrofleksjob på Thy Naturkraft.

af et af formålene med Thy Naturkraft.

ændringer, og Elmelund havde brug for at

at være konkurrenceforvridende. Det er

Han har nu et meningsfyldt job, han ty-

skabe nye jobåbninger for de unge. Der-

vigtigt med gode nicheprodukter og go-

deligvis er glad for og stolt af. Christian

fra er der stille og roligt vokset et solidt

de samarbejdspartnere. Vi er fælles om at

kan se en fremtid.

samarbejde mellem Elmelund, National-

holde nogle unge i gang, som ellers ikke

park Thy, Naturstyrelsen Thy, Regional

har den store chance.

- Det giver ro i hovedet, siger han om jobbets mentale betydning

madkultur Thy/Mors og Thy Erhvervsfo-

Personaleudgifterne er dækket af ind-

rum, som har skabt Thy Naturkraft. I april

skrivningerne af unge på Elmelund, der

Når behovet er der

donorede AP Møller Fonden 1,5 million til

således ikke er økonomisk afhængig af

Ideen om etablering af en socialøkono-

Thy Naturkraft.

omsætningen i Thy Naturkraft. Havde det

misk virksomhed i forbindelse med Natio-

- Det er en rigtig god mulighed for de

modsatte været tilfældet, ville det kunne

nalpark Thy er ikke af nyere dato. Elme-

unge at blive for eksempel skovhjælpere.

blive op ad bakke i modvind og indebæ-

lund har arbejdet på det gennem to år.

Ingen har jo lyst til at arbejde med ”som-

re stor risiko for at fjerne fokus på Elme-

- Vores erfaring i det er, at det kan la-

om-arbejde”, hvor det du laver ikke har

lunds kerneprodukt i den pædagogiske

de sig gøre, når der viser sig et behov, når

nogen værdi for andre. Vi giver en mulig-

drift – at hjælpe de unge til at blive afkla-

nogen har brug for det du kan yde, og ik-

hed for at arbejde i et projekt som hele ti-

ret og hjælpe dem videre til en selvstæn-

ke den anden vej rundt, fortsætter Alice

den giver tydelig mening. Det er meget

dig tilværelse.

Andersen.

givende for de unge.

Behovet opstod i forbindelse med lov-

- Vi er meget opmærksomme på ikke

Ligeværd juni 2015

11


Fredag den 12. Juni 12:30: Samtalesalon om fritid Hvornår er vi Fri? Hvordan bruger vi vores Tid? Unge For Ligeværd (UFL) inviterer til samtale om Fritid. Tal med folk, som du ellers ikke plejer at falde i snak med. Samtalesalonen er organiserede samtaler om et emne, der giver mulighed for ligeværdige samtaler, og gør det nemt at lære af hinandens erfaringer og perspektiver på Fritid. Samtalesalonen afholdes af Unge For Ligeværd (UFL), projektet Borgerlyst og Netværket Den Helhedsorienterede Indsats (DHI).

MØD LIGEVÆRD PÅ FOLKEMØDET - LIGEVÆRDSTELTET LIGGER PÅ KÆMPESTRANDEN (PLADS J15)

Søndag den 14. Juni 13:00: Socialøkonomi skaber ligeværd

Socialøkonomiske virksomheder har særlige forudsætninger for at skabe et Danmark der hænger sammen – hvor alle er med. Få indsigt i Ligeværds bud på, hvordan socialøkonomiske virksomheder bidrager til at udsatte målgrupper får fodfæste på arbejdsmarkedet, en plads i samfundet og et værdigt liv. Mød: MarianneLigeværd Saxtoft, Samskabelse, Kim Madsen, Analyze! Juni 2015 12 og Jørgen Christensen, Netværket Den Helhedsorienterede Indsats (DHI).


UFL bestyrelsesweekend

UFL – Unge for Ligeværd – afholdt bestyrelsesweekend i Vingsted den 10.-12. April. Programmet bestod af Samtalesalon, som er om-

gik til opgaverne og samværet med krum hals og

talt på de efterfølgende sider og andre sociale ak-

højt humør.

tiviteter og samarbejdsøvelser. Vingsted var i de

På denne side kan du se et lille udsnit af foto-

dage, som altid når UFL afholder arrangementer,

graf Steen Heine Kristensen flotte billeder fra be-

præget af unge med store smil og livsglæde, der

styrelsesweekenden.

Ligeværd juni 2015

13


Samtalesalon – en ramme for den ligeværdige samtale

UFL har den seneste tid holdt flere arrangementer, hvor samtalesalon formen har skabt rammerne for den ligeværdige samtale. Det har givet os erfaringer som kan anvendes både i UFL-klubberne og i undervisningen af de unge med særlige behov.

Tekst og foto: Mette Davidsen

Samtale-squaredance om spørgsmålet: ”Fortæl om din bedste oplevelse med UFL”.

Samtalesalon er udviklet af Borgerlyst i et ønske om, at skabe

for hinanden to og to i to cirkler med front mod hinanden. Hu-

samtalerum, hvor alle deltager aktivt. I samtalesalonen styres alt,

møret var højt, og alle fortalte livligt om deres UFL oplevelser.

hvad man taler om, og hvem man taler med, fra start til slut. På

Næste øvelse var en samtale menu med flere spørgsmål om

www.samtalesalon.dk findes en manual med samtaleøvelser, der

UFL, hvor de unge talte sammen i grupper af fire. De kunne væl-

skaber rum for dialog.

ge mellem to spørgsmål i tre runder:

På UFL bestyrelsesweekenden den 10.-12. april blev ca. 70 UFL’er fra hele landet præsenteret for samtalesalon formen. Sam-

Runde 1 / Forretten:

talesalonen tog udgangspunkt i UFLs formålsparagraf:

Hvilke aktiviteter har I i jeres klub?

Hvilke aktiviteter får flest af klubmedlemmerne til at deltage?

at arbejde for ligeværdige vilkår for alle unge med særlige behov begrundet i boglige, indlærings- og funktionsmæssige vanskeligheder samt at udvikle de unges interesse for og

Runde 2 / Hovedretten:

evne til at medvirke i et demokratisk samfund. Forening ar-

Hvordan er du et godt bestyrelsesmedlem?

bejder for, at alle, der kan tilslutte sig målsætningen, får lyst

Fortæl om det, du er mest stolt og glad over, i din bestyrelse?

til at blive medlem og deltage i foreningens arbejde. Runde 3 / Desserten:

14

Herefter lavede de unge samtale-squaredance om spørgsmålet:

Hvad gør din klub for at tage godt imod nye medlemmer?

”Fortæl om din bedste oplevelse med UFL”. De unge stod over

Hvad fortæller du til andre, der ikke kender UFL, om din UFL

Ligeværd Juni 2015


klub? Hvad kunne du tænke dig at fortælle om UFL til nogen,

til andres erfaringer med at være med i UFL og fået nye ideer til

der ikke kender UFL?

deres klubarbejde. De gav også udtryk for, at samtalesalonen kan

Den sidste øvelse i samtalesalonen var et barometer, hvor de

bruges i flere sammenhænge i UFL-klubben, blandt andet til at ta-

unge stillede sig på en linje gennem lokalet, og med deres place-

ge godt imod nye medlemmer og få snakket med nye medlem-

ring udtrykte deres mening om f.eks. hvor aktive de havde været

mer, som man ikke plejede at tale med.

i samtalesalonen. Der var en stor overvægt, som stillede sig som

Med disse erfaringer i baglommen glæder vi os i UFL til i sam-

meget aktive. Og flere ønskede at fortælle, hvorfor de havde valgt

arbejde med Borgerlyst og DHI at afholde samtalesalon, med un-

at placeret sig, hvor de stod.

ge med særlige behov som aktive deltagere, på Folkemødet på

De unge deltog aktivt og fik øvet sig i at tale med nogen de ikke kender, fortalt om UFL og nok så vigtigt, var der flere, som

Bornholm fredag den 12. Juni kl. 12.30 om Fritid. Vi skal bl.a. tale om: Hvornår er vi Fri? Hvordan bruger vi vores Tid?

oplevede at samtalesalonen havde gjort, at de havde lyttet mere

Ligeværd juni 2015

15


MØD LIGEVÆRD PÅ FOLKEMØDET!

