TIRSDAG 4. DECEMBER 2012
SYNSPUNKT: DANSEN OM BÆREDYGTIGHEDEN / 2 PORTRÆT: VESTJYDE BLEV TOPCHEF I ATP / 8-9
ErhvervsMagasinet
TVILLINGERNE BENN OG KENN JØRGENSEN HAR ALTID VÆRET EN DEL AF HINANDENS ARBEJDSLIV:
HVEM ER HVEM?
/ 6-7
Tekniske problemer? Det er menneskeligt at fejle. Totalt sammenbrud kræver en computer Vi vil gerne hjælpe dig med at skabe overblik. Derfor tilbyder vi gratis IT- og telefoni-tjek.
Mød nogle af vores kunder:
Gratis IT-tjek netIP gennemgår jeres nuværende servere, printere m.m. og påpeger muligheder for forbedring.
Gratis telefoni-tjek netIP foretager en analyse af virksomhedens telefoni . Ud fra denne får du et uforpligtende bud på, hvor store besparelser en investering i IP-telefoni kan medføre.
Nupark 49 | 7500 Holstebro Gemsevej 15 | 7800 Skive Uglevej 3 | 7700 Thisted T: 82 19 44 44 | salg@netip.dk
ErhvervsMagasinet 02 / TIRSDAG 4. DECEMBER 2012
ERHVERVSKLUMME
KOM SÅ ALLE SAMMEN - DER ER BÆREDYGTIGHEDS-DANS AF LENE VÆRGE, SELVSTÆNDIG UDVIKLINGSKONSULENT OG UNDERVISER I FIRMAET VAERGE, HOLSTEBRO.
M
in datter pü syv ür kom for nylig hjem fra en legekammerat og prÌsenterede: 80´er dans. Kom sü mor, sü er der 80’er-dans inviterede hun vrikkende, og med højt humør skruede hun op for den lille DAB-radio i køkkenet. Under den fjerde danserunde pü køkkengulvet, lykkedes det mig at fü indskudt nogle af de moves, som jeg (skrÌmmende) tydeligt husker fra 80’erne. Min datter var imponeret. Ikke over mine 80’er-moves, men over, at jeg levede dengang(!) Det gjorde jeg altsü. For det var jo dengang, hvor cowboytoast var et hit, og vi fredag aften fulgte de stenrige olie- dynastier: Dallas og Dollars i tvapparaterne. Det var ogsü dengang, at olie og andre fossile brÌndstoffer var en helt naturlig del af vores liv. Derimod var det bÌredygtige tankesÌt mest symboliseret af langskÌggede landmÌnd og mennesker fra det alternative univers. Og helt Ìrligt. De var da lidt suspekte. Troede vi. Olieeventyrets bagside blev tydeli-
gere og tydeligere med tiden, og vi blev klar over, at vi mütte finde andre energikilder til at skabe den energi, som vores livsstil krÌver. Den alternative energi begyndte, bogstaveligt talt, at fü vind i sejlene. Vindmøller blev en milliard-forretning. En eksportsucces. Og nu installerer vi helt naturligt solcelleanlÌg pü vores parcelhuse, fordi vi har lÌrt, at nür vi misbruger naturens ressourcer, sü svarer naturen igen med klimaforandringer, som vi ikke lÌngere tør overhøre. Og det er blevet en (mere eller mindre) integreret del af vores mindset, at vi skal tÌnke bÌredygtighed, nür det gÌlder naturen. Men bÌredygtighedsprincippet handler om mere end naturens øko-system. Det handler ogsü om social bÌredygtighed. For Ìrlig talt, sü har vi et problem i forhold til alle de menneskelige ressourcer, som vi kasserer. Jeg hentyder til de mere end 350.000 mennesker, som er sendt pü førtidspension eller er sat i den kasse, der hedder ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjÌlpsmodtagere. Det er dyrt, at vi som samfund har
passiviseret alle de ressourcer. Og ikke mindst har det store og negative konsekvenser for det enkelte menneske at vÌre parkeret udenfor arbejdsmarkedet. Men mange af dem, der er pü kontanthjÌlp og førtidspension, har ikke de nødvendige kompetencer. Eller har de? Lad os vende den om og helt übent og fordomsfrit antage, at en stor del af de mennesker, der er pü kontanthjÌlp og førtidspension, rent faktisk har ressourcer og talent. Hvis den antagelse er sand, hvad er sü problemet? Sü er problemet, at vi ikke formür at anvende de ressourcer og talenter, som de har. Ligesom vi engang ikke formüede at anvende vindens og solens ressourcer til energi, men kun fulgte et energi-spor, og det var olie, gas og andre fossile brÌndstoffer. Da vi erkendte, at det var for farligt og for skrøbeligt udelukkende at hente energi fra fossile brÌndstoffer, sü übnede vi for alvor op og kiggede efter andre energikilder, og vi fik et nyt mindset, der handlede om at udvikle bÌredygtig energi.
Kunne vi gøre det samme nu? Åbne op for et nyt mindset, der handler om at udvikle et socialt bÌredygtigt arbejdsmarked? Kunne vi endda prøve at forlade det spor, hvor vi udelukkende kigger pü de medarbejder-skabeloner, som virksomhedsledere og HRchefer har designet, og som übenlyst ikke matcher disse menneskers kompetencer og i stedet skrÌddersy jobs, der matcher kontanthjÌlpsmodtageren eller førtidspensionisten? Selvfølgelig kan vi det, hvis vi altsü er kreative og innovative. SprÌnger idÊboksen. Tør flytte perspektivet. Ser mulighederne. Arbejder sammen om visionen: Et bÌredygtigt arbejdsmarked – har brug for alle talenter. Kom sü alle sammen, der er bÌredygtigheds-dans. Find bare jeres helt egne moves – Men vÌr nu med til at skabe et socialt bÌredygtigt arbejdsmarked. Hvis vi er innovative nok, vil der om 25 ür vÌre en ny generation, der er imponeret over de bÌredygtigheds-moves, som vi skabte i 10’erne, og ikke bare imponeret over, at vi levede (dengang).
Attraktive erhvervslejemĂĽl med billig leje +ILDEGĂ?RDEN
3Â’NDERGADE
"REDGADE $
s 4IDLIGERE &AKTA s M s Kontorer s !DMINISTRATION s &Â?LLESAREALER Godt beliggende erhvervslejemĂĽl. LejemĂĽlet er indrettet med 6 kontorer, 2 teknikrum, 2 fĂŚllesrum og kantine med tekøkken. Herudover ďŹ ndes bade- og toiletfaciliteter. Dette attraktive lejemĂĽl kan overtages straks, med en billig startleje. Et velbeliggende lejemĂĽl, med et hav af udnyttelsesmuligheder. s Tidligere Cimco s M
s -Â’DELOKALE s Tidligere dommerkontor s &Â?LLESRUM s M s +AN EVT DELES OP s Kontorer Et attraktivt erhvervslejemĂĽl med mange muligheder. LejemĂĽlet kan deles i 2 uden at parterne er til gene for hinanden. Med sin gode centrale beliggenhed er lejemĂĽlet ideelt til kontor/butik. lejemĂĽlet kan overtages straks med en billig startleje.
s Lager s $EPOT s +ONTOR Attraktivt erhvervslejemĂĽl med rigtig god beliggenhed i Struer. LejemĂĽlet kan overtages straks med en billig startleje, og lĂĽn evt. til depositummet. LejemĂĽl med mange muligheder.
+ILDEGĂ?RDEN TV s Arkiv/depot/ opbevaring s ) ALT M s Kan overtages straks s 'OD BELIGGENHED s "ILLIG STARTLEJE
Interesseret i et attraktivt og velbeliggende erhvervslejemül i Struer Centrum? Kontakt os for en fremvisning nür det passer dig og dine ønsker.
Yderligere information og priser kan fües ved henvendelse til MÌglerhuset Schrøder
Holstebro 97 40 20 10 ¡ Struer 97 86 22 10 Mail: schroder@mhuset.dk
FORSTAND PĂ… HANDEL - TOTAL LOKAL
www.mhuset.dk
TIRSDAG 4. DECEMBER 2012 / 03
L I T Å S G O V R E V H R E
VÆR FORBEREDT PÅ UØNSKEDE GÆSTER I JULEN Omkring jul og nytår står mange huse tomme. Det ved indbrudstyvene, og derfor er netop tiden omkring jul og nytår højsæson for indbrud i private hjem. SIKRING AF DIT HJEM MED VIDEOOVERVÅGNING GIVER MANGE FORDELE: 1. Synlige udendørs kameraer har en afskrækkende effekt på indbrudstyvene. 2. Via Apps til smartphones/tablets kan du, uanset hvor du befinder dig, se livebilleder fra dit hjem og forsikre dig om at alt er som det skal være. 3. Hændelser i og omkring dit hjem optages og lagres på en optager. I tilfælde af indbrud kan videooptagelser videregives til politiet. Dette hjælper politiet i deres efterforskning, og øger sandsynligheden for at du får dine uerstattelige ejendele tilbage.
