MAGASINET







TurenetilFrankrig ogTjekkietSide10-11
JulpåBGI Side 54-55
JulpåBGI Side 54-55
Indledning ................................................................................................................. s. 5
BGI dåben s. 6-7
Den bedste start ........................................................................................... s. 8-9
Turene til Frankrig og Tjekkiet s. 10-13
BGI-lærere vinder EM i TeamGym ............................................. s. 14-15
Nyt fra linjerne s. 16-23 Llinjeturene .................................................................................................. s. 24-25
Oktoberfest s. 26-27
Kickflips, treflips og grinds: Vi har fået en skatepark s. 28-29
Ny kunst på samlebåndet: Platons fest for demokratiet ......................................................... s. 30-31 Klimakøkken på BGI akademiet s. 32-33
Nyt fra Camps og kurser ....................................................................s. 34-35
Halvvejs i skoleåret s. 36-37
Den kommende gymnastiksæson s. 38-39 Efteråret 2022 på Livsstilsefterskolen Hjarnø s. 40-49
Gensyn med tidligere elev Solbjørk Minke Anderson ................................................................ s. 50-51
Ny hjemmeside s. 52
Er den internationale linje kun for nørder? .................................. s. 53 Best of SoMe s. 54-55
Så ramte vi december ........................................................................ s. 56-58
Mød vores nye ansatte på BGI akademiet s. 59
Besøgsrekord til efterskolernes dag 2022...................... s. 60-61
Efterskolernes aften og kommende besøgsdage s. 62-63
Hold håbet op.
Stjernen viser vej.
Hold håbet op. Mørket skjuler sig Hold håbet op. Hold det foran mig
(Dy Plambeck, 2015)
Stille stemning i spisesalen. Morgenhår, morgenansigt, tillid og accept. Lidt dæmpet musik og måske lidt småsnak rundt omkring. Morgnerne er det mest fortrolige. Dér, hvor vi bare kan være. En efterskolehverdag vågner med morgensamlingen, og nogle af verdens nyheder vælter ind. Der er mange ting at forholde sig til. Krig i Ukraine, Klimakrise, Energikrise, Økonomisk krise, migrantarbejderes død for at bygge stadioner i Qatar, unges mistrivsel, velfærden der knirker…
Med en verden, der vælter ind, og med mange ting vi selvfølgelig må forholde os til, er det vigtigt, at vi også finder håb.
Håb for at krigen stopper, håb for at vi får ændret vores adfærd så klimakrisen bremses, håb for at vi får en mere stabil verden og håb for, at vi husker og arbejder for, at alle mennesker er født frie og lige.
I det helt nære arbejder vores elever hver dag i vores lille minisamfund med netop disse temaer. At leve så tæt med mange forskellige mennesker kræver nemlig accept af, at vi alle har fylde, og at vi alle yder et bidrag til vores fællesskab.
I det seneste halve år har vi bevæget os fra lys, sommer og varme mod de gyldne farver og i år et historisk varmt efterår for derefter at mærke november måneds mørke og blæst og december måneds varme og fortrolige stemning.
Relationer på kryds og tværs vokser sig stærke og udvikles hver eneste dag. De udvikles gennem hverdagen og de mange forskellige oplevelser, vi har med hinanden. Alt det har vi forsøgt at beskrive i ord og billeder, og vi håber, I finder glæde ved at læse BGI Magasinet.
På vegne af alle medarbejdere ønskes du – kære læser - en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Mange kærlige hilsner
Helle Vestergaard
Troels Ross Petersen
Som titlen på den ikoniske begivenhed afslører, undgår man ikke at blive våd under BGI-dåben. I år blev vandet fra de mange aktiviteter dog også suppleret af store mængder regnvand, hvilket føjede en ekstra dimension til oplevelsen.
HUSK, at alle er her af samme grund som dig. De dyrker en sport, som de har stor passion for - ingen grund til stress. Det er ligegyldigt, hvor lang tid du har dyrket din sport og om du overhovedet har dyrket dendet påvirker intet.
DE andre elever er sikkert også lige så nervøse og spændte som dig, så husk at være åben over for alt. Det kan være svært at snakke med en ny person, men super dejligt at se nogen du kender på samlebåndet.
ALDRIG vær bange for at snakke med en voksen eller din huslærer. De er der for at hjælpe dig. De har prøvet det mange gange før og skal nok gøre deres bedste, for at dit år her på BGI bliver det bedste.
DIN mobil skal blive hjemme i de to introuger vi har. Ro på - der sker så meget omkring dig, og der er så mange nye ting, som holder dig beskæftiget, så du slet ikke tænker på det. Husk derfor også at snakke med din roomie/roomies om aftenen.
GØR dit bedste for at være på talefod med din roomie/roomies. Det kan selvfølgelig være svært, hvis I ikke klikker fra starten af, men dit værelse er din base, og du har ret til at føle dig tilpas. Og tro mig: I bliver bedste venner på et tidspunkt!
LINJEN er forhåbentlig noget af det, du har glædet dig mest til. Igen, alle på linjen er der af samme grund som dig. De glæder sig helt sikkert også til at komme igang. I starten kan det virke lidt kedeligt med alle de navnelege, men du får brug for det senere.
HUSET er det eneste sted, du må have din telefon i dagtimerne, men for din egen skyld; lad være med at lukke dig selv inde på værelset med din telefon. Det er så vigtigt at være sammen med dit hus og at lære dem at kende.
Den bedste start
"
Skoleårets første linjeture gik traditionen tro til henholdsvis Frankrig og Tjekkiet. Det var to fantastiske ture, hvor sammenholdet og fællesskabet blev styrket. Eleverne fik en masse oplevelser med i bagagen, og her kan I se et udvalg af elevernes egne billedbeskrivelser.
Fællesskabsgruppe fem i Tjekkiet ved John Lennon-muren. Det var en mega hyggelig tur, og der blev skrevet nogen gode minder på muren.
Vi rappellede ned af en mur der var 30 meter, det var lidt angstprovokerende, men også megasjovt.
Vi var fem piger, der var taget på shoppetur i Prag, hvor vi her var i NewYorker og fandt et catch af tøj.
Endnu et skud fra John Lennon-muren, hvor vi sang sammen foran den. Der var god stemning!
Vores forsøg på et af vores første husbilleder! Vi havde kun gået på skolen i lidt under en måned og var stadig lidt forsigtige omkring hinanden.
Vi havde været på opdagelse i Prag og vi var trætte, men vi formåede at få hinanden til at grine og gave det sjovt!
I september vandt vores to springlærere, Mads Hohwü Thomsen og Alexander Bredvig (på billedet: de sidste to gymnaster i højre side) sammen med resten af det danske seniorherrelandshold europamesterskaberne i TeamGym, der blev afviklet i Luxemburg. Med endnu en EM-guld til samlingen, har Danmark cementeret sin status som førende TeamGym-nation.
Det danske herrehold, der var placeret som nr. 1. efter de indledende runder, mødte dog skarp konkurrence i finalen fra Sverige og Norge, der ligeledes leverede stærke præstationer. I den spændende finale, leverede Danmark en fantastisk holdpræstation, der sikrede de eftertragtede guldmedaljer,
Resultatet er for BGI akademiets to medarbejdere en forløsning på flere måneders intensiv optræning. Alexander Bredvig, der udover at konkurrere i TeamGym også er et velkendt navn inden for tumbling og i FaceOff-regi, sætter her ord på weekendens præstation:
“Jeg tror ikke det er gået op for mig endnu, at vi er blevet Europamestre. Drengedrømmen er blevet til virkelighed. Uanede mængder af træningstimer kulminerede i Luxembourg, hvor vi endte øverst på
skamlen. Med både op -og nedture med længerevarende skader, er det en kæmpe forløsning at kunne stå stærkere end nogensinde. Tak er et fattigt ord for den opbakning og støtte, som de mennesker omkring mig har givet i dette projekt.”
