d r æ v lige
april2015
Ligeværd - mere værd
årgang 35
Er byen ikke for vores unge Vi flytter meget i disse år. Vi flytter fra landdistrikterne ind til byen. Tusindvis af mennesker rykker ind til byen for at bosætte sig der. De store
Et godt sted at være – og lære
byer oplever massiv tilstrømning af nye borgere. Det er en tendens, vi ser over hele landet. Ja, over hele verden. En tendens der bare bliver tydeligere og tydeligere hele tiden. Byerne har en stærk tiltrækningskraft på os. Det er her, vi oplever at ”tingene sker”. Det er her de fleste arbejdspladser er. Det er her uddannelsesmulighederne koncentreres. Det er her oplevelses- og kulturtilbuddene ligger. Vi drages ind mod byerne.
BESØG OS PÅ
I disse år vokser de store byer hurtigere end nogen sinGødvad Efterskole er for dig, der har svært ved at lære tingene i skolen og derfor har brug for ekstra støtte i 8., 9. eller 10. klasse.
de. Der skal skabes plads til de mange nye borgere, så jag-
Vi sidder ikke kun ved et skolebord, men lærer også tingene, når vi arbejder i marken, i stalden, på scenen eller i skolens gode værksteder.
mulighed for at tjene penge på at bygge, så bliver prisen
www.goed.dk
ten på kvadratmeter, der kan bruges til at bygge på, er intens. Men når pladsen skal udnyttes optimalt og mange ser på jord tilsvarende høj. Den udvikling har konsekvenser. Og de konsekvenser rammer blandt andre vores unge. De høje priser på bygge-
Gødvad Efterskole | Stavangervej 2 | 8600 Silkeborg
grunde giver høje priser på de boliger, der kan bygges i by-
Tlf. 86 82 08 11 | info@goed.dk | www.goed.dk
en, og det er kun mennesker med høje indkomster, der har råd til at bebo de nybyggede boliger i byerne. Man kan tale om faren for en ”ghetto-isering”. Vel at mærke, at de nye by-ghettoer kommer til at bestå af de allerbedst stillede borgere, mens alle andre er henvist til byens yderområder, hvor priserne på grunde og boliger måske endnu ikke har taget himmelflugten.
I Nørre Nebel ligger det skønneste hus Nu kan alle medarbejdere, skoler og uddannelsessteder i Ligeværd også leje
Klintinghus Læs mere og book Klintinghus på www.pmu.dk/klintinghus
Regeringen har set problematikken og har givet kommunerne mulighed for at sikre en større del af de nye udstykninger til almennyttigt boligbyggeri. Udfordringen i den forbindelse er blot, at når boligselskaberne skal købe den dyre jord for bagefter at bygge på den, så bliver selv de almennyttige boliger så dyre, at mennesker med meget lave indkomster ikke har råd til at bo i dem. Så selv med de nye muligheder, ser det ud til, at vores unge, som ofte har ganske små indkomster, i hvert fald ikke får mulighed for at bo i byen. Hvis ikke vi bevidst sørger for, at der laves særligt billige boliger, som samtidig giver mulighed for den nødvendige form for støtte, så bliver byerne ikke steder, hvor vores unge kan bo. Det mener vi selvfølgelig ikke er rimeligt. Vi skal derfor blive ved med at presse på for, at der udvikles boligtyper, som kan betales af unge, der sandsynligvis vil have lave indkomster gennem hele livet, og at der også udvikles boformer, som kan sikre trygge, sociale og udviklende bosteder, så også unge med særlige behov i fremtiden kan bidrage til en mangfoldig sammensætning af borgere i byerne.
Esben Kullberg
2
Ligeværd april 2015
d l o h ind
Ligeværd udgives af Foreningsfællesskabet Ligeværd Foreningsfællesskabet består af: Landsforeningen Ligeværd (LL) Unge for Ligeværd (UFL) Skolesammenslutningen Ligeværd (SL) Foreningen af uddannelsessteder – Ligeværd (FUS) Bo- og Udviklingsfonden for borgere med Særlige behov (BUS) Netværket Den Helhedsorienterede Indsats (DHI)
åbner døren til fællesskabet 04 Boligen Boligen har stor betydningen for vores mulig- 17
DHI generalforsamling og temamøde Onsdag den 22. april afholder DHI (Netværket Den Helhedsorienterede Indsats) generalforsamling i Spinderihallerne i Vejle.
og bolig er hinandens 05 Arbejde forudsætninger
20 24
Lige værd at vide
27
Boganmeldelse Anmeldelse af bogen ”Samskabelse eller samarbejde” fra forlaget Ingerfair.
28
Mission: Åbne muligheder for mennesker med særlige behov Navnet er Count Me In og visionen er at åbne for jobmuligheder til mennesker med særlige behov I kulturinstitutioner.
heder for at være en del af fællesskabet og skabe et livsgrundlag.
Hvad nytter det at have et job men ikke vide, hvor man skal gøre af sig selv i fritiden, og hvad nytter det at have en bolig, hvis man er henvist til et liv på sofaen, siger Conrad Andreasen, formand for BUS.
Ansvarshavende redaktør Jørn Lehmann Petersen Redaktion Peter Christensen Abonnement og medlemskab ligevaerd@ligevaerd.dk 86 20 85 70
til herberg for hjemløse 08 Henvist Et eksempel fra Struer viser, at der er forskel
på kommunernes støtte til at sikre unge med særlige behov en bolig.
10
Boligforeningernes DNA passer til unge med særlige behov Der er behov for fokus på unge med særlige behov fra både lovgivere, kommuner og boligforeninger, siger Jens Løkke Møller, souschef i boligforeningen Alboa, Aarhus.
13
Blød landing på emballagefabrikken Efter en frustrerende start på arbejdslivet har Trine Hansen fundet sin rette hylde i kantinen hos Elopak i Lystrup – til gavn for både hende og virksomheden.
Oplag 2000 Design og tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Næste blad udkommer 1. juni 2015. Udbringes pr. post senest den 1. juni. Stof til bladet skal være redaktionen i hænde senest den 4. maj 2015. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller Foreningsfællesskabets holdninger. Kontakt Foreningsfællesskabet Ligeværd, Vejlbjergvej 8A, 8240 Risskov, tlf. 86208570 www.ligevaerd.dk
Nu kan jeg selv bestemme Stina Britt Nielsen har for første gang egen bolig og er under uddannelse. Vejen dertil er gået over anbringelse, specialundervisning og STU, hvor hun er blevet mødt af den rigtige undervisning og de rigtige voksne.
05
13
11
24
Formand Jørn Lehmann Petersen, tlf. 40 40 58 33 email: jlp@rsyd.dk Sekretariatsleder Esben Kullberg, tlf. 86 20 85 77 email: esben@ligevaerd.dk Annoncer ligevaerd@ligevaerd.dk Forside Peter Christensen
Ligeværd april 2015
3
Boligen åbner døren
til fællesskabet Tekst: Peter Christensen
Boligen er andet end et fysisk fundament med vægge og loft, der skærmer for vejret og holder os varme i en kold tid. Boligen er den fysiske ramme og et af udgangspunkterne for vo-
får de et udadvendt socialt liv fyldt med glæde og venskaber?
res identitet og vores selvopfattelse. Derudfra går vores verden
Hvordan overholder de pligterne i forhold til kommune, skole og
og energi i vores aktiviteter i uddannelse, på arbejdspladsen, i
arbejdsplads? Udfordringerne for disse unge er mange.
fritiden, og vores relationer til kollegaer, naboer, familie, venner
Derfor er skolernes arbejde med at forberede de unge til at
og bekendte. Her kan vi slå dørene op på vid gab og tage kær-
bo selv og skaffe boliger til de unge, og kommunernes og andres
ligt mod dem, vi holder allermest af, og vi kan lukke dørene og
rolle i det, særdeles vigtig. Hvad er et vellykket forløb på STU i sid-
trække gardinerne for, når vi har brug bare at være alene med
ste ende værd for den unge, hvis en manglende bolig bliver brem-
os selv og vores egne tanker.
sen, der hindrer dem i at komme videre til for eksempel beskæf-
Det er i den bolig, vi selv har indrettet, så de passer til vores
tigelse, støttet eller ej, og i at få opbygget et selvstændigt liv, med
behov for tryghed og struktur, vi kan bygge nye drømme og mål
alt hvad det indebærer af rettigheder og pligter, glæder og sor-
for livet. I vores bolig kan vi tanke ny energi.
ger.
Boligen er stedet, hvor vi kan forberede os til at møde verden,
Det giver ingen mening for de unge. Og det giver heller in-
som vi hver især nu engang er. I den trygge ramme kan vi tænke
gen mening for samfundet, hvis indsatsen knækker netop der,
over dagens gode hændelser - og fejltagelser - og lægge planer
og de spildte muligheder blot ligger alene tilbage. Det er me-
for den næste dag, den næste uge eller for den sags skyld for re-
ningsløst.
sten af livet. Her binder vi enderne sammen, får styr os selv og afgør, hvordan vi angriber tilværelsens mange konkrete udfordringer med økonomi, uddannelse, arbejde, kærlighed og venskaber.
Derfor er det relevant at rejse spørgsmålene:
Det gælder både i de daglige her-og-nu udfordringer og udfor-
• Hvordan sikrer vi, at alle unge får tilbudt en relevant
dringerne på den lange bane. Det er for de fleste af os ikke den store nyhed. I denne tekst er det skrevet som en påstand, men reelt er det er en sandhed, der gælder alle mennesker: Boligen er af uvurderlig betydning for vores muligheder som individer for at klare udfordringerne i livet. Det gælder både de praktiske og de psykiske og sociale udfordringer, og det gælder alle uanset baggrund, uddannelse, arbejde eller økonomisk formåen.
bolig, der understøtter dem? • Hvordan sikrer vi, at de unge kan få en bolig de kan betale? • Hvordan sikrer vi, at de store spillere på boligmarkedet tager et ansvar på området? • Hvordan sikrer vi den bedst mulige dialog mellem skoler, de unge og kommunen om boliger til de unge?
Når denne lange indledning er væsentlig, er det for at under-
• Hvordan sikrer vi en sammenhængende indsats i for-
strege nødvendigheden af at være opmærksomme på, at for nog-
længelse af indsatsen på skolerne for de unge i egen
le grupper er boligens betydning ekstra stor. Det gælder for unge med særlige behov. Disse unge har særlige udfordringer med at få livets ender til
bolig? • Hvordan sikrer vi en ensartet behandling af de unge i kommunerne?
at passe sammen. De passer ikke ind i det ordinære uddannelsessystem. De har måske brug for ekstra støtte i beskæftigelse, og
Det er tid til at sætte fokus på boligens afgørende be-
mange har behov for ekstra støtte også på det private og sociale
tydning for unge med særlige behov.
plan. Hvordan lægger de et budget og overholder det? Hvordan får de løst de mange praktiske opgaver i dagligdagen? Hvordan
4
Ligeværd april 2015
Der er brug for, at forvaltningerne i kommunerne arbejder sammen på tværs af områderne, fordi boligen er en forudsætning for arbejde og arbejdet er en forudsætning for en bolig, siger Conrad Andreasen, formand for BUS (Bo- og udviklingsfonden for borgere med særlige behov) en af Ligeværds medlemsorganisationer.
g i l o b g o e d j Arbe sætninger er hinandens forud
Samstemmende med sin ven Jim Jørgensen, der også er elev
rundt på institutionens mange aktiviteter, værksteder, bofælles-
på PMU og bor i Brønderslev, siger Jens: - Det er fedt at bo selv,
skaber og udflytterboliger, som er det egentlige emne for besø-
klare sig selv og tage ansvar og bestemme selv. Det handler rig-
get: Boliger til unge med særlige behov.
tig meget om, at her bor jeg og her kan jeg være. Det giver tryg-
- Sagen er, at der ikke er nogen boliger til de unge. Det de kan
hed og selvtillid.
få, har de ikke råd til at betale. Det er jo ikke meningen, at Jens
Jens har mulighed for at få støtte fra pædagoger, hvis han har
skal blive boende i denne udflytterbolig resten af sit liv. Han skal
udfordringer, der er lidt uoverskuelige. Han kan kontakte pæda-
ud og have sin egen bolig og etablere sit eget liv, siger Conrad
gogerne i bofællesskabet på den anden side af gaden.
Andreasen, mens vi er på besøg hos Jens Vesterskov Andersen i en af udflytterboligerne i Sindal.
