Erhvervsmagasinet 8 november 2011 by fko_kommunikation

Tirsdag 8. november

Ambitioner: Struer skal være Nordens RFID-centrum / 4-5 Portræt: Jens Bornstein om den naturlige udskiftning / 12-13

ErhvervsMagasinet

Foto: Mingo Photo.

Henrik G. Jacobsen Fra Struer headhuntet til topstilling i Odense

Når aftryk gør indtryk

/ 24-25

Lad dine julegæster overnatte Har du gæster julen over kan vi tilbyde overnatning til følgende priser Enkeltværelse Dobbeltværelse

Dkk 400,00 Dkk 500,00

Hotel Royal Holstebro Den Røde Plads 10

Ring og hør nærmere

7500 Holstebro

Tilbudet er gældende fra d. 22. december 2011 til d. 2. januar 2012

Tlf. 9740 2333

De angivne priser er inkl. moms

Fax 9740 3087

ErhvervsMagasinet 02 / Tirsdag 8. november 2011

Alle taler om vækst men hvorledes? Teccon Form A/S og bestyrelsesmedlem i DI Midt.

Hvad er reelt Danmarks erhvervsgrundlag? Prøv at tænke tanken! Det spørgsmål har jeg stillet mig selv. Tidligere har man ikke tænkt så meget i de baner. Vi har mere eller mindre redet med på bølgen - dog med det lille aber dabei, at intet kommer af sig selv. Der skal arbejdes for sagen, og det har vi altid været gode til i Nordvestjylland til trods for den globale krise, som stort set holdt sit indtog hen over en nat i 2008 og frem til i år, hvor der trods alt har været fremgang og vækst. Selv om Danmark oplevede det største fald i eksporten siden krigen, og Nordvestjylland med vores mange eksportvirksomheder blev særligt hårdt ramt, så er eksporten faktisk ved at være tilbage på det samme niveau som før 2008. Og i region Midtjylland ligger antallet af konkurser i årets første ni måneder 21 procent under niveauet fra 2010. Tilbage til førnævnte spørgsmål - mit svar herpå er »tillid«. At vi arbejder på unikke talentpotentialer, og at vi samarbejder på tværs og har fællesskab. Vi danskere har den største tillid til både systemet og hinanden, hvilket også er nødvendigt for at danne de relationer, der er så afgø-

Lad os ikke sætte vores lys under en skæppe. Det er herude, solen sidst går ned - og lad os én gang for alle begrave janteloven og stå sammen.

rende for at kunne løfte de opgaver, vi står overfor i dagens Danmark og dermed også her i Nordvestjylland. Lad os ikke sætte vores lys under en skæppe, det er herude, solen sidst går ned - og lad os én gang for alle begrave janteloven og stå sammen. Vi har de store eksportvirksomheder, som klarer sig fortrinligt, hvorimod de små og mindre virksomheder, som udgør 80 procent af DI’s medlemmer, ofte mangler muskler til at kunne gå ind i store projekter. I Nordvestjylland har vi råvaren: En god, stabil og loyal arbejdskraft.

Så meget desto mere bliver vores virksomheder ramt, når prisen på relevante efteruddannelser - ikke mindst indenfor metal- og maskinindustrien - bliver sat markant i vejret. Iværksætterkulturen skal fremelskes – og er allerede så småt på vej ind i folkeskolen. Tænk hvis vi her havde det som i Kina, hvor det, som bringer fremtidig rigdom til landet, er iværksætterånden. Omkring 120 millioner kinesere anslås at være iværksættere i stort eller mindre omfang. Tænk, hvis der i Danmark var bare 120.000 personer, der arbejdede på at etablere sin egen virksomhed. I region Midtjylland blev der i 2007 - det sidste år uden krise - etableret 8.000 nye virksomheder, men der blev samme år lukket 7.000. Vi ved, at det er rasende dyrt at producere her til lands, og derfor skal virksomhederne og deres medarbejdere være hurtigere og smartere end de udenlandske konkurrenter. I vore bestræbelser på at fastholde konkurrencekraften er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, vi, hvis vi står sammen og anvender de teknologier, der er til rådighed, nok skal klare os fremover.

Vi er meget mere end ”bare” gourmetrestaurant!

Konference?

Fest?

Vi tilbyder lokaler og tekniske faciliteter til Deres næste møde, og vor gastronomi er som altid i absolut særklasse!

Vi tilbyder også • Selskaber • Receptioner • Brunch • Mad ud af huset

Prøv f.eks.: Frokostmøde, kl. 12.00 – kl. 17.00 2-retters frokostmenu med vinmenu, 1 øl el. 1 vand Kaffe/the med hjemmebagt kage i mødelokale Isvand, juice & frugt under hele mødet

Se www.underklippen.dk

Kr. 395,- pr. person

Vi glæder os til at se Jer Under Klippen! Dogan, Ismail & Kewin

Lille Østergade 3

7500 Holstebro

Telefon 97 40 66 55

www.underklippen.dk

proff-art.dk

ERHVERVSKLUMME AF EDITH JENSEN

ErhvervsMagasinet Tirsdag 8. november 2011 / 03

Når raketten løber løbsk Iværksættere og ventureinvestorer ender tit på kollisionskurs. Måske fordi ingen af dem er godt nok forberedt på den rejse, de skal ud på. Samarbejde: De har gjort det – og hundre devis af andre iværksættere vil sikkert mis unde dem: Bare det var os! Dem er stifterne af Playdead, et spilfirma, der har haft succes på markedet med compu terspil og nu har købt aktierne i deres egen virksomhed tilbage efter i en periode at have haft Vækstfonden som aktionær. Hvad vi fornemmer er, at stifterne nok har været glade for at få vækstkapital ind. Men og så, at de ville noget andet end deres investor, der fokuserer mere på klassisk forretningsud vikling. Som den ene ejer siger i artiklen: For retningsmæssigt ville det være mere logisk at lave et »Limbo 2« ( En opfølger til Playdeads første succes), men vi vil hellere gå i en helt anden retning. Sådan føler mange iværksættere også i an dre firmaer, der har været så heldige at få til ført venturekapital eller vækstkapital. De har bare ikke, som ejerne af Playdead, penge nok til at købe investorerne ud. Hvordan kan det nu være, at mange iværk sættere i virkeligheden i deres stille sind for

PlayDead folkene bag computerspillet Limbo. Arnt Jensen og Dino Patti. Foto: Scanpix.

bander de investorer, de med møje og besvær har fået ind. I sagens natur får vi det sjældent at vide, så dan til citat. Men når man snakker lidt bagom, har konflikterne rod i følgende objektive mod sætninger. Iværksættere med gode idéer er som regel blevet iværksættere, fordi de vil bestemme selv. Der skal meget til at rokke dem. Men når de en delig får venturekapital ind, er det ikke altid, de er parat til den rejse, de skal ud på. At få vækstkapital er for en iværksætter som at gå ombord i en bemandet rumraket, der skal affyres med eksplosivt brændstof og bevæge sig i rasende fart frem mod et fjernt, men lokkende mål. Undervejs skal der løbende rapporteres til »Houston«, og de lagte planer

for, hvilke delmål der skal nås undervejs, skal nøje overholdes. Det er mange iværksættere i virkeligheden slet ikke parate til. De er optrændte af deres idé, og når den udvikler sig i en anden retning, end de lige havde forestillet sig for et par måne der siden, anser de det for deres ret at fortsætte – også ud af en tangent. Andre oplever det som om, at de nye investorer undervejs i processen forsøger at »stjæle« virksomheden fra dem, når der skal indskydes ny kapital. Iværksætterens andel bliver udvandet, fordi han ikke selv kan følge med økonomisk. Andre igen fornemmer, at det team, som in vestorerne har sat ind i bestyrelsen, i alt for høj grad består af finansfolk, der ikke interes serer sig for deres produkt, men kun fokuserer

på bundlinje, budgetter og milepæle. Den type konflikter, som vi oplever i mange iværksættervirksomheder med vækstkapital, kan være en af forklaringerne på, at vi i Dan mark nok har mange iværksættervirskomhe der, men alt for få, der bliver til vækstvirksom heder med stor omsætning og mange ansatte. Men det, vi oplever i Danmark, er næppe eneståeende. De er en iboende konflikt mel lem innovatorer og kapital. Den løses mest frugtbart ved, at der bliver sat et rigtigt team sammen på begge sider af bordet. Det vil sige på investorside og bestyrelsesplan en formand, der selv har været iværksætter og taler sam me sprog, som dem, der har stiftet virksomhe den og hvis sparring ikke bare bygger på vi den, men »erhvervet viden« ved hårdt arbejde. På iværksættersiden skal der blandt stifter ne helst også være én, som har et administra tivt gén – det vil sige én, der ser fordelen i at træffe beslutningerne i den rigtige rækkefølge, så fokus bliver fastholdt. Det lyder enkelt, men det er i mange tilfæl de lettere sagt end gjort. Og så er det jo i øvrigt heller ikke så galt endda, hvis det går som hos Playdead, hvor iværksætterne kører videre for egne penge. Måske har de set noget, som deres investorer har svært ved at få øje på. Det kan jo være, at de scorer kassen og bliver store alligevel. De kan hente trøst i iværksætterhistori en. Niels Martinsen skabte In Wear tilbage i 1980erne. Da modekoncernen i 2000 blev fusio neret med Carly Gry og blev til IC Companys, var det ved at gå galt. Men Martinsen kom til bage og overtog taktstokken i virksomheden for egne midler. Og nu går det igen derudaf.

Til alle virksomheder med tro på fremtiden Uanset om det gælder små eller store forretninger, lokalt eller globalt, er vi altid lige i nærheden. Som kunde har du én kontaktperson, men bankens samlede ressourcer til din rådighed. Vi bruger hele vores Nordvestjylland Erhvervsafdeling Nørregade 14 7500 Holstebro Telefon 99 11 66 08

netværk, for at vi sammen kan skabe løsninger, som giver din virksomhed flere konkurrencefordele. Hvordan ser din virksomheds planer ud? Tal med os om det mest interessante, der findes - fremtiden.

Gør det muligt

ErhvervsMagasinet

Lad din

04 / Tirsdag 8. november 2011

Businessparken vil huse nordisk RFID-center Der er mange muligheder i den nye teknologi, og nu vil den nye leder af Businessparken være med til at sætte Struer på verdenskortet, når det kommer til anvendelsen af RFID-teknologien. Af Fakri Aldin Koleilat fako@bergske.dk

HIGH TECH: En nyligt overstået konference om RFID-teknologien og dens anvendelse på Businesspark Struer gav et fingerpeg om, at visionerne om at gøre Struer til nordisk centrum for de avancerede stregkoder, bestemt ikke er urealistiske. Konferencen blev den hidtil største i Skandinavien med 150 deltagere, og det lykkedes midt i oktober at få et hav af spændende oplægsholdere til at fortælle om, hvordan de arbejder med RFID i deres virksomheder. »Jeg synes, at det lover godt. Vi har været i stand til at få talere hertil, der har et interessant budskab, og vi har også kunnet tiltrække tilhørerne. Der er et stort potentiale for det i Danmark, men problemet er, at det ikke er ret kendt. Og der skal vi fungere som en øjenåbner for de brancher, som kan have gavn af det,« fortæller Peter Petersen fra businessparken om projektet. EU har afsat midler til at brede kendskabet til RFID ud, som dog ikke bidrager til projektet i Struer.

Ringe i vandet Businessparken i Struer har allerede et par virksomheder, der arbejder med RFID-teknologien, og det var oprindeligt Michael Jensen fra Prosign RFID, der luftede de ambitiøse planer om at gøre Struer til et RFID-mekka. »Michael er igangsætter på området, og han syntes, at vi skulle prøve at få noget med RFID til at lykkes i Businessparken. Og det har bredt sig som ringe i vandet, og vi har fundet ud af, at der faktisk er et stort potentiale for det, som vi laver, for der findes ikke rigtigt lignende initiativer,« fortæller Peter Petersen. »Og efterhånden, som vi inviterer virksomheder ind for at høre om vores ambitioner og få støtte til det, så viser det sig faktisk, at der er bæredygtighed i det og også langt længere end bare til Struers bygrænse. Og vi tror da også på, at det kan bidrage til, at vi på den måde kan få nye virksomheder ind i businessparken,« siger lederen, der samtidig forklarer, at det nordiske center i første omgang vil koncentrere sig om Nordeuropa qua Michaels eksisterende netværk i det område.

!RFID

energiudgift blive til en

indtægt

{{ RFID er en forkortelse for Radio Frequency IDentification og er en fællesbetegnelse for alle de teknologier, der anvender radiobølger til at identificere mennesker og objekter. {{ RFID kaldes også populært for den elektroniske eller fremtidens stregkode, da teknologien har nogle af de samme egenskaber som den traditionelle stregkode.

indtægt

{{ Den største forskel på teknologierne er at stregkoden er en line-of-sight teknologi, mens RFID er en trådløs teknologi. Med stregkode-teknologi skal scanneren have visuel kontakt med stregkoden for at aflæse den, men med RFID-teknologi kan RFIDtaggen aflæses uden visuel kontakt, så længe den er indenfor læsbar afstand. Kilde: Wikipedia

Lad dine servere betale varmen…

»Det er vores mål, at flere firmaer skal få gavn af teknologien. I dag investerer flere og flere firmaer i den, fordi der er god forretning i det, og så giver det jo også arbejde til leverandørerne,« siger Peter Petersen, der håber, at nye virksomheder vil flytte ind i Businessparken, fordi de vil være tæt på ekspertisen samt være en del af det kommende videncenter. Ifølge lederen er det fascinerende ved teknologien ikke chippen i sig selv, men derimod de forretningsmuligheder, der åbner sig.

Moderne varmepumpe-teknik halverer udgiften til opvarmning og mindsker CO2-udledningen markant. Normalt smides varmen fra serverne populært sagt ud til fuglene. En varmepumpe genbruger derimod varmen fra serverrummet til opvarmning andre steder i huset. Det reducerer varmeregningen betydeligt.

Struer som teknologisk fyrtårn »Det er vores ambition at gøre RFID til et teknologisk fyrtårn for Struer. Det skal ske gennem en hel vifte af forskellige aktiviteter,« siger Peter Petersen, der nævner opbygning af netværk for erfaringsudvikling, studenterprojekter, etablering af RFID-showroom og testcenter samt at kunne tilbyde kurser og optræning. »Sådan en vifte findes ikke andre steder i verden, og det gør projektet unikt,« siger han. På konferencen viste der sig stor interesse for erfaringsudveksling på områder som produktion, logistik, returemballage, sporbarhed og sundhed. Businessparken har aftaler med universiteter, der giver adgang til studerende, som virksomheder kan bruge til at lave business cases og finde ud af, om RFID er noget for dem. »Det er oplagt for de virksomheder, der endnu ikke selv vil lægge egne ressourcer i det. Indgangsvinklerne kan være, om teknikken vil virke i virksomheden, eller de processer hvor virksomheden kan rationalisere og dermed spare penge,« siger Peter Petersen. Til konferencen var der oprettet en udstilling, der blandt andet viste forskellige RFIDløsninger fra detailhandlen i form af en tøjbu-

kan se, hvordan RFID anvendes i forskellige brancher. Det har vist sig, at en demonstration af, hvordan teknologien anvendes i praksis, er en meget effektiv måde at sprede viden på,« siger Peter Petersen, og fortsætter: »Vi vil også hen ad vejen etablere et testcenter, hvor virksomhederne kan få målt og testet deres anvendelse, så de kan dokumentere, at den virker. Det forlanger for eksempel verdens største detailkæde Walmart af deres leverandører som eksempelvis LEGO,« forklarer han. Det venter businessparkens leder sig på forhånd meget af, for som han siger: »I dag kan du godt finde et testcenter, men så er det kun et måletestcenter, hvor alle de andre aktiviteter, som vi vil have med, ikke er til stede. At vi har hele viften er det, der gør vores koncept unikt,« siger Peter Petersen, der poin-

Det er vores ambition at gøre RFID til et teknologisk fyrtårn for Struer. Det skal ske gennem en hel vifte af forskellige aktiviteter.

