__MAIN_TEXT__

Page 1

NOVEMBER 2020

Gratisbilletter var en succes

Transportministeren: Bedste færge-sommer nogensinde

Cyberberedskab Nyt krav fra årsskiftet

UDVIKLINGSFÆRGEN TAGER FORM

Batterikursus III: Klar til fremtidens eldrift

Ø-FÆRGERNE

FOKUS PÅ STRYNØ


FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

STYREGRUPPEN: Fra venstre ses formand for Færgesekretariatet, direktør Michel van der Linden, Kalundborg, centerchef Flemming Kortsen, Slagelse, overfartsleder Max Møller Christensen, Lolland, erhvervschef Søren Bach-Hansen, Svendborg, overfartsleder Lars Wolfgang Hansen, Holbæk, færgechef Henrik Jess Jensen, Aalborg og overfartsleder Bjarne Møllgaard, Odder.

• Færgesekretariatet har kontor i Ærøskøbing. • Hver femte danske kommune er med i Færgesekretariatet. • Færgesekretariatet omfatter de 18 danske kommuner, som har ø-færger og får andel i de særlige ø-tilskud. Sekretariatet blev etableret som led i en politisk aftale, og aktiviteterne er finansieret gennem en statslig forhøjelse af ø-tilskuddet. •  F ærgesekretariatets hovedformål er at fremme driftsoptimering og et løbende kommunalt samarbejde på færgeområdet.

(Egholm)

(Fur)

Anholt

(Anholt)

(Venø)

Kontoret er bemandet af sekretær Lotte Clausen Rhodes og sekretariatsleder Jan Fritz Hansen. 

(Endelave) (Tunø)

(Hjarnø) (Sejerø, Nekselø)

(Baagø) (Aarø)

(Orø)

(Agersø, Omø)

(Avernakø, Lyø, Bjørnø) (Drejø, Skarø, Hjortø)

(Barsø)

(Strynø) (Birkholm) (Askø, Femø, Fejø)

SEKRETARIATSLEDER og ANSVARSHAVENDE REDAKTØR:

Jan Fritz Hansen Tlf.: 29 16 22 07 jfh@faergesekr.dk

REDAKTION OG FOTOS:

LAYOUT og ILLUSTRATIONER:

Tekster/redaktion/fotos: Lise Mortensen, Tlf.: 40274958 lise@mortensen.mail.dk Fotografer: carstenlundager.dk Jens Nørgaard, m.fl. Forside: Strynøfærgen

Camilla Thyrring Ludvigsen TRYK: Jørn Thomsen/Elbo A/S OPLAG: 1000 stk

www.faergesekr.dk


Søsatte projekter er fælles ansvar Vi har nu været i gang i Færgesekretariatet i godt fem år og har nået meget; fokus på Landevejsprincippet, gode indkøbsordninger, branding af vores sektor, deltaget i regelarbejdet, foretræde for landspolitikerne, teknisk rådgivning til færgerne, sejladsoptimering etc.

ø-færger. Derfor sendte jeg et brev rundt til borgmestrene. Det har været en proces med flere tidsmæssige forsinkelser, og vi har derfor sikret en ekstra måned til, at kommunerne finder de rigtige praktikanter til deres færger.

Det har været nemt nok at søsætte projekterne, men når vi sammen pålægger Færgesekretariatet forskellige opgaver, må vi nødvendigvis også bakke op og være med til at sikre, at de kommer i havn, når løsningerne så præsenteres for kommunerne.

Om kort tid bliver vi præsenteret for regeringens og Folketingets ønsker og krav til vores færger om at være mere klimavenlige. Vi har sammen med medlemmerne arbejdet på forskellige tiltag lige fra overvågning af energiforbrug, træning i energivenlig sejlads og forberedende batterikurser – til nu et innovationsudbud omkring grønne og mere standardiserede færger. Det bliver uden tvivl en stor opgave, og vi har sammen med KL peget på nødvendigheden af statslig bistand for at komme i mål med denne krævende omstilling.

Et nyligt eksempel er den nye færgenavigatøruddannelse, som skal sikre vores fremtidige rekruttering af gode og motiverede færgefolk. Det er et helt exceptionelt og nyskabende forslag, som giver os mulighed for selv at oplære de kommende navigatører på vores egne færger. Alt nyt indebærer selvsagt udfordringer, og her har været mange; traditionelle besætningsfastsættelser, ny overenskomst mellem KL og FOA, dispensationer fra Søfartsstyrelsen etc. Det er lykkedes at få alt dette til at falde på plads, og så mener jeg, det må være vores ansvar samlet at få det til at lykkes. Ikke kun fordi vi selv har bestilt det, men fordi det faktisk er en rigtig god mulighed for vores sektor med små og mindre

Færgesekretariatets kommende tilbud til kommunerne om at vælge en ny færge under denne ordning er selvsagt helt frivillig, men jeg håber, at alle vil give det en seriøs overvejelse. Det er jo et tilbud, vi selv har bedt Færgesekretariatet om at udvikle. Vort projekt omkring en særlig afløserfærge har vi desværre endnu ikke fået i mål, bl.a. fordi for få kommuner bakkede op i første runde, men håbet om, at den kunne blive en del af det nye

innovationspartnerskab, er dog heldigvis stadig til stede. Udover disse større projekter arbejder vi selvsagt videre med at finde brugbare løsninger i forhold til landspolitikerne og de statslige myndigheder, når det drejer sig om tiltag i forhold til covid-19, kompensation for tilknyttede omkostninger, hviletidsbestemmelser (som har været en stor udfordring, men ser ud til at blive løst) farligt gods, regelforenkling med videre. Her, synes jeg, vores samarbejde fungerer godt, og vi er i tæt dialog med medlemmerne herom. Ligeledes får vores indkøbsordninger også stadig større tilslutning. Men vi må fremadrettet være mere skarpe, når vi på vores årsmøder vedtager arbejdsprogrammer mv., så vi er sikre på, at de opgaver, Færgesekretariatet løser, også er dem, vi efterlyser og i sidste ende vil anvende. õ

Michel van der Linden Formand for Færgesekretariatets Styregruppe


Den bedste færge-sommer nogensinde

R

TEN

FET

TA GES

Sommeren 2020 var den mest travle for de danske ø-færger nogensinde. Alene i juli måned, hvor staten betalte billetten for alle cyklister og gående passagerer, valgte over en million rejsende at sejle en tur med en af de danske indenrigsfærger – et tal, der aldrig har været større, og måske aldrig bliver overgået. Vi har sendt færgestafetten til transportminister Benny Engelbrecht for at høre hans reaktion på sommerens færge-succes, og om en gentagelse kan komme på tale. AF MARTIN UHLENFELDT · FOTOS: CARSTEN LUNDAGER

Den vil blive husket længe – sommeren 2020. Ikke kun fordi coronaen tvang os til at holde afstand, men også fordi den lukkede grænserne, så turisterne ikke kunne komme ind, og vi ikke komme ud. Det var sommeren, som stort set alle danskere tilbragte i Danmark. For at holde gang i økonomien, sprede befolkningen og komme den betrængte turistindustri til undsætning vedtog Folketinget en såkaldt Sommerpakke til 700 millioner kroner. En pakke, der blandt andre tiltag gjorde det gratis for gående og cyklister at sejle med de danske indenrigsfærger i juli måned. Et tilbud, som rigtig, rigtig mange tog imod – helt præcist 1.074.215 rejsende. Kom det bag på dig, at det blev så stor en succes? “Ja, det gjorde det. Helt sikkert”, siger transportminister Benny Engelbrecht, der tager imod Ø-færgernes udsendte i det store lyse ministerkontor på Slotsholmen med udsigt til de gamle træskibe i Frederiksholms Kanal. “Ser man det ud fra den sum penge, der var sat af, så var der dobbelt så mange passagerer, som vi havde forventet”, siger Benny Engelbrecht. Beløbet er ikke gjort helt op endnu, men sommerens færgeregning til staten endte på godt 70 millioner kroner. 4 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

Var det pengene værd? “Set i lyset af den ekstraordinære situation vi stod i, så var det bestemt. Det var vigtigt at sikre, at der ikke var for mange danskere samlet ét sted. Og det lykkedes jo meget godt – vi fik folk spredt ud over hele landet. Der er nogle steder, hvor folk har stået noget tæt på færgerne, og nogle steder hvor man skulle være lidt tålmodig – men alt i alt fungerede det”. “I den forbindelse vil jeg gerne give en kæmpe cadeau til personalet på færgerne. De har udvist en enorm fleksibilitet og har virkelig tænkt ud af boksen for at få det hele til at glide. Nogle gange måtte de sige til folk: Der er simpelthen ikke plads til flere på færgen nu. Men hvis I venter en halv time, så sejler vi en ekstratur – vi skal nok få jer med over. Det tager jeg kasketten af for, det var virkelig fremragende”, siger Benny Engelbrecht. SØNDERJYSK INSPIRATION At gratis færgebilletter blev en del af Sommerpakken er ikke mindst Benny Engelbrechts fortjeneste. Inspirationen er hentet i Sønderjylland, hvor Benny Engelbrecht er valgt for Socialdemokraterne i Sydjyllands Storkreds. Her forbinder en lille færge Aarø med fastlandet øst for Haderslev. “Der er det særlige ved Årø – ud over at det er en utrolig hyggelig ø – at de har et julemarked hvert år i november. Til det

marked har de altid en, der kommer og holder tale, og sidste år var jeg så heldig at blive inviteret. Der noterede jeg mig en tradition, de har ved julemarkedet: At den ene dag er det gratis at sejle med færgen. Men kun for gående og cyklister, for der er simpelthen ikke plads til mange biler på hverken Aarø eller færgen. Jeg husker ikke, om det normalt koster 10 eller 20 kroner at sejle med færgen, men det er pebernødder. Men når det er helt gratis – så lokker det alligevel mange flere til. Og det var den psykologiske mekanisme, jeg kom i hu, da vi skulle lave Sommerpakken”, fortæller Benny Engelbrecht. EKSTRAORDINÆR SOMMER “Vi vidste, at det ville blive en helt ekstraordinær sommer, hvor stort set alle danskere skulle holde sommerferie hjemme. Det åbnede op for, at vi kunne tilbyde danske familier mulighed for at se nogle dele af Danmark, som de ellers ikke ville have set. Vi havde samtidig en forhåbning om, at det måske ville inspirere nogen til at sige, at en anden gang kunne vi måske godt springe den der udlandsrejse over, fordi Danmark har noget ganske særligt at byde på om sommeren”. “Det vidste jeg fra min egen barndom. Mine forældre havde ikke råd til at tage på udlandsferier, så jeg tilbragte de fleste af mine ferier i Danmark – på cykel. Det gav


FÆRGESTAFETTEN

Benny Engelbrecht Transportminister siden den 27. juni 2019 Født 4. august 1970 Merkonom Aktiv indenfor journalistik og markedsføring Valgt til Folketinget i 2007 Medlem af bestyrelsen for Socialdemokratiets folketingsgruppe 2007-2014 Forbrugerordfører 2008-2011 EU-ordfører 2011 Erhvervsordfører 2011-2014 Formand for Transportudvalget 2011-2014 Skatteminister 2014-2015. Finansordfører 2015-2019 Næstformand for Finansudvalget 2015-2019 Formand for Finansudvalget 2019 Bor i Adsbøl i Sønderjylland Valgt for Socialdemokraterne i Sydjyllands Storkreds

Men jeg håber, at danskerne vil vælge øerne til, fordi det er det, de har lyst til. Ikke fordi man er tvunget, fordi man ikke kan rejse til udlandet. Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 5


FÆRGESTAFETTEN

mig nogle utrolig gode oplevelser og en forståelse for Danmark”, siger Benny Engelbrecht.

sig frem og ønske det her, kommer til at holde det op imod andre ønsker”.

PERMANENT? Fra flere sider er der fremsat ønske om, at regeringen gentager succesen med de gratis færger næste år. Nogle foreslår, at ordningen burde gøres permanent. “Jeg kan godt forstå, at der kan være nogen, der sidder og tænker: Kunne vi ikke gøre et eller andet i samme stil. Men at replicere den helt unikke sommer 2020 til en i 2021, 2022, 2023 … det tror jeg ikke. Vi kan ikke få en million rejsende til at tage ud på de danske øer igen til næste sommer. Det er sygdom og smittetal i udlandet, der bliver afgørende for, hvordan næste sommer bliver. Det er der ingen af os, der kan forudse på nuværende tidspunkt. Men jeg håber, at danskerne vil vælge øerne til, fordi det er det, de har lyst til. Ikke fordi man er tvunget, fordi man ikke kan rejse til udlandet”.

Uanset om der kommer en ny Sommerpakke eller ej, hvordan ser du så fremtiden for de danske ø-færger? “Vi er i regi af Energiforligskredsen i øjeblikket i gang med en stor analyse, der skal give svar på, hvad potentialet er i at omdanne nogle af de dieselfærger, vi har i Danmark, til el-færger. Det er ud fra en betragtning om, at nogle færger på et tidspunkt alligevel skal udskiftes, og hvad kan man så gøre i forhold til deres fremdrift? Men der er også færger, der allerede er dieselelektriske – og så kan de godt retrofittes til batteridrift. Det har man blandt andet gjort med stor succes på to af ForSeas færger mellem Helsingør og Helsingborg. Og el-færgen Ellen, der sejler mellem Als og Ærø, er også et godt eksempel på, at der er et stort potentiale i el-færger”, siger Benny Engelbrecht. “Det er ikke, fordi CO2-udledningen fra færger er så stor i Danmark, men alle lavt hængende frugter er jo interessante – så det kommer vi til at kigge nærmere på, når analysen er færdig. Hvis den forretningscase, man har set på Ellen, holder, så kan det måske i virkeligheden være, at noget af det kan gøres inden for de kontrakter, der allerede eksisterer, så det måske mere er et spørgsmål om at stille nogle finansieringsmuligheder til rådighed”, siger ministeren.