Tekst og foto: Peter Christensen
Conrad Andreasen, der også er forstander for PMU Sindal, viser
- Jeg vil meget gerne have en større bolig. Jeg har en datter på 3 år. Hun er på besøg hver tordsag, men vi har ikke meget plads. Jeg og min datter har brug for mere plads til at leve og le-
Jens Vesterskov Andersen
ge, når hun er her.
Jens er 23 år og bor på 36,5 kvadratmeter i en udflytterbolig –
Jens og Jims bemærkningerne om det at bo i egen bolig er
en kombineret dagligstue og soveværelse, et tekøkken og bad
ganske fint rammet ind af denne bemærkning fra Solveig Vejen,
og toilet. PMU har dels bofællesskaber, hvor de unge har fast
viceforstander på PMU: Når vi taler med de unge om egen bolig,
støtte og undervisning i at bo i dagligdagen og udflytterboliger,
og den selvstændighed der følger med, lyder det gentagne ud-
hvor de bor og klarer sig alene, indtil de kan få en bolig på al-
sagn ”Jeg vil bare gerne have min egen lejlighed, med min egen
mindelige betingelser. Jens husleje er 2000,- om måneden, og
yderdør, jeg kan låse”.
det er det absolut maksimale, han kan betale med en kontanthjælp som økonomisk grundlag.
Jens er godkendt til et fleksjob, men jobbet er endnu ikke kommet, men måske er det på vej. Han skal i de kommende uger i
Ligeværd april 2015
5
lig Arbejde og bdosæ tninger er hinandens foru
praktik i Hjørring Golfklub og håber det i sidste ende udmønter
Det de ting, jeg har brugt 20 år på at lære mine børn, men de
sig i et fleksjob.
her unge kommer ofte fra hjem, hvor der ikke har været fokus på det. De skal så lære det på 3 år.
Lånt tid Jens tid i udflytterboligen er på lånt tid. - Dels er det ikke meningen, at de unge skal bo i en udflytterbolig resten af livet, og dels kan man som udgangspunkt kun bo der til man er fyldt 25. Problemet er bare, at der ikke uden videre er en bolig til Jens, han kan betale, siger Conrad Andreasen
- Jeg kan give et simpelt eksempel. Jeg har unge som fik deres egen tandbørste første gang, da de flyttede hjemmefra. Hvordan skal de så have lært at passe på deres tænder, børste dem og passe deres tid hos tandlægen? Lone Hørsel og hendes kollega i boenheden, Leo Kragshede Jensen, er hos de unge hver dag mellem 14 og 20. Og nogle gan-
PMU har også bofællesskaber med intens botræning. De un-
ge, når de unge ringer med et problem uden for de tider. Lone og
ge kan bo i bofællesskaberne under deres STU, hvis der er bevil-
Leo er der for de unge, når der er brug for dem, og de unge ved
liget en bodel af kommunen. En STU varer som regel 2 år.
de kan stole på dem.
Botræningen omfatter træning i budget og planlægning, mad-
- Vi har mange drenge her. Og de har en stor lidenskab for
lavning, rengøring, hygiejne, fritid, samarbejde, konflikthåndte-
computerspil. Hvis vi ikke er meget med på sidelinjen, bliver de-
ring og socialt samvær. Kort sagt er det træning i alle de elemen-
res liv et langt computerspil og i sidste ende også deres adfærd.
ter, der er nødvendige for både at kunne bo alene og kunne be-
De får ikke gjort det nødvendige de skal. Der er brug for at få tin-
gå sig på en arbejdsplads og blandt venner og naboer.
gene afklaret her og nu. Det er ikke nok, at de kan få besøg af en hjemme-hos’er mellem 8 og 16, forklarer Leo.
Boenheden Fynsgade Lone Hørsel, praktisk vejleder i boenheden på Fynsgade, udtryk-
mer videre herfra, og det er vigtigt at få opbygget tillid, tryghed
ker det overordnet således: - Det er meget af det, vi andre gør
og en relation til de unge. Det betyder, at man skal være tilstede,
pr. rutine og som er vigtig i det liv, som venter rundt om hjørnet.
når der er behov. De unge vil så gerne være så ”rigtige” som mu-
Lone Hørsel og Leo Kragshede Jensen er praktiske vejleder i boenheden på Fynsgade
6
- De unges følelsesliv er kun en tynd æggeskal, når de kom-
Ligeværd april 2015
har fri. Og hvad nytter det med en bolig, hvis du ikke har et arbejde og blot er henvist til at sumpe på sofaen. Dertil kommer, at det er uendeligt meget sværere overhovedet at få en bolig, hvis du ikke har et arbejde og omvendt. - Det er ikke et enestående problem for vores kommune eller PMU. Det er et generelt problem landet over, så vi er blot et eksempel i denne forbindelse. På PMU udsluser vi hvert år 10-15 unge, og det er et tilbagevendende problem og spørgsmål fra forældre og de unge: Hvor skal jeg bo? Og vi bliver dem alt for ofte svar skyldig, fortæller han videre. Alt for mange vender tilbage til forældrene, hvis det overhovedet er en mulighed. Det er sjældent en god løsning, og det er slet ikke meningen med indsatsen. De skal være selvstændige, arbejde og bo for sig selv, og bliver ”direktører” i deres eget liv. - Der er brug for et samarbejde på tværs i forvaltningerne om Jens V. Andersen og Conrad Andreasen
bolig- og arbejdsmuligheder for de unge og brug for et samarbejde med boligforeningerne for at løse problemerne. Der er forskel på disse unge og andre unge. De kan ikke sidestilles med stude-
ligt, men det er svært for dem og de bruger 10 gange så mange
rende, som forude har et givtigt job i vente. Det har vores unge
kræfter på at overkomme ting, vi andre gør som en almindelig ru-
ikke, fortsætter Conrad Andreasen
tine, fortsætter Lone og Leo deres forklaring.
- For disse unge har vi brug for en særlig lovgivning med sær-
Problemet er at de unges udvikling på boenheden kan brydes
lige låneordninger og muligheder, hvor der er fokus på en husle-
ned på ganske kort tid, hvis de ikke får den støtte og de mulighe-
je de kan betale og boliger, hvor de kan få støtte, hvis de har be-
der, de har brug for. Flere års intenst arbejde for at få de unge vi-
hov, og et fælles socialt liv. De unge i denne målgruppe er afhæn-
dere i livet kan derefter i værste fald være spildt.
gige af hjælp og støtte. De kan ikke selv løse det. For mange vil
- Vi har en god dialog med Bolig Hjørring, som gør hvad de
bare det at melde sig ind i en boligforening være en udfordring,
kan inden for deres rammer, men kommunen er ikke aktiv nok i
de ikke uden videre kan løse. Og hvad nytter det i øvrigt også,
forhold til at finde boliger til de unge i denne målgruppe. Hjør-
hvis der ikke er nogle boliger, de har råd til at betale, slutter Con-
ring Kommune har netop bygget nye ungdomsboliger, men pri-
rad Andreasen.
sen for de boliger er 3600,- plus forbrug. Vores unge har ikke en chance for at betale det beløb. Vi forstår ikke, at vores unge ikke også bliver prioriteret. - Det handler om, at de unge får et godt liv, og det er i sidste ende ensbetydende med, at kommunen også ”får et godt liv”. På sigt er der megen indsats og økonomi at spare ved at tage hånd om de unge i tide. Der er brug for at kommune, virksomheder og organisationer påtager sig et ansvar, slutter Lone Hørsel og Leo Kragshede Jensen. Påvirke politikken - Vi vil både som institution og gennem BUS og Ligeværd kommentere og påvirke politikerne om de her problemer, understreger Conrad Andreasen om bosætningsproblematikken. Bolig og arbejde hører nøje sammen. Hvad nytter det at have et arbejde, hvis du ikke ved, hvor du skal gøre af dig selv, når du
- Det er vigtigt at få opbygget tillid, tryghed og en relation til de unge, siger Lone Hørsel og Leo Kragshede Jensen
Ligeværd april 2015
7
Henvist
til herberg for hjemløse
Tekst og foto: Peter Christensen
Struerskolen opfordrer til samarbejde mellem skoler og kommuner om de unges bosætning.
En ung pige fra Struerskolen har på ansvar-
kommunen anvise pigen til Skovvang, som
rektøren og fik ham i tale, fortæller Kirsten
lig vis ”støvsuget” sit budget for unødige
er et herberg for hjemløse, fortæller Kir-
Slyk videre om den unge pige, kommunen
udgifter og kan fremvise et rådighedsbe-
sten Slyk, der er underviser i blandt andet
afviste og i stedet anviste til et herberg.
løb på 2500,- kroner. Hun ønsker at opta-
privatøkonom i på Struerskolen, og den
”Ja, jeg er jo ikke et socialkontor” var
ge et kommunelån, så hun kan få en bolig
medarbejder der var med pigen for at an-
bankdirektøren umiddelbare reaktion, men
efter sit ophold på Struerskolen. Pigen er
søge om et kommunelån.
ikke desto mindre bevilligede banken pen-
en ”gråzoneunge”, som forstander Else
- Jeg sagde til medarbejderen i kom-
gene til lånet samme eftermiddag. På den
Marie Markvorsen, Struerskolen, betegner
munen, at de da i det mindste skal have
måde endte historien med, at Struerskolen
de unge, der er for stærke til en STU, er er-
nogle nødboliger, som så kunne være en
og den lokale bank løste den offentlige op-
klæret uddannelsesparate men ikke uden
mulighed, men svaret fra medarbejderen
gave, der rettelig må anses for værende kom-
videre kan tage en uddannelse. Pigen går
var ”du kan bare klage, det tager rigtig lang
munens.
på produktionsskole.
tid”. Kommunale forskelle
- Det er unge, som falder mellem to stole. De har ikke store ressourcer, men de er
En offentlig opgave
Der er stor forskel mellem nogle kommu-
ikke så svage, at de nødvendigvis er kendt
En henvisning af en sårbar ung, der har
nernes vurdering af, hvad der er et tilstræk-
af kommunen i forvejen. De har ikke i for-
brug for ro og alt andet den uro og man-
keligt rådighedsbeløb.
vejen en sag og en sagsbehandler. De har
gel på privatliv, der er på et herberg for
I en anden, men tilsvarende sag, havde
svært ved at trænge igennem til kommu-
hjemløse, er af indlysende årsager helt
en ung sammen med Kirsten Slyk fået bar-
nen, forklarer Else Marie Markvorsen, for-
uholdbart.
beret alt det i budgettet, der ikke var 100
stander på Struerskolen, en af landets frie
% nødvendigt, væk. Resultatet blev et må-
klageproces og havde brug for en løsning
nedligt rådighedsbeløb på 2100,-. Den på-
- Kommunen vurderede rådighedsbe-
her og nu. Jeg og eleven smuttede ind i ban-
gældende kommune vurderede rådigheds-
løbet på 2500,- som utilstrækkeligt og af-
ken, sammen med en transportchauffør, li-
beløbet som alt rigeligt, bevilliger et lån til
viste et kommunelån til pigen. I stedet vil
ge ved bankens lukketid. Vi fik fat i bankdi-
indskud og eleven kan få en bolig.
fagskoler.
8
- Jeg var gal. Vi kunne se frem til en lang
Ligeværd april 2015
Rasmus Hansen ▼
Else Marie Markvorsen ▼
Kirsten Slyk ▲
- Det er opsigtsvækkende, at der er så store forskelle mellem kommunerne, og det
te sig til og bygge en fungerende hverdag
af den faglige undervisning, undervist i at
op fra, tilføjer Else Marie Markvorsen.
bo og være selvstændig. Undervisningen
har jo store konsekvenser for de unge, der
- Det drejer sig om at etablere en ram-
omfatter økonomi og budget, så ikke alt går
bliver ramt og vurderet til at have for lille rå-
me, der gør det muligt, at eleven bliver en
til Palles Tivoli, madlavning, hygiejne, socia-
dighedsbeløb, siger Else Marie Markvorsen.
ressource for samfundet. Der er tale om en
le aktiviteter og fritid. Det er et problem,
begrænset her og nu udgift, frem for en an-
hvis indsatsen ikke bliver fulgt til dørs af en
Kommunerne skal vedkende sig
seelig langsigtet udgift. Kommunelånet, der
tilsvarende indsats, når elevens ophold på
ansvar
tales om, svarer typisk til mindre end to må-
Struerskolen slutter.
