8 minute read

Efteråret 2022 på Livsstilsefterskolen Hjarnø ............... s

Efteråret 2022 på Livsstilsefterskolen Hjarnø - i Fællesskabets tegn

Af Line Hansen, Leder af Livsstilsefterskolen Hjarnø

Advertisement

En søndag i august ankom 72 vidt forskellige unge mennesker til BGI akademiet for at starte deres efterskoleår. Alle 72 er en del af Fgruppe 7, og har deres daglige gang på Livsstilsefterskolen Hjarnø. Alle har valgt linjen sundhed og livsstil, fordi de ønsker et efterskoleår fyldt med oplevelser, fællesskab, gode skoleoplevelser, fokus på sunde vaner og mulighed for at dyrke en masse forskellig idræt.

Skoleåret blev indledt med en tale til de unge, hvor en del af den lød som følger: Fællesskabet kommer ikke ved at læne sig tilbage og lade andre skabe det.

Du er med til at skabe det, præge det og du er med til at skabe kulturen og stemningen for dit år. Ikke kun for dig selv, men for hele fællesskabet. Det gode fællesskab kommer af det som lærerne og I alle her investerer i det. Processen med, at JEG bliver VI og OS starter i dag og slutter sidste skoledag, hvor I tager det, I har skabt med hjem.

I løbet af jeres efterskoleår får I mulighed for en masse gode oplevelser, for at udvikle jer, for at styrke jeres krop og tro på jer selv og for at blive en del af et stærkt fællesskab. Alle disse ting kommer dog ikke af sig selv. Vi skaber rammerne og mulighederne for jer. Herefter er det op til jer at gribe mulighederne og at bidrage til at forme jeres efterskoleår.

For fællesskabet kommer ikke af sig selv. Nye vaner kommer ikke af sig selv. De gode oplevelser bliver kun gode, når I bidrager til at det.

Derfor er min opfordring til jer kære elever: Find modet frem og kast jer ud i det nye med et positivt sind, husk at give til fællesskabet, også selvom i er lidt nervøse! Vi er nu halvvejs i skoleåret og eleverne i F-gruppe 7, har taget budskabet til sig. Siden dag 1 har alle på hver deres måde bidraget til fællesskabet. Et fællesskab som bliver stærkere og stærkere. Et fællesskab som i nogle perioder udfordres og andre perioder blomster og stråler. Fællesskabet går sin helt naturlige gang hen over et efterskoleår. I perioder er der brug for, at vi på skolen lader det blomstre selv og i perioder er der brug for at vi puster liv i det, udfordre det, fejre det og dyrker det. Årets gang på skolen, årets begivenheder, anderledes dage, ture og hverdagen har det til fælles, at det er med til at skubbe til fællesskabet og få det til at blomstre. At få det til at være noget værdifuldt, som alle eleverne tager med sig hjem sidste skoledag den 23. juni 2023. Og det er vi rigtig godt på vej til.

Sagt lidt firkantet, så sluttede seneste hold på Livsstilsefterskolen Hjarnø deres skoleår den 25. juni og da de tog fra Hjarnø gik fællesskabet ud af døren sammen med dem. I dag starter hold 3. Det er jer kære elever. Fra i dag starter ikke bare jeres dannelsesproces hver især, men også dannelsen af fællesskabet på LEH 22/23.

Hjarnø FØLG LIVSSTILSEFTERSKOLEN HJARNØ PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM

Bornholm, Bornholm, Bornholm

Den dejligste ø længst mod øst var destinationen for den første tur for LEH. Bornholm viste sig fra sin bedste side i det smukke septembervejr. Mange skønne oplevelser ventede os.

Vi oplevede et fantastisk rovfugleshow, besøgte Martin Andersen Nexøs hus og blev opslugt af novellen “Lotterisvensken”, som på fornemste vis blev læst højt.

Vi cyklede i silende regn 10, 20 eller 30 km fra Rønne mod Nyker, legede med højdeskrækken i Naturepark, hvor vi udfordrede os selv blandt træernes kroner. En gåtur rundt om den smukke Opalsø blev det også til. Vi sluttede af med bus safari rundt til Østerlars rundkirke, Ekkodalen, Rytterknægten og Kongemindet og et par timer på egen hånd i Rønne.

Vi boede godt på Rosengården, tæt på Boderne strand. Her blev der efter dagens program hygget på værelserne eller i haven med det store valnøddetræ. Der var samling i opholdsstuen med fællessang, spil, krea og hygge om aftenen.

Gode oplevelser, nye venskaber, grænser der blevet rykket, kunne tages med hjem i den personlige rygsæk. Turen hjem er heldigvis glemt, Østersøen var ikke med os denne gang.