VI SKAL LÆRE AF SOMMEREN “Jeg har naturligvis noteret mig, at der er partier, som har ønsker til det, og det må de så bære ind til finanslovsforhandlingerne. Det skal jeg ikke blande mig i, det ligger ovre i Finansministeriet. Men i givet fald vil mit stilfærdige råd være, at man ikke bare kopierer det, vi gjorde i sommeren 2020 – fordi situationen formentlig vil se anderledes ud, men at man selvfølgelig prøver at lære af det”. Har du en fornemmelse for, hvad de politiske muligheder er? “Nej, det må du spørge Finansministeren om, men det er klart, at de partier, der måtte stille

Så du er positivt stemt overfor el-færger? “Ja, helt bestemt. Og jo kortere færgen sejler, jo lettere er de at elektrificere”. õ

Færgeruter, som gående og cyklister kunne sejle gratis med i juli 2020: Sjællands Odde-Ebeltoft Sjællands Odde-Aarhus Køge-Rønne Gudhjem-Christiansø Hundested-Rørvig Havnsø-Sejerø Holbæk-Orø Kalundborg-Samsø Stigsnæs-Agersø Stigsnæs-Omø Stubbekøbing-Bogø Bandholm-Askø Fejø-Kragenæs Femø-Kragenæs Tårs-Spodsbjerg Fåborg-Søby Fåborg-Avernakø-Lyø Svendborg-Ærøskøbing Svendborg-Skarø-Drejø Rudkøbing-Marstal Rudkøbing-Strynø Assens-Baagø Søby-Fynshav Bøjden-Fynshav Ballebro-Hardeshøj Barsø Landing - Barsø Aarø-Aarøsund Snaptun (Horsens)-Endelave Hov-Samsø Hov-Tunø Hammer Bakke-Orø Grenaa-Anholt Udbyhøj Nord - Udbyhøj Syd Hals-Egense Frederikshavn-Læsø Feggesund overfart Næssund overfart Hvalpsund-Sundsøre Branden-Fur Kleppen-Venø Thyborøn-Agger Esbjerg-Fanø Livø-Rønbjerg Mellerup-Voer Marstal-Birkholm Faaborg-Bjørnø Aalborg-Egholm Hjarnø-Snaptun Kulhuse-Sølager Seahawk (Øhop Sydfyn) Hjarnø-Alrø Havnsø-Nekselø Svendborg-Hjortø Kilde: Transportministeriet

6 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020


KOMMENTAR

KOMMENTAR AF SEKRETARIATSLEDER JAN FRITZ HANSEN

Status efter en travl sommer Sommerpakkens gratis billetter til de danske øer har givet os mange vigtige erfaringer, der peger imod et fuldt Landevejsprincip. Danskerne var vilde med sommerens gratis billetter ud til landets øer. Mange, mange tusinde passagerer blev i løbet af sommeren sejlet ud på vores små øer. Det gav liv på øerne, det gav omsætning i butikkerne – og det gav trængsel i køerne til færgerne. Det gav også udfordringer. En af dem var, at ordningen med de gratis billetter blev besluttet om natten og meldt ud næste dag, så forberedelsestiden var på blot et døgns tid. Fra den ene dag til den anden steg passagerantallet på landets øfærger fra almindelig fredelig sommertrafik til alt booket. UDFORDRINGER Der var udfordringer med at skaffe pladser, forplejning og kapacitet til så mange ekstra turister. Der var udfordringer for færgepersonalet, og det betød, at øboerne ikke altid kunne komme med færgen, fordi den ganske enkelt var fuld af turister på gratisbilletter. Den gratis færgefart til de danske øer var i første omgang i sommerferien. Ordningen blev senere justeret og forlænget. ET BESKEDENT ØNSKE Mit ønske er, at sommerens oplevelser og erfaringer bruges til at få løftet øerne og færgernes ønsker og interesser. Overordnet har sommerpakken været en succes, som gav god opmærksomhed og kæmpe fokus på øerne og færgerne.

Jeg mener, at Christiansborg nu bør benytte anledningen til at bevillige penge til en fuld og permanent gennemførelse af Landevejsprincippet, der giver mulighed for at komme ud på øerne til samme pris, som samme distance koster på landevejen. Det er et gammelt ønske. Med de penge, der er bevilliget indtil nu, er vi kommet to tredjedele af vejen, og for et meget beskedent beløb kunne man komme hele vejen. Det er et meget mindre beløb end det, man nu har brugt på sommerpakkerne. For vores kommunale ø-færgers vedkommende drejer det sig om mellem 10 til 15 millioner kroner årligt. SMÅ PENGE – STOR EFFEKT Indførelsen af Landevejsprincippet er vigtigt for øerne. Det har givet betydelig mere aktivitet, en længere turistsæson og dermed en vækst, der er til glæde for erhvervet på øerne. Det kan medvirke til at sikre, at butikken overlever, at børnefamilierne vil bo der, at skolen ikke lukker og i sidste ende, at der kommer nye beboere. Det holder i det hele taget hånden under de små samfund. Det er små beløb, der giver store effekter, så lad os nu få en mere forudsigelig og permanent ordning: Altså det fulde Landevejsprincip gennemført. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 7


JULI-SOMMERPAKKEN

Juli-

Sommerpakken Sommerpakken i juli måned er nu talt sammen, og der er gennemført flere undersøgelser både af, hvad gæsterne synes om de gratis billetter, og hvad det har betydet for erhvervslivet på øerne. Ordningen blev udvidet til august og september.

Sidste år havde jeg to ansatte i min virksomhed. I år havde jeg seks ansatte, og vi havde mega travlt.

GÆSTERNE Gæsteundersøgelsen henvendte sig til gæster på de 39 øer, der er med i ø-passet. Den løb fra medio august til 5. oktober. • 60 % havde bil med til den ø, de besøgte, 25 % angiver, at de selv havde cykel med, og 8 % at de lejede/ lånte cykler på øen. •  Ca. en tredjedel af respondenterne har foretaget dagsture til øerne. • 81 % har benyttet et spisested under besøget – og nogle bemærker, at de ikke kunne få plads. • 3 % svarer ’nej’ til at have oplevet trængsel på øerne, og yderligere halvdelen svarer ’ja, men ikke noget der generede os’. • Tre fjerdedele af respondenterne er ’meget tilfredse’ med deres ophold, og yderligere 20 % angiver, at de er ’tilfredse’. • 57 % af gæsterne svarer, at besøget ikke var planlagt, før COVID-pandemien brød ud. Af disse 57 % angiver lidt over halvdelen (54 %), at det er ’at få oplevelser i Danmark,’ der har været afgørende for at besøge øerne. • 46 % angiver, at de vil genbesøge en ø, og 31 % at de gratis færgebilletter var afgørende. • Endelig er det interessant, at 59 % af gæsterne svarer, at prisen på færgebilletten ikke er afgørende for, om de vil besøge øerne igen.

8 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

ØVIRKSOMHEDERNE Spørgeundersøgelsen er sendt bredt ud til virksomheder på de 27 småøer – ikke kun turistvirksomheder. • 76 % af ø-virksomhederne svarer, at de har haft flere kunder end sædvanligt i juli måned, mens 21 % svarer, at de ikke har haft flere kunder. • 28 % svarer, at deres omsætning i juli måned 2020 har været ’væsentlig højere’, og 36 % svarer, at den har været ’højere’ end i juli 2019. Samlet set har 64 % dermed haft større omsætning i juli 2020 end i 2019. • 60 % mener, at ordningen med gratis færge i juli har haft positiv betydning, 8 % svarer ’måske’ og 5 % svarer ’både-og’. 27 % svarer, at ordningen ikke har haft en positiv betydning. • Langt hovedparten svarer, at de gerne så gratisfærge gentaget, men i en anden form og evt. en anden måned, 21 % svarer ’ja’ til at gentage gratis færge i juli, mens 11 % svarer, at de ikke ønsker det gentaget. • Hele 49 % angiver, at de forventer at komme ’styrket’ ud af 2020, og yderligere 32 % forventer at komme ud på samme niveau som i 2019. 13 % forventer at komme dårligere ud af 2020.


JULI-SOMMERPAKKEN

1.074.215 sejlede gratis i juli • Over en million passagerer valgte at tage imod regeringens tilbud om at sejle gratis med landets færger i juli, viser en endelig opgørelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. • Alle danske indenrigsfærger, i alt 53, havde tilmeldt sig ordningen i regeringens sommerpakke. • Færgesekretariatets medlemsfærger har taget deres del af de mange ekstra passagerer: Tilsammen havde de i juli 2019 150.000 i 2019 til 300.000 i 2020. Kilde: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

Hele landet: Alle danske indenrigsfærger havde tilmeldt sig ordningen i regeringens sommerpakke med gratis rejser for gående og cyklister i hele juli. Der har i alt været 1.074.215 passagerer med færgerne i juli; heraf er 912.068 voksne og 162.147 børn. Af dem har 161.696 haft deres cykel med ombord.

Der var også nogle kritiske røster: Der var generelt alt for mange mennesker på øen. Charmen forsvandt, og respekten for covid-19 restriktionerne var lav. Der var overfyldt på færgen.

- Jeg er glad for, at så mange danskere har været ude og opleve de mange fantastiske små og større øer i Danmark. Det var præcis det, vi ønskede med Sommerpakken. En masse mennesker har fået en mindeværdig sommerferie, samtidig med at vi har holdt hånden under blandt andet hoteller og restauranter i de mindre ø-samfund, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.

FAK TA

• Gæsteundersøgelsen er lavet i samarbejde mellem Sammenslutningen af Danske Småøer og Landdistrikternes Fællesråd. • Undersøgelsen om Ø-virksomhederne er udarbejdet af Sammenslutningen af Danske Småøer.

Lavere pris/gratis færge skal fordeles over hele året, så turister ikke tror, det er eneste chance for at komme til en ø i deres levetid.

SOMMERPAKKE 2020 Pakken indeholder en række initiativer for i alt 700 millioner kroner, der skal hjælpe samfundet efter coronakrisen. Et af tiltagene er billigere færger: • Gratis indenrigsfærger i juli for gående og cyklister. • Tilskud til prisnedsættelse på færger til småøer - samt Fanø, Læsø, Ærø og Samsø - i august og september. • Reduktion af billetpriserne på færgefarten Ystad-Rønne i august og september. Kilde: Erhvervs- og Transportministeriet.

Ø-FÆRGERNE Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER / MAJ 2020 / 9


FAABORG – AVERNAKØ – LYØ

EN ANDERLEDES - OG TRAVL

sommer

I starten af coronaen reducerede Ø-Færgen antallet af passagerer drastisk til 40. Det var på det tidspunkt af året, hvor det ikke gjorde så meget. - Men det var en god signalværdi, siger chefskipper Kim Mathiesen. Han reducerede samtidig sejlplanen, så færgen kunne sejles af et besætningshold, for at reducere smittefaren. Det fortsatte i en periode, men da sommeren kom, blev passagertallet justeret. Og så blev det hele pludselig anderledes. Regeringen gjorde færgebilletterne gratis, og passagertallet blev skruet op til 130. KAOS UDEBLEV - Jeg var skeptisk omkring de gratis færgebilletter og forudså et vist kaos, men det er gået rigtigt godt. Vi har tilbageholdt en reservekapacitet på 17 passagerer til myndigheder, reparatører, sundhedspersonale

Vi har haft en spændende og anderledes sommer. Det er gået godt – men det har ikke været uden udfordringer, siger chefskipper på Ø-Færgen, Kim Mathiesen.

10 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

og til øboer, der fx skal til læge med kort varsel. Det er gået uden problemer, siger Kim Mathiesen og tilføjer: - Jeg var bekymret for, at folk ville strande uden returbooking, men de har været gode til at booke hjemrejsen med det samme.

MUNDBIND Da det blev efterår, og det store rykind af folk med gratisbilletter stoppede, blev der indført mundbind i offentlig transport. Det var der mange, der ikke helt forstod. - Det virker jo ret ulogisk. Men man kan mene, hvad man vil, vi skal jo bare overholde reglerne. Det har vi brugt mange kræfter på, fastslår Kim Mathiesen. Helt konkret har det været svært at køre reglerne for offentlig transport og reglerne for restauranter sammen i færgens salon. Der er ikke noget betjent cafeteria, men en kaffeautomat – og der er mange

passagerer, der har en madpakke med, som de spiser på overfarten. Må man så tage mundbindet af, når man spiser medbragte madder eller drikker kaffe? - Vi har valgt at sige over højtalerne, at man skal bære mundbind overalt på færgen. Vi håndhæver det med lidt gefühl, og det er sjældent, at vi skal diskutere, siger Kim Mathiesen: - Besætningen har håndteret det godt og ikke alt for firkantet. Der er som bekendt mange regler, og de ændrer sig hurtigt, og de håndhæves ikke ens fra færge til færge. De gratis billetter har også betydet, at vi har fået en meget anderledes sommer. Der har været rigtig mange gæster, og der er mange, der har lært deres eget land bedre at kende. Det lover godt for de kommende år, jeg tror, folk kommer igen. õ


HJARNØ:

PENDULFART HELE SOMMEREN Vi har haft rigtigt travlt, der er nok et par færgeførere, der trænger til lidt ferie … letindtægt på 257.000 kr. I 2020 er tallet steget til 19.600 passagerer i juni måned – og omsætningen er steget til 639.000 kr.

Den lille færge til Hjarnø har også haft travlt med at sejle turister med gratis-billetter over til Hjarnø i Horsens Fjord. De gratis billetter til cyklister og gående har således mangedoblet den lille færges passagertal. Hjarnøfærgen kan tage 48 passagerer og har sejlet med op til 1000 passagerer om dagen frem og tilbage, mens der var gratisbilletter. I 2019 kom der 7300 passagerer med færgen i juni måned, svarende til en bil-

PENDULFART - Vi sejler hele tiden. Når der er folk, der vil med, sejler færgen, så her i sommer har vi sejlet uafbrudt. Vi har billetteret dem i “klumper” – så det er gået hurtigt, fortæller Stig Sørensen, overfartsleder på Hjarnøfærgen. Han understreger, at det har været en positiv sommer. Passagererne har været glade for turen og for at besøge øen – også selv om det var dårligt vejr. Nogle har endda bare sejlet (gratis) frem og tilbage uden at gå i land.

Nogle få øboer har været utilfredse med, at de ikke kunne komme med første færge – men, som Stig Sørensen noterer: Vi kan have tre biler med, og de har højst måttet vente 1-2 færgeafgange. Hjarnøfærgen har været med på både pakke 1 og pakke 2 med gratisbilletter. Med de sidste corona-restriktioner har vi bedt alle bilister om at blive i bilerne under overfarten, og gående og cyklister skal have mundbind på, fortæller Stig Jørgensen. Han tilføjer, at besætningen selv går med værnemidler alle steder på færgen. - Det bliver overholdt flot, vi har stort set ingen diskussioner. õ

ENDELAVEFÆRGEN:

VI KOMMER UD MED REKORDÅR

Vi har haft supergod belægning hele sæsonen, også her i efterårsferien. Efter at gratisbilletterne er stoppet, er der stadigvæk fuld belægning, lyder det fra overfartschef Anders Bech Frandsen, Endelavefærgen. Da coronaen lukkede landet ned, kunne hans forventninger til sæsonen ligge på et meget lille sted. I starten under coronaen blev færgens cafeteria lukket. Senere er der åbnet for, at

passagererne kan komme ind i cafeteriaet tre af gangen – men spise og drikke på soldækket. Her i efteråret er reglerne ændret, så de følger reglerne på restauranter. Når man står og går inde i færgen, skal man have mundbind på – og når man sidder i cafeteriaet, må man tage det af. Er man udenfor, må man også tage mundbindet af. - Vi har selvfølgelig en masse sprit og en del ekstra rengøring. Besætningen har mundbind på i områder med passagerer. I starten skulle folk blive i bilerne under overfarten. Nu bliver vogndækket tømt for passagerer. - Det krævede ekstra besætning at have en vagt på vogndækket, forklarer Anders Bech Frandsen.

Har I haft problemer? Der er jo altid nogle, der synes, den slags regler er noget pjat. Men i det store og hele er det gået godt. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 11


FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

Ny i Styregruppen:

Fokus på den grønne agenda Mulighederne for at skabe netværk og sparringsmuligheder er måske det allervigtigste ved samarbejdet i Færgesekretariatet, siger Henrik Jess Jensen, der er nyt medlem af Færgesekretariatets Styregruppe.