Rasmus Hansen er vejleder og afdelingsle-
neders offentlig forsørgelse, forklarer Ras-
der på Struerskolen. Han mener det er et
mus Hansen.
problem, at kommunerne ikke helt har for-
- Vi efterlyser en koordinator, der kan skabe sammenhæng mellem bolig og uddannelsessted, så der er en sammenhæng mel-
stået sammenhængen mellem indsatserne
Brug for koordination og sammenhæng
lem bolig, uddannelse, arbejde og fritid. Det
og hvor vigtig boligen er.
Rasmus Hansen og Else Marie Markvorsen
skal være en person som kan koordinere i
- Jo mere der er rummet i en bolig, jo
efterlyser også en sammenhængende ind-
forhold til kommunen og vægte tilbuddene
mindre brug har de unge for anden støtte.
sats i kommunerne. Struerskolens elever
sammen med den unge. Det skal være en
Sandheden er, at værdien af det vi laver på
kan komme langvejs fra, da eleverne bor
fordomsfri og interesseret person, som kan
Struerskolen, og andre skoler, går tabt, de
på skolen, og Struerskolen er således i be-
skabe tryghed og nærvær og sætte en rea-
unge møder jo ikke op til det de skal, hvis
røring med rigtig mange kommuner.
listisk struktur i samarbejde med den unge.
de ikke har en bolig, der fungerer.
- Vi har fulgt nogle elever på deres bo-
- Vi vil som skole gerne investere res-
- Det er helt afgørende at kommunerne
lig og uddannelsessted efter deres ophold
sourcer i at definere problemstillingen og
vedkender sig deres ansvar. Som for alle an-
på vores skole. Og det viser store forskelle i
skabe en platform, hvor vi i fællesskab kan
dre er boligen for de unge den vigtige ba-
indsatsens omfang selv inden for den sam-
løse udfordringen med de unges bosituati-
sis for deres liv. Den er det fundament, eller
me kommune, fortsætter de.
on. På den måde kan vi, skole og kommu-
det ”stativ” om man vil, de unge kan støt-
Elever på Struerskolen bliver, ved siden
ne, samarbejde omkring opgaven.
Ligeværd april 2015
9
En strøm af tryghed og gode venskaber Startboliger er en ikke en livslang løsning, men de giver de unge en særlig støtte og et trygt fundament. Kristian Bonde, Randers Bo- og Erhvervstræning, er en af de unge, der har gavn af en startbolig. Tekst og foto: Peter Christensen
Randers Bo- og Erhvervstræning holdt re-
- Vi har vores store fælleskøkken, hvor
- Det er dejligt, at Kristian har fået et
ception for deres startboliger. De er glade
vi laver mad og spiser sammen de første fi-
sted, hvor det er lækkert at være. Og for
for startboligerne og navnet Strømmen. Ik-
re hverdage i ugen. I hverdagene får vi hjælp
mig som mor, og for os som familie, er det
ke fordi de vil være modstrøms, men fordi
til indkøb og madlavning, men ikke i week-
trygt og en god tanke at vide, at Kristian er
de vil vende strømmen for de unge, der
enden, der klarer vi det selv, fortæller Kri-
et sted hvor kan få og får hjælp, når han har
mest af alt har oplevet at kæmpe mod
stian, der også er nyvalgt bestyrelsesmed-
brug for det, fortsætter hun.
strømmen. Mens et mylder af receptions-
lem i UFL (Unge for Ligeværd). Gennem UFL
gæster i underetagen lykønsker og taler om
Klubben får han yderligere muligheder for
Hjælp til basale ting
startboligerne, er vi trukket oven på i Kri-
at møde andre unge og lave aktiviteter. I
Kristian er i et ressourceforløb for at afkla-
stians lejlighed.
skrivende stund er de unge ved at arrange-
re hans muligheder for uddannelse og ar-
re en tur til Aarhus.
bejde, og han bor i startboligen, fordi han
Kristian Bonde er 20 år og en af beboerne i startboligerne. Han har tidligere bo-
har brug for hjælp.
et på kollegiet i Adelgade, men den første
En tryg mor
november flyttede han ind i en lejlighed i
Kristian sidder i sofaen med sin mor. De er
som blandt andet er årsag til at nattesøv-
Strømmen.
glade, smilende og imødekommende. Kri-
nen ikke er for god. Han springer i tanker-
stian er stolt over sin lejlighed og Anne Fri-
ne og bliver rastløs.
- Det er rigtig godt. Her er masser af andre unge og nye venner, svarer Kristian prompte, på spørgsmålet om hvordan det er at bo i lejligheden. Boligen er lys, rar og indbydende at træ-
is Bonde, Kristians mor, er glad og tryg.
Han har DiGeorges Syndrom og ADHD,
- Kristian har brug for hjælp til at få de
- Det er helt unikt at kunne få sit barn
basale daglige ting til at fungere, og det får
herind i startboligerne i Strømmen, fortæl-
han her. Det er en anden god ting ved start-
ler hun.
boligen, fortæller Anne.
de ind i. Kristian har et stort dagligrum med et lille tekøkken, et soveværelse og et dejligt stort bad og toilet. Her en god stor sofa at brede sig i og en fladskærm på væggen. Lejligheden er i det hele taget et sted, hvor man føler sig velkommen og med god plads til vennehygge. I lyset af hvordan unge menneskers boliger kan ligne en stor og uoverskuelig rodekasse på en markedsplads, er Kristians lejlighed bemærkelsesværdigt ryddelig og ordentlig.
39 mio. til Startboliger Partierne bag satspuljeforliget fordelte 39 millioner kroner til startboliger, som er en boligform, der skal lette overgangen til voksenlivet for udsatte unge mellem 18 og 24 år. Det er tredje år, der bliver givet penge til startboliger. Det særlige ved stratboliger er tilknytningen af en social vicevært, der hjælper de unge med både praktiske ting i hverdagen, men også med at fastholde uddannelse og job. Med de nye bevillinger er antallet af kommuner med startboliger 25. Læs mere om startboliger og se oversigt over kommuner med startboliger
10
Ligeværd april 2015
på: http://mbbl.dk/nyheder/nyhed/kommuner-faar-penge-til-startboliger
Kristians økonomi er udgjort af kontant-
om fitness. Kristian og vennerne bruger snildt
andre unge mænd i hans alder har en svag-
hjælp, men huslejen i startboligen er af en
2-3 timer hver dag på at træne og på at dis-
hed for alt hvad der kan drives frem af ben-
størrelse, så Kristian er i stand til at betale
kutere fitness.
zin og diesel.
den. Han får hjælp til at planlægge og bud-
Størstedelen af de unge i startboligerne
- Vil du huske at skrive, at pædagoger-
gettere og dermed at få økonomien til at
er i praktikforløb. Det har Kristian også væ-
ne hernede gør et fantastisk arbejde. De vil
hænge sammen. Derfor får han udbetalt et
ret adskillige gange før. De har alle i Strøm-
de unge, det kan jeg som mor og det kan
fast ugentligt beløb, så forbruget ikke løber
men fået en mulighed for et fællesskab med
de unge mærke, og de er meget fleksible
af med ham.
andre unge. Og de har fået et fundament,
og hjælpsomme, siger Anne Friis Bonde til
hvor de kan finde deres egen identitet og
slut.
- Jeg ville da gerne have lidt flere penge i pungen, men det er ikke det, jeg bruger flest tanker på, siger Kristian. Mange tanker bruger Kristian på fitness
en base for at bygge deres fremtid op. Og drømmen for Kristian ville være at
Den hilsen er med glæde sendt videre til personalet.
blive sportsmassør.
og træning. Han træner dagligt sammen
- Men jeg kunne nu også godt tænke
med venner, det er tydeligt at han har en
mig at komme i praktik på Tradium som me-
veltrænet og stærk krop, og de taler meget
kaniker, fortæller Kristian, der som mange
Ligeværd april 2015
11
DNA
Boligforeningernes
passer til unge med særlige behov
Jens Løkke Møller er souschef i boligforeningen Alboa i Aarhus. Han udtrykker et behov for fokus på unge med særlige behov både fra lovgiverne, boligforeninger og kommuner.
Tekst og foto: Peter Christensen
- I forbindelse med nybyggeri er det helt urealistisk. Det vil blive alt for dyre huslejer. Der er over hele landet gang i renoveringer af ældre afdelinger i boligforeningerne via Landsbyggefonden. Alene her i Alboa for 1- 1½ milliard. De omfattende renoveringer medfører også huslejestigninger, så det er ikke en løsning, men man kan overveje at udføre mindre omfattende renoveringer i enkelte opgange og skabe opgangsfællesskaber, fortsætter Jens Løkke Møller. - Hvis der skal skabes en vedvarende løsning for gruppen er det nødvendigt med lovgivning, der åbner mulighed for differentiering af huslejen gennem særlige låneordninger og tilskud og dermed mulighed for særlige boliger med fælles lokaler til aktiviteter. Så det er ikke et problem boligforeningerne kan løse alene. Det er nødvendigt med et samarbejde mellem lovgivere, kommuner og boligforeninger. I mange kommuner kan der være en mulighed i en ombygning og tilpasning af for eksempel nedlagte ældre plejeboliger og lignende byggeri. Et eksempel på et byggeri som kan ændres og tilpasses målgruppen af unge med særlige behov er Egmontgården i Aarhus. Egmontgården er en selvejende institution, hvor driften er udliciteret til Alboa af fonden bag gården. En model kunne være at skabe et ”50/50 byggeri” med en blanding af unge med særlige behov og almindeligt fungerende unge - Her kunne man, som Ligeværd har været inde på, måske ska- Med boligforeningernes dna ligger det lige for at have fokus
be boliger til de unge med muligheder for fælles aktiviteter, og
på at hjælpe denne gruppe af unge, siger Jens Løkke Møller, der
samtidig gøre det attraktivt for andre unge også gennem en at-
er souschef i boligforeningen Alboa i Aarhus.
traktiv husleje, siger Jens Løkke Møller.
- Vi møder jo også de unge med mellemrum, hvor de henven-
Alboa indgår gerne i et udviklingssamarbejde med Ligeværd
der sig i vores udlejning. Men det er svært, fordi vi for det første
for at finde løsninger på udfordringerne og for at starte en poli-
sjældent har noget, der passer til dem og deres økonomi. Der-
tisk proces, så målgruppens problemer kommer på dagsordenen.
næst har vi heller ikke forlods lejligheder specifikt til denne grup-
- Jeg synes, der er behov for et fokus på det her område, og
pe, så de vil jo glide ind i den almindelige venteliste.
12
det er ikke nok at bygge ungdomsboliger. Det bliver for dyrt og
Spørgsmålet er om det er muligt at skabe rum for at afsætte
der skal mere opfølgning på de unge. Vi vil gerne bidrage til at
og målrette boliger til denne gruppe af unge, som ikke kan gøre
bære problematikken videre gennem vores samarbejde med by-
brug af almindelige ungdomsboliger. Oftest vil lejlighederne væ-
ens øvrige boligforeninger og Aarhus Kommune. Hvis vi sammen
re for dyre og dertil kommer, at de har brug for en fælles social
kan pege på nogle løsningsmodeller kunne næste skridt være at
sammenhæng med andre unge som dem selv.
løfte det op på landspolitisk niveau, slutter Jens Løkke Møller.
Ligeværd april 2015
Tekst og foto: Fakri Aldin Koleilat
Blød landing på emballagefabrikken Efter en frustrerende start på arbejdslivet har fleksjobberen Trine Hansen, der er landsformand for Unge for Ligeværd, fundet sin rette hylde i kantinen hos Elopak i Lystrup. Ved at tage udgangspunkt i Trines særlige behov, er det lykkedes hende at nå frem til en større accept af sig selv. ”Hvordan synes du selv, det går? Sådan på
salat, skrællet gulerødder og jordskokker og
lægger vejen forbi den multinationale virk-
en skala fra 1 til 10!”
gjort kål på opvasken.
somhed.