Peter Petersen, leder, BusinessPark Struer. tik og med et returemballagesystem fra Container Centralen, der distribuerer blomster. Denne udstilling skal nu gøres permanent.

Unikt koncept »Vi vil opbygge et showroom, hvor vore gæster

Den nytiltrådte leder i BusinessPark Struer, Peter Petersen, skal være med til at få Struer på teknologiens verdenskort. Foto: Tommy Kofoed.

terer, at de indtægter, der kommer fra kommercielle aktiviteter, skal forblive i centret og være med til at videreudvikle det yderligere. Håbet er, at de avancerede stregkoder vil være med til at brande Struer yderligere som teknologiby. »RFID skal give opmærksomhed til Struer og Businessparken. Det vil også smitte af på virksomheder, som ikke er i den branche,« forudser Peter Petersen. »For det er jo ikke meningen, at alle virksomhederne her skal beskæftige sig med RFID, men det bliver alligevel en slags pejlemærke, der vil være med til at markere businessparken, og det er blandt andet den effekt, vi gerne

vil opnå,« forklarer han. Målet er, at antallet af medarbejdere i Businesspark Struer skal nå op på 150 med udgangen af 2012. I dag beskæftiger de 40 virksomheder på stedet i alt 85 medarbejdere. »Hvis vi skal leve op til målsætningen, skal vi være 60 eller 70 virksomheder. En del af væksten vil jo også komme ved, at de eksisterende virksomheder vokser, og vi er allerede ved at udvide lejemålet for nogle af dem, der er her, fordi de kan se, at de skal have flere medarbejdere ind,« siger Peter Petersen, der finder det realistisk, at tallet kommer op på 100 medarbejdere ved årsskiftet.

Når varmepumpen er betalt, tjener den penge dag ind og dag ud.. Lad Cronborg lave en gratis og uforbindende beregning på, hvornår det betaler sig at investere i varmepumpe-teknik. Du bliver overrasket… Cronborg, mobil 40 26 95 50 – eller cronborg.dk

!Fordele ved teknologien {{ Idealcombi i Hurup bruger RFID til at mærke deres vinduer tidligt i fremstillingsproces, så der hele tiden er klarhed over eksempelvis hvilken farve, de skal have, hvilken type greb, der skal være, og hvilken glastype, der skal sættes i på den automatiserede produktionslinie. {{ Færch i Holstebro bruger RFID til at sikre, at deres bure ikke forsvinder, men at de kommer hjem igen og hele tiden er i cirkulation. Det er muligt, fordi det ved hjælp af RFID-chippen bliver registreret, hvilke bure, der er afleveret, og hvilke, der stadig er ude ved en given kunde. {{ På samme måde har Arla deres grønne plastkasser, som de er interesseret i kommer tilbage igen for at minimere svind. 8.

{{ Den tyske tøjkoncern Gerry Weber, der i oktober var en af de prominente oplægsholdere ved RFIDkonferencen i Struer, har ved hjælp af teknologien formået helt at fjerne svind fra deres butikker.

Nupark 51 - DK-7500 Holstebro - Tlf. 045 4026 9550 Fax 045 9713 6865 - Mail info@cronborg.dk

www.cronborg.dk

ErhvervsMagasinet 06 / Tirsdag 8. november 2011

for enhver

Palle Murmann med en hĂĽndfuld E-Typer foran sin forretning. Den sĂ¸lvblĂĽ med lille luftindtag er Serie 1. Den grĂ¸nne med stort luftindtag Serie 2.

Klassiker. Sportsbilen over dem alle â&#x20AC;&#x201C; Jaguar E â&#x20AC;&#x201C; fylder 50 ĂĽr som model i ĂĽr. Det har fĂĽet priserne pĂĽ klassikeren til at stige. Tekst og foto: Hans Uffe Christensen uffe@bilen.dk

BIL: ÂťDer er en Jaguar E-Type for alle,ÂŤ sagde man i min ungdom, hvor den ikoniske sportsvogn i god brugt stand kostede det samme som en nyere udgave af Danmarks mest solgte bil, Volvo 140. Jeg var selv pĂĽ nippet til at blive E-Type-ejer i slutningen af halvfjerdserne, hvor et lidt smĂĽbulet eksemplar stod og hang i et nedlagt drivhus ikke langt fra mit kollegievĂŚrelse i Ă&#x2026;rhus Vest. Allerede dengang var E-Typen kendt for at vĂŚre flot, hurtig, men desvĂŚrre ogsĂĽ totalt upĂĽlidelig. Det hed sig, at man skulle have to,

fordi de var sĂĽ meget pĂĽ vĂŚrksted. Men selv om min mor lovede finansiel stĂ¸tte, var 30.000 datids-kroner i overkanten for en 1. ĂĽrs-studerende med hovedparten af sine indtĂŚgter fra en tjans som natlig opvasker pĂĽ Ă&#x2026;rhus-KalundborgfĂŚrgen kunne klare. IsĂŚr hvis ÂťkattenÂŤ levede op til sit rygte som notorisk upĂĽlidelig. SĂĽ det blev til en fire ĂĽr gammel MGB i stedet, hvilket jeg kun fortrĂ¸d, nĂĽr jeg studerede de hastigt voksende E-Type-priser. Netop i ĂĽr har de fĂĽet yderligere et nĂ¸k opad som fĂ¸lge af interessen omkring modellens 50-ĂĽrs jubilĂŚum. 16. september blev der solgt en Jaguar EType semi-lightweight for 13 mio. kroner pĂĽ Bonhams ĂĽrlige Goodwood auktion. Indtil da havde den dyreste E-Type vĂŚret Juan Barazis full-leightweigt til omkring fem mio. kr. En bil vi bl.a. har set race under Copenhagen Historic Grand Prix. Heldigvis er en almindelig E-Type med stĂĽlkarrosse ikke tilnĂŚrmelsesvis sĂĽ dyr. Slet ikke i Danmark, hvor priserne er blandt de laveste i Europa. ÂťJeg har otte E-Typer til salg fra 300.000 og opefter. De lukkede modeller koster mindre end de ĂĽbne,ÂŤ siger Palle Murmann, der dri-

ver bilforretningen Daytona pĂĽ Strandvejen i KĂ¸benhavn. Interesserede myldrer rundt om ÂťkattedyreneÂŤ, da vi besĂ¸ger forretningen, der ogsĂĽ rummer en del andre Jaguar-modeller, Ferrari m.v. ÂťKĂ¸berne til en E-Type kan i princippet opdeles i to kategorier. De, der kompromislĂ¸st gĂĽr efter originale biler. Og de, der hellere vil have en velkĂ¸rende optimeret bil,ÂŤ siger Palle Murmann, mens vi ruller derudad i en Serie 1 med kaleche.

Rovdyr Bag denne udtalelse gemmer sig det faktum, at E-Typen trods sin for tiden avancerede konstruktion var smĂŚkfyldt med fejl. Det suser og regner ind under kaleschen, bremserne er under al kritik, og mange af de fĂ¸rste E-Typer med lille luftindtag har alvorlige kĂ¸lingsproblemer. Meget mere kunne tilfĂ¸jes. Herunder, at man skal have det mest af baghjulsophĂŚnget adskilt for at skifte bremseklodser. I de tidlige ĂĽbne udgaver sidder man med skulderen klemt ind i kaleche-stativet. Senere mopdeller fĂĽr bare lĂŚdersĂŚderne Ă¸delagt af stativet. Alt dette kan ĂŚndres, og der findes masser af firmaer, som tilbyder at udfĂ¸re arbej-

det. Det mest berĂ¸mte er britiske Eagle. Mange sĂŚtter ogsĂĽ moderne fem- eller sekstrins gearkasser i deres E-Type. Eller bygger dem om til replikaer af de eftertragtede originale letvĂŚgtsudgaver med alu-karrosseri. ÂťDet er for sĂĽ vidt OK, men man skal huske at beholde de originale komponenter. SĂĽ snart man har ĂŚndret bilen, kan den ikke lĂŚngere anvendes til de de finere historiske arrangementer,ÂŤ siger Murmann. Jeg fĂĽr rattet, der sidder noget akavet skrĂĽt mellem knĂŚene. Den store 4,2 ltr. motor er forblĂ¸ffende hurtig pĂĽ speederen, men alt andet end omdrejningsvillig. Det bedste - bortset fra bilens fabelagtige udseende - er lyden. Men den er ogsĂĽ forblĂ¸ffende komfortabel med sine innovative uafhĂŚngige hjulophĂŚng, hvor trĂŚkakslerne virker som selvstĂŚndige bĂŚrearme. Jeg har tidligere kĂ¸rt med Murmann fra Ribe til KĂ¸benhavn i en serie 2 E-Type. Den opfĂ¸rte sig meget anderledes end dette eksemplar. ÂťSĂĽdan er det med rovdyr. Nogle af dem er mere adrĂŚtte end andre. Det er jo derfor, at det er sĂĽ sjovt og interessant at handle med E-Typer og klassiske biler i almindelighed. Hver eneste har sin egen personlighed,ÂŤ siger Murmann med et smil.

KĂ¸r` julefrokosten sikkert i hus... Det klarer SkrĂŚddergaard med fadĂ¸l i krus. (IRSEVÂ?NGETĂŚ ĂŚsĂŚ ĂŚ(OLSTEBROĂŚsĂŚ4ELEFONĂŚ ĂŚ ĂŚsĂŚMAIL ERIK SKRAEDDERGAARD DK

Vi bringer overskuddet tilbage på de danske arbejdspladser

Dit hold i Holstebro

- når det drejer sig om gode jobs og dygtige medarbejdere Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og det stiller stigende krav til både medarbejdere og arbejdsgivere. Som virksomhed gælder det om at have den mest effektive udnyttelse af kapaciteten - og som jobsøgende gælder det om at være åben for alle muligheder, hvis man vil sikre sig et af de attraktive jobs. JKS er dit lokale vikar- og rekrutteringsbureau i Holstebro. Med et stærkt, landsdækkende ﬁlialnet i ryggen er vi altid tæt på såvel erhvervsliv som jobsøgere - det giver os de bedste betingelser for at skabe det rette match. Ring til os på tlf. 97 420 750 og få mere at vide om fordelene ved et samarbejde med JKS - uanset om du søger nyt arbejde eller nye medarbejdere. Dit lokale JKS-team i Holstebro:

JKS a/s Enghaven 2 7500 Holstebro Tlf. 97 420 750 www.jks.dk holstebro@jks.dk

Susanne Moltsen Regionschef

Anette Nyborg Kundekonsulent

Doreen T. Jakobsen Kunde- og personalekonsulent

JKS er godkendt af VikarBranchen i DI. Godkendelsesordningen er din sikkerhed for en god og seriøs bemandingsløsning uden ubehagelige overraskelser. Læs mere på www.vikarbranchen.dk

ErhvervsMagasinet 08 / Tirsdag 8. november 2011

Øl og vognmandskørsel skal helst holdes adskilt. Men derfor kan man godt samle aktiviteterne alligevel. Foto: Tommy Kofoed.

Ølglasset er altid halvt fyldt Selvstændig. Erik Skræddergaard nyder friheden i at være sin egen herre i vognmandsforretningen, og han er overbevist om, at der stadig er plads til en lille lokal vognmand i en stor by som Holstebro. Men folk må gerne blive bedre til at bruge penge, lyder det. Af Fakri Aldin Koleilat fako@bergske.dk

KØR SELV: Når man arbejder som vognmand, ligger det nærmest i kortene, at man bør skrue ned for kærligheden til øl. Men ikke hvis man kan kombinere det, som Erik Skræddergaard har formået at gøre det. Vognmanden har gennem hele sit arbejdsliv været omgivet af grønne flasker, og derfor var det ikke så svært for ham at inddrage udlejningen af fadølsanlæg i forretningskonceptet. »Jeg har aldrig arbejdet med andet end øl og vand eller skrald,« fortæller Erik Skræddergaard, der i 1969 startede som flaskedreng i den lokale Kvickly, og hvor han senere kom til at hjælpe faderen med at køre øl og sodavand ud efter skole. Siden kom en del renovationsopgaver til, hvorefter han blev bestyrer af et øldepot. Ifølge ham er det også en måde at skille sig ud på i forhold til de andre vognmænd på markedet, og der kommer også gode tilbagemeldinger fra kunderne, som synes, at det er en sjov ide at kombinere de to ting. »Og så hører vi jo også så tit, at det er en fordel, hvis man har nogle forskellige heste at løbe på i stedet for bare at være vognmand. For indimellem er der ikke så meget at lave, heller ikke

for os,« forklarer Erik Skræddergaard, der råder over omkring 30 fadølsanlæg på depotet på Joachim Wellers Vej i Holstebro, hvor vejen til øllet er kort for kunderne.

Har en berettigelse I 2006 startede vognmanden op for sig selv, efter at faderens vognmandsfirma var blevet opkøbt af et ikke-lokalt firma. »Der var flere af de tidligere kunder, som jeg havde haft kontakt til fra gamle dage af, der valgte at fortsætte hos mig, fordi de kendte mig og vidste, hvad jeg stod for,« siger Erik Skræddergaard, som derudover var ude for at kapre nye kunder. ifølge Erik Skræddergaard giver det store fordele at være sig selv, og kunderne nyder også godt af det, fordi det giver noget mere fleksibilitet. »Jeg tror stadig på, at der er plads til en lille lokal vognmand i en stor by som Holstebro. For de store kan ikke yde den samme service, som vi kan,« forklarer Erik Skræddergaard, der i det hele taget nyder at være sin egen chef. »Jeg må jo nok erkende, at jeg er en selvstændig fyr, der har det bedst, når jeg selv bestemmer, og at der ikke er nogen der skal fortælle mig, hvad jeg skal, og hvad jeg ikke skal,« siger han og fremhæver også fordelen ved selv

at kunne tilrettelægge sin tid. »Hvis der en morgen ikke er noget at se til, så kan jeg sidde og lave noget på kontoret. Der er både fordele og ulemper ved at være selvstændig, men jeg får det bedste ud af det. Jeg er glad for at stå op og gå på arbejde, og jeg er glad, når jeg kommer hjem,« siger Erik Skræddergaard. »Men selvfølgelig savner man det der med, at der er nogle kolleger omkring en, og at der er nogen at drikke en fyraftensøl med,« siger han.

Jeg tror stadig på, at der er plads til en lille lokal vognmand i en stor by som Holstebro. For de store kan ikke yde den samme service, som vi kan.

Erik Skræddergaard, vognmand.

Kampen om skraldet Vognmanden klager dog ikke. Det skulle da lige være over danskernes sparsommelighed. »Vi skal have mere gang i industrien og erhvervet, og folk skal til at bruge nogle penge. Men jeg tror desværre, at der går lang tid, inden der kommer gang i tingene igen,« siger Erik Skræddergaard, som krydser fingre for, at det fremadrettet vil komme til at koste tilstrækkeligt mange penge for erhvervslivet at køre ind på genbrugspladsen, og at det vil motivere håndværkerne til at leje vognmandens containere frem for selv at køre ud med en trailer. »For der er helt klart røget nogle ordrer på den konto, men jeg håber på, at det kan komme i gang igen,« siger han. Han glæder sig over, at familienavnet stadig

kan sættes i forbindelse med det erhverv, det hele startede med tilbage for mere end 30 år siden for faderen Eigil Skræddergaard. »Dengang, min far solgte det, var betingelsen jo, at de fik navnet med, før de ville købe firmaet. Men det har vi da snakket om mange gange siden, at det har vi fortrudt, at vi sagde ja til. Men de kan ikke tage mit firmanavn fra mig, det står jo i min dåbsattest,« siger Erik Skræddergaard. »Men hvis nu, jeg havde heddet Eigil Skræddergaard, kunne det godt være, at der var kommet en diskussion.«

7030.dk

netIP Cloud Ikke flere it-investeringer. Ikke flere tidskrĂŚvende installationer. Lad skyen gĂ¸re arbejdet for dig.

netIP AppCloud

netIP MailCloud

Â Â? Â Â? Â? Â? Â? Â?