Ligeværdsteltet ligger på Kæmpestranden. Fredag den 12. Juni 16:00: Er borgere med særlige behov en gevinst for samfundet?

Fredag den 12. Juni 16:00: Er borgere med særlige behov en gevinst for samfundet?

At have et barn med særlige behov betyder, at hele familien er ramt. Forældre risikerer at blive pressede og nedslidte af de kommunale systemer, med sygemeldinger og mistet arbejdsevne til følge: Finn Thranum MF (V), Mette Kafton, Familierum i Glostrup, Birgitte Conradsen, næstformand i BUPL, Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus mfl. vil drøfte livsvilkårene for familier med børn med særlige behov og svare på hvordan de vil for, at familierne får en helhedsorienteret støtte i den Ligeværd Juni arbejde 2015 16 kommunale forvaltning.


Et fælles afsæt giver tryghed Samtalesalon er et godt redskab både i klubber og i en pædagogisk sammenhæng på skoler og uddannelsessteder.

Konkret fælles afsæt

- Det var en god oplevelse. De unge sprang ud i det og var en-

- Alle skulle forholde sig til det samme. Det var ikke abstrakt men

gagerede med det samme. Det er en samtalemåde, jeg også kan

konkret og snakken kørte med det samme blandt de unge. De

bruge i min pædagogiske virkelighed, fortæller Annie Fabricius

stod op, og de var aktive og engagerede. De oplevede det var

Damm.

brugbart, det var sjovt og ”nu tør jeg godt sige noget”, fortæl-

Hun er mangeårig medarbejder på Sansestormerne i Risskov.

Tekst og foto: Peter Christensen

UFL afholdt samtalesalon på deres bestyrelsesweekend.

ler Annie Damm.

Hun er i dag underviser på Team Ung til Voksen med undervis-

- Jeg er sikker på, at grunden til det virker er, at alle har det

ning i botræning, erhvervsafklaring, sund mad og udvikling af per-

samme afsæt i situationen. Vi går alle den samme vej og alle kan

sonlige og sociale kompetencer.

sige noget og komme til orde. Der er ikke noget der rigtigt eller forkert i den sammenhæng, og hvis der er noget nogle af disse

Samtalesalon?

unge har prøvet er det at føle sig forkert. Det giver de unge en

Samtalesalon er udviklet af Borgerlyst, som er starte på initiativ

tryghed, at det er konkret og det er fælles, vurderer hun videre.

af Nadja Pass og Andreas Lloyd. Konceptet bag samtalesalon er

Annie Damm oplevede, at de unge greb muligheden og vir-

at sætte fokus på den gode og givende samtale mellem menne-

kelig lærte hinanden at kende. De havde tænkt, og der var ingen

sker. Det er organiserede samtaler, hvor arrangøren fra start gi-

blokeringer. De øste af deres oplevelser.

ver deltagerne et emne eller et udsagn, de skal tale om. Det sik-

- De unge kan selvfølgelig bruge det i UFL klubberne, men vi

rer, at alle har det samme afsæt for samtalerne, alle er lige og

kan også bruge redskabet ind i vores pædagogiske verden, når vi

der er ikke noget rigtigt eller forkert. I løbet af samtalesalonen

for eksempel modtager et nyt hold elever. Det er en god måde at

bliver der skiftet samtalepartner uddelt uddybende udsagn til em-

få snakken til at gå, få eleverne til at åbne sig og blive ”rystet sam-

net. Det kan for nogle måske lyde kunstigt. Det er på ingen må-

men”. Det er også en mulighed for, at jeg som underviser får en

de erfaringen, og diskussionerne kører lystigt. Deltagerne er gla-

indsigt og kan arbejde med gruppen, siger Annie Damm.

de for den nærværende samtale, som ikke altid har de bedste vilkår i vores tid med evigt online på smartphones og sociale me-

Vil du vide mere om samtalesalon: www.borgerlyst.dk

dier og fuld fart frem i den digitale verden.

Ligeværd juni 2015

17


til at lære: • at bo selv • at klare et job • at håndtere sin fritid sundt og kreativt Vi tilbyder: UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV; Hele uddannelsen, eller dele af den. En af de Find os på: www.røddingfrifagskole.dk; eller skriv til os på: mail@rffs.dk

18

Ligeværd Juni 2015


Stedet for unge med særlige behov

Er du 16-25 år og drømmer om nye oplevelser, så tilbyder PMU dig:

UFL – Unge for Ligeværd Vejlbjergvej 8 A 8240 Risskov Tlf. 86208578 Mail: ufl@ufl-ligevaerd.dk Hjemmeside: www.ufl-ligevaerd.dk

- STU og afklaringsforløb - Ressourceforløb - Arbejdstræning og praktikforløb - Mentorstøtte - Botræning med vejledning - Fritidsaktiviteter såsom svømning, fitness, fiskeri, fodbold og meget mere. Vi har mange spændende værksteder, som du kan vælge imellem: - Autoværksted - Cykelværksted - Smedje - Snedkeri - Kunstværksted - Catering og Køkken - Café

- Fragt - Skovværksted - Væksthus - Landbrug - Gartnerservice - Reception

NYE MULIGHEDER MUSIK TRÆVÆRKSTED IT BOTRÆNING METALVÆRKSTED RIDNING TECHNO & BEATS SY & MALEVÆRKSTED NATUR KØKKEN WELLNESS JAGTTEGN VENNER FOR LIVET

Sofie Rifbjerg Efterskole For alle unge sofierifbjerg.dk

med særlige behov! telefon: 54 43 21 26

Ole Rømers Vej 4 9870 Sindal Tlf. 9678 1400 info@pmu.dk Information og optagelse: 9678 1435

Læs mere om vores tilbud på Ligeværd juni 2015

www.pmu.dk

19


Mød Ligeværd på Folkemødet Ligeværds arrangementer på Folkemødet: 11/6 kl. 16:00:

Unge på STU ”stavnsbindes” til deres kommune. Er det fair?

12/6 kl. 12:30:

Hvordan bruger vi vores tid? Samtalesalon om fritid.

12/6 kl. 16:00:

Er borgere med særlige behov en gevinst for samfundet?

12/6 kl. 19:00:

Ligeværd og venner. En hyggeaften i Ligeværdsteltet.

13/6 kl. 12:30:

Inklusion og uddannelse - også for unge med særlige behov?

14/6 kl. 11:30:

Kan en helhedsorienteret indsats betale sig?

14/6 kl. 13:00:

Socialøkonomi skaber ligeværd.

DHL Stafetten 2015 – løb for Ligeværd Ligeværd deltager i år i DHL Stafetten på de nedenstående datoer. Husk at I selv skal tilmelde jer DHL. Tilmeldingen er åben frem til starten af august. Aarhus: I Mindeparken onsdag den 19. august. Tilmelding p. www.aarhusmotion.dk Aalborg: I Kildeparken onsdag den 26. august. Tilmelding p. www.aalborgatletik.dk København: I Fælledparken torsdag den 27. august. Tilmelding p. www.sparta.dk Ligeværd vil ikke være tilstede på DHL Stafetten i Odense.