Om holdpræstationen udtaler Mads Hohwü Thomsen: “Det har lige siden jeg var helt lille været min største drøm at stå øverst på podiet med seniorherrerlandsholdet. At det endelig er virkelighed, er ikke helt til at forstå. Det er en kæmpe validering af alle de træningstimer man har brugt - både de sjove og de mindre sjove. Det giver enormt meget blod på tanden til at arbejde videre og forhåbentligt kunne gentage succesen.”
De danske seniorherrer har i øvrigt vundet samtlige EM’er, de har deltaget i. Dog deltog de på grund af pandemien ikke ved sidste EM, som blev vundet af Sverige. I 2022-udgaven af EM i TeamGym tog Danmarks mixhold sølv, mens damerne tog bronze, og ved juniorernes EM, der blev afviklet i samme arena, blev det til sejre for både mixholdet, pigeholdet og drengeholdet. Alle resultater fra EM kan findes via vores samarbejdspartner, GymDanmark.
Jazine Basketball Hall. Gulvet er ikke bare parket. Det er sildebensparket. På midten af banen en stor, slidt, hvid cirkel med det karakteristiske blå, hvide og røde logo fra KK Zadar - byens basketball klub. Byens stolthed. Lugten af cigaretter, romerlys og øl kan man stadig fornemme. Her er mange intense basketkampe blevet spillet igennem årene. Denne aften i november er det os, BGI Wolves, der er på besøg. Hjemmeholdet fra KK Zadar er foran med 1 point indtil et mirakuløst drive fra en af de orangeklædte ulve sender et skud afsted, der hopper på ringen, på pladen og ned i kurven. To point til BGI! Kampen er slut blot 4 sekunder senere og Ulvene er nærmest i ekstase midt på banen. Kampråbet har aldrig lydt bedre end inde i Jazine. En uge i Kroatien går hurtigt, men det er tydeligt at eleverne på basketball linjen er blevet rystet endnu mere sammen. For mange vil netop dén uge være et af de tydeligste minder fra deres efterskoleår. Vores piger var ubesejret i Kroatien og er gået videre i pokalturneringen. Nu skal de møde et af landets bedste hold fra Aabyhøj i næste kamp. For drengenes vedkommende har der været en del nederlag for førsteholdet mens andetholdet har vundet de fleste af deres kampe. Men årgangen er ved at finde sin identitet. Vi spiller hårdt og aggressivt forsvar. Og vi holder sammen. Vi er en familie.
Skoleåret 2022/2023 er for alvor igang, og det samme er vi på springlinjen. Nye elever, nye spring og nye målsætninger. Skoleåret startede ud med at møde hinanden på linjen, vores undervisere og den måde, vi træner på. Fælles linjedage er blevet afholdt, hvor vi har fået rystet alle piger og drenge på springlinjen sammen. Derudover har vi udarbejdet en fælles platform for, hvordan vi træner her på BGI og samtidig udarbejdet individuelle målsætninger. Eleverne er blevet introduceret for træneruddannelsen, hvor de sammen i grupper har skullet lære at planlægge og strukturere en springtræning. En uddannelse som de kan tage med sig videre ud i verden som underviser i foreningslivet. Der bliver trænet hårdt, klogt og målrettet i alle træninger, og eleverne er allerede blevet introduceret for flere aspekter af gymnastikken. Vi er allerede nu godt igang med forberedelserne til Efterskole DM 2023, hvor vi skal konkurrere mod landets andre efterskoler i TeamGym. I starten af december deltager BGI til SpringCup, hvor eleverne får en forsmag på det at skulle stille op i konkurrence, hvor vi er sikre på, at de kan tage en masse god træning og erfaring med sig videre. I uge 46 rejser hele springlinjen til England på vores linjetur, hvor vi skal over og besøge Bracknell Gymnastic Club, som er en af vores samarbejdspartnere. På denne tur er målet at vise gymnasterne andre landes gymnastikkultur og deres måder og tilgange til at træne på. Derudover skal vi også ud og opleve London og bare have en sjov og hyggelig tur sammen. Temaet for årets opvisning er blevet offentliggjort, og inden længe står vi klar til vores første opvisning, nemlig den dag hvor eleverne bliver sendt på juleferie. Eleverne arbejder målrettet med springtræningen mod denne dag, hvor vi for første gang skal se nogle af de færdige spring, som vi har arbejdet hårdt hen imod.
De sidste par måneder er der sket en hel masse forskelligt på danselinjen. Vi startede ud med at have en rigtig hyggelig linjedag, hvor eleverne i fællesskab skulle male et maleri, som kom op at hænge i dansestudiet. I starten af året havde vi fokus på det sociale, da vi vægter et godt fællesskab højt. Derefter gik vi i gang med en hel masse forskellige dansegenrer. Vi arbejder primært inden for hiphop og moderne. Indtil videre har vi haft teknisk træning, fysisk træning, moderne, waacking, girly, dancehall, hiphop, house og floorwork. De næste genre vi skal arbejde med bliver popping og breakdance. Generelt får eleverne en masse teknik træning og så bygger vi efterfølgende på med foundation og koreografier. Udover træningen herhjemme, så har eleverne været på linjetur til London. Det har været en fantastisk tur, hvor eleverne har fået undervisning af internationale danseundervisere. Vi har også været rundt på sightseeing og set London Eye, Big Ben, Buckingham Palace og Westminister Abbey. Derudover har vi set ”Pretty Woman The Musical” og shoppet på Oxford street. Alt i alt en rigtig god tur, hvor eleverne lærte hinanden meget bedre at kende. Vi ser frem til resten af året, hvor vi bl.a. skal rundt til en masse gymnastikopvisninger og deltage til efterskole DM i dans.
Nyt fra linjerne
”You only cheat yourself!”. Sveden drypper, åndedrættet er tungt og benene er trætte. Sasa er i færd med at afvikle linjeturens sidste træning – en ”conditioning”, der skal presse eleverne til at klare en umiddelbart uoverkommelig opgave.
“You are almost half-way” råber han ud over flokken af elever, mens han tager en elev på ryggen, løber en runde om den store pool og sætter en streg, som man kender det fra fængselsvæggene hollywoodfilm. Så mangler der kun 155 ud af 301 runder om poolen. Parkoureleverne har haft fem aktive dage med træning i Zadar i Kroatien. Parkourtræning i bymiljøer er radikalt anderledes end i konstruerede miljøer som Streethallen på BGI. Landingsfladerne på de 3000 år gamle ruiner er skæve, afsæt på træernes bark er uforudsigeligt, og kroppen skal i højere grad reagere hurtigt for at undgå små uheld. Linjeturen skal styrke sammenholdet og give en oplevelse af parkours ophav og oprindelige træningsregime. Linjeundervisningen på skolen har i de første tre-fire måneder fokuseret på netop at styrke samarbejde, vedholdenhed og ansvar. Og det er gennem disse værdier sammenholdet vokser, eleverne bliver stærkere individuelt og i fællesskab er i stand til at gennemføre opgaver, der virker uoverskuelige. Efter 50 minutter nærmer vi os målet på 301 runder om poolen. Kun 23 tilbage. Selvom stængerne føles som beton, er det som om tempoet stiger, så opgaven kan gennemføres inden tiden rinder ud. Der er kun 15 minutter til træningen slutter, og vi skal tilbage mod Danmark.
You only cheat yourself er et mantra som Sasa, vores guide og “parkourguru” ofte gentager på turen. Han har levet og trænet med en af parkours grundlæggere, Laurent Piemontesi, og kan på egen krop bekræfte den vedholdenhed, der skal til for at blive en dygtig og stærk udøver af parkour. Så hvis eleverne vælger at snyde, så snyder de i princippet kun sig selv. De bliver ikke stærkere, de bliver ikke bedre ved kun af udføre en opgave halvt.
Streg nummer 301 sættes, og Sasa råber ” You’re done guys”, hvorefter grupper bryder ud i jubel og klapsalver. Nu går turen mod BGI med en sejrfølelse i bagagen.
Oktogonen uden den blinde vinkel!