Aldrig har det vĂŚret nemmere. Med netIP Cloud kan I understĂ¸tte virksomhedens behov for it â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde nu og i fremtiden. I kĂ¸ber ingenting, men lejer netop de lĂ¸sninger, I har brug for. Vink farvel til driftskrĂŚvende it-installationer. Ingen bĂ¸vl, men derimod udsigt til mere tid og overskud til kerneforretningen virksomheden. Ikke to virksomheder er ens og har samme behov. netIP Cloud er en fleksibel lĂ¸sning, der kan skalere op, ned, ind og ud og tilpasses individuelt. Skyen forsyner Jer med moderne it â&#x20AC;&#x201C; bĂĽde i form af produkter og support. LĂ¸sningen udbydes i et professionelt datacenter, og I undgĂĽr selv at skulle have servere stĂĽende. Forudsigeligheden fĂĽr I med en fast mĂĽnedspris pr. bruger. OvervĂĽgning, opdatering og brugersupport er inkluderet i den mĂĽnedlige ydelse. netIP Cloud er genvejen til de nyeste teknologier, og du er hurtigt i gang! Start i dag med mail og Office, og udvid med en lejet ERP-lĂ¸sning den dag behovet krĂŚver det. Uanset om I er en stor eller lille virksomhed, og uanset hvilken branche I opererer inden for, kan denne lĂ¸sning hjĂŚlpe Jer med at spare bĂĽde tid og penge og med at opnĂĽ forbedringer. Alle kan fĂĽ glĂŚde af en sky.

Fast mĂĽnedspris pr. bruger â&#x20AC;&#x201C; det er til at regne med!

netIP ServerCloud Â&#x2C6; Â? Â&#x2026; Â?

netIP ERPCloud

Â ÂÂ&#x20AC;Â&#x201A; Â&#x192; Â? Â&#x201E; Â&#x2026;Â&#x2020; Â&#x2021; Â&#x2026;Â&#x2020; Â&#x192; Â Â&#x2026;Â&#x2020;

T: (+45) 82 19 44 44 F: (+45) 82 19 44 45 salg@netIP.dk

Thisted Uglevej 3 DK-7700 Thisted

Holstebro Nupark 49 DK-7500 Holstebro

Skive Gemsevej 15 DK-7800 Skive

ErhvervsMagasinet 10 / Tirsdag 8. november 2011

Rammerne er i orden, men det kniber med vĂŚksten VĂŚkst. Danmark er et godt sted at etablere virksomhed, men et knap sĂĽ godt sted, nĂĽr en virksomhed skal vokse sig stĂ¸rre.

Âť

Vi falder tilbage i feltet, nĂĽr det handler om, hvordan virksomhederne klarer sig efterfĂ¸lgende. NĂĽr man kigger pĂĽ det danske tal for, hvor mange nystartede virksomheder, der kommer ind i et vĂŚkstforlĂ¸b â&#x20AC;&#x201C; altsĂĽ beskĂŚftigelsestilvĂŚkst og vĂŚkst i omsĂŚtningen â&#x20AC;&#x201C; har vi nogle udfordringer.

Af Anne Eisenberg Anei@berlingske.dk

Udvikling: Verdensbanken placerer Danmark pĂĽ en femteplads i den ĂĽrlige rapport ÂťDoing Business 2012ÂŤ, som mĂĽler, hvordan lovgivningen ĂŚndrer sig i 183 lande. Alt i en virksomheds levetid tages med i beregningen, herunder hvor nemt det er at etablere sig, hvordan lĂĽnemulighederne er, hvordan beskyttelse af kreditorer er, og hvordan man hĂĽndterer insolvens. Her scorer Danmark sammenlagt en femteplads, mens Singapore for sjette ĂĽr i trĂŚk vinder guld som det bedste land at lave forretninger i. Hos DI mener chefkonsulent Allan SĂ¸rensen, at rapporten giver et fint billede af, at rammerne for at ĂĽbne en virksomhed i Danmark er gode. Men han understreger, at tallet ikke viser noget om, hvordan det derefter gĂĽr for virksomhederne: ÂťVi falder tilbage i feltet, nĂĽr det handler om, hvordan virksomhederne klarer sig efterfĂ¸lgende. NĂĽr man kigger pĂĽ det danske tal for, hvor mange nystartede virksomheder, der kommer ind i et vĂŚkstforlĂ¸b â&#x20AC;&#x201C; altsĂĽ beskĂŚftigelsestilvĂŚkst og vĂŚkst i omsĂŚtningen â&#x20AC;&#x201C; har vi nogle udfordringer,ÂŤ siger han. Han fremhĂŚver isĂŚr det hĂ¸je skattetryk og omkostningsniveau i Danmark som vĂŚsentlige faktorer, der hĂŚmmer lysten til at gĂ¸re en indsats og lĂ¸be en risiko. Desuden er vidensdelingen mellem univer-

Allan SĂ¸rensen, chefkonsulent, Dansk Industri.

Det hĂ¸je skattetryk og omkostningsniveau i Danmark beskrives af Dansk Industri som vĂŚsentlige faktorer, der hĂŚmmer lysten til at gĂ¸re en indsats og lĂ¸be en risiko. Her ses Helle Thorning-Schmidt (S) som taler til et topmĂ¸de om netop vĂŚkst. Foto: Scanpix.

siteter og ivĂŚrksĂŚttere heller ikke sĂĽ god i Danmark i forhold til andre lande. ÂťMeget viden, som universiterne ligger in-

Â&#x201A; Â Â&#x2026; Â&#x2026; Â&#x201A; Â Â&#x201C; Â&#x2026; Â&#x201A;Â&#x2026;Â&#x201A;

de med, kan indarbejdes i en virksomhed og bidrage til vĂŚksten. Samtidig kunne vi med fordel indarbejde innovation og ivĂŚrksĂŚtteri

i skolesystemet,ÂŤ siger Allan SĂ¸rensen. Verdensbanken er en international organisation, der arbejder pĂĽ at bekĂŚmpe fattigdom og skabe udvikling ved at give lĂĽn til stater. Det er niende gang, at organisationen udgiver en ÂťDoing BusinessÂŤ-rapport.

rosleV holstebro

for alle momsregistrerede Uffe Jensen Salgschef ROSLEV i Holstebro

â&#x20AC;?BedĂ¸m selv om jeg er kompetent. Det er jeg, hvis du kommer igenâ&#x20AC;?

Â? Â

Â? Â?

Â&#x2021;

Â&#x2C6;Â&#x2030; Â&#x2021; Â

Â? Â&#x201A;

Â Â&#x160; Â&#x201A; Â&#x2039;Â&#x201A;Â&#x201A; Â&#x201A; Â&#x192; Â&#x201A; Â?Â? Â&#x201A; Â&#x201A; Â&#x2039; Â&#x201A; Â&#x152;Â&#x201A; Â&#x201A; Â&#x152; Â&#x2026; Â&#x201A; Â&#x152;

Â&#x201E; Â&#x201A; Â&#x152; Â&#x201A; Â? Â&#x2026;Â Â&#x201A; Â&#x2026;Â Â&#x201E; Â&#x17D; Â&#x201A; Â&#x2018; Â&#x2019;

Tal med de professionelle. Vi ved, hvad det handler om. Det bedste bevis pĂĽ vores kompetence er, hvis du kommer hos Roslev igen og igen. Vi har heldigvis mange loyale kunder, der forstĂĽr fordelene ved en professionel samarbejdspartner. For vi har naturligvis meget mere at byde pĂĽ end vĂŚrktĂ¸j og byggematerialer. Vores viden, erfaring og byggetekniske indsigt er helt afgĂ¸rende for at vi kan give dig kvalificeret modspil og yde professionel rĂĽdgivning til dine projekter. Kom ind til Roslev og fĂĽ en fagsnak ud over det sĂŚdvanlige â&#x20AC;Ś

Vi Vil stĂĽ pĂĽ hoVedet for dig!

Â&#x201A;Â Â

Â?Â?Â?Â Â Â&#x20AC;

Â&#x192; Â&#x201E; Â? Â&#x2020; Â&#x201A;Â&#x201E; Â Â&#x201A; Â? Â&#x2026;

ROSLEV TrĂŚlasthandel A/S â&#x201D;&#x201A; BĂźlowsvej 14 â&#x201D;&#x201A; 7500 Holstebro â&#x201D;&#x201A; Tlf.: 97422600 â&#x201D;&#x201A; Fax: 97412385 â&#x201D;&#x201A; holstebro@roslev.dk â&#x201D;&#x201A;www.roslev.dk

ROSLEV TrĂŚlasthandel A/S er din professionelle leverandĂ¸r af byggematerialer. Vi bygger pĂĽ et stĂŚrkt servicekoncept med over 200 kompetente medarbejdere, velfungerende byggecentre i Herning, Holstebro, Ikast og Skive. Vi leverer materialer til byggeprojekter i hele Danmark â&#x20AC;&#x201C; altid med fokus pĂĽ den kendte ROSLEV-kvalitet.

Her kan du se hvad det koster at lease

Priserne er beregnet ud fra førstegangsydelse på 33.000 + moms samt vaariabel rente, fri service samt normalt forbrug af sommerdæk er inkluderet i de månedlige ydelser. Alle priser er + moms, mdr. momsafdrag på hhv. 411 kr. på Business og 454 kr. på Business Plus. Eftermonteret udstyr som træk- vinterhjul m.v. kan medﬁnansieres. 10.000 kr. koster 250 kr. pr. mdr. + moms

Vi sætter fokus på bl.a beskatningsværdien!*

Beska

Er du overbevist

eller har du spørgsmål så kontakt mig.

Per Sten Pedersen Mobil: 2124 1025 E-mail:psp@sfb-mail.dk

di* fra ku tningsvær n 267.036

V A L T R UHØ S G N I N T A K S BE * I VÆR18D0.000 kr.) ( s par o ver

Ekstraudstyr ved opgradering til Mazda6 Sport Business Plus:

ErhvervsMagasinet

12 / Tirsdag 8. november 2011

Tirsdag 8. november 2011 / 13

Sådan et job skal man ikke sidde i for længe Portræt. Jens Bornstein fortæller om at blive fyret med kort varsel og at finde passionen, om moderens påvirkning på karrierevejen og om vigtigheden af at have håndværket i orden.

Jens Bornstein i hjemmet i Holstebro. I dag er han administrerende direktør hos konsulentvirksomheden Costpartner i Silkeborg. Arkivfoto: Morten Melhede.

le gange skal bryde ned og skære til, men jeg er bestemt meget bedre til at bygge. Det er også en langt større udfordring at få noget bygget op og få det til at virke, end det er at tage og skære noget væk. Det ene er ovre i slagteribranchen, det andet er ovre i finmekanikken,« siger han og tænker fem sekunder, før han svarer på spørgsmålet, om han er konfliktsky. »Det ved jeg ikke, det har jeg ikke rigtig tænkt over. Men det er da rigtigt, at i mange situationer, som virksomheder kommer til at stå i, så kvier man sig ved at lave store fyringsrunder, fordi man har arbejdet tæt sammen med en masse mennesker igennem mange år. Så gør det ondt at skære folk væk,« siger han. »Jeg tror, at der er mange virksomheder lige nu, der har været presset ud i at tænke udelukkende i omkostninger, og hvor skuffen med innovation følgelig er tom. Og hvad gør man så? Jo, så skærer man lidt flere omkostninger fra, indtil der ikke er mere at skære af. Så ville det alligevel være godt at have noget i skuffen, som man kunne tjene nogle penge på,« pointerer han.

Af Fakri Aldin Koleilat fako@bergske.dk

HOLSTEBRO: Den tidligere administrerende direktør hos Færch, Jens Bornstein, ved bedre end de fleste, at magt bare er en illusion. Efter otte år med konstant vækst, kostede et dårligt år reelt set direktørstolen. »Vi synes jo alle sammen, at vi er uundværlige. Men faktum er, at det er vi ikke,« siger Jens Bornstein og husker tilbage på en samtale om emnet med en tidligere leder på Lego. »Han gav mig det billede med, at man skal tage et glas vand, og så skal du stikke en finger ned i og sige til dig selv: »Det her er, hvad det betyder, at jeg nu er her.« Og så skal man trække fingeren op igen og se, hvad der sker. Det er det samme, der sker, når man bliver trukket ud af et job. Det går lynhurtigt, og så fungerer det igen,« siger han.

Kom i gang, far!

Plastik fantastic Jens Bornstein kom til Færch i 2001 efter 22 år i forskellige afdelinger i Lego – en virksomhed med et brand og et produkt, som alle kender og ifølge direktøren forbinder med noget positivt, kreativt og inspirerende. »Og så skulle man op og producere plastikbakker. Hvor svært kan det nu lige være, og hvor meget kan man egentlig udvikle på det,« tænkte Jens Bornstein, der dog valgte at kaste sig ud i det, fordi han ønskede udfordringen med at sidde for bordenden efter at have haft forskellige lederjobs hos Lego. »Men jeg fandt jo ud af, at det er mindst lige så udfordrende som at arbejde på Lego. For det er nemlig helt rigtigt, at det er meget sværere at være kreativ og udvikle på plasticbakker. Men når man så finder guldkornene, så er det også bare så meget sjovere,« siger Jens Bornstein og nævner steameren som eksempel – et produkt, Færch endte med at sælge mellem 40 og 50 millioner af om året. »Og hvis du kan gøre det med plasticbakker, så kan du gøre det med hvad som helst. Det gælder om at komme ind og sætte sig dybt ind i tingene og få passionen for det pågældende produkt, som du har at gøre med. Og hvis du finder passionen, så kan du også få det til at

Når jeg kigger tilbage på min tid hos Færch, så husker jeg tilbage på en periode, hvor jeg synes, at jeg havde en enorm succes.

Jens Bornstein.

smitte af på en organisation,« forklarer Jens Bornstein, der formåede at strømline organisationen således, at væksten røg fuldstændig i vejret. »Når jeg kigger tilbage på min tid hos Færch, så husker jeg tilbage på en periode, hvor jeg synes, at jeg havde en enorm succes,« siger han. »Jeg fik en virksomhed til at blive dobbelt så stor og firedoblede overskuddet, og vi fik en medarbejderstab, som jeg synes var meget motiveret og velfungerende. Så jeg synes, at jeg fik afleveret en rigtig fin virksomhed bortset fra det ene dårlige regnskabsår,« understreger Jens Bornstein.