20

Ligeværd april 2015


Danmarks største uddannelsesmesse for unge med særlige behov 2015. MIDTJYLLAND – Aarhus den. 8. September SYDJYLLAND – Vejle den 9.september FYN – Odense den 10. September SJÆLLAND OG ØERNE – Roskilde den 16. og 17. September Et samarbejde mellem Uddannelsesavisen og Ligeværd

Inspiration til mere inklusion

Inklusion handler grundlæggende om eleverne. Derfor er det også med dem som udgangspunkt, at SFI og konsulenthuset Cubion har udviklet og afprøvet tre nye forløb, der kan inspirere i arbejdet med inklusion. ’Holddannelse som understøtter inklusion’, ’Klassens spilleregler’ og ’Lege- og læringsmakkere’. De tre nye forløb er tænkt som inspiration for lærere og pædagoger i arbejdet med at skabe et inkluderende skolemiljø. Du kan downloade materialet her: www.sfi.dk/pressemeddelelser-4599.aspx?Action=1&NewsId=4697&PID=9206

Temamøder om børn og unge

Socialstyrelsen afholder i samarbejde med Ankestyrelsen en række tværkommunale temadage, som sætter fokus på fortolkning og anvendelse af den nye § 11 i serviceloven. Der er særlig fokus på anvendelse af § 11 stk. 3, hvor kommunalbestyrelsen i visse tilfælde skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien. Formålet med temamøderne er, at deltagerne opnår viden Havefest den 20. juni med Vild Smith og Manus Nigra feat. Ham den Lange. Åben scene, bands, solister og DJ’s

om lovændringen og mulighederne og samtidig får understøttet den korrekte anvendelse af § 11. Læs mere her:

– syng med på lejrbålsscenen.

www.ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2015/temamoder-

Se mere på www.havefest.nu

pa-born-og-unge-omradet.

Ligeværd juni 2015

21


PARAT...?

– til voksenlivet – til job Vælg mellem Almen linje - med kostfag og kreative fag og Køkkenmedhjælper linje - hvor du bliver klar til at arbejde i et professionelt køkken.

UTV linjen

– ung til voksen Her lærer du om: din BOLIG din FRITID dit ARBEJDE – du får venner, gode oplevelser, og du kommer i praktik.

SANSESTORMERNE.dk

Tretommervej 33

Plads til at være

Tlf. 98930511

Ella og Møller Sørigs Fond tilbyder:

li

be

ar

vi k Ud

jde

Støttekontakt/mentor i eget hjem Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Klubaktiviteter ng Erhvervstræning og am •O msorg • S virksomhedspraktik Ellaog ogMøller Møller Sørigs • Dele af STU Ella SørigsFond Fond Gravensgade 48 • 9700 Brønderslev Tlf. 98 83 20 25 www.emsfond.dk - email: info@emsfond.dk

Gravensgade 48 – 9700 Brønderslev – Tlf. 98 83 20 25 www.emsfond.dk – info@emsfond.dk

22

Ligeværd Juni 2015

8240 Risskov

Sport Ridning Landbrug Musik Kunst/håndværk Drama/bevægelse

www.tolneefterskole.dk

• • • • •

Tlf. 86 17 85 11

Plads til at lære It/medie Køkken Bygge/anlæg Motor/metal Natur Botræning

kontakt@tolneefterskole.dk


En E n særlig skole til særlige behov

Lille prøvefri efterskole, der har fokus på den enkelte elev, kombineret med faglighed, kreativitet og livsglæde. Grundlinien LivogLær (almendannende for 8. og 9. årg.) Fremtidslinien LivogBro (forberedende til uddannelse på EGU eller EUD for 10. årgang) Uddannelsen LivogJob (3-årig uddannelse til unge med særlige behov) Kørselsordning til Jylland.

Tlf. 54 44 17 00 www.stubbekoebingefterskole.dk Skolen er oprettet af Luthersk Mission

LigeLinie

Ligeværds frivillige rådgivning Du kan sende en mail til rådgivningen på adressen: ligelinie@ligevaerd.dk. Du kan ringe på telefon 2234 3013 hver onsdag mellem 13.00 og 15.30

G MED A T L E D AND EN ST

Arrangeres af

– i samarbejde med

DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE

for unge med særlige behov Ved deltagelse på UIF messerne kan I spare både tid og penge ved at være repræsenteret med en stand på enten en, eller flere af specialuddannelsesmesserne.

2015

I vil her komme i kontakt med flere potentielle elever og netop få jeres uddannelse synliggjort overfor målgruppen.

For information og standpriser, kontakt: UD I FREMTIDEN v/Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1.tv., 4600 Køge Tlf. 56 27 64 44 Kontaktpersoner: Heidi Franke, heidi@ua.dk

www.udifremtiden.dk

Alt dette kan vi tilbyde i de rette rammer og omgivelser hvor der er tid og lejlighed til fordybelse og seriøs dialog. Du vil udover potentielle elever møde UU-vejledere, lærere, sagsbehandlere og forældre.

Bemærk at alle messer er 1 dagsmesser. Dog vil messen i Roskilde stadig være over 2 dage.

FYN

MIDTJYLLAND Aarhus 8. september

Odense

SYDJYLLAND Vejle 9. september

10. september

SJÆLLAND & ØERNE Roskilde

16. – 17. september

Ligeværd juni 2015

23


Om Jack Staugaard: Jack Staugaard er 22 år og fra Over Jerstal ved Vojens. Diagnosticeret som 15-årig og har skrevet fem bøger om sit liv med NLD. Hunden Amigo er Jacks bedste ven.Han har to ældre brødre, Frank og Dan. Brødrene ønskede, at han skulle have heddet Michael Jackson – Deraf navnet Jack. Jack Staugaards bøger er udgivet på forlaget Historia: www.historia.dk

Velkommen til mit liv Når Jack Staugaard skriver om sin tilværelse med NLD, virker det som terapi for ham. Drømmen er en fremtid, hvor han kan bide sig fast på arbejdsmarkedet.

Tekst: Fakri Koleilat Foto: SteenHeinePhotography

Når Jack Staugaard skriver om sin tilværelse med NLD, virker det som terapi for ham. Drømmen er en fremtid, hvor han kan bide sig fast på arbejdsmarkedet. Jack Staugaard har ikke haft et liv som de fleste andre. Og det har den 22-årige allerede skrevet 5 bøger om. Som 15-årig blev han diagnosticeret med NLD - en neurologisk lidelse som blandt andet resulterer i, at hans sanser hele tiden kører på højtryk, at han har det svært i sociale sammenhænge, at han har en begrænset evne til at føle empati, og at han får ondt i maven, hver gang

er langt til både verbale trusler og lussinger, hvilket gjorde indgan-

han skal prøve noget nyt.

gen til arbejdsmarkedet til en særligt stor udfordring. Da han ar-

I bøgerne fortæller Jack Staugaard åbent og ærligt om sine tan-

bejdede i Fakta, tog Jack for eksempel kundernes klager så per-

ker og følelser og om de mange nederlag, han har oplevet, og skri-

sonligt, at det resulterede i konflikter, og en ublid bemærkning fra

veprocessen er med til at hjælpe ham til at komme videre i sit liv.

en kollega fik ham i protest til at sætte ild til sit arbejdstøj uden

- Det fungerer som terapi for mig. Når jeg skriver det ned, er

for forretningen.

det som om, at jeg kan glemme det igen, og at jeg ikke behøver gå rundt og tænke på det mere. De frustrationer, jeg har haft, fyl-

Ærlighed som drivkraft

der mindre for mig, når jeg får dem ned på papir, og på den må-

Den første bog blev til ved, at Jack Staugaard ville skrive nogle

de får dem væk fra mig selv, forklarer han.

stikord ned, men pludselig havde han fået skrevet 2000 ord i lø-

Og frustrationerne har fyldt meget i hans liv. Mens de andre

Bogen fik titlen ’Halvt Engel, Halvt Dæmon’, fordi han er af-

vente i flere timer foran døren, indtil hans mor kom og hentede

klaret med, at han indeholder både en god og en dårlig side. I

den ulykkelige dreng. I skolen kunne han derimod ikke sidde stil-

Jacks verden er alt enten sort eller hvidt - midt i mellem eksisterer

le. Der skulle hele tiden ske noget, og derfor blev han tiltrukket af

simpelthen ikke. Den dæmoniske side kommer til udtryk i raseri-

skolens ældre ballademagere. Gruppen fik dog på uheldig vis sat

anfald og konflikter, der tager overhånd, og den side af Jack kan

sit præg på en følsom dreng, der var desperat efter at være en del

typisk opstå, når han bliver skuffet over andre, eller hvis han føler

af et fællesskab, men som allermest bare havde brug for et kram.

sig trængt op i en krog.