Netop hjemvendt fra Kroatien efter en givende og virkelig hyggelig linjetur, vil jeg give en status på livet på cykellinjen. I år består vi af 8 cykelryttere, der tilsammen udgør en harmonisk 8-kant også kaldet oktogon - og 2 midaldrende lærere. Linjeturen giver et meget godt billede af, hvad oktogonen på cykellinjen består af; godt humør, stor passion for cykling, højt tempo (der også udfordrer trænerne) og stort engagement i træningen – er ikke nogen, der er bange for at få ondt i benene. Det er også opskriften på en uforglemmelig linjetur, som både elever og lærere sent vil glemme. Det er helt sikkert en tur de fleste vil tænke tilbage på, når de om nogle år tænker på hvordan det var at gå på BGI akademiet.
Hvis vi spoler tiden lidt tilbage, så startede skoleåret den 7. august. Vi blev mødt af en gruppe spændte elever, der var klikket i pedalerne. Vi lærere starter også skoleåret med en vis nysgerrighed på, hvad det er for en gruppe elever, der har valgt cykellinjen fremfor én af de mange andre linjer. Det er ikke talentmassen eller niveauet, vi interesserer os for her, men derimod indstilling. Niveau betyder ingenting, hvis der ikke er et vis gåpåmod i gruppen –og det må man sige at årgang 22/23 har.
I uge 37 oplevede cykellinjen den legendariske tur op over Mont Ventoux i Frankrig. Kender man endnu ikke Mont Ventoux, så er det
bestemt et besøg værd. Det skal dog nævnes, at hvis man ikke er vant til at sidde på en cykel, så skal man nok ikke cykle derop. 21,4 km med 7,4 % stigning i snit op i 1912 meters højde – de sidste 15 km er snitprocenten over 9%. Hele oktogonen klarede udfordringen på 168 km, hvilket kan mærkes i alle kroppe uanset fysisk form. Den bedste beskrivelse af turen over Mont Ventoux er, at man går fra en nærdødsoplevelse til en beruselsestilstand over at være lykkes, og det giver en enorm tilfredsstillelse – og lyst til en kold cola. Oktogonen nåede også forbi den legendariske cykelbane i Aarhus, der siden 1942 har haft sin plads på Jyllandsalle i det centrale Aarhus, og gennem tiden har mange danske og internationale cykelryttere trådt adskillige omgange på banen. Alle med interesse for cykling burde opleve en tur rundt på banen. På trods af syre op over begge ører, når man træder fuld hammer, så er det en fed oplevelse at være på cykelbanen. Desværre er det usikkert om fremtidige elever kan få samme oplevelse i Aarhus, da det lige nu tyder på, at Aarhus Kommune vælger at nedrive denne historiske velodrom. Det er et stort tab for mange cykelrytterne i Danmark, og personligt bliver det også en afsked med en cykelbane, hvor jeg har tilbragt mange, mange timer.
Den resterende tid her i efteråret har vi brugt på træningspas i et ekstraordinært højt tempo. Vejret har været perfekt set med cykelbriller på, da det har været meget mildt og tørt. Vi har virkelig fået nogle kilometer i benene, og vi har nydt, at det for en gangs skyld ikke har været alt for koldt og vådt.
Vi har høje forventninger til foråret og til oktogonen. Med det høje humør, den store passion og det høje tempo, så ender det jo med, at selv de to cykellærere kommer i god form.
Kort fortalt; Livet på cykellinjen er godt.
På Acrolinjen træner vi for at have det sjovt og for fælleskabet, men det kræver også hårdt arbejde, tillid til hinanden og at kunne presse sine grænser til et helt nyt niveau. Til træningerne giver vi dig og dine holdkammerater mulighed for at udfordre jer mentalt fysisk. I løbet af træningerne får vi bygget vores tilid til hinanden og får et mega fedt fællesskab som også kan bruges uden for træningerne. Vi deltager i opvisningen med de sindssyge momenter, vi får lavet til træningerne, og vi får prøvet noget, der er set før. Der er også plads til helt nye idéer fra lærere og elever. Som elev på linjen har man også indflydelse på, hvad der bliver lavet til træningerne/opvisningerne. 22/23-årgangen kan mærke nervøsiteten, når vi fx smider en 3 mand høj op eller en kæmpe menneskepyramide til en almindelig træning. Alle på linjen har det første halve skoleår arbejdet målrettet med at få de forskellige momenter i kassen inden vores juleopivsning til december, og alle har trænet hårdt frem mod alle de fede opvisninger, der kommer i det nye år. Acrolinjen laver et juleshow før juleferien og deltager bl.a. i DM i pyramidekonkurrence til foråret.
På rytmelinjen har vi siden skoleårets start haft fokus på grundgymnastik. Pigerne skal via tyngde, afsæt, smidighed og styrke få kvalitet i deres bevægelser og mestre det helt grundlæggende i rytmegymnastikken, så vi kan bygge ovenpå. I forlængelse af grundgymnastikken vægter vi de klassiske håndredskaber højt og pigerne har indtil videre haft både tøndebånd og køller. Det kan være frustrerende at arbejde med håndredskaber, da det er svært at lære - men sam tidig er det en helt fantastisk følelse, når man lykkes med et nyt trick. Vi har brugt meget tid på vores instruktøruddannelse, som skal ruste pigerne til at tage del i det frivillige foreningsliv, når de kommer hjem fra efterskole. De har lært at planlægge, afvikle og evaluere en opvarmning og så har de øvet sig på rollerne som instruktører, da skolen havde besøg af 6. klasserne fra hele Hedensted kommune til en idrætsdag i starten af oktober. Sammen med danselinjen er vi netop kommet hjem fra vores linjetur til London og vi har haft fem fabelagtige dage. Pigerne er blevet undervist på Pineapple Dance Studios i bl.a. jazz, ballet, hip hop, waacking og moderne. De har set Pretty Woman - The Musical og har oplevet London indhyllet i julelys og julestemning. Og så har de selvfølgelig oplevet nogle af de store sights til fods, fx London Eye, Big Ben og Buckingham Palace. Frem til jul fokuserer vi på vores rytmeindslag til juleopvisningen, som forældrene er inviteret til inden juleferien. Vi glæder os til at vise, hvad vi arbejder med til hverdag og få en lille forsmag på forårets opvisninger.
Fodbolddrengene har i de første måneder været udsat for meget. Heldigvis har det meste af det været positivt. Først og fremmest har de oplevet fællesskabet i den trup, de er kommet i. Vi har
4 trupper og den første tid gik mest med at lære hinanden at kende og samtidig niveaudele. En meget spændende proces for både lærere og elever. Som altid blev nogle meget glade for den trup de kom i og desværre oplever nogle også at blive skuffet. Trupperne er gennem hele året dynamiske, så viser man den rette tilgang, kan man altid rykkes op. I september var vi til det store RIM-stævne i Horsens, hvor alle efterskoler i regionen er samlet. Et super stævne med god stemning og en masse kampe. Efterfølgende er alle 4 hold begyndt at spille kampe i de 2 turneringer, som alle hold deltager i. Det er i skoleligaen og RIM-turneringen (turneringen i regionen). Her har alle oplevet sejre og nederlag.
Filosofien på linjen er, at nederlag ofte er dem, vi lærer mest af, så vi taber aldrig ;-) Ud over kampe har fokus også været at styrke fællesskabet på hele linjen, hvilket den netop overståede linjetur har været en stor faktor til. Vi var igen i år i Amsterdam, hvor vi virkelig blev udsat for meget. Første dag blev vi trænet af Ajax akademi trænere, hvor én af dem havde vundet Champions League og EM, hvor vi blev trænet ud fra deres fodboldfilosofi. Derudover besøgte vi Utrecht, hvor vi fik en træning af deres akademitrænere. Sidste træning var af et koncept der hedder "Born To Play", med meget dedikerede trænere. Virkelig lærerigt alle steder. Derudover fik alle hold en kamp mod et lokalt hold, hvilket var en stor oplevelse. Jeppe Kjær, nuværende spiller for Ajax og den yngste debutant i superligaen, kom forbi vores hotel og fortalte sin historie og om livet som ung professionel fodboldspiller i en stor klub. Meget inspirerende. Heldigvis blev der også plads til at se en Bundesligakamp. Schalke 04 mod Mainz 05. Schalke vandt 1-0 og målet og fejringen forgik lige nedenfor hvor vi sad. Super fed stemning og en oplevelse man sent
glemmer. Sidste dag blev brugt i Amsterdam, hvor vi var kulturelle og hvor der var tid til at shoppe. Den næste tid står på VM i fodbold, træninger og inden længe skal vi til et stort stævne i indefodbold.