Ingen bitre tårer Da Jens Bornstein blev kaldt til møde med bestyrelsen på den skæbnesvangre dag i 2009, var der ingen tvivl om, at der var tale om en endegyldig beslutning. »Jeg blev kaldt til møde, og så fik jeg beskeden, og der var overhovedet ikke noget at stille

op. Jeg kunne bare gå ind og pakke mine ting,« smiler han. På spørgsmålet om han ikke synes, at det var en overilet beslutning efter kun et enkelt dårligt år ud af mange gode år, siger han: »Jeg vil ikke sige, at det var en forhastet beslutning. Set i bakspejlet så skal man ikke sidde i sådan et job så længe. Når der er gået fem-seks år, har man brugt sin kreativitet, og tingene begynder at komme igen og igen,« siger han. »Så jeg tror, at det på sådan en post er fornuftigt, at man får en ny mand ind. Og man ved jo, når man tager sådan et job, at det er risikoen. Det sker for rigtig mange lige her og nu og i går og i forgårs - og i morgen sker det igen. Det er en del af gamet, og ens økonomiske forhold er jo indrettet på, at det er den risiko, der er,« understreger Jens Bornstein, der trods den udefra set dramatiske exit godt kan sætte sig ind i bestyrelsens rolle i sagen. »Når man har et dårligt år, så vil en bestyrel-

se jo gerne vise handlekraft. Først og fremmest er det mit ansvar som administrerende direktør, men det er også bestyrelsesformanden og bestyrelsen som helhed, som har ansvaret. De var så ikke lige på den side af bordet den dag,« griner Jens Bornstein. Selv om Jens Bornstein altså som administrerende direktør sad med hovedansvaret for det dårlige regnskabsår, som sluttede med et underskud på otte millioner kroner, fik han undervejs ingen ledetråde fra bestyrelsen med ting, der skulle rettes op på. »Bestyrelsen var med 100 procent under hele forløbet med den nye fabrik, og de kunne dagligt læse om, hvad der skete med valutakurserne, så de har været med hele vejen. Det skal så siges, at der viste sig nogle ting i regnskabet, som vi først blev opmærksomme på i januar måned, og som overraskede os. Men på det tidspunkt var vores økonomichef rejst, så der var også nogle løse ender i den forbindelse,« siger han.

Jens Bornstein skynder sig dog at understrege, at han på ingen måde er bitter eller kritisk over for forløbet, men at det er de ting, der bare følger med jobbet. »Jeg ved ikke mere om det end det. Men det kan da godt være, at de har tænkt: »Nu får vi endelig skovlen under ham,« jeg ved det ikke,« griner han højt. »Men vi har jo været til festivitas sammen efterfølgende hos Færch-familien, så det er bestemt ikke noget, vi sidder og gnaver over,« fortæller Jens Bornstein.

En velnæret baby Efter sin exit hos Færch har Jens Bornstein ikke efterfølgende været ude på plastfabrikken på Rasmus Færchs Vej. Det ser han ikke som sådan noget underligt i, men: »Man har jo på en måde behandlet den virksomhed som ens egen baby, og man har fået den til at vokse på alle ledder og kanter. Så det er klart, at man føler noget for den baby, men

man er samtidig også sikker på, at der kommer nogle nye ind og ser på den baby med nye øjne, og så vokser den og bliver endnu større,« siger han. »Men ni år er lang tid, og derfor har jeg da også stadig et særligt forhold til fabrikken. Men jeg tror, at babyen har det fint,« smiler Jens Bornstein. En af bestyrelsens begrundelser for fyringen dengang var, at der skulle en ny mand ind, som kunne styre Færch gennem den økonomiske krise. Og Jens Bornstein ved også godt selv, hvor han har sine styrker og svagheder. »Jeg er god til at skabe vækst og arbejde kreativt med alle led af en virksomhed samt at optimere processerne. Derimod er jeg ikke så god til det der med at skrue ned og skære. Jeg kan godt gøre det, og jeg har også gjort det en del på Vestas, men jeg skal da indrømme, at jeg synes det er langt sjovere at bygge op, end det er at bryde ned,« siger han. »Og jeg har da fuld forståelse for, at man nog-

Efter et par dage, hvor Jens Bornstein med egne ord var »lidt chokket«, gik han med det samme i gang med at søge et andet job. Nogle af vennerne havde ellers givet ham velmente råd som at trække stikket ud og tage på en lang ferie. »Men i virkeligheden, så tror jeg slet ikke, at ungerne ville kunne håndtere det, hvis jeg i den periode bare havde sat mig hen og havde været til for familien. De ville slet ikke vide, hvad de skulle stille op med det,« siger han. »Jeg tror, at de er meget mere tilfredse med at se, at deres far er tilfreds, og at han har et job og har ting i gang, end hvis jeg bare var den, der skulle smøre deres madpakker,« siger Jens Bornstein, der dog nåede en teltferie på tre uger med ungerne i de norske fjelde. »Og det er nok den ferie, de snakker allermest om, for vi havde simpelthen sådan en dejlig tur, hvor vi oplevede mange ting sammen og var rigtig tæt på hinanden. Det var en rigtig god ferie, men jeg ville alligevel ikke kunne være flere måneder af sted,« siger han. I forbindelse med jobsøgningen blev netværket flittigt brugt, men under overfladen nagede en lille tvivl, om det mon var en direktørpost, han igen skulle bestride. »I starten tænker man da over, om det kan ende med at blive en sort plet på CV’et. Men jeg kan huske, at der på et tidspunkt var en, der sagde til mig, at »rigtige mænd har prøvet at blive fyret.« Hvis man så får en ny lederposition, som jeg gjorde det med Vestas, så er du den erfaring rigere,« siger Jens Bornstein. »Man ved, hvad det vil sige, og hvordan man vil reagere, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre. Så på en eller anden måde er du som leder blevet mere moden også. Men selvfølgelig skal man give en forklaring på, hvorfor det er sket. På den anden side sker det jo så tit, så folk ved det godt. Og jeg er blevet taget utroligt pænt imod alle steder, der har ikke været noget overhovedet,« siger han. »Og i min tid hos Færch fik vi ved hjælp af innovation ud fra et ret simpelt produkt og en relativt simpel teknologi virksomheden til at blive dobbelt så stor og fire gange så profitabel. Det er der altså ikke særlig mange, der kan skrive i deres CV,« smiler Jens Bornstein.

Farvel og tobak Den tidligere Færch-direktør er bevidst om, at han ikke er den typiske macholeder, der skal ud og markere sig i en virksomhed.

»Og det har nok noget at gøre med, at man er vokset op med to piger, så på den måde har det nok påvirket mig,« siger han med henvisning til, at han er vokset op med en enlig mor. Faderen døde, mens moderen var gravid med Jens. »Så jeg har ikke et eller andet faderbillede, det er mere min mor, som var en meget stærk dame, og som har præget mig meget,« siger han og nævner et eksempel, hvor han og moderen i de tidlige skoleår var blevet kaldt til samtale med den bryske skolelærer fru Holst, fordi Jens ikke havde været flittig nok med lektierne. »Og så fik hun at vide, at »Jens kan ikke lære noget, han er dum. Find en eller anden læreplads til ham, fordi det her med skolen, det duer altså ikke.« Men så lænede min mor sig helt hen til fru Holst og sagde: »Det skal De ikke bestemme, lille De! Farvel!,« husker Jens Bornstein. »Og så tog hun mig i hånden og fik sat mig i en anden skole. Og der kan jeg huske, at jeg bare tænkte, at jeg skulle bevise, at hun havde ret. Jeg følte sådan et ansvar, fordi hun på den måde havde taget mig i forsvar,« siger Jens Bornstein, der endte med at ligge i toppen af sin nye klasse. »Der skal altså lidt til, når man som enlig mor i slutningen af 50’erne og med to børn siger sådan til en skolelærer, som jo på det tidspunkt var en autoritet. Det var stærk tobak, og det påvirkede mig så meget, at jeg endte med at lave en total vending,« siger han. »Så jeg har altid haft meget stor respekt for min mor, og jeg har også nogle gange tænkt på, at den måde, jeg er blevet leder på, bunder i, at jeg kerer mig meget om mine medarbejdere,« siger Jens Bornstein. Han er ikke i tvivl om den effekt, det har haft på karrierevejen, at moderen gik i brechen for sin søn overfor et tvivlende skolevæsen: »Så var jeg ikke blevet direktør,« lyder svaret med det samme. »Men jeg tror stadigvæk, at mennesker har en form for energi eller iboende drev i sig, og jeg har altid godt kunnet tænke mig at blive tømrer, så jeg var måske endt som tømrermester,« siger han og understreger vigtigheden af at kunne et håndværk. »Jeg har selv lært planlægning som et håndværk, og jeg har værktøjer inden for salg og marketing, så hvis man på et tidspunkt ikke længere er administrerende direktør, så kan jeg både blive salgsdirektør, logistikdirektør eller marketingdirektør,« forklarer Jens Bornstein. »Det, at kunne et håndværk, giver en form for sikkerhed, og det råder jeg altid de unge til at lære. Man ser nogle gange nogen, der kommer ind fra sidelinjen og bliver administrerende direktør, og når de så ikke længere sidder i den position, og de står uden de der håndværksdiscipliner, så er der altså nogen af dem, der kan komme frygteligt galt af sted«.

Jeg er god til at skabe vækst og arbejde kreativt med alle led af en virksomhed samt at optimere processerne. Derimod er jeg ikke så god til det der med at skrue ned og skære.

Jens Bornstein.

ErhvervsMagasinet

14 / Tirsdag 8. november 2011

Tirsdag 8. november 2011 / 15

Besparelser. Et samarbejde mellem Struer Forsyning og kommunens hĂĽndvĂŚrkere skal vĂŚre med til ĂĽrligt at spare 2000 MWh med god hjĂŚlp fra firmaet Proenergi i BusinessPark Struer. Af Fakri Aldin Koleilat fako@bergske.dk

TILSKUD: Struer Forsynings mĂĽlsĂŚtning om at spare 2000 MWh om ĂĽret kommer bĂĽde forbrugere, hĂĽndvĂŚrkere og miljĂ¸et til gavn. Forbrugerne fĂĽr nemlig mulighed for at fĂĽ et kontant tilskud til hĂĽndvĂŚrksopgaver, som fremmer energibesparelser. For at nĂĽ i mĂĽl har forsyningsselskabet allieret sig med Proenergi, der fungerer som bindeled mellem

dem og de lokale hĂĽndvĂŚrkere, der er med i det grĂ¸nne projekt. ÂťHĂĽndvĂŚrkerne kontakter mig, hvis de har spĂ¸rgsmĂĽl til vilkĂĽrene omkring besparelser, og forsyningsselskabet kan henvise deres kunder direkte til mig, hvis de sĂ¸ger rĂĽdgivning omkring energi og besparelser,ÂŤ siger Skafti HalldĂłrsson fra Proenergi.

Spildenergi i ledninger

Godt fra start

EnergirĂĽdgiveren er begejstret for samarbejdet, der gik i luften for alvor sidste ĂĽr.

Sidste ĂĽr lykkedes det at hente besparelser for 1080 MWh gennem hĂĽndvĂŚrkeraftalen, mens optimeringen af ledningsnettet hentede en besparelse hjem pĂĽ 1.098 MWh, og dermed er parterne kommet godt fra start.

Âť

HĂĽndvĂŚrkerne kontakter mig, hvis de har spĂ¸rgsmĂĽl til vilkĂĽrene omkring besparelser, og forsyningsselskabet kan henvise deres kunder direkte til mig, hvis de sĂ¸ger rĂĽdgivning omkring energi og besparelser.

Skafti HalldĂłrsson hjĂŚlper Struer Forsyning med at spare pĂĽ energien igennem sit rĂĽdgivningsfirma, der holder til i BusinessPark Struer. Foto: Tommy Kofoed.

Skafti HalldĂłrsson, Proenergi.

Âť

Ved at bruge bedre isolerede rĂ¸r sparer vi en masse energi frem for, at varmen bare forsvinder ud i jorden.

Skafti HalldĂłrsson, Proenergi.

OgsĂĽ i ĂĽr ser det ud til, at mĂĽlsĂŚtningen nok skal blive indfriet, for de opdaterede tal ser bedre ud end pĂĽ samme tidspunkt sidste ĂĽr. Hvis parterne mod forventning ikke lykkes med at finde alle energibesparelserne, er planen at kĂ¸be sig til resten hos Scanenergi A/S i Ikast, som Struer Forsyning er medejer af. ÂťMen jo flere energibesparelser, der findes i lokalomrĂĽdet, desto flere penge vil gĂĽ fra forsyningsselskabet til deres egne forbrugere igen,ÂŤ lyder det fra Skafti HalldĂłrsson om tilskuddene til hĂĽndvĂŚrkerregningen. Selv om der i princippet er tale om et engangsbelĂ¸b til kunden, vil der ogsĂĽ fremadrettet vĂŚre en gevinst at hente. ÂťForbrugeren kommer jo til at nyde godt af den ĂĽrlige energibesparelse, der bliver pĂĽ grund af ombygningen eller den ekstra isolering, som han eller hun har fĂĽet foretaget,ÂŤ forklarer han og opfordrer struerboerne til at springe med pĂĽ energivognen. ÂťDet er bare om at fĂĽ kontaktet sin hĂĽndvĂŚrker og hĂ¸re om mulighederne,ÂŤ siger han og tilfĂ¸jer sĂĽ: ÂťMen mĂĽlsĂŚtningen bliver overholdt, som det er, og det er positivt for os alle sammen.ÂŤ

Â&#x160;Â? Â? Â&#x2C6;

560,-

360,-

140,-

280,399,fra:

Stelton Papilio lysestage

560,-

Trip Trap SkĂĽl, stor & to smĂĽ

Menu vinilter & -karaffel

Global G2 kokkekniv og sliber

29,95

SĂśdahl hĂĽndklĂŚder

199,Danmark Rundt Ă¸l-gavekasse

49,-

560,-

210,75,-

199,Â Â?Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â Â? Â Â? Â? Â? Â? Â&#x20AC; ÂÂ? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â? Â Â&#x201A; Â? Â? Â&#x20AC;Â? Â? Â? Â? Â? Â Â? Â&#x201A; Â?

Rosendahl karaffel og to glas

540,Kay Bojesen Aben

Piet Hein Mars, Venus & Jupiter

Jacob Jensen P-skive

349,349,-

Nuance Salt- og Peber kvĂŚrn

299,-

PR Chokolade gaveĂŚske

399,-

Kong Haakon 1 kg chokolade

Holmegaard lanterne, mellem

Edradour 12 ĂĽrs single malt

Trip Trap skibsbakke

Makia Estate Malbec 2008

Her er kun vist et lille udpluk af alle de mange gaver, vi tilbyder. Du ser det helt store udvalg i butikken, sĂĽ kig ind og ďŹ nd lige netop den gave, der passer til Jer.

209,Cole & Mason kvĂŚrnsĂŚt

Menu salt- og peberkvĂŚrn

Vi gĂ¸r venligst opmĂŚrksom pĂĽ, at designgaverne kun sĂŚlges til vore registrerede virksomheds- og institutionskunder

144,-

Stelton Tea Time krus & tallerken

Â&#x192; Â? Â? Â? Â? Â?

Â&#x201E; Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â&#x2026; Â&#x201A; Â&#x2020; Â Â? Â?Â? Â? Â? Â? Â?Â? Â&#x2021;Â? Â? Â? Â? Â&#x2C6;Â&#x2030; Â? Â&#x2C6;

Energiaftale er win-win for grĂ¸nne byggerier

ÂťDer er store fordele for hĂĽndvĂŚrkerne i det, fordi de kan give nĂ¸jagtig besked om tilskuddets stĂ¸rrelse fĂ¸rste gang, de taler med kunden ud fra de lister, vi har udstyret dem med,ÂŤ siger Skafti HalldĂłrsson. EnergirĂĽdgiveren sĂ¸rger herefter for at fĂ¸lge papirarbejdet til dĂ¸rs, sĂĽledes at hĂĽndvĂŚrkerne fĂĽr tilskuddet refunderet af Struer Forsyning. Alle de lokale hĂĽndvĂŚrkervirksomheder har fĂĽet tilbuddet om at vĂŚre med i samarbejdet, men ikke alle har takket ja. ÂťDer er nogle, der mĂĽske ikke fĂ¸ler, at de helt har nok med opgaver til, at det kan betale sig for dem at vĂŚre med. Men der kommer hele tiden nye virksomheder til,ÂŤ siger energirĂĽdgiveren om de involverede hĂĽndvĂŚrkere, der alle fremgĂĽr pĂĽ Struer Forsynings hjemmeside. Tilskuddet gĂŚlder for bĂĽde private og det offentlige indenfor Struer Kommune, men der findes lignende tilbud i Holstebro og pĂĽ Mors, og parterne er i lĂ¸bende kontakt, hvor der flittigt bliver udvekslet erfaringer pĂĽ tvĂŚrs. Udover hĂĽndvĂŚrkeraftalen skal en del af energibesparelserne komme fra optimering af fjernvarmeledningsnettet, hvor man graver de gamle rĂ¸r op og erstatter dem med nye. ÂťVed at bruge bedre isolerede rĂ¸r sparer vi en masse energi frem for, at varmen bare forsvinder ud i jorden,ÂŤ forklarer Skafti HalldĂłrsson.