Trine Hansen har lokaliseret den ingre-
Arbejdsopgaverne bliver løst på rutine-
diens, der er blevet væk for en kollega, og
ret vis efter næsten 10 års ansættelse som
Ukendt territorium
kan ikke dy sig for lidt godmodigt drilleri.
kantinemedarbejder på emballagefabrikken
Som barn kunne Trine Hansen instinktivt
Kække kommentarer flyver på tværs i det
Elopak i Lystrup, hvor i alt 310 medarbejde-
fornemme, at hun ikke var som sine jævn-
lille kantinekøkken, mens der bliver snittet
re skal bespises - foruden de gæster, der
aldrende. Men at hun er lettere sent udvik-
Ligeværd april 2015
13
- Vi skal sørge for at passe på Trine, siger Pia Nielsen, daglige i kantinen på Elopak. Og det gør de. Trine Hansen siger, at det er det første sted hun for alvor har følt sig tryg.
let og har indlæringsproblemer, var der in-
trit og retning og en så hyppig udskiftning
”Trine har gennemgået en stor person-
gen, der fortalte hende, før hun nåede vok-
i personalet, at det kom til at føles grænse-
lig udvikling, siden hun startede for snart 10
senalderen, og skoleårene var derfor en for-
overskridende.
år siden. Hun er blevet mere sikker på sig
færdelig tid.
”Alle dem, der var med til at give mig
selv og kan varetage flere opgaver selvstæn-
”Jeg har altid vidst, at jeg var anderle-
tryghed, forsvandt bare en efter en, og det
digt. I det hele taget er hun vokset med an-
des. Uden at vide, hvad der egentlig var galt,
gjorde ondt, at de lige pludselig var væk. Så
svaret og er blevet mere robust,” siger Pia
for jeg fik ingenting at vide. Jeg fik special-
stod jeg bare der, og vidste ikke, hvad jeg
Nielsen med stolthed i stemmen.
undervisning i folkeskolen, men de sagde
skulle stille op,” siger Trine om erhvervsop-
Trine er glad for, at hun i fællesskab med
bare, at det var fordi, jeg byttede om på or-
holdet, der endte brat for begge parter ef-
Elopak har formået at lave en blød landing
dene og bogstaverne og fordi, jeg ikke kun-
ter halvandet år.
oven på den turbulente start på arbejdsli-
ne regne,” husker Trine, der aldrig kom til at føle, at hun passede ind.
”Jeg kan huske, at jeg var til noget fød-
vet, som bød på skuffelse efter skuffelse.
selsdag med familien, og så brød jeg fuld-
Hendes håb er, at ligesindede vil finde modet til at kaste sig ud i en ny tilværelse.
Tværtimod var hun offer for mobning i
stændig sammen. Jeg vil egentlig kalde det
en sådan grad, at hendes forældre valgte at
for en depression, for jeg blev rigtig ked af
”Det kan være helt afgørende, at der er
skifte skolen ud med en ny.
det, og havde det svært i meget lang tid ef-
nogen, man kan støtte sig til, når man har
”Men det blev det nu ikke bedre af. Det
ter,” fortæller hun ærligt om perioden før,
brug for det, ligesom Pia er der for mig. Hvis
var som om, at problemerne bare flyttede
hun kom til emballagevirksomheden i Lystrup.
der er et eller andet, som jeg ikke helt kan
med. Så på et tidspunkt holdt det lige plud-
14
forstå, så spørger jeg bare. Hun sørger for,
selig op, men selve accepten af mig selv og
Åbenhed giver tryghed
at jeg altid er tryg og glad, og hvis der er
det med at finde ud af, hvem jeg var, det
Pia Nielsen er daglig leder i kantinen på Elo-
nogle ting, der skal ændres på, så tager vi
lykkedes aldrig rigtig for mig,” forklarer hun.
pak og har fulgt Trine gennem hele hendes
en snak om det,” siger hun.
Nederlagene fortsatte på efterskolen og
tid på fabrikken. Fra tætteste hold har hun
Hos Elopak er der fuld åbenhed om, at
videre i et mislykket praktikophold i restau-
kunnet følge med i den opblomstring, der
Trine er ansat i kantinen på særlige betin-
rationsbranchen, hvor opskriften lød på kæft,
er sket med fleksjobberen.
gelser, og selv om det går så godt, at man
Ligeværd april 2015
Blød landing på emballagefabrikken nogle gange kan komme til at glemme kol-
gøre af mig selv,” medgiver Trine, der for en
”Jeg synes, det er vigtigt, at både børn,
legaens begrænsninger, understreger Pia
gangs skyld ikke havde en kæk bemærkning
unge og voksne med særlige behov kommer
Nielsen vigtigheden i at anerkende, at de er
gemt i ærmet.
lidt mere frem i stedet for at blive overset.
til stede.
”Du havde ikke den dér Oscar-takketa-
Jeg er bange for, at der er mange, som lever
”Vi skal sørge for at passe på Trine, og vi
le klar i lommen, den manglede du vist,”
med et skjult handicap, og som ikke ved, hvor
ved også godt, at der er nogle ting, som vi
driller Pia kærligt, inden de begge må over-
de skal gå hen,” fortæller hun og fortsætter:
skal sige til hende på en anden måde, for at
give sig til latteren.
”Man skal ikke være for god af sig; det
hun forstår opgaven,” forklarer Pia Nielsen.
Titlen blev blandt andet Trines, fordi med-
er også noget, jeg selv har lært hen ad ve-
For Trine Hansen giver det selvtillid at fø-
arbejderne glædede sig til at se hende hver
jen. Og man skal sørge for at råbe op for
le sig lige så meget værd som sine kolleger.
dag, og fordi hun altid er glad og positivt
dem, der ikke selv tør at gøre det, for det er
indstillet.
vigtigt, at vi bliver accepteret, og ikke bliver
”Jeg tror, at det er det eneste sted, hvor jeg for alvor har følt mig tryg, og at der er
Opbakningen fra arbejdspladsen luner
nogen, der accepterer mig, som jeg er. Vi
tydeligvis stadigvæk, og som hun selv siger:
Selv har landsformanden formået at kom-
bruger hinanden rigtig godt, og inden vi går
”Jeg gør jo bare mit arbejde, og så får
me styrket ud af den modgang, hun mød-
hjem, snakker vi om, hvordan vi synes, at
jeg at vide, at der bliver sat så stor pris på
glemt.”
te tidligt i sit liv.
dagen har været,” fortæller hun. Glemte takketalen Mens arbejdsglæden således er høj i køkkenet, kvitterer hele organisationen i emballage-virksomheden med en høj grad af anerkendelse. ”Der er ingen tvivl om, at Trine er et kendt ansigt herude, og det er på grund af hendes vindende væsen i kantinen. Man kan sige, at hun er med til at brande vores kantine, fordi alle kender hende,” fortæller Pia, mens Trine nikker og supplerer: ”Det er bare mange gange sjovere at være et sted, hvor man kommer hinanden ved, og jeg skal altid lige hele vejen rundt og sige godmorgen,” smiler den populære kantinemedhjælper, som forrige år blev kå-
Trine Hansen blev forrige år valgt som Årets Kollega på Elopaks afdeling i Lystrup.
ret som ’Årets Kollega’ på Elopaks afdeling i Lystrup.
dét, jeg laver. Hold op, hvor var det et skul-
”Jeg har fået en del knubs, men jeg kan
Pia Nielsen husker, at medarbejderne al-
derklap at få. Jeg kan huske, at jeg fik kram,
mærke, at det har givet mig en god ballast
le var meget spændte på, hvordan den vel-
og at alle var henne og sige tillykke. Det le-
i forhold til at lære mig selv bedre at kende.
lidte kollega mon ville reagere på den fine
vede jeg højt på i mange dage.”
Hvis ikke, jeg havde oplevet de nederlag, var
hæder. ”Jeg sørgede for at være tæt på hende,
jeg jo ikke blevet til den, jeg er i dag,” arguEget præg på tilværelsen
menterer hun og tilføjer så:
da hun blev kaldt op, og hun fik simpelthen
Ved siden af arbejdet i den travle kantine,
”Jeg plejer at sige, at jeg måske nok har
også et chok,” siger hun og smiler skælmsk.
bestrider Trine Hansen posten som lands-
en bagage med mig, som andre ikke har.
”Jeg blev bare fuldstændig tomatrød i
formand i UFL. Et hverv, der er meget gi-
Men vi kommer til verden som kopier, og vi
vende for hende.
dør som originaler.”
hovedet og vidste slet ikke, hvad jeg skulle
Ligeværd april 2015
15
Folkemødet på Bornholm Ligeværd deltager i Folkemødet på Bornholm med et spændende program med fokus på vilkårene for unge med særlige behov.
geværds skoler og uddannelsessteder. Projektet God Uddannelse Til Alle • Veje til job – hvilke muligheder er for at unge med særlige be-
Emnerne vil være:
hov beskæftigelse. Projektet Veje til job
• Statsfinansiering af STU – den nuværende finansiering betyder
• Socialøkonomiske virksomheder – er socialøkonomiske virk-
manglende valgmulighed for de unge og meget store forskel-
somheder er et godt redskab til at sikre de unge en tilknytning
lene mellem tilbuddene fra kommune til kommune
til arbejdsmarkedet
• Samtalesalon – UFL afholder samtalesalon med den gode samtale mellem mennesker i fokus
Det præcise program ligger ikke helt fast endnu, så der vil løben-
• Familier – Landsforeningen Ligeværd sætter på nødvendigheden af at se hele familien og de vilkår familierne har • God Uddannelse Til Alle – hvordan er den læringspraksis på Li-
de blive opdatering efterhånden som arrangementerne falder fuldt på plads. Vi glæder os til at se jer, og vi håber I glæder jer til at komme!
KÆRESTEKURSUS PÅ SANSESTORMERNE i Aarhus Er du parat til at blive en god kæreste? • Hvordan finder du en kæreste? • Hvor finder du en kæreste? • Hvordan får du det godt med en kæreste? • Hvordan kan du være sammen med en kæreste? Pris Der betales et depositum på 500 kr. Depositum fratrækkes endelig pris for kurset på 3000 kr. Der kan søges om prisnedsættelse. Hvor og hvornår Sansestormerne, Tretommervej 33, 8240 Risskov. Den 28 juni til 4 juli 2015
16
Ligeværd april 2015
Ring og hør nærmere Hvis du har spørgsmål og vil vide mere om kurset så ring på tlf. 86 17 85 11 Tilmelding Tilmelding på skolens hjemmeside www.sansestormerne.dk/ Seneste tilmeldingsfrist er d. 28.5 Underviser Karen Nør, lærer i sansemotorisk træning, idræt, og musik. Annie Damm, underviser på Ung til Voksen, Sansestormerne. Gæstelærer Helge Myrup, kendt fra TV og fra www.seksualundervisning.dk
Netværket DHI afholder
Generalforsamling og Temakonference om ”Socialøkonomiske virksomheder” I Spinderihallerne Vejle den 22. april Foreløbigt program for DHI’s temakonference den 22. april kl. 13.00 – 16.00 om Socialøkonomiske Virksomheder. DHI´s temamøde 22.4.2015 I forbindelse med DHI´s generalforsamling afholdes temamøde om socialøkonomiske virksomheder, hvor vilkår, problemstillinger og erfaringer om socialøkonomiske virksomheder foldes ud: Hvad er socialøkonomiske virksomheder? Hvem kan have glæde af dem? Barrierer? Etablering og drift? Hvordan kan DHI/Ligeværds medlemsskoler eventuelt fungere som socialøkonomiske virksomheder og/eller medvirke som indslusningsforløb.
DHI Generalforsamling fra kl. 10.00-12.00 1. valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab 4. Indkomne forslag (10 dage før til formanden) 5. Fastsættelse af mål og handlingsplan 6. Fastlæggelse af kontingent
Der er brug for alternative veje til arbejdsmarkedet for udsatte borgere Kun få STU-unge, og en del andre unge uden kompetencegivende uddannelser, bliver umiddelbart parate til arbejdsmarkedet, hverken på ordinære eller særlige vilkår (afklaringsforløb, virksomhedspraktik, løntilskudsforløb, fleksjob etc.).