Bornholm, Bornholm, Bornholm

FØLG LIVSSTILSEFTERSKOLEN HJARNØ PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM

Livsstilefterskolen Hjarnø

BRYLLUP

på Hjarnø

En kold novemberaften dannede Hjarnøs forsamlingshus rammen om en dejlig fest, med god musik, hyggelig underholdning og en masse dejlig mad.

I tiden op til denne aften, havde eleverne selv stået for planlægning af alt, lige fra bordkort, over menusammensætning til planlægning og afholdelse af to fede polterabends.

Selve “vielsen” foregik i skolens hyggelige foredragssal, og der var herefter arrangeret transport i åben vogn fra skolen til forsamlingshuset.

Eleverne havde forberedt taler, små lege til brudeparret og sågar en selvproduceret video om, hvad bruden (ifølge brudgommens venner) kunne vente sig af sin brudgom. Bryllup på Hjarnø

Efter den lækre 3 retters menu spillede Mads (aka. MC Glögg) op til dans, hvortil eleverne imellem de forskellige numre kunne tage sig en slapper ved den lånte MySelfie booth, hvor de kunne tage billeder med deres kammerater. Lærerne kunne heller ikke dy sig for, at få foreviget dette øjeblik, med både kollegaer og elever.

Tilbage på skolen blev der serveret “skrupaf” mad for en samling trætte men glade elever. Det bliver ikke sidste gang, at Hjarnø skal danne rammen om et fantastisk efterskolebryllup.

Klubben på Livsstilsefterskolen Hjarnø

I det senmoderne samfund og nu også post-corona, brager det derudaf med et øget fokus på individet. Til det er Klubben på Livstilsefterskolen Hjarnø et modsvar. Et modsvar til, at man altid kun skal gøre noget for sig selv. Et fokus på, at man skaber sig selv ved, at skabe noget med eller for andre. Til dette skoleår valgte vi derfor, at dedikere en ugentlige time til, at eleverne havde klub-tid. Tid til, at deltage i en klub af eget valg, hvor interesser kunne blomstre, mens de bagvedliggende fokuspunkter var frivillighed, ansvar og initiativ - altså mental sundhed.

Den 30. august havde vi introdag til klubben. Her arbejdede vi innovativt med først at skabe forståelse, dernæst idéudvikle, for så at realisere. Forståelsen handlede primært om to ting; først om foreningslivet og frivillighed, som er en af 10 værdier i Danmarkskanonen fra 2016. Det andet fokuspunkt var den mentale sundhed ABC. Act, belong, commit – eller på dansk: Gør noget aktivt, gør noget sammen og gør noget meningsfuldt. At skabe noget frivilligt for andre inden for ens egen interessesfære, giver bare så god mening. Så det skulle vi selvfølgelig. Vi idégenererede utrolig mange forskellige klubber, hvorefter vi realiserede en god håndfuld med vedtægter og konkrete indholdsplaner. En fantastisk dag, som mundede ud i klubber i musik, smykker, brodering, brætspil, fitness, fodbold, film og Dungeons & Dragons. Disse klubber bruger vi en time på hver tirsdag, hvor eleverne skiftevis planlægger og afvikler timen.

Vi tror på, at vi med vores initiativ både skaber glæde og samhørighed blandt eleverne, mens vi samtidig formår, at give dem redskaber og erfaringer med til den hverdag, der venter dem på den anden side af efterskolen. Hvem ved, måske har vi mange nye frivillige på vores skole...? FØLG LIVSSTILSEFTERSKOLEN HJARNØ PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM

Livsstilefterskolen Hjarnø

Vi idégenererede utrolig mange forskellige klubber, hvorefter vi realiserede en god håndfuld med vedtægter og konkrete indholdsplaner

Skolernes motionsdag

Igen i år var 0.-6. klasse fra Glud skole inviteret til Skolernes Motionsdag på Livsstilsefterskolen Hjarnø. Fredag d. 14. oktober løb festlighederne af stablen, hvor efterskolens 10. klasse havde arrangeret en motionsdag med aktiviteter, bevægelseslege, dans og hygge. Allerede idet eleverne fra Glud skole stod af færgen på Hjarnø blev dagens første aktivitet skudt i gang, som var en gåtur med poster der startede ved færgen og sluttede ved Livsstilsefterskolen. Alle elever fra Livsstilsefterskolen Hjarnø var med til at facilitere dagen, som bød på stafetter, haletik, stikbold og for de mindste var der arrangeret lege som ”alle mine kyllinger kom hjem”. Dagen blev afsluttet med fællesdans i gården, hvor store som små gav den gas under åben himmel. Festlighederne sluttede ved 13-tiden, hvor elever og lærere fra Glud skole sejlede tilbage til Snaptun ovenpå en begivenhedsrig dag.

FØLG LIVSSTILSEFTERSKOLEN HJARNØ PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM

This article is from: