Færgesekretariatet Medlemsblad Ø-Færgerne November 2019

NOVEMBER 2019

Ø-færgerne skal være eldrevne

NYE MEDLEMSTILBUD: Arbejdstøj og redningslejdere

Poetisk klumme: Livet med en færge

Arbejdsmiljø: Be a Buddy – not a Bully

TEMA:

Venø, vores vestligste færge

Ø-FÆRGERNE

Formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer:

FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

STYREGRUPPEN: Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, direktør Michel van der Linden, Kalundborg, overfartsleder Søren Adsersen, Struer, vej- og ejendomschef Kim T. Jensen, Norddjurs, centerchef Flemming Kortsen, Slagelse, og overfartsleder Max Møller Christensen, Lolland.

• Færgesekretariatet har kontor i Ærøskøbing.

• Hver femte danske kommune er med i Færgesekretariatet.

• Færgesekretariatet omfatter de 18 danske kommuner, som har ø-færger og får andel i de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etableret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er finansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet.

• F ærgesekretariatets hovedformål er at fremme driftsoptimering og et løbende kommunalt samarbejde på færgeområdet.

(Egholm)

(Fur)

Anholt

(Anholt)

(Venø)

Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen Rhodes og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen.

(Endelave) (Tunø)

(Hjarnø) (Sejerø, Nekselø)

(Baagø) (Aarø)

(Orø)

(Agersø, Omø)

(Avernakø, Lyø, Bjørnø) (Drejø, Skarø, Hjortø)

(Barsø)

(Strynø) (Birkholm) (Askø, Femø, Fejø)

SEKRETARIATSLEDER og ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:

Jan Fritz Hansen Tlf.: 29 16 22 07 jfh@faergesekr.dk

REDAKTION OG FOTOS:

LAYOUT og ILLUSTRATIONER:

Tekster/redaktion/fotos: Lise Mortensen, Tlf.: 40274958 lise@mortensen.mail.dk Fotografer: carstenlundager.dk m.fl.

Forside: Venøfærgen.

Foto: Lise Mortensen

Camilla Thyrring Ludvigsen TRYK: Jørn Thomsen/Elbo A/S OPLAG: 1000 stk

www.faergesekr.dk

Det er vores håb, at Folketinget og regeringen vil assistere med gode rammevilkår, som kan hjælpe os med at komme i mål med både nødvendige nyinvesteringer samt de bedst mulige grønne løsninger.

KOMMUNALE FÆRGER I KLIMAPERSPEKTIV I dag er hovedparten af de indenlandske kommunale færger mere end 20 år gamle, og det må forventes, at en del færger i dette segment vil skulle udskiftes inden for de næste 5-10 år. I forhold til fremadrettet at anvende mere miljø- og klimavenlige driftsformer påkalder eldrift sig umiddelbart størst interesse på vores oftest relativt korte overfarter.

Et vigtigt punkt i denne sammenhæng er, om vi kan få nogle velafprøvede koncepter og driftssikre færger. Kan man samtidig producere mere i serier, opnår vi ikke blot billigere færger, men også stordriftsfordele i forhold til underleverandørerne etc.

Samtidig er det naturligvis vigtigt, at der findes gode løsninger på at sælge de gamle færger.

Nye færger er altid en kapitalkrævende investering, og Færgesekretariatet har derfor set på mulighederne for at opnå stordrifts-

fordele ved eksempelvis et offentlig-privat samarbejde (OPP-samarbejde) mellem de kommunale overfarter og udbyderne af nye færger, herunder søge at aktivere pensionskassemidler til disse langsigtede infrastrukturinvesteringer.

Sådanne samarbejder mellem kommunerne og private kan tage mange former, men den mest oplagte er vel, at kommunen fortsat står for den daglige drift og betjening af øerne, og at man så “leaser” færgen for en periode. Derved undgår kommunen og overfarten hver gang at skulle starte forfra med bygning af en enkeltstående færge med alt, hvad det bringer af udfordringer og omkostninger. I stedet bestiller man et gennemprøvet koncept, får adgang til den nyeste teknologi og kan høste stordriftsfordelene – samtidig med, at færgerne løbende kan tilpasses nye tilgængelige teknologier.

Færgesekretariatet har netop i et samarbejde med bl.a. Dansk Metal afholdt et seminar herom med interesserede borgmestre. Der var stor interesse for konceptet, der selvsagt alene skal ses som et tilbud til de kommuner, som overvejer kontrahering af ny tonnage.

Det er vores håb, at Folketinget og regeringen vil assistere med gode rammevilkår, som kan hjælpe os med at komme i mål med både nødvendige nyinvesteringer samt de bedst mulige grønne løsninger.

Det vil være ærgerligt at bruge midler på mindre tilpasninger, der kan komme til at udhule de større kvantespring.

En mere klimaoptimeret færgedrift er et godt bidrag til CO2-reduktionen. õ

Michel van der Linden Formand for Færgesekretariatets Styregruppe

FÆRGESTAFETTEN

ETTEN

STAF ÆRGE

F

Udsigt til flere el-færger til de danske øer Står det til den nye formand for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), vil fremtidens ø-færger være eldrevne og ikke sejle på diesel som i dag. Landevejsprincippet – som handler om en økonomisk ligestilling af transport hen over vand, med transport hen over land – kan også se frem til et yderligere løft, men det bliver ikke lige med det samme.

TEKST: MARTIN UHLENFELDT · FOTO: CARSTEN LUNDAGER

D

et er et grundlæggende ønske om, at der skal være lige muligheder for alle – uanset hvor i landet man bor – der er drivkraften bag Karina Lorentzen Dehnhardts virke som formand for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

- Jeg har et pejlemærke, der rammer alle andre ind, og det er at skabe lige muligheder for alle. Det er ikke sikkert, vi nogensinde kommer der hen, hvor der vil være fuldstændig lige muligheder, uanset om man bor på en ø eller i en by, men jeg synes, at det er det mål, der skal drive alle de ting, vi gør, siger Karina Lorentzen Dehnhardt: - Det handler bl.a. om lige adgang til at få et job, om lige adgang til lån og finansiering – det er bare rigtig meget vanskeligere på øerne end i byerne, og det 4 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

handler ikke mindst om lige adgang til at transportere sig; her er færgerne er øernes livsnerve.

Er det din retfærdighedssans, der gør, at du synes, der skal være lighed, eller er det, fordi du mener, at det er det, der skal til, for at holde liv i øerne?

- Det er en kombination af begge dele.

Jeg tror, det betyder noget for muligheden for at holde liv i øerne. Hvis man har svært ved at have et job, fordi man skal pendle til fastlandet – så er færgen jo helt afgørende. Hvis man ikke kan få omsat sit hus, så skaber det en kæmpestor utryghed. For mig som SF’er ligger der en klar politisk dagsorden her, og den dagsorden er vi også optaget af som udvalg.

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, som bl.a. har de danske ø-færger under sine vinger, tæller 29 medlemmer og afspejler, som alle andre folketingsud-

valg, Folketingets generelle politiske sammensætning. Udvalget sammensættes på ny efter hvert folketingsvalg. Karina Lorentzen Dehnhardt har stået i spidsen for udvalget siden valget i sommer.

- Jeg er valgt i et område, hvor det, vi arbejder med i Udvalg for Landdistrikter og Øer, spiller en vigtig rolle. Der er nogle særlige problemstillinger knyttet til øer og landdistrikter, som vi skal være opmærksomme på. Det er jo mere tyndtbefolkede områder, og man kan godt komme til at stå i en situation, hvor de store byer majoriserer landdistrikterne, og det, synes jeg, ikke er en hensigtsmæssig situation.

Hvad vil du helt konkret gøre for at fremme øerne?

- Jeg tror, det er vigtigt at holde fokus på Landevejsprincippet. Nu er der ad flere gange sket nogle forbedringer, der er lavet en fire-fem aftaler, som bygger ovenpå

FÆRGESTAFETTEN

.. man er gradvist blevet mere og mere opmærksom på problemstillingerne omkring landdistrikterne – og dermed også øerne. Det er bestemt et hot politisk tema. hinanden. Jeg tror, det er vigtigt, at vi arbejder videre med det princip.

Så du mener ikke, at man er kommet i mål endnu?

- Nej, det er man jo ikke, fordi der stadigvæk er en høj egenbetaling.

Hvad vil du gøre for at komme helt i mål med Landevejsprincippet?

- Der er bred politisk enighed om Landevejsprincippet, og jeg synes også, at vi er kommet et fint stykke ad vejen. Hvad det næste skridt bliver, ved jeg ikke på nuværende tidspunkt. Jeg tror, det ærlige svar er, at der nu er kommet en ny regering, og at der er stort pres på rigtig mange ting – så det er måske ikke realistisk, at vi får taget det næste skridt her i det første regeringsår, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Nu er det jo Astrid Krag, der som indenrigsminister, sammen med finansministeren, sidder på pengekassen. Har du er godt forhold til hende?

- Jeg kender ministeren ret godt, vi var jo i samme parti engang. Vi har ikke drøftet færger endnu, men det varer ikke længe, inden ministeren skal over i udvalget og fortælle om, hvad hendes planer

på området er. Og her vil det være meget naturligt at tage både Landsvejsprincippet og el-færger op.

Karina Lorentzen Dehnhardt Hvis det nu var dig, der bestemte, og du kun havde et begrænset beløb til rådighed – ville du så bruge pengene på at gennemføre Landevejsprincippet for de største øer, de mellemste øer eller de mindste øer?

- Jeg tænker, at det nok er de mindste øer, der har de største udfordringer, der, hvor man er mest truet på sin eksistens.

Derfor ville det nok give bedst mening at starte med de mest udsatte øer. Jeg ved godt, at al økonomisk teori vil sige, at man skal starte med at plukke de lavest hængende frugter, men de store øer er jo i forvejen lidt bedre stillet med afgange og så videre.

En anden vigtig dagsorden for Karina Lorentzen Dehnhardt og SF er indførelse af eldrevne færger til de danske øer.

El-færgerne er en del af partiets grønne dagsorden og målet om en nedbringelse af CO2-udslippet med 70 procent i 2030.

- Vi bliver nødt til at kigge på alle områder, hvis vi skal nå i mål med vores klimamål. En 70 procents reduktion af CO2-udslippet er meget, meget ambitiøst, og det betyder, at alle sektorer kommer

Blev første gang valgt til Folketinget for SF i 2007 og sad frem til valget i sommeren 2015.

Fra 2012 var hun formand for Retsudvalget og i 2014 tillige gruppeformand for SF. Ved valget i år vendte hun tilbage til Folketinget, hvor hun med succes lagde billet ind på posten som formand for Udvalg for Landdistrikter og Øer.

• Karina Lorentzen Dehnhardt er valgt i Kolding Sydkredsen, • 45 år og lærer af uddannelse, • fra 2016 til 2018 supplerede hun sin uddannelse med en Master i professionel kommunikation fra Roskilde Universitet, • samtidig med, at hun varetog et job som kommunikationskonsulent i Dansk Fjernvarme.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 5

FÆRGESTAFETTEN

- I Folketinget er der generelt set en stor respekt omkring øernes særlige situation, og et sæde i Udvalg for Landdistrikter og Øer er attraktivt for mange folketingsmedlemmer. Der er også rift om at sidde i det særlige underudvalg for øerne, som er skabt inden for rammerne af det store udvalg. Underudvalget er skabt i erkendelse af, at øerne kræver særlig opmærksomhed, så de ikke drukner i den øvrige landdistriktspolitik, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, formand for Udvalget for Øer og Landdistrikter: - Generelt tror jeg, at både regeringen og langt de fleste partier er optaget af, at vi har et Danmark, der hænger sammen, og at vi er nødt til at sikre nogle ekstra tiltag for, at det sker. Det er ikke en udvikling, der kommer af sig selv. Men man er gradvist blevet mere og mere opmærksom på problemstillingerne omkring landdistrikterne – og dermed også øerne. Det er bestemt et hot politisk tema.

til at bidrage. Og her mener jeg og SF, at det vil være naturligt også at kigge på el-færger som et middel til at nå den reduktion. En del af færgebestanden er jo relativ gammel, så det giver god mening at se på, hvordan man kan understøtte en udskiftning.

Staten kunne f.eks. afsætte midler til udvikling af koncepter for nye eldrevne ø-færger, man kunne skabe finansieringsordninger – der er mange muligheder?

- Hvis vi ønsker el-færger, må vi jo finde ud af, hvad der skal til for, at vi kan nå derhen – og dér er der mange ting, som man skal kigge på. Finansiering, innovation, forskning, uddannelse i at betjene færgerne og reparere dem og så videre.