7. Valg af - 3 bestyrelsesmedlemmer - statsautoriseret revisor 8. Eventuelt
I de sidste år har der været talt meget om socialøkonomiske virksomheder som en af løsningerne på markedssamfundets udstødelse af dele af befolkningen fra selvforsørgelse og deltagelse i samfundet. Socialøkonomiske virksomheder kan tilgodese flere unges muligheder for at få tilknytning til arbejdsmarkedet eller som overgang til det ordinære arbejdsmarked på en anden måde. Socialøkonomiske virksomheder som indsats i DHI/Ligeværds praksis Socialøkonomiske virksomheder er i dag en konkret mulighed for dele af DHI/Ligeværds målgrupper. Flere af DHI/Ligeværds medlemmer og andre har i årevis draget erfaringer med socialøkonomisk virksomhedsdrift. Ressourceforbrug, virksomhedsplan, forretningsmodel, kundegrundlag, økonomi og lovgivning er imidlertid store udfordringer med udgangspunkt i en pædagogisk skolehverdag. DHI/Ligeværd overvejer et socialfondsprojekt om socialøkonomiske virksomheder, og hvordan projektet om oplevelsesmedhjælper kan relateres til socialøkonomi. Desuden deltager DHI/Ligeværd i Folkemødet på Bornholm med et arrangement om socialøkonomiske virksomheder. Reserver den 22. april 2015 til DHI´s generalforsamling og temamøde i Vejle.
Spinderihallerne, som er nyt medlem i DHI, danner i dag rammen om Danmarks største udviklings- og innovationsmiljø for folk, der arbejder i krydsfeltet mellem erhverv, design og kunst. www.spinderihallerne.dk
Ligeværd april 2015
17
til at lære: • at bo selv • at klare et job • at håndtere sin fritid sundt og kreativt Vi tilbyder: UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV; Hele uddannelsen, eller dele af den. En af de Find os på: www.røddingfrifagskole.dk; eller skriv til os på: mail@rffs.dk
18
Ligeværd april 2015
Stedet for unge med særlige behov
Er du 16-25 år og drømmer om nye oplevelser, så tilbyder PMU dig:
UFL – Unge for Ligeværd Vejlbjergvej 8 A 8240 Risskov Tlf. 86208578 Mail: ufl@ufl-ligevaerd.dk Hjemmeside: www.ufl-ligevaerd.dk
- STU og afklaringsforløb - Ressourceforløb - Arbejdstræning og praktikforløb - Mentorstøtte - Botræning med vejledning - Fritidsaktiviteter såsom svømning, fitness, fiskeri, fodbold og meget mere. Vi har mange spændende værksteder, som du kan vælge imellem: - Autoværksted - Cykelværksted - Smedje - Snedkeri - Kunstværksted - Catering og Køkken - Café
- Fragt - Skovværksted - Væksthus - Landbrug - Gartnerservice - Reception
NYE MULIGHEDER MUSIK TRÆVÆRKSTED IT BOTRÆNING METALVÆRKSTED RIDNING TECHNO & BEATS SY & MALEVÆRKSTED NATUR KØKKEN WELLNESS JAGTTEGN VENNER FOR LIVET
Sofie Rifbjerg Efterskole For alle unge sofierifbjerg.dk
med særlige behov! telefon: 54 43 21 26
Ole Rømers Vej 4 9870 Sindal Tlf. 9678 1400 info@pmu.dk Information og optagelse: 9678 1435
Læs mere om vores tilbud på Ligeværd april 2015
www.pmu.dk
19
Lettere at arbejde frivilligt Folketinget har vedtaget et lovforslag, der giver personer på
til 15 timer. Lovforslaget ændrer ikke ved, at man kan arbejde
dagpenge, fleksydelse og efterløn mulighed for at arbejde
frivilligt som fx besøgsven, spejderleder eller i en Røde Kors-
ulønnet i frivillige organisationer og foreninger i op til 15 ti-
genbrugsbutik uden at blive trukket i sin ydelse.
mer om ugen uden at blive trukket i ydelse. Timegrænsen har hidtil ligget på fire timer om ugen, hvis
Læs mere på: www.frivillighed.dk
arbejdet har karakter af almindeligt lønarbejde, og den hæves
DHL Stafetten - løb for ligeværd Husk at I selv skal tilmelde jer til DHL Stafetten. Tilmelding er åben fra den 1. april. Send en mail til Ligeværd, når i ved hvor mange der deltager i Aarhus, Aalborg og København, så vi kan få en fælles oplevelse. Aarhus: I Mindeparken onsdag den 19. august. Tilmelding på www.aarhusmotion.dk Aalborg: I Kildeparken onsdag den 26. august. Tilmelding på www.aalborgatletik.dk København: I Fællesparken torsdag den 27. august. Tilmelding på www.sparta.dk Ligeværd vil ikke være tilstede ved DHL Stafetten i Odense.
20
Ligeværd april 2015
Flere formelle fejl i klagesager I 2014 har der været en mindre stigning i antallet af klagesager vedrørende ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 2014 har klagenævnet modtaget 107 klagesager mod 100 sager i 2013. Årsrapporten for 2014 viser også, at der er flere formelle fejl i sagerne vedr. specialundervisning. I 2013 var der formelle fejl i 70 procent af sagerne, mens nævnet fandt formelle fejl i 76 procent af de behandlede sager i 2014. I 2013 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 2,8 måneder. I 2014 var den på 3,2 måneder. Du kan finde årsrapporten her: www.ast.dk/naevn/klagenaevnet-for-specialundervisning/udgivelser/arsrapporter-fra-klagenaevnet-for-specialundervisning
Hvad med et barns værdi Konference og høring d. 23. april 2015 på Christiansborg Mens en stor gruppe børn heldigvis trives og bliver sunde-
Nyt bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Ligeværd Landsforeningen Ligeværd afholdt den generalforsamling den 14. marts.
re, så er de socialt dårligst stillede børn blevet mere udsat-
Annette B. Nielsen og Anny Pedersen ønskede ikke at
te end for fire år siden, viser ny rapport fra Det Nationale
genopstille til bestyrelsen. I stedet blev Christian Philips valgt
Forskningscenter for Velfærd (SFI).
som nyt bestyrelsesmedlem. Bent Mikkelsen blev genvalgt
At være socialt udsat som barn handler om misbrug,
som formand.
vold og sygdom i familien, fattigdom, mobning, stress, frygt
Foreningens bestyrelse består nu af: Bent Mikkelsen,
osv. osv. Danmark er et af de lande i verden, der bruger
Harald Nielsen, Mogens Mathiesen, Christian Philips, Jørn
flest midler på anbragte børn og unge – 14 mia. om året.
Thrane, Bent Flyvholm, Thomas Larsen og Sonja Knudsen.
Hvad siger det om vores børnesyn? Og hvad er det for et
Suppleanter er: Kim Pedersen og Ole Schmidt.
børnesyn, der hersker i det offentlige?
Landsforeningen var desværre nødt til at aflyse det planlagte temamøde i forbindelse med generalforsamlingen.
Læs program og tilmelding her: http://www.suellteam.dk/ hvad-saa-med-et-barns-vaerdi/
Find beretningen og referatet her: www.ligevaerd.dk/211
Ligeværd april 2015
21
PARAT...?
– til voksenlivet – til job Vælg mellem Almen linje - med kostfag og kreative fag og Køkkenmedhjælper linje - hvor du bliver klar til at arbejde i et professionelt køkken.
UTV linjen
– ung til voksen Her lærer du om: din BOLIG din FRITID dit ARBEJDE – du får venner, gode oplevelser, og du kommer i praktik.
SANSESTORMERNE.dk
Tretommervej 33
Plads til at være
Tlf. 98930511
Ella og Møller Sørigs Fond tilbyder:
li
be
ar
vi k Ud
jde
Støttekontakt/mentor i eget hjem Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Klubaktiviteter ng Erhvervstræning og am •O msorg • S virksomhedspraktik Ellaog ogMøller Møller Sørigs • Dele af STU Ella SørigsFond Fond Gravensgade 48 • 9700 Brønderslev Tlf. 98 83 20 25 www.emsfond.dk - email: info@emsfond.dk
Gravensgade 48 – 9700 Brønderslev – Tlf. 98 83 20 25 www.emsfond.dk – info@emsfond.dk
22
Ligeværd april 2015
8240 Risskov
Sport Ridning Landbrug Musik Kunst/håndværk Drama/bevægelse
www.tolneefterskole.dk
• • • • •
•
•
Tlf. 86 17 85 11
Plads til at lære It/medie Køkken Bygge/anlæg Motor/metal Natur Botræning
kontakt@tolneefterskole.dk
En E n særlig skole til særlige behov
Lille prøvefri efterskole, der har fokus på den enkelte elev, kombineret med faglighed, kreativitet og livsglæde. Grundlinien LivogLær (almendannende for 8. og 9. årg.) Fremtidslinien LivogBro (forberedende til uddannelse på EGU eller EUD for 10. årgang) Uddannelsen LivogJob (3-årig uddannelse til unge med særlige behov) Kørselsordning til Jylland.
Tlf. 54 44 17 00 www.stubbekoebingefterskole.dk Skolen er oprettet af Luthersk Mission
LigeLinie
Ligeværds frivillige rådgivning Du kan sende en mail til rådgivningen på adressen: ligelinie@ligevaerd.dk. Du kan ringe på telefon 2234 3013 hver onsdag mellem 13.33 og 15.30
G MED A T L E D AND EN ST
Arrangeres af
– i samarbejde med
DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE
for unge med særlige behov Ved deltagelse på UIF messerne kan I spare både tid og penge ved at være repræsenteret med en stand på enten en, eller flere af specialuddannelsesmesserne.
2015
I vil her komme i kontakt med flere potentielle elever og netop få jeres uddannelse synliggjort overfor målgruppen.
For information og standpriser, kontakt: UD I FREMTIDEN v/Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1.tv., 4600 Køge Tlf. 56 27 64 44 Kontaktpersoner: Heidi Franke, heidi@ua.dk
www.udifremtiden.dk
Alt dette kan vi tilbyde i de rette rammer og omgivelser hvor der er tid og lejlighed til fordybelse og seriøs dialog. Du vil udover potentielle elever møde UU-vejledere, lærere, sagsbehandlere og forældre.
Bemærk at alle messer er 1 dagsmesser. Dog vil messen i Roskilde stadig være over 2 dage.
FYN
MIDTJYLLAND Aarhus 8. september
Odense
SYDJYLLAND Vejle 9. september
10. september
SJÆLLAND & ØERNE Roskilde
16. – 17. september
Ligeværd april 2015
23
24
LigevĂŚrd april 2015
v l e s g e j Nu kan Portræt
e m m e best
Stina Britt Nielsen er en succeshistorie. Hun er 21 år, har for første gang egen bolig og er under uddannelse på Aarhus Tech. Vejen dertil er gået over anbringelse, specialundervisning og ophold på uddannelsessteder, hvor hun er blevet mødt af den rigtige undervisning og de rigtige voksne. Stinas far måtte slippe ansvaret og henvendte sig til kommu-
tvillingesøster Sally. Deres forældre var blevet skilt, da pigerne
nen. Han var svært ramt af sukkersyge og kunne ikke længere kla-
var fem år. De fortsatte med at bo hos deres far, men to år se-
re opgaven med at tage vare på Stina og hendes søster Sally. Pi-
nere var han nødt til at give ansvaret fra sig, da han havde svær
gerne blev syv år gamle anbragt på opholdsstedet Vestermarken
sukkersyge.
på Samsø langt fra barndomshjemmet i Kulhuse på Sjælland. De-
Stina bor i dag i sit eget værelse på Langenæs i Aarhus. Hen-
res far døde året efter af sin sygdom. Selvfølgelig er det tungt og
des første eget hjem med de vigtige ting og hyggesager, som hun
svært i den alder at miste sin far, men vi taler ikke mere om den
synes skal være med til at danne rammen og trygheden for hen-
side af Stinas liv. Tvillingesøstrene har stadig kontakt med deres
des selvstændige liv i egen bolig. Denne eftermiddag er klar, om-
mor, som de besøger månedligt.
end lidt kold og kun nogle få grader fra grænsen til frost.
- Det var svært i starten på Vestermarken. En masse nye men-
- Jeg er meget glad for at bo her. Det var svært i starten, det
nesker, voksne og børn, og en masse nye regler. De første der hav-
med at sove alene og sådan, og jeg kunne godt føle mig meget
de stedet gjorde forskel på børnene. Jeg synes ikke, de var gode
alene, siger Stina om det for første gang at bo alene.
ved os børn. De ikke så gode til at give hjælp til lektier, og de blev
- Men det var i starten. Nu føler jeg, at jeg kan meget mere selv, og jeg kan selv bestemme. Jeg kan lukke døren og være mig selv, når jeg har brug for at være alene.