På grund af NLD-lidelsen kan Jack blive så hidsig, at der ikke 24

bet af en lørdag, og så var han i gang.

børn fik tiden til at gå med leg i børnehaven, kunne Jack sidde og

Ligeværd juni Juni 2015

- Nogle gange er folk meget hurtige til at gøre mig til synde-


spejle sig i eller udveksle erfaringer med. Derfor glæder Jack Staugaard sig ekstra meget over de positive tilbagemeldinger fra dem, der læser hans bøger. - Der er mange, der kan genkende sig selv i det, jeg skriver, og selvom jeg har været igennem nogle slemme ting, er jeg glad for, at det kan være med til at hjælpe nogle andre, så de ikke skal stå i den samme situation, som vi gjorde. Så har det på en måde været dét værd, pointerer han. Han lægger ikke skjul på, at udgivelsen af de fem bøger er en personlig sejr for ham og er med til at give ham en følelse af succes på trods af alle nedturene. Håbet er, at bogudgivelserne kan være med til at udbrede kendskabet til NLD i den brede befolkning. - Det værste ved at have NLD er, at man hele tiden skal starte forfra, når man møder nye mennesker, fordi de ikke aner, hvad det er. Så laver de mange gange deres egne sandheder i stedet for at sætte sig ind i tingene, og nogle har for eksempel spurgt mig, om jeg så også hører stemmer inde i hovedet, og hvor jeg så har måttet forklare dem, at det jo ikke er dét, det handler om, sukker Jack Staugaard. - Sådan nogle spørgsmål kan jeg få, netop fordi jeg har været så åben omkring det. Jeg vil ikke sige, at det var rarere før, men der opførte jeg mig bare mærkeligt, uden at der var nogen, der vidste hvorfor. Det var bare mig, der var sådan lidt til en side. Men nu har man noget at hænge det op på, og hvis folk vil vide mere om det, er de velkomne til at spørge mig, men ellers er bøgerne der jo, siger han. Håber på et fleksjob Uddannelse er det ikke blevet til, og Jack Staugaard tvivler meget på, at det med NLD-diagnosen nogensinde kan komme til at lykkes. Der er en stor risiko for, at konflikter med elever og undervisere kan komme til at sætte en stopper for det hele for Jack, der buk, hvis jeg reagerer på en måde, som jeg egentlig synes er ret-

i syvende klasse blev smidt ud af skolen efter en voldelig episode.

færdig nok. Så forklarer de min reaktion med, at det er fordi, jeg

- På den måde kan man godt sige, at jeg sidder en smule fast

har den lidelse, som jeg har. I de situationer synes jeg ikke rigtig,

lige nu. Jeg håber at kunne få et fleksjob, men det er svært at få,

at man får en chance. Det er som om, de bare har valgt at døm-

så der kommer hele tiden nye frustrationer til, forklarer Jack, som

me mig på forhånd, siger Jack Staugaard, som har valgt at være

er indforstået med, at det er hovedet og ikke fysikken, der er det

100 procent ærlig i bøgerne - også når det gælder de ting, han

svageste led:

er knap så stolt af.

- Fysisk er jeg jo stærk nok, men hvis jeg har for mange timer,

- Man begiver sig lidt ud på ukendt farvand, når man på den

bliver jeg træt i hovedet, og så bliver jeg også træt af folk. Jeg har

måde fortæller om sig selv, og i den første bog skrev jeg nogle

alle mine sanser åbne hele tiden, og min hjerne kører med 120 i

ting, som ikke engang min mor vidste noget om. Jeg fortæller det

timen derudaf, fra jeg står op om morgenen, og til jeg går i seng

hele, for det har jeg fundet ud af, at jeg får mest ud af. Jeg gider

om aftenen. Der løber rigtig mange tanker igennem, og når jeg

ikke, at det bliver noget opstillet noget med, at jeg aldrig er ked

er på arbejde er jeg hele tiden på og skal sidde og holde sammen

af det, og at det hele bare kører, for det er jo ikke sandheden, si-

på mig selv imens. Det tager kræfter, og ofte skal jeg hjem og so-

ger Jack Staugaard.

ve flere timer, før jeg er parat til overhovedet at tale med folk igen, siger han om de udfordringer, der er forbundet med at blive en

Målet er at hjælpe andre

del af arbejdsmarkedet.

Da Jack fik sin diagnose, var der ikke ret meget information at hen-

- Jeg vil jo rigtig gerne bidrage med noget, for man kan hurtigt

te ud over basale facts. Han og hans familie kendte ikke andre,

komme til at føle sig lidt som en fiasko. At man ikke kan bruges til

der havde NLD, og havde på det tidspunkt derfor ikke andre at

noget, og det er da ikke sjovt, understreger Jack Staugaard. Ligeværd juni 2015

25


”Fedt

at han tør være så

hudløs”

En repræsentant hos NLD-gruppen er glad for Jack Staugaards arbejde for at udbrede kendskabet til en lidelse, der er stort set ukendt i den brede befolkning. NLD-gruppen er en landsdækkende forening af mennesker, der har lidelsen tæt inde på livet, og foreningen tæller på nuværende tidspunkt tæt på 350 familier. - At Jack fortæller betyder jo, at kendskabet til NLD bliver større. Det er en meget ukendt lidelse, og det er kun godt, hvis man

OM NLD NLD står for Nonverbal Learning Disorder og er en medført udviklingsforstyrrelse, som gør, at man bearbejder informationer i hjernen på en anden måde end andre. NLD minder om Aspergers syndrom og hører til i autismespektret.

ad den vej kan få en større accept af, at der er tale om et reelt problem, og at det er svært for både de børn og unge, der står med

Der er specielt 4 områder, hvor NLD viser sig:

Vanskeligheder med balanceevne eller retningssans.

Vanskeligheder med at skabe ro og orden, finde vej,

det, men at det også er utroligt svært for deres familier, fortæller foreningens kontaktperson Vera Gade. Hun genkender den bundærlighed, der er hos personer med NLD. De kan nærmest ikke finde ud af at lyve, fordi de er så ærli-

lære klokken eller at tolke ansigtsudtryk.

ge, og det er dér, de nogle gange også kan få lidt dask. - Jeg synes bare, det er fedt, at han tør være så hudløs. Men samtidig tænker jeg også, at hvis folk ikke kender til NLD, vil de-

Vanskeligheder med at forstå humor og ironi, skifte

res indtryk måske være, at han da er en rigtig møgunge, der kun

mening, leve sig ind i andres tanker og følelser samt

er ude på ballade konstant. Det er desværre tit den opfattelse, som

forholde sig til uventede ændringer. Det er derudover

denne gruppe bliver mødt med af deres omverden.

nemt at misforstå andre eller blive misforstået, og man kan være godtroende og naiv.

