BGI Magasinet 2024 #1

Page 1


MAGASINET

Nummer 59 - Juli 2024

Årgang 23/24

DMifitness, basket, håndbold, fodboldog teamgym Side 60-63

Efterskolen Hjarnø Side 36-47

Den fælles skitur Side 28-29 Telefonfriedageelevernessyn Side58-59

Gymnastikopvisningerne 2024 Side 10-11

Følg os på TikTok @efterskolenbgiakademiet

Indhold

Indledning

...................................................................

Vores coach i amerikansk fodbold Jonn Mathews lærer af de bedste i NFL

fælles skitur s. 28-29 De bedste øjeblikke på BGI .............................................................

Gensyn med tidligere elev: Adam Tocuyo ............................s. 52-53 Gensynsdagen s. 54-55 Den internationale linje i Cambridge .......................................

56-57 Telefonfrie dage - Elevernes syn s. 58-59

DM i fitness, basket, håndbold, fodbold og teamgym

Nye ansatte på BGI akademiet s. 66-67

Troels
Helle

Du' ikk' til besvær

Skjul ikk' tårer her

For de løber så fint på din

kind nu

Og det letter dit hjerte

Det ved du ogs' godt

Du er gået i sort

Du siger livet er lort

Du kan sove i tusinde år

Jeg er her når du vågner

Du føler dig svag

Men lyset vender tilbage

I morgen er der ogs' en dag

Andreas Odbjerg

i morgen er der også en dag

Kære læsere

Årgang 23/24 kan sige farvel til hinanden og et efterskoleår på Bjerre Mark og Hjarnø

Noget af det eleverne tager med sig fra et efterskoleår er nogle af de kriser, der har været undervejs, og hvor de har haft brug for at græde ud hos hinanden.

Livet har ind i mellem set sort ud og været noget lort, som Andreas Odbjerg så poetisk udtrykker det, og eleverne har i den grad erfaret, at lyset vender tilbage, og at livet det er livet værd. Man kan også definere det som livsmod og livsduelighed.

Vi er stolte af vores elever. De har været gode ved hinanden. De har også levet et efterskoleliv i 42 uger med boglig undervisning, idrætslig undervisning, efterskoleliv, ture til udlandet, diverse arrangementer på skolen og kampe, løb og gymnastikopvisninger ud af huset.

Efterskoleåret bød på 2 nye initiativer. Det ene var BGI akademiets Folkemøde, hvor eleverne med udgangspunkt i temaer de selv havde valgt undersøgte og lavede udstillinger eller events i forbindelse med Folkemødet, der blev afholdt lige inden påske.

Det andet var inddragelse af mobiltelefonerne nogle gange i løbet af året. Vi har i mange år haft mobiltelefonfri introperiode, og i år udvidede vi det med et par uger, hvor eleverne ikke havde mobiltelefoner fra tirsdag til fredag. Det har vi fået både positive og negative tilkendegivelser på. En ting er dog sikkert. Efterskolelivet og det sociale fik lidt ekstra energi uden mobiltelefonerne.

Vi sender vores dejlige elever ud i den store verden med et kæmpe held og lykke og tak fordi netop I lagde vejen forbi.

Med kærlig hilsen

Helle Vestergaard / Troels Ross Petersen

BGI akademiets FOLKEMØDE

Af Helle Vestergaard, leder af BGI akademiet

Det var en drøm, der gik i opfyldelse og et arrangement vi var rigtig spændte på, da vi slog dørene op for BGI akademiets Folkemøde onsdag inden påske.

Eleverne havde virkelig arbejdet, lærerne haft travlt med planlægning og der var mange ting, der skulle gå op i en højere enhed.

Det var imponerende at se, hvor mange elever der greb muligheden for at være undersøgende og debatterende. Mange temaer var i fokus og utallige holdninger var i spil.

Eleverne havde i efteråret selv valgt forskellige temaer, de ville arbejde med. Det var f.eks. ungdomskultur, ludomani, klima, krig, køn og meget andet.

I begyndelsen af året havde vi udflugtsdage, hvor vi blev klogere på temaerne, og i dagene inden Folkemødet blev der lavet messestande, film, talks mv. Vi havde også nogle gæsteoplæg udefra, og den mest kendte blandt de unge var Frederik Trudslev, vores tidligere elev, der talte om ungdomskultur og køn, og for de voksne var det nok mere Imrad Rashid, der trak med sin forskning i sociale mediers virkning på børneliv og børnehjerner.

Kunstner René Jacobsen malede et maleri på dagen med inspiration fra temaerne. Det var demokratisk dannelse, når det er bedst!

"DET VAR DEMOKRATISK DANNELSE, NÅR DET ER BEDST!"

Elevernes FOLKEMØDE

Flora Granhof Juhl var på kommunikationsholdet under Folkemødet, hvor hun var med til at skabe overblik over arrangementer, lave program og andre guides, så forældrene kunne få mest mulig ud af deres dag på Folkemødet.

“Jeg synes, det var rigtig spændende og inspirerende at se, hvor meget ens kammerater gik op i deres emner. Vi er vores fremtid, og hvis vi ikke får muligheden for at øve os i at dele holdninger og meninger, er der ikke mulighed for at lære, hvordan verden og samfundet fungerer. Så folkemødet har virkelig været en god mulighed for at øve sig på.”

Flora Granhof Juhl, Spring/snelinjen

Gymnastikopvisningerne 2024

Af Jan Tilsted, leder af gymnastikakademiet

Hvor var det fedt!

Det var følelsen og oplevelserne med årets gymnastikopvisninger for Gymnastik- og Sportsakademiet. At komme rundt i store dele af landet og hjemme i egen rede på BGI og vise lækker efterskolegymnastik og den energi, glæde og stolthed eleverne udstråler over deres opvisninger.

Vi havde to gode og intense gymnastikuger i februar på hvert akademi, hvor opvisningen blev samlet og som sluttede med første opvisning til bedsteforældredagene. Altid en stemningsfuld dag for alle parter. Det blev startskuddet på en intens opvisningsperiode gennem hele marts for Gymnastikakademiet og lidt færre opvisninger for sportsakademiet.

Det blev to flotte, kreative og stemningsfulde opvisninger. Gymnastikakademiets "Ragnarok" og sportsakademiets "Life". Hele stemningen med at pakke redskaber, mad, drage afsted i busserne og mærke den gode stemning rundt i hallerne, næsten uanset om vi var nogle af de første på gulvet eller sluttede af. Det kan noget, som er svært at beskrive og essensen af efterskolefællesskab

Gymnastikakademiet havde nogle intense weekender, hvor vi kom godt rundt i Danmark og oplevede suset og fællesskabsfølelsen ved at

lave opvisningen sammen. Opbakningen fik eleverne til at løsne mere og mere op, og jer som har set flere opvisninger, har sikkert også bemærket, hvordan det hele udviklede sig i løbet af opvisningsperioden.