- Min hovedinteresse i at bidrage til arbejdet i Færgesekretariatets Styregruppe er den grønne omstilling og hele den politiske agenda omkring den, lyder det fra Henrik Jess Jensen, der er nyt medlem af Færgesekretariatets Styregruppe. Han nævner desuden regelforenkling og udviklingsfærgen som andre fokusområder; foruden de mange stordriftsfordele, herunder tjek af forsikringer, fælles dieselaftale og tilbud på betalingssystem. Og endelig peger han på, at mulighederne for at skabe netværk og sparringsmuligheder måske er det allervigtigste: - Samarbejdet i Færgesekretariatet – den inspiration vi kan give hinanden, også når vi mødes, bliver større og større, jeg får en masse input, når jeg sparrer med ligesindede kollegaer. 12 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

- Jeg har også fået ’nogen at ringe til’, når jeg har noget, jeg gerne vil diskutere eller spørge om. Det har utrolig stor betydning, at vi kan mødes på tværs af landet. Overfartchefer, politikere, kommunale chefer, øboer, leverandører, navigatører, havnefolk, turistfolk … Vi er trods alt en meget lille gruppe, der har med øfærger at gøre, og den sparring, vi får, og det netværk, vi har opbygget, er uvurderligt, fastslår Henrik Jess Jensen og tilføjer: - Det er med meget få kræfter, at der drives et så vigtigt netværk. TO FÆRGEFORBINDELSER Som afdelingsleder i Veje og Infrastruktur i Aalborg Kommune er Henrik Jess Jensen chef for Aalborgs to færgeforbindelser,

øfærgen fra Aalborg til Egholm, der er under Færgesekretariatet, og desuden genvejsfærgen Hals-Egense, der er associeret medlem. - Vi nyder godt af alle Færgesekretariatets stordriftsfordele på begge ruter, fortæller Henrik Jess Jensen, der har samlet de to overfarter og de i alt fire færger under én overfartsleder, ligesom størstedelen af besætningerne er ansat i færgeselskabet med vagtplaner, der skifter mellem de to ruter. Færgerne udgør ca. ti procent af afdelingens budget. Der er mellem 23 og 25 fastansatte på færgerne foruden seks studerende, der her i sommer har vejledt passagererne i et nyt billetsystem.


1 STK. UDVIKLINGSFÆRGE - Vores færger Hals-Egense er gamle – fra 1955 og 1956, og de står til udskiftning, men de kunne i den forstand godt levetidsforlænges. Man kan godt lave retrofit på gamle færger – det er ’version 0,5’… Men vi er i gang med en version 2,0 af fremtidens færger, siger Henrik Jess Jensen: - Den grønne tænkning kræver en helt anden teknologi. Vi sigter efter at bygge en af de første færger i Danmark, der lige nu kan blive state of the art, hvor en lille færge opfylder regeringens mål for grøn omstilling. Det koster lidt mere i starten, men jeg er overbevist om, at vi også økonomisk kommer til at vinde i længden – ikke kun på klimaregnskabet. GRØN OMSTILLING Helt konkret forventer Henrik Jess Jensen, at Aalborg Kommune kan indvie en ny Hals-Egense færge i 2023; planlagt og iscenesat som grøn omstilling. På den måde at forstå, at den er tænkt ind i Færgesekretariatets arbejde med Afløserfærgen/Udviklingsfærgen. Projektet giver mulighed for, at kommuner kan ’bestille’ en færge til et antal personer/biler – ud fra den standardiserede skalerbare Udviklingsfærge.

- Når færgen er bestilt, håndterer Færgesekretariatet EU-udbud, leverer kontraktrammen og sikrer, at vi juridisk må gøre det. Herefter bliver færgen bygget, og Aalborg Kommune overtager en driftsklar færge – hvor der bliver indgået en afdrags-/leasingaftale. - Det er en af de muligheder, vi ser på: At vi benytter tilbuddet 1:1, hvis alt falder ud, som vi forventer. - Aalborg Kommune har afsat midlerne til det, og det bliver forventeligt igangsat i november-december under temaet grøn omstilling. Men vi er ikke mere låst, end at vi evt. selv kan lave et EU-udbud på færgen efter de designkrav og specifikationer, der er udarbejdet, siger Henrik Jess Jensen. STØRRE PERSPEKTIV Henrik Jess Jensen understreger, at arbejdet med Udviklingsfærgen og Aalborg Kommunes interesse i den har større perspektiver end den lille grønne sejltur fra Hals til Egense: - Hvis vi i Danmark skal have et eksporteventyr med småfærger, skal vi have nogle standarter, vi bygger færger ud fra. Vi skal gå fra, at hver færge er et projekt – til at hver færge er et produkt! - Det er helt almindeligt, at når man laver projekter, er udviklingsomkostningerne 20 % oveni. Og hvis alle danske færger, der jo er ved at være gamle, skal lægge

20 % oveni, er der en økonomisk byrde ved hver ny færge. Vi kan være med til, at den maritime branche får skabt et nyt forretningsområde. Og vi kan være med til at udmønte regeringens klimamål – og være med til at fastholde maritime kompetencer i Danmark. - Jeg håber på, at der kommer nogle flere med – så vi får den første færge til de tre førstes pris, lyder opfordringen fra Henrik Jess Jensen. Hvad skal hældes i tanken? - Det eneste, der er ikke rimer på grøn omstilling, er ordet diesel eller fossile brændstoffer. Vi vil gerne spille ind til regeringens grønne handlingsplan – hvor det ene mål er at reducere CO2’en med 70 % i 2030. Det andet er at være helt fossilfri i 2050. Så lige nu kigger vi på en fuld elektrisk færge, der dog er helt afhængig af, at den leverede strøm er grøn. Desuden kigger vi også på brint-teknologi. Kommunens indstilling er, at vi skal gå forrest – og feje for egen dør. Vi tager så at sige vores egen medicin og går forrest i den grønne omstilling. õ

- Mit fokus i Styregruppen vil være, at vi fortsat udvikler Færgesekretariatets position. Sekretariatet skal være et politisk talerør opadtil, ligesom vi skal skabe endnu flere kontakter og samspil med den maritime branche og dermed være med til at sikre gode danske arbejdspladser. - Alle færgerne har brug for kompetente medarbejdere, og Færgesekretariatet skal arbejde for, at deres uddannelser er relevante, og at deres papirer svarer til de opgaver, de skal varetage. Her ligger også rigtig meget regelforenkling, lyder det fra Henrik Jess Jensen, chef for Aalborgs to færgeforbindelser, øfærgen fra Aalborg til Egholm samt genvejsfærgen Hals-Egense, her på Egholmfærgen.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 13

FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

BROBIZZ OG SCANNING Og netop billetsystemet er et godt eksempel på inspiration fra Færgesekretariatet. Henrik Jess Jensen fik ideen på et årsmøde i Odder for et par år siden, hvor virksomheden Logos præsenterede netop det betalingsanlæg, der nu står ved begge færgerne. - Jeg kunne se, at her var et system, der var fremtidssikret og opfyldte kravet til kontantløs betaling, siger Henrik Jess Jensen: - Efter markedsdialog blev det Logos, der leverede vores nye betalingsanlæg. Det er med nummerpladescanning, ligesom de gængse brobizz virker. Det er et fuldt moderne system, som logger passagerantallet. Gående passagerer går igennem møller, så der er elektronisk tælling, vores personale skal ikke længere tælle passagerer. Fra bilerne skal bilisterne selv taste antallet af passagerer ind. Og med 380.000 årlige passagerer og op imod 140 daglige afgange er systemet særligt relevant på Hals-Egense færgen.


FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

Tråden igennem arbejdet:

NYE FÆRGER Nye færger, fremtidens fremdrivning, det rette tidspunkt for udskiftning, samarbejde og stordriftsfordele, grønt brændstof, udvikling, leasing og fremtidssikring er nogle af de tanker, det nye medlem af Styregruppen, Bjarne Møllgaard, går og pusler med: Min største interesse er nye færger, det, tænker jeg også, er tråden igennem arbejdet, der er virkelig mange færger, der står til udskiftning. - Min væsentligste erfaring har jeg høstet på Tunøfærgen. Drift, vedligeholdelse og økonomi. Økonomi er nok det væsentligste. Er man ikke god til det, har man formentlig ikke et job som overfartsleder i ret lang tid. Sådan siger Bjarne Møllgaard, overfartsleder ved Hov-Tunøfærgen og nyt medlem af Færgesekretariatets Styregruppe, hvilket han med egne ord er “ret stolt af”. Med sig har han næsten 27 års allround erfaring med færgedrift på Tunøfærgen, hvor han har været, siden færgen blev bygget. Han har dog været lidt ude på andre færger i nogle omgange, men er kommet tilbage. Har således også erfaring fra Samsølinjen og i DSB i kortere perioder. FREMTIDENS FÆRGESAMARBEJDE - Min store interesse er fremtiden for færgeriet – og dermed nye færger, og særligt hvad fremdrivningen skal være? - Jeg har allerede fået en masse input – der foregår rigtig mange ting, som jeg kan bruge, siger Bjarne Møllgaard. Skal I så have et eksemplar af Udviklingsfærgen? - Jeg kan ikke sige det endnu. Der er mange ting oppe at vende, siger overfartslederen og understreger, at Odder Kommune er meget begejstret for samarbejdet med Færgesekretariatet – og at der er tanker om, at både Skarø-Drejøfærgen og Endelavefærgen måske står over for udskiftning. - Det er klart, at hvis det kommer til at passe tidsmæssigt, vil det være tudetosset ikke at gå ind i udviklingsarbejdet omkring Udviklingsfærgen sammen med 14 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

- Jeg ved meget om ledelse og vagtplaner og olie og maskiner, der ikke vil køre. Men at bygge et nyt skib, det er jeg ikke uddannet til. Jeg kan være med til at indrette det – sammen med mine søfolk. Men teknik og detaljer – det er der mange andre dygtige mennesker, der må tage sig af, understreger Bjarne Møllgaard.

de andre kommuner og færgerier, høste erfaringerne og få mængderabatten. Det har jeg forelagt for min ledelse, det er de indstillede på.

skal sejle på, der bliver hele tiden gjort nye landvindinger. Det gør også beslutningerne vanskelige.

INDEN FOR ELLEN-GRÆNSEN Turen fra Hou til Tunø er på ca. otte sømil. - Så vores distance er inden for Ellen-grænsen. Jeg følger meget med i erfaringerne fra Ellen, og projektet har gjort mange landvindinger. - Men om det skal være el-hybrid, kan jeg ikke sige, der kommer hele tiden nyt. - Vi havde fx Volvo til at fortælle om deres udviklingsarbejde. De omtaler hybridfærger som ’hyldevarer’, men de er også spændte på, hvad fremtidens færger

RIVENDE UDVIKLING Tunøfærgens årlige brændstofforbrug bliver regnet ind i kommunens CO2 regnskab – færgen bruger ca. 150 tons diesel om året. - Så en ny færge vil naturligvis kunne forbedre Odder Kommunes regnskab for udledning væsentligt, understreger Bjarne Møllgaard. - Vi må erkende, at med den udvikling, der er inden for grøn fremdrift, bliver en opgradering eller retrofit mere og mere


TAGER PÅ I VÆGT Tidsperspektivet for Tunøfærgens levealder er dog ved at blive overhalet indenom på den måde at forstå, at der i år skal udføres letvægtsberegninger på den gamle færge. Og disse er afgørende for hvor mange år, den kan sejle. Tunøfærgen tager ifølge overfartslederen ca. et ton (rust og maling) på om året: - Hvis den har taget mere end to procent på, skal der laves en stabilitetsberegning, og så skal vi have afklaret, hvor den

ekstra vægt ligger, forklarer Bjarne Møllgaard og fortsætter: - Når man bygger et skib, er det afgørende for den forventede levetid – ud over teknik – hvor meget og hvor hurtigt, man regner med, at den vil tage på i vægt. - Hvis stabiliteten på Tunøfærgen er forringet, vil vi miste noget af lasteevnen. Hvis det er meget, kommer vi tættere på en udskiftning. NETVÆRK OG SPARRING - Jeg er en af de eneste ansatte i Odder Kommune, der ved noget om færgedrift. Jeg står for havnen, udbygning og selve færgen. - Det, der er naturligt for mig, er sort snak for mange andre. Det kan jeg godt lide ved at være kommunalt ansat – jeg har mit område, og der bliver lyttet til mig. Men det er også derfor, det er vigtigt, at der igennem Færgesekretariatet er et netværk og sparring. Og derfor er Færgesekretariatets tilbud om at sørge for både

udbud og tegning, udførelse og finansiering af en ny færge interessant for Odder. - På hjemmebanen kan jeg da godt se, at min kommune vil få vanskeligt ved at skaffe 60 mio. til en ny færge, så en fælles finansiering på færgerne er vigtig. õ

- Jeg nyder at komme på arbejde. Det er altid spændende ... der sker altid noget nyt. Inden for branchen bliver vi ved med at arbejde. Jeg er 65, og jeg har ikke planer om at stoppe… Der er noget, der trækker ved færgerne, folk bliver ved langt op i 70’erne.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 15

FÆRGESEKRETARIATETS STYREGRUPPE

urealistisk – gabet fra en 27 år gammel færge til den nyeste teknologi er for stort, mener Bjarne Møllgaard: - Udviklingen går utroligt hurtig. Når vi sætter et nybyggeri i gang, vil færgen være forældet, når den sejler fra værftet. I den forbindelse kunne vi se på, om leasing-planerne kunne indeholde en klausul om, at hvis der udvikles ny teknologi inden for en årrække, skal færgen opgraderes med det. Og så betaler man noget for det i leasingaftalen.


S M E L D D U E B L M I T Gennemgang af forsikringer

Sikkerhedsudstyr

Forsikringsrådgiverfirmaet Edge Denmark gennemgår gerne medlemmernes forsikringsaftaler på færgeområdet med henblik på modernisering og optimering. Status er, at næsten alle færgekommuner har valgt at benytte Færgesekretariatets medlemstilbud om forsikringstjek. Gennemsnitlige præmiebesparelser har været ret betydelige. Desuden er nye dækningsmuligheder introduceret: Udvidet erstatning ved totalforlis og dækning for udgifter til afløserfærge/lejer ved havari.

Der er indgået en rammeaftale med MariTeam A/S om priser ved køb af forskelligt maritimt sikkerhedsudstyr.

Vikarordning Der er oprettet en særlig afløser-/vikarordning for maritimt personel med Job2Sea, hvor medlemmerne enkelt og med rabat kan leje mandskab for kortere perioder.

“Æ’ boss” vil klæde skibsbesætninger på Der er stort set ikke det erhverv, som tøj-engrosvirksomheden Danlyx A/S i Viborg ikke har haft berøring med gennem de 11 år, virksomheden har eksisteret i domkirkebyens vestlige industriområde. Bag det lokale tøjimperie gemmer sig en kvinde med sans for detaljerne, som gør, at man føler sig velkommen, straks man kommer indenfor i et farverigt univers – hvad enten man er murer, vvs’er, elektriker, slagter eller ”bare” i transportbranchen. TEKST OG FOTO: JENS NØRGAARD

Lone Larsen kontrollerer de computerstyrede broderimaskiner.

16 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

Kvinden bag er den 60årige Lone Larsen, som på dygtig vis har forstået at samle erhvervslivet – håndværkere og andre – omkring sin markedsføring af arbejdstøj og accessoires/tilbehør. Med en baggrund inden for regnskab, systue og boligindretning er det lykkedes Lone Larsen og hendes medarbejdere at få flere af de store producenter af arbejdstøj i hus i udkanten af den jyske hede. Senest har Danlyx A/S fået øje på det maritime marked, som nu stille og roligt er under opbygning. Det gælder uniformer til skibsbesætninger som navigatører, maskinfolk, dæksbesætninger, restaurant- og cafeteriamedarbejdere samt til pladsoperatører, herunder billettering. Det sidste opretholdes fortsat ved enkelte færgeoverfarter.