Hun er glad for, at andre unge med NLD har en person som Jack, som de har mulighed for at spejle sig i. Dog lyder mantraet hos NLD-gruppen nogle gange, at: ”Hvis du har set ét barn med NLD, så har du set ét barn med NLD”. - Det er utroligt forskelligt, hvordan de unge håndterer det, og det er også en del af vores udfordring som forening, siger Vera Gade.

26

Ligeværd Juni 2015

Vanskeligheder med følsomhed over for lys, lyde, lugte og mange mennesker på én gang. Det kan også være svært at bedømme afstande og eksempelvis lære at cykle.


MØD LIGEVÆRD PÅ FOLKEMØDET!

Tekst: June Tagmose

Ligeværdsteltet ligger på Kæmpestranden. Lørdag den 13. Juni 12:30: Inklusion og uddannelse – også for unge med særlige behov?

Lørdag den 13. Juni 12:30: Inklusion og uddannelse – også for unge med særlige behov? ”God Uddannelse Til Alle” sætter fokus på pædagogisk ansvarlig inklusion i skole og uddannelse. Inklusion er ikke blot et spørgsmål for eksperterne – men er et samfundsanliggende som angår os alle. Vær med til at diskutere pædagogisk ansvarlig inklusion som et folkeligt spørgsmål. Mød: Leo Komischke-Konnerup, chefkonsulent UC Syddanmark Henrik Friis, direktør Kariseuddannelsen Annette Wilhelmsen, medlem af Folketinget (SF)

Ligeværd juni 2015

27


Prøve-afholdende

frie skoler er ikke et

Tekst: Iben Benedikte Valentin Jensen

paradoks! For mange forældre og undervisere er der

øjeblikket er der adgangskrav til erhvervs-

har færdigheds- og kundskabsområder og

en konflikt mellem det at være prøveafhol-

skolerne, det er en del af virkeligheden.

eleven kan ikke dumpe, uanset prøveresul-

dende og at være en fri skole. Den grundt-

Livsoplysning har aldrig handlet om at stik-

tatet! Prøver på folkeskoleniveau er nem-

vig-koldske tradition er netop opstået som

ke hovedet i busken og vente på, at en an-

lig tænkt ind i et dannelsessigte, og derfor

en kritik af latinskolens eksamens-fixering.

den virkelighed opstår. Tværtimod! De frie

er prøver alene en mulighed for at møde

Grundtvig (1783- 1872) formulerede det

skoler blev skabt for at give forsørgelses-

nogle konkrete krav og herudfra evaluere

således i irritation mod datidens rigide ty-

muligheder (borgerlivet) for alle uanset kald

eks. elevens læringsproces, lærerens un-

ske skoletradition:

og stand. Højskolemanden Begstrup (1859-

dervisning, prøvekravene etc. med henblik

1937) insisterede på:

på at kunne skabe bedre muligheder for

”Denne højtydske Indbildning, at Livet kan

elevens lærings- og dannelsesproces frem-

og skal lade sig forklare, før det kan leves,

”… at al Oplysning maa staa sin Prøve

kan og skal lade sig omskabe efter de Lær-

i det virkelige Liv, og at Folkehøjskolen al-

Desværre omtales folkeskolens prøver

des Hoved, (…), den Indbildning har jeg al-

drig maa tabe Forholdet til det danske Folks

i dag som ”eksamener” af både lærere og

deles forsaget, og paastaaer, at naar Sko-

daglige Virksomhed af Syne under sit aan-

politikere, som om der nu er et pensum og

len virkelig skal blive en for Livet gavnlig

delige Arbejde med de Unge. Højskolen

dumpningsmuligheder. Det er pædagogisk

Oplysningsanstalt (…) da maa den (…) ta-

skal staa i Borgerlivets tjeneste”

en katastrofe, fordi det ikke giver mulighed

ge Livet, som det virkelig er…..”

28

over.

for at planlægge og evaluere den videre ”Højskolen” var den gang alle frie sko-

undervisningen, der skal tilpasses eleven.

Det er kort sagt denne pointe, som vi for-

ler. Sidenhen har ingen højskoler haft ek-

Mange vil mene at karakterkravene på ud-

binder med livsoplysning og folkelig oplys-

samener, men efterskolerne blev allerede i

dannelsesstederne i realiteten gør folkesko-

ning: At skolen er for livet og ikke for at

1960erne prøveafholdende. Men der er ju-

leprøven til en eksamen, fordi man faktisk

frygte konstruerede adgangskrav videre i

ridisk og pædagogisk stor forskel på eksa-

dumper, fordi man med alt under 02 jo ik-

skolesystemet. Men læg mærke til formu-

mener og prøver. Førstnævnte har et pen-

ke får muligheden for at gå videre på nog-

leringen om ”livet, som det virkelig er”. I

sum og eleven kan dumpe. Sidstnævnte

le uddannelser. Det ændrer principielt ikke

Ligeværd Juni 2015


ved, at det juridisk er forkert og at det pæ-

bogstaver. Skulle erhvervsskoleelever ek-

fag. De kunne etablere løbende del-prø-

dagogisk er dybt problematisk at forveks-

sempelvis bruge et ekstra år på en erhvervs-

ver, der sætter fokus på undervisningsmå-

le prøver med eksamen.

skole, fordi det praktiske håndværk og kul-

lene, så eleverne opdager deres egen læ-

Skoler for elever med særlige lærings-

turteknikkerne (tal og bogstaver) skal ha-

ringsnatur. Men tænk ikke prøver for snæ-

forudsætninger udfordres i dag med ad-

ve lov til indvirke på hinanden, så er det vel

vert. Begrebet prøver, lige som lektier, er

gangskravet på erhvervsuddannelserne. Det

langt bedre end totalt at udelukke en grup-

ofte fastfrosset i en eller anden sort-hvid-

giver nogle åbenlyse absurditeter, fordi ele-

pe elever fra uddannelsessystemet. Men

50’erstil. Der står intet sted, hvordan prø-

ver på erhvervsuddannelserne netop karak-

enten ser erhvervsskolerne ikke sig selv som

ver skal foregå: Prøver bør struktureres med

teriseres af elever med kreative praktiske

pædagogiske professionelle eller politike-

det ene formål at myndiggøre eleven, men

kompetencer og ofte ikke af evnen til at

re har ikke opdaget den mulighed, at er-

det kan gøres på uendelige måde. Netop

kunne indgå i abstrakte test. Endvidere er

hvervsskolerne netop kunne gives mulig-

elever med særlige læringsforudsætninger

der netop en enestående og afgørende

heden for at håndtere en masse elever, der

kan give mulighed for, at vi sammen finder

mulighed for at lære matematik og dansk,

ellers ikke har nydt godt af en mere tradi-

alternativer til bord-stol-bog metoden. Så

når det integreres i den praktiske undervis-

tionel skolegang. Her kunne skolerne i Li-

prøver i de frie skoler i fremtiden kan blive

ning på eks. en håndværkslinje. Erhvervs-

geværd og erhvervsskolerne sammen ska-

en del af en samlet pædagogisk tilgang,

skolerne burde have en mulighed for at gi-

be muligheder for gode overgange for ele-

der kan understøtte elevernes myndighed

ve elever den motivation og sammenhæng,

verne.

fremover.

som de kunne have manglet i på folkeskoleniveau, uanset prøveresultater.