FØLG DIT SYSTEM PÅ SMARTPHONE ELLER INTERNETTET
F.EKS. KAN VI TILBYDE DEN NEDENFOR VISTE OVERVÅGNINGSPAKKE. DENNE PAKKE INDEHOLDER: • 1 stk. optager inkl. harddisk • 3 stk. udendørs kameraer til overvågning omkring dit hus • 1 stk. lille og diskret kugle kamera til placering i entre, stue eller køkken/alrum
Få et uforpligtende tilbud og hør om mulighederne for netop dit hjem.
Expert Bremdal
Bremdalvej 8 · 7600 Struer Tlf. 97853366 · bremdal@expert.dk Bang & Olufsen Holstebro Nørregade 39· 7500 Holstebro Tlf. 97427777 · holstebro@beostores.com
DIT LOKALE EXPERT-TEAM STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE DIG!
Autoriseret ABUS forhandler.
ErhvervsMagasinet 04 / TIRSDAG 4. DECEMBER 2012
Det lykkedes at undgå kon
Nærmest på samme måde som produkterne konkret evner at gøre det, har overtagelsen på det billedlige plan løftet stemningen blandt de tilbageværende medarbejdere, som har fået en fornyet tro på fremtiden. Ole Buhl Mogensen er nyslået direktør hos AL-vac, hvor han har opkøbt hovedparten af løftegrej-virksomheden. Foto: Johan Gadegaard.
Overtagelse. Westpackmedejer Ole Buhl Mogensen har købt aktiverne i Lemvigvirksomheden AL-vac. Indtil videre har bekendtskabet været særdeles positivt for den nye direktør.
Af Fakri Aldin Koleilat fako@bergske.dk
KØB: Nogle gange er der ikke tid til meget andet end at lytte til sin mavefornemmelse. Det oplevede Westpack-medejer Ole Buhl Mogensen, da han af Jyske Bank for nylig blev tilbudt at købe aktiverne i den dengang konkurstruede løftegrej-virksomhed AL-vac i Lemvig. »Selve overtagelsen gik usandsynligt hurtigt, da vi havde lidt under en uge til at give et tilbud. Derfor var der ikke ret meget tid til at lave en masse vurderinger eller en due diligence, og man kan godt sige, at det var lidt et sats, selv om jeg selvfølgelig havde en revisor og advokater inde over,« fortæller Ole Buhl Mogensen, der i et stykke tid har ventet på den rigtige virksomhed at overtage.
»Det, jeg søgte af virksomhed, var en virksomhed med et godt produkt, og hvor jeg kunne se et udviklingspotentiale, og jeg er kun blevet positivt overrasket. Jeg havde jo set i øjnene, at der godt kunne falde nogle skeletter ud af skabet, når man kom i drift med virksomheden, men tingene er overraskende velfungerende, og derudover er jeg blevet bekræftet i, at de antagelser, jeg havde omkring ting, der kunne forbedres i virksomheden, har vist sig at holde stik,« siger han glad.
Nedtur kunne være undgået Den tidligere ejer Allan Laursen er kendt for at være en iværksætter med mange jern i ilden på en gang. Ifølge Ole Buhl Mogensen muligvis også for mange. »Mit indtryk af Allan er, at han er en idérig
mand og en dygtig iværksætter, men at virksomheden havde behov for en anden ledelsesstruktur. Og hvis han lidt tidligere i forløbet havde erkendt sine begrænsninger på det område og var trådt mere i baggrunden, havde det måske været muligt at køre virksomheden videre,« siger Ole Buhl Mogensen og fortsætter. »Hvis han havde fået en virksomhedsdrifter som mig ind på et tidligere tidspunkt, så tror jeg ikke, han var endt i den situation, han endte i,« vurderer han og understreger samtidig, at han ikke har et indgående kendskab til Allan Laursen som person. Men set udefra mener han, at blandt andet de opstartede aktiviteter i Rumænien og de økonomiske forpligtelser rent lokalt, som blev hentet fra det daværende AL-materiels pengekasse, virker uigennemtænkte.
ErhvervsMagasinet Udgiver Berlingske af 2007 Tryk Berlingske Avisstryk A/S
Redaktion Erhvervsjournalist Fakri Koleilat tlf. 5076 4173 fako@berlingskemedia.dk
E-mail holstebro@bergske.dk struer@bergske.dk lemvig@bergske.dk
Chefredaktion Dorthe Carlsen (ansvarshavende) og Hans Krabbe
Salg Erhvervs- og onlinekonsulent Lars Thornvig tlf. 5076 4323 lath@berlingskemedia.dk
Erhvervsmagasinet udkommer følgende tirsdage som et tillæg til Dagbladet Holstebro Dagbladet Struer Folkebladet Lemvig
7. februar 6. marts 3. april 8. maj 12. juni 4. september 2. oktober 6. november 4. december
Oplag Dagbladet Holstebro 12.230 stk. Magasinet udsendes desuden med post direkte til butikker og kontorer i Holstebro, Struer og Lemvig Kommuner
ErhvervsMagasinet TIRSDAG 4. DECEMBER 2012 / 05
nkursen »I realiteten har man haft et sundt selskab, der er gået hen og er blevet usundt på grund af de meget store gældsforpligtelser - primært til banken. Jeg er ikke selv nogen gudsbenådet iværksætter, men jeg synes selv, at jeg er en dygtig virksomhedsleder,« siger Ole Buhl Mogensen, der med overtagelsen er sluppet for de usunde aktiviteter, som har været med til at dryppe malurt i bægeret undervejs. Isoleret set har den gamle virksomhed nemlig godt kunnet løbe rundt indtjeningsmæssigt og forretningsmæssigt. »Alt, hvad der hedder gæld til banker og andre kreditorer og långivere, bliver låst i det gamle selskab, hvorimod kunderelationer, ordrer, patenter og varenavne er købt af banken gennem et nyoprettet selskab,« forklarer direktøren, der er glad for, at 28 ud af oprindeligt 33 medarbejdere har kunnet fortsætte i det nyoprettede selskab.
Ikke ren idealisme »Det har selvfølgelig været med i overvejelserne, at jeg kunne være med til at sikre lokale arbejdspladser. Der var en virksomhed et andet sted i landet, som kun havde til formål at overtage AL-vac for at lukke det og flytte aktiviteterne og varelageret ned til dem selv,« fortæller Ole Buhl Mogensen. »Samtidig er det vigtigt at fastholde de mindre industrivirksomheder i lokalområdet, og jeg tror på, at industrivirksomheder har en berettigelse i Danmark også i fremtiden. Det handler meget om, hvordan vi evner at automatisere og finde vores plads i verdensøkono-
mien, og jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis sådan en virksomhed bare skulle lukkes ned og så flytte et andet sted hen,« siger direktøren, der selv er fra Holstebro. »Men det er samtidig væsentligt at understrege, at hvis jeg ikke havde troet på produktet, var jeg aldrig gået ind i det bare for at redde arbejdspladser,« pointerer han. Den nye ejer mærker en forøget ro og lettelse blandt de tilbageværende i medarbejderstaben, som han fra starten af har inddraget i processen. »De kunne jo godt mærke, at der var ved at være udfordringer til sidst på økonomisiden. Ikke, at de ikke fik deres løn, men de kunne se, at der ikke var økonomi til at købe råvarer. Og der kan man godt mærke i dag, at der er en helt anden glæde og begejstring at spore, og det fortæller de også selv. I dag er de væsentligt gladere for at komme på arbejde, fordi de føler sig mere sikre på, at de også har en arbejdsplads i morgen at møde ind til,« siger Ole Buhl Mogensen. »Det, der betyder rigtig meget for mig, og som altid har gjort det i virksomhedsdrift, er at have en nærmest sygelig åbenhed omkring virksomheden og dens drift over for medarbejderne. Og i det her tilfælde er det ikke noget, som de har været vant til tidligere, hvor de ikke fik noget at vide,« siger han. »Men jeg ser det som mit formål at være åben omkring alt og om alle beslutninger, fordi det helt automatisk giver en tryghed blandt medarbejderne, og hvor de ud fra oplysningerne kan danne deres eget overblik over omsæt-
ningen, likviditeten og ordreindgangen. Og så er det også en tillidserklæring fra ledelsen om, at man tror på, at medarbejderne er et mindst lige så vigtigt aktiv som kunder og leverandører og banker og alt muligt andet,« slår Ole Buhl Mogensen fast. »Og det er også min filosofi med at drive virksomhed. Jeg har ingen intention om, at det er mig, der skal være eksperten, jeg har brug for dygtige medarbejdere, som tør at tage et ansvar, og hvor de selvfølgelig får rammerne til at gøre det,« fortæller han.