ANVISNINGSRETTEN I Færgesekretariatet har vi tidligere haft indgående drøftelser om uniformer. Det handler om at tydeliggøre, hvem der er i charge, så bilister og gående til færgerne ikke er i tvivl om, hvem der har anvisningsretten. De ansatte repræsenterer en arbejdsplads med forskellige kodeks som godt arbejdsmiljø etc. Det vil vi i Færgesekretariatet godt slå et slag for og skal derfor anbefale Danlyx A/S Viborg som samarbejdspartner. Den første større kunde fra den maritime færgesektor, som har gjort brug af de midtjyske kompetencer, er overfartslederen ved Grenå-Anholt Færgefart. KOMMER UD Fra Danlyx A/S er man villig til at køre ”tøjbussen” ud til overfarterne og præsentere uniformer og arbejdstøj. Den afdeling varetages af ”Æ’ tøjmand” Benny Kuchartik, der har 22 års erfaring med i bagagen. Ring eller skriv til Lone Larsen eller Benny Kuchartik. Tlf.: 44440402 E-mail: Lone@danlyx.dk


Shipbrokers

Flåder og brandudstyr

Færgesekretariatets konsulenter har udarbejdet en række rapporter om forskellige tiltag til optimering af driften. Der gennemføres testforsøg med “real-time”-overvågning af energiforbrug, og der er lavet konkrete forslag til introduktion af batteridrift på færgerne. Der er udarbejdet en særlig dokningsmanual for medlemmerne med gode råd i forhold til forberedelse af dokning. Færgesekretariatets teknikere rådgiver også gerne om levetidsforlængelser eller nyinvesteringer.

Samarbejdsaftale med Krisale Shipbrokers om teknisk rådgivning samt ved køb/salg/leje af tonnage.

Aftale mellem VIKING Life-Saving Equipment og Færgesekretariatet.

Uddannelse Færgesekretariatet tilbyder kurser, herunder økonomisk tilskud til medlemmer, der ønsker forskellige specialkurser. Der afholdes aktuelt kurser i kundeservice, energioptimeret sejlads samt eldrifts-forberedelse. Den nye færgenavigatøruddannelse er godkendt i en prøveperiode. 1. december starter første hold på Marstal Navigationsskole, og de skal senere i praktik på færger.

Juridisk rådgivning/ høringssvar Der er indgået en aftale med advokatfirmaet DLA Piper om juridisk bistand inden for færgerelaterede spørgsmål og om fælles høringsskrivelser. Færgesekretariatet kan også assistere i relation til visse overenskomstforhold i samarbejde med KL. Der er endvidere udarbejdet notater om udbud og om regelsættet vedr. forskelsbehandling af passagerer.

Brandkursus uden røgdykning

Ø-barometer

Flere af de skoler, der tilbyder brandkurser – heriblandt Fiskeriskolen i Thyborøn og RelyOn Nutec – kan nu tilbyde genopfriskningskurser til brandcertifikat, hvor røgdykkerdelen er taget ud. Kurserne er en samlet pakke, der dækker genopfriskning af STCW VI/1-1 – Søsikkerhed, genopfriskning af STCW VI/1-2 – Brand samt genopfriskning af STCW VI/3 – Brandledelse.

Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, undersøgelsen vil blive gentaget til næste år.

PR og sociale medier Færgesekretariatets journalistiske rådgivere hjælper gerne med udformning og distribution af forskelligt nyhedsmateriale. Færgesekretariatets faste fotograf tilbyder film bl.a. med droneoptagelser.

Aftalen giver medlemsrabat ved køb og eftersyn af redningsflåder. Kombineret “anskaffelses- og serviceaftale” for 12 til 100 personers flåder. Her bliver både købs- og service-omkostninger for flåden betalt som et fast årligt beløb over en 10-årig periode. Efter de 10 år ejer rederiet flåden. Desuden indkøb af brandservice fra VIKING Life-Saving Equipment.

Redningsstiger Der er indgået en indkøbsaftale med LifeLadder® omkring selvlysende redningsstiger.

Skolen udsteder herefter STCW-søredningcertifikat og non standard brandsluknings- og brandleder-certifikat. Disse certifikater bruger Søfartsstyrelsen til udstedelse af begrænset sønæringsbevis. Begge skoler har særlige tilbud til Færgesekretariatets medlemmer.

Nye tilbud på vej • Gennemgang af elektriske installationer – tilbuddet testes i øjeblikket af to medlemsfærger. • Innovationspartnerskab, der giver mulighed for udbud og køb af grønne færger.

Skibsmaling Rammeaftale indgået med Hempel A/S med tilbud om rabatter på skibsmaling mv.

Bookingsystemer En samarbejdsaftale med Teambooking med særlig tilpasning til den mindre færgefart. Rådgivning om brugervenlig præsentation af sejladsplaner mv. Tilbud fra Demand.dk om udvikling af enkle hjemmesider for medlemmernes færgeoverfarter.

FORTROLIGHED Fortrolighedshensyn omkring priser mv. gør, at Færgesekretariatets rammeaftaler kun er omtalt i mere generelle vendinger. Aftalerne er som udgangspunkt fortrolige i forhold til tredjemand; kontakt sekretariatet i tvivlstilfælde.

S EM

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 17

MEDLEMSTILBUD

Teknisk rådgivning


INDSATSOMRÅDER

STATUS FOR

FÆRGESEKRETARIATETS

ARBEJDE

Fælles indkøb Der er indgået en række rammeaftaler om søforsikring, skibsmaling, brændstof, smøreolier, rednings- og brandudstyr, bookingsystemer, vikarordning, efteruddannelse, teknisk assistance og juridisk rådgivning mv. Senest er der indgået aftaler om uniformer/arbejdsbeklædning og om sikkerhedslejdere i havne. Der ses løbende på nye aftalemuligheder, herunder investering i nye færger og test af elektrisk udstyr på færgerne.

Afløserfærge Afløserfærgen er til brug for medlemskommunerne i forbindelse med dokophold mv. samt ved behov i forbindelse med spidsbelastninger eller særlige events. Endvidere forventes det, at færgen kan anvendes i forbindelse med forskellige forsknings- og udviklingsprojekter. Der er udarbejdet et design, og garantiforhold er sikret i forhold til staten. En endelig operativ introduktion af afløserkonceptet forventes dog først at være klar i løbet af et par år. Sideløbende ses på mulighederne for at starte et udviklingsfærgeprojekt, som kan anvendes som platform for afprøvning af grønne løsninger.

Uddannelse og efteruddannelse Der er etableret en særlig færgenavigatøruddannelse rettet imod de mindre indenlandske færger. Efter forslag fra Færgesekretariatets har en arbejdsgruppe under Søfartsstyrelsen udarbejdet et forslag til en særlig færgenavigatøruddannelse rettet mod de mindre, danske indenrigsfærger. Der er nu godkendt to hold på forsøgsbasis. Første hold med en halv snes studerende starter 1. december på Marstal Navigationsskole. På efteruddannelsessiden udbydes kurser i service og betjening af passagerer, sejladsoptimering gennem simulatortræning samt introduktionskurser i el-drift af færger som forberedelse til fremtidens fremdrivning.

Turismefremme Turismefremme er et løbende fokuspunkt. I forbindelse med visionen om at “skabe værdi med færgen” har Færgesekretariatet fortsat arbejdet med det såkaldte Ø-pas, som er ude i et oplag på en kvart million eksemplarer – nu sammen med Landdistrikternes Fællesråd. Færgesekretariatet har atter i år støttet op om Ø-hop-projektet i Det Sydfynske Øhav, hvor flere kommuner er gået med, og hvor der også ses på, om projektet kan udvides til mere permanent at løse infrastrukturudfordringer i området.

Miljø og klimaoptimering Denne opgave blev vedtaget på Årsmødet i maj. I forlængelse heraf er der udarbejdet et forslag til klimastrategi, og denne vil løbende blive udbygget med emner af

18 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

miljømæssig karakter. Arbejdet er koncentreret omkring regeringens analysearbejde om klima og indenrigsfærger. De politiske krav til færgesektoren forventes offentliggjort inden årsskiftet.


Som nye hovedområder er det besluttet at facilitere finansiering af nye færger samt øget tværkommunalt samarbejde om færgedrift mv. Det er besluttet at lade miljø-og klimaarbejde fremstå som et selvstændigt punkt, og der er udarbejdet en grøn strategi for de danske ø-færger.

Skabe værdi med færgen Opgaven er bredere end turismeindsats, og der er udarbejdet et større inspirationskatalog med forslag til aktiviteter, hvor færgen kan være med til at skabe fremgang og positiv opmærksomhed omkring øerne. Der er udarbejdet forskelligt materiale og tilbud for at gøre brugervenligheden af sejladsplaner, booking og hjemmesider bedre. Samtidig er der en lang række forsøg på færgerne, hvor Færgesekretariatet sammen med forskellige forskningsinstitutioner søger at optimere driften miljø- og klimamæssigt. Der er under betegnelsen ”Ø-barometret” gennemført en undersøgelse af udviklingen på de danske småøer, som Færgesekretariatets medlemmer betjener. Tilbagemeldingerne fra øerne har overvejende været positive.

Kommunalt færgesamarbejde og nyinvesteringer

Rammevilkår Indsatsen for en fuld implementering af Godstakstrefusionsordningen og ikke mindst Landevejsprincippet fortsætter. Politisk er det senest besluttet at udvide sidstnævnte med et lidt større budget til de overfarter, som ikke kom helt med på starten af succesen, ligesom ordningen for sejlads på de små øer nu kan anvendes mere fleksibelt året rundt. Næste evaluering af ordningerne er politisk aftalt til 2022. Men efter erfaringerne med sommerens periode med billige/ gratis billetter vil der blive taget kontakt til landspolitikerne med opfordring til en mulig hurtigere indfasning af det fulde Landevejsprincip. En særlig opgave er regelsanering – ikke mindst på det maritime område med Søfartsstyrelsen. Dette arbejde bliver nu intensiveret i den kommende periode særligt i relation til de nye hviletidsregler, men også de mange små ofte bureaukratiske og fordyrende regler, som er mere traditionsbestemte end behovsdrevne i den indenrigske, danske færgefart.

I forlængelse af de retningslinjer, der blev udstukket på sidste års medlemsmøde, har Færgesekretariatet undersøgt mulige drifts- og finansieringsmodeller for udskiftningen af medlemskommunernes færger. Der ses i øjeblikket konkret på, om en OPP-løsning med tilknyttet finansiering kan føre til færre udgifter, når stordriftsfordele introduceres, og vi går fra mere enkeltstående færgeprojekter til egentlige produkter, der sikrer driftssikkerhed og standarder – også i forhold til de nye teknologier. De foreløbige undersøgelser tyder på, at den bedste model vil være at etablere en indkøbsrammeaftale, som kommunerne kan bruge ved indkøb af nye færger. Ordningen er selvsagt helt frivillig for den enkelte kommune, men stordriftsfordelene vil naturligvis blive større desto flere, der deltager.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 19

INDSATSOMRÅDER

De overordnede mål for Færgesekretariatet er optimering af sejladsen til de danske øer, etablering af netværk mellem kommuner med øer og at skabe værdi med færgen.


Udviklingsfærgen

Udviklingsfærgen begynder at tage

form

Der er ikke tvivl om, at der vil være politiske ønsker til de kommunale færgers klimaaftryk frem imod 2030, mindre udledning, el-drift og andre grønne løsninger er på dagsordenen – og det kan gøre, at nogle af de kommunale færger vil blive udskiftet før, man ellers havde tænkt det. Her kan projektet om udviklings-/ standardfærgen være til gavn for kommunerne. Færgesekretariatet har i en længere periode arbejdet med projektet, der skal bistå medlemskommunerne ved udskiftning af deres eksisterende færger. Arbejdet udspringer af Færgesekretariatets opgave med at undersøge mulighederne for finansieringsløsninger ved køb af færger, samt af opgaven med at styrke det kommunale samarbejde ved at udvikle en udbudsram-

20 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER MAJ 2020 2020

Færgesekretariatet arbejder videre med projektet for udviklings-/ standardfærgen. Målet er at få sammensat en indkøbsrammeaftale med et færgekoncept og en række serviceydelser, som kommunerne kan bruge ved køb af nye færger.

UDBUDSPROCES Efter årsmødet tidligere på året har Færgesekretariatet igangsat arbejdet frem imod en egentlig udbudsproces for udRAMMEAFTALEN Tanken er, at medlemskommunerne kan viklings-/standardfærgeprojektet. I første benytte rammeaftalen ved køb af en ny omgang blev der i juni offentliggjort en færge. Under aftalen skal leverandøren forhåndsmeddelelse om udbuddet, eftertilbyde alle de serviceydelser, som kom- fulgt af en fase med dialogmøder med munen har behov for ved køb af en færge: interesserede leverandører i den maritime branche. -Færgedesign Derefter kunne arbejdet med at ud-Forhandling af kontrakt med skibsbygforme udbudsdokumentationen gå i gang. ningsværft inkl. udbudsproces Det er en vigtig proces, for det er her, at -Byggetilsyn og levering af færgen rammerne for udviklings-/standardfærgen -Driftssupport bliver skabt. Udbudsdokumentation blev offentliggjort Desuden vil rammeaftalen indeholde en fiØ-FÆRGERNE / MAJi starten 2020 af oktober. nansieringsløsning for køb af færgen, som afdrages over færgens levetid. meaftale for indkøb og driftssupport for nye færger.

for


• Vi har haft en god markedsdialog over sommeren med input fra mange af de potentielle leverandører i branchen. Nu er vi kommet godt i gang med udbudsprocessen, som vil blive afviklet i et tæt samarbejde med Færgesekretariatets projektgruppe. • Innovationspartnerskabet er en fin udbudsform, som passer rigtig godt til færgeprojektet. Her kan man udvikle den rigtige løsning i et samarbejde med innovationspartneren, så man sikrer forventningsafstemning og samskabelse i processen. Ambitionsniveauet er højt, og det bliver interessant at se, hvad resultatet bliver. • Vi forventer, at der i løbet af første kvartal af 2021 vil være udvalgt en innovati-

onspartner, som derefter kan gå i gang med at udvikle projektet sammen med Færgesekretariatet. • Når innovationspartneren har udviklet serviceydelser og et færgekoncept, vil det indgå i rammeaftalen, som medlemskommunerne kan tilgå ved køb af nye færger. Der meldes allerede om konkret interesse i aftalen fra en række kommuner.

• Når færgedesignet ligger klart, skal indkøbet af den konkrete færge i udbud – det bistår leverandøren med, således at kommunens ressourceforbrug på processen bliver minimeret. • Herefter bliver færgen bygget, og kommunen overtager driften af færgen. • Det forventes, at der vil blive holdt et orienteringsmøde om udbudsprocessen for medlemskommunerne i starten af 2021. õ

• Hvis en kommune indgår rammeaftalen med leverandøren for købet af en færge, vil leverandøren først udvikle færgedesignet med udgangspunkt i det færgekoncept, som er udviklet under innovationspartnerskabet, samt kommunens specifikationer og krav.