Et af årets helt store oplevelser var opvisningen i Forum Horsens, hvor vi igen havde muligheden for at have både gymnastik- og sports akademiet med. Det var så fantastisk dejligt at se begge opvisninger brage afsted med energi og stolthed. Det er kulminationen af mange timers træning og fedt at se begge akademiers opvisninger sammen og slutte dagen med et brag i Forum Horsens

Kæmpe ros til alle gymnastiklærerne for deres kreative idéer og det store arbejde omkring opvisningerne.

Det som specielt glæder mig meget med årets opvisninger, er energien og stemningsskiftet mellem det dystre og livsglæden. Det har været et af vores vigtigste mål, at skabe en opvisning med en fortælling, forskellige stemninger og god energi. Glæden og stoltheden i elevernes øjne fortæller alt, når man ser dem stråle i opvisningerne. Tak til jer som har bakket os op ude til de mange opvisninger, det betyder rigtig meget for os alle!

SPORTSAKADEMIET

Forum

Den 4. april gik det ned i Forum Horsens!

En arena tæt pakket med forældre, efterskoleelever og andre gymnastikinteresserede dannede en flot kulisse for de mange flotte opvisninger. Både Sports akademiet og Gymnastikakademiet deltog i stævnet, hvor efterskolerne i Sydøstjylland var repræsenteret.

HORSENS

GYMNASTIKAKADEMIET

Gymnastikgalla

Af Christina Rye, lærer

Igen i år åbnede BGI akademiet dørene til GymnastikGalla og DPN. I den forbindelse blev opvisningshallen gjort majestætisk med professionelt lys og flot gulv. Til begge arrangementer var hallerne fyldt til bristepunktet med et begejstret publikum og glade gymnaster.

Gymnastikakademiet fik fornøjelsen af at åbne GymnastikGalla med et brag. Efter elevernes flotte opvisning blev gulvet indtaget af meget dygtige gymnastikhold fra nær og fjern.

Dance Performance Night (DPN) blev også afholdt på BGI. DPN er et arrangement, der formår at samle mange dansere på tværs af alder og niveau. I løbet af dagen får danserne lov til at prøve kræfter med udfordrende workshops, og det hele kulminerer med et spektakulært show.

“Til

begge arrangementer var hallerne fyldt til bristepunktet med et begejstret publikum og glade gymnaster”

og DPN

En magisk

Årets gallafest er en af de helt store begivenheder.

Fællesrådet havde sørget for en fantastisk gallaaften med flotte

Galla-aften

Nyt fra linjerne

@bgibasketball

SPRING/TEAMGYM

Skoleåret 2023/2024 lakker mod enden, og sikke et år, det har været! Den sidste tid har for alvor stået i opvisningens tegn, og springlinjen har sammen med resten af Gymnastikakademiet rejst rundt i det danske land for at fremvise årets opvisning ”Ragnarok”.

BASKET

Historierne der videregives i skolens aftendagbøger, indeholder næsten altid fortællingen om, at basketlinjens elever igen har været oppe og bruge deres frie tid i en af vores haller. Her samles eleverne på kryds og tværs, og der er altid plads til dem, der har lyst til at spille og øve sig lidt mere. De mange ekstra træningstimer, som eleverne har arbejdet, har I løbet af foråret givet pote. Vi har nu spillet de sidste turneringskampe og alle holdene har fået sluttet godt af, med fine resultater.

Mange træningstimer og hårdt arbejde kulminerede, og vi er mere end tilfredse med det resultat, som vi endte ud med. En masse nye spring så dagens lys, og eleverne fik for alvor forståelsen af, hvad hård træning og god planlægning kan gøre for ens udvikling. Udover mange timer og oplevelser på et gymnastikgulv, så har vi bestemt også hygget os! Busture, redskabslæb og måske en smule mangel på søvn var ikke nok til at sætte en stopper for hyggen. Eleverne udviste fantastisk engagement og gåpåmod og var gode til at hjælpe hinanden hele vejen rundt!

Efter vores sidste opvisning gik vi i fuld gang med de sidste forberedelser mod dette års Efterskole DM i Teamgym, som blev afholdt i Randers. Holdinddeling, momenter og struktureret træning blev overskriften for de kommende træninger.

Til regionsmesterskaber for efterskolebasket i marts dominerede vi begge drengerækker, som vi vandt. Den præstation gav os en billet til efterskole DM, hvorfra vi vendte hjem med en imponerende og meget velfortjent sølvmedalje.

I løbet af foråret har vi derudover nydt godt af vores samarbejde med HIC, som bl.a. har budt på gratis adgang til HIC's mange hjemmekampe og linjedage - hvor eleverne er blevet trænet af HIC's ligaspillere.

I den kommende periode, er det muligt, for de elever der har lyst, at deltage i en træneruddannelse. På den måde kan eleverne vende tilbage til deres klubber efter deres ophold på BGI, med muligheden for at hjælpe til i deres lokale klubber.

Mange af eleverne har været nye i TeamGym verden og havde derfor for første gang oplevelsen med at skulle træne og præstere sammen med et hold. Fokusset for dette års Efterskole DM har været den gode oplevelse og holdånd, og det må man sige, at vi nåede i mål med! Hvert hold skabte deres helt egen dynamik, som de tog med sig hele vejen til Svendborg på konkurrencedagen, hvilket var en kæmpe fornøjelse at opleve fra sidelinjen. Stor ros til alle de kære elever for at vise efterskoleånden frem i situationer som disse. Dagen kom og vi deltog med ét Mix hold og 2 Pige B-hold. Det var en hel speciel dag for alle elever og lærere, hvor vi sammen og på hvert hold skabte en helt speciel gymnastikoplevelse sammen.

Solen er fremme, varmen stiger og den sidste tid skal vi hygge os sammen. Redskaberne udenfor, nyde vejret og nyde hinandens selskab. Tusinde tak for en fantastisk år, Springlinjen 23/24!

DANS

Siden jul har danselinjen fået mange gode oplevelser! Først skulle linjen lære en danse-koreografi, som de har vist som en del af gymnastikopvisningen. Derudover er linjen igennem skoleåret blevet præsenteret for mange forskellige genrer f.eks. house, waacking og moderne.

@bgidanselinjen

I slutningen af marts afholdte vi DPN (Danse Performance Night). Det er en dag, der starter med workshops af professionelle dansere og slutter af med et stort show for danseskoler, efterskoler og højskoler fra hele landet. Til dette show skulle linjen vise deres koreografi fra gymnastikopvisningen og deres koreografier til DM i dans for efterskoler.

I april var hele linjen afsted til DM i dans for efterskoler. Det var en rigtig god dag med flotte placeringer. Vi konkurrerede i kategorierne “Freestyle" og “Streetstyle", hvor Freestyle-holdet fik en 4. plads i pulje A. Streetstyle 1 fik ligeledes en 4. plads i pulje A, og Streetstyle 2 fik en 8. plads i pulje C. Pigerne leverede en meget flot præstation, og vi er meget stolte af dem! :-)

PARKOUR Sol og sommer. Godt vejr har givet ny energi. Solen er fremme og den sidste tid på parkourlinjen har været præget af mere tid ude på vores udendørsanlæg.

Midt i april havde vi besøg af parkourlinjen fra Sorø Efterskole. De kom med god energi og var med til at inspirere til nye ruter og måder at bruge vores anlæg på. Det var virkelig fedt at møde andre jævnaldrende, der træner.

De sidste gymnastikopvisninger ude af huset er nu overstået. Den sidste periode har fokus været på sommerformen. En fast løbetur efterfulgt af styrke er blevet vores nye fredagstradition samt små venskabelige konkurrencer, så vi er klar til at stå skarpt, når sommeren rammer.

Nyt fra linjerne

CYKLING

Cykellinjen på BGI: Hård vinter på cyklen, men solen skinner atter på landevejene

På BGI akademiets cykellinje er vinteren en sæson fyldt med udfordringer. Sne, is og bidende kulde gør til tider udendørs træning umulig, og det kræver en ekstra indsats fra både lærere og elever at holde motivationen oppe. Samtidig er det netop vintermånederne og de udfordringer, som de bringer, der skaber de mest engagerede og passionerede cykelryttere.

Når vejret udenfor bliver for barskt, rykker træningen indendørs. Her stiger intensiteten, og der arbejdes hårdt med intervaller på stationære cykler, styrketræning og konditionstræning, der får pulsen i vejret. Denne form for træning er ikke mindre krævende end de udendørs sessioner – faktisk kan den være endnu mere udmattende og kræver en høj grad af mental styrke.

Februar bød på en ekstraordinær oplevelse for cykellinjen, da vi besøgte Odense cyklebane. Her fik eleverne mulighed for at prøve kræfter med en professionel bane, hvilket både var en motiverende og lærerig oplevelse. Denne type udflugter hjælper med at opretholde entusiasmen og sammenholdet på holdet, når vejret til daglig kan gøre livet som cykelrytter svært.

Foråret og sommeren derimod er en hel anden for cykellinjen, hvor vi ofte har fornøjelsen af lange ture under blå himmel. Denne tid på året er fantastisk - der kan vi næsten glemme, hvor barsk vinteren kan være.

AMERIKANSK FODBOLD

Vi er endelig kommet på græs og ud af styrkerummet, hvor vi har arbejdet hårdt for at gøre kroppen klar til kamp. Vi har gennemført et off-season træningsprogram, hvor der har været fokus på eksplosiv og dynamisk styrketræning, kropskontrol og balance.

Turneringen er startet, og vi har spillet tre kampe, og det er blevet til tre flotte sejre til BGI Wolves. Det er fantastisk at se elevernes hårde arbejde til træning og i styrkelokalet giver resultater på banen. De flotte resultater betyder, at BGI Wolves er gået videre til semifinalen som 1’er i gruppen.

Vores træner Jonn Mathews har været et smut i USA, da han er blevet udvalgt til Tampa Bay Buccaneers Coaching Academy. Vi er meget stolte over at have en træner, der har været en del af det højeste amerikanske fodboldniveau i verden. Mon ikke han kommer tilbage med et trick eller to i ærmet, som vi kan bruge på linjen.

Vi går en spændende sidste tid i møde med slutspillet, hvor vi håber på at gentage succesen fra sidste år og stå med titlen som danmarksmester i Development-rækken.

@bgirytmelinjen

RYTME

Anden halvdel af efterskoleåret er snart ved vejs ende, og på rytmelinjen kan vi se tilbage på et halvt år fyldt med oplevelser. I december trænede vi intensivt på vores linjeindslag til juleopvisningen: en vimpelserie, som pigerne knoklede med og fik løftet til et virkelig flot niveau. Siden juleopvisningen, vores allerførste opvisning som hold har vi turneret i hele Danmark med vores opvisning Ragnarok. Det har givet anledning til både store smil og trætte kroppe, men mest af alt har vi fået oplevelser for livet. De første måneder af 2024 har vores linjetræninger været præget af årets opvisningsredskab: tøndebånd.

Pigerne har været meget motiverede i træningen, og de har været opsatte på at perfektionere seriens tricks, kast og afsæt. Efterfølgende har vores træninger haft flere forskellige fokuspunkter: spring over gulv, bold og sjippetov. Dermed har vi været igennem fem håndredskaber i år: tøndebånd, køller, vimpel, bold og sjippetov. Pigerne har også været kreative og fået til opgave at lave deres egne koreografier, som de har undervist hinanden i. På den måde afslutter de deres instruktøruddannelse her på BGI.

Skoleårets sidste timer skal bl.a. bruges på linjebytte med basketlinjen og en afslutningstur til Juelsminde med kåringer og kæmpe is.

FODBOLDDRENGE

Foråret på drengefodboldlinjen startede hvidt og koldt, men da sneen endelig forsvandt, var det top motiverede unge drenge, der kom på banen. Der har været stor lyst og god stemning på træningsbanen kombineret med mange kampe og ture. Bl.a. besøgte vi Silkeborg IF, hvor vi så dem træne, snakkede med Kent Nielsen og hold 1 fik fornøjelsen af at spille en DM-kval kamp på Silkeborg Stadion mod Brøruphus Efterskole.

For Hold 1 var årets store mål at deltage i DM for efterskoler, som resulterede i en flot 4. plads. Det var nogle fremragende og mindeværdige dage, hvor der blev arbejdet hårdt og sammenholdet var i top. Drengene tog ansvar og glæden over at være afsted var stor. DRENGE! – det var en fornøjelse at være på tur med jer!