ErhvervsMagasinet

16 / Tirsdag 8. november 2011

Tirsdag 8. november 2011 / 17

Styr garageporten med din iphone

ÂťJeg kan hele tiden se, om tingene er, som de skal vĂŚre, og i princippet kan jeg sidde i Bruxelles og styre det,ÂŤ siger han. NĂĽr en kunde ringer til Kaj med et problem pĂĽ en installeret port, kan han desuden gĂĽ ind og lave en diagnose ud fra de informationer, som systemet kommer med. PĂĽ den mĂĽde har han en klar fornemmelse af, hvad han skal gĂĽ i gang med at se pĂĽ, nĂĽr han kommer ud til kunden. I dag findes der andre systemer, der er koblet pĂĽ iphonen, men ifĂ¸lge Kaj Nielsen snakker de systemer sammen over bluetooth, og derfor er rĂŚkkevidden fĂ¸lgelig noget kortere.

Teknologi. Snart er Kaj Nielsen fra Kajâ&#x20AC;&#x2122;s DĂ¸re, Vinduer og Porte i BĂŚkmarksbro eneforhandler i Midtjylland af en speciel motor, der taler sammen med smartphones og sĂĽledes kan styres med et greb i lommen. Af Fakri Aldin Koleilat fako@bergske.dk

BĂ&#x2020;KMARKSBRO: Han mener selv, at han mĂĽ vĂŚre blandt de fem stĂ¸rste portfirmaer i Danmark, og et kig indenfor i showroomet i BĂŚkmarksbro lader ikke megen tvivl stĂĽ tilbage. I udstillingslokalerne er porte i alle afskygninger, farver og stĂ¸rrelser placeret side om side, og det er der isĂŚr ĂŠn fordel ved: ÂťHvis jeg fĂ¸rst fĂĽr en kunde herind, som er interesseret i en port, sĂĽ har jeg ingen problemer med ogsĂĽ at sĂŚlge den til ham,ÂŤ lyder det selvsikkert fra Kaj Nielsen, selv om han ikke er den brovtende type. ÂťJeg kan vise ham kvaliteten, og der er syn for sagen. I en brochure kan man jo bilde kunden hvad som helst ind, men herude kan du selv mĂŚrke, se og fĂ¸le, og du kan hĂ¸re, hvor meget eller hvor lidt det larmer,ÂŤ siger portspecialisten, som har haft showroomet i fem ĂĽr. ÂťNĂĽr de kommer herud, fortĂŚller jeg dem det, jeg synes, og ikke det, de gerne vil hĂ¸re. For ellers bliver de ikke klogere. Min stĂ¸rste interesse er at

Der er undtagelsesvist ogsĂĽ blevet plads til Kaj Nielsens motorcykel i udstillingslokalerne. Foto: Morten Stricker.

TĂŚt pĂĽ det meste Det er dog ikke altid, at mobilnettet fungerer optimalt i BĂŚkmarksbro, sĂĽ her er det mere stabile internet taget i brug. Og Kaj Nielsen drĂ¸mmer da ogsĂĽ om at kunne etablere showroom i enten Holstebro eller Struer pĂĽ en central placering. ÂťMen det krĂŚver jo ogsĂĽ en noget stĂ¸rre husleje end det, jeg betaler her. Herude har jeg noget jord til, som jeg forpagter ud. Det gĂ¸r, at jeg har nogle andre friheder,ÂŤ siger han. ÂťDer er jo nok nogle, der synes, at jeg bor ude pĂĽ Lars Tyndskids mark, men det synes jeg nu ikke passer helt. Jeg mener selv, at jeg bor midt i Danmarks navle, for jeg har 11 kilometer til Ulfborg, 18 kilometer til Lemvig og det samme til Struer og Holstebro, sĂĽ jeg bor jo egentlig centralt,ÂŤ lyder vurderingen. Showroomet har kun ĂĽbent fĂĽ timer i lĂ¸bet af ugen. Resten af tiden gĂĽr for Kajs vedkommende med at montere og vĂŚre ude og sĂŚlge ved eksempelvis messer. Men det opsĂ¸gende personlige salg har han ikke tid eller lyst til. ÂťJeg kunne for eksempel aldrig finde pĂĽ at banke pĂĽ ude ved fru JĂ¸rgensen eller smide en bro-

fĂĽ solgt en flot port, der kĂ¸rer godt, for det giver en god reklame. Det har jeg det bedst med,ÂŤ lyder det fra Kaj Nielsen.

Et vĂŚld af fordele For nylig blev Kaj Nielsen udpeget til at vĂŚre eneforhandler i Midtjylland af den integrerede lĂ¸sning, der fungerer ved hjĂŚlp af iphonen. Samtidig deler han det sĂ¸nderjyske marked med den forhandler, der dĂŚkker Fyn. Systemet er dog stadig i gang med at blive gennemtestet, men seneste melding er, at salget kan komme i gang lige omkring juletid. Kaj Nielsen bruger dog allerede systemet selv, nĂĽr han er pĂĽ farten, og en vognmand for eksempel ringer og beder ham om at ĂĽbne porten. ÂťNĂĽr han sĂĽ er gĂĽet ud igen, bliver det registreret ved hjĂŚlp af en fotocelle, og sĂĽ kan jeg sidde og fĂ¸lge med pĂĽ min iphone, hvornĂĽr jeg kan kĂ¸re porten ned igen og lĂĽse,ÂŤ siger Kaj Nielsen, der desuden bruger systemet til at checke, at alle de udvendige porte er lukket ned, som de skal, uden at han behĂ¸ver at klĂŚde sig pĂĽ og undersĂ¸ge det ved selvsyn.

Kaj Nielsen i showroomet i BĂŚkmarksbro, hvor fjernbetjeningen i lommen snakker sammen med samtlige porte. Foto: Morten Stricker.

KĂ&#x2DC;R SIKKERT

Âť

Der er jo nok nogle, der synes, at jeg bor ude pĂĽ Lars Tyndskids mark, men det synes jeg nu ikke passer helt. Jeg mener selv, at jeg bor midt i Danmarks navle, for jeg har 11 kilometer til Ulfborg, 18 kilometer til Lemvig og det samme til Struer og Holstebro, sĂĽ jeg bor jo egentlig centralt.

Kaj Nielsen, Kajâ&#x20AC;&#x2122;s DĂ¸re, Vinduer og Porte i BĂŚkmarksbro.

chure ind et sted, hvor jeg kan se, at det trĂŚnger,ÂŤ siger han. ÂťDet synes jeg er for pĂĽgĂĽende. Det er dem, der skal komme til mig, og hvis de gĂ¸r det, sĂĽ skal jeg ogsĂĽ nok levere varen,ÂŤ lyder det pĂĽ gĂŚvt nordvestjysk.

BEST WESTERN HOTEL NY SKOVLUND

GENNEM VINTEREN

sĂľBrand

Super DĂŚk Service hjĂŚlper dig og din familie trygt og sikkert gennem vinteren og vi hjĂŚlper gerne med at finde de rigtige dĂŚk til din bil â&#x20AC;&#x201C; selvfĂ¸lgelig til den rigtige pris.

sĂľVand sĂľSkimmel/svamp sĂľAffugtning Aalborg

sĂľAfdĂŚkning sĂľKorrosionsbeskyttelse

NYHED

sĂľLugtsanering

Sup er e er DĂŚ ks k t il d t r a f o S e r v ic e ig o rkĂŚ le gd i n b ls e il

sĂľOpmagasinering/ďŹ&#x201A;ytning Ă&#x2026;rhus

Herning

Vejle

Herlev

Broby RĂ¸dekro

W442

er os ĂŚk e d d e r h ce n i i D hĂŚ n v er kS kr e i si e r DĂŚ Sup

WR A3

Tjek priser pĂĽ vinterdĂŚk pĂĽ www.sds.dk

5 STJERNET DĂ&#x2020;KHOTEL

Med all-inklusive

Hos Super DĂŚk Serviceâ&#x20AC;Ś SĂ¸rger vi for den rette opbevaring af dine dĂŚk. Inden vi monterer dem pĂĽ bilen, tjekker vi dĂŚkkene for fejl og slitage â&#x20AC;&#x201C; og sĂ¸rger for at dĂŚktrykket er korrekt.

HOLSTEBRO Gartnerivej 20 Tlf. 76 15 34 90

LEMVIG RingkĂ¸bingvej 12 Tlf. 76 15 32 80

STRUER Energivej 16 Tlf. 76 15 30 80

114101 11

www.sds.dk

Unikke muligheder for afholdelse af: â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Kursus/dagsmĂ¸der Konferencer Team-building events Overnatninger i lyse vĂŚrelser

NYHED: Hotellets nyĂĽbnede cafĂ¨ tilbyder dagligt et udvalg af lĂŚkre retter fra vores menukort udover en god kop kaffe med kage

RING OG FĂ&#x2026; ET UFORPLIGTENDE TILBUD

Ă&#x2026;bent mandag til lĂ¸rdag fra kl. 11.30 - kl. 19.30

Dansk Industri & Skadeservice Â Â? Â? Â? Â? Â?Â ÂÂ? Â&#x20AC;

Â Â?Â?Â? Â?Â?Â?Â Â Â&#x20AC;Â&#x20AC;Â&#x20AC;Â&#x201A; Â&#x201A;

Nybo Bakke 8, 7500 Holstebro Tlf. 9910 4200 mail@hotel-nyskovlund.dk . www.hotel-nyskovlund.dk

ErhvervsMagasinet

18 / Tirsdag 8. november 2011

Tirsdag 8. november 2011 / 19

Stærke direktører lever for nye produkter Forbilleder. Der er talrige eksempler på succesfulde iværksætterbosser, som hele tiden tænker nyt uden at give køb på klassiske forretningsdyder. Kåringen af Årets Ejerleder hylder de bedste af dem. Af Martin Poul Pedersen holstebro@bergske.dk

Ejerleder: Mens de fleste større virksomheder har ansatte chefer, er det stadig en anden slags bosser – de såkaldte »ejerledere,« der er rygraden på små og mellemstore virksomheder. Det er virksomhedsejere, der har stiftet eller overtaget et firma og gennem medgang og modgang holdt sig i centrum for produktion, kundekontakt og beslutningsproces. Nu kommer deres udfordringer og muligheder i fokus med kåringen af Årets Ejerleder 2011. Mange ejerledere driver nemlig solide vækstvirksomheder, men mindst lige så mange mærker krisen og kravet om innovation som et pres. Det øger behovet for inspiration til vækst, og dét er netop omdrejningspunktet for konkurrencen, hvor 18 virksomhedsejere nu er nomineret. »Der er tale om fascinerende mennesker og virksomheder drevet af en anden selvstændigheds- og skabertrang, end man ser i store, globale firmaer og venturefonde. Og der er god

grund til at fremhæve de bedste,« siger Kent Hedegaard fra revisionsfirmaet Pricewaterhouse Coopers, der sammen med Berlingske Media og erhvervsorganisationen Ejerlederne står bag kåringen. Det er ottende gang, at Årets Ejerleder kåres, og Kent Hedegaard lægger ikke skjul på, at tre års finanskrise har gjort det sværere at finde virksomheder, der lever op til de økonomiske kriterier for en nominering. »Men det er i alle regioner lykkedes at finde virksomheder, som har fundet formlen på vækst og udvikling,« siger han. Mange forskellige brancher er repræsenteret, og der er store forskelle på den enkelte ejerleders måde at gøre tingene på. Men der er også klare fællestræk, som alle virksomhedsejere kan lære af, mener centerchef Hanne Shapiro fra Teknologisk Instituts Center for annalyse og erhvervsfremme, der arbejder med innovation i mindre virksomheder. »Ejerledere er typisk meget tæt på deres kunder, uanset om de er underleverandører eller leverer direkte til markedet. Det gør, at de hele tiden har fokus på små forbedringer,« siger hun.

!En typisk ejerleder {{ Driver lille eller mellemstor virksomhed med fokus på Danmark og Europa {{ Flere flytter dog som underleverandører fokus til eksempelvis Kina {{ Cirka en tredjedel forventer at lancere nye produkter i løbet af et år {{ Samme andel forventer at angribe nye markeder {{ Blandt sidste års landsdelsvindere i Årets Ejerleder kan nævnes mad- og kantineiværksætter Claus Meyer samt juiceiværksætteren Kasper Basse. Årets Ejerleder 2010 blev solkraftvirksomheden Aalborg CSP med Per Jørn Nielsen i spidsen. Kilde: Analysearbejdet forud for nomineringerne til Årets Ejerleder 2011, Pwc

»De bedste af dem er derfor eksperter i produktinnovation og til at få input via medarbejdere og kunder. Til gengæld er der især blandt de mindre virksomheder sjældent ressourcer til større innovationsprojekter. I stedet bør ejerlederne lade sig inspirere af de dygtigste kollegaer,« mener Shapiro.

Tænker strategisk Sidste år blev Claus Meyer, madiværksætteren bag flere restaurant- og kantinekoncepter, Årets Ejerleder i region Hovedstaden. Han fremhæver tre egenskaber for innovative virksomhedsejere: De giver medarbejderne plads, de vælger de-

Claus Meyer kalder sig gastronomisk iværksætter og arbejder med nytænkende projekter i alle hjørner af fødevarebranchen. Blandt andet med cateringsfirmaet Meyers Køkken. I 2010 blev han Årets Ejerleder i region Hovedstaden. Arkivfoto: Scanpix.

res kampe og henter de kompetencer, de ikke selv mestrer. »Jeg bruger nok 50 pct. af min tid på at realisere nye projekter og kunne nok godt bruge mere tid på klassisk strategisk planlægning,« siger han og understreger, at ledelse handler om balance. »For os er det uhyre vigtigt med en modvægt til al innovationen – driftssikkerhed og finansielt overblik, og det handler om at finde de rigtige mennesker,« siger Claus Meyer, der for tre år siden ansatte en adm. direktør. Ifølge den analyse der ligger til grund for årets nominerede ejerledere, har Meyer fat i noget af det rigtige. De bedste virksomheder har netop hentet professionel viden og lagt klare planer. Ved seks arrangementer de kommende 14 dage fortæller de hvordan. »Ofte ville det være nemmere at være ansat i en virksomhed i stedet for at være ejerleder. Derfor er Årets Ejerleder tænkt som en hyldest til dem, der har evnen, viljen og modet samtidig med, at det er en lejlighed til at fortælle nogle vigtige historier om dansk erhvervsliv,« siger Kent Hedegaard, PwC.

For os er det uhyre vigtigt med en modvægt til al innovationen – driftssikkerhed og finansielt overblik, og det handler om at finde de rigtige mennesker.