NOTER

4000 lakridspiber Hvad har Ø-hop med lakridspiber at gøre? Joooh, i hele sommersæsonen fra juni og hen i august er de sorte, søde piber blevet delt ud på de færger, der deltager i Ø-hop på Sydfyn. Det er en del af en kampagne, hvor der også bliver uddelt paraplyer, oppustelige piber, regnslag og postkort med konkurrencer. I alt er der uddelt 4.000 lakridspiber i løbet af sommeren. Konkurrencerne er kørt på Facebook og er set af op imod 90.000 personer – hovedpræmien var et ø-ophold for to sponsoreret af Færgesekretariatet, og selvfølgelig var

rm

der også en glad lakrids-elsker, der vandt et års forbrug af lakridspiber sponsoreret af Cloetta Danmark. - Det er klart, at det giver noget opmærksomhed både på lakridspiber og på Ø-hop, påpeger kampagnens leder, Morten Buus, der er ved at planlægge næste års pibekampagne: Hvis havne eller færger er interesserede i, at vi laver nogle sjove aktiviteter og konkurrencer – og deler lakridspiber ud – er de velkomne til at henvende sig til: morten@buusogco.dk

õ

PB

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 21

Udviklingsfærgen

Det er helt afgørende, at udbudsprocessen er på juridisk sikker grund. Færgesekretariatets faste samarbejdspartner, advokat Christian Benedictsen-Nislev, Partner hos DLA Piper, rådgiver om processen. Her giver han en status på udbudsprocessen for udviklings-/standardfærgen:


SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

Boliger, erhverv, skoler, læge, mobilnet og bredbånd står højt på Sammenslutningen af Danske Småøers liste over vigtige sager.

Men øverst på listen står der:

FÆRGER FÆRGER er det gennemgående og altoverskyggende tema på Sammenslutningen af Danske Småøers dagsorden. Sammen med færger er bosætning i fokus: Etablering af boliger og arbejdspladser, adgang til skoler og sundhed og adgang til alle de andre offentlige servicetilbud på linje med borgere, der bor på fastlandet. Men der er andre sager, der også er højt prioriteret – rammevilkår, der er afgørende for, at det er muligt og attraktivt at bo og flytte til en ø. Det handler om kvaliteten af mobilsignal og bredbånd; det er meget forskelligt fra ø til ø rundt i landet. Venø i Limfjorden har god dækning, mens Sejerøs dækning er meget dårlig – fordi den 12 km lange ø ligger langt ude i Kattegat og ikke dækkes i enderne. - Det betyder i praksis, at man på øerne med dårligt signal ikke ved, om man kan ringe 112. - Det arbejder vi på at løse, lyder det fra sekretariatsleder Lise Thillemann Sørensen.

22 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

Men – først og sidst – står færgerne øverst på listen. - Det handler om stabilitet i driften, om fartplaner med tilstrækkelige afgange, takstpriser, afløserfærger. Det handler om service og ’venlighed’ – der igen kan gøre både øen og færgeturen attraktiv for turister og fastboende. Og så handler det naturligvis om økonomi – vi arbejder på at få det fulde landevejsprincip gennemført, det er afgørende for udviklingen på de små øer. DET SORTE NOTAT Sammenslutningen af Danske Småøer blev dannet i 1974, hvor kommunesammenlægningen i 1970 gjorde, at øerne mistede indflydelse og blev sat under pres. Øboerne blev gjort opmærksomme på et embedsmandsnotat, der kort fortalt anbefalede, at man forudså, at øer med under 500 indbyggere ingen overlevelse havde. Notatet – Det Sorte Notat – som det siden blev døbt i ø-sammenhæng, førte til en

Sammenslutningen af Danske Småøer er en interesseorganisation for 27 danske, beboede småøer. Geografisk er øerne fordelt over hele landet, og øerne har det til fælles, at de • ikke er landfaste • ikke er selvstændige kommuner • fungerer som helårssamfund med under 1200 beboere


- I Øsammenslutningen er vi glade for samarbejdet med Færgesekretariatet om bl.a. Ø-barometret og Folkemødet. I fællesskab arbejder vi på fx at få politikerne til at implementere den blå landevej fuldt ud, ligesom vi har et samarbejde om turisme og synlighed af de små øer, siger Lise Sørensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske Småøer.

konference på en højskole i Nordsjælland for beboerne på de små øer. Kort herefter blev Sammenslutningen af Danske Småøer dannet på Strynø, i første omgang med 18 øer – i dag er der 27 medlemsøer. - Små ikke-brofaste øer, der ikke er deres egen kommune – så vores vilkår er, at vi så at sige skal råbe en fastlands-kommune op, forklarer Lise Sørensen: - Vi har en storby-ø som Egholm, der ligger i Aalborg kommune, og vi har øer, der ligger i landdistriktskommuner. Samarbejdet med kommunerne og vilkårene for øerne er meget vekslende fra år til år og fra ø til ø. ERHVERV OG ARBEJDSPLADSER De seneste år har interessen for at bosætte sig på de små øer været stigende. Og den lader absolut ikke til at være dalet under coronakrisen. Men en af de helt store udfordringer nu er boligmassen på øerne:

Dels er der på flere øer kun få eller ingen huse til salg, dels er udbuddet af lejeboliger alt for lille. Og bosætning hænger også sammen med arbejde. Er der arbejdspladser på øen, eller er det muligt at pendle? Det er afgørende for beslutningen om at bosætte sig på en lille ø. Tingene hænger sammen: Fx kan en god internetforbindelse gøre udslaget for at kunne arbejde hjemmefra eller etablere virksomhed. Og så har vi selvfølgelig fokus på konsekvenserne af coronakrisen for de små øers erhverv. LOBBYISME OG NETVÆRK - Vi står på to ben. Det ene er lobbyisme, at tale øernes sag både i forhold til de kommunale politikere og landspolitikere, siger Lise Sørensen: - Det andet er internt netværksarbejde, at sørge for at beboerne på øerne kender hinanden og bliver inspireret af hinandens gode ideer – drager nytte af hinanden. - Det gør vi dels ved vores to store årlige møder: Generalforsamlingen om foråret og repræsentantskabsmødet om efteråret, hvor hver ø sender to personer. - Herudover har Sammenslutningen en lang række temanetværksmøder. Lige nu planlægger vi for eksempel seminar for vandværker, for menighedsråd, for dagligvarebutikker… Og øboerne kan melde ind med forslag til nye emner.

- Frem til i foråret har vi arbejdet med et bosætningsprojekt – og før det har turisme været hovedoverskriften. INTERNATIONALT ARBEJDE Endelig deltager Sammenslutningen af Danske Småøer i internationalt arbejde og i ESIN, European Small Island Federation, der repræsenterer 1640 europæiske øer med i alt 359.357 beboere. - ESINs mål er at gøre de små øer synlige på EU-niveau, fastslår Lise Sørensen. Der er for eksempel en definition i EU, der bestemmer, at der skal være 50 fastboende, og øen skal ligge længere end en kilometer fra fastlandet. Ellers er det ikke en ø. Det har indflydelse på, om EU’s støtteordninger gælder – fx på vores små øer. Og her kommer det rigtig tæt på.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 23


SAMMENSLUTNINGEN AF DANSKE SMÅØER

Lige nu er det store fokus på EU’s klimaudspil, Green Deal. - Vi vil gerne sørge for, at de små øer kommer med på den grønne omstilling. I den forbindelse skal det med i støtteordningerne, at alt byggeri – også etablering af grønne virksomheder og installationer til vedvarende energi – er dyrere at etablere på en ø. Så der skal en bevågenhed på, understreger Lise Sørensen og fortsætter: - En del af Green Deal handler om Grøn transport, hvor Kommissionen foreslår, at man kun må give transportstøtte til grøn transport. - Her er det vigtigt, at det bliver en langsigtet plan, hvor vores færger kommer med på en grøn omstilling, og at øboerne ikke pludselig står uden statstilskud til en ’sort’ færge. Lise Sørensen påpeger, at Sammenslutningen går positivt og konstruktivt til den

grønne omstilling. - Men teknologien skal være på plads, så der kan bygges driftssikre, grønne færger. Det dur ikke, hvis den eneste livline til en ø samtidig bliver et forsøgsprojekt, der kan vise sig ikke at være driftsikker. - Kommunerne skal også følge en grøn agenda, og det er klart, at færgerne kan bonne ud i den enkelte kommunes klimaregnskab, og det kan give god mening at skifte til en ’grøn’ færge. - Men på landsplan er færgerne til småøerne ikke specielt tunge i CO2 regnskabet – det giver os tid til at indgå i en langsigtet og klog omstillingsplan. - På det europæiske område er arbejdet også todelt. Vi har lobbyisme i forhold til Bruxelles, og så har vi europæisk netværksarbejde – blandt andet med en ungdomslejr i de kommende somre.

STRYNØ Strynø er en ø i det sydfynske, 4,94 kvadratkilometer stor. Der er daglig færgeforbindelse til Rudkøbing på Langeland, hvortil rejsetiden er 35 min. Strynø har dagligvarehandel, spisesteder, overnatningssteder, daginstitution og en skole, der kan tilbyde undervisning til og med 4. klassetrin. Strynø har 196 beboere (år 2020).

24 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

SEKRETARIATET PÅ STRYNØ - Det betyder noget personligt for mig, at jeg bor på en ø, at jeg har den indsigt, som det medfører, og kan bruge den i mit arbejde. Det betyder også noget for organisationen, at vi ’tager vores egen medicin’. At vi viser, at man kan bo på en ø og have et arbejde, der indebærer møder og rejser ud af huset. - Der har engang været tale om at have organisationen i Odense, det, synes jeg, ville være ærgerligt for signalværdien. Der arbejder to i Øsammenslutningens sekretariat på Strynø. Lise Thillemann Sørensen er fuldtidsansat, sekretær og bogholder, Aase Møller Petersen er deltidstidsansat. Ind imellem er der projektansatte – der dog sjældent arbejder fra Strynø. õ


Strynøfærgen:

GRATIS-

BILLETTER VAR EN

SUCCES

Vi har oplevet sommerens gratisperiode som en succes. Der er virkelig mange danskere, der har opdaget værdien i at holde ferie på øerne, jeg er sikker på, at det vil fortsætte. Og de næste år er øboerne mere parate til at tage imod de mange flere turister, siger Lars Vester, chefskipper på Strynøfærgen.

D

e gratis billetter har givet den lille Strynøfærge en travl juli måned i år, tallet for gående passagerer i juli måned var 70 % højere end sidste år, og der har været syv gange så mange cyklister med. Bilerne har været på samme niveau som sidste år. - Det fortsatte i august. Ikke helt så voldsomt, men der var mange med, fortæller Lars Vester: - På færgen har vi syntes, at det har været sjovt. Men det er måske lidt svært at forstå, at passagererne ikke skulle have mundbind på under det store rykind ved gratisbilletterne. Og nu, hvor der ikke er så mange med, skal vi alle bære mundbind. Men vi følger bare reglerne. BUREAUKRATI Med Lars’ord har der været en del bureaukrati ved gratisbilletterne, optælling af passagerer, lister i Excel ark mv, som der er brugt en del tid på.

På et tidspunkt var støttekronerne brugt op: - I juli måned fik vi dækket billetprisen 1:1. Vi valgte så at fortsætte ordningen i august, og her fik vi dækket det, der svarer til august måned sidste år, for os var det 176.000 kr. Turisterne fortsatte med at strømme til, så beløbet var allerede brugt op midt i august, fastslår han. De gratis billetter fortsatte dog august måned ud, men ikke i september, som det ellers oprindeligt var intentionen. BUNDTER VAGTERNE Besætningen er normeret til to kystskippere, og de syv fastansatte og et par afløsere deler vagterne efter princippet, at folkenes liv skal hænge sammen: - De fleste bor på Langeland og i Svendborg, en enkelt i Horne. Vi ligger over i Rudkøbing om natten. Og jeg vil sige, at vi benytter hviletidsreglerne helt ud til kanten, så vi kan servicere øen med så sene afgange som muligt. For at få dagene og fartplanen til at hænge sammen er vagten på hverdage på 14 timer. Men der er delt

arbejdstid med halvanden times fri til middag, forklarer Lars Vester: - Det betyder, at vi kan bundte vagterne. Vi kan alle sammen lide at arbejde, når vi arbejder, og så have nogle sammenhængende friperioder, hvor mange af os går på jagt og fisker. Lars lægger vægt på, at der ikke er faste hold, det giver det bedste arbejdsmiljø. - Vi har alle samme uddannelse – kystskipper – så der er også rotation i det daglige arbejde ombord, vi skiftes til at sejle og til at billettere. SAMARBEJDET I dagligdagen følger Lars med i Færgesekretariatets indkøbsaftaler. Han har benyttet forsikringsordningen til at presse prisen ned på færgens forsikring og har planer om et egentligt forsikringstjek. Samarbejdet med øboerne går igennem kommunens Strynø-udvalg, hvor teknisk chef er formand. Spørgsmål om færgedriften: Hvor meget, hvor tit, hvor sent og i weekender bliver behandlet her.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 25


- Det er klart, at øboerne gerne vil have så mange afgange som muligt, færgen er jo deres livline. Men det er ikke noget, jeg har indflydelse på. Vi sejler, som politikerne beslutter. Og i sammenligning med andre overfarter tror jeg bestemt, vi har en god service. Færgepersonalet får af og til nogle signaler om, at tingene måske kan gøres anderledes, det vurderer vi på, om vi kan gøre noget ved. Vi er her jo for øboerne og turisterne.

Chefskipper Lars Vester har været på Strynøfærgen i fem år. Han har før været i fiskeriet, sejlet på uddybningsfartøjer og på forskellige småfærger og slæbebåd. Så det med at manøvrere og passe Strynøfærgen ligger lige for.

• Strynøfærgen er seks år gammel. • Sejler på diesel. • Har to hovedmotorer med hver sin akselgenerator. • En batteripakke trækker bovthrusteren og benyttes til hoteldriften. • En akkumulatortank gemmer overskudsvarmen fra hovedmotorens kølevand, der benyttes til opvarmning af færgen om natten.

26 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

TEKNIKKEN - Vi sætter en ære i, at tingene bliver passet, og kommunen er altid imødekommende, hvis der er ting, der skal laves, siger Lars Vester. Der er aftalt 16 timers service pr. måned, hvor besætningen tjekker op på service på motorer og sikkerhedsudstyr. Besætningen ombord passer maskinrummet i det daglige med rengøring og olieskift og det, der kan klares med en skiftenøgle. - Det er fint at følge med i det selv. Hvis det er folk fra land, der klarer det hele, mister vi indsigten. Når færgen skal på det årlige dokbesøg, klarer en lille lokal passagerbåd, Bertha K, ruten over til Strynø – dog uden biler. Dokningen bliver lagt i en periode, hvor det generer mindst muligt. - Vi kan ikke bruge Færgesekretariatets tilbud om en afløserfærge i den størrelse, som der hidtil er set på – der er den for stor – her er ikke ret meget vand, lyder det fra Lars Vester. Til spørgsmålet om CO2udledning og evt. ny færge, svarer Lars Vester: - Vi følger op på slitage og forurening via klasseselskabets instrukser. Og faktisk er der tale om en ret ny og meget velholdt færge. Den er ikke forberedt til anden fremdrivning, så enten skal vi fortsætte, som vi sejler nu, alternativt skal der investeres i en helt ny færge. Men både færgen og motorerne har det rigtigt godt. õ


Øerne blomstrer

Der er meget, der tyder på, at coronakrisen, som en indirekte effekt, også bliver positiv for de danske øer. Både når det handler om bosætning og om turisme.