Alle de ting må jo indgå som parametre i en strategi.

Eldrevne færger er stadigvæk en relativ ny teknologi og lige nu måske ikke så drifts-

6 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

TTEN

STAFE

E FÆRG

- Jeg ved ikke, om det bliver en gylden fremtid, men det bliver helt sikkert en grøn fremtid, siger Karina Lorentzen Dehnhardt om udviklingen på øerne.

sikre som færger med traditionelle motorer. Er det ikke en udfordring?

- Der er ingen tvivl om, at driftssikkerhed er det vigtigste for en ø, og det skal selvfølgelig tænkes ind. Det handler om at få udviklet nogle gode grønne el-færger, og det er et arbejde, som vi fra statens side måske også skal gå ind i. Jeg ved på nuværende tidspunkt ikke, hvordan en model for det kunne se ud, men jeg noterer mig, at det er et vigtigt opmærksomhedspunkt.

Hvad med Udvalget, tænker de også i de her baner?

Det har vi ikke drøftet endnu. Men der er ingen tvivl om, at CO2-reduktionsmålene presser på for, at vi skal finde løsninger alle steder. Og det giver jo ikke mening ikke også at tale om el-færger.

Bygget i Danmark?

- Ja, for søren da. Danmark er førende på mange områder, når det gælder udvikling af grøn teknologi – så det vil give rigtig

god mening. Hvis vi kunne få en position på det her, så er der ingen tvivl om, at der også er vækst og arbejdspladser i det. Vi er jo ikke det eneste land, der overvejer at indføre el-færger. Så lad os gribe de muligheder, der ligger i dem og få skabt nogle arbejdspladser.

De fleste ø-færger tilbagelægger kun en begrænset strækning, til gengæld gør de det adskillige gange om dagen. Det gør, at de arbejdsopgaver, skibsførerne løser, er anderledes end dem, andre søfolk møder.

Færgesekretariatet har derfor taget initiativ til en ny færgeføreruddannelse målrettet ø-færgerne, hvor der bl.a. ikke stilles krav om, at man har tilbragt en årrække på langfart.

- Umiddelbart synes jeg, at det lyder som en rigtig god ide. Jeg er absolut fan af, at man prøver at bevare arbejdspladser lokalt. Det giver liv og udvikling i de lokale områder, og ledigheden er jo desværre typisk højere på øerne.

Så det er vigtigt med lokal arbejdskraft?

- Det vigtigste er jo, at det er kvalificeret arbejdskraft, men jeg så naturligvis også gerne, at det understøtter arbejdspladser og udvikling i lokalområdet. Så ja, det synes jeg er en god ide, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Og hvad med kvinder?

- Jeg synes jo altid, at det giver god mening at rekruttere bredt, og man rekrutterer jo bredere, hvis man har to køn at rekruttere fra, i stedet for kun et. Så jeg synes, det giver god mening. Ikke kun for færger, men generelt. Det giver et bredere udvalg af kompetencer.

Så øerne går en gylden fremtid i møde?

- Jeg ved ikke, om det bliver en gylden fremtid, men det bliver helt sikker en grøn fremtid, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

õ

KL og Færgesekretariatet:

TRÆKKER PÅ SAMME HAMMEL - I KL følger vi aktiviteterne i Færgesekretariatet, og der er almindlig tilfredshed og opbakning til arbejdet. Der er mange områder, hvor vi trækker på samme hammel, lyder det fra chefkonsulent Nete Herskind, der er Færgesekretariatets ”forbindelsesofficer” i Kommunernes Landsforening.

F

ra første januar 2018 har Nete Herskind haft titel af chefkonsulent i Teknik og Miljø, ansat i Kommunernes Landsforening. Hendes hovedområde er det kommunale redningsberedskab, havne og forsyningsområdet og i øjeblikket fylder klimatilpasning en del.

Midt på foråret landede der endnu et område hos Nete Herskind; hun blev KL’s forbindelsesled til Færgesekretariatet.

- Med det maritime er jeg på kendt område, jeg har arbejdet i Danmarks Rederiforening i 10 år og i Danske Havne i 18 år. Og da en femtedel af KL’s medlemskommuner – 18 ud af 98 – er medlem af Færgesekretariatet, har vi mange fælles dagsordener, siger Nete Herskind.

Hun peger på, at der i selve Færgesekretariatets opbygning med Styregruppen med kommunale chefer – og Årsmødet med repræsentation fra kommunerne og KL, ligger en tæt forbindelse til KL og den store kommunale familie: - Det er vigtigt, at vi er afstemt i forhold til hinanden, og KL kan som den store spiller – kommunernes politiske interesseorganisation – være med til at støtte op om Færgesekretariatets arbejde.

- Det gælder også uddannelse, særligt den nye færgeuddannelse er et proaktivt tiltag inden for rekruttering, og det gælder kurser – fx venlighedskurserne – og naturligvis arbejdet med rammevilkår.

- Arbejdet med en fælles afløserfærge kan i min optik også ses som en driftsoptimering, der sikrer forsyningen af transport. Både den – og arbejdet med energioptimering af færgerne – er med til at mindske CO2 aftrykket, og her tæller alle bidrag med ude i kommunerne, understreger Nete Herskind og fortsætter:

- Alle disse punkter taler ind i den kommunale dagsorden; KL er interesseret i, at der er en fornuftig betjening af øerne, så der trækker vi på samme hammel langt hen ad vejen.

Nete Herskind peger på turisme som et område, hvor øerne har en særlig status: - ”Turismefremme” kører normalt på den helt store klinge – men på øerne er det mere overskueligt og konkret. Ø-passet og Ø-hop er til at overskue; der er helt konkrete opgørelser over fremgangen. õ

- KL har støttet og arbejdet for, at Landevejsprincippet kom på Finansloven, fortæller Nete Herskind, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening.

SAMME DAGSORDEN Nete Herskind peger på, at Færgesekretariatets arbejde ligger fint i tråd med KL’s prioriteter; og KL’s ønsker og krav til ø-færgerne i høj grad ligner dem, der er til andre forsyningsvirksomheder: Effektiv drift, at man skal kunne bo i hele landet, gode indkøbsaftaler og forsyningssikkerhed.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 7

+

Ø-barometer

Ø

S

idst i september blev der sendt et spørgeskema ud til bestyrelsesmedlemmerne i de 26 småøers beboerforeninger. 31 spørgsmål er der

helt præcist.

- Spørgsmålene er sendt ud pr. mail – med et link til undersøgelsen, så det hele foregår digitalt, forklarer Sarah Steinitz, der sammen med Tine Tolstrup står for arbejdet med Ø-barometeret for Færgesekretariatet.

De to gennemførte sidste år en rejse rundt på alle øerne i Ø-Passet – Ødysséen – og har for Færgesekretariatet gennemgået ø-færgernes hjemmesider, og de har således en stor baggrundsviden om øer, færger og øboere at trække på i projektet.

Sarah Steinitz understreger, at besvarelserne er anonyme: - Men vi kan se, hvilke øer besvarelserne er fra. Det vil vi bruge, når vi ser efter ”mønstre” i besvarelserne. Fx om der er ligheder mellem flere af de meget små øer – mellem øer med lange/korte færgeture eller med mange/få beboere. Vi kan også se, hvis der er mange, der skriver det samme.

8 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

Og så glæder vi os til at se, om der kommer noget helt nyt frem i besvarelserne – noget, som vi slet ikke havde tænkt på…

De første resultater fra spørgeundersøgelsen ses her - en gennemarbejdet rapport kommer senere på året. Ø-BAROMETERET 2019: • E RHVERVSLIV: Over halvdelen af øerne oplever, at der har været fremgang i erhvervslivet på deres ø i løbet af det seneste år.

• LANDEVEJSPRINCIP: Langt de fleste øer vurderer, at Landevejsprincippet har haft positiv betydning for deres ø.

• BOSÆTNING: Ca. halvdelen af øerne oplever, at der har været fremgang i bosætningen det seneste år.

• TURISTER: Stort set alle øerne oplever fremgang i antallet af turister til deres ø.

Der er især danske turister, men nogle øer oplever også fremgang i udenlandske turister.

Det er mere blandet, hvad øboerne angiver som den primære udfordring ift. at tiltrække turister. Blandt de udfordringer, der nævnes, er bl.a. mangel

-B

R

Ø-barome t er

På jagt efter ”øernes tilstand” A RO M E T

E

på overnatningsmuligheder og mangel på spisesteder.

• BOLIGSITUATIONEN: Er den udfordring, der nævnes mest på tværs af øerne ift. at tiltrække flere beboere til øen. Derudover nævner øboerne også: Arbejdspladser, for få/for lange færgeovergange og internetadgang som primære udfordringer ift. at tiltrække beboere.

• FREMTIDEN: Øboerne er overvejende optimistiske omkring fremtiden for deres øer. Men der er også nogle, der er neutrale, og nogle få er pessimistiske.

• MEDIEOMTALE: Langt de fleste øer oplever positiv omtale i medierne.

• Flest øer oplever positiv omtale fra landspolitikere og lokalpolitikere.

• FÆRGEN: Ca. 2/3 af øerne vurderer, der er et tilpas antal færgeafgange til og fra øen, mens ca. 1/3 vurderer, at der er for få afgange.

Det er blandet, hvad der vurderes at være den vigtigste faktor for færgens fremtidige udvikling. Nogle af de faktorer, der går mest igen, er: Flere afgange, billigere billetter, afgange på andre tidspunkter. õ

Ø-H O P

Ø-hop mellem de sydfynske øer er en succes – der er større og større efterspørgsel efter billetterne i øhop-perioden – både til ø-hopskibet Seahawk og til de ordinære færger.

”Det Sydfynske Metro-net” Årets Ø-hop er gået godt. Vi har, trods den knap så solrige sommer, haft lige så mange gæster med ombord på Ø-hopskibet Sea Hawk, som vi havde sidste sommer, fortæller Signe Møller, der er administrativ koordinator på Svendborg Havn.

Hun tilføjer, at tallene er målt på ugebasis for at kunne sammenligne med sidste år, hvor Seahawk sejlede otte uger, mens der i kun var ø-hop i de seks uger i skoleferien.

UDVIDET SEJLRUTE Sea Hawk har denne sommer krydset Det Sydfynske Øhav og forbundet øerne: Strynø, Lyø, Avernakø, Drejø, Skarø, Hjortø og som noget nyt også Bjørnø.

- Herudover har vi indsat Hjortøboen på en ekstra tur til og fra Skarø og har på den måde fået bundet Hjortø med i netværket, som vi populært kalder ”Det Sydfynske Metro-net” På den måde kunne vi tilbyde sejlads med fem færger til syv øer med én og samme billet, fortæller Signe Møller.

På Faaborg III og på Højestene har der i denne sommer, som noget nyt, ligeledes været indsat ekstra aftenture for at styrke kapaciteten til og fra øerne.

Det har for Højestenes vedkommende givet en stigning i besøgstallet på 12 % i juli måned. Ø-BESØG Signe Møller fortæller, at hun sammen med de andre på Svendborg Havnekontor hvert år besøger nogle af de syv øer: - Enten når vi tager på pressetur med nysgerrige og interesserede journalister fra nær og fjern, eller når vi tager på havnefogedtur med de lokale havnefogeder for at få styr på praktikken.

- Det er en fornøjelse at komme ud på øerne, vi nyder de fine rundvisninger, vi får, de gode historier, de lækre smagsoplevelser, den skønne natur og autenticiteten, vi møder derude: Flotte blomsterbede med vilde blomster, en hare springer forbi, duften af natur og lyden af lærken, en traktor i

horisonten og nogle gæster på lejede cykler suser forbi med børn.

Dette, sammen med gæstfrihed og spændende steder vi kan besøge, gør ø-turene fantastiske. Jeg forstår godt, at vores gæster gerne vil med.

Oplevelsen indeholder også sejlturen, som er en attraktion i sig selv; tak til de venlige færgefolk, lyder det fra Signe Møller.

STOR OPMÆRKSOMHED Siden Ø-hopprojektet startede i 2016 har vi oplevet større og større efterspørgsel på Ø-hopbilletter, dette sammenholdt med Ø-passets succes og landevejsprincippets nedsatte takster, gør, at vi bliver bekræftet i, at det med at sejle til, fra og mellem øerne er noget, der har gang på jord.

Vi fortsætter således det gode arbejde, og de tre kommuner, som står bag projektet med stor opbakning fra kommunernes turistbureauer og Færgesekretariatet, skal her i efteråret mødes til en drøftelse omkring fremtidens for Ø-hop. õ

FAKTA • I 2019 har der været i alt 1441 gæster med på Sea Hawk fordelt på seks uger.