At frie skoler tager afstand fra den sorte skole betyder ikke, at man skal afholde

Det en elementært pædagogisk viden

sig fra at synliggøre elevernes lærings- og

og erfaring, at den praktiske dimension er

dannelsesprocesser. Prøver både kan og

erfaringsdannende, aktiverende og moti-

skal foregå pædagogisk. Frie skoler kunne

Iben Benedikte Valentin Jensen, pædago-

verende. Folkeskolereformen lægger net-

endda overveje ikke kun at have prøver i

gisk konsulent og foredragsholder:

op op til at arbejde praktisk med tal og

dansk og matematik, men i alle værksteds-

ivje@ucsyd.dk/ www.ibenvalentin.com

Ligeværd juni 2015

29


kal du vælge ge lleslettegård

dres tempo. r passer på dig og forstår dig.

hed, når de tre år er gået.

nde.

• Bo- og socialtræning

• Maskinværksted

• Rideskole

• Almen undervisning

• Pakke-/monteringsværksted

• Staldfunktion

• Køkken/kantine

• Kørselsafdeling

• Gårdmandsfunktion

ehusvej 162 • 2950 Vedbæk • Telefon 45 89 00 84 • Blomsterværksted slettegaard@rudersdal.dk • www.elleslettegaard.dk

• Ridecenter

STU –– ungdomsuddannelser ungdomsuddannelser Gøngehusvej 162 • 2950 Vedbæk • Telefon 45 89 00 84 elleslettegaard@elleslettegaard.dk • www.elleslettegaard.dk

0 84 d.dk

– ungdomsuddannelser

30

Ligeværd Juni 2015

Tinnetgaard tilbyder:

Tinnetgaards bomuligheder:

• STU-uddannelse • Landbrug, 70 ha • Økologisk ægproduktion • Skovbrug, 50 ha • Køkken- og servicemedhjælperlinje • Landbrugs- og skovbrugsmedhjælperlinje • Mekaniker-, håndværker- og pedelmedhjælperlinje • Køkken- og botræning • Skole med tablets og IT • 6 heste, egen ridehal • Interne praktikker • Eksterne praktikker • Lån af mountainbike og scooter • Hjælp til erhvervelse af kørekort • Undervisning efter mesterlæreprincippet

• Ungdomskollegium - trin I • Nr. 29 - botilbud - trin II • Vongegaard - botilbud - trin III • Selvstændige lejligheder - trin IV På Tinnetgaard er der egen ungdomungdom sklub, og der er mulighed for at afprøve forskellige boformer efter individuelle behov og ønsker. For mere information: Tinnetgaard Bo- & Erhvervsskole Hammervej 28 7173 Vonge Tlf. 76709191 info@tinnetgaard.dk


UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Sommerhøjskole 2015

Olympi-Glade - For fællesskab og glæde. Praktiske informationer: Kurset er udviklet i samarbejde med Landsforeningen Ligeværd Dato: Søndag d.19. juli 2015 Lørdag d. 25. juli 2015

IDRÆTSHØJSKOLEN ÅRHUS

Indbetaling: Danske Bank: Reg.: 3627 kontonr.: 4802507836 Iban: DK 96 3000 4802507836 SWIFT-BIC: DABADKKK Oplys venligst dit navn ved indbetaling

Pris: 7 dage inkl. undervisning, kost og logi samt en t-shirt. Kr. 3600.

Tilmelding: Tilmeld dig online på www.ihaarhus.dk under menupunktet ”Højskoleophold” eller ring 86 21 38 00

Ta’ en ny ven med på sommerhøjskolen, så får du selv 500kr i rabat!

Sidste tilmeldingsfrist 9. juni 2015

Ligeværd juni 2015

31


Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | Tlf.: 8 6 66 22 68 | detny@havredal.dk | havredal.dk

En individuel uddannelse for unge med særlige behov

Troldkær Koldingvej 13, Jels 6630 Rødding Tlf: 74551166 Fax: 74551228 www.troldkaer.dk skolen@troldkaer.dk

Formålet med et ophold på Troldkær er at dygtiggøre sig erhvervsmæssigt, lære at mestre hverdagens udfordringer, blive selvstændig – og få et godt liv.

32

Ligeværd Juni 2015


[Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere formateringen i tekstfeltet med uddraget.]

Kollegievej 5b, Nr. Nissum 7620 Lemvig 97 89 11 77 post@fenskaer.dk www.fenskaer.dk

LigevĂŚrd juni 2015

33


Munkegården Et helhedsorienteret uddannelses-, arbejds- og bosted for unge 17-29 årige med særlige læringsforudsætninger. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Afklaringsforløb (LAB) Beskyttet beskæftigelse Mulighed for at vælge undervisning inden for dansk, regning, it og engelsk. Forskellige fritidsaktiviteter såsom musik, kreaværksted, dart, bordtennis, café og meget mere... 3 forskellige værksteder:

JORDBRUG

PARAT TIL

landbrug & haveservice

LEVNEDSMIDDEL køkken & rengøring

TU JOB & LIV/S

HÅNDVÆRK

ENSKABERG FÅ VIDEN, V N ER & ERFARI

bygge/anlæg & motor/metal

S

FÆRDIGHED

E

ne bogFå styrket di mindst lige og ikke rdigpraktiske fæ flytter du r heder, fø njen er Li . ra ef m hjem som skal også for dig, ler er i el i gang med særlig en gang med danud t ag el tilrett ). TU (S e ls ne

N OM OS LME FI

DSI Munkegården Rugårdsvej 205 5464 Brenderup Se video om os ved at scanne koden

tlf. 64 44 13 83 www.munkegaarden.dk

5783 0102 shskole.dk //

Klintebjerg Efterskole - naturlig-vis

Klintebjerg Efterskole er et undervisningstilbud til unge med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder... Klintebjerg Efterskole er en prøvefri efterskole, hvor den praktiske indfaldsvinkel til undervisningen er højt prioriteret. Eleverne vælger efter interesse hvilket værksted de ønsker at modtage undervisning på. Klintebjerg Efterskole har et elevgrundlag på 85 elever og er organisatorisk opdelt i 4 linier, som er undervisningens centrale udgangspunkt. Linieundervisningen skal sammen med resten af dagens indhold af undervisning, aktiviteter og pædagogisk tilrettelagt samvær, danne grundlag for den helhedsorienterede indsats, der bliver tilbudt skolens unge. På alle linier vægtes den praktiske undervisning med udgangspunkt i skolens almindelige fag, såsom:

• Dansk • Matematik • Engelsk

• Samfundsfag • Traktorkørekort • Musik/drama

• Idræt • Jagttegn • Dykkercertifikat

kontor@klintebjerg-efterskole.dk

34

Ligeværd Juni 2015

Forbereder dig til fremtiden Efterskolen Østergård er en efterskole for elever med særlige forudsætninger for læring. Hos os vægter vi de praktiske, kreative og musiske fag, hvor de bærende elementer i vores pædagogiske arbejde er struktur og forudsigelighed. På Efterskolen Østergård arbejder vi ud fra værdierne respekt, tryghed, ansvar og ligeværd. Gennem mange års erfaringer har vi skabt et trygt læringsmiljø, hvor glæden, trivslen og fælleskabet er i centrum. Det sikrer,

at eleverne udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer. Vores mål“En sætning med eleverne er, at oplevelse de skal udvikle for livet” alsidige evner som mennesker og medborgere. Vi forbereder vores elever til fremtiden. Scan koden for at besøge siden for kommende elever.

Østergårdstræde 42, 4735 Mern Tlf. 55 39 61 30 www.efterskolenøstergård.dk


Besøg Egmont Højskolen på www.egmont-hs.dk

Venska

STU

VIL DU MED TIL NYE OPLEVELSER?