Claus Meyer, madiværksætter bag flere restaurant- og kantinekoncepter

vi tager hånd om solen... Solceller - bæredygtig energi Montering af standard- og specialløsninger

• • • • •

Professionel solafskærmning

Fleksible løsninger både udvendigt og indvendigt

Mobilkraner Lastbilkraner Maskinﬂytning Specialtransport Udlejning af køreplader

50 år 1961 - 2011

HOLSTEBRO 9742 4500 Gjettrupvej 2 7500 Holstebro www.krangaarden.dk

Tlf. 96 85 76 08

- www.solia.dk

solia@solia.dk

ErhvervsMagasinet

20 / Tirsdag 8. november 2011

Tirsdag 8. november 2011 / 21

Solceller skaber solstrålehistorie Energi. Solen er ved at bryde igennem skyerne for virksomheder, der satser på solceller.

Af Michael Sand Andersen

Hos Plus-el oplever Kent Brødbæk, at salget af solcelle-anlæg nærmest er eksploderet siden sommerferien. Hver uge bestemmer to til tre kunder sig for at få solceller på taget, og hos Plus-el har man nu fire til fem fuldtidsansatte til at sælge og montere solceller. Foto: Tommy Kofoed.

mian@bergske.dk

Solceller: Flere og flere husstande oplever, at deres el-måler kører baglæns, og de dermed får en stor besparelse på regningen til deres el-selskab - eller ligefrem får en check. Siden nytår er det nemlig blevet muligt for private at have solceller med en effekt på seks kilowatt, og hvor de kan sælge den overskydende el til deres el-selskab. Men muligheden for at almindelige husejere - og mindre offentlige institutioner - kan have solceller er ikke kun en stor gevinst for solcelle-ejerne. Salget af solceller skaber også travlhed ved de el-selskaber, der sælger anlæggene. »Jeg har været mange år i el-branchen, men jeg har aldrig oplevet noget, der er blevet så populært så hurtigt,« fortæller Kent Brødbæk. Han er afdelingsleder af Plus-el i Holstebro, der har oplevet fremgang i salget af solcelleanlæg siden sommerferien. »Lige før sommerferien havde vi en mand, der forsøgte at skabe interesse for solceller. Nu har vi fire eller fem mand, der arbejder på fuldtid med information, salg og opsætning af sol-

{{Privat-købte solcelleanlæg kan fritages for elafgift når følgende betingelser er opfyldt: {{ Solcelleanlægget er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet.

På informationsmøderne kommer udover Plus-el, der fortæller om selve købet af solcelleanlæg, et revisionsfirma, der fortæller om økonomi og skatteforhold, mens en bank fortæller om finansiering og lån til solceller.

{{ Solcelleanlægget er 100 procent ejet af forbrugeren.

Låner ikke lukkede øjne

{{ Solcelleanlægget forsyner boliger og andre ikke-erhvervsmæssige bygninger med elektricitet eller varme.

En af de banker, der har inviteret til informationsmøde om solceller er Andelskassen i Holstebro. »Vi har talt med en forhandler, der har givet over 200 tilbud på solcelle-anlæg i år, så der er en stor interesse. Jeg tror det drejer sig om, at der lige skal prikkes hul på bylden, før det så kommer til at gå rigtig hurtigt,« siger Mogens Eliassen, der er filialdirektør i Andelskassen i Holstebro. Han fortæller, at man naturligvis ikke vil give lån med lukkede øjne, men at folk med en normal sund økonomi ikke behøver at stille med et større kontantbeløb for at få et lån.

Jeg har været mange år i el-branchen, men jeg har aldrig oplevet noget, der er blevet så populært så hurtigt.

!Solceller

{{ Solcelleanlægget er placeret på forbrugerstedet. {{ Solcelleanlægget har en nominel effekt på højst seks kilowatt pr. husstand.

»Det er gode projekter for os, da vi vurderer risikoen til at være lille, da det er en relativt beskedent beløb og tilbagebetalingstiden også er kort. Derfor vil vi gerne have flere kunder, der investerer i solceller« siger Mogens Eliassen. Flere pengeinstitutter har allerede - eller er på vej med - specielle lån til solceller, hvor renten ligger under fire procent.

Lige før sommerferien havde vi en mand, der forsøgte at skabe interesse for solceller. Nu har vi fire eller fem mand, der arbejder på fuldtid(...) Det er gået meget hurtigt fra ingenting, og til vi i dag har de her medarbejdere, der kun arbejder med solceller.

Kent Brødbæk, afdelingsleder hos Plus-el i Holstebro.

Kent Brødbæk. celler hos private. Det er gået meget hurtigt fra ingenting og til vi i dag har de her medarbejdere, der kun arbejder med solceller,« siger Kent Brødbæk, der selv er hoppet med på bølgen, da han i september fik sat et solcelle-anlæg op på hustaget.

To typer købere Af Michael Sand Andersen mian@bergske.dk

Fire til fem fuldtidsansatte Ændringen af skattelovgivningen, der trådte i kraft ved nytår, betyder, at private må have anlæg, der højst kan producere 6000 kilowatttimer. Det er typisk et anlæg på 40 kvadratmeter. Prisen er meget forskellig, alt efter hvilket anlæg man køber og ikke mindst, hvordan det skal sættes op. Hos Plus-el vurderer Kent Brødbæk, at et anlæg i gennemsnit koster 160.000 kroner. »Indtil i sommer havde vi ikke solgt et eneste solcelle-anlæg, men nu sælger vi to til tre stykker om ugen. Det er en større investering for

de fleste private, men det fortæller også noget om, hvor stort det er blevet på meget kort tid. Vi kan næsten mærke, at interessen stiger uge for uge,« siger Kent Brødbæk. Der er i øjeblikket mellem 1000 og 1200 sol-

celle-anlæg, og en stor andel er kommet til siden nytår. Kent Brødbæk kan ikke forudse, hvor lang tid, eller hvad der kan stoppe succesen for solcelle-anlæggene.

Der tegner til at være politisk enighed om, at man skal have flere til at bruge vedvarende energi som netop solceller, jordvarme og vindmøller. Og Kent Brødbæk forudser da også, at inte-

ressen for solceller først lige er begyndt. »Vi er begyndt at holde informationsmøder om solceller. Bare i denne uge har vi tre møder, hvor vi sammen med andre holder møder for interesserede, der selv melder sig til. Indtil nu

har vi været ude til fem til seks arrangementer, hvor der har været omkring 100 mennesker,« siger afdelingslederen fra Plus-el i Holstebro, der til et af ugens arrangementer i Holstebro kan se, at der er mere end 50 tilmeldte.

handles på to måder. Det kan behandles skematisk, hvor man benytter en almindelig selvangivelse, eller man kan se det som en lille virksomhed, hvor man benytter den regnskabsmæssige-metode og skal have fat i en udvidet selvangivelse. Resultatet bliver stort set det samme. At det tager mellem ti og 12 år at tilbagebetale solcelle-anlægget. Kent Holmgaard beroliger om mængden af papirarbejde, uanset hvilken model man vælger.

»Det er ikke mere, end man selv kan klare. Kommer man til os, vil vi første år lave en liste, som man kan benytte, så man ikke skal til en revisor hvert år,« siger han og fortæller, at der er computerprogrammer, der også kan lave beregningerne for en.

Solceller: Engang kunne man tydeligt spotte en ejer af solcelle-anlæg i gadebilledet. En mand med fuldskæg, beatles-hår, fodformede sko eller sandaler, islandssweater og måske en Fjällräven-rygsæk på ryggen ville for 20 til 30 år siden være et temmelig sikkert tegn på, at der udover en guitar i hjemme med stor sandsynlighed også ville være solceller eller solfanger-anlæg. Sådan er det ikke i dag. Langt fra. »Dem vi oplever, der er interesseret i solceller, er ganske almindelige mennesker,« si-

ger afdelingsleder af Plus-el i Holstebro, Kent Brødbæk, der sælger to til tre solcelle-anlæg om ugen. Han oplever, at der typisk er to hovedmotiver, når private vælger at investere i et solcelle-anlæg. »Der er en gruppe, der overvejende ser på den gode økonomi. Men en større og større gruppe er interesseret i at signalere, at de er grønne forbrugere. Det er selvfølgelig en kombination af flere ting, der gør, at folk vælger at investere i et solcelle-anlæg, men vi kan se, at en del vægter signalværdien højt - at de kan vise overfor andre, at de tænker grønt,« siger Kent Brødbæk.

Overskud i at have solceller på taget Af Michael Sand Andersen mian@bergske.dk

Solceller: Hos folk, der har forstand på at lægge tal sammen og trække fra, er det umiddelbart en så god forretning at have solceller, at det er umuligt at få regnskabet til at give andet end et positivt resultat. Kent Holmgaard, der er statsautoriseret revoisor ved revisionsfirmaet Krøyer Pedersen, er ikke i tvivl. »Jeg har svært ved at finde forudsætninger,

hvor det ikke er attraktivt. Så spørger du mig som revisor, så vil jeg sige, at det ubetinget er en god forretning at anskaffe sig solceller.« »Noget andet er så, om det er pænt. Det må folk så selv afgøre,« tilføjer han.

Tilbagebetalt på ti år I de beregninger, som Krøyer Pedersen har opstillet, er et anlæg til 160.000 kroner betalt tilbage efter 11 år, og når anlægget er udtjent efter 30 år lyder det endelige regnskab på et overskud på 313.000 kroner.

»Jeg vil sige, at vi har været meget konservative i vores forudsætninger. Jeg har set andre beregninger, der viser overskud på helt op til 900.000 kroner. Vi har benyttet ret konservative forudsætninger, så der ikke venter ubehagelige overraskelser, og selv med de forudsætninger ser det ud til at være en strålende investering,« siger Kent Holmgaard. Han forklarer, at der er to forhold, man skal se på, inden man bestemmer sig for at investerer i solceller. »Man skal få et passende anlæg og så skal

man være sikker på, at man ikke er ved at sælge sit hus. Indtil videre peger de første eksempler på, at det ikke ændre på husets værdi, at der er installeret solceller.« Netop det faktum gør, at Kent Holmgaard ikke selv har investeret i solceller. »Vi forsøger lige nu at sælge vores hus, så vi har ikke fået solceller endnu. Men det er da ikke utænkeligt, at vi skal have det, når vi er flyttet. Det er en for god en forretning til at sige nej,« siger revisoren. Rent regnskabsmæssigt kan solceller be-

Kun for private Hos Krøyer Pedersen begyndte man med at interessere sig for solceller, da en kunde ringede med et konkret spørgsmål omkring fradrag på et solcelle-anlæg.

»Siden har vi sat os grundigt ind i reglerne - der er jo en faglig stolthed i det, og siden er vi begyndt med at hjælpe vores kunder, der er el-installatører ved at lave noget materiale og stille op til informationsmøder,« siger Kent Holmgaard. Indtil nytår, hvor reglerne blev lavet om, var der stort set ingen, der tænkte på solceller. »Jeg har set beregninger, der bare er et par år gammel. Der er tilbagebetalingstiden på 38 år. Så er det jo ikke interessant. Siden er prisen på solcelleanlæg faldet samtidig med, at ef-

fektiviteten er blevet bedre, og skattereglerne ændret så det nu er en meget fornuftig forretning,« siger revisoren. På nuværende tidspunkt er det kun rentabelt for private at investere i solcelle-anlæg, samt mindre offentlige »institutioner« som klubhuse, forsamlingshuse og ligende. »Virksomheder får refunderet moms og afgifter på el. De kan kun spare den reele el-pris og det er langt fra rentabelt,« siger Kent Holmgaard.

ErhvervsMagasinet

22 / Tirsdag 8. november 2011

Tirsdag 8. november 2011 / 23

Befolkningens uddannelsesniveau stiger ikke nok Lærdom. Danmark har brystet sig af at være et af de lande i den vestlige verden, hvor uddannelsesniveauet var højest. I løbet af det seneste årti er succeshistorien om det lille land med den veluddannede arbejdsstyrke imidlertid blevet overhalet indenom af den globale virkelighed. Af direktør Lars Andersen og kommunikationschef Janus Breck, AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd // politiko@berlingske.dk

UDDANNELSE: Tal fra OECD viser, at Danmark langt fra er i førertrøjen, når man sætter befolkningens uddannelsesniveau i forhold til niveauet i de lande, som vi normalt sammenligner os med. Mens Danmark til-

bage i 2001 lå på en 9. plads i OECD i forhold til, hvor stor en andel af befolkningen der har gennemført en ungdomsuddannelse, var vi i 2008, faldet ned på en 15. plads. Det betyder, at der i tidligere østlande som Tjekkiet, Polen og Ungarn faktisk har været en større andel, der har gennemført en ungdomsuddannelse, end der er i Danmark. Et billede som genfindes, når vi sammenligner os med vores nordiske naboer. Både i Sverige, Norge og Finland gennemfører en større andel af de unge således en ungdomsuddannelse. Mange har formentlig den formodning, at uddannelsesniveauet i et land som Danmark automatisk stiger markant år for år, når nye årgange kommer ind på arbejdsmarkedet. Problemet er blot, at dette faktisk i mindre og mindre udstrækning har været tilfældet. Som det er vist i andet steds på opslaget, er væksten i befolkningens uddannelsesniveau nemlig aftaget betydeligt siden 1980’erne og 1990’erne. Mens befolkningens uddannelsesniveau i gennemsnit steg med omkring 0,6 procent om året i 1980’erne og 1990’erne, har den gennemsnitlige vækst kun været ca. 0,4 procent om året i perioden 2000-2010. Samtidig er det værd at bemærke, at væksten i befolkningens uddannelsesniveau har været aftagende siden starten af 00’erne. Udviklingen afspejler, hvad også OECD’s tal dokumenterer: At stigningen i de unges uddannelsesniveau i en årrække er gået i stå. De nye årgange af unge, der er kom-

!E-Rådet & EPOS {{ AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundspolitisk analyseinstitut hovedsagelig finansieret af fagbevægelsen.

Cepos

{{ Cepos, Center for Politisk Studier, er en uafhængig, borgerlig-liberal tænketank finansieret ved private bidrag fra virksomheder og enkeltpersoner.

met ind på arbejdsmarkedet, har simpelthen ikke været meget bedre uddannet end de tidligere – som man ellers burde forvente. Det har betydet, at der siden begyndelsen af dette årtusinde er blevet stadig mindre forskel mellem uddannelsesniveauet hos de ældre generationer, der forlader arbejdsmarkedet, og det uddannelsesniveau, som de nye generationer har. De unge, der i dag træder ind på arbejdsmarkedet, er ikke nødvendigvis dårligere uddannet end de generationer, der forlader arbejdsmarkedet. De er bare heller ikke markant bedre uddannet – og det er et alvorligt problem, fordi befolkningens uddannelsesniveau dermed ikke stiger nok.

Overskud af ufaglærte Kigger vi fremad i de kommende år, ser

uddannelsesniveauet med fastholdelse af det nuværende uddannelsesmønster for befolkningen ud til igen at stige, men desværre langt fra den vækst, vi så i 1980’erne og 1990’erne. Sker der ikke noget med befolkningens uddannelsesniveau, der rykker på dette mønster, er udfordringen, at udbuddet af uddannet arbejdskraft ikke vil kunne følge med den forventede efterspørgsel. Det vil med tiden skade vores velstandsudvikling gen-nem en lavere produktivitetsvækst, men også gennem en lavere erhvervsdeltagelse. Som AE’s nyeste kortlægning af fremtidens arbejdsmarked har vist, falder virksomhedernes efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft i de kommende 10 år med mere end 210.000 personer, mens behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft omvendt stiger med næsten 300.000 personer i samme periode. Det betyder, at der i 2020 kommer til at mangle tusindvis af veluddannede danskere, mens næsten lige så mange ufaglærte vil være i »overskud«. Det er alarmerende tal, der kalder på, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau løftes markant, hvis det skal stå mål med de krav, der gør sig gældende på fremtidens arbejdsmarked.