• Det svarer til 240 personer om ugen – tallet i 2018 var 241 personer om ugen.

• Hver gæst har i gennemsnit hoppet af og på 3 gange.

• Ø-hop har et samlet budget på 960.000 kr. og er støttet økonomisk af Svendborg-, Faaborg-Midtfyn- og Langeland Kommuner og af Færgesekretariatet.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 9

S M

E L D D E M L BU TI

GENNEMGANG AF FORSIKRINGER Forsikringsrådgiverfirmaet Edge Denmark gennemgår gerne medlemmernes forsikringsaftaler på færgeområdet med henblik på modernisering og optimering.

Status er, at 15 ud af 18 kommuner har valgt at benytte Færgesekretariatets medlemstilbud om forsikringstjek.

Gennemsnitlige præmiebesparelser har været ret betydelige.

Desuden er nye dækningsmuligheder introduceret: Udvidet erstatning ved totalforlis og dækning for udgifter til afløserfærge/lejer ved havari.

FORTROLIGHED Fortrolighedshensyn omkring priser mv. gør, at Færgesekretariatets rammeaftaler kun er omtalt i mere generelle vendinger. Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige i forhold til tredjemand; kontakt Sekretariatet i tvivlstilfælde.

NY AFTALE:

ARBEJDSTØJ Færgesekretariatet har indgået en rabataftale med virksomheden Danlyx A/S Erhvervsbeklædning.

SIKKERHEDSUDSTYR Der er indgået en rammeaftale med MariTeam A/S om priser ved køb af forskelligt maritimt sikkerhedsudstyr.

VIKARORDNING Der er oprettet en særlig afløser/vikarordning for maritimt personel med Job2Sea, hvor medlemmerne enkelt og med rabat kan leje mandskab for kortere perioder.

TEKNISK RÅDGIVNING Færgesekretariatets konsulenter har udarbejdet en række rapporter om forskellige tiltag til optimering af driften. Der gennemføres testforsøg med ”real-time” overvågning af energiforbrug, og der er lavet konkrete forslag til introduktion af batteridrift på færgerne.

Der er udarbejdet en særlig dokningsmanual for medlemmerne med gode råd i forhold til forberedelse af dokning. Færgesekretariatets teknikere rådgiver også gerne om levetidsforlængelser eller nyinvesteringer.

EFTERUDDANNELSE Færgesekretariatet tilbyder kurser, herunder økonomisk tilskud til medlemmer, der ønsker forskellige specialkurser.

Der afholdes aktuelt kurser i kundeservice, energioptimeret sejlads samt eldrifts-forberedelse.

PR OG SOCIALE MEDIER Færgesekretariatets journalistiske rådgivere hjælper gerne med udformning og distribution af forskelligt nyhedsmateriale.

10 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

Modellen er maskinmester Sigurd Uni Simonsen og fotograf er skibsfører Carsten Mogensen.

Danlyx kan levere alle former for erhvervsbeklædning fra solidt, egentligt arbejdstøj, sikkerhedsfodtøj, kedeldragter – og vintertøj. Desuden det, der hedder ”profiltøj”, altså mere ”almindeligt tøj” – skjorter, pæne trøjer, jakker, bukser – uden diverse arbejdsrelaterede lommer, og rigtig meget kan leveres med pasform til kvinder.

- Vi har vores egen produktion af tryk og broderi, hvilket gør det muligt for os at trykke og brodere navn og logo i små oplag – uden at det koster jer skjorten – ligesom vi kan forestå forskellige ændringer og tilpasninger, fortæller Lone Larsen fra Danlyx: - Det kan være stropper på skulderen, ekstra reflekser, oplægning af bukser og ærmer osv.

BOOK Æ´ TØJBIL Virksomheden tilbyder desuden, at der kommer en medarbejder ud og tager mål til det nye arbejdstøj; evt. vil der være mulighed for at prøve tøjet.

- Danlyx har leveret arbejdstøj og fodtøj til Grenaa-Anholt Færgefart gennem snart tre år, lyder det fra overstyrmand Rolf Eriksen, Anholtfærgen: Når de har modtaget en ordre, går det hurtigt med ordrebekræftelse og igangsættelse af ordren, og skulle de ikke have det, du mangler, så skaffer de det hjem. Uniformsdelene bliver pakket særskilt til hver medarbejder. Det er rigtig god service.

Virksomheden fører ca. 20 kendte mærker. Find dem her: danlyx.dk.

Rabataftalen kan fås ved henvendelse til Færgesekretariatet. õ

Færgesekretariatets faste fotograf tilbyder film bl.a. med droneoptagelser.

BOOKINGSYSTEMER En samarbejdsaftale med Teambooking med særlig tilpasning til den mindre færgefart.

Rådgivning om brugervenlig præsentation af sejladsplaner mv. Tilbud fra Demand.dk om udvikling af enkle hjemmesider for medlemmernes færgeoverfarter.

JURIDISK RÅDGIVNING/HØRINGSSVAR Der er indgået en aftale med et advokatfirma om juridisk bistand inden for færgerelaterede spørgsmål og om fælles høringsskrivelser.

Færgesekretariatet kan også assistere i relation til visse overenskomstforhold.

BRÆNDSTOF-AFTALER En håndfuld medlemmer er samlet i en fælles dieselaftale, og andre har fået optimeret deres leverandøraftaler.

En smøreolieaftale med Addinol er opstartet. Ø-BAROMETER Der er under betegnelsen “Ø-barometret” igangsat en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, som Færgesekretariatets medlemmer betjener.

SIKKERHED I SMÅHAVNE Der er indgået en indkøbsaftale med Port-Safety omkring selvlysende redningsstiger. õ

Vedligeholdelsesfri redningslejder En helt ny type redningslejder er med sin stærke gule farve og solcelledrevne lyskilde synlig døgnet rundt.

I september arrangerede Færgesekretariatet et netværksmøde i samarbejde med Svendborg Havn.

Som en del af arrangementet præsenterede firmaet Life Ladder en ny type redningslejder – som deltagerne senere kunne se ude på havnen, hvor de er monteret flere steder, både ved lystbådehavnen og ved et færgeleje.

Når uheldet er ude, og en person falder i havnen, er det ofte redningslejdernes

synlighed, der er afgørende for, om den nødstedte person i vandet finder vej til sikkerhed. Mange af de gamle lejdere på kajerne er rustne – og ofte svære eller umulige at få øje på, særligt for en person, der ligger i vandet.

Den nye type redningslejdere løser i et hug flere af de problemer, der er med de gamle stållejdere.

• For det første er de skriggule og dermed meget tydelige at få øje på.

• For det andet er de udstyret med solcelle-lys, så de er meget synlige døgnet rundt. Kræver ikke kabelføring.

• For det tredje er lejderen fremstillet i moduler af forstærket, UV-beskyttet polyamid – og er dermed vedligeholdelsesfri.

• Vejer kun omtrent 1/10 af stålstigerne (3,0 meter lejder vejer 16 kg).

Der findes flere nye typer redningslejdere på markedet – blandt andet fra firmaet Sea-Safe. õ

Medlemstilbud til Færgesekretariatets medlemmer: Rabat på den nye redningsstige, LifeLadder Port-Safety tilbyder rabat til medlemmer af Færgesekretariatet på redningsstigen LifeLadder.

Kampagnen løber i en begrænset periode frem til og med 1. januar 2020.

TILBUD: 20 % rabat på førstegangskøb til medlemmer af Færgesekretariatet.

Prisen pr. LifeLadder afhænger af den ønskede stigelængde, og om der tilkøbes solcelledrevet LightUnit.

Læs mere: www.port-safety.com

Vedligeholdelsesfri og hurtig reparation: LifeLadder kræver ikke vedligehold og skal aldrig males. Hvis lejderen skades ved hård påsejling, kan de ødelagte dele let udskiftes.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 11

MEDLEMSTILBUD

SKIBSMALING Rammeaftale indgået med Hempel A/S med tilbud om rabatter på skibsmaling mv.

SHIPBROKERS Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers om teknisk rådgivning samt ved køb/salg/ leje af tonnage.

VIKING

Redningsflåder, redningsveste og redningsdragter er hovedprodukter hos Viking Life-Saving Equipment i Esbjerg, hvor moderne teknologi og omhyggeligt håndarbejde præger produktionen.

VIKING: Teknologi & håndholdt søredning

FOTO: VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT

V

ed Færgesekretariatets virksomhedsbesøg på Viking Life-Saving Equipment i Esbjerg var der mulighed for at se, hvordan en redningsflåde bliver til – fra udskæring, limning, syning og til det sidste vigtige sikkerhedsudstyr omhyggeligt monteres, og flåden pakkes ned i containeren.

- Bunden i alle flåder er udført i rågummi, og der er rigtig meget håndarbejde og mange arbejdstimer i at bygge en flåde. En hær af dygtige folk skærer, syr, limer, tjekker… de fleste har været her i over 20 år, fortæller salgschef Mette Fur Lisby.

Store dele af produktionen er flyttet til Thailand og Bulgarien, men mange flåder kommer dog en tur til Esbjerg, hvor de sidste dele bliver monteret – blandt andet særligt flagstats-udstyr. Der er i alt godt

12 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

100 folk ansat i produktionen i Esbjerg inklusive lager, test- og serviceteknikere.

Produktion af de allerstørste flåder og af evakueringssystemer (MES) foregår også ved hovedsædet i Esbjerg, ligesom servicering af tusindvis af enkeltstående flåder foregår i hjembyen, hvor der er 25 personer ansat udelukkende til eftersyn.

- For bare 10 år siden servicerede vi 500 flåder flere i Esbjerg. Men tendensen er, at flåderne bliver større, to 50 personers flåder bliver typisk slået sammen til en 100 personers, vi har flåder til mere end 200 personer.

ERFARINGER FRA HAVARI Man kan sige, at hver gang, der sker et havari, indhenter både de nationale og internationale søfartsmyndigheder samt producenter erfaringer. Det er ofte i forbindelse med større ulykker, at myndighederne på baggrund af erfaringerne ændrer

udstyrskravene, og så udvikler og ændrer Viking produkterne.

- Viking forsøger konstant at påvirke myndighederne til at stille de skrappest mulige krav til sikkerhedsudstyr og viger ikke tilbage for at udfordre myndighederne. Men det er naturligvis et samarbejde – branchen kan komme med forslag til ændringer, forklarer Mette Fur Lisby.

DRAGTER OG REDNINGSVESTE Ud over flåder producerer Viking også redningsdragter og redningsveste i mange forskellige udgaver og til mange forskellige formål. Fra overlevelsesdragten, der ligger pakket ned fra serviceeftersyn, til arbejdsdragten, der udover at være egnet til at bære en hel dag på dækket også fungerer som overlevelsesdragt med indbygget opdrift. õ

VIKING

Salgschef Mette Fur Lisby er Færgesekretariatets kontaktperson hos VIKING

EFTERSYN HVER 30. MÅNED Normalt skal flåder til eftersyn hver 12. måned, men Mette Fur Lisby fortæller om produktet S30, der er redningsflåder, som skal efterses hver 30. måned.

- Det kan lade sig gøre, fordi flåden er vakuumpakket i ”beskyttet atmosfære” i en alusæk inden i containeren. Der er desuden monteret et system, hvor man på skibet kan tjekke, hvordan flåden har det, om der er for højt CO2-niveau, eller om der er for høj fugtighed, forklarer Mette Fur Lisby og tilføjer: - S30 flåderne er lidt dyrere at få tjekket, besparelsen ligger mest i håndteringen og logistikken. Og det skal understreges, at den 30 måneders serviceperiode ikke kan forlænges, fordi en del af det udstyr, der er i flåden, udløber.

- I øvrigt er det vigtigt, at besætningen ved, at den container, som de almindelige redningsflåder ligger i, ikke er helt vandtæt, og de almindelige flåder er ikke beskyttede på samme måde. Ved en kraftig gang spuling kan der trænge fugt eller ligefrem vand ind, og det har flåden ikke godt af, understreger Mette Fur Lisby: - Men flåder holder erfaringsmæssigt minimum 15 år. Vi har på et tidspunkt trukket i udløserlinen på en 40 år gammel flåde, og den pustede sig op.

S M

LE D D E M L BU TI

I 2017 indgik Færgesekretariatet og VIKING to rammeaftaler, som giver sekretariatets medlemmer fordelagtige priser på redningsflåder: 1. En rammeaftale for service af redningsflåder (12-100 personer). Denne aftale indeholder faste priser for service af hver type redningsflåde.

Aftalen er rettet mod de medlemmer, der har VIKING redningsflåder ombord.

VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT • Startede som Nordisk Gummibådsfabrik i 1960 af Tage Sørensen.