JobFællesskab ing Ansvar og respekt

Botræn

b

Skov og natur

Rejse

n Motio

Livsglæde

r

Kom og besøg os - og se Nationalpark Thy på turen Elmelund, Kastet 13, 7700 Thisted, T: 97 91 24 23 M: elmelund@mail.tele.dk, W: elmelund-jbf.dk ’Synes godt om’ og følg os på facebook.com/elmelund

Elmelund

Glæde & Fællesskab ¦ Tillid & Troværdighed ¦ Ansvarlig & Menneskeklog ¦ Professionalisme & Udvikling

Ligeværd juni 2015

35


BØGEVANGSKOLEN - E N G O D S TA R T PÅ V O K S E N L I V E T

Som en af de frie fagskoler tilbyder vi en praktisk vej til uddannelse, arbejde og liv. Du får en spændende hverdag med fokus på: køkkenfag og botræning | idræt og sundhed | musik og teater | kreative fag | praktik | aktiv fritid

BØGEVANGSKOLEN - E N G O D S TA R T PÅ V O K S E N L I V E T

BØGEVANGSKOLEN | BØGEVANG 18 | 7100 VEJLE TLF. 7582 1176 | MAIL@BVSK.DK | WWW.BVSK.DK

Det Gamle Mejeri Ølufgårdsvej 11 · Vester Nebel · 6715 Esbjerg N Bo- & Uddannelsessted · Vi gør det teoretiske praktisk

Værksteder: Smedeværksted Træ og montage værksted Det Grønne værksted Køkken værksted Multiværksted

Vi modtager unge mennesker hele året! Vi tilbyder STU-uddannelse til unge fra 16 år med særlige behov.Vi tilbyder både dagtilbud og boophold. www.dgm.nu · dgm@dgm.nu · tlf. 75 16 93 94 Ølufgårdsvej 11, V. Nebel, 6715 Esbjerg, tlf. 75 16 93 94

Ølufgårdsvej 11, V. Neb

www.detgamlemejeri.esenet.dk

www.detgaml

Helle I 2015 starter StruerSkolen op med to nye, spændende skolekoncepter. Parat til Erhvervsuddannelse og På vej til Job, Bolig, Uddannelse. Læs mere om de nye uddannelser på vores hjemmeside, StruerSkolen.dk

for fællesskab og udvikling

Efterskoleophold for unge med særlige behov Kom og vær en del af vort fællesskab og få nye venner

Du møder en prøvefri efterskole med praktiske og kreative undervisningslinjer, hvor vi har fokus på livsglæde og din personlige udvikling. Læs mere på: www.efterskolenhelle.dk

Efter endt efterskoleophold er det muligt at fortsætte videre i vort STU-tilbud, der består af undervisning, bo- og jobtræning samt individuel vejledning mod en meningsfuld tilværelse.

36

Ligeværd Juni 2015


REVISORERNE

- værkstedsbaseret undervisning - landbrug, musik, træ-metal, kreatex og køkken. - mulighed for FSA i dansk og matematik. - individuelt tilrettelagt modningsår.

Jan Sejling Clausen Per Krogh Lars Ole Barthel Rainer Nielsen Jonna Jakobsen Poul Borghus

Højskolevej 9, Try 9330 Dronninglund Tlf. 98 29 23 92 • www.tryefterskole.dk

Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole

FSR Registrerede Revisorer FSR Statsautoriserede Revisorer

For unge landbrugsnørder og andet godtfolk! Se vores hjemmeside – eller ring til os! Kærligst alle os på Poppelgården Hostrupsgade 41 . 8600 Silkeborg . T 86 81 10 33 . www.hostruphus.dk Tlf. 62582838 • www.popppelgården.dk • ppj@poppelgaarden.org

Try 9330 Dronninglund. skole.dk kontor@tryefterskole.dk

Høng Erhvervsskole Døgn- og dagtilbud til unge med særlige behov

- i aldersgruppen 15-22 år med problematikker af social, boglig eller indlæringsmæssig karakter

6 forskellige faglige værksteder Botræningsværksted Intern boglig skole Boundervisning, udslusning, bofællesskab og støtte/konsulentydelser • Fritidsliv, rejser og praktik • STU – både som dag- og døgntilbud

• • • •

På Høng Erhvervsskole arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang – inspireret af selvpædagogikken – ligesom vi tilstræber et helheds- og ressourceorienteret syn på vores elever. Høng Erhvervsskole er en privat selvejende institution efter Servicelovens § 66,5 - 107 og 85 samt lov 564 om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Høng Erhvervsskole www.hoeng-erhvervsskole.dk Kulbyvej 7-9 4270 Høng Tlf. 5885 2032 – E-mail. administration@hoeng-erhvervsskole.dk

Ligeværd juni 2015

37


Bofællesskaberne Belvedere og Enemærket Belvedere 12, Enemærket 5, 5700 5700 Svendborg Svendborg Tlf.8162 22 42 81 Tlf. 62 22 42 - www.enemærket.com belvedere@get2net.dk • www.belvedere.dk

Botilbud UDDANNELSESAFKLARING STU BOTRÆNING Uddannelsesafklaring Erhvervsafklaring ERHVERVSAFKLARING

UFL – Unge for Ligeværd

Finderup Efterskole - er en specialefterskole for unge mellem 14 – 18 år. - vi tilbyder nærhed og støtte til den enkelte elev i en tryg hverdag, som er præget af skolens kristne grundlag. - i undervisningen er der fokus på både de boglige, de kreative og de praktiske fag. Adresse: Herborgvej 7, Finderup, 6900 Skjern, Tlf.: 97 36 28 00 E-mail: info@finderupefterskole.dk, Hjemmeside: www.finderupefterskole.dk Forstander: Karen Bastrup

PGU Rosenholm En helhedsorienteret uddannelse til unge med særlige behov. Afklaringsforløb efter Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB). Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Ressourceforløb.

Vi har: Træværksted, bygningsvedligeholdelse og pedel Gartneri, væksthus, frilands- og anlægsgartneri Kantine - katinedrift i storkøkken Medielinie multimedieværksted Bofællesskaber med botræning og vejledning. Et ungdomsmiljø, hvor de unge har et selvstændigt liv i samspil med andre unge. Aktive fritidstilbud i samarbejde med foreningslivet og ungdomsskolen. PGU Rosenholm Banevej 2, 8543 Hornslet, tlf. 86 99 56 00, www.pgu.dk

38

Ligeværd Juni 2015

Vejlbjergvej 8 A 8240 Risskov Tlf. 86208578 Mail: ufl@ufl-ligevaerd.dk Hjemmeside: www.ufl-ligevaerd.dk


STU-tilbud for 16-25 årige

in Du får d ad iP n e g e

På 21’eren kan unge med særlige behov tage en ungdomsuddannelse. Et individuelt tilrettelagt undervisningsforløb, der er med til at modne og udvikle den enkelte unge. På 21’eren kan man nemlig - komme i lære som voksen.

Man kan komme ud og bo for sig selv i en lejlighed. Det havde jeg ikke troet at jeg kunne for to år siden. Jeg har fået det ud af det, at jeg har lært at klare mig selv og sådan noget. Og det er jeg meget glad for. Henriette 3.års elev

Jeg er rigtig glad for det. Der er rigtig mange søde mennesker dernede. Og kunderne de spørger om hjælp, hvis de har brug for det. Jeg holder mig sådan set godt tryg der. Christian 2.års elev I praktik i et supermarked

Goldschmidtsvej 12 4760 Vordingborg Tlf. 55 34 07 30 Enogtyveren@enogtyveren.dk

www.enogtyveren.dk

I MARIAGER -EN FORSKEL,DER GØR EN FORSKEL...

STU

FÆLLESSKAB!