Ingen følelser i klemme Ole Buhl Mogensen lægger ikke skjul på, at har sin styrke i virksomhedsdrift. Derudover henter han energi i at prøve sig selv af: »Jeg er i høj grad udfordringsdrevet, hvilket også var årsagen til, at jeg stoppede på Westpack. For de udfordringer, jeg synes var spændende dér, var allerede løst. Der var ikke rigtig mere for mig at komme efter, og det nye projekt, jeg var på udkig efter, fandt jeg i AL-vac,« siger han. »Derfor er det også klart, at mit engagement hos AL-vac kan være tidsbegrænset på den måde, at det ikke er et evighedsprojekt. Det, jeg har lært, er, at man har en rolle på topledelsesniveau i forhold til de udfordringer, virksomheden står over for. Når de udfordringer så er løst, er det sandsynligt, at der skal andre kræfter og andre øjne til, end dem, jeg er i besiddelse af,« lyder det fra den erfarne erhvervsmand, som i en årrække har været administrerende direktør for Westpack, hvor han i dag er med-
ejer og sidder i bestyrelsen. Han er derudover bestyrelsesformand for Prosign i Struer. Lige nu er det dog i direktørstolen hos AL-vac, han bruger det meste af sin tid. Og han ser især én stor fordel ved at være nytilkommer i en allerede etableret virksomhed. »Jeg har ikke nogle følelser i klemme forstået på den måde, at jeg ikke føler, at vi død og pine skal være selvproducerende inden for alle ting, ligesom jeg ikke føler en hel masse for de produktlinjer, vi har på nuværende tidspunkt. Så hvis det viser sig, at vi har noget, der ikke giver overskud, så er det nemmere for mig at skære den del fra, end det ville være for en, der selv har været med til at udvikle det,« forklarer Ole Buhl Mogensen. »De ville have en tendens til at være mere træge til at få trukket i bremsen. Det er sværere at skære projekter fra, som man selv har opbygget, end når man træder ind og kan se mere nøgternt på virksomheden og på, hvad der tilfører værdi, og hvad der spiser værdi,« siger han. Selv mener Ole Buhl Mogensen, at han i høj grad har kunnet trække på erfaringerne fra Westpack. »De ting, vi har været igennem på Westpack og også med den krise, man var igennem, har givet én lidt mere hår på brystet, som gør, at jeg lidt nemmere kan træffe rationelle beslutninger frem for følelsesladede beslutninger omkring virksomhedens drift. Og min erfaring er, at det er det bedste for virksomheden,« siger han.
Tak skal I have Handelsbankens kunder har talt og igen i år gjort os til banken med de mest tilfredse kunder ifølge EPSI’s kundeundersøgelse. Tak for det. Vi vil gerne være endnu bedre – måske kan vi også gøre det bedre for dig og din virksomhed? Kom ind, og lad os lære hinanden at kende.
• Vi skræddersyr individuelle og fleksible løsninger, tilpasset dig og din virksomhed • Vi er din lokale bank – men med storbankens styrker i ryggen • Vi har ingen salgsbonusser til medarbejderne • Vi er Europas stærkeste bank ifølge Bloombergs liste for 2012
Vestergade 11 / 7500 Holstebro / tlf. 4456 5200 holstebro@handelsbanken.dk / www.handelsbanken.dk/holstebro
ErhvervsMagasinet 06 / TIRSDAG 4. DECEMBER 2012
Nogle lærer aldrig at kend
Hvem er hvem? Benn (t.v.) og Kenn er næsten helt identiske, når de begiver sig rundt i produktionslokalerne hos Elefantriste. Den ene er højrehåndet, mens den anden er venstrehåndet, og så er der en lille forskel i hovedformen på de to. Foto: Johan Gadegaard.
Dobbelt op. Tvillingerne Kenn og Benn Jørgensen har fulgtes ad gennem hele deres arbejdsliv. De bor sammen, har den samme tøjstil og de samme fritidsinteresser og kan enes om det meste.
Af Fakri Aldin Koleilat fako@bergske.dk
IDENTISKE: Benn og Kenn Jørgensen er fuldstændigt ens klædt fra top til tå. Den samme arbejdsunifom giver god mening, når nu man står i produktionshallen hos Elefantriste A/S, men under brødrenes arbejdsdragt kan anes en t-shirt i præcis den samme farve. Ifølge de enæggede tvillinger er det dog ikke noget, de gør bevidst. Faktisk forsøger de at undgå det, selv om det kan være svært. »Vi er jo rimelig ens, og det er de samme farver, vi kan lide.
Hvis man ser i vores tøjskab, er der jo nærmest kun sort og hvid og blå,« siger de. »Når vi er ude og købe tøj, så prøver vi at finde noget, der ikke er ens. Men det er jo ikke altid, at det lykkes,« smiler Benn.
Pengene var for gode For fire år siden blev tvillingerne afskediget på samme tid fra Vald. Birn, hvor de havde været i 20 år. De ufaglærte brødre havde oprindeligt en drøm om at blive elektrikere, men et forløb på teknisk skole førte dem ikke rigtigt tættere på målet. Og da de fandt beskæftigelse på først slagteriet og dernæst
ErhvervsMagasinet TIRSDAG 4. DECEMBER 2012 / 07
de forskel på os en møbelfabrik og oplevede at få gode penge i hånden, blev uddannelsen parkeret på ubestemt tid. »Vi kom jo til at tjene så mange penge, at det med en læreplads pludselig ikke længere var så interessant,« siger Kenn Jørgensen. Tvillingerne fik heldigvis ikke lov til at gå ledige i lang tid. De fik et tip om, at Elefantriste manglede to mand i produktionen, og pludselig kunne de igen sætte sig ind i bilen om morgenen med en fælles destination. Det 43-årige parløb stopper nemlig ikke, når det er fyraften. Brødrene Jørgensen har købt hus blot en kilometer fra arbejdspladsen, hvor de største konflikter mest opstår, hvis den ene ikke må se det i fjernsynet, som han helst vil. »Vi kan blive enige om det meste, det må man sige. Vi hører det samme musik og spiser det samme,« lyder det fra Kenn.
Dedikeret arbejdskraft Tvillingernes fornemmelse er, at der er nogle, der aldrig lærer at kende forskel på dem. Det gælder både på den nuværende arbejdsplads og i skolen, hvor de endda delte kælenavn. »Der blev vi begge to bare kaldt for brormand,« siger Benn. Deres værkfører Karsten Nielsen kunne heller ikke se forskel i starten, men det kom han hurtigt efter. »Der gik ikke så forfærdeligt lang tid, før jeg ret nemt kunne kende forskel på dem, så det er ikke den store udfordring længere. Det er mest ansigtsformen og sådan nogle små ting, der er en lille smule forskel på. Og uden, at man lige kan sætte en finger på, hvad det er, er der også en forskel på den måde, de snakker på, og hvordan de lige får tingene sagt,« fortæller værkføreren, der var med til at ansætte brødrene for omkring fire år siden. Og allerede fra starten af, da Kenn og Benn blev vist rundt, havde han en rigtig god mavefornemmelse, selv om der oprindeligt var pillet fire ansøgere ud fra bunken, som var kaldt til samtale. »Vi fik dem fra Vald. Birn, hvor meldingen var, at de var me-
»
Når man vejer 155 kilo, er der ikke noget, der er let længere. Når man tabte noget, var det sådan, at man seriøst måtte overveje, om det nu virkelig var nødvendigt at samle det op igen. Er det noget, du skal bruge? BENN OG KENN JØRGENSEN, tvillinger hos Elefantriste A/S - om deres vægttab.
get stabile. De kommer hver dag, og det har rigtig meget at sige. Hvis folk har måske bare to fraværsdage om måneden, tager det jo rigtig lang tid at få indhentet. Derudover var de indstillede på at lave stort set, hvad det skulle være, og de var meget villige til at lære,« siger Karsten Nielsen, der ikke mener, at det er en ulempe, at brødrene ligner hinanden så meget. »Men der er helt sikkert stadig nogle, der bliver i tvivl om, hvem der er hvem, og det havde vi især noget sjov ud af i starten. Vi har en meget uhøjtidelig tone, hvor vi driller hinanden i sjov, og de er helt sikkert også selv med til at tage gas på de andre,« griner værkføreren. Den ene af brødrene startede på natholdet, men der gik ikke mere end tre uger, før den anden fulgte trop. »Det var jo lidt noget bøvl, for vi har kun én bil, så vi skulle jo køre mange flere kilometer,« forsøger de at retfærdiggøre sig på trods af distancen på blot en enkelt kilometer til arbejdspladsen. »Det går ikke at cykle, for vi har jo en dræberbakke herude,« siger Benn med et grin.