Fremtidsforskere talte allerede før coronakrisen om “modurbanisering” som en megatrend, og tal fra Boligsiden bekræfter denne forudsigelse. Inden for de sidste fem år er antallet af handler på mange af de små øer steget, mens liggetiden er faldet. Da covid-19 lukkede Danmark i marts, blev byerne lammet, men på landets mindste øer gik livet videre. Færgen sejlede, købmanden havde stadig åbent, og naturen, vandet og alle mulighederne, der knytter sig til det, lå lige så åbenbare som altid lige udenfor vinduet. Alle de danskere, der var så heldige at have et sommerhus, flygtede da også herud, hvor det er let at holde afstand. Her opdagede mange, at de sagtens kan arbejde hjemmefra, og at børnene trives i de frie rammer, hvor man kan lege og cykle uden frygt for trafikken. Efter foråret fulgte en sommer med gratis billetter og fyldte færger til alle øer, ferien bød for mange danskere på hop fra ø til ø. For nogle har erkendelserne fra foråret eller mødet med øerne i ferien ført til nye livs- og boligvalg, og i øjeblikket oplever vi mange interesserede, der ønsker at købe en helårsbolig eller et sommerhus på en af småøerne. Færgen en fordel. Selvom mange drømmer om at sætte deres underskrift på ønskehuset på en lille ø, eksisterer der også en del fordomme om ø-livet, der skaber bekymringer hos potentielle boligkøbere. Særligt tre spørgsmål dukker jævnligt op: Er det ikke besværligt med færgen? Faktisk ved vi fra både nye og garvede øboer, at sejlturen giver lige netop den pause i hverdagen, som mange moderne

I Sammenslutningen af Danske Småøer håber vi, at endnu flere vil vælge at flytte til øerne og ikke blot nøjes med at nyde ø-livet i ferieperioder. De små øer har nemlig masser af plads til et helårsliv med både stor frihed og stærke fællesskaber, siger Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.

mennesker drømmer om. Tid til at læse, tid til at tænke eller bare lade øjnene hvile på vandet eller vende stort og småt med sine medøboere. Andre bruger tiden effektivt på at klare arbejdsdagens første og sidste mails. Noget af det, vi hører allermest fra nye øboer, er, at de aldrig har været så aktive, som efter de er flyttet fra fastlandet. Øerne har et stærkt foreningsliv, som sørger for både koncerter, foredrag, film og idrætstilbud, og tilbøjeligheden til at deltage er langt større, når det foregår lige om hjørnet. Får man ø-kuller? Tanken om at være en del af et lille samfund, der er isoleret fra fastlandet, og hvor alle kender alle, kan udløse klaustrofobiske forestillinger. Men på øerne er vi i høj grad forbundet med både fastlandet

og hinanden i et fællesskab, som man hver især kan vælge at deltage mere eller mindre i. Men bliver man så lykkeligere af at flytte ud til en lille ø? Ja, noget tyder på det. Målinger fra Danmarks Statistik og Gallup viser, at livskvaliteten er højere i yderområder og landdistrikter, og forskere fra Syddansk Universitet besøgte sidste år blandt andet Lyø og Avernakø for at forstå hvorfor. Noget af det, der fremhæves, er landskabet, de uformelle mødesteder som for eksempel badebroen, samt fællesskabet og glæden ved at gå en tur langs vandet. Stærke kvaliteter, som findes på øerne. Også selvom resten af verden er ramt af kriser. õ Redigeret artikel, der har været bragt på Boligsiden.dk Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 27

KOMMENTAR

KOMMENTAR: DORTHE WINTHER, FORMAND FOR SAMMENSLUTNING AF DANSKE SMÅØER


ELDRIFT

BATTERIKURSUS:

Klar til fremtidens eldrift Færgesekretariatet opruster til fremtidens eldrift med batterikursus III på Marstal Navigationsskole. Her fik repræsentanter fra seks fremmødte overfarter en grundig gennemgang af arbejdet med at udvikle elfærgen Ellen og at få den godkendt. Kurset fandt sted 23. og 24. september og er støttet af Færgesekretariatet. AF JENS NØRGAARD OG LISE MORTENSEN. FOTOS: HALFDAN ABRAHAMSEN, JENS NØRGAARD.

- Nu, hvor e-færgeprojektet officielt nåede sin afslutning 1. juni 2020, er målene nået til fulde, og Ellens status som en ’eksperimentel’ færge og som ’prototype’ er erstattet af en status som en stabil og hurtigsejlende færge. En færge som også er billig i drift, lød det fra Henrik Hagbarth Mikkelsen, der er tilknyttet udviklingsarbejdet af Ellen som konsulent og desuden lektor på Marstal Navigationsskole og underviser på skolens batterikurser. Det betyder, at partnerne bag E-ferryprojektet er nået i mål med de kriterier, som var opsat fra EU’s side, og de vigtige data om Ellens ydelse og økonomi er for nyligt offentliggjort i en evalueringsrapport. BILLIGSTE LØSNING - Evalueringen viser, at de højere investeringsomkostninger ved bygning af en fuldt elektrisk færge er udlignet efter kun fem til otte års drift, selv når der tages hensyn til omkostningerne ved en ladestation og udskiftning af batteripakken to gange i løbet af færgens samlede levetid. En ændring i 28 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

ejerskabsstrukturen for ladestationen kan bringe tallet ned til kun fire år, fortæller Henrik Hagbarth Mikkelsen: - Det betyder, at de højere investeringsomkostninger tilbagebetales tidligt, og i løbet af den resterende del af færgens forventede 30årige levetid sparer operatøren mellem 24 og 36 % i driftsomkostninger sammenlignet med drift af en diesel- eller diesel-elektrisk færge.

I kroner og ører betyder det fire millioner kr. i årlig driftsbesparelse i forhold til en nybygget tilsvarende diesel-elektrisk færge og syv millioner kr. i årlig driftsbesparelse i forhold til en ældre dieselfærge. BATTERIPRISER HALVERET Batterisystemerne har været en væsentlig post i e-færgens oprindelige investeringsomkostninger. Henrik Hagbarth Mikkelsen påpeger, at fald i omkostninger har mere end halveret prisen på batterier bare i løbet af projektperioden. Nye moduler har desuden 15 % større energitæthed, og det gør perspektiverne for fuldt elektriske skibe endnu bedre i fremtiden. STORDRIFTSFORDELE En anden stor omkostning ved udviklingen af E-ferry-prototypen har været den elektriske infrastruktur og opladningssystemet

Færgesekretariatets leder, Jan Fritz Hansen og lektor Henrik Hagbarth Mikkelsen på kajen i Søby.


Ellen glider lydløst ind i færgelejet i Søby.

ELDRIFT

– her har operatøren nemlig måttet svare for udgifterne til alle systemer. - I fremtiden må det forventes, at ladesystemer vil være installeret i flere havne som en del af den fælles infrastruktur. På samme tid er bestræbelser for standardisering allerede i gang, og stordriftsfordele begynder også at spille ind, lyder det fra Henrik Hagbarth Mikkelsen. ENERGIEFFEKTIVITET PÅ 85 % Energieffektivteten har vist sig at være exceptionel høj sammenlignet med tilsvarende dieselfærger. På elfærgen er den på hele 85 % målt fra transformer til propel, hvilket er mere end dobbelt så højt som i fremdrivningssystemet i en klassisk dieselfærge. Ellen bruger ca. 1.600 kWh fra batterierne på den godt 40 kilometer lange returtur. I kombination med den højtydende lader i Søby Havn, der lader med op til 4MW afhængigt af batteriernes opladningsstatus, gør det Ellen til en seriøs konkurrent til nuværende dieselfærger. Omkostningen til el-fremdrivning per tur er mindre end 500 kr. MILJØMÆSSIGE GEVINSTER - Ellen er som sådan emissionsfri, men om der udledes emissioner i forbindelse med sejladsen eller ej, afhænger naturligvis af, hvor den anvendte strøm kommer fra, forklarer Henrik Hagbarth Mikkelsen: - E-færgen sparer miljøet for 2,520 ton CO2, 14,3 ton NOx, 1,5 ton SO2, 1,8 ton

CO og et halvt ton partikler årligt, sammenlignet med en lignende moderne dieselfærge. Sammenlignes der med en ældre, eksisterende færge af lignende type og ydeevne, sparer Ellen tæt på 4.000 tons CO2, 70,8 ton NOx, 2,4 ton SO2, 3,1 ton CO og 1,4 ton partikler. Disse reduktioner afhænger af, at elfærgen bruger ’grøn’ elektricitet, dvs. elektricitet produceret fra rene vedvarende kilder såsom vind og sol, forklarer Henrik Hagbarth Mikkelsen. Ellen oplades fra det lokale net på Ærø, hvor vindmølleproduktion tegner sig for 125 % af øernes elforbrug på årsbasis. Kommunen køber oprindelsescertifikater for grøn elektricitet svarende til den energimængde, der bruges via den lokale el-leverandør. Denne ekstra omkostning er indregnet i den økonomiske evaluering. Hvis Ellen derimod brugte elektricitet fra det almindelige danske el-net, ville besparelserne stadig være store, 2.010 ton CO2 sammenlignet med alternativerne. STOR TILFREDSHED - Ellens passagerer nævner igen og igen i E-ferry’s passagerundersøgelser, at de er yderst tilfredse med den emissionsfri færge, ligesom de fremhæver den rolige sejlads uden støj og os på soldækket, fortæller Henrik Hagbarth Mikkelsen. Overordnet set vurderer passagererne, at de enten er ’særdeles’ tilfredse (45 %) eller ’meget’ tilfredse (41,3 %) med elfær-

gen. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at ingen passagerer føler sig utrygge ved at sejle med den 100 % rene elfærge. GENBRUG AF BATTERIER Til spørgsmålet om, hvordan brugte batterier afskaffes/genanvendes, lyder svaret: - Brugte batterier, der ikke længere holder nok strøm til at blive brugt i forbindelse med færgedrift (under 80 % af nominel kapacitet), kan stadig bruges til andre formål, for eksempel til batterilagring på land til afbalancering af el-nettet, fortæller Henrik Hagbarth Mikkelsen: Globalt set er der gang i mange projekter, der har til formål at drage fordel af brugte batterier. Et eksempel er nedbrydning og genanvendelse af materialerne, hvor genanvendelsesgraden forventes at blive op til 97% til 99%. Pilotprojekter for oparbejdning af cellematerialer kører i både Europa (Frankrig og Belgien), USA og Canada. Desværre er der endnu ikke opstået en standardpraksis ift. genbrug af helt brugte batterier, det er et element, der stadig kræver udvikling i branchen. CO2-emissioner fra batteriproduktionen betales hjem af emissionsbesparelserne i løbet af de første tre måneder af elfærgens levetid. Den hurtige tilbagebetaling for batterifærger skyldes især de mange driftstimer i forhold til f.eks. elbiler, der normalt ikke kører 12-14 timer i døgnet alle ugens dage. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 29


ELDRIFT

Godkendelse med benspænd Godkendelsen af el-færgen har trukket ud – og ét af de store benspænd kan kort betegnes med IMO-cirkulære 1455. En omstændighed, der har trukket bygge- og godkendelsesprocessen ud, er, at elfærgers batteribanker og andre nye elementer godkendes efter såkaldt alternativt design. Kort fortalt er der ikke nogen lovgivning og godkendte standarder, der dækker batteribanker på skibe. Derfor er proceduren en form for rundgang – hvor det skal dokumenteres, at designet lever op til standarderne i IMO-cirkulære 1455. Dette vil indgå i godkendelsesprocessen af enhver elfærge. - Det er vigtigt, at bygherre og leverandører er sig det bevidst i forbindelse med udarbejdelse af teknisk specifikation og ansvarsfordeling i forhold til godkendelsesprocessen og byggeaftalen, siger Henrik Hagbarth Mikkelsen og tilføjer: - Det kan desuden ikke udelukkes, at også andre IMO-cirkulærer kan komme i spil på foranledning af Søfartsstyrelsen. Dette er vigtigt at få afklaret inden starten af processen og ikke undervejs. BATTERIER SKAL GODKENDES Henrik Hagbarth Mikkelsen tilføjer, at typegodkendelse af battericellerne eller batterimoduler ikke er nok til batteri-godkendelse i danske skibe. Der skal også laves en godkendelse af batterisystemet i sammenhæng med PMS (Power Management System) i forhold til den konkrete applikation i ski-

30 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

bet. Begge dele bør sikres i byggeaftalen og være en del af omkostningerne/dækket af købsprisen. - Batteribalancering er også et nyt begreb inden for drift af e-færger. Det er en løbende proces, der sikrer, at de enkelte battericeller ikke kommer for langt væk fra hinanden – forskellen fra celle til celle må typisk ikke være over ca. 0,2 V. Behovet for batteribalancering varierer lidt fra celletype til celletype og formodentlig også fra leverandør til leverandør, fortæller Henrik Hagbarth Mikkelsen: - Desuden har måden, batterierne behandles på, altså ladehastighed og afladningshastighed/forbrug også stor indflydelse på behovet for batteribalancering. VIGTIGT MED UDDANNELSE Uddannelse af både besætning, rederi og serviceleverandører til færge og landanlæg kræver en grundig vurdering og kan indgå i risikoanalysen. For Ellen fremgår uddannelseskravene af rederiets ISM-procedurer, mens der endnu ikke fremgår specifikke uddannelseskrav til håndtering af batteribanker i de maritime regler og konventioner såsom STCW, SOLAS, EU-regler eller danske lovbekendtgørelser. - Sådanne regler må dog forventes indfaset, og for at beskytte passagerer og medarbejdere og rederiets aktiver (skibe og udstyr) bør der være mere fokus på en grundigere oplæring end i konventionelle færger, da batteriteknologien er ny og endnu ikke indarbejdet i grunduddannelserne, påpeger Henrik Hagbarth Mikkelsen: - Oplæring af nye medarbejdere vil være en løbende proces, indtil batterioperation er bygget helt ind i grunduddannelserne. õ


TEKST OG FOTO: JENS NØRGAARD

Danfoss-ingeniør og salgschef Ole Duus fortæller, at de positive resultater vedrørende Ellen allerede er rygtedes globalt. F.eks. er der forespørgsler fra USA og New Zealand samt flere lande omkring Østersøen, hvor de stigende miljøkrav er slået igennem. DEN LYDLØSE FÆRGE Magasinet “Ø-færgerne” har sat de to el-ingeniører John A.M. Wind og Ole Duus, Danfoss Power Solutions, samt kommunens informationsmedarbejder ved pro-

jektkontoret for vedvarende energi Ærø Energilab, Halfdan Abrahamsen, stævne ombord på elfærgen for at få forklaret fordelene ved brugen af ren el-drift. Parterne er enige om, at uden udviklingsstøtte fra EU Horizon 2020 projektet på 115 mio. kr. havde Ellen-projektet ikke kunnet lade sig gøre. HELT STILLE Da først skibets kaptajn, Martin Revald Christoffersen, på en tidlig morgenafgang fra Fynshav slap broklappen, og færgen fik

rundet lejet og sat farten op, gik det op for de mange passagerer, at de var vidne til noget ganske særligt. Denne færge havde ikke nogen bankende dieselmotor. Den sagde intet og reagerede prompte, da der blev skruet op for farten til 13 knob servicefart. - Færgen er udstyret med to ror, som kan køre synkront eller splittes fra broen, fortæller kaptajn Martin Christoffersen. Dette giver fleksible manøvremuligheder ved havnemanøvre. õ

El-ingeniør John Wind, Danfoss Editron, forklarer, at der på færgen er to adskilte batterirum med 10 batteristrenge i hver. Hver batteristreng består af flere batterimoduler. Den samlede batterikapacitet er på 4,3 MWh. Batterierne er adskilt, så færgen i tilfælde af nedbrud automatisk forsætter sejladsen på batterierne i det intakte rum. De to separate batterirum har hver 420 moduler med hightech Litium-ion-batterier. De 20 separate batteristrenge giver operativ robust fremdrivning og ingen krav om nøddieselgenerator, da der altid tilbageholdes reserver til nødstilfælde i hvert batterirum.