• I dag arbejder Viking hovedsageligt på tre markeder: • Fragtmarkedet, offshore og passagermarkedet. Desuden Forsvaret, branddragter (landbaseret), fiskeri og fritid.

• Senest har Viking udvidet til også at sælge og servicere brandudstyr.

• Virksomheden har rundet en årlig omsætning på 2 mia. kr.

• Viking tilbyder både fysiske og e-learning kurser. Viking Safety Academy har træningscentre i Norge og Grækenland.

• Vikings produkter har i tidens løb reddet flere end 4000 liv.

2. En rammeaftale for køb og service af redningsflåder (12-100 personer). I denne aftale er pris for køb og service af flåder betalt som et fast årligt beløb over en 10 årig periode. Efter kontraktperioden på 10 år ejes flåderne af Færgesekretariatets medlem. Denne aftale betyder, at finansiering af flådekøbet og de totale udgifter ved flåden er det samme – kendte – beløb hvert år. Desuden er der ikke en stor udgift ved anskaffelse.

Aftalen omfatter salg og eftersyn af alle brandsystemer såsom CO2, pulver-, skum- og vandtågesystemer foruden salg og service af brandprodukter som brandslukkere, slanger, dragter osv.

Færgesekretariatet har aftalt enhedspriser i rammeaftalen, og medlemmer kan ved henvendelse til VIKING få en serviceaftale tilpasset det specifikke udstyr, der er ombord.

Aftalen kan fås ved henvendelse til Færgesekretariatet eller VIKING.

3. VIKING har i år udvidet aftalen med Færgesekretariatet, så den også indeholder indkøb af brandservice og -udstyr.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 13

INDSATSOMRÅDER

STATUS FOR FÆRGESEKRETARIATETS ARBEJDE: De overordnede mål for Færgesekretariatet er optimering af sejladsen til de danske øer, etablering af netværk mellem kommuner med øer og at skabe værdi med færgen. Som nye hovedområder er det besluttet at facilitere finansiering af nye færger samt øget tværkommunalt samarbejde om færgedrift mv.

FÆLLES INDKØB

AFLØSERFÆRGE

Der er indgået en række rammeaftaler om søforsikring, skibsmaling, brændstof, smøreolier, rednings- og brandudstyr, bookingsystemer, vikarordning, efteruddannelse, teknisk assistance og juridisk rådgivning mv.

Senest er der indgået aftaler om uniformer/arbejdsbeklædning og om sikkerhedslejdere i havne.

FÆRGEUDDANNELSER

Afløserfærgen er til brug for medlemskommunerne i forbindelse med dokophold mv. samt ved behov i forbindelse med spidsbelastninger eller særlige events. Endvidere forventes det, at færgen kan anvendes i forbindelse med forskellige forsknings- og udviklingsprojekter. Der er udarbejdet et design, og der forhandles i øjblikket værftspriser, finansierings- og driftsbudgetter. Garantiforhold er sikret i forhold til staten. En endelig operativ introduktion af afløserkonceptet forventes dog først at være klar i løbet af et par år.

På baggrund af Færgesekretariatets forslag har en arbejdsgruppe under Søfartsstyrelsen udarbejdet forslag til en særlig færgeføreruddannelse rettet mod de mindre, danske indenrigsfærger. Det forventes, at et første testhold kan starte næste år. Status er, at Søfartsstyrelsen snarest vil indbyde organisationerne til en drøftelse af forsøgsuddannelsen.

På efteruddannelsessiden udbydes kurser i service og betjening af passagerer, sejladsoptimering gennem simulatortræning samt introduktionskurser i eldrift af færger.

TURISMEFREMME I forbindelse med visionen om at “skabe værdi med færgen” har Færgesekretariatet fortsat arbejdet med det såkaldte Ø-pas, som er ude i et oplag på en kvart million eksemplarer, nu sammen med Landdistrik-

ternes Fællesråd. Færgesekretariatet har atter i år støttet op omkring Ø-hop projektet i Det Sydfynske Øhav, hvor flere kommuner er gået med. Turismefremme er et løbende fokuspunkt.

SKABE VÆRDI MED FÆRGEN Opgaven er bredere end turismeindsats, og der er udarbejdet et større inspirationskatalog med forslag til aktiviteter, hvor færgen kan være med til at skabe fremgang og positiv opmærksomhed omkring øerne. Der er udarbejdet forskelligt materiale og tilbud for at gøre brugervenligheden af sejladsplaner, booking og hjemmesider bedre.

Samtidig er der en lang række forsøg på færgerne, hvor Færgesekretariatet sammen med forskellige forskningsinstitutioner søger miljø- og klimamæssigt at optimere driften.

Der er under betegnelsen “Ø-barometret” igangsat en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, som Færgesekretariatets medlemmer betjener.

14 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

RAMMEVILKÅR Indsatsen for en fuld implementering af Godstakstrefusionsordningen og ikke mindst Landevejsprincippet fortsætter. Politisk er det senest besluttet at udvide sidstnævnte med et lidt større budget til de overfarter, som ikke kom helt med på starten af succesen, ligesom ordningen for sejlads på de små øer nu kan anvendes mere fleksibelt året rundt.

En særlig opgave er regelsanering, ikke mindst på det maritime område med Søfartsstyrelsen. Dette arbejde bliver nu intensiveret i den kommende periode særligt i relation til eventuelle nye hviletidsregler.

e d n e r e g n u Velf færgefa rt XXXXXX

J

akob Bisgaard er direktør for teknik og kultur i Struer Kommune – havnen og Venøfærgen hører til hans ansvarsområde.

Hans opfattelse er, at Venø er et aktiv, og at den naturskønne ø både fremmer turisme og bosætning i kommunen. Han peger på, at mulighederne i tilskuddet fra Landevejsprincippet er med til at trække endnu flere besøgende til øen: - Vi bruger en del af tilskuddet på tre gratisperioder, der ligger i påsken, i pinsen og i efteråret. Tidspunkterne er koordineret med øboerne og er koblet op på aktiviteter og tilbud på øen. Vi har et fint samarbejde med øen, så det er sikret, at der er noget at komme efter i gratisperioderne.

Der er mellem 60- og 70.000 gæster, der

hvert år sejler den lille færgetur på 270 meter over til øen.

NÆSTEN EN BRO Den anden del af tilskuddet giver billigere rejser for øboerne, dette er også efter ønske fra øens ca. 180 beboere: - Det er en meget kort tur – og færgen sejler ”hele tiden”. Så på den ene side har Venø de fordele, der er ved en ø, og på den anden side er det ”næsten en bro.”

Struer Lystbådehavn er den største i Limfjorden, erhvervshavnen har 40-50 årlige anløb, korn, granit skærver og træ går over kajen.

Havnen er med i Jakob Bisgaards portefølje, dog sådan, at den daglige drift af både Venøfærgen og havnene varetages

af overfartsleder og havnechef Søren Adsersen.

- Det går godt med færgedriften, øboerne er tilfredse, understreger Jakob Bisgaard: Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 15

TEMA: VORES VESTLIGSTE FÆRGE

STRUER KOMMUNE:

Struer Kommune betragter Venø som et attraktivt og naturskønt aktiv, der fremmer både turisme og bosætning i kommunen.

TEMA: VORES VESTLIGSTE FÆRGE

- Jeg bliver inddraget, når vi drøfter budget – og når der er mere politiske sager, der skal besluttes.

- Jeg tror, vi skal se bredere end el-færger, måske bliver næste generation af øfærger drevet med brint… eller noget helt andet. õ

SAMARBEJDE SKAL GIVE MENING Til spørgsmålet om Færgesekretariatets arbejde for tættere samarbejde imellem kommuner med ø-færger er direktørens holdning, at det er en god retning, at kommunerne styrker samarbejdet på de områder, hvor det giver mening, og hvor der kan findes fodslag.

- Der er mange diskussioner om afløserfærge, jeg tror, at vi skal løse det områdevis. Man kan sige, at vi her i Limfjorden har to slags færger. Genvejsfærger, der ”helst skal sejle” – her er en plan B, hvor folk kører en lidt længere rute ad landevejen. Og så øfærger, ”der skal sejle …”. Det betyder, at vi har flere muligheder for afløsning, når det er nødvendigt.

Jakob Bisgaard peger på udviklingen af klimavenlige færger og alternative drivmidler som et af de områder, hvor færgekommunerne og Færgesekretariatet især kan arbejde sammen:

BEBOERFORENINGEN:

Færgesamarbejde lige efter bogen Min hovedpointe er, at færgen altså ikke er noget større problem end et S-tog, understreger Berit Arberg Sauer fra Venøs beboerforening.

- Beboerforeningen er i tæt kontakt med overfartsleder Søren Adsersen og med Jakob Bisgaard fra Struer Kommune. I forbindelse med Landevejsprincippet har Søren Adsersen været med til bestyrelsesmøderne i vores beboerforening, Venø-boen. Vi er kommet med ideer og ønsker, som han har taget med tilbage, og vi er meget tilfredse med resultatet, der både tilgodeser de fastboende med billigere årskort og understøtter turismen med gratisperioder.

Så samarbejdet er lige efter bogen, fortæller Berit Arberg Sauer, der er sekretær i beboerforeningen. ØEN BAKKER OP De tre perioder, hvor Landevejsprincippet gør færgeturen gratis, bakker hele Venø op om med et stort og traditionsrigt program på øen: Gallerierne er åbne, Venøsters har rundvisning, Norskovgaard har åbent, så børn kan se fårene. Der er loppemarked på havnen og aktiviteter rundt omkring på øen og i forbindelse med kirken. I efteråret er der naturdage. I pinsen er der maratonløb, og kroen har åbent i hele sommerhalvåret, så gæster kan få noget at spise.

- Folk på øen tager selv initiativ til aktiviteter, og beboerforeningen samler det hele og laver programmet. I perioder, hvor vores havnecafé ikke har fungeret, har havnebestyrelsen holdt den åben og skiftedes til at bage kage og stå bag disken. Det

God service: Berit Sauer fremhæver færgepersonalet som både smilende og venlige.

- Fx sker der ofte det, at fragtmanden kommer med varer, hvor der kun er udbringning til ”brofaste øer”. Så opbevarer færgen varerne, til vi kommer efter dem.

Det er også færgepersonalet, der sms’er ud med diverse meddelelser til øen; fx når vandet bliver lukket. De er en integreret del af øen; men de bor her ikke. På nogle måder er færgen faktisk en samlende faktor for øen. Den er bemandet hele tiden og altid klar, så det føles næsten som om, den ligger der og passer på os.

- Så min hovedpointe er, at færgen altså ikke er noget større problem end et S-tog.

16 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

MANGLER BØRNEFAMILIER På trods af den meget korte sejltur og en skolevej til fastlandet på ca. 20 minutter er det vanskeligt at få børnefamilier til at flytte til øen.

- Vi har et problem med strandbeskyttelseszonen – vi vil gerne lave en udstykning, der kan tiltrække børnefamilier, men der må ikke bygges. Der er to-tre steder, som egner sig, men vi skal have kommunen til at tro på projektet. Vi arbejder seriøst på det – for vi vil gerne have, at Venø har en fremtid med nye og også unge tilflyttere, understreger Berit Arberg Sauer. Hun tilføjer, at en del af husene på Venø har status af fleksboliger, der i realiteten er sommerhuse.

SKIPPER PÅ VENØFÆRGEN:

Headhuntet som 60-årig Jeg har aldrig før været så meget hjemme; det passer mig godt, lyder det fra skipper på Venøfærgen, Ole Lassen.

Familien har altid sagt: ”Hvem er Ole?” For jeg var der aldrig.

Ole Lassen er oprindeligt fisker og har fisket i 40 år. Herefter blev han omskolet fra fiskeskipper til kystskipper og fik job i Havnebusserne i København, hvor han sejlede i fem år.

- Så jeg er vant til at manøvrere, noterer han.

Som 60årig – i januar måned i år – blev han med egne ord headhuntet til skipper på Venøfærgen, og, som han siger: - Det er nok lidt heldigt at få tilbudt job, når man er på vej på efterløn. I øvrigt i nærheden af, hvor jeg bor – og med en fornuftig tørn.õ Strømmen løber aldrig ens, den kan løbe den ene vej i den ene side af sundet og stik modsat i den anden side. Det er udfordringen. Når bøjerne er væk, er de trukket ned af strømmen, så ved vi, at der er meget strøm. Særligt om sommeren er der mange lystbåde, og vi på færgen skal vige for alle.

FAKTA

LANDEVEJSPRINCIP

• Der er 11 fastansatte på Venøfærgen.

• Færgen er tomandsbetjent.