Tekst og foto: Peter Christensen
Syv år gamle ændrede livet sig afgørende for Stina og hendes
sure, hvis vi havde svært ved det, erindrer Stina. - Det blev meget bedre, da Charlotte blev forstander. Der blev ikke gjort forskel, og vi fik mere hjælp og omsorg, siger Stina, og
Stina har en kontaktperson hos Sansestormerne, Rikke Christensen, som besøger hende, når der er brug for det. Hun hjælper hende med de udfordringer, som Stina har brug for at tale om. Denne støtte efter tiden hos Sansestormerne har stor betydning for Stina. - Rikke har hjulpet mig rigtig meget med at komme videre. Hun hjalp med at finde et sted at bo. Hun er god til at lytte, give råd og til at snakke med, fortæller Stina. - Og så er hun rigtig sød. Anbragt Stina står lige på vippen til at fylde 21. Den 4. maj er datoen. Skruer vi tiden 14 år tilbage var hendes situation en helt anden end i dag.
Ligeværd april 2015
25
- Jeg havde hørt om Sansestormerne, og jeg vil gerne arbejde med mad som køkkenhjælper. Jeg var meget nervøs da jeg startede, men det var også meget spændende, fortæller Stina. Stina var hos Sansestormerne i to år. Tiden ved Sansestormerne bliver udbytterig. Hun fik undervisning, der passede til hendes faglige niveau i dansk og matematik, og siden også engelsk og IT, og hun fik undervisning i praktiske private ting – personligt bud-
Nu kan jeg selv
bestemme
get, flytte hjemmefra og andre forhold, der styrkede hendes evne til efterfølgende at kunne etablere et selvstændigt liv. Og så blev der naturligvis lavet mad på den køkkenmedhjælperlinie, hvor Stina gik – læse opskrifter og kunne følge dem, lave maden og køkkenhygiejne, så hun får også taget et hygiejnecertifikat. På sit andet år hos Sansestormerne er Stina i praktik som køkkenmedhjælper i en børnehave og ved Guldbageren i Lystrup ved Aarhus, hvor hun hjælper med at bage.
hendes stemme afslører tydeligt, at Charlotte er en voksen Stina
Aarhus Tech
holder af. Charlotte Buchhave er stadig forstander på Vestermar-
I juni 2014 er tiden hos Sansestormerne slut. Stina får hjælp og
ken, og Stina taler stadig med hende og får besøg fra Vestermar-
støtte gennem sin kontaktperson Rikke Christensen til komme
ken, hvis de er i Aarhus.
videre. De finder i fællesskab et sted til Stina at bo og efter tre dages praktik på Aarhus Tech bliver de enige om, at hun skal
Venskaber og kæreste
starte på grundforløbet ”Mad til mennesker”, da Stina gerne vil
Stina har gennem sin skoletid altid modtaget specialundervis-
være ernæringsassistent.
ning. Der har været brug for støtte gennem alle årene – specielt matematik har voldt Stina store vanskeligheder.
- Jeg ved ikke, om man kan sige det var grænseoverskridende, men Aarhus Tech er et meget stort sted. Der er rigtig mange
Fra 2010-2011 gik hun på Gødvad Efterskole, som er en af Li-
mennesker at forholde sig til, siger Stina, som dog relativt hurtigt
geværds medlemsinstitutioner. Det blev en periode med et stort
kom sig over den første tids forskrækkelse over et sted af en helt
personligt spring og mange venskaber til følge. Det tætte sociale
anden størrelse, end hun var vant til. Hun er faldet til, har fået ven-
fællesskab og den meget praktiske undervisning på Gødvad pas-
skaber og er nu godt i gang med at uddanne sig. Hun er på et 40
sede til Stina.
ugers hold på grundforløbet, hvor der er mere tid og mere støt-
- Det var et rigtigt godt år. Jeg fik mange venner, som jeg sta-
te til hver enkelt elev.
dig har kontakt med, og jeg mødte min kæreste Rasmus. Vi har
Hun har i perioden siden august været i praktik på Aarhus Uni-
nu været kærester i 3 år og 8 måneder, fortæller Stina med glæ-
versitetshospital i Risskov, i køkkenet på Sølund og hos en slagter.
de i stemmen.
I ugerne 11, 12 og 13 skal hun i praktik og derefter på fagrettet
- Rasmus bor i Skanderborg, og vi ses i weekenderne. Han har taget en EGU og arbejder nu i Skovteamet i Skanderborg. Efter opholdet på Gødvad Efterskole vender Stina for en kort periode tilbage til Vestermarken. De besøger blandt andet den græske ø Leos og skal fortælle livshistorier, tegne deres stamtræ
forløb og vælge hvilken retning hun vil gå. - Jeg er lidt i tvivl om det skal være slagter, jeg kan godt lide at skære kød, eller ernæringsassistent, som jeg hælder mest til. Jeg kan i hvert fald godt lide at lave mad, siger hun. - Far var også god til at lave mad.
og få overblik over alle de gode ting i livet. Stina fortæller, at det siden har hjulpet hende til at tænke på og holde fast i de ting, hun
Drømme
er god til.
Drømme er det stof som målet for fremtiden er gjort af, og som alle unge mennesker har Stina drømme om sin fremtid.
Sansestormerne
26
- Jeg vil gøre min uddannelse færdig, det tager tre år, og så
I august 2012 starter Stina på et toårigt STU forløb hos Sanse-
vil jeg gerne bo på Sjælland, tættere på min familie – mor, mo-
stormerne, en anden af Ligeværds medlemsinstitutioner. Hendes
ster, onkel og mormor. Jeg vil gerne have børn og bo på en gård,
søster Sally, som Stina er meget tæt med, starter på Værksteds-
og så vil jeg da også gerne have en stor dejlig bamsehund, slut-
skolen i Rugsted.
ter en smilende Stina.
Ligeværd april 2015
Samskabelse eller samarbejde? Læseren klædes på til at træffe oplyste valg om, hvorvidt sam-
udvikling af samarbejder på tværs af sektorer, mellem civilsam-
skabelse er den rigtige løsning for den enkelte organisation – og
fund og offentlige og private organisationer. Ord som partner-
hvad det i givet fald indebærer. Spørgsmålet er her om vi vurde-
skaber og samskabelse bliver brugt i flæng og til tider kan det
rer, at det er lykkedes dem? Det umiddelbare svar på dette spørgs-
være svært at få et fast greb om og en ensidig forståelse af be-
mål er: Ja.
greberne og ikke mindst at skelne begreberne fra hinanden. Kon-
Bogen giver konkret indsigt i, hvad der skal til for at udvikle
sulentfirmaet Ingerfair forsøger med lanceringen af bogen ”Sam-
nye samarbejder, en række gode refleksionsspørgsmål og frem-
skabelse eller samarbejde? Forskelle, fordele og fremgangsmå-
gangsmåder til at skabe bedre resultater og til at reflektere kritisk
der” at konkretisere og sammenligne nogle af disse begreber.
over, hvordan man bedst kan realisere det fulde potentiale i sam-
Formålet med bogen er at give et overordnet indblik i forskel-
arbejdet. Den fremhæver faldgruber og overvejelser, læseren skal
lige former for samarbejde samt ideer og redskaber til, hvordan
gøre sig inden der indledes samarbejder. Desuden inviterer den
samarbejde kan udfoldes i praksis. Forfatterne tydeliggør herun-
til selvrefleksion over egen praksis og formål.
der, hvad man skal være opmærksom på ved valg af samarbejds-
Det er en meget lettilgængelig skridt-for-skridt bog, som pri-
partnere samt ved organisering og koordinering af samarbejdet.
mært retter sig mod læsere, som ikke har et grundlæggende kend-
Bogen er opbygget ud fra en blanding af praksiserfaringer, teo-
skab til samarbejder og som ikke har orienteret sig i anden litte-
retiske overvejelser og konkrete eksempler på samarbejde. I bo-
ratur omkring samarbejde. Bogen kan dog også fungere som op-
gen fokuseres der på tre samarbejdsrelationer:
slagsværk og et redskab.
• Samarbejde mellem offentlige organisationer og frivillige organisationer • Samarbejde mellem private virksomheder og frivillige organisationer • Samarbejde mellem frivillige organisationer og frivillige organisationer
Når det så er sagt, medfører bogens begrænsede omfang og lettilgængelighed, at elementer simplificeres og dermed kan komme til at fremstå en smule unuancerede, hvorfor man skal have in mente, at bogen blot er et skud på stammen af mange bøger om samarbejde på tværs af sektorer. Men som sagt er samskabelse en populær frase og ikke mindst
Bogen skaber en systematik, sammenhæng og strategisk til-
et begreb, der er genstand for megen debat, positivt som nega-
gang til tre forskellige typer af samarbejdsrelationer: Værts-
tivt. Samskabelse er denne tids svar på en innovativ og nyskaben-
skabet, partnerskabet og samskabelse.
de samarbejdsproces, hvor aktører på tværs af sektorer løser vel-
• I værtsskabet får den ene part stillet ressourcer til rådighed af
færdsudfordringer i fællesskab. Men det er vigtigt at fremhæve,
den anden part. Det er fx det der sker, når det offentlige til-
at samskabelse ikke bare er noget man gør og det at igangsætte
deler puljemidler til frivillige organisationer.
processer som samskabelse, fordrer engagement og risikovillig-
• I et partnerskab er begge parter ligeligt ansvarlige for at nå
Tekst: June Tagmose
Samskabelse er uden tvivl en populær frase, når talen falder på
hed fra alle de deltagende parter. Og netop dette aspekt formår
til enighed om formålet med og organiseringen
denne lettilgængelige og praksis-
af samarbejdet.
nære bog at tydeliggøre og ikke
• Ved samskabelse kobles orga-
mindst at italesætte og til dels kri-
nisationers og enkeltpersoners
tisere. For som bogen fremhæver
viden og ressourcer med det
er samskabelse blot én type af sam-
formål at skabe nye løsninger
arbejde blandt mange mulige – og
på aktuelle samfundsmæssige
spørgsmålet er her, hvilken form,
problemer. Samskabelse hand-
der passer bedst til den enkelte or-
ler om at indføre en anderledes
ganisation.
tænkning og åbenhed, finde løsningen sammen med målgruppen og bruge hinandens ressourcer på andre måder end man plejer. Anvendeligt ift ligværdsmålgrupper.
Ligeværd april 2015
27
Mission: Åbne muligheder for mennesker med særlige behov
Navn:
Count Me in Tekst: Peter Christensen Foto og illustrationer: Count Me In
EU-projektet Count Me In (CMI), som Ligeværd har deltaget i, er afsluttet. Nu gælder det om at få ført visionerne ud i livet til gavn for mennesker med særlige behov.
28
Opgaverne er der. Menneskene er der. Der
pe af medarbejdere. Lige netop dét er CMI’s
CMI har arbejdet gennem to år med at
er tale om ren win-win, og der absolut ik-
vision og mission: At gøre det klart og ty-
analysere forskelle og muligheder, produce-
ke et eneste argument der taler for, at kul-
deligt, at mennesker med særlige behov er
re en bog, et kursusforløb og et e-lærings
turinstitutioner og andre kreative instituti-
en stor ressource og at støtte arbejdet med
modul på hjemmesiden www.count-me-in.
oner og virksomheder ikke skulle optage
at få dem tilknyttet kulturelle og kreative
eu. Målgruppen for CMI’s arbejde er de an-
mennesker med særlige behov i deres grup-
organisationer på den bedste måde.
satte i institutioner og virksomheder, som
Ligeværd april 2015
skal arbejde med at tage mod og samarbej-
kommer hele vejen rundt på en god og na-
Sproglig udfordring
de tæt med deres nye kollegaer med særli-
turlig måde, skaber tryghed og får hele bil-
Projektet CMI er internationalt, og det na-
ge behov.
lede af mennesket og udfordringerne. I den
turlige fælles sprog er derfor engelsk, og
CMI har bestået af Autism Europe, Bel-
ånd opstiller bogen nogle tips til hvad man
det er den største svaghed i projektet, at
gien, Debajo del Sombrero, Spanien, Elder-
kan gøre, hvilke oplysninger der er vigtige
alle materialer er på engelsk. Ligeværd og
berry, Sverige, The Herbert, England, samt
og hvordan man forbereder og gennemfø-
Gaia har sikret en oversættelse til en dansk
GAIA Museum Outsider Art i Randers og Li-
rer en god og naturlig samtale om målet:
udgave af bogen som pdf. Den kan down-
geværd fra Danmark.
At det menneske med særlige behov, man
loades på www.ligevaerd.dk – både til
taler med, skal have sin daglige gang og ar-
skærmlæsning og print.