Frafald på uddannelser Desværre er virkeligheden i Danmark fortsat, at en femtedel af en ungdomsårgang stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. I starten af 2010 var der således flere end 200.000 af de 16-29-åri-

Faldet i uddannelsesniveauet betyder ikke, at unge i dag er dårligere uddannet end den ældre generation. Men de er heller ikke markant bedre uddannet, som det hidtil har været tilfældet.Foto: Steffen Ortmann.

ge, som kun havde en grundskoleuddannelse og godt 78.000 unge, der alene havde gennemført en gymnasial uddannelse. Samtidig er der fortsat alvorlige problemer med frafaldet på uddannelserne. Kun

Uddannelse er ingen mirakelkur // politiko@berlingske.dk

UDDANNELSE: Et højere uddannelsesniveau vil gavne vækst og beskæftigelse. Men AE peger ikke på forslag til, hvordan dette skal opnås. Der har siden begyndelsen af 1990’erne været bred politisk enighed om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal opnå en kompetencegivende uddannelse. Siden 1996 er uddannelsessystemet blevet tilført ekstra 40 mia. kr. målt i 2010-priser. I samme periode har andelen, der ikke får en ungdomsuddannelse ligget omkring 16-18 procent uden nogen klar faldende trend. Danmark er det land i OECD, som i forhold til BNP bruger flest penge på uddannelse. Kommuner, der bruger flere ressourcer pr. folkeskoleelev, opnår ikke bedre undervisningsresulta-

ter, og OECD finder ingen sammenhæng mellem øgede udgifter og bedre undervisningsresultater. Flere penge synes altså ikke at kunne gøre det. I stedet bør fokus bl.a. ligge på at motivere unge til at tage en uddannelse. SRSF-regeringen bør således udvide Nyrup-regeringens ungeindsats, som blandt andet halverede dagpengesatsen for unge under 25 år for at gøre uddannelse mere attraktivt end passiv forsørgelse. Den lavere dagpengesats bør udvides til også at gælde unge mellem 25 og 30 år. Endvidere bør SRSF reducere kontanthjælpssatsen for unge.

Sænk marginalskatten Undersøgelser fra bl.a. OECD og SFI har påvist, at forventningen om en højere indkomst i fremtiden har væsentlig indflydelse på unges uddannelsesvalg. En reduktion af den høje

danske marginalskat vil derfor øge tilskyndelsen til at uddanne sig. På kort sigt giver øget uddannelse højere udgifter og trækker unge ud af arbejdsstyrken, mens gevinsten først kommer på langt sigt. Derfor giver øget uddannelse af unge først en samlet gevinst for BNP og statskassen efter 2040. Desuden er vækstperspektiverne ikke imponerende. En (næppe realistisk) fuld opnåelse af 95-procent målsætningen inden 2015 vil (med god vilje) kunne øge velstanden med 6,2 mia. kr. VK’s efterlønsreform giver en BNP-gevinst på 47 mia. kr. – altså mere end 7½ gange mere. En BNP-vækst på 2 procent årligt kræver 38,7 mia. kr. i øget BNP – og vel at mærke hvert år. De 6,2 mia. kr. fra uddannelse er en engangsgevinst. Øget uddannelse er således ikke en mirakelkur, som kan stå alene, hvis Danmark skal opnå hæderlige vækstrater frem mod 2020. B

LIVBJERGGÅRD Liv

HH Kilder: Sammenhængen mellem kommuners udgifter til skoledrift og skolens undervisningsresultater, Cepos arbejdspapir nr. 2 (Geert Laier Christensen, 2009) OECD – Society at a Glance 2011, figure SS5.3 Investment in Human Capital through Upper Secondary and Tertiary Education (Blöndal et. al. 2002) Rationality and society. Economic and Social Returns To Educational Choices: Extending the Utility Function (Mads Meier Jaeger, 2007) Præmien ved uddannelse i Danmark, Cepos notat 11/03/2009 Ny undersøgelse: Øget uddannelse svækker beskæftigelse, velstand og de offentlige finanser frem mod 2020 – positive effekter fra 2040, CEPOS notat (Mads Lundby Hansen, Juli 2010) Store gevinster ved uddannelse af unge, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (Oktober 2011).

Hos Vestjylland Forsikring ved vi, hvor krævende det er at drive egen virksomhed. Derfor gør vi alt for at gøre forsikring så let for dig som muligt. På den måde kan du koncentrere dig om din forretning – så skal vi nok tage os af dine forsikringer.

løser din opgave!

Jord-/gravearbejde • Støbning •• Jord-/gravearbejde • Støbning • Brolægning •• Spuling • Slamsugning • Græssåning Brolægning • Kloak m.v.

Ring blot til Karl Iver år

ør

DØGNVAGT:

r re

2021 0109

normerede tid. Det betydelige frafald har vidtrækkende konsekvenser, fordi det ikke at have fået en ungdomsuddannelse som 25-årig indebærer, at chancerne for at opnå en uddannelse ud over grundskolen er

Selvfølgelig ved du alt om at drive virksomhed, men hvor meget ved du om at forsikre den?

Gevinst. På kort sigt giver uddannelse øgede udgifter. Gevinsten ved efterlønsreformen er større. Af Martin Ågerup, direktør i Cepos

omtrent hver tredje ung afslutter deres erhvervsuddannelse på normeret tid, og kun lidt over halvdelen af de unge, som begynder på en erhvervsuddannelse, afslutter deres uddannelse mindst tre år efter den

små. Forlader de unge først uddannelsessystemet, vender en stor del af dem aldrig tilbage igen. Diskussionen om et øget arbejdsudbud i de kommende år har en stærk tendens til udelukkende at fokusere på manglen på hænder på fremtidens arbejdsmarked, dvs. størrelsen af arbejdsstyrken. Det er imidlertid ikke kun arbejdsstyrkens størrelse, der har betydning for vækst og velstand i de kommende årtier. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau har altafgørende betydning. Det er ikke kun hænder, men også hoveder, der kommer til at mangle på arbejdsmarkedet. Manglen på arbejdskraft i de kommende år er nemlig koncentreret om manglen på uddannet arbejdskraft. Derfor er det også særdeles velkomment, at den nye regering lægger op til en reform af uddannelsessystemet, der hæver overliggeren i forhold til at give flere unge en videregående uddannelse, men samtidig også lægger vægt på, at langt flere unge skal gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse. Dette projekt skal simpelthen lykkes, hvis vi vil udvikle vores velstand og velfærd Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv. Vækst og velstand skal skabes gennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen. Vi har ikke råd til, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau står i stampe i endnu et årti.

LIVBJERGGÅRD ENTREPRENØRFORRETNING v/ Karl Iver Jensen Vinderupvej 11 • 7560 Hjerm 9744 1623 • Mobil 2021 0109 • Fax 9744 2083

-e

s er k ik

s jd

Kontakt os på tlf. 96 94 96 94 eller læs mere på vestjylland.dk r tn

er Det handler om nærværdi Vestjylland Forsikring er et regionalt forankret forsikringsselskab, og derfor tæt på dig og dine værdier. Selskabet er kundeejet, hvilket betyder, at du som kunde er med til at eje os. Vi er selektive i forhold til, hvem vi forsikrer. Det sikrer dig kvalitetsforsikringer til konkurrencedygtige priser. År efter år. Det er det, vi forstår ved nærværdi. Og det er vores forsikring til dig.

...det handler om nærværdi

ErhvervsMagasinet

24 / Tirsdag 8. november 2011

Tirsdag 8. november 2011 / 25

Henrik og kampen med den indre vagabond Jobtilbud. Da Henrik G. Jacobsen fra Struer blev ringet op af en headhunter, måtte han tage sin tilværelse op til overvejelse. Men tilbuddet kom på det helt rigtige tidspunkt. Af Fakri Aldin Koleilat fako@bergske.dk

Struer: Pludselig var han blevet Kina-ekspert nærmest overnight, da han som jurist hos LEGO formåede at vinde den ene spektakulære sag efter den anden om kinesiske kopiprodukter. Siden fulgte seks år som selvstændig såkaldt IPR Solution Provider og mellem 30 og 35 rejser til Kina enten undercover til store messer eller for at følge forskellige sager for sine klienter. Næste skridt var at udvide forretningen og gøre den international, men forhandlingerne med potentielle samarbejdspartnere endte med at trække så meget ud, at Henrik G. Jacobsen ikke var svær at lokke, da telefonen ringede midt i det hele på en ellers helt almindelig fredag. I den anden ende af røret præsenterede en mand sig som headhunter, og budskabet var, at han havde en »fandens spændende stilling« i Odense, og at han var blevet anbefalet at tage en snak med Henrik. »På det tidspunkt var mit mindset indstillet på, at jeg egentlig godt kunne tænke mig at prøve noget nyt,« siger Henrik G. Jacobsen. »Og hvis man så er af en nysgerrig natur, så siger man: »Jamen så lad os da mødes.«

Et overraskende møde Siden 1983 har den uddannede jurist boet i Struer on and off. En rastløs tilværelse i først Spentrup ved Randers med afstikkere til Holstebro, Thy, Sønderjylland og 10 år i Århus har altid ført ham tilbage til Struer, og undervejs har han gennem seks år pendlet til Billund og derudover løst en mission som EU-diplomat i det krigshærgede Bosnien. Selv om LEGO er en familievenlig virksomhed, havde Henrik G. Jacobsen et job med et stort ansvar, som krævede mange timer af ham. »Jeg så kun mine børn i weekenden, fordi jeg tog af sted, før de var stået op og først kom hjem, da de var blevet puttet, og efter seks år besluttede jeg mig for, at det havde for store omkostninger,« fortæller juristen, der desuden var begyndt at mærke arbejdsbyrden som fysiske stresstegn. »Og jeg kunne pludselig huske en lille 12-årig Henrik, der svor, at jeg aldrig ville leve mit liv som min far, som var selvstændig. Men så opdagede jeg, at jeg som lønslave havde tillagt mig en arbejdsstil fuldstændig ligesom ham, og så tænkte jeg: »Det skal bare være løgn,« siger Henrik G. Jacobsen om de indledende manøvrer til et mere familievenligt liv som selvstændig. »Dengang var Struer egentlig bare et sted, hvor jeg kom hjem om fredagen, og så lukkede vi os ellers inde eller gik i haven resten af weekenden, hvorefter jeg så tog på arbejde i Billund om mandagen igen,« fortæller han. »Men så begyndte jeg at engagere mig i byen, og det viste sig at være et overraskende positivt møde med en spændende lille by,« siger Henrik G. Jacobsen, som, da headhunteren ringede, sad i forskellige bestyrelser, og

desuden er involveret i tre andre lokale virksomheder. Bestyrelsesposterne er nu alle blevet opsagt for ganske nylig.

Plug and play I lang tid var Henrik G. Jacobsen i tvivl om, hvad han skulle bruge sit liv til, så han blev nødt til at bruge udelukkelsesmetoden. Han var droppet ud af 1.g på gymnasiet, fordi han »ikke kunne tåle græske gulvvaser,« blev ansat som piccolo på B&O indtil sit fyldte 18. år, og efter en Hf-eksamen endte han i militæret, hvor han var i 17 år og endte som kaptajn. Efter endnu en afstikker til B&O begyndte han på jurastudiet, hvor han terpede paragraffer samtidig med, at han dels arbejdede som officer og dels som nattevagt på Århus Flydedok for at kradse penge ind til den lille børnefamilie. Som nyuddannet jurist snurrede livets karrusel endnu en gang familien en tur til Struer som virksomhedsjurist hos B&O, men efter et par år endte Henrik med at søge til LEGO-koncernen i Billund. »Og det viste sig faktisk, da jeg kom til LEGO, at den lidt skæve tilgang, jeg havde fået til tingene undervejs, som dels efterretningsofficer og dels som jurist med at være formalist og tænke fremsynet og strategisk – at de ting rent faktisk blev til en fordel, når man arbejder med bekæmpelse af kopiprodukter. For lige pludselig var det også undercover- og efterretningsvirksomhed, man skulle ud og bedrive,« fortæller han. Efter LEGO-tiden besluttede Henrik G. Jacobsen sig for, at han ville have et privatliv. »Jeg har aldrig haft hobbyer eller noget som helst. Jeg har altid bare arbejdet. Så en del af det at gå ud og blive selvstændig var også for at kræve mit liv tilbage,« siger han. En del af det nye liv i Struer blev blandt andet en rolle som leadguitarist og musikdirektør i to små rockbands. »Min kone er en betænksom sjæl, og hun kunne huske, at jeg som 20-årig havde sat min husmandsguitar til side og meddelt, at det ikke ville blive til mere, før der kom strøm på. Og dengang var vi fattige som kirkerotter, så der kom ikke strøm på. Men så for fem år siden lå der en Stratocaster under juletræet med forstærker, og så tænkte jeg: »Det her må jeg tage seriøst,« siger Henrik G. Jacobsen. Det var ikke en ambition fra starten, at de to bands skulle ud og spille live, men som Henrik G. Jacobsen forklarer det, var der »to unge brølende løver på omkring de 30, som gerne ville ud og luftes lidt.« »Der er ingen tvivl om, at det var med en klump i halsen, at det nu er stoppet, for det har været tre-fire rigtig gode år, og det har været fantastisk befriende at udleve en drøm, jeg har haft siden jeg første gang hørte Slade i starten af 70’erne,« siger han om det svære i at give afkald på noget, når en jobmulighed i en anden by melder sig på banen.

Plads til hjertebarnet Hvordan, headhunteren havde fået nys om Henrik G. Jacobsen, har han aldrig rigtig fundet ud af. »Jeg undrede mig faktisk lidt over det, og det tror jeg også er fordi, jeg er opvokset på de her kanter. For vi er jo opdraget til at være ydmyge og til at gå lidt stille med dørene,« siger han. »Og det har jeg også selv i blodet, men jeg var egentlig ikke lige så overrasket over det her, som jeg var, da EU-kommissionen sagde, at de skulle til at undervise europæiske virksomheder i, hvordan de skulle agere i Kina, og at de gerne ville have mig til det. Der er åbenbart nogen, der har spottet, at jeg har en ret utraditionel og operationel tilgang til det juridiske håndværk, men det handler nok også om, at jeg i min tid hos LEGO vandt nogle sa-

ger i Kina, der helt uventet gav mig en ufatteligt bred mediemæssig profil,« forklarer Henrik G. Jacobsen. »Dybest set er jeg jo bare en bondetamp, som har fået nogle juridiske instrumenter. Det skal man forholde sig ydmygt til, og jeg har valgt at være hudløst ærlig overfor min nye arbejdsgiver i den forstand, at jeg jo ikke kun skal arbejde med mit specialeområde, som jeg har dyrket de sidste 12-14 år. Jeg skal arbejde med hele juraen og med virksomhedsstrategi, og der har jeg oplyst dem om, at der er nogle ting, jeg altså er bedre til end andre,« smiler han. »Jeg er ikke ham, der sætter sig og kigger på Købeloven og finder ud af, om en sætning kan bøjes på en bestemt måde. Jeg bliver mere ham, der tager charge og siger: »Den risiko tror jeg godt, vi tør tage«. Det, jeg er bedst til, er jo i stort omfang risikoprofilering,« siger Henrik G. Jacobsen. Det er virksomheden Falck-Schmidt Defence Systems fra den danske våbenindustri, der efter nogle måneder med forskellige jurister til samtale via en headhunter fik besøg af den nysgerrige jurist fra Struer. Og headhunteren kunne ved den første samtale med Henrik præsentere ham for et sekssider langt stillingsopslag, der var meget ulig dem, han ellers kender fra DJØF-bladet. »Der har nærmest aldrig været opslåede stillinger, der umiddelbart har passet på mig. Men den her virksomhed er kreativ, og de vægter humor og mod, og det er noget, der tiltaler mig samtidig med, at det kamouflagefarvede produktområde ligger lidt i blodet i og med, at jeg er gammel artillerist, og min bedstefar var artilleriobservatør,« siger Henrik G. Jacobsen, der i sin nye kontrakt har fået mulighed for at drive virksomheden The IPR Company videre i en periode på halvandet år. »Men firmaet er heldigvis ikke et afsluttet kapitel. Det er et hjertebarn for mig; jeg har selv stiftet det og fundet på konceptet, og jeg har dybest set ingen konkurrenter. Så nu må vi se, om det ender med at fortsætte, eller om det bliver afviklet,« siger han.