• Besætningsfastsættelsen er en kystskipper og en bedstemand.

• Ud af de 11 ansatte er de otte kystskippere – det giver stor fleksibilitet i vagtplanen – når de fleste kan bytte rundt.

• Tre gratisperioder.

• Priser på rabatkort er sænket markant.

• Priser på personbiler er sænket 10 kr.

• Prisen på sæsonkort – der indbefatter biler og trailere og campingvogne – er halveret.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 17

TEMA: VORES VESTLIGSTE FÆRGE

KNAP OG NAP EN Ø Færgen går hvert 20. eller hver 30. minut mellem kl. 5:30 og 23:30. Har man brug for det, kan man bestille en ekstrafærge for 600 kr. eller tage den ”faste ekstrafærge” kl. 1:45; den koster 250 kr., og er der flere passagerer, kan de deles om billetten.

- Når man bor på en ø, kan det ikke blive bedre. Vi bor ”knap og nap” på en ø, lyder det fra Berit Sauer. Hun har boet på Venø i tre år og har denne kommentar til færgedriften: - I København gik S-toget hvert 20. minut på hverdage og hvert 30. i weekenden. De var ustabile, og nogle gange blev de aflyst. Til sammenligning er vores færge både stabil og har en fin fartplan. õ

kræver meget frivillig arbejdskraft, og det fungerer, fordi alle giver en hånd.

Lige nu fungerer det i Havnekiosken, og den er i gode hænder.

TEMA: VORES VESTLIGSTE FÆRGE

CHEF FOR VENØFÆRGEN:

Effektiv og enkel

færgedri ft

- Med en årlig million kroner fra Landevejsprincippet er vi oppe på et beløb, hvor vi kan gøre noget, der kan mærkes, siger chef for Venøfærgen, Søren Adsersen. Han er meget tilfreds med de ekstra midler, der i år er landet til billigere billetter fra Landevejsprincippet.

- Før fik vi 250.000 kr. årligt i støtte fra Landevejsprincippet, og dem var vi naturligvis glade for, men beløbet var ikke stort nok til for alvor at gøre en mærkbar forskel. I første halvår af 2019 er vi oppe på årlige 784.000 kr. – der i den sidste justering pr. 1. juli er kommet op på ca. 1. mio. kr. – hvor halvdelen så bliver udbetalt i det sidste halvår af 2019.

- Så nu kan vi gøre noget, der kan mærkes, lyder det fra Søren Adsersen, der som maritim chef for Holstebro-Struer Havne og Færge varetager den daglige drift af Venøfærgen. ØBOERNE MED PÅ RÅD - Det er øboerne, der har bestemt tre perioder, hvor færgen sejler gratis, og de har lavet et flot program for aktiviteter på øen– og vi har fælles markedsføring.

Så nu sker der noget på øen – når færgeturen er gratis.

Derudover er der lavet nogle ændringer, hvor princippet er, at flest muligt skal have glæde af de billigere færgebilletter.

Derfor er prisen på sæsonkort og rabatkort sænket markant, fortæller Søren Adsersen:

18 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

- På et tidspunkt når vi nok en minimumsgrænse, det giver ikke mening at sælge billetter til en krone.

PRISER FORENKLET Til spørgsmålet, om det ikke ville lette ekspeditionen, hvis man kunne trække billet i en automat eller købe den online, lyder svaret: - Jeg tror på, at det har betydning, at vi billetterer. På den måde får vi en dialog mellem passagererne og besætningen. Og da vi under alle omstændigheder skal være to besætningsmedlemmer om bord, er der kapacitet til det.

Til gengæld er selve billetteringen blevet gjort enklere og mere effektiv: - Jeg har forenklet billetpriserne og vendt turen, det betyder, at billetteringen er superhurtig – og at vores passagerer kan forstå priserne, siger Søren Adsersen: - Før var der et væld af forskellige billetter til voksne, til børn, til biler, trailere, cykler osv.

Nu koster det 25 kr. at komme over som passager. Cykler og hunde er gratis – og en hel bil koster 90 kr., uanset hvor mange, der sidder i den, og uanset om der

er en trailer med. Det er utroligt enkelt – og det er nemt at billettere. I øvrigt starter billettering, imens færgen ligger stille og venter.

INGEN FASTE HOLD Søren Adsersen lægger vægt på, at færgens vagtplan er skruet sådan sammen, at der ikke er faste hold, men at der bliver byttet rundt, så alle kommer til at arbejde sammen.

- Ellers sker der ofte det, at de faste hold bliver delt op i ”de gode” og ”de dårlige”. På den her måde bliver alle nødt til at anerkende, at vi kan supplere hinanden, og at vi ikke er ens.

Vagtplanen bliver lagt for et halvt år ad gangen. Helt konkret sender Søren Adsersen en tom vagtplan ud til færgen, og her kan alle skrive ønsker om fridage. Nogle vil gerne have en måned fri og koncentrere vagtperioderne. Andre vil gerne have ferie i en uge eller 14 dage.

- Alle kan jo se, hvad de andre ønsker, så der er også lidt selvjustits, og det ender altid med at gå op. Måske skal jeg lige ringe til en og høre, om fridagene kan flyttes. Enkelte gange løser jeg det ved at tage en afløser ind, fortæller Søren Adsersen.

SEJLER PÅ GTL Med en baggrund som smed og maskintekniker er det Søren Adsersen der – ud over skrivebordsarbejdet som overfartschef – også er teknisk backup på færgen.

Han stod selv for færgebyggeriet, da færgen blev bygget i Hvide Sande for 10 år siden. Fra start sejlede færgen på gammeldags diesel. For nogle år siden blev hjælpemotoren udskiftet med batterier, og nu hedder brændstoffet ikke længere diesel, men det mere miljøvenlige GTL: - CO2-udslippet er det samme, men vi udleder ikke farlige partikler, understreger Søren Adsersen: - Det er en anelse dyrere, men vi har fået en god aftale.

Egentlig ville Søren Adsersen gerne helt udfase dieselmotorerne og sejle på ren el,

TEMA: VORES VESTLIGSTE FÆRGE

Nu koster det 25 kr. at komme over som passager. Cykler og hunde er gratis – og en hel bil koster 90 kr., uanset hvor mange, der sidder i den, og uanset om der er en trailer med. Det er utroligt enkelt.

Ny færge? Der står ikke nogen ny færge på indkøbslisten i Struer. Med sine ti år er Venøfærgen endnu i sin bedste alder, og Søren Adsersen forventer, at den kan nå at holde både 20 og 25 års jubilæum, før den skal sendes til ophugning: - Hvis vi passer den godt.

men han lurepasser og afventer erfaringerne fra el-færgen Ellen: - Det er spændende, hvordan det går.

Jeg er særligt betænkelig ved, om power-management-systemerne, der skal styre ladningen af batterierne, er stabile nok. I det hele taget er jeg ikke overbevist om, at eldrift og batterier bliver fremtidens fremdrivning.

AFLØSERFÆRGE Faktisk ejer Struer Kommune fortsat den lille, fine træfærge, Venø I, der før har betjent overfarten. Den er stadig i drift og godkendt til passagerfart og kan i nødstilfælde sejle med to biler (tre små) og med

24 passagerer. Men Søren Adsersen understreger, at det kun er i nødstilfælde.

Lilleputfærgen kan ikke sættes ind som afløserfærge i længere tid, fx ved værftsophold.

- Men det kan til gengæld resten af færgerne i fjorden – undtaget Thyborøn-Agger – de er bygget efter samme standard og passer i hinandens færgelejer.

Jeg kan altid skaffe en afløserfærge, både ved uheld og ved planlagte ting, understreger Søren Adsersen: - Dels fordi vi har flere genvejsfærger. I yderste fald kan de godt undværes, her er en plan B, det er der jo ikke til en ø.

Desuden har vi en fin aftale om, at vi kan leje en af Furfærgerne til afløsning.

Her er – på grund af forsyningssikkerheden – to færger, og de bliver brugt som afløserfærger flere steder i fjorden. Vi henter og bringer selv – og jeg betaler 6000 kr. om dagen for den – det er mine egne folk, der sejler den. Jeg tager selv med og gennemgår færgen sammen med Fur-folkene.

På vej hjem genopfrisker vi teknikken, og så lægger vi vagtplanen, så vi overlapper hinanden, så der er tid og plads til overlevering. õ

Sangglæde: Da Færgesekretariatet besøgte Venø i sommer, stod redaktør Lise Mortensen sammen med visesanger Per Jensen for et arrangement med fællessang i Havnecafeen, hvor Venø-boerne mødte talstærkt op og sang kærlighedssange.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 19

C H I K AN E

Alle mennesker bør kunne gå på arbejde uden at opleve krænkende adfærd. Også søfarende. Chikane og mobning i enhver form bør ikke tolereres på nogen arbejdspladser, skriver SEA HEALTH & WELFARE i ny kampagne imod krænkende adfærd til søs.

BE A BUDDY - NOT A BULLY TEKST: LISE MORTENSEN / SEA HEALTH & WELFARE

- Initiativet ”Be a Buddy – not a Bully” er en kampagne, der skal sætte fokus på chikane og mobning og sætte en stopper for krænkende adfærd til søs. Budskabet er, at vi passer på hinanden, og at vi alle har et ansvar for at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø til søs, fortæller René Andersen, direktør for Sea Health and Welfare: - Det gør vi ved hjælp af en vejledning, plakater m.m. samt oplæg, der skal gøre krænkende adfærd til et samtaleemne til søs. Vejledningen er henvendt til søfarende og rederier og er til fri download på www.shw.dk.

Til rederierne sender vi en kampagnepakke med merchandise, kampagnelogo, plakater og vejledning. õ

DET SIGER LOVEN Arbejdsmiljøloven gælder kun i meget begrænset omfang for søfartsområdet. Her er det i stedet Søfartsstyrelsen, der er tilsynsmyndighed og dermed tager sig af spørgsmål om arbejdsmiljø. Søfartsstyrelsen har udstedt en særlig bekendtgørelse om sikkerhedsarbejde i handelsskibe (arbejdsmiljø til søs), der på linje med arbejdsmiljøloven fastslår arbejdsgivernes pligt til at sikre et godt, sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø – herunder beskytte medarbejderne mod seksuel chikane.

• Bekendtgørelsen kræver bl.a., at det psykiske arbejdsmiljø og trivsel om bord er dagsordenspunkter på hvert møde i skibets sikkerhedsudvalg (§ 26, stk. 2).

• Beskyttelse mod seksuel chikane eller krænkende adfærd er ikke specifikt nævnt, men hører efter Søfartsstyrelsens opfattelse naturligt under det psykiske arbejdsmiljø.

• Bekendtgørelsen gælder for alle handelsskibe hjemmehørende i Danmark og Grønland og omfatter alle personer, som er ansat af rederen eller af en anden arbejdsgiver til at udføre erhvervsmæssigt arbejde om bord på nye og eksisterende skibe hjemmehørende i Danmark og Grønland.

Således er samtlige tjenstgørende om bord i små kommunale ø-færger omfattet.

• Ligebehandlingsloven indebærer også, at arbejdsgiver antages at have en generel forpligtelse til at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø. Ligestillingsloven gælder for tjeneste i skibe, da loven ikke indeholder undtagelser herfor.

Det skal understeges, at Færgesekretariatet ikke kender til sager om diskrimination på ø-færgerne, og at det er kommunens personalepolitik, der gælder for den enkelte færge / rederi.

Seksuel chikane er først og fremmest karakteriseret ved at være uønsket af den, der krænkes.

Virkningen hos den krænkede afgør, om der er tale om seksuel chikane. Hvis den krænkede siger fra og chikanøren ikke stopper, er chikanørens hensigter underordnede. Der er delt bevisbyrde i sager om seksuel chikane.

Tag alle henvendelser om seksuel chikane alvorligt. Seksuel chikane er som regel tabubelagt.

Det kan derfor være svært for den, som føler sig krænket eller den, som anklages for at krænke, at sige det højt. Imødekom henvendelser, der drejer sig om seksuel chikane, med respekt og forståelse.

Activ Bystander betyder, at man beslutter sig for at være en, der reagerer, når man oplever chikane, krænkelser og diskriminering – og at man aktivt vil gøre noget for at ændre tingene til det bedre.

Stoppe chikane/gribe ind, hvis man oplever det. Det kan være helt aktivt ved, at man siger, at det der er ikke i orden. Det kan være lidt mere diskret ved, at man ændrer emnet. Men under alle omstændigheder vil man gøre noget for at stoppe chikane og støtte den, der bliver chikaneret.

KILDE: LEDERNES HOVEDORGANISATION, SEAHEALTH & WELFARE.