Glæden til DM kunne næsten måles med hold 5´s eneste sejr, som lod vente på sig, da sæsonen har været stolpe ud i mange kampe. Derudover er årets store mål for hold 2, 3, 4 og 5 afslutningsstævnet i Vejle, som vi virkelig ser frem til!

Til slut vil vi gerne sige tak for et fedt fodboldår drenge, og vi håber fodbolden vil blive ved med at være en del af jeres liv. Det kan sgu noget!

@bgi.fodboldpiger

FODBOLDPIGER

Vi begyndte det sidste halve år med at blive Danmarksmestre til indendørs fodbold. Det var en fuldstændig fantastisk dag, hvor Pige A tog guldet og kan kalde sig Danmarksmestre, mens vores Pige B fik en virkelig flot 2. plads. I foråret har vi fokuseret på, at alle vores tre hold har fået spillet en masse kampe. Det har virkelig været fedt at få græs under fødderne, og de mange busture har givet os et helt fantastisk fællesskab. Netop fællesskabet har været vigtigt for os, så vi har også fokuseret på at lave ting på kryds og tværs med fodbolddrengene. Vi har på vores linjedag været i Silkeborg og prøvet at spille på deres stadion.

Hvilket var en virkelig stor oplevelse for os alle. Tak for i år!

HÅNDBOLDPIGER OG HÅNDBOLDDRENGE

ACRO

På acrolinjen har vi det seneste halve år arbejdet mod de mange gymnastikopvisninger her i foråret. Niveauet i år har været rigtigt højt, og igen i år har vi lavet ting på linjen, som aldrig rigtig er lykkedes før eller har været vist i Gymnastikakademiets opvisning. Vi har fx prøvet kræfter med at kaste en pige fra en gruppe mennesker til en anden og henover to piger, der lavede hånd-hånd, hvorefter hun så blev grebet på den anden side af en anden akrobat. Det var ret vildt. Udover det har vi lavet alt muligt forskelligt acro og haft det fedt med pyramider, tre mand høj, diverse kast og tricks fra ting med skruer til dobbeltback. Fællesskabet er fantastisk, og vi har nydt at være en stor del af gymnastikopvisningen ’Ragnarok’ gennem foråret.

@bgihaandboldlinjen

Håndboldlinjen har haft et fantastisk andet halvår. Vi har efter jul deltaget med 3 hold på pigesiden og 2 hold på drengesiden i efterskoleturneringen, hvori alle har klaret sig flot. Vores hold 1 kvalificerede sig begge yderligere til DM, hvor vi opnåede en flot 10. plads ved pigerne og en 13. plads ved drengene.

Sammen som linje er vi bl.a. kommet tættere på hinanden gennem busture til og fra kampe. I uge 8 tog hele linjen på linjetur nordpå, hvor vi boede på Himmerlandscentrets Idrætsefterskole. Herfra tog vi til Aalborg og hyggede os med fællesspisning og Champions League håndbold. For nogle uger siden kunne vi slutte sæsonen af i et kæmpe stævne i Vejle, hvor vi havde fornøjelsen af at møde en masse andre efterskoler, hvor mange af vores elever fik genset en masse venner hjemmefra.

Her sidst i maj byder vi andre efterskoler velkommen til et beachstævne på vores 4 baner i forhåbentligt strålende solskinsvejr.

INTERNATIONALE LINIJE (IGCSE)

IGCSE-eleverne har været på en fantastisk tur til Cambridge. Derudover har vi brugt foråret til at arbejde hjem imod deres internationale eksamener. Vi har de sidste par uger afsluttet en enkelt mundtlig eksamen i English as a Seconed Language. Derforuden er alle IGCSE-eksamerne skriftlige, og de blev primært afviklet i uge 18 samtidig med de dansk FP10 prøver. Derfor har der været ekstra at se til for IGCSE-eleverne!

Den væsentligste forskellighed på disse eksamener og de danske prøver er selvfølgelig, at de foregår på engelsk, derudover foregår det i hånden til samtlige skriftlige eksamenner, det betyder, at IGCSE eleverne har været ude og investere i en god gammeldags blyant, passer og lineal. Og hvorfor så egentlig noget så gammeldags som eksamener i hånden? Af den simple årsag, at det skal være ens for alle i hele verden, om du sidder i Kenya, Bangladesh eller på Gramvej 3 i Hornsyld.

@bgifitness

FITNESS

På fitnesslinjen har vi siden sidst fået en masse gode minder sammen. Vi har haft fokus på det sociale i fitness, men også på at afprøve nye træningsformer, udvikle sig teknisk og undervise andre. Vi har haft linjedage, hvor vi startede ugen i Horsens med en tur på strøget og på besøg i Horsens Crossfit, hvor der i den grad kom sved på panden, efterfulgt af en tur i svømmehal for at lave vandaerobic. Dagen efter hoppede vi på

bussen mod Kolding hvor vi

skulle besøge Hansenberg for at høre, om deres fitnessuddannelse og undervises af deres elever. Vi har i løbet af foråret deltaget i DM i løbet og er i øjeblikket i fuld gang med at træne op til DM i funktionel fitness. Eleverne har desuden haft eksaminer i deres fitnessuddannelse, hvor eleverne har fået tildelt et område, som de har undervist de resterende elever i. Det har været en stor succes. Vi har lavet forskellige holddelinger blandt andet baseret på sociale relationer, niveau og præferencer. Generelt har der i år været et godt engagement og god gejst på linjen.

KAMPSPORT

Efter et første halvår med meget fokus på de grundlæggende teknikker i forskellige kampsportsgrene, har vi i vintermånederne og foråret haft større og større fokus på sparring, hvor eleverne har haft mulighed for at prøve sig selv af mod hinanden. Vi har haft forløb med judo, taekwondo og MMA. En del af vores fokus har været at kigge på, hvordan de forskellige regelsæt påvirker teknikkerne. Det har givet de fleste elever motivation til at kunne kæmpe med hinanden. I både grappling, judo og taekwondo har vi afholdt interne turneringer med stort engagement fra eleverne.

I februar havde vi besøg af Bent Brøgger, der er en af de højest graduerede i Aikido i Danmark. Vi fandt ud af, at håndledslåse og nedtagninger er effektive, hvis man har trænet dem ordentligt. Bent havde sin katana (japansk sværd) med, og han viste os, hvordan teknikkerne i aikido hang sammen med brugen af sværdet. Fornemt besøg havde vi også i marts, hvor Bjarne Johansen lavede en træning med os. Bjarne er træner for paralandsholdet i taekwondo og han er den mest vindende danske taekwondotræner i nogensinde. Bjarne havde flere af sine bedste elever med og paralandstræneren fra Ukraine. Vi blev virkelig udfordret på motorikken og timingen i vores spark.