Plads til konkurrence At tvillingerne har kunnet følges ad hele deres liv, betegner de
mest af alt som et tilfælde. Og ifølge dem er det ikke et krav at skulle arbejde det samme sted. »Vi har søgt arbejde de samme steder begge to, og så er vi begge blevet ansat hver gang,« siger de. »Og i skolen blev vi heller ikke delt på samme måde, som de gør mange steder i dag med tvillinger. Det var vist egentlig også de samme karakterer, vi fik,« siger Benn. Selv om tvillingerne er så ens, er der stadig plads til intern konkurrence. »Vi konkurrerer jo lidt indbyrdes, men det er jo mest på det godmodige plan. Når vi for eksempel er til pistolskydning sammen, er det ham, der rammer mest, som har håneretten,« siger Benn. Udover skydning roder brødrene med gamle militærjeeps, og så har de en fælles passion for hjemmeværnet, som de har været medlemmer af i snart 25 år. Men på et tidspunkt begyndte uniformen at stramme noget så gevaldigt - og det var anledningen til, at de fik foretaget en gastric bypass. Da bølgerne gik højest, vejede de begge 155 kilo, men nu er der et enkelt kilo til forskel således, at vægten siger 83 kilo. Så også på det punkt har brødrene kunnet følges ad. Selv om de rynker på næsen, når nogen kalder operationen for den nemme udvej, har de på ingen måde fortrudt den, og de har været glade for at have hinanden at støtte sig til. »Når man vejer 155 kilo, er der ikke noget, der er let længere. Når man tabte noget, var det sådan, at man seriøst måtte overveje, om det nu virkelig var nødvendigt at samle det op igen. Er det noget, du skal bruge?,« siger de med et grin. »Nu når man ikke engang at tænke sig om, nu gør man det bare,« siger Kenn. Brødrene blev opereret af den samme læge, og sygehuset var blevet frarådet at operere dem begge på samme dag. »Han sagde til os, at nu skulle det blive spændende at se, om vi også var ens indeni. Men vi glemte nu at spørge,« griner Kenn.
Skal vi lære hinanden at kende? I Handelsbanken er vi tæt på dig og din virksomhed og samtidig en del af et stærkt fællesskab. Vi er Europas stærkeste bank, og som kunde kan du derfor roligt være sikker på, at vi er solide, vi har orden i sagerne, og vi er her for at blive. Kontakt os direkte eller kig ind til os i Vestergade 11. Du er velkommen.
Henrik Kristiansen Direktør Tlf. 4456 5221 hekr01@handelsbanken.dk
John Nyby Erhvervsrådgiver Tlf. 4456 5214 jony08@handelsbanken.dk
Jacob Lund Sønderbæk Erhvervschef Tlf. 4456 5212 jaso06@handelsbanken.dk
Vestergade 11 / 7500 Holstebro / tlf. 4456 5200 holstebro@handelsbanken.dk / www.handelsbanken.dk/holstebro
ErhvervsMagasinet 08 / TIRSDAG 4. DECEMBER 2012
Det er bedre at brænde igenn Portræt. ATPkoncerndirektør Lilian Mogensen om vejen til toplederjobbet, den vigtige livsbalance, evner der forpligter, og om de værdier, hun har fået med sig fra sin vestjyske opvækst. Af Fakri Aldin Koleilat fako@bergske.dk
VILDBJERG: Til daglig sidder Lilian Mogensen på ATP’s hovedkontor i Hillerød, men koncerndirektøren elsker at komme rundt i afdelingerne landet over og interagere med medarbejdere på tværs af rang og for at lodde stemningen og se, hvad der rører sig. Og stemningen er god denne fredag i november, hvor Lilian bevæger sig hjemmevant rundt uden nogen dikkedarer, og hvor hun er på fornavn med de smilende ansigter, hun møder i de moderne faciliteter i Holstebro. »Det er vigtigt for mig at være synlig på virksomheden, og at medarbejderne ved, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Og derfor tager jeg meget ofte rundt for at se, hvordan folk trives, og hvordan vi kan blive bedre. Det er en måde at praktisere nærvær på, som jeg meget hellere vil bruge min tid på frem for at sidde med til bords på fine konferencer i udlandet,« siger Lilian Mogensen, der oprindeligt er fra Vildbjerg. Og qua sit vestjyske tilhørsforhold føler hun, at hun har fået nogle særdeles brugbare værktøjer til at kunne gå hånd i hånd med kravene til en topleder med ansvar for HR og Kunder.
Alle skal levere »Det, der fylder hos mig, er de værdier, jeg har fået med fra min barndom, og som jeg også gør rigtig meget brug af i ATP, hvor det er de samme værdier, der går igen - hvilket er en væsentlig årsag til, at jeg har valgt at arbejde der,« siger Lilian Mogensen og uddyber: »Det handler om, at man skal opføre sig ordentligt, og troværdighed og integritet fylder i det hele taget meget for mig. Man skal gøre sig umage, og talent forpligter. Man kommer ikke sovende til det, og det tror jeg er noget, jeg har fået med fra mit barndomshjem.« Koncerndirektøren er i dag med til at præge værdisættet hos ATP, der i flere omgange har modtaget hæder og nomineringer for at være en af de allerbedste arbejdspladser herhjemme. »Som en del af den øverste ledelse er jeg jo med til at udfærdige værdierne og være kulturbærer i organisationen. Og noget af det, ATP især lægger stor vægt på, er netop, at vi i vores adfærd i forhold til vore kunder er troværdige, og at vi opfører os ordentligt, fordi vi er den institution, vi er,« forklarer hun. En sådan adfærd stiller krav til alle led i organisationen om at levere optimalt, og selv om det er en meget rummelig virksomhed, lægger Lilian Mogensen ikke fingrene imellem, hvis folk ikke leverer som aftalt, eller hvis det sker under vanligt niveau. »Jeg stiller store krav, men jeg præciserer også mine forventninger til folk, så der er åbenhed omkring det, for sådan vil jeg også selv gerne have det. Jeg vil vide, hvad der bliver forventet af mig, for det gør mig bedre i stand til at levere på det. Men hvis man ikke er interesseret i at gøre sig umage, og man bare vil flyde med strømmen, så kommer man aldrig nogensinde til at være glad på vores arbejdsplads,« understreger hun. »Sådan er jeg også selv opvokset. Man må
»
Jeg er dér, hvor jeg er, fuldt ud og lader mig ikke styre af min mobiltelefon. Det modsatte, synes jeg, er en uskik, og det står i vejen for, at jeg kan være til stede. Jeg har ikke lyst til, at det kommer dertil, når jeg er 65, og man så skal høre sig selv sige: »Hvorfor var jeg der ikke, da mine børn voksede op?« Det synes jeg, livet er for dyrebart til.
bestille noget, og man må gøre en indsats og en forskel, og man må byde sig til. Hvis ikke, man gør det, så brænder man ikke igennem på sin arbejdsplads, og det er der ingen parter, der har glæde af. Faktisk risikerer du tværtimod at brænde ud i stedet for, og som leder er det min opgave at sørge for at få virksomhedens opgaver iscenesat og få sat rammerne på en sådan måde, at folk har muligheden for at agere i begge sammenhænge,« siger koncerndirektøren.