KILDE: SØFARTSSTYRELSEN

20 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

C H I K AN E

Her hos os er tonen lidt grov.

Men hvor grov er den – og hvor går grænsen?

RÅT FOR USØDET - Vilkårene i dansk søfart og i Forsvaret ligner hinanden. Et lighedstegn er forventeligt antagelsen om, at hvis nogen bliver stødt over tonen, kan de bare søge væk, påpeger Beate Sløk-Andersen, der forsker i betydningen af køn i organisationer. Hun tilføjer, at arbejdspladser som Forsvaret og søfart netop tiltrækker mennesker – både mænd og kvinder – der kan lide en direkte tone: Råt for usødet.

- Men problemet opstår, når man skal finde en balance for, hvornår hver enkelt medarbejders grænse er overskredet. For selvom der er en direkte tone – no bullshit – er det ikke ensbetydende med, at det er acceptabelt, at man som ansat skal føle sig utryg eller nedgjort.

- Og det er vel at mærke både mænd og kvinder, der får overskredet deres grænser – også mænd bliver latterliggjort og seksuelt krænket.

FIND BALANCEN Kunsten er at finde en balance i et miljø, hvor folk på den ene side er tiltrukket af den direkte tone – og hvor alle samtidig kan gå på arbejde og føle sig trygge og ikke konstant få overskredet deres grænser.

- Grundlæggende for Forsvaret og formentlig også søfart er, at til trods for, at diskrimination og chikane kan være nok så udbredt, er der næsten ingen, der reagerer – hverken ofrene selv eller de, der er vidner til det, blandt andet fordi det er op til den enkelte at vurdere, hvor meget man skal finde sig i, og hvad der er rimeligt, siger Beate Sløk-Andersen. Hun tilføjer:

- Når tonen allerede er seksualiseret, direkte og grov – hvornår er den så for grov?

HER ER TONEN GROV Mange steder bliver der direkte sagt: ”Her hos os er tonen lidt grov”, og det vil de fleste nye ikke være overraskede over, for det er måske det, der ligefrem har tiltrukket dem til jobbet.

- Man er altså gået ind på den præmis.

Men hvor meget skal man så finde sig i?

Der er en gråzone imellem en uskyldig, humoristisk tone og så noget, der entydigt er ulovligt. Her er det for det meste op til den enkelte at vurdere, hvad der er rimeligt at skulle finde sig i – og det er svært at sætte den grænse. Især for minoriteter såsom kvinder, hvis tilstedeværelse, der måske allerede stilles spørgsmålstegn ved, og som derfor ikke vil lave mere postyr end højst nødvendigt.

ØDELÆGGER DEN GODE STEMNING En anden faktor, der gør det svært at sige stop – eller ligefrem at klage over kønskrænkelser – er uvished om, hvad konsekvensen er. Hvad det betyder for en selv, ens hverdag og ens karriere – hvordan vil det påvirke fremtiden?

- I Forsvaret og sikkert også i søfart sætter mange en stolthed i at have en humoristisk tone med drillerier og grove vittigheder som en del af hverdagen. Men tonen betyder samtidig, at alle indsigelser kan lægges ned med bemærkningen: ”Det er jo bare for sjov.” Den, der siger fra, ødelægger den gode stemning – og det er sjældent populært på en arbejdsplads.

- Det er et meget problematisk krydsfelt at være i, at man gerne vil være ”med”, men at prisen ofte kan være, at man får overskredet sine personlige grænser, siger Beate Sløk-Andersen. õ

Postdoc Beate Sløk-Andersen, Institut for Organisation, Copenhagen Business School, forsker i betydningen af køn i organisationer, barrierer for inklusion og mangfoldighed og mandsdominerede professioner, herunder primært militære organisationer.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 21

HJARNØFÆRGEN

HJARNØFÆRGEN:

EMINENT SLIDER PÅ HORSENS FJORD Den dumpe lyd fra den seks cylindrer Grenå Diesel på 220 kW lyder som ”sød musik”, når færgen pisker over sundet mellem Snaptun og Hjarnø på sine 33 dobbeltture om dagen. Overfarten tager 5-6 minutter med en servicefart på ca. 8 knob. Den er en oplevelse i sig selv uanset vejrlig.

TEKST OG FOTO: JENS NØRGAARD

22 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

M/F Hjarnø på vej over sundet mellem Snaptun og Hjarnø i stiv kuling.

HJARNØFÆRGEN

D

et er den selvejende institution, Hjarnø Færgefart, der ejer og driver Hjarnøfærgen. I betragtning af færgens alder har den syv mand store bestyrelse haft overfarten oppe at vende. Bestyrelsen er sammensat af fire medlemmer valgt af beboerforeningen og tre medlemmer udpeget af Hedensted Byråd. Den nytiltrådte overfartsleder, færgefører Stig Sørensen, og Hedensted Kommunes kørselskoordinator, Lars Oksbjerre, der har ansvaret for persontransport i kommunen, udgør ikke en del af bestyrelsen, men deltager i bestyrelsesmøderne som embedsmænd.

FÆRGESEKRETARIATET HJÆLPER Skal M/F Hjarnø på pension, skal der bygges en ny færge. Skal Hjarnø erstattes af en el-færge eller hybrid eller noget andet?

Hvad er prisen på en eventuel omstrukturering på overfarten? Et umiddelbart estimat er et tocifret millionbeløb i den høje ende. Spørgsmålene er mange og skal indgå i en betænkning, som skal ligge klar i 2020.

Bestyrelsen i Hjarnø Færgefart har erkendt, at de ikke er i stand til at svare på alt for nuværende og har derfor i pagt med medlemskabet af Færgesekretariatet søgt om råd. Sekretariatet har på den baggrund stillet to tilknyttede skibsingeniører, Hans Otto Kristensen, HOK Marineconsult ApS, og Claus Kruse, Claus Kruse Consult, til rådighed for gennemgang af projekt og anbefalinger.

KABELFÆRGE Ingeniørerne kom til den slutning, at en kabelfærge-løsning ville være det optimale for Hjarnø Færgefart. Ingeniørerne erkendte dog samtidig, at et sådan projekt ikke er uproblematisk. Årsagen er bl.a. omlægning af færdsel på havnen i Snaptun, lystbådehavnens placering i forhold til ruten, hensynet til rekreative områder med mere. Det kan kun løses ved ekspropriation, og det sker dog næppe, da der er tale om fredet areal, hvorfor en kabelfærge har lange udsigter, uanset den er optimal på den korte afstand på 800 meter mellem Snaptun og Hjarnø.

HYBRID FÆRGE MULIG Indtil videre, fastslår skibsingeniør Hans Otto Kristensen, fungerer M/F Hjarnø meget godt også i de kommende 4 til 5 år på trods af, at færgen slider en kobling en gang om året.

Arbejdsgruppen: Tre af medlemmerne i den arbejdsgruppe, der skal se på de fremtidige muligheder for færgedriften mellem Snaptun og Hjarnø, ses her under drøftelse af perspektiverne for færgeoverfarten på vogndækket af M/F Hjarnø. Det er fra venstre overfartsleder og færgefører Stig Sørensen, civilingeniør Aage Pedersen fra bestyrelsen og Hedensted Kommunes ansvarlige kørselskoordinator Lars Oksbjerre.

Beboerrepræsentant, civilingeniør Aage Pedersen, peger da også på, at overfarten nok ender med en hybrid færge: - Med den geografi, vi har i forhold til overfarten, vil vi nok aldrig kunne indpasse en kabelfærge.

Kabelfærgen er klart den billigste løsning, når landanlæg som to nye moleanlæg og nye til/fra kørselsveje fraregnes, tilføjer Aage Pedersen.

Hedensted Kommunes repræsentant i bestyrelsen, Lars Oksbjerre, erkender, at en kabelfærge nok vil blive skudt til hjørne grundet omkostningerne.

Bestyrelsen er gået i tænkeboks efter ”brainstorming” og rådgivning, så beboerne på Hjarnø og andre interessenter må afvente betænkningen og selve oplægget til næste år. õ

M/F HJARNØ: Færgen M/F Hjarnø har sejlet på overfarten, siden den blev indsat i 1987.

Den er oprindelig bygget på Assens Skibsværft.

Kan medtage 6 personbiler og 48 personer max.

Længde: 17,9 meter, bredde: 6,3 meter og dybgang: 2,4 meter.

Tonnage: 37,8 BRT. I dagligdagen håndteres færgen af en færgefører. I weekender, ferier, højtider m.m., hvor der er stor søgning til Hjarnø, er besætningen på to personer – en færgefører og en billettør.

I alt beskæftiger den lille overfart fem fuldtidsansatte og 6 deltidsansatte.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 23

En lang række aktører inden for ø-turisme var midt i september samlet for at diskutere retningen for ø-turismens fremtid. Alle havde interesse i de 38 øer, som Ø-passet dækker, målet var at finde nye, konkrete tiltag, som kan styrke turismen på landets øer.

Ø-turisme på programmet Hvordan får vi flere turister ud på øerne – og hvordan sikrer vi, at den voksende turisme ikke ødelægger det, som både øboer og turister søger ude på øerne?

Hvordan tæller vi turisterne, når overnatningsstederne på øerne er for små til at være indberetningspligtige? – var nogle af de mange emner, der blev rejst på ø-turismedagen den 16. september på Holckenhavn Slot ved Nyborg. Andre emner var Ø-passet, Landevejsprincippet og en ny, digital platform for øerne. Konferencen var arrangeret af Partnerskab for Dansk Ø-turisme.

Ø-turismedag på Holckenhavn Slot var indbudt af Partnerskab for Dansk Ø-turisme bestående af Landdistrikternes Fællesråd, Sammenslutningen af Danske Småøer, Danske Rederier, Færgesekretariatet, De Samvirkende Købmænd, Food Organisation of Denmark (FOOD) og Dansk Erhverv.

- Ø-turismen skaber omsætning, job og bosætning på øerne, sagde formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther, der samtidig pegede på, at den voksende ø-turisme også kan fylde meget for øboerne, der også ofte er flyttet til en ø for at få ro: - Vi bliver nødt til at bibringe vores medøboere, at turismen er afgørende for udviklingen på øerne, og at det at stå i kø i butikken er rigtig godt, for så er butikken der også om vinteren.

- Men vi skal skabe turisme uden at ødelægge det, som folk kommer efter.

Og vi skal se på, hvordan vi får folk lidt længere ud på øen og bedre fordelt. Måske mangler der et kort – eller nogle oplysninger?

24 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

Ø-TURISTER ER IKKE I STATISTIKKERNE - Det er et problem, at overnatningsstederne på småøerne falder under indberetningsgrænsen til Danmarks Statistik, så tallene bliver misvisende. Det betyder meget for vores muligheder – fx for finansiering – at omfanget af turismen ikke kan ses, sagde Dorthe Winther, der foreslog, at indberetningen skal flyttes fra overnatningssteder til lystbådehavne og færger. Ø-PAS OG LANDEVEJSPRINCIP - Ø-passet og Landevejsprincippet har sat en god udvikling i gang for øerne. Landevejsprincippet er nået 2/3 ad vejen – så der er et stykke til det fulde princip er udrullet.

- Jeg vil pege på den mulighed at starte med at udrulle Landevejsprincippet fuldt ud på de 27 småøer. De har det største behov – og det vil give den største virkning.

Blot en halv snes mio. kr. ville bringe os i mål her, sagde sekretariatsleder i Færgesekretariatet, Jan Fritz Hansen.

EL-FÆRGE-STRATEGI - Mellem 20 og 30 af ø-færgerne er over 20 år gamle og snart udskiftningsklare og kan med fordel erstattes af eldrevne færger, påpegede Jan Fritz Hansen: - Færgesekretariatet vil derfor foreslå, at der bliver udarbejdet en egentlig “elfærge strategi”, som ud over de økonomiske og udviklingsmæssige potentialer i sig selv også kunne bidrage til det ambitiøse

mål om at bringe vores klimabelastning ned med 70 procent over den næste tiårsperiode. Det handler om at bakke op om forskning og udvikling for at få det bedst mulige produkt, en driftssikker hyldevare vi kan bruge. Det kan forhåbentlig også understøtte turismen.

ET DIGITALT Ø-PAS - I år 2018 overtog Landdistrikternes Fællesråd Ø-passet fra Sammenslutningen af Danske Småøer, noterede kontorchef i Landdistrikternes Fællesråd, Noa Jankovic: - Og vi kan konstatere, at det er et rigtig, rigtig stærkt virkemiddel i forhold til at få flere turister til at tage ud på øerne.

Vores opgave har været at få Ø-passet skridtet videre, og det sker med projektet

”Ø-passet som platform for ø-aktiviteter”, der er støttet af Nordea-fonden og Landdistriktspuljen.