Projektbog
bejde i institutionen og være en del af fæl-
Bogen med det noget lange og knudrede
lesskabet.
navn ”Vocational training for people with
ringsmodulet.
disabilities through cultural institutions”,
E-læring og kursus
som oversat betyder erhvervstræning i kul-
I forlængelse af CMI bliver der udbudt et
turinstitutioner for mennesker med funkti-
ugelangt kursus for de medarbejdere, der
onsnedsættelser, indeholder beskrivelser af
skal have ansvaret for opgaven, men som
arbejdet og metoderne i GAIA Museum og
ikke har en forhåndsviden om hvordan de
Debajo del Sombrero, der er beliggende i
skal tackle den. Kurset er baseret på erfa-
Madrid. Yderligere indeholder bogen go-
ringerne fra GAIA Museum og skal også
de og inspirerende eksempler på praksis i
etablere et online undervisnings- og læ-
museer, gallerier, danseensembler, work-
ringsnetværk mellem de personer, der skal
shops, medier, IT, festivaler, parker, kreati-
arbejde på området, på tværs af landegræn-
ve virksomheder – and you name it – for at
serne
blive i bogens sprog.
Ligeværd arbejder på at finde midler til en oversættelse af hjemmesiden og e-læ-
Hjemmesiden www.count-me-in.eu omfatter et e-læringsmodul, hvor man bliver
Tips og guidelines
guidet gennem en virtuel rejse på GAIA Mu-
Hvad skal vi helt konkret gøre? Hvordan
seum og deres arbejde og metoder. E-læ-
modtager vi nye kollegaer med særlige be-
ringen er designet til at videregive viden og
hov bedst? Hvordan sikrer vi en god dialog
ideer til at sammensætte et særligt trænings-
og udvikling? Hvordan sikrer vi tryghed?
program for mennesker med særlige behov.
Hvilke behov skal vi være opmærksomme
E-læringen er et koncentrat og en op-
på og hvordan tilfredsstiller vi dem? Det er de enkle men vigtige spørgsmål
samling af viden, erfaring og eksempler for virkelige træningsprogrammer.
enhver skal stille sig, hvis man skal arbejde seriøst med at optage mennesker med særlige behov i medarbejderstaben. Bogen skal være en inspirationskilde og ikke oplagsværk til at give endegyldige svar, som alligevel ikke kan gives forlods, fordi alle mennesker er forskellige – også mennesker med særlige behov. Bogen forsøger derimod at give et bud på en metode og proces, der sikrer at man
Ligeværd april 2015
29
kal du vælge ge lleslettegård
dres tempo. r passer på dig og forstår dig.
hed, når de tre år er gået.
nde.
• Bo- og socialtræning
• Maskinværksted
• Rideskole
• Almen undervisning
• Pakke-/monteringsværksted
• Staldfunktion
• Køkken/kantine
• Kørselsafdeling
• Gårdmandsfunktion
ehusvej 162 • 2950 Vedbæk • Telefon 45 89 00 84 • Blomsterværksted slettegaard@rudersdal.dk • www.elleslettegaard.dk
• Ridecenter
STU –– ungdomsuddannelser ungdomsuddannelser Gøngehusvej 162 • 2950 Vedbæk • Telefon 45 89 00 84 elleslettegaard@elleslettegaard.dk • www.elleslettegaard.dk
0 84 d.dk
– ungdomsuddannelser
30
Ligeværd april 2015
Tinnetgaard tilbyder:
Tinnetgaards bomuligheder:
• STU-uddannelse • Landbrug, 70 ha • Økologisk ægproduktion • Skovbrug, 50 ha • Køkken- og servicemedhjælperlinje • Landbrugs- og skovbrugsmedhjælperlinje • Mekaniker-, håndværker- og pedelmedhjælperlinje • Køkken- og botræning • Skole med tablets og IT • 6 heste, egen ridehal • Interne praktikker • Eksterne praktikker • Lån af mountainbike og scooter • Hjælp til erhvervelse af kørekort • Undervisning efter mesterlæreprincippet
• Ungdomskollegium - trin I • Nr. 29 - botilbud - trin II • Vongegaard - botilbud - trin III • Selvstændige lejligheder - trin IV På Tinnetgaard er der egen ungdomungdom sklub, og der er mulighed for at afprøve forskellige boformer efter individuelle behov og ønsker. For mere information: Tinnetgaard Bo- & Erhvervsskole Hammervej 28 7173 Vonge Tlf. 76709191 info@tinnetgaard.dk
UNGDOMSUDDANNELSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV
pmu
cup
PMU Sindal inviterer alle skoler og uddannelsessteder i Ligeværd til
Fodboldturnering
den 21. maj 2015 fra kl. 10.00-15.00 &
Grillaften
den 20. maj 2015 fra kl. 18.00 Vi tilbyder overnatning med morgenmad til alle hold
Foto: Creativedoxfoto/FreedigitalPhotos
Sidste tilmeldingsfrist den 20. april til jaf@pmu.dk eller 96 78 14 06
Læs mere på www.pmu.dk Ligeværd april 2015
31
Ulvedalsvej 30-34 | 7470 Karup J. | Tlf.: 8 6 66 22 68 | detny@havredal.dk | havredal.dk
En individuel uddannelse for unge med særlige behov
Troldkær Koldingvej 13, Jels 6630 Rødding Tlf: 74551166 Fax: 74551228 www.troldkaer.dk skolen@troldkaer.dk
Formålet med et ophold på Troldkær er at dygtiggøre sig erhvervsmæssigt, lære at mestre hverdagens udfordringer, blive selvstændig – og få et godt liv.
32
Ligeværd april 2015
[Skriv et citat fra dokumentet, eller gengiv en interessant pointe. Du kan placere tekstfeltet et hvilket som helst sted i dokumentet. Brug fanen Tegnefunktioner til at redigere formateringen i tekstfeltet med uddraget.]
Kollegievej 5b, Nr. Nissum 7620 Lemvig 97 89 11 77 post@fenskaer.dk www.fenskaer.dk
LigevĂŚrd april 2015
33
Munkegården Et helhedsorienteret uddannelses-, arbejds- og bosted for unge 17-29 årige med særlige læringsforudsætninger. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) Afklaringsforløb (LAB) Beskyttet beskæftigelse Mulighed for at vælge undervisning inden for dansk, regning, it og engelsk. Forskellige fritidsaktiviteter såsom musik, kreaværksted, dart, bordtennis, café og meget mere... 3 forskellige værksteder:
JORDBRUG
PARAT TIL
landbrug & haveservice
LEVNEDSMIDDEL køkken & rengøring
TU JOB & LIV/S
HÅNDVÆRK
ENSKABERG FÅ VIDEN, V N ER & ERFARI
bygge/anlæg & motor/metal
S
FÆRDIGHED
E
ne bogFå styrket di mindst lige og ikke rdigpraktiske fæ flytter du r heder, fø njen er Li . ra ef m hjem som skal også for dig, ler er i el i gang med særlig en gang med danud t ag el tilrett ). TU (S e ls ne
N OM OS LME FI
DSI Munkegården Rugårdsvej 205 5464 Brenderup Se video om os ved at scanne koden
tlf. 64 44 13 83 www.munkegaarden.dk
5783 0102 shskole.dk //
Klintebjerg Efterskole - naturlig-vis
Klintebjerg Efterskole er et undervisningstilbud til unge med generelle eller specifikke indlæringsvanskeligheder... Klintebjerg Efterskole er en prøvefri efterskole, hvor den praktiske indfaldsvinkel til undervisningen er højt prioriteret. Eleverne vælger efter interesse hvilket værksted de ønsker at modtage undervisning på. Klintebjerg Efterskole har et elevgrundlag på 85 elever og er organisatorisk opdelt i 4 linier, som er undervisningens centrale udgangspunkt. Linieundervisningen skal sammen med resten af dagens indhold af undervisning, aktiviteter og pædagogisk tilrettelagt samvær, danne grundlag for den helhedsorienterede indsats, der bliver tilbudt skolens unge. På alle linier vægtes den praktiske undervisning med udgangspunkt i skolens almindelige fag, såsom:
• Dansk • Matematik • Engelsk
• Samfundsfag • Traktorkørekort • Musik/drama
• Idræt • Jagttegn • Dykkercertifikat
kontor@klintebjerg-efterskole.dk
34
Ligeværd april 2015
Forbereder dig til fremtiden Efterskolen Østergård er en efterskole for elever med særlige forudsætninger for læring. Hos os vægter vi de praktiske, kreative og musiske fag, hvor de bærende elementer i vores pædagogiske arbejde er struktur og forudsigelighed. På Efterskolen Østergård arbejder vi ud fra værdierne respekt, tryghed, ansvar og ligeværd. Gennem mange års erfaringer har vi skabt et trygt læringsmiljø, hvor glæden, trivslen og fælleskabet er i centrum. Det sikrer,
at eleverne udvikler personlige, sociale og faglige kompetencer. Vores mål“En sætning med eleverne er, at oplevelse de skal udvikle for livet” alsidige evner som mennesker og medborgere. Vi forbereder vores elever til fremtiden. Scan koden for at besøge siden for kommende elever.
Østergårdstræde 42, 4735 Mern Tlf. 55 39 61 30 www.efterskolenøstergård.dk
Besøg Egmont Højskolen på www.egmont-hs.dk
Venska
STU
VIL DU MED TIL NYE OPLEVELSER?
JobFællesskab ing Ansvar og respekt
Botræn
b
Skov og natur
Rejse
n Motio
Livsglæde
r
Kom og besøg os - og se Nationalpark Thy på turen Elmelund, Kastet 13, 7700 Thisted, T: 97 91 24 23 M: elmelund@mail.tele.dk, W: elmelund-jbf.dk ’Synes godt om’ og følg os på facebook.com/elmelund
Elmelund
Glæde & Fællesskab ¦ Tillid & Troværdighed ¦ Ansvarlig & Menneskeklog ¦ Professionalisme & Udvikling
Ligeværd april 2015
35
BØGEVANGSKOLEN - E N G O D S TA R T PÅ V O K S E N L I V E T
Som en af de frie fagskoler tilbyder vi en praktisk vej til uddannelse, arbejde og liv. Du får en spændende hverdag med fokus på: køkkenfag og botræning | idræt og sundhed | musik og teater | kreative fag | praktik | aktiv fritid
BØGEVANGSKOLEN - E N G O D S TA R T PÅ V O K S E N L I V E T
BØGEVANGSKOLEN | BØGEVANG 18 | 7100 VEJLE TLF. 7582 1176 | MAIL@BVSK.DK | WWW.BVSK.DK
Det Gamle Mejeri Ølufgårdsvej 11 · Vester Nebel · 6715 Esbjerg N Bo- & Uddannelsessted · Vi gør det teoretiske praktisk
Værksteder: Smedeværksted Træ og montage værksted Det Grønne værksted Køkken værksted Multiværksted
Vi modtager unge mennesker hele året! Vi tilbyder STU-uddannelse til unge fra 16 år med særlige behov.Vi tilbyder både dagtilbud og boophold. www.dgm.nu · dgm@dgm.nu · tlf. 75 16 93 94 Ølufgårdsvej 11, V. Nebel, 6715 Esbjerg, tlf. 75 16 93 94
Ølufgårdsvej 11, V. Neb
www.detgamlemejeri.esenet.dk
www.detgaml
Helle I 2015 starter StruerSkolen op med to nye, spændende skolekoncepter. Parat til Erhvervsuddannelse og På vej til Job, Bolig, Uddannelse. Læs mere om de nye uddannelser på vores hjemmeside, StruerSkolen.dk
for fællesskab og udvikling
Efterskoleophold for unge med særlige behov Kom og vær en del af vort fællesskab og få nye venner
Du møder en prøvefri efterskole med praktiske og kreative undervisningslinjer, hvor vi har fokus på livsglæde og din personlige udvikling. Læs mere på: www.efterskolenhelle.dk
Efter endt efterskoleophold er det muligt at fortsætte videre i vort STU-tilbud, der består af undervisning, bo- og jobtræning samt individuel vejledning mod en meningsfuld tilværelse.
36
Ligeværd april 2015
REVISORERNE
- værkstedsbaseret undervisning - landbrug, musik, træ-metal, kreatex og køkken. - mulighed for FSA i dansk og matematik. - individuelt tilrettelagt modningsår.