På vores linjedag var vi i Horsens, hvor vi besøgte bokseklubben Vitus. Træneren Tor Claxton gav os en rigtig god og udfordrende træning. Der var både fokus på teknik og udholdenhed. Enkelte elever fik også en tur i en rigtig boksering. Efter boksetræningen kunne vi slappe af i svømmehallen, inden vi havde en træning i Lions Fight Gym, hvor træneren Mirza Begovic underviste os i luta livre. Det er en brasiliansk form for grappling/brydning. Direkte oversat betyder det ’fristil kamp’. Et par af vores elever træner i klubben i fritiden, så de var virkelig på hjemmebane der.

Vi har også haft fokus på selvforsvar og har bl.a. skulle lære at sikre et lokale, hvis det blev angrebet af terrorister. Vi arbejdede også med teknikker for at neutralisere et angreb med kniv.

SNELINJEN

Snelinjen har nu været på sin sidste tur til Østrig. Kort efter juleferien tog vi til Zell am See for at dygtiggøre os endnu mere i sneen. BSI-eleverne begyndte deres undervisning målrettet mod instruktøruddannelsen, mens de øvrige prioriteter arbejdede hårdt på at dygtiggøre sig endnu mere inden for ski og snowboard. Turen gav også mange gode sociale oplevelser. Mellem tur 2 og 3 blev der knoklet hårdt i både teorilokalet og med at holde ski- og freestyle-eleverne ved lige. Sidste tur for alle snelinjeelever blev en fantastisk tur. Der blev kørt diverse konkurrencer og freestyle eleverne fik lov til at undervise AMS-eleverne, til stor tilfredsstillelse for alle elever. BSI-eleverne skulle på den sidste tur have den endelige eksamen, inden de spændt kunne få at vide, om de havde bestået eller ej. Snowboard-eleverne kørte også interne konkurrencer i både boardercross og slopestyle. Det hele blev krydret med et fantastisk vejr, med ca. +5 grader i skiområdet og ca. 25 grader ved vores hotel. Èn dag slog vejret om og gav os ca. 40 cm. nysne. Ren forkælelse. Midt i maj drog ca. 20 freestyle og snowbaoard elever til Sportsefterskolen SINE for at deltage i det uofficielle DM i jib som foregik på deres dryslope anlæg. Et rigtigt fedt event, som nu har kørt i flere år, med flere og flere deltagende skoler. Eleverne skulle ud over masser social samvær med de andre skoler også konkurrere om podiepladserne både på ski og snowboard. Her kunne BGI akademiets deltagere adskillige gange stille sig på podiet og modtage præmier og anerkendelse fra de andre. Tak for et dejligt år.

LIFESKILLS

Vi begyndte 2024 med en kreativ opgave. Pigerne udarbejdede en elektronisk collage, hvor ønsker og drømme for 2024 skulle fremgå. Dette var både i forhold til skole, venner, familie, sport, fritidsinteresser osv. En fin start på det nye kalenderår. Apropos kalenderår, havde vi i vores næste forløb fokus på årets gang i forbindelse med Stjernetegn/Soltegn.

Gruppeinddelt fik pigerne mulighed for at fordybe sig i deres soltegn, horoskop, ascendant, sol, måne, de fire elementer, eller hvad der måtte optage deres interesse. Pigerne fremlagde deres arbejde for resten af holdet, og afslutningsvis lyttede vi til en podcast.

På KØN museet, som vi skulle besøge i uge 6, har de mange forskellige undervisningsforløb. Vi valgte at arbejde med forløbene: “KØN og sprogbrug”, “KØN i reklamer”, hjemme på BGI. På KØN museet havde vi bestilt et forløb om seksualitet, det var et spændende besøg, og efterfølgende gik pigerne på jagt i byen efter “KØN i reklamer”.... kombineret med lidt shopping ;-) Vi havde en dejlig tur.

Vi har også haft besøg af vores fysioterapeut fra klinikken på BGI. Louise lavede et rigtig fint undervisningsforløb for os, hvor vi lærte

mange forskellige massageteknikker. Det var jo ren nydelse for hele holdet.

@bgilifeskills

Vi har i år valgt at arbejde med forløbet “Presset Ungdom". Vi så et par dokumentarfilm, hvor vi debatterede hovedpunkterne. Virkelighedsnært forløb for pigerne. Efter forløbet arbejdede vi med menneskelige kvaliteter, så pigerne kunne blive mere opmærksom på hvilke kvaliteter, de indeholder allermest.

Afslutningsvis har vi været i morgenspa på Comwell Kellers Park. Det var en fuldstændig skøn morgen med spa, sauna, fodbad og meget mere. Lækker formiddag for sjæl og legeme.

Ind imellem vores lidt længere forløb, har der været plads til mindfulness og mandalas. Vi har også lavet bolsjer og smykker og været i spa et par gange. Vi har lavet mad, hygget og spist sammen. Vi har haft et super dejligt forår på lifeskills.

Vores coach i amerikansk fodbold Jonn Mathews lærer af de bedste i NFL

Vores dygtige Coach i amerikansk fodbold Jonn Mathews har fået den fantastiske mulighed at skulle lære af de bedste NFL-trænere i USA.

Han er blevet udvalgt som en af de 25 finalister til Tampa Bay Buccaneers Coaching Academy. Jonn har været oppe mod et stærkt felt af ikke mindre end 1500 andre kandidater.

Jonns dedikation for amerikansk fodbold har nu givet ham mulighed for at rejse til USA i en uge for at lære af de nogle af de bedste i NFL-branchen. Den amerikanske fodboldlinje nyder allerede godt af de mange erfaringer, som Jonn har gjort sig i NFL.

”At blive udvalgt til Tampa Bay Buccaneers

Coaching Academy har været en uvurderlig oplevelse, der ikke kun har givet mig et NFL Coaching certifikat, men også en værdifuld praktisk erfaring. At lære af nogle af de bedste fra NFL har betydet, at jeg har prøvet at være med til at forme fremtidens talenter hos Tampa Bay Buccaneers. Denne oplevelse var intet mindre end en drøm, der gik i opfyldelse for en amerikansk fodboldtræner. Jeg er vendt tilbage til BGI akademiet med en masse viden, så jeg kan nu bruge mine erfaringer fra selveste NFL til at styrke og komme med nye perspektiver til BGI’s amerikanske fodboldlinje”

Jonn Mathews
John Mathews

Den fælles

SKITUR

Traditionen tro drog vi alle med busser på skitur til Axamer-Lizum i Østrig. På turen er vi inddelt i hold efter niveau. Så både nybegyndere og de erfarne på ski udvikler sig i løbet af sådan en skitur.

Samtidig var vores snelinje på skitur til Zell Am See i Østrig. Snelinjen drog også afsted i uge 14 til Kitzsteinhorn.

De bedste øjeblikke på BGI

Mange af mine yndlingstidspunkter på BGI sker om aftenen.

Af Freja Ørsnes Rasmussen, Spring-Sports Acrobatik-linjen

BGI er en ren oplevelsesbombe, man går herfra med så mange gode minder, man ellers aldrig ville få. I en af de første par måneder på BGI blev der holdt dansemaraton. Det var en af de sjoveste aftener. Der var ingen alkohol men masser af god energi. Mange var på dansegulvet til kl. 7 om morgenen. Dansemaratonet foregik sådan, at man fik en dansepartner af det andet køn og et nr. med partneren. Man behøvede ikke ligefrem at danse med ham/hende, men man havde selvfølgelig muligheden. Men hvis ens dansepartner gik af gulvet, er begge disket, medmindre man kan finde en ny partner. Men så kommer der en god forfriskning hver time, og den bliver bedre og bedre jo længere ud på natten man kommer. Det var en rigtig god aften, som jeg aldrig vil glemme.

En weekend på BGI kan være noget helt særligt

Jeg husker specielt en weekend. Det var sommer, i starten af året, og der var meget få mennesker på skolen. Pigerne i mit hus og jeg

havde taget nogle tæpper og badetøj med ned til søen, hvor vi lå og solede os, og nogle badede. Vi mødte så nogle andre piger nede ved søen, som vi lavede en snapchatgruppe med. Så skrev vi i den hele weekenden og fandt på hyggelige ting at lave som at aftenbade, tage i spa og bare hygge.

De hyggelige aftener på BGI

Mange af mine yndlingstidspunkter på BGI sker om aftenen. Der har man fri til at lave lige, hvad man vil. Nogle gange sidder vi næsten alle fra mit hus ude i fællesrummet eller inde på et værelse og bare hygger og snakker. Sammen kan man komme på de mest mærkelige ideer og sjove ting at lave. Ellers kan man aftale med nogen fra de andre huse at mødes, enten til en aftenaktivitet eller bare i husene. Det kan være sindssyg hyggeligt.

GOD OPSTART

Vær åben

Du er lige startet et nyt sted og kender måske ikke nogen, sådan er er det nok for de fleste, der starter på BGI akademiet. Men hvis man gerne vil have en masse venner og lære mange at kende, er det første step at være åben. Alle er måske ikke lige som dig, men det gør det bare meget sjovere.

Snak, snak og snak

Jo mere du snakker med folk, jo nemmere har du også ved at blive venner med dem. Hvis man fra starten er den stille type, der sidder ovre i hjørnet, fra start af, ja så når alle andre at få venner, før du overhovedet begynder at åbne op. Så snak derudad.

Gør ting i huset

Selvom I ikke har særlig meget fritid i introperioden, så er det en god ide at gøre ting i jeres huse for ligesom at ryste sammen. Jeg kan huske at, vi i mit hus gik ud og spillede basket, selvom det var langt fra alle, der havde prøvet basket. Jo mere man laver, jo nemmere bliver det for jer som hus at opbygge det her efterskolefællesskab og jo hurtigere begynder det at være fedt.

"Jo mere du snakker med folk, jo nemmere har du også ved at blive venner med dem."

Pakkeliste

Af Andrea Kristiansen, dans-lifeskillslinjen

På vores hjemmeside har vi en udførlig pakkeliste med alt det, som man skal huske, når du skal starte på efterskole. Der er også nogle ekstra ting, som vi elever synes, er vigtige at huske, så du kan få et godt og hyggeligt værelse fra start af.

Elevernes ekstra pakkeliste:

Pynt til værelset – Det kan fx være billeder, lyskæder og planter, som kan være med til at gøre det hyggeligt og hjemligt.

Kurve og kasser til opbevaring – Det kan være til fx sokker, undertøj og toiletsager. Så du har mere overblik i dit skab.

Stort spejl – Det er altid rart at have et stort spejl, når du starter på efterskole, så du altid hurtigt kan tjekke dit outfit ud hver dag.

Lille hygge lampe – Det er altid rart at kunne tænde noget hyggeligt lys på værelset om aften.

Tæpper og puder – Det kan du pynte din seng med, så værelset ser meget mere hyggeligt ud.

9. klasses sidste

skoledag

Efter opfordring fra fællesrådet har vi i år afholdt 9. klasses sidste skoledag.

Dagen var en rigtig hyggelig dag med fælles morgenmad, konkurrencer mellem klasserne, sjove kåringer af 9. klasserne, samt en masse udfordringer med lærerne med bl.a. en volleykamp.

Efterskolen Hjarnø: Endnu et skoleår lakker mod enden

Af Line Hansen, Leder af Efterskolen Hjarnø

Endnu et skoleår lakker mod enden her på Efterskolen Hjarnø. Det er altid med en blanding af glæde, stolthed, taknemmelighed og vemodighed, vi slutter året af. Og i år er ingen undtagelse.

Glæden over alle de gode timer og oplevelser. Stolthed over de unge og deres udvikling hen over året via arbejdet med sig selv i det boglige, det sociale og det personlige. Taknemmelighed over at være en del af deres proces og udvikling, og over at få lov at følge med på sidelinjen i et vigtig år af deres liv. Vemodighed over at skulle sige farvel til det fællesskab, som vi sender ud af døren den 28. juni.

Skoleåret 23/24 har budt på en masse gode fælles oplevelser bl.a. takket være vores fantastiske fællesrødder og en masse elever, som er gået foran og igangsat ting.

Hvert år har vi fornøjelsen af et fællesråd, som består af elever fra hver husgruppe. De bidrager hen over året med deres idéer og input til, hvad vi kan arbejde med i hverdagen for at det bliver et godt skoleår, og for, at vi bliver endnu dygtigere. De bidrager også til fællesskabet på skolen med planlægning og afvikling af Fællesrådsweekend for alle elever op til juleferien, gallafesten, elevfesterne, blå bog, årstrøjer og aftenaktiviteter.

Formålet med at have et fællesråd, er dels at bidrage til den demokratiske dannelse og dels at vi tror på, at når vi løfter i flok, lærere og elever sammen, så gør vi det bedst.