De første måneder på pigefodboldlinjen har været smækfyldt med gode fodboldoplevelser! Både i form af træningspas og kampe, sociale linjedage og ikke mindst vores linjetur til Amsterdam, som vi netop er vendt hjem fra. Pigerne har fra skoleårets start været træningsparate og knoklet på for at komme i bedre form, opnå bredere spilforståelse og udvikle sig som individuel fodboldspiller og som team.
I år har vi tre pigehold, hvoraf Pige A og B er 11-mands og Pige C er et 8-mands hold. Alle piger var i september med til første RIM-stævne i Horsens, hvor vi fik mødt en del af de efterskolehold, som vi nu også er godt i gang med at møde i diverse turneringer.
I Amsterdam fik pigerne særligt den hollandske fodboldkultur at opleve. De blev bl.a. trænet af Ajax-trænere, det hollandske foldboldkoncept ”Born to Play” og alle piger spillede kamp mod et lokalt hollandsk hold. Vi besøgte Ajax stadion, Amsterdams bymidte og størst af alt oplevede vi Schalke 04 vinde deres første kamp længe i den tyske Bundesliga mod Mainz – på hjemmebane med ca. 60.000 tilskuere. Sikke en fodboldfest!
Nu ser vi frem til en masse god træning, kampe og fællesskab ude på banerne og snart kigger vi mod RIM og DM i indefodbold.
(@BGIAMERIKANSKFODBOLD): BGI Wolves har haft kampe på programmet her i første halvdel af skoleåret. DAFF har ændret turneringsstrukturen, så den nu følger skoleåret og ikke længere kalenderåret. Det her medført, at vi har spillet 2 gamedays i hhv. Aarhus og Frederikssund. Det har været mega fedt med kampene tidligt på året og vi har vist gode takter på trods af de få træninger vi havde inden. Vi er netop kommet hjem fra en fremragende linjetur til Hamborg og Amsterdam. Her havde vi fornøjelsen af vores tidligere elev fra 17/18 Magnus Urth. Magnus har i den seneste sæson spillet semi-professionelt for det tyske GFL1 hold, Potsdam Royals, som spillede sig i German Bowl, men desværre tabte kampen. Magnus var med som assisterende træner på turen. Ligeledes havde vi Kadel King med som træner. King er britisk, men har erfaring fra de bedste ligaer i Europa samt den canadiske liga. Det var mega fedt med to ekstra coaches på turen. De to coaches afholdte oplæg om deres football "rejse" og gav gode råd til vores spillere. På turen havde vi også en træning og træningskamp mod Amsterdam Panthers, som var gået ubesejret igennem deres sæson i Holland. Panthers spiller u19 11-mands football, og vi blev udfordret på alle parametre, men viste god figur og havde en fed oplevelse. I går afsluttede vi den udendørs del af dette halvår med en træningskamp imod Svendborg Efterskole. Vi spillede en tæt kamp, men rigtig mange gode spil til begge hold. Det bliver spændende at møde dem senere på året. med afslutningen på den udendørs del starter vi op på vores off-season program. Her skal vi i styrke og arbejde med fysisk træning for at bygge kroppene større og stærkere op til sæsonen i april.
Vi er kommet godt i gang med IGCSE-undervisningen på BGI akademiet i skoleåret 22/23. Eleverne på vores internationale linje bliver udfordret af de 3 fag som de skal have på engelsk i løbet af skoleåret – English as a second language, Mathematics og Global Perspectives. I Global Perspectives er vi allerede gået i gang med et af vores eksamensprojekter, hvor eleverne skal opstille deres eget mål for projektet.
Som noget nyt i år på den internationale linje udveksler vi med en hollandske skole i stedet for at tage en tur til Cambridge. Det gør vi af mange forskellige årsager, de mest åbenlyse er pga. den ligeværdige kultur- og sprogudveksling som man får ud af at lave netop udveksling. 32 elever fra Elde College i
Schjindel tjekker ind på BGI i en uge i december, og vores elever tager turen den anden vej til april.
Vi har i begge uger et separat program fra resten af skolen, hvor kultur, fællesskab, sprog og udveksling bliver sat i spil. BGI-eleverne er hver især blevet sat sammen med en elev fra Elde College som de skal henholdsvis være vært for og gæst hos. Eleverne kommunikerer løbende sammen som en del af engelskundervisningen inden de møder hinanden for første gang på BGI i december. Vi glæder os!
På håndboldlinjen vægter vi det sociale og den personlige udvikling højt. Vi har i fællesskab fået skabt et trygt og tillidsfuldt træningsmiljø, hvor alle skal føle sig som en del af linjen uanset niveau.
På linjen er pigerne godt i gang med diverse turneringer, hvor vi er meget tilfredse med resultaterne. Det er skønt at se pigernes udvikling i kampene, og hvordan de tager fokuspunkterne fra træningerne med ind på banen til kampene. Til træningerne på linjen er pigerne ihærdige og ivrige efter at udvikle sig, hvilket er med til at skabe en kultur om linjen, som er en fornøjelse at være en del af. Vi er netop hjemvendt fra linjeturen i Budapest, som har været en skøn tur. Turen har budt på træninger med ungarske trænere, kampe mod ungarske hold, sightseeing samt oplevelser som bådtur på Donaufloden og gåture i grotter under jorden. Det er tydeligt at se, at turen har været med til at styrke fællesskabet på linjen endnu mere. Vi glæder os til at tage hul på de sidste kampe i turneringen inden juleferien.
Vi har nu været igang på fitnesslinjen i et par måneder nu. Vi har prøvet mange forskellige grene af inden for fitness blandt andet; step, core, thai bo, bodycombat, hiit, TRX og meget mere. Vi har været på tur til Aarhus, der stod på både træning, shopping, hygge og sociale aktiviteter. Vi har også været en tur i Kroatien, hvor vi trænede en masse, turen bød på masser af oplevelser og nye venskaber. Vi fik både lov at opleve Kroatiens smukke natur og bade i det blå hav. Vi fik besøg af en Les Mills træner fra Rumænien der udfordrede og præsenterede nye måder at træne på. Vi er alle kommet hjem med nye erfaringer, minder og ømme muskler. Den næste tid står på en masse træning, og så tager vi for alvor hul på Fitnessuddannelsen, hvor pigerne i høj grad selv skal på banen og undervise de andre på linjen.
Vi har i år tre rigtig gode hold, der præste rer rigtig godt på banen og i tiden efter efterårsferien, har der været fart på programmet. Uden for banen har den seneste periode været præget af brobygning og OSO-uge inden vi senest har været på linjetur til Budapest. Vores dejlige linjetur til Budapest var en succes og vi havde en fantastisk tur med håndboldpigerne. Der er mange oplevelser på sådan en tur både på og uden for banen. Vi havde blandt andet nogle fantastiske kampe mod lokale hold fra Budapest og blev også trænet en dag af professionelle ungarske trænere. Der var ingen tvivl om, at Ungarn har en anden håndboldkultur end i Danmark, og det fik eleverne et rigtig fint indblik i. Udover at spille håndbold, var vi også rundt i byen og oplevede kulturen og deres basker-historie. Turen blev afsluttet på maner i Weszbrem, hvor vi så Rasmus Lauge spille i den ungarske liga. Efter kampen fik vi lejlighed til at hilse på ham, og flere elever fik et billede og en snak med ham. Super flink fyr. Nu er vi igen tilbage på BGI, og på banen skal vores efterskoleturnering afsluttes. Vi har forholdsvis mange kampe hen mod jul, så det er vi begyndt at forberede os på.