Jan Sejling Clausen Per Krogh Lars Ole Barthel Rainer Nielsen Jonna Jakobsen Poul Borghus
Højskolevej 9, Try 9330 Dronninglund Tlf. 98 29 23 92 • www.tryefterskole.dk
Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole
FSR Registrerede Revisorer FSR Statsautoriserede Revisorer
For unge landbrugsnørder og andet godtfolk! Se vores hjemmeside – eller ring til os! Kærligst alle os på Poppelgården Hostrupsgade 41 . 8600 Silkeborg . T 86 81 10 33 . www.hostruphus.dk Tlf. 62582838 • www.popppelgården.dk • ppj@poppelgaarden.org
Try 9330 Dronninglund. skole.dk kontor@tryefterskole.dk
Høng Erhvervsskole Døgn- og dagtilbud til unge med særlige behov
- i aldersgruppen 15-22 år med problematikker af social, boglig eller indlæringsmæssig karakter
6 forskellige faglige værksteder Botræningsværksted Intern boglig skole Boundervisning, udslusning, bofællesskab og støtte/konsulentydelser • Fritidsliv, rejser og praktik • STU – både som dag- og døgntilbud
• • • •
På Høng Erhvervsskole arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang – inspireret af selvpædagogikken – ligesom vi tilstræber et helheds- og ressourceorienteret syn på vores elever. Høng Erhvervsskole er en privat selvejende institution efter Servicelovens § 66,5 - 107 og 85 samt lov 564 om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Høng Erhvervsskole www.hoeng-erhvervsskole.dk Kulbyvej 7-9 4270 Høng Tlf. 5885 2032 – E-mail. administration@hoeng-erhvervsskole.dk
Ligeværd april 2015
37
Bofællesskaberne Belvedere og Enemærket Belvedere 12, Enemærket 5, 5700 5700 Svendborg Svendborg Tlf.8162 22 42 81 Tlf. 62 22 42 - www.enemærket.com belvedere@get2net.dk • www.belvedere.dk
Botilbud UDDANNELSESAFKLARING STU BOTRÆNING Uddannelsesafklaring Erhvervsafklaring ERHVERVSAFKLARING
UFL – Unge for Ligeværd
Finderup Efterskole - er en specialefterskole for unge mellem 14 – 18 år. - vi tilbyder nærhed og støtte til den enkelte elev i en tryg hverdag, som er præget af skolens kristne grundlag. - i undervisningen er der fokus på både de boglige, de kreative og de praktiske fag. Adresse: Herborgvej 7, Finderup, 6900 Skjern, Tlf.: 97 36 28 00 E-mail: info@finderupefterskole.dk, Hjemmeside: www.finderupefterskole.dk Forstander: Karen Bastrup
PGU Rosenholm En helhedsorienteret uddannelse til unge med særlige behov. Afklaringsforløb efter Lov om Aktiv Beskæftigelse (LAB). Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Ressourceforløb.
Vi har: Træværksted, bygningsvedligeholdelse og pedel Gartneri, væksthus, frilands- og anlægsgartneri Kantine - katinedrift i storkøkken Medielinie multimedieværksted Bofællesskaber med botræning og vejledning. Et ungdomsmiljø, hvor de unge har et selvstændigt liv i samspil med andre unge. Aktive fritidstilbud i samarbejde med foreningslivet og ungdomsskolen. PGU Rosenholm Banevej 2, 8543 Hornslet, tlf. 86 99 56 00, www.pgu.dk
38
Ligeværd april 2015
Vejlbjergvej 8 A 8240 Risskov Tlf. 86208578 Mail: ufl@ufl-ligevaerd.dk Hjemmeside: www.ufl-ligevaerd.dk
STU-tilbud for 16-25 årige
in Du får d ad iP n e g e
På 21’eren kan unge med særlige behov tage en ungdomsuddannelse. Et individuelt tilrettelagt undervisningsforløb, der er med til at modne og udvikle den enkelte unge. På 21’eren kan man nemlig - komme i lære som voksen.
Man kan komme ud og bo for sig selv i en lejlighed. Det havde jeg ikke troet at jeg kunne for to år siden. Jeg har fået det ud af det, at jeg har lært at klare mig selv og sådan noget. Og det er jeg meget glad for. Henriette 3.års elev
Jeg er rigtig glad for det. Der er rigtig mange søde mennesker dernede. Og kunderne de spørger om hjælp, hvis de har brug for det. Jeg holder mig sådan set godt tryg der. Christian 2.års elev I praktik i et supermarked
Goldschmidtsvej 12 4760 Vordingborg Tlf. 55 34 07 30 Enogtyveren@enogtyveren.dk
www.enogtyveren.dk
I MARIAGER -EN FORSKEL,DER GØR EN FORSKEL...
STU
FÆLLESSKAB!
GENNEM FÆLLESSKAB OPSTÅR GODE RELATIONER
• • • • • •
Harlekin dagbeskæftigelse Botilbud §85 bostøtte Ressourceforløb Opholdssted for børn & unge Intern skole for børn, unge & voksne VI BENYTTER
www.hedehuset.dk
Idrætsakademiet IdrætsakademIets er Skoletilbud UngdomsUddannelser STU, Ressourceforløb, Jobtræning, Fritidstilbud, STU-UddannelSe, JobTræning, prakTik & Udvikling. Mentor og Støttekontaktordninger For unge mellem 13 og 28speciale år, der har er behov for et specialiseret tilbud i forhold til, unge Vores undervisning og udvikling hos at komme videre med uddannelse, beskæftigelse og recovery.
med psykiatriske diagnoser.
Individuelle løsninger med stor fokus på afstigmatisering i vores ressourcevi tilbyderbåde ungepsykiatrisk, mellem psykologisk, 16 og 28 år en særlig indsats i fokuserede miljø. Behandling miljøterapeutisk og endvidere med enforhold fysisk ogtil sundhedsmæssig delbeskæftigelse. ind over. uddannelse og dette via en meget
individuel fokuseret vifte af interventioner. Vi tilbyder både kortere og længerevarende forløb. • Skoletilbud med specialundervisning på mange niveauer • idrætslinje. og/eller 8, 9 ,10 og 11 skoleår.anvendes både som en del af behandlingen/ • Studielinje med udviklingen, HF –enkeltfag. som uddannelse og identitetsskabende. • Idræts- og sundhedslinje. • Studielinje (FSa, FSU og HF niveau) undervisning i alle fag. • STU uddannelse • Særlig tilrettelagte forløb (støttende undervisning) • Frisør- og kosmetologilinje • Frisør, kosmetologi, styling linje (forkurser) • Ny vagt - og sikkerhedslinje kultur, kunst og kreativ linje • Botræning og• livsforståelse • Støttekontakt• ogSundhedsfag, mentorordningerpsykologi, iT, og meget andet • Hjælp til befordring m.m. • Psykiatrisk ogpsykoterapi, psykologisk behandling / udredning. psykiatrisk konsulent, miljøterapi, diætist, • Fritidstilbud med bl.a musiklinje. botræning, støttekontaktpersonordninger, mentorordning, • Et ikke-klientgørende godt miljø, at få det bedre i. psykoedukation.
Se mere på www.idraetsakademiet.dk Kontakt os på 44 Yderligere 44 03 04 elleroplysninger 40 41 88 32 på: 4041 8832 eller 39676050 Idrætsakademiet- besøg Vesterlundvej - 2730 Herlev eller www.idraetsakademiet.dk os på:20www.dstu.dk Mail: charlotte@idraetsakademiet.dk
BO SKOLE JOB Det virkelige liv på hver sin måde BO/SKOLE/JOB er et helhedsorienteret tilbud for unge over 18 år, med behov for en særlig indsats - på vej mod uddannelse eller beskæftigelse, herunder unge med udfordringer i retning af ADHD eller autismespektrum forstyrrelser. • Botræning (interne) • Hjemmevejledning (eksterne) • Udviklingsorienterede forløb målrettet uddannelse eller job. Alle forløb foregår i samarbejde med det lokale erhvervsliv og ordinære uddannelsesinstitutioner. Vil du vide mere? Se vores hjemmeside på www.boskolejob.dk eller kontakt os på info@boskolejob.dk eller tlf. 8680 4522. Stavangervej 9, 8600 Silkeborg
Ligeværd april 2015
39
leder tekst af: Jørn Le
hman
and for Fore n Petersen, form
ningsfællessk
magasinpost-Smp ID nr. 42799
abet Ligeværd
I store annoncer kan man læse et nyt ordspil
meindustriens ”moderne” ordvalg, til at skrue
kaldet ”Moderne Kontanthjælp”.
ned for en retorik, der rammer forsvarsløse
De mennesker der er omfattet af det smar-
mennesker urimeligt. Det der er brug for er
te ordspil, og det der ligger bag, er menne-
en seriøs tilgang til, hvordan vi som samfund
sker, som ikke har oplevet andet endt at bli-
kan hjælpe disse mennesker ud af en økono-
ve nedgjort, forsømt, udstødt, hjemløse eller
misk og mental skruetvinge, de sidder uhjæl-
lignende, blot fordi de er psykisk syge, sent
peligt fast i, hvis ingen tager hånd om dem.
udviklet, har været udsat for en ulykke eller
Unge med særlige behov er en del af den
på anden måde har været overset det meste
gruppe. De har ikke mange reelle valg. Alt for
af deres liv.
mange er tvunget ud i et udsigtsløst forløb,
Manglende mulighed for at få lov til at bi-
fordi deres kommune vil spare penge. For fler-
drage og skabe sit eget liv, for det er det der
tallet af de unge er valgmuligheden for at få
er tale om, rammer bredt. Det rammer ufag-
en god bolig, de kan betale, lige så frie som i
lærte og faglærte og det rammer højtuddan-
en ”by i Rusland”. Deres muligheder for ud-
nede. Det rammer i ekstra grad unge med
dannelse, beskæftigelse og at opbygge en
særlige behov, der blot har gjort sig ”skyldi-
selvstændig tilværelse har særdeles trange kår.
ge” i at være ramt af omstændigheder de ingen indflydelse har på.
En reelt nytænkende indsats for unge med særlige behov handler ikke om smarte ordspil,
I Ligeværd har vi masser af unge menne-
der tilmed bliver fulgt til dørs med bemærk-
sker som utrolig gerne vil arbejde, men som
ninger om at kontanthjælpsmodtagere ikke
desværre har svært ved at finde uddannelse
bidrager til fællesskabet. Det handler om en
eller jobs. Disse unge hjælper samfundet ab-
sammenhængende helhedsorienteret indsats
solut ikke med ordspil som ”moderne Kon-
med fokus på at give dem et ordentligt leve-
tanthjælp”. Eller andre fantasifulde retoriske
grundlag, mulighed for relevant uddannelse
indslag. Tvært i mod. Det har en stik modsat
og efterfølgende muligheder for at få beskæf-
effekt.
tigelse og et ordentligt sted at bo med et godt
”Kontanthjælpskampagneplakater klistres
socialt liv.
ikke kun på byens mure. De klistres også på
Det kalder på modige og visionære politi-
levende mennesker; på os kontanthjælpsmod-
kere, der kan se sammenhængen mellem ud-
tagere, der i forvejen har svært ved at ånde
fordringerne uddannelse-job-bolig og tør ta-
og bevæge os. Skammen er handlingslam-
ge fat i en samlet indsats på tværs af ministe-
mende”, lyder det i en kronik i Information.
rier, partier, sektorer og kommuner. Politike-
Problematikken med retorikken stammer fra en række partier og enkeltpolitikere, der
re der tager et ansvar, der rækker ud over en for dem omkostningsfri retorik.
åbenbart alle har gået i en skole, hvor tanken
Det vil være i dén nytænkende indsats, at
om at ytringer skal være gennemtænkte og
de unge vil få en reel mulighed for at blive en
hensynsfulde ikke har været i højsædet. Vi vil
ligeværdig del af fællesskabet.
opfordre alle, der måtte være fristet af rekla-
40
Ligeværd april 2015
Landsforeningen Ligeværd UFL – Unge for Ligeværd FUS – Foreningen af Uddannelsessteder DHI – Netværket Den Helhedsorienterede Indsats Sammenslutningen af Skoler under Ligeværd B-U-S – Bo- og Udviklingsfonden for borgere med særlige behov
Al henvendelse til: foreningsfællesskabet ligeværd, vejlbjergvej 8a, 8240 risskov, ligevaerd@ligevaerd.dk, tlf. 8620 8570.
Moderne kontanthjælp