GENNEM FÆLLESSKAB OPSTÅR GODE RELATIONER

• • • • • •

Harlekin dagbeskæftigelse Botilbud §85 bostøtte Ressourceforløb Opholdssted for børn & unge Intern skole for børn, unge & voksne VI BENYTTER

www.hedehuset.dk

Idrætsakademiet IdrætsakademIets er Skoletilbud UngdomsUddannelser STU, Ressourceforløb, Jobtræning, Fritidstilbud, STU-UddannelSe, JobTræning, prakTik & Udvikling. Mentor og Støttekontaktordninger For unge mellem 13 og 28speciale år, der har er behov for et specialiseret tilbud i forhold til, unge Vores undervisning og udvikling hos at komme videre med uddannelse, beskæftigelse og recovery.

med psykiatriske diagnoser.

Individuelle løsninger med stor fokus på afstigmatisering i vores ressourcevi tilbyderbåde ungepsykiatrisk, mellem psykologisk, 16 og 28 år en særlig indsats i fokuserede miljø. Behandling miljøterapeutisk og endvidere med enforhold fysisk ogtil sundhedsmæssig delbeskæftigelse. ind over. uddannelse og dette via en meget

individuel fokuseret vifte af interventioner. Vi tilbyder både kortere og længerevarende forløb. • Skoletilbud med specialundervisning på mange niveauer • idrætslinje. og/eller 8, 9 ,10 og 11 skoleår.anvendes både som en del af behandlingen/ • Studielinje med udviklingen, HF –enkeltfag. som uddannelse og identitetsskabende. • Idræts- og sundhedslinje. • Studielinje (FSa, FSU og HF niveau) undervisning i alle fag. • STU uddannelse • Særlig tilrettelagte forløb (støttende undervisning) • Frisør- og kosmetologilinje • Frisør, kosmetologi, styling linje (forkurser) • Ny vagt - og sikkerhedslinje kultur, kunst og kreativ linje • Botræning og• livsforståelse • Støttekontakt• ogSundhedsfag, mentorordningerpsykologi, iT, og meget andet • Hjælp til befordring m.m. • Psykiatrisk ogpsykoterapi, psykologisk behandling / udredning. psykiatrisk konsulent, miljøterapi, diætist, • Fritidstilbud med bl.a musiklinje. botræning, støttekontaktpersonordninger, mentorordning, • Et ikke-klientgørende godt miljø, at få det bedre i. psykoedukation.

Se mere på www.idraetsakademiet.dk Kontakt os på 44 Yderligere 44 03 04 elleroplysninger 40 41 88 32 på: 4041 8832 eller 39676050 Idrætsakademiet- besøg Vesterlundvej - 2730 Herlev eller www.idraetsakademiet.dk os på:20www.dstu.dk Mail: charlotte@idraetsakademiet.dk

BO SKOLE JOB Det virkelige liv på hver sin måde BO/SKOLE/JOB er et helhedsorienteret tilbud for unge over 18 år, med behov for en særlig indsats - på vej mod uddannelse eller beskæftigelse, herunder unge med udfordringer i retning af ADHD eller autismespektrum forstyrrelser. • Botræning (interne) • Hjemmevejledning (eksterne) • Udviklingsorienterede forløb målrettet uddannelse eller job. Alle forløb foregår i samarbejde med det lokale erhvervsliv og ordinære uddannelsesinstitutioner. Vil du vide mere? Se vores hjemmeside på www.boskolejob.dk eller kontakt os på info@boskolejob.dk eller tlf. 8680 4522. Stavangervej 9, 8600 Silkeborg

Ligeværd juni 2015

39


leder tekst af: Jørn Le

hman

and for Fore n Petersen, form

ningsfællessk

magasinpost-Smp ID nr. 42799

abet Ligeværd

Drømmen om en uddannelse Tidligere i foråret var jeg på en rejse til Skot-

I den førstnævnte gruppe anser man det

land. Formålet med rejsen var at se på tele-

som helt naturligt, at unge mennesker kan

medicin, personlig medicin og alarmcentraler.

vælge at læse på netop det universitet på ver-

I Scotland forventede man mange nye jobs

densplan, som de finder mest interessant.

re tunge industrijobs.

40

Helt anderledes forholder det sig desværre for de unge, der vil læse på Ny Havredal

De mange indtryk under rejsen blev natur-

Landbrugsskole, Troldkærskolen, PMU i Sin-

ligvis debatteret livligt blandt deltagerene. De-

dal eller en anden af vore uddannelsessteder.

batten fik også hurtigt en vinkel til vore egne

Her bliver det unge menneske underlagt et

unge mennesker, som naturligt førte frem til

kommunalt regelsæt, vedtaget af kommunal-

en generel nysgerrighed for, hvilken uddan-

politikere og administreret af kommunale

nelse deltagernes unge mennesker planlagde

sagsbehandlere, der ofte skal fungere under

eller var i gang med. Hertil kunne nogle for-

et meget stramt kommunalt budget. Det re-

tælle at deres søn havde søgt ind på et univer-

sulterer i stigende grad i, at kommunerne til-

sitet i USA, en anden at datteren ville søge til

byder en kommunal hyldevare i stedet for at

Australien, alternativt New Zealand, og en tred-

imødekomme den unges eget uddannelses-

je, at deres datter var optaget på et universi-

valg. Det efterlader ikke blot den unge i en

tet i Singapore. Vi konstaterede, ungdommen

meget frustreret situation, men også foræl-

i dag har fået adgang til det globale uddan-

drene, som ofte spørger os om der ikke er frit

nelsmarked. En unik mulighed for ny viden.

uddannelsesvalg i Danmark?

Som borger kan vi kun glædes over at

Desværre gælder retten til frit uddannel-

unge mennesker i dag kan læse på uden-

sesvalg ikke alle – og desværre er det i man-

landske universiteter og andre læreanstalter,

ge situationer et mere eller mindre tabube-

få internationale erfaring og et solidt funda-

lagt område, især når vore unge henvises til

ment for deres fremtidige tilværelse. Foræl-

et utilstrækkeligt kommunalt tilbud.

drene kan med rette være stolte over de un-

I Danmark er vi med rette stolte af vort

ges tilvalg, og trygge ved at deres fremtid er

uddannelsessystem, det giver den kommen-

lagt i rette hænder.

de generation helt unikke muligheder. Men

Også Ligeværds unge drømmer om ud-

helt frit uddannelsesvalg får vi først når vore

dannelse. De drømmer måske ikke om at læ-

unges uddannelsesvalg ikke skal være afhæn-

se på et universitet i Singapore eller New Zea-

gig af kommunale budgetter og sagsbehand-

land. De drømmer måske i stedet om en ud-

ling – i øvrigt som den eneste gruppe af un-

dannelse som skovtekniker fra Toldkærsko-

ge. Gad vide hvad forældrene til de unge,

len i Jels, som landbrugsmedhjælper fra Ny

der vælger at studere i udlandet ville sige,

Havredal Landbrugsskole eller et truckcerti-

hvis det samme regelsæt var gældende for

fikat eller stort kørekort fra PMU i Sindal.

dem?

Ligeværd Juni 2015

Landsforeningen Ligeværd UFL – Unge for Ligeværd FUS – Foreningen af Uddannelsessteder DHI – Netværket Den Helhedsorienterede Indsats Sammenslutningen af Skoler under Ligeværd B-U-S – Bo- og Udviklingsfonden for borgere med særlige behov

Al henvendelse til: foreningsfællesskabet ligeværd, vejlbjergvej 8a, 8240 risskov, ligevaerd@ligevaerd.dk, tlf. 8620 8570.

indenfor disse områder til afløsning af tidlige-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.