Forbruget af strøm: Færgens forbrug af strøm på overfarten kan aflæses direkte i styrehuset. De fire blå streger til højre på skærmen viser det aktuelle strømforbrug under overfarten den 6. august 2020 klokken 10:33. Der er strøm til en dobbelttur før ny opladning via stikkontakten på broklappen i Søby.

El- ingeniør Ole Duus, Danfoss Editron, giver et indblik i det dynamiske brandslukningsudstyr, skulle det værst tænkelige opstå.

Stikkontakten: Ladestikket står på broklappen i Søby, så den følger med færgen ved skiftende vandstand. En lang arm skydes ud fra ladestationen og kobler sig automatisk til færgens el-kontakt. På færgen kommer DC strømmen forbi to rum med i alt 20 konvertere og 20 støjfiltre, hvor den fintrimmes til ladning af batterierne.

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 31

ELDRIFT

Udenlandsk interesse

Med et gennemsnitligt forbrug på 1600 kWh per rundtur i kombination med en batterikapacitet på mere end 4 MWh og en lynhurtig oplader er det bevist, at e-færgen som helhed er et godt alternativ til såvel hybrid- som dieselfærger.


ELDRIFT

Vi skal beslutte fremdrivningen Vi er ved at projektere en ny færge til Hals-Egense overfarten, som eventuelt kunne være en ren el-færge, den skal efter planen sættes i drift i første halvår af 2023. Derfor er det meget relevant at se på, hvordan det er bygget op omkring Ellen. Det er altid spændende at se, hvordan det fungerer i praksis. Fx tænker vi også på ladning via robotarm som en mulig-

hed, men fungerer det, hvis færgen ligger uroligt? Vi er ved at være enige om størrelsen på vores nye færge og alt over dæk, og nu er vi kommet dertil, hvor vi skal tage nogle beslutninger om fremdrivning og landstrøm. Overfartschef Johannes Jørgensen, Egholm og Hals-Egense.

Hjarnøfærgen er en traditionel dieselfærge, der er ca. 40 år gammel

Vi er i et projekt, hvor man undersøger, om vi kan omlægge til en anden drift

- Den skal udfases inden for en overskuelig fremtid. Vi forventer et politisk initiativ, så vi er her for at forberede os. - Man hører så meget om alle de problemer, der er med el-drift – det gør vi også her. Men så længe der er løsninger, bliver jeg ikke forskrækket.

Jeg har været med på de to sidste batterikurser – og jeg vil gerne følge de to nye færger på Ærø: Ellen og Ærøexpressen. Se, hvor godt de kører, og hvilke udfordringer de har og har haft, som vi måske kan lære af, hvis vi selv skal til at omlægge til en anden driftsform. Anne Marie Mortensen, overfartschef, Furfærgen.

Aage Petersen, medlem af bestyrelsen for Hjarnø Færgefart.

Vores færge er 44 år gammel, og på et tidspunkt skal der ske noget Der er ikke nogen dato endnu. Vi kunne godt sejle med en el-færge, fordi vi har lange liggetider. Vi har tre sømil derud, bruger en halv time på turen og ligger i halvanden time stille. Jeg bliver ikke specialist af kurset, men jeg finder ud af, hvad jeg skal være opmærksom på, jeg finder ud af begrænsningerne, og jeg finder også ud af merprisen. Når vi når dertil, skal vi have fat på dem, der har det på rygmarven. Ole Knudsen, havnechef, Assens Kommune.

Jeg kommer for at høre, hvad erfaringerne er, efter at Ellen har været et år i drift Vi står ikke over for, at vi skal have en ny færge, men der er ingen tvivl om, at denne teknologi eller en udløber af den bliver det, vi skal implementere, når den tid kommer. Derfor synes jeg, at det giver mening at være med fra starten og at følge med. Måske skal vi have ændret noget – kommunerne er jo også interesseret i klimaaftrykket. Det vil være interessant at få det op på bordet og lave nogle beregninger. Anholtfærgen blev sat i drift i 2003. Administrerende skibsfører på Anholtfærgen, Carsten Mogensen.

Det er afgørende, at vi samarbejder med aftagerne, der skal drifte fremtidens færger Jeg har – sammen med Færgesekretariatet – været i projektet Acovem omkring transformation til den grønne omstilling – og hvordan vi kan koble aftagere af færger med leverandører og forskning. Jeg er her for at høre noget om de problemstillinger, der er

i forhold til el-færger og få viden om hvilke tanker, man skal gøre sig, når man skal skifte en traditionel fremdrivning til el, brint eller noget helt andet. I mit arbejde ser jeg bredt på forskningen i de nye fremdrivningsformer, og det er vigtigt, at vi forstår de problematikker, som de, der skal drifte dem, står med. Majbrit Hoppe er forretningsudvikler i Fyns Maritime Klynge – der bliver til MARLOG.

32 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020


CYBERSIKKERHED

En ny bekendtgørelse stiller krav om, at der fra pr. 1. januar 2021 findes cybersecurity-planer på alle skibe, der er omfattet af ISM- koden (International Safety Management). Pr. første januar 2021 er der internationale IMO-krav om, at hele søfartserhvervet ruster sig med cybersecurity-planer. Man skal ikke se cybertrusler som noget særligt eller specielt truende. Beredskab over for cybertrusler er i bund og grund ikke anderledes end bered-

skabet ved situationer, hvor skibet mister strøm eller fremdrivning. Et cyberangreb kan låse systemet ned, så besætningen ikke har adgang – og her skal man fremover også have en beredskabsplan, der kan tage højde for situationen.

BEREDSKAB OMBORD 1. Adgang Hvem har adgang til forskellige systemer ombord, og hvilke rettigheder har de? Kun nogle få bør have adgang til at ændre en konfiguration. 2. Koder som admin – 1234 er no go. Husk, at de helt basale ting, som I kender hjemmefra, også gælder på færgen. 3. Kendskab til systemernes opbygning og selve infrastrukturen for systemerne ombord. Hvordan er det bygget op? Hvis netværkene ikke er segmenterede, hvordan kan I så få det gjort? Og hvis I ikke kan separere, er der så behov for at koble de kritiske

operative systemer fra, så de ikke har adgang til netværket? 4. Softwareopdateringer. Det er ofte leverandøren, der opdaterer systemerne. Her skal I igennem jeres leverandørstyring have sikret, hvordan leverandører opdaterer. Foregår det helt automatisk igennem en wifi-forbindelse, har I ikke styr på, hvornår det sker – og hvordan leverandøren håndterer sikkerhed i forbindelse med opdateringerne. Der er eksempler på, at leverandører er kommet ombord og har sat et USB-stik ind i ECDIS-systemet og ad den vej har inficeret med malware.

HVORDAN SIKRER VI SKIBENE? Reglerne vedrørende cybersikkerhed er gjort gældende via ISM-koden, og med det følger, at rederiet skal identificere og vurdere cyberrisici på samme måde som andre risici for skibet, personer om bord samt miljøet og implementere passende og forholdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger. Ø-Færgerne har spurgt leder af Søfartens Cyber- og Informationssikkerhedsenhed, Morten Brix Laursen om, hvad den nye bekendtgørelse helt konkret betyder ude i styrehusene. Han forklarer: - Søfartsstyrelsen kigger på ISM-skibe. Desuden kan styrelsen vurdere, at et skib – uden ISM – teknologisk er på et højt niveau, og det kan vi stille samme krav til. Vi kigger på operationelle systemer. ECDIS, strømstyring, kommunikation, fremdrivning, men ikke på administrative systemer. AUDITERING - Cyberauditeringen vil indgå som en integreret del af det normale ISM-tilsyn med rederier og skibe. Det er vigtigt at pointere, at Søfartsstyrelsen ikke ser cyberangreb som noget særligt – vi ser det på linje med anden skibssikkerhed. - Vi vil kigge på, at man har inkorporeret cybersikkerhed i planerne, hvis og hvor der er behov for det, om der er truffet passende foranstaltninger til at styre cyberrisiciene, pointerer Morten Brix Laursen: Har man fx procedurer for håndtering af cyberangreb?

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 33

CYBER

Ny beredskabsplan:


CYBER

Ved besætningsmedlemmerne gennem uddannelse og øvelser, hvad de skal gøre, hvis det sker? Helt på linje med, at der er øvelser og beredskab for mand over bord og brand, hvis strømmen svigter.

mindst digitaliseringsgraden af det enkelte rederi og de enkelte færger, vil omfanget af rederiets eller skibets cyber- og informationssikkerhedsberedskab, der skal inkluderes i sikkerhedsledelsessystemet, variere fra skib til skib og fra rederi til rederi.

MISTER FREMDRIVNING - Hvis risikoen er, at man kan miste fremdrivning, eller skibets ECDIS kan gå ned på grund af et cyberangreb, så skal det med i ISM-koden som én af mange årsager til nedbrud. - Det kunne fx være backup- og genetableringsprocedurer for skibets elektroniske søkortsystem, et kølesystem, et kommunikationssystem eller skibets fremdrivningssystem m.m. - Da der er meget stor forskel på størrelsen, alderen, kompleksiteten og ikke

Kan besætningen selv tage hånd om cybersikkerhed? - Det kommer an på, hvor avancerede systemerne er, lyder det fra Morten Brix Laursen, der anbefaler at få gennemført en penetrations-test, der kan vise, hvor skibets system er sårbart. - I mange tilfælde kan skibets leverandører hjælpe. Men hvis det er et meget kompliceret netværk med mange ting koblet til, er det en god ide at få en ekspert til at lave en test og bedømme, om der er

LOVGIVNING Kravet om beredskab har udmøntet sig i dansk lovgivning ved: “Bekendtgørelse om sikkerhed i net- og informationssystemer af betydning for skibes sikkerhed og deres sejlads”

huller – hvor hackere udefra kan komme ind i systemet. õ

KAN DE HACKE EN Ø-FÆRGE? Man kan godt have en forestilling om sådan et James Bond-agtigt scenarie, hvor hackere overtager styringen af en ø-færge og sejler den ind i et tankskib på vej sydpå i Rute T. Men det er ikke en reel trussel, lyder det fra chefanalytikeren fra Center for Cyber Sikkerhed. Det kan godt være, at en ø-færges computere er kompromitteret igennem en e-mail, spam eller phishing, men hackernes forretningsmodel vil temmelig sikkert vise, at det ikke er tiden og kræfterne værd at hacke færgen for at forsage skade eller overtage styringen. - Vi kigger på hackernes motiver, når vi laver trusselvurderinger. Og den største trussel mod en ø-færges sikre sejlads er ikke cyberkriminelle, som typisk hacker for at få penge ud af det, fastslår Bjørn Borbye Pedersen, der er trusselsanalytiker med fokus på søfart i trusselsvurderingsenheden i Center for Cyber Sikkerhed (CFCS): - Noget, vi hører meget om, er det målrettede, avancerede ransomware, der går ind og får adgang til en organisation, hvor hackerne så har adgang til at lukke så meget som muligt ned. Det har vi set med Desmi og IMO og CMA. 34 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

- Men for at hackerne skal gide bruge tid på at låse systemer, skal det give mening, der skal kunne komme penge ud af det, og der skal derfor være en vis omsætning. Så der skal vi formentlig nok op i et af de store færgerederier. Men selv teknisk dygtige hackere vil i første omgang gå efter skibes administrative systemer uden kobling til skibets operationer og drift. IKKE OPLAGT MÅL Hackerne tager sig af forskellige opgaver. Nogle sender phishing-mails ud med en tekst, der måske kan få folk til at klikke og downloade en fil, der kompromitterer computeren. Nogle hackere er så specialiserede, at de sælger adgangene videre: “Nu har vi Anholt Færgen og Maersk…” Og her vil de selskaber med størst omsætning naturligvis være mest udsatte i kriminelle fora.

RANSOMWARE Der, hvor de små færger kan blive ramt, er med nogle helt basale ransomware, hvor man får klikket på noget, der downloader en fil, som kan sprede sig autonomt og låse systemerne. Hvis der ikke er en god sikring mellem det administrative system og de operative systemer ude ombord, kan det også sprede sig til de operative dele af systemet. Her får du en besked om, at hvis du betaler en løsesum, får du dine systemer tilbage. Der er nogle ganske få eksempler på det – blandt andet hvor ransomware har spredt fra en skibsførers pc til skibets operative system og lukket maskinen. - Men hvis man har sin IT-sikkerhed på plads, er det mindre sandsynligt, vurderer Bjørn Borbye Pedersen. ANDRE METODER Hvis der er en it- eller operativ enhed ombord på et skib, som har en internetforbindelse, er det afgørende, at systemerne er opdaterede og beskyttede, ellers vil de være sårbare. Der er eksempler på, at hackerne kan bruge computernes kapaci-


At overtage styringen med en ø-færge er ikke oplagt mål, der er mange andre it-systemer i Det blå Danmark, der er mere oplagte mål. Det inkluderer f.eks. administrative systemer på en lille ø-færge. Fremmede stater: Der er formentlig ikke fremmede stater, der har en særlig stor interesse i en mindre standard ø-færge. Hvis der er tale om en ny-udviklet autonom færge, kan fremmede stater have interesse i at spionere mod den teknologi, der er anvendt på skibet. It-kriminelle: Der er en meget høj trussel fra cyberkriminelle mod virksomheder og myndigheder i Danmark. Det gælder også ø-færge-selskaber. Men det er mindre sandsynligt, at de vil gå efter at overtage styringen med skibet.

tet til deres ’arbejde’, og her kan ø-færger også være eksponerede og blive angrebet … Ikke for at skade skibet, men blot for at låne computerkapacitet. Det kan eksempelvis være, når hackerne sender spam ud til tusindevis af computere. Måske mærker man det ikke på skibet – de udnytter kapaciteten ubemærket, så de ikke bliver smidt ud igen. - Men der kan være den fare, at hvis hackeren, der misbruger skibets enheden, ikke har styr på det, kan det få systemet til at gå ned. Det er en mere oplagt trussel, understreger Bjørn Borbye Pedersen, hvis vi tænker på skibets driftssikkerhed. TO SEPARATE SYSTEMER - Jeg håber på, at de fleste skibe har et lukket system til kritiske funktioner – operative systemer – og et til administrative systemer, siger Bjørn Borbye Pedersen: - Det er vigtigt, at der bliver gennemført en risikoanalyse af systemerne. Få en mapping af alle systemer, hvordan de er forbundet og segmenterede – og overvåg de indgange, der er ind og ud. I den forbindelse er det vigtigt at have procedurer for, hvordan man opdaterer og hvilken trafik, der må komme ud og ind. - De systemer, der bliver koblet til nettet – opdatering til ECDIS fx – skal være beskyttede, og de skal opdateres, når der er opdatering. Hvis man er meget afhængig af sine systemer, skal man være meget forsigtig.

CYBER

RISICI / MOTIV De vil i stedet svindle sig til penge, udnytte computerkapacitet, stjæle og forsøge at sælge data osv. Hvis det er let nok, vil de heller ikke gå af vejen for at lægge ransomeware ind. Men målet er primært de systemer, som et færgeselskab har tilfælles de fleste andre virksomheder. Aktivister: Lav trussel. Hvilke hensigter… Ikke særlig høj kompetence og fokus, og det handler mest om klima, miljø og dyrevelfærd. Truslen for terror: Generelt i Danmark: Ingen sandsynlighed. Se vejledning på Færgesekretariatets hjemmeside.