Alle mand frem Dynamikken i det felt, der handler om medarbejdernes ressourcer er noget af det, der fascinerer Lilian Mogensen allermest, og udover en cand. mag har hun taget en psykologioverbygning, som i dag hjælper hende med at stille det bedste hold på vegne af ATP. »Det er en stor glæde at have den indsigt og de teorier at trække på i forhold til, hvordan mennesker spiller sammen. Det er jo det men-
neskelige, der er det svære, og hvis man kan få folk til at spille sammen og få et hold sat og fastsat en retning, så kan man få folk bragt frem til de mest fantastiske resultater,« understreger hun og dermed mere end antyder, at medarbejdernes velbefindende også er ensbetydende med flottere tal i årsregnskabet. »Det er klart, at man ikke kan drive en forretning bare ved at gå og rose hinanden og så være ligeglade med resultatet. Resultaterne er skam rigtig vigtige for os, men vi skaber dem via anerkendelse. Det gror folk af frem for, at vi går og skælder ud. Så jeg finder ikke altid hullerne i osten, som der jo er nogle, der gør,« smiler hun. »Derfor er jeg meget optaget af begrebet »livsbalance«, fordi vi jo er hele mennesker på den måde, at arbejdslivet og dit privatliv hænger sammen. Og hvis ikke, man forstår den sammenhæng, så forstår man heller ikke, hvad der skal til for at kunne levere toppræsta-
tioner begge steder, og vi kan se på bundlinjen, at folk leverer nogle fantastiske resultater,« fortæller Lilian Mogensen. »Det er i familielivet og fritiden, energien til at kunne præstere på arbejde kommer fra, og de to ting skal balancere. Vi skal se folk, der hvor de er, og med det, de bidrager med, og anerkende dem for det og hjælpe dem videre på deres rejse. Talentudvikling betyder rigtig meget for os. Det der med bare at satse på stjernerne og køre alene med fortroppen, det er kun en kortsigtet strategi,« understreger Lilian Mogensen, der under sin ansættelse som personalekonsulent hos Provinsbanken af personaledirektøren selv blev spottet som værende talentfuld, når det kom til ledelse, og blev hentet ind til posten som chef for personaleafdelingen i Danske Banks Datacenter. Da hun på den måde oplevede at få sin første chefstilling, var hun sidst i tyverne og opsat på at få skabt nogle gode forhold for sine
ErhvervsMagasinet TIRSDAG 4. DECEMBER 2012 / 09
nem, end det er at brænde ud Lilian Mogensen foran den nybyggede Holstebroafdeling på Hostrupsvej. Når ATP’s topdirektør er på disse kanter, slår hun oftest et smut forbi moderen og rødderne i Vildbjerg. Derudover bor en søster i Jylland. Foto: Johan Gadegaard.
hun fast i at bage den forventede kvote kager til børnenes skole og har overskud til at levere hjemmebagte boller til engagementet i børnenes håndboldklub. »Jeg har et højt energiniveau og overkommer en del. Og jeg synes, det er vigtigt, at man også viser børnene, at man ikke bare kan være med i et fællesskab uden også at bidrage,« slår hun fast. »Men jeg er ikke typen, der har ambitioner på mine børns vegne. Ikke andet, end at de har det godt med det, de vælger, og at de må bruge det talent, de har. Men de kan ikke bare ligge på sofaen,« ler Lilian med reference til de gode vestjyske værdier om at gøre sig umage og ikke komme sovende til det. Værdier, som hun er glad for at kunne implementere i den prisvindende virksomhed. »Det er rigtigt, at vi har vundet priser hele vejen rundt, men jeg er heller ikke i tvivl om, at det skyldes, at vi har fundet det helt rette fundament, hvor der både er plads til, at folk kan fungere som meget kompetente og ambitiøse medarbejdere, og hvor de kan være der for familien og få den del af livet til at fungere også,« siger hun og uddyber: »Du kan jo sagtens have et godt ry for at være et godt og varmt sted at være, men hvor man ikke laver noget. Vi har kombineret det at være topprofessionel og at levere gode resultater med, at det er et godt sted at være. Og dét er altså svært,« smiler Lilian Mogensen, som ikke ønsker at tage hele æren alene. Ikke engang antydningsvist: »Det er rigtig flot, hvis man når nogle resultater, fordi man selv er dygtig, men især når man skaber dem sammen med andre. Det er også derfor, jeg altid har dyrket holdsport. Hvis man kun har en, der kan skyde, og som ikke vil spille de andre, så holder det ikke. Jeg vil gerne have bredden og hele holdet med.«
Modet til at følge drømmen
underordnede. »Det er et meget stort ansvar, som jeg er meget ydmyg over for og bevidst omkring. For man kan jo sætte nogle rammer, som gør det helt umuligt for andre at agere i, og det er mange mennesker, du kan påvirke. Men jeg har altid godt kunnet lide at have indflydelse, og jeg elsker at være med til at kunne sætte en retning. Hvis ikke, man kan lide dét, så skal man ikke være leder,« understreger Lilian Mogensen, som aldrig er gået efter løn og prestige i sig selv, når hun skulle træffe beslutning om at sige ja eller nej til et nyt jobtilbud eller en ny bestyrelsespost. »Jeg gør det ikke for enhver pris. Jeg vil være sikker på, at jeg kan gøre en forskel, og at jeg kan spille med på et hold, som jeg er stolt af at være sammen med. Prestigen er jeg ret ligeglad med, men jeg vil være sikker på, at det giver mening for mig, og at jeg har noget at byde på og kan gøre en forskel,« siger hun.
»Det er noget, der ligger mig meget på sinde, og som jeg har dyrket i forskellige sammenhænge. Min indstilling er, at nogen må gøre noget, og jeg kan godt lide at gå forrest og få noget til at ske,« siger koncerndirektøren, der understreger vigtigheden af at holde fri, når man har fri, så man kan arbejde intensivt, når der er brug for det. »Som leder kan du jo arbejde døgnet rundt. Det bryder jeg mig ikke om, og det vil jeg heller ikke være rollemodel for. Når jeg arbejder, så arbejder jeg igennem, og når jeg holder fri, så holder jeg fri, og er nærværende sammen med min familie,« siger Lilian, der bor på Sjælland med sin mand og parrets to døtre på 12 og 15 år. »Jeg er dér, hvor jeg er, fuldt ud og lader mig ikke styre af min mobiltelefon. Det modsatte, synes jeg, er en uskik, og det står i vejen for, at jeg kan være til stede. Jeg har ikke lyst til, at det kommer dertil, når jeg er 65, og man så skal høre sig selv sige: »Hvorfor var jeg der ik-
ke, da mine børn voksede op?« Det synes jeg, livet er for dyrebart til. Og samtidig får jeg en masse energi ud af samværet med min familie, som jeg kan bruge på arbejdet. De to ting spiller godt sammen,« fortæller hun.
Resultater gennem fælles indsats En af måderne at hente mere tid til familien og de nære værdier i hverdagen, har været at ansætte en rengøringskone med et mere nidkært blik for nullermænd end Lilian selv. »Jeg har ikke det der kvindeperfektionistiske gen med, at alt skal være strøget, så der har jeg hende til at gøre rent i krogene. Derudover går jeg bestemt heller ikke op i, at alt skal være pyntet op, og at der er den rigtige slags blomster i krukkerne. Der går jeg efter de mere nærværende ting,« forklarer Lilian Mogensen, der dog stadig klarer en hel del på egen hånd i hverdagen - også på grund af den symbolværdi, der ligger i det. Blandt andet holder
De chefer, hun selv er blevet inspireret af, har været den lettilgængelige type, som formår at skabe fremgang i organisationen ved hjælp af en høj grad af troværdighed og integritet i deres ledelsesstil, hvor et ord er et ord, og man ikke er i tvivl om retningen. »Der skal være overensstemmelse mellem tale og handling, og man skal lede med tillid frem for gennem frygt. Det er meget vigtigt for mig, at vi går efter bolden frem for manden,« siger Lilian Mogensen, som ikke har noget til overs for ledere, der sætter egne behov højere end virksomhedens. »Hvis det højeste mål, du har her i livet, er dig selv, er det skidt. Men det er der altså rigtig mange, der er drevet af. Mine egne behov og min egen succes, og hvor man glemmer at kigge bagud på, hvad det så har kostet for andre,« siger topchefen, der ikke bryder sig om, at resultaterne bliver opnået på andres bekostning. Selv er hun gået hele vejen fra titlen som systemkonstruktør i Provinsbanken til at bestride en af de allerøverste chefposter i ATP ved, at andre har peget på hende og har anbefalet hende at søge de ledige stillinger undervejs. »Det handler også om at have modet til at gribe muligheden, og jeg har altid haft det sådan: »Gad vide, hvor langt jeg kan drive det her.« Men det er samtidig super vigtigt, at du aldrig går længere, end at du hele tiden har dig selv med,« siger Lilian Mogensen. »Jeg har aldrig nogensinde prioriteret en fin titel eller en høj løn, for den pris ville blive alt for høj. Men hvis der er et indhold i jobbet, hvor jeg kan se, at jeg kan udfordre mig selv det er det, der driver mig«.