Hør, det pusler Selv om Henrik G. Jacobsen brænder for risikoprofilering, er der stadig iboende modsætninger i hans egen natur. »Altså, sådan en fyr som mig med den baggrund, jeg har, som formalist og kvart-tysker og relativt konservativt struktureret tænkende, vil jo helst have svar på alting på forhånd, så jeg kan sidde og pusle mit puslespil færdigt,« siger han. »Men her har jeg bare måttet acceptere, at der er nogle spillebrikker, der ikke er faldet ned på pladen endnu, og derfor ikke kan spilles,« siger han om de løse ender, inden destinationen går mod Odense. »Jeg er selv involveret i fire virksomheder, og min kone er også selvstændig med egen butik. Derudover har vi en hjemmeboende datter, som sandsynligvis bliver tilbage i Struer og gør sit gymnasium færdigt. Og det er klart, at det påvirker da én voldsomt at lade så væsentlige ting svæve lidt i vindene, men der må man bare affinde sig med, at tiden forhåbentligt nok skal gøre, at brikkerne falder på plads. Det er nok sådan noget, man lærer at tro på, når man bliver ældre,« smiler han. »På det punkt er jeg en blåøjet optimist, som altid regner med, at tingene nok skal gå. Men udover, at jeg helst vil vide, hvad jeg kan forvente på forhånd, er jeg samtidig også en thrillseeker,« fortæller Henrik G. Jacobsen. »Da jeg var i Bosnien, var det egoistisk set den fedeste periode i hele mit liv. Så kan man komme rendende med børnefødsler og alt det andet, men dét der - Det var fandeme spændende. Og adrenalinen pumpede hver eneste dag, og indimellem blev vi evakueret ud af den serbiske republik, og vi blev beskudt af snigskytter. Og det er nok den der kildrende for-

nemmelse, jeg stadig søger i mit liv,« siger han. »Nu har jeg prøvet at være konsulent i seks år. Det kapitel er ikke lukket, men det er afprøvet. Og nu skal der noget nyt på, og heldigvis er jeg ikke ældre, end at det stadig ser ud til, at jeg kan få lov til at udvikle mig,« siger han og understreger samtidig, at det er vigtigt for ham at have familiens opbakning.

Luft til familien Før Henrik og hans kone fik børn, var de bedste ferier dem, hvor de pakkede bilen og slog, om de skulle dreje til højre eller venstre, når de kom til et T-kryds. »Så kommer der jo sådan noget som omsorg for familien og børn ind i det, og så laver man ikke så mange svinkeærinder som før. Men nu har vi store børn, så vi har fået den fulde frihed tilbage, og så må vi se, hvad der kommer ud af. Det er en fælles holdning, at der godt må ske

noget nyt indimellem. At man kan opleve en ny by eller et nyt land eller et nyt job, eller hvad det nu måtte være,« siger Henrik G. Jacobsen. »Min kone ved også godt, at jeg har en indre vagabond, der indimellem bliver nødt til at komme ud. Det er noget, jeg har i blodet, og jeg kan se, at min far også havde det. Det er derfor, jeg har boet over hele Jylland som barn,« siger Henrik G. Jacobsen, som forklarer, at han har svært ved at motivere sig selv til at blive siddende i et job, hvis det ikke længere formår at udfordre ham.

Jeg kunne pludseligt huske en lille 12-årig Henrik, der svor, at jeg aldrig ville leve mit liv som min far, som var selvstændig. Men så opdagede jeg, at jeg som lønslave havde tillagt mig en arbejdsstil fuldstændigt ligesom ham, og så tænkte jeg: Har kun et liv »Det skal bare være løgn. »Man har kun et liv, og jeg lever og ånder fag-

Henrik G. Jacobsen, jurist.

ligt set for at føle, at jeg gør nytte på en eller anden måde. Jeg er generelt set meget loyal overfor arbejdsgivere, men når jeg møder den samme problemstilling to gange, så begynder den at kede mig, og så begynder den indre va-

gabond igen at røre på sig,« siger Henrik G. Jacobsen. Ifølge ham har beslutningsprocessen i forbindelse med det nye jobtilbud også handlet om, hvorvidt datteren var klar til at flytte hjemmefra. Eller måske i virkeligheden om hendes far var klar til at give slip på hende. »Skulle vi tvinge hende til at tage med kicking and screaming, eller skulle vi lade hende få den luft, som jeg rent faktisk også selv fik, da jeg flyttede hjemmefra som 17-årig? Det har vi taget nogle fornuftige og rationelle beslutninger om i samråd med vores datter, og det var faktisk ikke så svært, som man kunne have frygtet. Med ærlighed kommer man jo langt, og hun er velkommen til at tage med, og vi skal også nok finansiere hende, hvis hun vælger at blive,« fortæller Henrik G. Jacobsen, der efterhånden er blevet opmærksom på, at livet kun er på lånt tid.

Henrik G. Jakobsen har et specielt forhold til Struer Havn, hvor faderen drev et bådværft, og hvor moderen er vokset op. Det var også her, han røg sin første rebelske cigaret. Foto: Fakri Koleilat.

»I vores senere år er vi begyndt at jage mere livskvalitet. Efter min kone var igennem et meget alvorligt sygdomsforløb for 14 år siden, og de fleste af vores forældre er faldet væk, har vi fået et andet syn på livskvalitet, og hvordan det nødvendigvis må og skal prioriteres,« siger han. »Dybest set er livsfilosofien, at vi er nødt til at prøve det, vi har lyst til. Og det kan aldrig blive helt spildt, så længe det er sjovt og udfordrende undervejs.«

ErhvervsMagasinet 26 / Tirsdag 8. november 2011

De pakker busser ind Energirådgivning

•

Projektforslag

• Tilskud til energibesparelser Skafti Halldórsson

• Solenergi • Overskudsvarme • Elbesparelser

Skiltefirma. Sign1 har specialiseret sig i at pakke biler og busser ind i reklamefolie – og kan som de eneste 3M-foliemontører i Vestjylland give garanti på arbejdet Af Jette Sørensen ringkoebing@bergske.dk

SKJORTESERVICE VED 10 STK.........

250,-

Deres tøjplejecenter

Herningvej 73, Holstebro Telefon 97 42 52 89

Professionel økologisk textilpleje

HUSK - det er billigere at vedligeholde end forny

Skilte: Intet er for småt og intet for stort til at pakke ind i folie hos skiltefirmaet Sign1 i Ringkøbing. Sign1 er for nylig blevet autoriserede 3M-foliemontører, som de eneste i Vestjylland. »Det betyder, at vi kan give kunden en garanti på både folien og på vores arbejde, fordi vi har været på kurser og lært, hvordan vi bruger og opbevarer folien optimalt«, forklarer Dennis Christiansen, der sammen med Rasmus Høgh ejer Sign1. Der er kun fire-fem virksomheder i Danmark, der er autoriserede 3M-foliemontører. Da Vestas den 1. oktober inviterede

medarbejderne til fest, skulle 7500 personer transporteres til og fra Messecenter Herning – og en del i busser, der selvfølgelig skulle have Vestas-logo på siderne. »Det var en stor opgave at pakke de fire busser fra forskellige busselskaber ind. Der skulle bruges meget materiale og det krævede mange timer. Men vi har prøvet det mange gange, så det kræver bare en god planlægning«, siger Dennis Christiansen. De tre busser er »pakket ud« igen, men den fjerde kører stadig med Vestas-logoet på siden. Sign1 holder til i en stor hal på Hugborgvej, hvor der er plads til at køre enten en stor bus eller en lastbil ind i tørvejr. Før folien sættes på, skal hele køretøjet nemlig gøres ren og affedtes.

Folien printes og svejses På førstesalen tygger folieprinteren sig igennem et stort banner, men printerens bredde er ikke en begrænsning. »Skal banneret være større, svejser vi bare flere sammen«, fastslår Dennis Christiansen. Bannerne kan laves i forskellige materialer, alt efter om de skal klæbes op, hænge frit eller hænge på væggen. Dennis Christiansen byggede hallen på Hugborgvej i 2004 og startede i 2005 skiltefirma sammen med sin far Nis Christiansen. Samtidig begyndte Rasmus Høgh for sig selv med at sætte solfilm på bilruder.

SAMARBEJDE GIVER RESULTATER Mange virksomheder i Holstebro Kommune benytter Jobcenter Holstebro, når der skal rekrutteres nye medarbejdere. JOBCENTER HOLSTEBRO: • kan bistå virksomhederne med at udvælge egnede kandidater blandt mange kvalificerede ledige – og er det formålstjenstligt, kan Jobcenter Holstebro forestå eventuel nødvendig opkvalificering. • kan være virksomhederne behjælpelig med at fastholde sygdomsramte medarbejdere og medarbejdere, der er ramt af et handicap. • har samarbejde med mange virksomheder, der stiller job på særlige vilkår til rådighed for kandidater, som i en periode eller varigt ikke er i stand til at arbejde på normale vilkår. • har sit eget kompetencecenter, Job og Kompetencecenter Vest. Her klædes kandidaterne på til at klare konkurrencen om de ledige job. Jobcenter Holstebro er din professionelle samarbejdspartner. Kontakt jobcenter Holstebro på 96 11 38 00 og få besøg af en af vore konsulenter. Læs mere om Jobcenter Holstebro på www.holstebro.dk

” Jobcenter Holstebro er en hurtig og nem genvej til nye medarbejdere med faglige og personlige kvalifikationer der passer til virksomheden - dette gælder også når vi har brug for medabejdere med særlige kvalifikationer”. Administrerende direktør i P. Rømer Glas a/s Jens Otto Damborg

»Men vi arbejdede meget sammen og lappede over hinanden, så i november 2009 slog vi os sammen i Sign1 og jeg købte min far ud«, fortæller Dennis Christiansen. Siden da er omsætningen vokset og antallet af medarbejdere er vokset fra to til fire fuldtidsansatte. Dennis’ far er stadig tilknyttet på konsulentbasis. Sign1 monterer solfilm på mellem 300 og 400 bilers ruder årligt. Dertil kommer solfilm på butiksruder og folie på alle tænkelige overflader lige fra reklamepyloner til biler og busser.

Vil være totalleverandør Selv om solfilm og skilte fylder mest, kan Sign 1 levere alt i grafisk materiale lige fra at designe firmalogoet til at levere bannere, plakater, flyers og visitkort. Selv tekstilprint på arbejdstøjet og gravering på reklameartikler og metalskilte, kan de tilbyde. »Vi går efter at være totalleverandør, så kunden kun behøver at henvende sig et sted«, fastslår Dennis Christiansen.

Vi går efter at være totalleverandør, så kunden kun behøver at henvende sig et sted.

Dennis Christiansen, Sign1.

www.point-s.dk

Skuâ&#x20AC;&#x2122; vi ikke sĂŚtte friske vinterdĂŚk B pĂĽDdin bil? Vi kan kan ogsĂĽ ogsĂĽopbevare opvare dine sommerVi dine somdĂŚk til det forĂĽrforĂĽr igen. igen. merdĂŚk til bliver det bliver Kom forbi nuog ogfĂĽ fĂĽetetgodt godttilbud, tilforbi nu bud, der bliver om dĂŚkkene. der bliver rift omrift dĂŚkkene. Vi er byens ĂŚldste dĂŚkfirma. Vi er byens ĂŚldste dĂŚkďŹ rma. Startet i 1960 - og vi servicerer Startet i 1960 - og vi servicerer alle typer kĂ¸retĂ¸jer fra sĂŚkkealle typer kĂ¸retĂ¸jer fra sĂŚkkevogne til[produ entreprenĂ¸rmaskiner. [produkt

vogne til entreprenĂ¸rmaskiner

HOLSTEBRO

)/<77(Ć %8'&(175$/

OGSĂ&#x2026; ERHVERVSLIVETS BEDSTE BUD DERFOR SKAL DU BRUGE OS. Vi bygger vores forretning pĂĽ tillid og nĂĽr du handler med os er du sikker pĂĽ at vi holder det vi lover og levere tingene til den aftalte tid. NĂ&#x2026;R DU FLYTTER MED OS FĂ&#x2026;R DU Ĺ˘ $IWDOHU VRP KROGHU RJ HQ SULV GX NDQ UHJQH PHG KROGHU XDQVHW KYDG Ĺ˘ )O\WWHPDQGHQV )O\WWHNDVVH GHU LQGHKROGHU JUDWLV KMÂ¨OSHPLGOHU RJ YHMOHGQLQJ GHU gĂ¸r din ďŹ&#x201A;ytning effektiv Ĺ˘ $OOH GH Ĺž\WWHNDVVHU RJ UHPHGLHU GX VNDO EUXJH Ĺ&#x2DC; JUDWLV VWLOOHW WLO UÂ§GLJKHG Ĺ˘ 5Â§G RJ YHMOHGQLQJ IUD YRUHV HUIDUQH Ĺž\WWHNRQVXOHQW Ĺ˘ (UIDUQH Ĺž\WWHIRON GHU HU HIIHNWLYH RJ SDVVHU JRGW SÂ§ GLQH WLQJ

24 timers dĂ¸gnservice Vestjysk Vulkanisering Nybovej 16, Holstebro, tlf. 97 42 18 99

NĂ&#x2026;R VI FRAGTER DINE VARER FĂ&#x2026;R DU Ĺ˘ $IKHQWQLQJ DI GLQH YDUHU SÂ§ GHW WLGVSXQNW VRP SDVVHU GLJ Ĺ˘ /HYHULQJ DI GLQH YDUHU SÂ§ GHW WLGVSXQNW det passer dine kunder Ĺ˘ 'LUHNWH OHYHULQJ WLO GLQH NXQGHU Ĺ˘ ,QJHQ RPOÂ¨VQLQJ HOLSTEBRO FLYTTE- & BUDCENTRAL I/S Ĺ˘ 6LNNHU WUDQVSRUW

1<%2 %$..(

+2/67(%52

Synlig kvalitet â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ bag facaden Jakobsen & Blindkilde A/S TĂ¸mrerfirma udfĂ¸rer tĂ¸mrer- og snedkerarbejde for private og erhverv over hele landet. Vi er 20 engagerede og kompetente medarbejdere med gennemgribende erfaring i sĂĽvel store som smĂĽ byggeopgaver af hĂ¸j hĂĽndvĂŚrksmĂŚssig kvalitet indenfor:

Vort ekspertiseomrĂĽde er energiâ&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘ â&#x20AC;˘

Industribyggeri Erhvervs- og kontorbyggeri Landbrug Privat

besparende facaderenovering. â&#x20AC;&#x201C; Som her ved SĂ¸nderbo pĂĽ Den RĂ¸de Plads i Holstebro...

2036 Proff-Art

Vi kan i samarbejde med vort sĂ¸sterselskab Jakobsen & Blindkilde A/S EntreprenĂ¸rfirma ogsĂĽ tilbyde at realisere byggetanker hele vejen fra projektering over jord og til rent bord.

Vi gĂ¸r det vi siger! Drejervej 28 - 7490 Aulum Telefon 98 40 70 00 - Fax 97 48 74 92 tomrer@jakobsen-blindkilde.dk www.jakobsen-blindkilde-tomrer.dk