August 2022 startede BGI’s helt nye kampsportslinje op. Holdet består af tre instruktører, seks piger og 22 drenge. Eleverne kommer med vidt forskellige kampsportsbaggrunde; nogen har trænet taekwondo, judo, boksning, karate og capoeira. Andre har aldrig prøvet kampsport før. Det har været en spændende opgave at finde et fælles fundament for holdet, så alle kan være med og samtidig blive udfordret. Siden opstart er eleverne blevet introduceret til en masse forskellige slags kampsport, de har prøvet kræfter med selv at undervise og ikke mindst trænet med dygtige instruktører udefra. Senest var på linjetur i Kroatien, hvor eleverne trænede MMA og brasiliansk jiu jitsu i lokale klubber.
Snelinjen er en af de få linjer der skal vente mange uger før de kan få lov til for alvor at udfolde sig. Her er der selvfølgelig tænkt i at få sne under snowboardet eller skiene. Som forberedelse har de forskellige prioriteter på snelinjen forberedt sig på bedst mulige måde. Teambuilding, Fysisk træning, løbetræning, spinning, ski -og snowboardteori, kite-træning, trampolintræning, rulleskøjter, og longboard er bare et udsnit af de mange redskaber der er blevet arbejdet med. Alt sammen en bred palet af aktiviteter der har skulle klæde vores snelinje elever på, både når det gælder den fysiske del, men i lige så høj grad for at skabe rammerne for nogle sociale gode fællesskaber. Fradag i uge 41, oprandt så endelig dagen hvor vi kunne tage af sted mod de sneklædte bjerge i Østrig, nærmere bestemt Hintertuxer gletscher. Det blev også lige som vi kunne drømme om. Masser af sol, masser af sne, og en masse glade, engagerede og veloplagte elever og instruktører, til at gøre ugen helt perfekt. Alle har i den grad nydt endelig at kunne komme ud i sneen og bl.a. koble teorien fra skolen med det praktiske ski -og snowboardløb. Ugerne efter første skitur er gået med at få klargjort ski og snowboards til næste tur, dykket yderligere ned i teoribogen, holdt den fysiske træning ved lige, samt forsøgt sig på vores dryslope anlæg i Urban. Nu glæder vi os til at vi snart skal afsted igen i uge 3.
Nyt fra linjerne
Vi har haft rigtig mange gode forløb og oplevelser i Lifeskills, siden vi begyndte i august. Vores første forløb hentede vi inspira- tion fra “Styrkeakademiet”. Pigerne erhvervede sig viden om sig selv i forhold til de 24 karakterstyrker, de 5 topstyrker og fik større indsigt i, hvilke styrker de kunne tænke sig at give mere opmærksomhed fremadrettet. Ligeledes har vi også fra årets begyndelse haft fokus på forskellige former for massage og yoga. Pigerne er vilde med det, da det skaber en dejlig indre ro i en travl hverdag. I uge 38 tog vi på tur til Hjarnø, hvor vi boede på campingpladsen. Turen var fyldt med “ryste sammen” øvelser, mindfulness, kreative opgaver og en masse pigesnak og ansigtsmasker om aftenen. Vi nød den dejlige natur sammen og så var der fuld smæk på hyggen, når de skulle lave mad og sove sammen i hytterne. I forbindelse med “Knæk Cancer-ugen” havde vi fokus på følelserne sorg og glæde. Vi havde besøg af en gæstelærer og lavede nogle kreative aktiviteter herunder en lyspose samt knæk Cancer-blomsten. Lige nu har vi besøg af vores skønne praktikant, Ditte, som arbejder med begreberne selvværd og selvtillid, helt sikkert noget, som vil optage pigerne.
Den sidste uge i oktober står i tyskundervisningens tegn. Her er formålet at at udforske alle de tysktalende landes kulturer og ikke mindst madvaner. Hver dag i ugen er der bliver et nyt tysktalende land præsenteret via måltiderne. Tyskugens højdepunkt var den stort anlagte okto berfest, hvor elever og lærere deltog i fællesspisning med dertilhørende alkoholfrie tyske øl.
Spisesalen var pænt pyntet og lagde op til en rigtig hyggelig middag. Menuen stod på brezel, kartoffelmos, pølser og ketchup. Drikkelsen var alkoholfri øl og sodavand. Under middagen stod den på god stemning, sang og dans.
Middagen blev afsluttet med lækker dessert bestående af hindbærgrød med vaniljecreme. Inden eller efter maden blev der taget billeder af husene af en professionel fotograf, samt fællessang med sange på tysk, engelsk og dansk.
Alt i alt var ugen fyldt med masser af tysk stemning, tysk påklædning og tysk mad, og fyldt med hygge.
I sommeren 2022 fik vi etableret et skatemiljø, der ligger i forlængelse af vores udendørs parkouranlæg. Det består af en en halvanden meter høj quarterpipe, en funbox med ledge, en bank ramp på halvanden meter, en flatbar og en bænk. Derudover har vi nogle flytbare rails, som kan sættes op, hvor man vil.
Det nye skatemiljø er allerede blevet brugt flittigt af eleverne, og vi ser frem til, at der kommer endnu mere aktivitet, når vejret egner sig lidt bedre til det.
Den 24. februar 2022 invaderede Rusland Ukraine. I sit atelier i Brundby på Samsø stod kunstmaler René Jacobsen foran et stort tomt lærred.
Som kunstner ville han give sin stemme til Putins aktion, og det blev det farverige kunstværk ”Platons fest for demokratiet”. Kunstværket minder os om, at vi har historiske rødder, og at der altid er håb for, at mennesket finder løsninger.
René Jacobsen har givet sit bud på personligheder, der har været inde og sætte deres fodaftryk på vores kultur og tænkning, så vi i dag mange steder på kloden kan fejre, at vi har et demokrati. Og at demokrati er for os alle og indeholder mange forskellige facetter. På maleriet finder vi derfor både politikere, filosoffer, forfattere, musikere, kunstmalere og såmænd også den bibelske figur Eva.
13 figurer pryder det smukke værk: NFS Grundtvig, Moder Teresa, Winston Churchill, Platon, Immanuel Kant, Søren Kirkegaard, Eva, Frida Kahlo, Thit Jensen, Nelson Madela, Dalai Lama, Wolfgang Amadeus Mozart, JeanJacques Rousseau.
René Jacobsen er autodidakt kunstner med atelier på Brundby Hovedgade 74 på Samsø. Han udstiller blandt andet på Gallery KN. Se mere på: artbyrejac.dk
Maleriet hænger på BGI akademiet på Samlebåndet (tæt ved Rytmehallen)
BGI akademiet er med i projektet ”køkkentjansens klimakøkken”. Madkulturen har i samarbejde med Efterskoleforeningen og med støtte fra Nordeafonden udviklet et projekt, hvor vores ansatte i køkkenet bliver uddannet i at lave mere klimavenlig mad.
Eleverne er i løbet af deres år på efterskole i køkkenet 4 dage, og indgår som ansatte i køkkenet. Der bliver regnet med dem, så der er mange konkrete opgaver, og undervejs er der også dannelse og uddannelse af vores unge mennesker. Det kan handle om kendskab til forskellige råvarer, processer i forbindelse med tilberedning, hygiejne og meget mere.
Vores ramme for arbejdet og sammensætning af kosten er de officielle kostråd, hvor der arbejdes med både sundhed og klima. Gennem køkkentjansens klimakøkken har vi fået rigtig meget inspiration til både
sunde og ernæringsrigtige opskrifter, der rammer de unge, værktøjer til at mindske madspild og så har vi også fokus på, hvordan vi bruger energien, når vi tilbereder maden.
Vi arbejder på, at vi hver dag kan servere sund og ernæringsrigtig mad til vores unge mennesker, og at vi bruger et bredt udvalg af årstidens råvarer og mindsker madspil så meget som muligt. Desuden vil vi gerne give vores elever en god oplevelse de dage, de er i køkkenet, så de lærer at være på en arbejdsplads og også får en masse viden om tilberedning af mad og sund kost.