En stor tak til fællesrødderne skal der lyde her fra skolens side.

I år bliver det et ganske særligt farvel, da det for mit vedkommende bliver mit sidste elevhold, jeg skal afslutte på Efterskolen Hjarnø.

Det har været spændende og udfordrende at være med til at skabe en helt ny efterskoleafdeling. Særligt sammen med så fantastiske medarbejdere og kollegaer. Jeg har elsket det, og er jeg både stolt af og beæret over at have været med at skabe fundamentet for Livsstilsefterskolen Hjarnø, som åbnede i august 2020 og som i december ændrede navn til Efterskolen Hjarnø.

Efter 5,5 år takker jeg nu af og kaster mig ud i nye spændende udfordringer.

Tak for nu til alle elever, forældre, samarbejdspartnere, kollegaer og medarbejder

De bedste hilsner Line

FØLG

EFTERSKOLEN HJARNØ PÅ

FACEBOOK OG INSTAGRAM

Hjarnø

FilmfestivalKampen om den gyldne Hjarne

En fredag aften i marts dannede Hjarnø Forsamlingshus rammen om den tredje filmfestival på Hjarnø.

Med skolevenlig bobler i champagneglassene og prisoverrækkelser på scenen, var denne aften kulminationen på en uges filmproduktion på Efterskolen Hjarnø.

Festivalens pris er opkaldt efter skjalden og historiefortælleren Hjarne, som ifølge sagnet vandt kongeriget Hjarnø, Alrø og Endelave efter Kong Frodes død, ved at skrive det smukkeste vers om den afdøde konge.

Denne fredag aften var det dog ikke kongeriget de ti elevproducerede film skulle kæmpe om. De kæmpede derimod om ‘Den Gyldne Hjarne’, hvor der i alt var otte forskellige kategorier at vinde.

Fagjury og publikum bestemte vinderne Festivalen havde til lejligheden fået samlet en stærk fagjury med professionelle film og tv-folk. I løbet af fredagen havde fagjuryen og publikum været rundt på skolen og besøgt skolens tre forskellige biografer. Efter at have set filmene og tømt deres bæger med popcorn, fik publikum stemt på deres favoritter.

Mens stemmerne blev talt sammen havde Anita i køkkenet sørget for dejlig aftensmad til stor glæde for både elever og publikum.

Aftens stemmesluger blev filmen ‘I skyggen af kærlighed’. Filmen handler om voldsom jalousi og nogle af de forfærdelige ting, det kan føre med sig. Eleverne bag filmen kunne gå hjem med priserne for ‘bedste film’, ‘bedste mandlige skuespiller’ og ‘publikumsprisen’.

Hele aftenen forløb fantastisk, og vi glæder os allerede til næste år!

Af Kristian Boe, lærer

GALLA 2024 PÅ

Efterskolen Hjarnø

Når man går på efterskole, er der et væld af højdepunkter i løbet af et skoleår. Et af de største højdepunkter er vores gallaaften, som blev afviklet tirsdag d. 26 marts 2024.

Efter en masse timer foran spejlene på værelserne stod pigerne klar iført deres smukke kjoler og smarte blazer-sæt. Med make-up’en on point og nøje udvalgte frisurer ventede vores flotte gallapiger i spænding på at se, hvem der skulle være deres gallapartner.

Hen ad gården og ind i husene kom de mest velklædte drenge med et par roser i hånden for at invitere deres partner til galla.

Eleverne blev fragtet af øens traktor til Hjarnøs forsamlingshus, hvor de blev mødt af rød løber, velkomstdrinks og små appetizers. Med et

par nye fif i ærmet om hvordan, man er en rigtig gentleman, charmede drengene sig ind på pigerne ved at tage deres hånd, trække stolen ud og generelt være særligt opmærksomme på om deres partner manglede noget.

Aftenen bød på stor festmiddag, elevtaler, kåringer, lanciers, silent disco og meget meget mere.

En uforglemmelig aften som blev foreviget på vores my-selfie og som forhåbentligt er blevet gemt i hjertet som et godt minde fra et fantastisk efterskoleår.

Fokusfag på Efterskolen Hjarnø

Vi har på Efterskolen Hjarnø altid nydt at bevæge os og dyrke idræt. I år har vi gjort det lidt anderledes, hvilket har været en god oplevelse for alle os på øen. I stedet for at have idræt på skemaet fik eleverne i begyndelsen af skoleåret og igen til jul mulighed for at vælge mellem tre fokusfag, som skulle fokusere deres idræt og bevægelse i en retning, de selv fandt spændende.

I faget Allround Fitness har eleverne mødt forskellige former for idræt og bevægelse, der finder sted i fitness. Det være sig styrketræning, zumba, step, motionsboksning og alt muligt andet.

Team Challenge har været et fokusfag, hvor eleverne virkelig har haft mulighed for at udfordre sig selv i fællesskab med deres efterskolekammerater. Funktionel træning, løbetræning med pulsbælte og skydning har været bare nogle af de omdrejningspunkter, der har været. Eleverne har i faget virkelig fået lov til at presse sig selv og følge med digitalt i deres udvikling.

Det sidste fokusfag, 360 Bevægelse, har været et rum, hvor eleverne fik lov til at afprøve mange forskellige bevægelsesformer og idrætsgrene. Eleverne har i faget besøgt alverdens kendte og ukendte boldspil foruden yoga, lege, o-løb, stratego og rigtig meget andet.

Fokusfag på Hjarnø er kommet for at blive. Det giver mening at kunne diktere en retning for idrætten, så eleverne også bliver klogere og dygtigere på lige netop det, de finder motiverende. Samtidig skal man huske, at eleverne med vores tre fokusfag kan møde mange forskellige måder at bevæge sig på, blive inspireret og udfordret i Efterskolen Hjarnøs trygge rammer – og vigtigst af alt er det, at niveau er underordnet – for det handler om at være med og få bevæget sig.

Hjarnø

SKITUR

LØRDAG D. 27. JANUAR TOG EFTERSKOLEN HJARNØ AFSTED PÅ SKITUR TIL STÖTEN I SVERIGE.

I månederne op til har vi flere gange om ugen lavet fælles skitræning, pistekortet har hængt fremme i stor format og andenårseleverne har med glæde fortalt om alt det spændende, der venter.