ErhvervsMagasinet 10 / TIRSDAG 4. DECEMBER 2012
Små virksomheder får miljøhjælp Omstilling. Miljøministeren vil i gang med grøn omstilling. Af Jakob Chor jakc@berlingske.dk
KRAV: Design af grønne pro-
dukter, miljøkrav og standarder kan være svære at håndtere for landets små virksomheder. Af samme årsag vil Mil-
jøministeriet i et samarbejde med Dansk Industri, Aalborg Universitet og Green Cross Denmark hjælpe landets små
Miljøminister Ida Auken vil hjælpe virksomheder. Foto: Scanpix.
vækstmotorer med grøn omstilling. Miljøminister Ida Auken (SF) vil hjælpe virksomheder-
ERHVERVSLEASING ... med pris- og tilbagekøbsgaranti
Toyota Yaris 1.4 D-4D T2 Touch Van Pris pr. måned kr. 1.599
Toyota Sportsvan 2.0 D-4D T2 Van Pris pr. måned kr. 2.399
Førstegangsydelse kr. km/l CO2 g/km
Førstegangsydelse kr. km/l CO2 g/km
20.000 25,6 103
Energiklasse
20.000 18,9 139
Energiklasse
ne til at omstille sig og få mere ud af deres produktion. Det er særligt potentialet hos de små virksomheder, ministeren ønsker at indfri. »Indtil videre har det mest været de store virksomheder, der har lavet grøn innovation. Men der er et kæmpe potentiale i at få de små virksomheder med på den grønne dagsorden og få dem til at bruge den grønne omstilling som et reelt konkurrenceparameter,« siger hun og pointerer, at der i langt højere grad konkurreres på ressourceeffektivitet end tidligere. Det skal hjælpes på vej af internetsiden Green 21, hvor virksomheder eksempelvis kan blive hjulpet gennem regeljungler og med produktudvikling. Siden er allerede kørende, og Dansk Industri tror på en succes. »De, der vil satse grønt, prøver vi her at hjælpe med en lightudgave af de værktøjer, som kan få virksomhederne på spor af, hvad netop de skal gøre,« siger Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri, der tilføjer, at danske virksomheder allerede nu lever op til skrappe miljøkrav og gør meget på frivillig basis. Ifølge en undersøgelse fra Eurobarometer er det kun hver tredje danske virksomhed, der har investeret mere end ti procent i »økologisk innovation« eller grøn produktudvikling i løbet af de seneste fem år.
Bakker op
Toyota Hilux 2.5 D-4D T2 4x4 X-Cab Van Pris pr. måned kr. 2.799 Førstegangsydelse kr. 30.000
Toyota Dyna 150 3.0 D-4D Single Cab Pris pr. måned kr. 2.899 Førstegangsydelse kr. 30.000
Toyota RAV4 2.2 D-4D T2 4x4 Van
11,6 km/l, CO2 227 g/km, Energiklasse
9,2 km/l, CO2 279 g/km, Energiklasse
16,7 km/l, CO2 159 g/km, Energiklasse
Pris pr. måned kr. Førstegangsydelse kr.
2.999 30.000
Vi har også leasingtilbud på: Prius Van, Land Cruiser 150 Van, Land Cruiser 200 V8 Van. Derudover kan vi tilbyde leasing af hvidplade biler, som eks. Avensis, Verso, Yaris, Prius, samt Auris. Hør nærmere hos din STS forhandler. Alle priser er ekskl. moms. Serviceaftale er inkl i ydelsen. Ydelserne er baseret på en leasingperiode på 48 måneder og 80.000 km i hele perioden og gælder kun ved leasing via Toyota Financial Services. Positiv kreditgodkendelse kræves. Modellerne er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for trykfejl.
Interessen for initiativet kommer fra de små virksomheder selv. De vil gerne med på den »grønne vogn«. »Der har været en interesse fra danske virksomheder til at lave et initiativ som dette. Virksomhederne har svært ved at få omstillingen ført ud
i livet, og det skal vi (DI, red.) selvfølgelig understøtte,« siger Karin Klitgaard, der pointerer, at der netop er et godt forretningspotentiale i at satse mere grønt. At en grøn omstilling kan give et plus på bundlinjen, er koncernchef i De Forenede Dampvaskerier, Anders Thorgaard, ikke i tvivl om: »Det gode ved certificeringer er, at du bliver tvunget til at tænke systematisk og udvikle virksomheden hvert år.« Han tilføjer, at portalen selvfølgelig kan hjælpe virksomhederne, men at det samtidig ville gavne, hvis det offentlige tog øget del i omstillingen. Et synspunkt virksomheden Leanvent bakker op. De har udviklet et energibesparende ventilationssystem, der kan reducere elforbruget med 50 procent. Ifølge virksomhedens CEO, Peter S. Antonsen, der har arbejdet på ventilationsproduktet i mere end ti år, er den nye, grønne portal et positivt skridt. »Det er vigtigt, at det bliver til mere end skåltaler og hensigtserklæringer, så hvis det her kan hjælpe virksomheder på vej, er det godt. Politikerne skal så også lovgive, så de miljørigtige produkter bliver valgt i stedet for de gamle anlæg, der vinder på sidste tikrone«. Miljøministeren overvejer flere initiativer i forbindelse med regeringens ressourcestrategi. Det er klart, at de små virksomheder spiller en rolle i hele ressourcestrategien, så der skal vi se, hvordan vi kan udvikle forretningsideer, der er med til at hjælpe miljøet«. Ideen er, at portalen skal udvikles i takt med, at flere initiativer kommer til.
HUSK! www.sortberghansen.dk
Toyota i Herning, Holstebro, Ikast & Lemvig Tlf. 70 10 70 80 sts-biler.dk
Struer landevej 6 +7500 Holstebro + Tlf. 9740 1955
ErhvervsMagasinet TIRSDAG 4. DECEMBER 2012 / 11
Toptun din skat inden nytår Tjek. Finansloven har givet en mindre skattestigning næste år. Det tager forskudsopgørelsen for 2013 ikke hensyn til. tægt på cirka 2.700 kr. for næste år, for at skatten kommer til at passe. Der er i beregningen ikke taget højde for eventuelt øvrige poster i skatteopgørelsen.
Af Frederik M. Juel fmj@berlingske.dk
SKAT: Et mindre skattesmæk i form af en restskat til rigtig mange lønmodtagere i 2014. Det er den dagsorden, der venter, selv om forskudsopgørelsen for 2013 er korrekt. Det fremhæver revisor- og rådgivningsfirmaet KPMG, og det bliver bekræftet af Skat. Regningen kommer på grund af den netop indgåede finanslov. Den hæver bundskatten med 0,19 procentpoint og samtidig bliver personfradraget beskåret med 900 kr., så det kommer ned på 42.000 kr. Skat oplyser, at ændringerne har forholdsvis begrænset effekt for den enkelte, og derfor vil Skat af ressourcemæssige grunde ikke automatisk sende en ny forskudsopgørelse til alle skatteydere. Partner hos KPMG Per Ørtoft Jensen fremhæver, at der er to veje danskerne kan gå for at undgå en irriterende restskat i 2014. »Man kan overveje at forskudsregistrere sin indkomst lidt højere end oprindeligt planlagt og på den måde imødekomme den højere bundskat og det mindre fradrag,« siger Per Ørtoft Jensen. Hans beregninger viser, at hvis man tjener 400.000 kr. før skat og bor i Københavns Kommune, så skal man indtaste en ekstra renteind-
To fremgangsmåder »Som alternativt til denne justering med henblik på at opnå korrekt skattebetaling måned for måned næste år, kan man overveje at lade forskudsregistreringen være, som den er, og i stedet foretage en frivillig indbetaling af restskat – på de ca. 1.000 kr., det drejer sig om – inden udgangen af 2013,« siger Per Ørtoft Jensen. »Det fordrer selvfølgelig, at man sørger for at huske i løbet af året, at man hver måned får lidt for meget udbetalt og dermed ikke bruger hele indkomsten men gemmer lidt til restskatten. Men det er trods alt ikke voldsomt store beløb, der er tale om,« siger Per Ørtoft Jensen og påpeger, at særligt hvis den løbende privatøkonomi er baseret på en kassekredit, er der renter at spare ved at have pengene i egen lomme. Det vil sige ved ikke at betale merskatten løbende men i stedet vente til nytår. »Det er ikke de store penge, man sparer i rente på den måde. Måske lige nok til en pose økologiske mandler, men stadig gratis penge,« siger Per Ørtoft Jensen.