Projektets formål er at styrke Ø-passets digitale formidlingsplatform og fællesskabet mellem Ø-passets brugere og lokale aktører.

Det indebærer, at Ø-passet gøres digitalt og tilføjes natur- og kulturfortællinger fra de danske øer. Desuden bliver der opsat fysiske infostandere med Wi-Fi på i første omgang 2-3 småøer rundt om i landet. õ

- Jeg vil gerne opfordre til, at man kommer til mig med et samlet billede af, hvad der er jeres højeste prioritet. Det betyder, at jeg kan kæmpe for det, der betyder mest ude på øerne, siger Mette Hjermind Dencker (DF), medlem af Udvalget for Landdistrikter og Øer samt Landdistrikts- og ø-ordfører for DF.

Det Maritime Folkemøde:

Debat om rekruttering Hvis vi gerne vil rekruttere unge til søfart, skal vi have et nyt billede af, hvad en sømand er: Det er én, der ikke er arbejdsløs, det er én, der ikke altid sejler – og som altid har noget at lave. En uddannelse, der kan bruges til vands og til lands – og i hele verden. Sådan lød direktør i Georg Stage Stiftelsen, Asser Amdisens, oplæg til halvanden times debat om rekruttering på Det Maritime Kultur- og Folkemøde i Korsør.

- På ø-færgerne sejler dygtige folk med mange forskellige baggrunde og i alle aldre. Der er nogle, der har sejlet på de store have og er vendt hjem. Andre vil gerne være tættere på familien – det gælder både mænd og kvinder, sagde Jan Fritz Hansen, leder af Færgesekretariatet: - Færgesekretariatet er, sammen med Marstal Navigationsskole, ved at få godkendt en helt ny uddannelse til færgenavigatør. Baggrunden er, at vi på ø-færgerne gerne vil kunne rekruttere folk, der ikke nødvendigvis har en baggrund med søfartsskole og sejltid.

- Vi håber meget på, at vi kan tage det første hold ind til næste år – på en forsøgsordning.

BIVEJENE HOLDES ÅBNE Der var konsensus i panelet om, at det er vigtigt, at der er mange veje til en maritim uddannelse – også for folk med en mere praktisk tilgang og uden studentereksamen – at uddannelsessystemets biveje skal holdes åbne.

Desuden var der flere, der pegede på, at det er vigtigt at formidle positive historier om søfolk.

- Min holdning er, at ”en god sømand på et tidspunkt går på land – og bruger sine erfaringer fra søen”, understregede Cecilie Lykkegaard, underdirektør, Danske Maritime: - Men i den maritime branche på land har vi brug for mange flere folk end de søfolk, der går i land.

VÆRKTØJSKASSE Til sidst bad Asser Amdisen panelet om at tage stilling til, om en sømand er et specialværktøj, et multi-tool eller en hel værktøjskasse: - Som navigationsskole leverer vi en værktøjskasse, der er målrettet imod et job til vands – men den virker både til vands og på land. Det er en uddannelse, der åbner mange døre, slog Jeppe Carstensen, rektor på Marstal Navigationsskole, fast. õ

En søfartsuddannelse kan bruges til vands og til lands – og i hele verden – og alle biveje skal holdes åbne, var debatpanelet enige om på det Maritime Folkemøde i Korsør, hvor Færgesekretariatet v/Jan Fritz Hansen deltog i debatten. Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 25

ECOPRODIGI

En lille digital boks kan fremover hjælpe navigatørerne på Sejerø-, Skarø-Drejø- og Orø-færgerne med at sejle optimalt og økonomisk.

Beslutningsstøtte til færgenavigatører Her ses den ene af de to typer af dataloggere, som er udviklet og skal testes for ø-færgerne.

Herfra skal alle data sendes til en server i land, hvor de lagres og efterfølgende kan visualiseres og analyseres i et beslutningsstøtte-system udviklet af SDU, hvor det er muligt for fx kaptajner og overfartsledere at gå tilbage og tjekke og sammenligne og lære af de lagrede sejladser.

Navigatørerne på ø-færgerne har ofte en fornemmelse af – eller ide om – hvad der er energibesparende, flere af dem har også været på Færgesekretariatets Eco-kurser.

Med et nyt værktøj til beslutningsstøtte kan de direkte se data og validere og planlægge sejladsen efter fakta i stedet for fornemmelser: - Sejler jeg energieffektivt – eller kunne der være en anden fart/rute/omdrejninger osv., der under de givne sejladsforhold ville være mere energieffektivt?

Samtidig kan navigatøren ”spørge” databoksen, hvad en planlagt ændring af sejladsen vil betyde mht. ankomsttidspunkt og energiforbrug. Og det vil være muligt fx at ”trække” dagens overfarter ud og sammenligne forbruget.

ECOPRODIGI er det meget lidt mundrette navn på et EU-projekt, der på andet år samarbejder med fire ø-færger.

- Det endelige mål er at udvikle en digital ”boks”, der kan indsamle og behandle alle de forskellige data om færgens sejlads, forbrug, omgivelsernes påvirkning mv. og sætte dem sammen til et billede af, hvordan færgen sejler lige nu, og hvor meget den forbruger, forklarer lektor Niels Rytter,

26 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

der arbejder på Aalborg Universitet og er leder af projektets danske del.

Seniorforskere og studerende fra Aalborg Universitet, Syddansk Universitet samt SIMAC står for den danske del af forskningsprojektet.

Færgesekretariatet har fået tildelt knap en halv million kr. til at støtte mindre udviklingsprojekter, og midlerne udmønter sig i dette projekt, som Danske Maritime også er med i.

DATAINDSAMLING ECOPRODIGI-projektet startede i foråret 2018, og første step har været at indsamle data på fire udvalgte ø-færger: Sejerøfærgen, Femøfærgen, Orøfærgen og Skarø-Drejøfærgen.

Men vejen til den digitale boks har været lang, da færgerne ikke som udgangspunkt har haft installeret tilstrækkeligt med målere og brugbar dataindsamling.

- Vi har undersøgt mulighederne for at implementere digital dataindsamling. I den forbindelse har udgangspunktet været meget forskelligt på de fire færgeruter, hvor der ofte manglede et eller flere måleinstrumenter og endvidere ikke var udstyr til at logge data. Fx har Højestene fået installeret et flowmeter, Orøfærgen har

fået installeret et display koblet til motorstyringen, så forbruget kan ses i styrehuset – og her er også installeret en vindmåler.

Sejerøfærgen har et flowmeter, men signalet er analogt og skal konverteres til digitalt for at kunne logges. Nogle færger har lidt mere brugbart udstyr end andre – og udfordringerne har været forskellige fra færge til færge.

NYE INSTRUMENTER Status er nu, at instrumenterne på færgerne er kortlagt, og der er taget stilling til, hvilke ekstra instrumenter og målere der skal installeres på de enkelte færger.

Projektet går videre med Højestene, Orøfærgen og Sejerøfærgen. Femøfærgen kommer til at vente lidt.

Helt grundlæggende skal relevante data kunne måles og logges. Det gælder især hastighed, effekt, omdrejninger, realtids brændstofforbrug, belastning på propeller, desuden position, vind, vindretning, strøm, vanddybde og andre ydre forhold.

- Vi kan eksempelvis ikke logge lastforhold og ballast, det skal indføres manuelt, siger Niels Rytter.

I den igangværende anden fase af projektet er der efter indkøb og installation af instrumenter på hver enkelt færge fo-

ECOPRODIGI

Fotos af de installationer, som AAU-studerende og forskere lavede i efteråret 2018 for at have midlertidige logninger på færgerne.

- Vi har gennemført nogle forsøg med midlertidigt logningsudstyr, hvor alle de aktuelle data er blevet brugt til at planlægge sejladsen, og herudfra mener vi, at der er et potentiale for reduktioner af forbrug og emissioner på mellem 5 og 15-20 % for de enkelte ruter, hvis de på sigt gør brug af systemet, fortæller Niels Rytter.

- Systemet kan bruges i dagligdagen til at få taget de rigtige beslutninger og sejle optimalt, siger docent SDU/SIMAC, Marie Lützen.

kus på at logge og samle data i boksen om bord. Der bliver udviklet to forskellige prototyper, der som en del af projektet udvikles specifikt til ø-færgerne.

NY PRAKSIS - Det er klart, at det med at gemme sejladserne kan være kontroversielt for navigatørerne; Big Brother… hvor det er muligt at følge med og sammenligne.

Men jeg vil gerne understrege, at data ikke er sammenlignelige uden kendskab til de samlede faktiske forhold om bord for den enkelte sejlads. Det er ikke alle data, der gemmes – fx ”ved” systemet ikke, om der har været tre tunge lastbiler med på en given overfart. Og der kan være andre forhold, der gør, at sejladserne bonner forskelligt ud, og meningen er jo ikke at hænge nogen ud, tværtimod er det meningen, at navigatøren sammen skal lave analyser og udvikle en ny, god praksis.

- Systemet kan både bruges i dagligdagen til at få taget de rigtige beslutninger og sejle optimalt, endvidere vil det også kunne supportere mere taktiske/strategiske overvejelser, eksempelvis kan det bruges til at tjekke besparelsen ved nyt udstyr, nye sejladsmønstre/vaner eller fx ved at sætte farten lidt ned, understreger Marie Lützen, docent på SDU/SIMAC.

OPLÆRING Det er planen, at udstyret bliver installeret her i slutningen af 2019, og herefter vil forskerne over vinteren komme ud på færgerne og oplære folk i at bruge det.

Projektet slutter til oktober 2020, men det gør arbejdet med CO2-reduktion ikke, understreger Niels Rytter: - Som jeg ser det, er ECOPRODIGI starten på en lang rejse – ø-færgerne kommer til at arbejde med det her i mange år.

Udstyret overdrages til ø-færgerne, når projektet slutter.

- Der vil være nogle mindre udgifter til drift, vedligeholdelse og til videreudvik-

ling af de etablerede løsninger, når projektet slutter. Disse udgifter skal potentielt overtages af de enkelte kommuner og evt.

Færgesekretariatet. Vi forventer dog, at de årlige besparelser ved at benytte systemet vil kunne betale for de løbende udgifter, lyder det fra Niels Rytter og Marie Lützen. De tilføjer, at forskerne gerne vil søge penge til et nyt projekt, hvor modellerne kan finpudses og videreudvikles. Og når de eksisterende færger på et tidspunkt formentlig bliver udskiftet med el-færger, vil systemet fortsat være aktuelt. õ

Eksempel på, hvad navigatøren vil kunne se på det udviklede udstyr.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 27

ECOPRODIGI

ORØFÆRGEN:

Der er god økonomi i at være grøn Jeg er gået med i ECOPRODIGI, fordi programmet dybest set handler om at optimere eksisterende materiel; det ligger fint i tråd med en række andre tiltag, vi arbejder med på Orøfærgen. Vi har haft syv navigatører på eco-sejladskursus på Vaxholm i Stockholm, og vi har installeret en akselgenerator for at undgå at køre med færgens alt for store hjælpemotorer.

Igennem ECOPRODIGI har vi fået installeret et display på broen, der kontinuerligt viser omdrejninger og brændstofforbrug, det er svært at overse, når man sejler færgen, fortæller Lars Wolfgang Hansen, overfartsleder på Færgefarten Orø-Holbæk.

Som en del af ECOPRODIGI er der nu også installeret en vindmåler på Orøfærgen.

IKKE SEJT AT FYRE DEN AF Alle disse tiltag betyder, at der er indarbejdet nogle nye vaner og procedurer på den vestsjællandske færgerute.

28 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

- Populært sagt er det ikke længere sejt at fyre den af… folk ser jo hele tiden, hvad de bruger… det giver ikke mening at give fuldt skrald, siger Lars Wolfgang Hansen, der fortæller, at det før i tiden var almindeligt at holde færgen tilbage, hvis der var en passager, som var lidt forsinket og ringede.

- Så blev de tabte minutter indhentet ved at sejle hurtigere, normalt bruger vi 25 minutter på en overfart. Det kan gøres på 16, men så koster det på brændstoffet, og det giver ikke mening. Folk må komme til tiden, hvis de vil med, understreger Lars Wolfgang Hansen: - Tilsammen betyder de tekniske tiltag og holdningsændringerne, at vi sparer betydelige beløb på brændstofregningerne.

Der er god økonomi i at være grøn. Samtidig har både jeg og mange i besætningerne børn og børnebørn, og dybest set handler det jo om at bidrage til et ordentligt miljø også til de næste generationer.