Nogle rederier vurderer, at den beskyttelse, de har af deres operative systemer, ikke er stærk nok til, at de har forbindelse udadtil. Derfor har de lukket af for de muligheder, der er for at være opkoblet og lave opdateringer online. USB-SMITTE Vær opmærksom på, at også systemer, der bliver opdateret via USB, er udsatte. Et eksempel er, at der kommer en tekniker ombord og opdaterer via en USB nøgle, der overfører virus eller malware. Hvis et skib er blevet smittet på et lukket system, der ikke har forbindelse til internettet, kan virussen eller malwaren ligge i dvale og kalder op, indtil der er en forbindelse ud til hackeren. Hvis der ikke er forbindelse, bliver den bare liggende. Jeg tror, at nogle rederier har et helt historisk arkiv af malware liggende ude på skibene. Kunne et billetsystem være en nem adgang for hackerne? Hvis det ikke er godt beskyttet, kan det muligvis angribes og forstyrres. Men hvis hackerne skulle være interesseret i at forstyrre skibets drift, kræver det, at billetsystemet er på samme netværk som de operative systemer. Det er noget af det, man kan kigge på i beredskabet. At der er en segmentering mellem de administrative og operationelle netværk. Det er det første, man skal kigge på. õ

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 35


DE SØNDERJYSKE FÆRGER

Nakkehage: Motorfærgen Nakkehage, som i mange år trafikerede overfarten mellem Assens og Aarøsund og derved bl.a. bidrog til, at landmænd fra Aarø og det øvrige Sønderjylland kunne få deres roehøst transporteret direkte til Sukkerfabrikken på Assens Havn. (Foto: Brian Hansen)

Sjældent er det danske ørige blevet bestormet som med sommerens største hit: Besøg de danske øer gratis. Turister og andet godtfolk tog imod tilbuddet om gratis transport. For flere samfund og færgeselskaber betød det, at de måtte lukke de mange besøgende frem og tilbage i hold.

Aarø i stærkt rampelys

TEKST OG FOTO: JENS NØRGAARD

N

år vi taler stormen på de danske øer denne sommer, har det været en succes uden lige også på Aarø. Her er færgen M/F Aarø forbindelsen til fastlandet. På selve Aarø er der ca. 150 fastboende. Om sommeren er antallet af beboere langt større grundet de mange sommerhuse, der bare er skudt op til glæde for de fleste. Der er fred og idyl på denne dejlige plet ude i Lillebælt. Øen er især kendt for sine mange og smukke slægtsgårde, der beundres af de mere end 70.000 turister, som årligt lægger vejen forbi. EKSISTERET I 105 ÅR Aarø Færgefart hører ind under Haderslev Kommune. Overfartsleder er Jan Peter Sejersen. Overfarten mellem Aarøsund

36 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

og Aarø har eksisteret i mere end 105 år. Gennem årene har det knebet med at finde en egnet færge, som både kunne tage passagerer og biler – især efter anden verdenskrig. Større ting blev fortsat sejlet til øen på pramme. Fra 1931 til 1963 kom forsyningerne med en fragtbåd fra Haderslev eller Assens på Fyn. Endnu tidligere og lang tid efter genforeningen blev overfarten betjent af en robåd. Først i 1965 lykkedes det at finde et skib, der kunne bruges på den nuværende overfart. Det var i øvrigt Danmarks første egentlige bilfærge bygget i træ hos Ring Andersen i 1928 i Svendborg. Skibet sejlede i mange år mellem Svendborg og Tåsinge som M/F ”Vindeby”, indtil den blev afløst. Den blev taget ud af drift og afløst af den nuværende M/F ”Aarø” i 1976. Historisk set havde der sideløbende med Aarø-forbindelsen været færgeforbin-

delse mellem Assens og Sønderjylland indtil tabet af hertugdømmerne i 1864. Herefter foregik det kun ad hoc. Efter genforeningen og første verdenskrig lykkedes det dygtige forretningsfolk og andre at skaffe den fornødne aktiekapital og investere i en egentlig nybygget motorfærge M/S Sønderjylland med stat og Assens Kommune som økonomiske hovedsponsorer. ØKONOMISK TRÆNGT Færgerederierne havde det økonomisk hårdt op gennem 30’erne. Det blev forværret med ibrugtagning af den gamle Lillebæltsbro i 1935, uanset det stadig var hurtigere at tage sin bil og køre til Assens og tage færgen til Aarøsund. Stigende privatbilisme og bedre togforbindelser gjorde deres til, at den såkaldte Lillebelts-Overfart fik det svært senere hen. Færgen havde haft sin tid ikke mindst som roetransportør


for de sønderjyske landmænd til Assens Sukkerfabrik. Voksende lønomkostninger, ny færge M/F Sønderjylland og indvielsen af den nye Lillebæltsbro i 70’erne lukkede den overfart. Siden har ingen gjort forsøget på at genoprette ruten. Færgen er dog still going strong som reservefærge i dag mellem Hundested og Rørvig som M/F Nakkehage. Byggeri af broer kostede også livet for en anden færgefart i det sønderjyske – den lille kædefærge Egernsund, der trafikerede overfarten mellem Alnor på Gråstensiden og Egernsund på Broagerland. Færgefarten var drevet fra begyndelsen af 1700-tallet hen over det smalle sund, så man undgik at skulle køre eller gå hele vejen rundt om Nybøl Nor for at gøre sine indkøb i datidens handelsby Gråsten. Efter genforeningen blev der indsat en kædefærge ”Egernsund”. Den fungerede indtil Egernsundbroens indvielse den 19. juni 1968. õ

Overfartsleder: Den daglige ledelse af Årø-færgen varetages af overfartsleder Jan Peter Sejersen, som her er ved at gøre klar til en ny afgang mod øen, der virkelig har sat sig spor i folks bevidsthed. (Foto: Jens Nørgaard)

FÆRGEFAKTA:

Aarø-færgen er bygget i 1999 på Hvide Sande Shipyard, Steel & Service og måler 31,9 m i længden og ca. 10 meter i bredden. Besætningen udgøres af to personer 24-7 i fast turnus. Overfarten hen over sundet tager ca. 7-10 min.

Aarø: Den nuværende færge mellem Aarøsund og Aarø – M/F Aarø. Planen var, at færgen skulle ombygges til hybrid fremdrift. Projektet blev lagt i hænderne på Danfoss Power Solutions, men blev senere frafaldet af økonomiske årsager. I stedet valgte den forhenværende ledelse at erstatte de to stk. Caterpillar motorer på hver 320 hk med to nye og mere miljøvenlige dieselmotorer af samme mærke. (Foto: Aarø Færgefart)

Naturperle i Genner Bugt totalt afhængig af færgen Fremtiden har trange kår på en af de sidste rigtige naturperler på østkysten i Sønderjylland. Med en spændende fortid og en frodig natur små tre kilometer ude i Genner Bugt i Aabenraa Kommune ligger øen Barsø, der bebos af 15 personer mod 30 for blot få år tilbage. TEKST OG FOTO: JENS NØRGAARD

I

tidernes morgen blev der drevet landbrug med kornavl og kvæg fra de gamle slægtsgårde. I dag er der én landmand tilbage. Fra en tip-top og gennemmoderniseret gård dyrker han økologisk landbrug med 200 malkekøer på et areal, hvor mere end 200 ha dækker marker og 50 ha engdrag. Sammenlagt er Barsø på 2,7 km2. Den nuværende færge, ”Barsøfærgen”, der forbinder fastlandet med øen, er bygget på det hedengangne Aabenraa Værft i 1980. I 2002 blev skibet forlænget med fire meter til knap 20 meter. Det gjorde det muligt at medtage landØ-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 37


DE SØNDERJYSKE FÆRGER

Færgen forlader fastlandet og har sat kursen mod Barsø.

brugsmaskiner, postbilen og ikke mindst den uundværlige mælketankvogn uden påhængsvogn på skibets vogndæk. Hertil kommer personbiler i mindre omfang. En del af øens faste befolkning, der stadig er på arbejdsmarkedet, tager dagligt morgenfærgen mod fastlandet til Barsø Landing på Løjt Land. Andre af de tilbageværende driver en lille familiecafé, ”Bars kaffehus” – navnet ”Bars” stammer fra det oldnordiske ord og betyder ubeskyttet ryg. En anden familie driver et orangeri, der emmer af øens interessante historie. INGEN BØRN LÆNGERE De sidste skolesøgende unge har med skoleårets slutning her i 2020 forladt øen dels for at læse videre og dels for at gå på efterskole. I 1836 fik Barsø sin første seminarieuddannede lærer. Fra 1856 og frem til 1968 havde øen sin egen skole. Før den tid foregik undervisningen af børn på de forskellige gårde. Fra 1968 blev ”ungerne” sendt til fastlandet. Som resten af Sønderjylland var Barsø tysk fra 1864 til 1920. Genforeningen for nu 100 år siden blev markeret den 10. juli i år ved den historiske grænsesten nord for honningkagebyen Christiansfeld. Det var her, kong Christian den X red over grænsen på sin hvide hest og markerede, at Sønderjylland igen var en del af Danmark. FÆRGEFORBINDELSEN ET ”MUST” Færgeforbindelsen mellem Løjt Land og Barsø er et ”must” for det lille samfund

38 / Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020

på øen i Genner Bugt. Sejlturen varer ca. 15 minutter ved 8 knobs servicefart. Telefonen kom til øen på samme tid som genforeningen. Strøm blev landført via et søkabel i 1957. Spørger man til fremtiden hos de fastboende – som indehaveren af Bars Kaffehus Anne Lene, der er født på øen i 1941, og hendes mand Hans Iver Madsen, der er opvokset og født på fastlandet i Hokkerup nær Rinkenæs i den sydligste del af Sønderjylland – så må det være naturelskerne og turismen, der fremover skal holde liv i det lille samfund. Sammenholdet på Barsø er beboernes styrke. Det er bare ikke nok til at lokke nye beboere til øen som fastboende. Arbejdspladserne ligger på fastlandet. KUN 800 METER ASFALT Det er Aabenraa Kommune, der ejer færgeoverfarten og færgen. Selvom det er en pax- og bilfærge, er der grænser for kørsel med bil på øen. Der er kun 2 km vej på Barsø, heraf er de 800 meter offentlig. Resten er privat fællesvej. Til gengæld kan man få et 360 graders kig ud over Barsø fra det højeste punkt Gyldenbjerg 39 meter over havet. Herfra kan man nyde udsigten over til Løjt Land og tværs over til bunden af Genner bugt til Kalvø. õ

Forventningsfulde turister klar til at indtage øen.

Skipper og overfartsleder Peter Pihl Espersen sørger for, at øens affaldscontainer kommer med til tømning på fastlandet.


10 færgeselskaber har nu skrevet under på en praktikaftale, og mindst lige så mange studerende starter på uddannelsen til færgenavigatør den 1. december på Marstal Navigationsskole.

10

- Det er folk i alle aldre og med mange forskellige erfaringer, der har vist interesse, foræller Helle Bak Poulsen, rektor på Marstal Navigationsskole.

praktikkontrakter - Der har været overvældende interesse for at komme på uddannelsen – op imod 50 personer fra hele landet har henvendt sig til Færgesekretariatets praktikkontor, fortæller Marstal Navigationsskoles rektor, Helle Bak Poulsen, der tilføjer:

- Det er folk i alle aldre og mange forskellige erfaringer, der har vist interesse. Færgesekretariatets Praktikkontor har i samarbejde bl.a. med Småøernes Færgeselskaber hjulpet med til at koordinere ansøgere og færgeselskaber, og det er altså lykkedes i 10 tilfælde. KURSER De første fem uger går med kurser, så praktikanterne er rustede til tænderne med certifikater i brand, røgdykker, søsikkerhed, radiokommunikation (ROC) og undervisning i meget mere. PRAKTIK 15. januar starter praktikken ude på færgerne. Her er praktikanterne tilknyttet en navigatør om bord som praktikvejleder.

De får en uddannelsesbog fra Marstal Navigationsskole, og de er tilknyttet skolens læringsplatform, hvor de løbende får opgaver. Efter sommerferien starter et halvt års undervisning på Marstal Navigationsskole, og herefter kan de sejle på den færge, hvor de er uddannet. Det er muligt – efter en kompetencevurdering – at skifte til en anden færge. KAN KOMME VIDERE Efter sejltid og en realkompetencevurdering, der afdækker krav om ekstra skoleophold og sejltid, er det muligt at komme videre i det konventionelle maritime uddannelsessystem. õ

Færgerne og klimaet Transportministeriet er ved at lægge sidste hånd på den “Analyse af grøn omstilling af danske indenrigsfærger”, som Regeringen og Folketinget bestilte før sommeren. Færgesekretariatet har deltaget i udredningen og lagt særlig vægt på, at der kan ses på forskellige driftsformer udover egentlig batteridrift, at der tages højde for de finansieringsmæssige udfor-

dringer for kommunerne, at der afsættes midler til forskning og udvikling, herunder udarbejdes vejledninger særlig for batteridrift samt at forsyningssikkerheden til øerne sikres ved anvendelse af gennemprøvede teknologier. Analysen forventes offentliggjort i løbet af kort tid.

FØLG OS PÅ:

Ø-FÆRGERNE / NOVEMBER 2020 / 39


Praktikan t på Furfærgen

Kasper Aakjær er 33 år, han er opvokset og bor på Fur, og han har kørt lastbil, siden han var 18. Nu er han er klar til at starte på uddannelsen til færgenavigatør den 1. december på Marstal Navigationsskole.

-J

eg starter på uddannelsen til færgenavigatør på Marstal Navigationsskole til december og skal i praktik på Furfærgen. Jeg har altid sejlet – joller, småbåde og fiskejoller, så jeg er vant til at færdes på fjorden, fortæller en glad Kasper Aakjær: - Det er klart, at det kræver noget øvelse at sejle færgen, men det, er jeg sikker på, nok skal gå. Det halve år i Marstal er den nyslåede praktikant ikke bekymret for, familien er vant til, at han er meget væk i løbet af ugen. - Jeg glæder mig til et mere fast vagtskema.

Ideen om at sejle færgen opstod for flere år siden, hvor Kasper Aakjær talte med overfartsleder Anne-Marie Mortensen om et job på færgen: - Men det lød ret uoverskueligt, at jeg skulle hele vejen igennem søfartsskole, sejltid og kystskippereksamen – det går ikke, når man har familie og hus. Da han så en artikel om uddannelsen til færgenavigatør i Ø-Posten og talte med Anne Marie Mortensen igen, var der bonus. - Jeg regner med, at jeg vil sejle færge resten af mit liv, fastslår Kasper Aakjær. LOKALE FOLK Anne-Marie Mortensen er også glad for, at Fur Færgefart kan uddanne “deres egen” navigatør til færgen:

- Det er en god mulighed for at få lokale folk, det er ellers svært, vi bor jo ikke i et søfartsområde. Og når praktiktiden er her hos os, kan vi jo forme ham og lære ham lige præcis det, vi mener, er nødvendigt for at sejle vores færge. Vores overfart er en lidt speciel overfart – den er meget kort, og vi har meget travlt – da vi sejler med en del erhvervstrafik, turister, fragt og naturligvis øboer. Når vi søger navigatører, oplever vi tit, at dem, der søger, er søfolk, der kommer hjem fra langfart og gerne vil have de sidste år her på færgen. Nu får vi en nyuddannet ung mand, der aktivt har valgt, at han gerne vil sejle Furfærgen. õ

Profile for Færgesekretariatet

Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2020  

Færgesekretariatets Medlemsblad Ø-Færgerne November 2020