Af Helle Vestergaard og Mette Hyldgaard (køkkenchef)"Vi arbejder på, at vi hver dag kan servere sund og ernæringsrigtig mad til vores unge mennesker, og at vi bruger et bredt udvalg af årstidens råvarer og mindsker madspil så meget som muligt"
“Introugen var virkelig fed. Alt var helt nyt for alle, og vi lærte hurtigt hinanden at kende på tværs af husene. Linjeturen gav os også en masse oplevelser, som jeg vil se tilbage på. Derudover synes jeg, at et højdepunkt også har været de mange kampe vi har spillet på ameri kansk fodbold- linjen.”
“For mig er det et tilbagevendende højdepunkt, når der er fællessang. Enten i hallen eller rundt om bålet. Det plejer at give en helt særlig stemning. En anden stor oplevelse, jeg har haft på skolen var, da vi havde BGI-dåb. Det var bare en helt vildt fed dag. I fredags (red. Den 25. november) var også en speciel dag. Der var bare en mega hyggelig stemning hele dagen - måske var det også fordi der skulle være elevfest om aftenen.”
“For mig var det en vildt god oplevelse, da der var husbytte. Her fik man mulighed for at snakke med nye mennesker og skabe venskaber inden for éns fællesskabsgruppe. Et andet højdepunkt var linjeturen, hvor vi oplevede, hvordan det er at være professionel sportsudøver. Selvom elevfesterne foregår uden for skolen, vil jeg fremhæve den første elevfest, som virkelig var god.”
“Hvis jeg skal fremhæve noget, må det første være introugen. Jeg kendte ikke nogen, men alt var alligevel nyt og dejligt. Det var en perfekt start på efterskolelivet. Turen til Amsterdam med fodboldlinjen og fællesskabsturen til Tjekkiet var også virkelig gode. Et af højdepunkterne var, da vi gik over Karlsbroen i Prag.”
“Den første aften efter introugen var klart et højdepunkt. Vi var kommet ret tæt på hinanden på meget kort tid, og det kunne vi virkelig mærke, da vi var samlet i huset om aftenen. Det var også ret specielt, da vi kom tilbage på skolen efter den første weekend derhjemme. Her faldt vi lynhurtigt tilbage i rollerne igen. Den første tur jeg havde med skilinjen skal også nævnes, for der blev der skabt en masse nye relationer.”
“Jeg kan gøre det kort: Nummer et er pigerne. Nummer to er turene og nummer tre er fællesskabet - folk er vildt søde og rare.”
Julen står snart for døren med alle sine traditioner og forventninger. Her i huset betyder denne tid også, at træningen frem mod de endelige gymnastikopvisninger for både Sports- og Gymnastikakademiet er i gang for fuld sving. Når dette læses, har elevholdet netop lavet deres juleopvisninger med en blanding fra den ”rigtige opvisning”, og på Gymnastikakademiet nogle specielle juleindslag fra linjerne, som kun vises til denne opvisning.
Opvisningsprocessen frem mod de to opvisninger er lang tid undervejs. De to gymnastikteams startede før sommerferien med de første brainstorms og er siden fulgt op med en del møder med diverse vilde tanker og en mere konkret arbejdsfase, som skal ramme lige nøjagtigt dette elevholds evner og kvaliteter i deres opvisning. Det har resulteret i, at Sportsakademiets tema er ”Emotion” og Gymnastikakademiets er ”Vamos”
Sportsakademiets omdrejningspunkt er følelser, hvor serierne vil tage udgangspunkt i de forskellige følelser, vi kan have og møde i løbet af et efterskoleår.
Omkring Gymnastikakademiets ”Vamos”, kan vi allerede nu løfte sløret for, at man kommer til at mærke den spanske energi og kultur på flere parametre. Dragter, rekvisitter, musik og bevægelser tager udgangspunkt i denne verden og stemning.
Eleverne er godt i gang med at lære serierne, som skal vises til jul. Efter jul skal de sidste ting på det endelige program, hvor specielt linjerne skal arbejde målrettet med større samlende koreografier. Inden vi er klar i uge 6 og 8 til bedsteforældredagene, går der mange timer i træningslokalerne med øvelser, præcision, opstillinger, redskabsslæb, overgange, masse af sved, lidt frustrationer, spænding, glæde, smil og forhåbentligt stolthed over det fælles resultat.
Opvisningerne strækker sig fra slutningen af februar til slutningen af april for gymnasterne, mens det for Sportsakademiet er første fredag i februar, 2 weekender i marts og den sidste til jubilardag d. 22. april. Vi er i den dejlige situation, at Sportsakademiet lige som sidste år, også skal med til det store Forum Horsens-stævne d. 30. marts. Sportsakademiet kommer til at lave ca. 8 opvisninger, og gymnasterne ca. 25 opvisninger over det meste af Danmark.
Det bliver en god blanding af opvisninger hjemme på skolen og dage/weekender med 2-3 opvisninger pr. dag rundt i landet. Først i det nye år vil I kunne se opvisningskalenderen på vores hjemmeside og sociale medier. Dér vil vi løbende opdatere den med steder og tidspunkter.
Når vi kommer til opvisningssæsonen, glæder vi os til at møde jer alle ude omkring i hallerne. Vi ved fra tidligere år, at I er med til at skabe en rigtig god stemning og oplevelser for vores elever. Vi vil gøre vores bedste, for at give jer en god oplevelse med vores gymnastikopvisninger.
I vil løbende kunne følge skabelsen af de to opvisninger på Facebook og Instagram med billeder og videoklip, men opvisningerne skal ses live, så det bliver kun en teaser.
Gymnastikakademiets opvisningstema var for sidste årgang Broadway. I kan godt glæde jer til Emotion og Vamos i 2023.
En søndag i august ankom 72 vidt forskellige unge mennesker til BGI akademiet for at starte deres efterskoleår. Alle 72 er en del af Fgruppe 7, og har deres daglige gang på Livsstilsefterskolen Hjarnø. Alle har valgt linjen sundhed og livsstil, fordi de ønsker et efterskoleår fyldt med oplevelser, fællesskab, gode skoleoplevelser, fokus på sunde vaner og mulighed for at dyrke en masse forskellig idræt.
Skoleåret blev indledt med en tale til de unge, hvor en del af den lød som følger:
I løbet af jeres efterskoleår får I mulighed for en masse gode oplevelser, for at udvikle jer, for at styrke jeres krop og tro på jer selv og for at blive en del af et stærkt fællesskab. Alle disse ting kommer dog ikke af sig selv. Vi skaber rammerne og mulighederne for jer. Herefter er det op til jer at gribe mulighederne og at bidrage til at forme jeres efterskoleår.
For fællesskabet kommer ikke af sig selv. Nye vaner kommer ikke af sig selv. De gode oplevelser bliver kun gode, når I bidrager til at det. Derfor er min opfordring til jer kære elever: Find modet frem og kast jer ud i det nye med et positivt sind, husk at give til fællesskabet, også selvom i er lidt nervøse!
Sagt lidt firkantet, så sluttede seneste hold på Livsstilsefterskolen Hjarnø deres skoleår den 25. juni og da de tog fra Hjarnø gik fællesskabet ud af døren sammen med dem. I dag starter hold 3. Det er jer kære elever. Fra i dag starter ikke bare jeres dannelsesproces hver især, men også dannelsen af fællesskabet på LEH 22/23.
Fællesskabet kommer ikke ved at læne sig tilbage og lade andre skabe det.
Du er med til at skabe det, præge det og du er med til at skabe kulturen og stemningen for dit år. Ikke kun for dig selv, men for hele fællesskabet. Det gode fællesskab kommer af det som lærerne og I alle her investerer i det. Processen med, at JEG bliver VI og OS starter i dag og slutter sidste skoledag, hvor I tager det, I har skabt med hjem.