Bruger for lidt tid For Business Søndag har KPMG lavet ni gode
skatteråd, som man kan bruge til at få skåret sin skat ordentligt til inden nytår. Ud over at tage højde for den højere bundskat og det mindre personfradrag drejer det sig blandt andet om at få set på pension og om man har tabsgivende aktier, som med fordel kan sælges. Det er tilfældet, hvis man har fået gevinster og udbytter, som tabet kan modregnes i. Uafhængig økonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg er meget enig i listen fra KPMG. Kim Valentin påpeger, at der er en ting mere, man skal være opmærksom på, hvis man er pensionist. Hvis man har fået udbytter, vil det blive modregnet i folkepensionstillægget, hvis man er berettiget til det. Har man tabt penge på aktier, kan man realisere tabet for derved at få et mindre nedslag i folkepensionstillægget. Tabet skal man huske at indberette inden nytår.
Løbende tjek på skatteforhold Samtidig opfordrer Kim Valentin danskerne til løbende at holde øje med deres skatteforhold. »Folk bruger for lidt tid på deres privatøkonomi i løbet af året. Når det sker bliver det i form af en stor klump. Det svarer til, at man tager ud og løber en lang tur, men kun gør det en gang om måneden,« siger Kim Valentin.
»
Folk bruger for lidt tid på deres privatøkonomi i løbet af året. Når det sker bliver det i form af en stor klump. Det svarer til, at man tager ud og løber en lang tur, men kun gør det en gang om måneden. KIM VALENTIN, uafhængig økonomisk rådgiver fra Finanshuset i Fredensborg.
»Man får ikke forbedret sin kondition, og man er øm i benene dagen efter,« siger Kim Valentin. Skat fremhæver, at med hensyn til ændringerne i skatten fra finansloven, er det endnu ikke muligt i forskudsopgørelsen på TastSelv at beregne konsekvenserne af de aftalte ændringer. Disse ændringer vil det først være muligt for Skat at indarbejde i forskudsopgørelsen med virkning fra 10. januar 2013.
VOLKSWAGEN ERHVERVSLEASING Bare alle gjorde deres arbejde ligeså godt...
VW TRANSPORTER Leasingaftale inkl. service og reparationsaftale
Leasingaftale inkl. service og reparationsaftale
Leasingaftale inkl. service og reparationsaftale
FRA KR. 1.769,-
FRA KR. 1.599,-
FRA KR. 2.189,-
FRA KR. 1.249,-
pr. md. ekskl. moms
ERHVERVSCENTER
NYBOVEJ 27 / 7500 HOLSTEBRO / T 97 42 29 22 / TANGBILER.DK
pr. md. ekskl. moms
VW CRAFTER
pr. md. ekskl. moms
KONTAKT LARS NYGAARD OG HØR, HVAD HAN KAN TILBYDE DIG
M 51 18 28 14
VW CADDY VAN
pr. md. ekskl. moms
SPECIELT HOS HOS
UDVIDEDE VÆRKSTEDS-ÅBNINGSTIDER SPECIALUDDANNET ERHVERVSTEAM ERHVERVSLEASING
7030.dk
VW AMAROK
Leasingaftale inkl. service og reparationsaftale
ErhvervsMagasinet 12 / TIRSDAG 4. DECEMBER 2012
Robotter kan sikre høj løn Redning. Hvis dansk erhvervsliv i fremtiden bliver endnu bedre til at satse på robotter og andet, som øger produktiviteten, er der store gevinster at høste. Af Lars Erik Skovgaard // les@berlingske.dk
TEKNOLOGI: Lønnens andel af de samlede omkostninger er faldet en del de senere år inden for industrien. Det er virksomhedernes stigende satsning på automatisering og effektivisering, der presser lønnens andel af de samlede udgifter ned, mens andre udgifter til maskiner og anlæg går op. Årsagen er blandt andet øget brug af industrirobotter, der i dag er 5500 af i Danmark mod kun 350 for 25 år siden. Det viser en opgørelse fra Dansk Metal, og cheføkonom Allan Lyngsø Madsen siger da også, at dansk metal- og maskinindustri er meget langt fremme, når det kommer til satsninger på industrirobotter. »Danmark er i dag et af de mest automatiserede lande på dette område,« siger han. Men at lønnen af den grund ikke skulle spille nogen større rolle, afviser underdirektør Steen Nielsen fra DI. »Samme udvikling finder sted i andre lande. Men det er klart, at vi kan få store gevinster herhjemme, hvis vi bliver bedre til at udnytte ny teknologi, så lønnens betydning for de samlede omkostninger blev mindre,« siger han.
Beskæftigelsen vil stige Den øgede brug af robotter og anden ny teknik løfter produktiviteten i vejret til gavn for konkurrenceevnen. Men det gør på samme tid også en del medarbejdere overflødige.
»
Samme udvikling finder sted i andre lande. Men det er klart, at vi kan få store gevinster herhjemme, hvis vi bliver bedre til at udnytte ny teknologi, så lønnens betydning for de samlede omkostninger blev mindre.
STEEN NIELSEN, underdirektør, DI.
Der er i dag 5500 industrirobotter i Danmark mod kun 350 for 25 år siden. Her ses en industrirobot hos Bang & Olufsen i aktion med små aluminiumsringe. Foto: Scanpix.
Hos Wiums Renseri bruger vi svanemærkede og biologiske nedbrydelige produkter.
Forskere på Copenhagen Business School med den tidligere professor Jan Rose Skaksen i spidsen har dog påvist, at beskæftigelsen øges på længere sigt af mere automation. Hvis produktiviteten i industrien løftes med 15 procent som følge af mere automation, vil beskæftigelsen i første omgang falde syv procent inden for de første tre år. Men på længere sigt vil beskæftigelsen samlet stige med fem procent, fordi konkurrenceevnen forbedres. Så der er med andre ord store gevinster ved at bruge robotter endnu mere i industrien.
Lønkvoten er som for 20 år siden Wium’s Renseri • Herningvej 73 • 7500 Holstebro Tlf.: 97 42 52 89 • www.wiums-renseri.dk Åbningstider: Mandag-fredag 8-17, Lørdag 10-12
Øget automation ændrer dog på beskæftigelsen og vil sandsynligvis indebære tab af ufaglærte job. Både fordi robotter især overtager arbejde, der i dag varetages af ufaglærte, men også fordi ufaglærte i ringere grad er i stand til at håndtere og vedligeholde avancerede maskiner.
#.4 KRANGÅRDEN 7J T UUFS UJOHFOF QÌ QMBET t .PCJMLSBOFS t -BTUCJMLSBOFS t .BTLJOGMZUOJOH t 4QFDJBMUSBOTQPSU t 6EMFKOJOH BG L SFQMBEFS )0-45&#30 t Gjettrupvej 2 7500 Holstebro t www.krangaarden.dk
»Så løn betyder stadig mindre og kompetencer stadig mere,« siger Allan Lyngsø Madsen. Han peger på, at lønnens andel af industriens samlede omkostninger har vist en faldende tendens siden 1987, og nu er reduceret med knap fem procentpoint, så de i dag udgør 21 procent. Det er det laveste niveau siden 1966. Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank mener dog, at lønnens andel af de samlede omkostninger er nogenlunde den samme, som tilfældet også var for både ti, 20 og 30 år siden. »Det kan godt være, at lønnen betyder lidt mindre i industrien, men i den samlede økonomi er lønkvoten ikke faldet, hvis det ses over en længere periode. Da industrien også modtager input fra mange andre erhverv herhjemme, spiller løn fortsat en meget stor rolle for vores samfundsøkonomi og konkurrenceevne,« siger Steen Bocian.
ErhvervsMagasinet 14 / TIRSDAG 4. DECEMBER 2012
Danske virksomheder i langvarig lånetørke Kreditklemme. Udvalget bag rapporten omkring erhvervsobligationer slår fast, at danske virksomheder er presset på lånemuligheder. Uden indgreb er der ikke udsigt til bedring i nær fremtid. Af Jette Aagaard og Peter Nyholm petj@berlingske.dk // jeta@berlingske.dk
LÅN: Der er ingen udsigt til hurtig forbedring af lånemulighederne for små og mellemstore virksomheder. Selv hvis det lykkes at opbygge et erhvervsobligationsmarked, vil det tage lang tid, før nye kreditter vil rulle ud til de virksomheder, der nu er hårdt pressede på deres finansieringsmuligheder. Sådan lyder en af konklusionerne i en omfattende rapport om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder, som Berlingske Business er i besiddelse af, og som angiveligt offentliggøres i dag. »Det er udvalgets vurdering, at det vil tage tid at udvikle markedet for erhvervsobligationer i Danmark. Bedre rammer for udstedelse af erhvervsobligationer og sekuritisering (puljede lån, red.) vil således ikke på kort sigt give virksomhederne adgang til yderligere finansiering,« står der i rapporten, der dog anerkender, at dette på langt sigt kan være med til at skabe en opblødning i den fastlåste situation. Udvalget anbefaler derfor, at Erhvervs- og Vækstministeriet følger lånesituationen for små og mellemstore virksomheder nøje for at undersøge, om der er såkaldte markedsfejl, der skaber behov for nye indgreb. Og der kan ifølge udvalgets rapport blive behov for statshjælp: »Ved etablering af et større marked for erhvervsobligationer er en central udfordring, at investorerne i en opstartsfase ikke har nogen
historik på obligationerne og derfor kan have vanskeligt ved at vurdere aktivet. Her er det muligt, at f.eks. statsgarantier på udvalgte trancher kan bidrage til at understøtte markedet i en opstartsfase, til der skabes en historik, der giver investorerne bedre mulighed for at vurdere produkterne.«
Ingen statsgaranti En mulig statsgaranti til at understøtte opstartsfasen i et nyt erhvervsobligationsmarked er dog ikke med i rapportens anbefalinger, og Berlingske erfarer da også fra flere kilder, at netop dette har været grund til stor uenighed i udvalgsarbejdet. Så stor, at Nationalbanken i rapporten gør det klart, at en statsgaranti ikke er nogen løsning. »Når statsgarantien udløber, skal der startes forfra, og så er man lige vidt,« lyder det fra Nationalbanken. Manglende statsgarantier som kickstart af markedet er dårligt nyt for de små og mellemstore virksomheder, der håber på forbedrede lånemuligheder ved hjælpe af et erhvervsobligationsmarked. Et sådant marked kan nemlig ikke opbygges, medmindre politikerne giver en hjælpende hånd. Det understreger underdirektør Kent Damsgaard fra erhvervsorganisationen Dansk Industri. »Jeg opfatter, at man fra politisk side er klar til at sætte en garanti bag. Det står og falder med politisk vilje. Vi har brug for at få gang i lånemarkedet, så det er vigtigt, at man holder statsgarantier åbne som løsning,« siger han.
Udvalget slår da også fast, at lånetørken for de små og mellemstore virksomheder »næppe« er »et kortvarigt fænomen«, da »lånemiljøet for små og mellemstore virksomheder har (...) ændret sig betydeligt.« Og det vil blive værre endnu som konsekvens af strammere lovgivning, som rammer bankerne inden for de næste år. Det er nemlig ikke kun de danske banker, der rammes af forhøjede krav til kapitalpolstring og likviditet. Også i resten af EU og »andre dele af verden« vil kravene blive forhøjet »betragteligt« frem mod 2020. Det giver de danske banker et konkurrenceproblem, som i sidste ende kan ramme låntagerne, vurderer udvalget: »Det kan blive vanskeligt for danske pengeinstitutter at fremskaffe den ekstra kapital og likviditet i konkurrence med mange andre pengeinstitutter. Danske pengeinstitutter, der ikke lykkes hermed, kan blive nødt til at slanke balancen.« Finansrådet ønsker ikke at kommentere, før man har læst rapporten.
Nationalbanken gør i en rapport det klart, at en statsgaranti ikke er nogen løsning til at understøtte opstartsfasen i et nyt erhvervsobligationsmarked - og ideen er derfor ikke med i rapportens anbefalinger. Foto: Scanpix.
Banker skal være mellemmænd Ingen vej udenom. Nyt lånemarked skal være et alternativ til bank- og realkreditfinansiering, men bankmændene kan fortsat få en hovedrolle. W W W.G R A A K JA E R . D K
BYGGETANKER?
Af Peter Nyholm og Jette Aagaard jeta@berlingske.dk // petj@berlingske.dk
LÅN: Det kan godt være, at virksomhederne
T R OVÆ R D I G E K S P E R T I S E – I T O TA L E N T R E P R I S E !
– SÅ STÅR MINE KOLLEGER OG JEG KLAR MED KOMPETENCERNE TIL OFFENTLIGT BYGGERI: INDUSTRIBYGGERI: ERHVERVSBYGGERI: √ Sygehuse √ Produktionslokaler √ Kontordomiciler √ Skoler √ Autoværksteder √ Showrooms √ Børneinstitutioner √ Lager- og spedition √ Detailbutikker √ Plejecentre √ Transport √ Bilhuse √ Sportsfaciliteter √ Logistik Torkild Weltz
Kvalitetsbyggeri - leveret til tiden og til den rigtige pris! LÆS OM VORES KOMPETENCER PÅ WWW.GRAAKJAER.DK
får held til at hente penge andre steder end i banken. Men selv hvis virksomhederne fremover ville kunne sælge obligationer direkte til investorer som pensionskasserne som alternativ
mobil 2241 7297
√ Scan koden og se hvor i Danmark vi har opført byggeprojekter.
ErhvervsMagasinet TIRSDAG 4. DECEMBER 2012 / 15
til banklån, kommer de ikke til at undgå til at finansiere sig. Og alligevel kommer de ikke til at undgå bankmændene. Det konkluderer den rapport om erhvervsobligationer som finansieringskilde for små og mellemstore virksomhe-
der, som ventes offentliggjort i dag, og som Berlingske er i besiddelse af. »For at få en effektiv prissætning af risikoen på lån til små og mellemstore virksomheder må långivningen ske gennem en »mellem-
mand«, som kan foretage en grundig kreditvurdering af den enkelte virksomhed, bl.a. baseret på en længerevarende relation,« lyder det i rapporten, som henviser til, at bankerne fortsat er de bedste mellemmænd, fordi det vil
LIVBJERGGÅRD
være alt for dyrt at opbygge alternative pengemænd: »Lånefinansiering af små og mellemstore virksomheder vil formentlig mest effektivt kunne ske ved at udnytte den eksisterende pengeinstitutstruktur.«
løser din opgave! • Jord-/gravearbejde • Støbning • Brolægning
Liv
bj
er
gg
Ring blot til Karl Iver år
dE
nt
re
pr
en
DØGNVAGT: ør
fo
r re
tn
in
2021 0109 g
LIVBJERGGÅRD ENTREPRENØRFORRETNING v/ Karl Iver Jensen Vinderupvej 11 • 7560 Hjerm 9744 1623 • Mobil 2021 0109 • Fax 9744 2083
-e
ns
er ikk
s
am
ar
b
s ejd
pa
rtn
er
4368
Sprinter. Nu med flere købekræfter.
Fra i dag får du mere Sprinter for pengene. F.eks. 213 CDI med højt tag nu for kun 259.000 kr. Vi har sat priserne godt og grundigt ned på Mercedes Sprinter. Ikke bare på enkelte modeller, men over hele linjen i 200- og 300-serien. Og nej, det er ikke bare en kampagne. Priserne bliver liggende dernede. Vi har også haft fat i listen over ekstraudstyr og givet mange af de mest populære dele, som f.eks. højt tag, et hak nedad.
Men selve udstyrsniveauet i Sprinter har vi ikke pillet ved. Du får samme komfortable, sikre og velkørende arbejdsplads, som før prisen blev sat ned, med bl.a. aircondition og motor/kabinevarmer. BlueEFFICIENCY sikrer at du holder igen på den dyre diesel. Så hvis du vil have mere bil for dine penge, så bare kom og prøv købekræfter med Sprinter.
F.eks. Mercedes Sprinter 213 CDI R2 med højt tag
Før Nu
288.000 kr. 259.000 kr.
SJÆLLAND: Avedøre tlf. 7311 7600 • Holbæk tlf. 7311 7400 • Nykøbing Falster tlf. 7311 7500 • Næstved tlf. 7311 7100 • Ringsted tlf. 7311 7200 • Roskilde tlf. 7311 7000 • Slagelse tlf. 7311 7300 JYLLAND: Brande tlf. 7211 6100 • Herning tlf. 7211 6200 • Hjørring tlf. 7211 5300 • Holstebro tlf. 7211 6300 • Horsens tlf. 7211 6660 • Randers tlf. 7211 5100 • Ringkøbing tlf. 7211 6400 Silkeborg tlf. 7211 6500 • Vejle tlf. 7211 6600 • Viborg tlf. 7211 6700 • Thisted tlf. 7211 6900 • Aalborg tlf. 7211 5200 • Aars tlf. 7211 6800 • Århus tlf. 7211 5000 Priser inkl. afgift, men ekskl. moms og levering. Forbrug ved blandet kørsel 14,5-13,3 km/l og CO2 emission 208-225 g/km. Bilen er vist med ekstraudstyr.