Sort røg ud af skorstenen er ikke smart.õ

Det er ingen hemmelighed, at sejlads på en ø-færge kan være temmelig monotont. Derfor ser jeg også ECOPRODIGI som noget, besætningen kan deltage i og gå op i. Der kommer folk ombord, der kommer nyt udstyr – fx har der været rigtig mange på besøg for at se vores akselgenerator, vi er stolte af vores færge og vores tiltag, fortæller Lars Wolfgang Hansen.

Orøfærgen er bygget på et tidspunkt, hvor tanken var, at der bare skulle være ”muskler nok”. 2x550 hk hovedmotorer og to hjælpemotorer, der hver yder 100 kW. Den nye akselgenerator yder 33 kW – og vi får ikke brug for mere, de fleste dage ligger forbruget på 15-18 kW. Orøfærgen er så ny, at rigtig meget allerede er digitaliseret, der er en databoks ved motorstyringen, hvor der kan trækkes en del data ud. Det har gjort arbejdet med ECOPRODIGI-programmet nemmere her end på de andre færger.

BATTERIDRIFT:

EL-FÆRGE-KURSUS:

Eldrift kræver nye kompetencer, nye tænkemåder – og et hav af computere, ledninger, følere og brandsystemer.

t a t r æ v s r e t De pejle t a nken Man kunne med en vis ret kalde kurset Batteri-eldrift II for ’Forstå dit batteri’. For det to dages kursus inddrager kursusdeltagerne i en helt ny tænkemåde og forståelse af batterier og batteridrift, blandt andet sejlads, kWh, pasning af batterier, sikkerhed, brandbekæmpelse og batteri-kemi.

Der var da også fuldt hus ved Færgesekretariatets Batterikursus på Marstal Navigationsskole sidst i oktober, hvor repræsentanter fra syv ø-færger deltog. Det todages kursus startede med en sejltur på el-færgen Ellen fra Søby til Fynshav og retur.

COMPUTERSTYRET Besøg i motorrum og styrehus gav et godt indtryk af, at fuld eldrift er en ny og meget computerstyret verden, at drivmidlet – batterierne – kræver særlige forholdsregler, og at løsning af de fleste problemer er ude af besætningens hænder – de skal klares af teknikere fra land.

- Alt på færgen er bygget op som to 100 % adskilte systemer, der er redundans på alt. Der går ganske enkelt ikke én eneste ledning mellem de to systemer.

Målet er, at færgen kan sejle på det ene batterirum – og den ene motor. Det er også et værn imod, at fejl i computerne breder sig fra det ene system til det andet – fx fra dårligt software eller fra hacking,

forklarer Henrik Hagbarth Mikkelsen, der er tilknyttet el-færgen som konsulent, og som underviser på batterikurserne.

Faktisk lå Ellen for nylig stille på grund af en programmeringsfejl, der gjorde, at motoren ikke bakkede, da skipperen slog bak.

- Ærøfærgerne lagde med det samme færgen stille, og det tog næsten en uge at finde fejlen. Der tages ingen chancer, understreger Henrik Hagbarth Mikkelsen.

BATTERIERNE I batterirummene står i alt 840 batterimoduler med hver 32 celler. Batterierne er styret af et Battery Management System, BMS. De er blandt andet overvåget af termofølere, spændingsmålere og røgalarmer – hvert enkelt batteri er vandkølet,

EL-FÆRGE KURSUS. En del af kurset foregik i simulatoren, hvor et vigtigt element var at afstemme farten med, hvor mange kWh, der var tilbage på batterierne ”på dagens sidste dobbelttur”.

ligesom et avanceret skumsystem kan sende skum ind i hvert enkelt batterirack.

- Hvis man vil vide, hvor meget strøm, der er på ’tanken’, er det ikke et eksakt tal – nærmere en vejrudsigt, der bygger på spænding, strømstyrke og temperatur.

Da systemet er dynamisk, vil det med tiden blive bedre til at give præcise oplysninger, siger Henrik Hagbarth Mikkelsen: - Fra start skal batterierne lades og aflades mange gange, (cirkles), før de er rigtigt i gang og kan yde optimalt.

Hvert enkelt batterimodul og dets cellers ”tilstand” er overvåget. Batterierne startede på Ellen med meget forskelligt udgangspunkt og skulle arbejdes op til samme kapacitet gennem de første uger.

Desværre kom en del af cellerne ikke helt med, så cirka 20 % vil blive udskiftet i løbet Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 29

BATTERIDRIFT:

af efteråret på garantien. En læring ville være at få denne første batteribalancering gjort bedre færdig fra fabrikken.

22 LITER GASSER Der er også forskelle til et konventionelt skib, der kan være fatale, hvis man ikke kender dem. F.eks. ved røgudvikling og brand – hvor alle søfolk har lært at lukke ventilationen og slukke ilden ved kvælning og køling.

- En litium-ion-battericelle, der har været opvarmet til over 60-70 grader, vil kunne bryde sammen og udvikle omkring 22 liter brandbare, giftige gasser. Man kan ikke ’slukke’ for kemien. Cellen bryder normalt sammen langsomt, ofte over

timer eller dage, så der er tid til at reagere korrekt. Ud over de brandbare gasser udvikler cellerne også ilt; så de har madpakke med til en brand. Derfor må ventilationen aldrig slukkes, understreger Henrik Hagbarth Mikkelsen, der tilføjer, at man heller ikke må slukke for Battery Management System, fordi man så ’mister kontakten med batterierne’ og ikke får vigtige alarmer. I Ellen er der derfor et selvstændigt ekstra overvågningssystem, der kører uafhængigt af BMS-computeren, og kan udløse skumslukningen, også når ingen er ombord i færgen. õ

- Udviklingen gør, at energitætheden i batterierne bliver større, og at priserne går ned, grænserne bliver rykket hele tiden, lyder det fra Henrik Hagbarth Mikkelsen, der underviser på batterikurserne.

”Jeg deltager i kurset, primært fordi jeg synes, El-færgen er et spændende projekt, der er med til at vise, hvor fremtiden ligger. Det er et ”first mover” projekt, der er spændende at følge med i.

Vi har ikke en ny færge på tegnebrættet.”

Carsten Mogensen, skibsfører, m/f Anholt. .

”Vi har i en lang periode overvejet at ændre vores ene færge, Mjølner, til hybrid. Jeg deltager i kurset, primært fordi der sker så meget på området, og jeg vil gerne følge med. Og så er det spændende at se Ellen i funktion.”

Anne-Marie Mortensen, overfartsleder, Fursund.

”Tunøfærgen er 26 år, og på et tidspunkt skal vi vurdere, hvad vi skal gøre. Vi kan opgradere den færge, vi har – måske forlænge den og retrofitte hybrid, og så kan vi sejle i mange år, måske 15-20 år mere. Det vil koste 10-20 mio. kr. og levetidsforlænge færgen.

Det giver mere tid til at se, hvilke erfaringer der bliver hentet. Vi kan dog blive indhentet af nye stabilitetsberegninger i ´21 og igen i ´26. Men vi skal også være opmærksomme på, at sejlbehovet til Tunø ændrer sig, og vi skal være på forkant ift. mange forskellige interesser. Med den nuværende færge tager overfarten en time – der er store ønsker om at få den ned på tre kvarter.”

Bjarne Møllgaard, overfartsleder, Tunø.

”Jeg deltager i batterikurset, fordi vi i Aalborg Kommune er ved at projektere en ny færge, Hals-Egense, hvor en ren el-færge er et emne. På en travl sommerdag sejler vi 70 dobbeltture. Der er kun fem minutter sejlads og fem minutter i havn, så det er meget vigtigt, at tingene fungerer optimalt.

Den nuværende færge kan have ti biler med – det er planen, at en ny færge skal kunne have dobbelt så mange. Vi skal have en plan for den nye færge inden for ca. et år.

Johannes Jørgensen, overfartsleder Hals-Egense og Aalborg-Egholm. .

30 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019

NOTER FØLG OS PÅ:

Venlighedskurser I løbet af 2020 har Sejerøbugtens færger og Lollands Færgefart planer om at afholde to af Færgesekretariatets Venlighedskurser sammen. Det ene bliver afholdt på Lolland, hvor besætningsmedlemmer fra Sejerøfærgen vil blive inviteret med. Det andet bliver afholdt i Kalundborg, hvor besætningsmedlemmer fra Lolland bliver inviteret.

- Det er planen, at besætningerne skal mixes og erfaringer skal deles. Det er altid godt med andre øjne på og måske spørgsmål til, hvorfor man gør tingene på lige den måde, og det er lærerigt at høre, hvordan man gør tingene andre steder, siger Rune Karstoft Nilsson, overfartsleder, Sejerøbugtens Færger.

Den 25. og 26. november afholdes Venlighedskurser for Agersø-Omø færgernes besætninger.

Flytter tørn-sted Sejerø har historisk set altid haft flest besætningsmedlemmer med bopæl på Sejerø, og derfor har det været naturligt, at besætningen har på- og afmønstret på Sejerø. Og at de, der har bopæl på fastlandet, har taget færgen for at mønstre.

I dag er billedet vendt; der er nu flest besætningsmedlemmer med bopæl på fastlandet. Påmønstringsstedet er derfor blevet taget op i Sikkerheds- og Samarbejdsudvalget, og efter halvandet års arbejde er det nu bestemt, at besætningen fremover tørner på fastlandet i Havnsø hvert andet år.

- Det er et stort ønske for besætningen fra Sjælland, siger Rune Karstoft Nilsson, overfartsleder, Sejerøbugtens Færger.

En klumme om livet med en færge!

Færgen ”Jeg bor på en ø. En ø, som man sejler til. Med færgen. Jo jo, man kan også flyve, men transporten på havet er nu engang den mest anvendte, og færgeturen er et livsvilkår for os fastboende øboer. Noget vi må leve med. Det er også en livsnerve, for vi kan ikke leve uden.

Frem og tilbage sejler den. Færgen.

Hver dag. Det virker enkelt. For udefrakommende, der ikke er vant til flydende transport, kan det også virke eksotisk.

Spændende. For os fastboende er det

for det meste bare naturligt – og til tider kedeligt. Men færgeturene er bag hverdagens trivialiteter mere end naturlighed og kedsomhed for en øbo. Uanset, om man er tidligere eller nuværende. Det er minder, følelser, oplevelser og møder, knyttende sig til forskellige livsfaser.”

Sådan indleder skribent Katrine Sindal Schlotfeldt sin klumme ”Færgen”, der kan findes på Færgesekretariatets hjemmeside.

Klummen er både en poetisk og realistisk fabuleren over de mange spor,

færgeturen sætter i en øbos liv, og indholdet vil – hvad enten du er øbo, politiker eller færgemand – med garanti bringe dig ud på en givtig sejltur!

Tekst: Katrine Sindal Schlotfeldt, der bor på Ærø og driver Læs vide virksomheden re: faergese kr.dk K-Art-House.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2019 / 31

d i r k a L

r e b i p s

Ja, de findes endnu. De søde, seje, sorte piber med lidt sprød krymmel på toppen. Skippers piber – hedder de – og har dermed et stænk af maritimt over sig.

P

å en måde er lakridspiber jo totalt altmodisch fra en svunden tid, hvor enhver sømand enten dampede pibe eller pulsede cigaretter.

Men mens de helbredsfarlige ”rigtige” udgaver af piberne er kraftigt på retur, kan børn og barnelige sjæle fortsat snuppe sig en velsmagende og rimeligt uskadelig lakridspibe.

PIBER OG TATOOS I sommer delte ”lakrids-agenter” gratis lakridspiber ud på Ærøfærgerne.

Herudover var der sømandstatoveringer til børn – og en konkurrence om gavekort til årsforbrug af lakridspiber og 2000 kr. til ø-færgebilletter.

For at deltage i konkurrencen, skulle man uploade et billede på Instagram med #Lakridspibe.

FÅ EN RØG-SNAK Nogle vil måske mene, at piberne er politisk ukorrekte. Men omvendt kan de også give en god lejlighed til at snakke med sine børn om rygning og sundhed. Og så smager de altså ret godt, og børnene bruger dem som en form for spiseligt legetøj.

Og – det hører med – firmaet bag lakridspiberne, Cloetta, er skam partner i det, der hedder ”Røgfri Fremtid” og har fokus på rygestop for alle. õ Hvis jeres færgerute også gerne vil have gratis lakridspiber delt ud til passagererne, kan I henvende jer her: morten@buusogco.dk / M: 51 92 04 35.

I dagene 10. og 11. august blev der uddelt over 2.000 lakridspiber på Ærøfærgerne, og på Samsøfærgen fra Hou til Sælvig blev der uddelt 1000 piber. Passagererne – særligt børnene – syntes, det var sjovt.