Vi er nu halvvejs i skoleåret og eleverne i F-gruppe 7, har taget budskabet til sig. Siden dag 1 har alle på hver deres måde bidraget til fællesskabet. Et fællesskab som bliver stærkere og stærkere. Et fællesskab som i nogle perioder udfordres og andre perioder blomster og stråler. Fællesskabet går sin helt naturlige gang hen over et efterskoleår. I perioder er der brug for, at vi på skolen lader det blomstre selv og i perioder er der brug for at vi puster liv i det, udfordre det, fejre det og dyrker det. Årets gang på skolen, årets begivenheder, anderledes dage, ture og hverdagen har det til fælles, at det er med til at skubbe til fællesskabet og få det til at blomstre. At få det til at være noget værdifuldt, som alle eleverne tager med sig hjem sidste skoledag den 23. juni 2023. Og det er vi rigtig godt på vej til.
Den dejligste ø længst mod øst var destinationen for den første tur for LEH. Bornholm viste sig fra sin bedste side i det smukke septembervejr. Mange skønne oplevelser ventede os.
Vi oplevede et fantastisk rovfugleshow, besøgte Martin Andersen Nexøs hus og blev opslugt af novellen “Lotterisvensken”, som på fornemste vis blev læst højt.
Vi cyklede i silende regn 10, 20 eller 30 km fra Rønne mod Nyker, legede med højdeskrækken i Naturepark, hvor vi udfordrede os selv blandt træernes kroner. En gåtur rundt om den smukke Opalsø blev det også til. Vi sluttede af med bus safari rundt til Østerlars rundkirke,
Ekkodalen, Rytterknægten og Kongemindet og et par timer på egen hånd i Rønne.
Vi boede godt på Rosengården, tæt på Boderne strand. Her blev der efter dagens program hygget på værelserne eller i haven med det store valnøddetræ. Der var samling i opholdsstuen med fællessang, spil, krea og hygge om aftenen.
Gode oplevelser, nye venskaber, grænser der blevet rykket, kunne tages med hjem i den personlige rygsæk. Turen hjem er heldigvis glemt, Østersøen var ikke med os denne gang.
En kold novemberaften dannede Hjarnøs forsamlingshus rammen om en dejlig fest, med god musik, hyggelig underholdning og en masse dejlig mad.
I tiden op til denne aften, havde eleverne selv stået for planlægning af alt, lige fra bordkort, over menusammensætning til planlægning og afholdelse af to fede polterabends.
Selve “vielsen” foregik i skolens hyggelige foredragssal, og der var herefter arrangeret transport i åben vogn fra skolen til forsamlingshuset.
Eleverne havde forberedt taler, små lege til brudeparret og sågar en selvproduceret video om, hvad bruden (ifølge brudgommens venner) kunne vente sig af sin brudgom.
Efter den lækre 3 retters menu spillede Mads (aka. MC Glögg) op til dans, hvortil eleverne imellem de forskellige numre kunne tage sig en slapper ved den lånte MySelfie booth, hvor de kunne tage billeder med deres kammerater. Lærerne kunne heller ikke dy sig for, at få foreviget dette øjeblik, med både kollegaer og elever.
Tilbage på skolen blev der serveret “skrupaf” mad for en samling trætte men glade elever. Det bliver ikke sidste gang, at Hjarnø skal danne rammen om et fantastisk efterskolebryllup.
I det senmoderne samfund og nu også post-corona, brager det derudaf med et øget fokus på individet. Til det er Klubben på Livstilsefterskolen Hjarnø et modsvar. Et modsvar til, at man altid kun skal gøre noget for sig selv. Et fokus på, at man skaber sig selv ved, at skabe noget med eller for andre. Til dette skoleår valgte vi derfor, at dedikere en ugentlige time til, at eleverne havde klub-tid. Tid til, at deltage i en klub af eget valg, hvor interesser kunne blomstre, mens de bagvedliggende fokuspunkter var frivillighed, ansvar og initiativ - altså mental sundhed.
Den 30. august havde vi introdag til klubben. Her arbejdede vi innovativt med først at skabe forståelse, dernæst idéudvikle, for så at realisere. Forståelsen handlede primært om to ting; først om foreningslivet og frivillighed, som er en af 10 værdier i Danmarkskanonen fra 2016. Det andet fokuspunkt var den mentale sundhed ABC. Act, belong, commit – eller på dansk: Gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget meningsfuldt. At skabe noget frivilligt for andre inden for ens egen interessesfære, giver bare så god mening. Så det skulle vi selvfølgelig. Vi idégenererede utrolig mange forskellige klubber, hvorefter vi realiserede en god håndfuld med vedtægter og konkrete indholdsplaner. En fantastisk dag, som mundede ud i klubber i musik, smykker, brodering, brætspil, fitness, fodbold, film og Dungeons & Dragons. Disse klubber bruger vi en time på hver tirsdag, hvor eleverne skiftevis planlægger og afvikler timen.
Vi tror på, at vi med vores initiativ både skaber glæde og samhørighed blandt eleverne, mens vi samtidig formår, at give dem redskaber og erfaringer med til den hverdag, der venter dem på den anden side af efterskolen. Hvem ved, måske har vi mange nye frivillige på vores skole...?
Vi idégenererede utrolig mange forskellige klubber, hvorefter vi realiserede en god håndfuld med vedtægter og konkrete indholdsplaner
Igen i år var 0.-6. klasse fra Glud skole inviteret til Skolernes Motionsdag på Livsstilsefterskolen Hjarnø. Fredag d. 14. oktober løb festlighederne af stablen, hvor efterskolens 10. klasse havde arrangeret en motionsdag med aktiviteter, bevægelseslege, dans og hygge. Allerede idet eleverne fra Glud skole stod af færgen på Hjarnø blev dagens første aktivitet skudt i gang, som var en gåtur med poster der startede ved færgen og sluttede ved Livsstilsefterskolen.
Alle elever fra Livsstilsefterskolen Hjarnø var med til at facilitere dagen, som bød på stafetter, haletik, stikbold og for de mindste var der arrangeret lege som ”alle mine kyllinger kom hjem”. Dagen blev afsluttet med fællesdans i gården, hvor store som små gav den gas under åben himmel. Festlighederne sluttede ved 13-tiden, hvor elever og lærere fra Glud skole sejlede tilbage til Snaptun ovenpå en begivenhedsrig dag.
Solbjørk Minke Anderson var elev på cykellinjen i 2019/2020. I dag går hun benhårdt efter en karriere som professionel cykelrytter. Vi tog en snak med hende om tiden som efterskoleelev og hendes ambitioner inden for sporten.
“Jeg går i 3. g på Falkonergårdens Gymnasium i København. Jeg tager min studentereksamen på den 4-årige TeamDanmark-ordning, hvilket betyder, at jeg får mere tid til træning, cykelløb og træningsophold. Jeg er den eneste cykelrytter i klassen, men der er nogle andre på min årgang, som også cykler. Det er rart at omgås andre, der også dyrker elitesport.”
“Der har været offseason i hele oktober, og derefter starter fundamenttræningen inden forårssæsonen. Ved årsskiftet rykker jeg op som U23-rytter, og det betyder, at min træningsmængde øges. Her i offseason-perioden har jeg trænet 10-15 timer om ugen, men fra januar til marts kommer jeg nok op på 20-30 timer. Lige nu kører jeg for Team Rytger, men jeg har lige skrevet kontrakt med et fransk pro continental hold., så jeg kommer til at bruge en del tid dér i starten af det nye år. Derfor er jeg glad for, at jeg er på TeamDanmark-ordningen.”
“Mit mål er at blive professionel. Nu, hvor jeg er blevet signet i Frankrig, har jeg nået et vigtigt delmål. Jeg har en drøm om at køre de
store internationale løb mod nogle af profferne - eksempelvis ParisRoubaix og Tour De France. Jeg har også planer om at læse videre på et tidspunkt, men nu skal jeg lige gøre gymnasiet færdig. Derefter vil jeg gerne have et år, hvor jeg kun fokuserer på cykling.”
“Det var en fantastisk tid. Jeg savner det faktisk helt vildt. Især det med at gå i skole, bo og træne sammen med andre. Vi havde et meget stærkt fællesskab på cykellinjen, hvor det sociale spillede en kæmpe rolle i forbindelse med både personlig og sportslig udvikling.
Morten Christiansen og Brian Lauresen er nogle gode trænere, som sørgede for en varietet træning. Da jeg var elev, var vi tre piger på cykellinjen. Vi fik meget ud af at træne sammen med drengene. Jeg har stadig kontakt med mange af dem i dag.”
“Der er ingen andre end mig i familien, der går til cykling. Da jeg var 5-6 år opstod interessen tilfældigt, da jeg var med familien på besøg hos nogle venner. Jeg blev placeret foran fjernsynet, hvor der blev sat Vuelta a España på. Så sagde fortalte jeg min far, at jeg gerne ville cykle.
På et senere tidspunkt var jeg ude at cykle med min far på Amager, hvor vi så en gruppe cykelryttere. Så en gruppe cykelryttere.Dér fik jeg for alvor lyst til at være en rigtig cykelrytter med cykeltøj og det hele. Da jeg blev 9 år, startede jeg endelig i Amager Cykelring.”
“Det vigtigste er, at man skal finde en glæde ved sporten. Man skal kunne mærke det i maven, at det er det, man brænder for. Det sociale spiller også en kæmpe rolle. Hvis man skal blive ved med noget i lang tid, betyder det meget, at det sociale også fungerer. Mange af dem, jeg gennem tiden har trænet med, er mine bedste venner i dag.”
"Det vigtigste er, at man skal finde en glæde ved sporten. Man skal kunne mærke det i maven, at det er det, man brænder for
I starten af året begyndte vi i samarbejde med det aarhusianske bureau Campfire & Co. at arbejde på to nye hjemmesider til BGI akademiet på Gramvej og Livsstilsefterskolen Hjarnø. I september kunne vi endelig gå i luften med de nye sites, der både indholdsmæssigt og visuelt har fået en makeover. Vi er selv glade for resultatet, og vi håber, at vores brugere også kan lide designet.
BGI’s internationale linje, IGCSE er for dig, der har lyst til at udfordre og udvikle dig selv. Vi har valgt det, fordi vi gerne ville forbedre vores engelsk, men også få et større globalt syn på verden. IGCSE står for “International General certificate of Secondary Education” som altså er det internationale engelske eksamensbevis, som giver dig mulighed for at arbejde i udlandet.
Al undervisning foregår på engelsk, hvilket betyder en forbedring i dit sprog, hvis du bare har entusiasmen til at lære. Da vi oven i de danske eksamener også har nogle eksamener knyttet til IGCSE linjen, skal vi også igennem et lidt andet pensum. En normal engelsktime for os er praktisk talt det samme som de timer, alle andre har. Matematik kan måske godt lyde svært, men her er det vigtigt at huske, at meget matematik er det samme på engelsk som på dansk. Lige nu har vi f.eks. om quadratic equations, som er andengradsfunktioner. Så har vi også noget der hedder Global. Global er et fag, hvor vi lærer forskellige gode metoder til selv at lære på og være kildekritisk, men
det giver dig også et større globalt syn både globalt og lokalt. Det kan sammenlignes lidt med samfundsfag. I Global lærer du mange metoder, som du kan bruge i fremtiden.
Lige nu arbejder vi på vores Team Project. Det minder meget om en normal projektopgave, men i stedet for en projektopgave, hvor det handler meget om at præsenterer sit projekt, skal man i Team Project indsende sin arbejdsproces og produkt.
Mange tror, at IGCSE linjen kun er for nørder, hvilket ikke er sandt. Selvfølgelig er det lidt mere tidskrævende, da der er flere timer, og det er på et lidt højere niveau. Men det er slet ikke ensbetydende med, at det kun er for nørder. Alle kan være med, hvis bare man har lysten til at lære og yde noget extra engang i mellem. Så lad dig ikke skræmme, men prøv IGCSE, hvis du har lyst til at udfordre dig selv og prøve noget nyt.
Signe Lundgren Hjort
"Alle kan være med, hvis bare man har lysten til at lære og yde noget extra engang i mellem"
Der har været godt gang i vores profiler på Instagram og Facebook, hvor mange tusinde brugere hver måned kigger med.
Her får I et overblik over det indhold, I bedst kunne lide.
Følg os på @ bgiakademiet på både Facebook, Instagram og Snapchat
INSTAGRAM:
På Instagram nåede vi langt med videoen fra de nyanlagte ramper ved vores udendørs streetareal. Her blev det til 17000 visninger
FACEBOOK:
Videoen med Silje fra Acrolinjen, der demonstrerer sine imponerende håndstandsevner, nåede langt ud på både Facebook og Instagram. I alt fik videoen mere en 50.000 visninger!
Hvis vi ser bort fra antallet af visninger og udelukkende kigger på likes, blev videoen fra den første fællesgymnastiktime vinderen med over 1000 likes.
Efter en kold, våd og ikke mindst blæsende november blev det endelig tid til julehygge på skolen. Allerede et par dage inden den 1. december blev samtlige elevhuse pyntet op, mens der blev hygget og spillet julespil. Udover julehygge stod december også i terminsprøvernes og gymnastikkens tegn.
I starten af dette skoleår kunne vi så byde to nyeafdelingsledere, to lærere, to køkkenansatte og en serviceassistent velkommen.
Katrine Møller, som oprindeligt er fra Esbjerg, er uddannet cand.scient i idræt og kommer fra en stilling som koordinator og udvikler hos Idræt i dagtimerne i Fredericia. Derudover er hun selv tidligere basketballspiller. På BGI akademiet kommer hun som afdelingsleder til at have ansvaret for Basket-, Fitness- og Lifeskillslinjen.
Martin Moos Hansen
Afdelingsleder
Martin Moos er uddannet lærer og har tidligere været ansat i 7 år på Skyum Efterskole. Han hare også tidligere været fodboldtræner i Thisted FC, Aarhus Fremad og Skovbakken. Han er ansat som afdelingsleder, hvor han deler ansvaret for Sportsakademiets linjer med Katrine Møller. Martin kommer således til at være ansvarlig for fodbold, håndbold og amerikansk fodbold.
Udover Katrine og Martin kan vi byde yderligere en håndfuld nye medarbejdere velkommen til efterskolen
Anders Lisby er fra Horsens, og er blevet ansat som lærer med matematik og fitness som de primlære fag. Derudover er han huslærer.
Niels Amdisen fra Aarhus og er ansat på vores snelinje.
Derudover underviser han i dansk valgfag og varetager opgaven som huslærer.
Brian Andersen Hartvig Souschef i køkkenet Brian Andersen Hartvig er ansat som ny souschef i vores køkken. Han har tidligere været caféleder i Hørning idrætscenter og været selvstændig i restaurationsbranchen.
Rasmus Thorsted Jepsen Kok
Rasmus Thorsted Jepsen er fra Horsens og har før sin ansættelse hos os været kok på en højskole i Fredericia.
Cat Lalu Jørgensen Serviceassistent
Cat Lalu Jørgensen er netop tiltrådt stillingen som serviceassistent. Hun har tidligere boet i Nyborg, hvor hun har gjort rent, men er nu flyttet til Juelsminde.
25. SEPT. 2022
Den 25. september havde vi fornøjelsen af at åbne dørene for Efterskolernes Dag - og der var godt gang i biksen!
Vi fik nemlig besøg af 2850 personer, som fik en forsmag på, hvad livet som elev på BGI akademiet kan byde på.
Dagen bød traditionen tro på infomøder med Helle Vestergaard og Troels Ross Petersen, rundvisninger med elever og samtaler med lærerne.
Tusind tak til alle, der lagde veje forbi.
Så er vores besøgsdage og åbent hus arrangementer den perfekte måde at blive klogere på, om BGI akademiet er den rigtige efterskole for dig. Den næste besøgsdag er lige om hjørnet.
Læs mere om vores besøgsdage og tilmeld dig på bgi.dk og livsstilsefterskolenhjarnoe.dk
Tilmeld dig BGI Magasinet og få det dugfriskt leveret i din indbakke med det samme magasinet udsendes. Du holder dig helt up to date med, hvad der sker på skolen og kan (gen-)opleve de oplevelser, vi har på skolen.
Tilmeld dig BGI Magasinet på bgiakademiet.dk!