Allerede i bussen på vej derop herskede der ingen tvivl om, at denne tur havde eleverne glædet sig til. Undervejs lavede vi musikquiz og vores søde elev, Bjørn, havde lavet en fantastisk bus-kahoot om rejsen. Vi ankom tidligt om morgenen og efter en lækker morgenbuffet, var det på med skiudstyret og ud på pisterne. Udover lærerne havde vi i år 7 dygtige instruktører med til hhv. ski og snowboard, og som vanligt blev de taget rigtig godt imod af vores elever. Eleverne var delt på hold efter niveau, så selvom vi er en lille efterskole, opstod der også nye relationer og venskaber på holdene. Vores elever er super gode til at heppe på hinanden, og det betyder alverden, når man skal lære noget, der er nyt og svært.

Eleverne boede i hyggelige små hytter, hvor de selv stod for madlavning, oprydning osv. Her blev meget af fritiden brugt. Om aftenen samledes vi til hhv. massage, en yderst spændende husgruppedyst, der endte i en sten-saks-papir-afgørelse og aftenskiløb på lysløjperne.

I år havde vi som noget nyt indført en kanin- og en enhjørninge”vandrepokal”, der hver dag blev givet til en elev, der havde gjort sig særligt positivt bemærket på ski eller snowboard.

Vi havde fem dage på ski, og der blev virkelig rykket nogle grænser.

Sidste dag var der frit skiløb, og der var elever på alle farver pister. Eleverne er skønne at være sammen med, og de skal have ros for deres hjælpsomhed og deres gejst.

Den sidste aften mødtes vi alle på restaurant Tyrolerladen og fik et dejligt måltid, inden turen gik mod Danmark.

Turen har været helt fantastisk, udfordringer er i den grad taget op, venskaber er dukket frem eller blevet tættere. Fælles oplevelser som disse er med til at styrke vores fællesskab – det mærker vi nu, hvor vi er tilbage på vores dejlige, lille efterskole.

Mad under åben himmel

På Hjarnø har vi en gang om måneden mad under åben himmel, hvor husgrupperne er fælles om at lave mad til hinanden over åben ild.

Alle er ude og i gang med at skrælle, hakke, snitte, kløve, stege og koge for, at vi sammen kan spise et vidunderligt måltid veltilberedt bålmad.

Undervejs er der tid til hygge og afslapning omkring bålet, som så snart det er tændt, bliver et samlingspunkt og fokus for alt det bedste som efterskolelivet har at byde på. Der bliver fortalt vittigheder, sunget spontan fællessang, holdt i hånden og filosoferet over tilværelsens genvordigheder, alt imens duften fra gryderne breder sig og tøjet langsomt kommer til at lugte mere og mere af røg.

Det er altid meningsfuldt at være fælles om at løse en opgave, hvis output er til alles bedste. Når det så undervejs samtidigt ikke føles som arbejde, men tværtimod er både hyggeligt og sjovt er det, som Gunner ville sige til Minna, ikke så ringe endda.

Tak for mad, Hjarnø. Det smagte dejligt.

Opskriften på en fantastisk efterskoleaften på Hjarnø:

Ingredienser:

1 håndfuld husgrupper med friske efterskoleelever

2 trillebørfulde brænde

4 timers solskin

1 Soundbox på fuld volumen

Alle de highfives’ du kan skaffe

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienserne godt og vent på magien.

Kommende camps på BGI

Efterår/vinter 2024/2025

UGE 42

BGI Amerikansk fodbold 13.-15. oktober

Alder: 10-15 år

GO! Sjov og udfordrende træning for alle niveauer. Bliv udfordret af de dygtigste coaches – fysisk, taktisk, teknisk og mentalt.

BGI Basket

13.-15. oktober

Alder: 10-15 år

Fuldt fokus på basket. Dribl afsted med nye finter og forfinet teknik, når vores dygtige trænere udfordrer dig og dit niveau i vores lækre faciliteter.

BGI Cykel

13.-15. oktober

Alder: 10-15 år

Rigelige længder landevej, fedt fællesskab og udfordrende træning for alle niveauer. Campen afholdes sammen med vores samarbejdspartner, Kolding Bicycle Club.

BGI fodbold keeper 13.-15. oktober

Alder: 10-15 år

Intensiv keepertræning på højeste niveau. Glæd dig til de fedeste dage med din udvikling i fokus og

højt kvalificerede trænere i vores topmoderne fodboldfaciliteter.

BGI Håndbold målvogter 13.-15. oktober

Alder: 10-15 år

Håndbold målvogter camp for alle niveauer. Glæd dig til en intensiv målvogter camp med højt kvalificerede trænere og masser af fart over feltet - i de fedeste faciliteter.

BGI Spring 13.-15. oktober

Alder: 10-15 år

Elsker du spring? Vil du udfordres, give den gas og lære nyt?

Så tag med på Spring Camp med dygtige instruktører og fede faciliteter i vores store moderne springcenter.

BGI Øvet Spring 13.-15. oktober

Alder: 10-15 år

Er du klar til intensiv springundervisning? Glæd dig til at udvikle dine springfærdigheder og nørde teknik i de fedeste faciliteter sammen med rutinerede springinstruktører fra bl.a. Verdensholdet.

Planum og BGI Dance 13.-15. oktober

Alder: 10-15 år

Brænder du for dans? Giv den gas i vores lækre dansestudier med de dygtigste instruktører, og glæd dig til fede koreografier og masser af udfordringer. Campen afholdes sammen med Planum.

BGI Fodbold 15.-17. oktober

Alder: 10-15 år

Intensiv fodboldtræning i de fedeste Goal Station faciliteter. Prøv kræfter med boldkanon og træn sammen med nogle af landets dygtigste trænere.

BGI Håndbold 15.-17. oktober

Alder: 10-15 år

Brænder du for håndbold, og vil du udvikle dit talent i samspil med nogle af landets bedste trænere? Så er BGI Håndbold

Camp lige noget for dig.

BGI Judo 15.-17. oktober

Alder: 10-15 år

Fuldt fokus på Judo, fællesskab og nye venner. Brænder du for Judo, eller er du nysgerrig? BGI Judo Camp er udfordringer for alle niveauer. Campen afholdes i samarbejde med Horsens Judoklub.

BGI Parkour 15.-17. oktober

Alder: 10-15 år

Spring over en mur, hag dig fast i en væg. Kast dig ud i verdens største parkouranlæg med rutinerede instruktører og masser af fede udfordringer – tilpasset dit niveau!

BGI Sports acro 15.-17. oktober

Alder: 10-15 år

Løft dit niveau til nye højder! Sjov og udfordrende camp for dig, der vil blive en endnu dygtigere akrobat/gymnast.

VINTER

UGE 7

BGI Amerikansk Fodbold 9.-11. februar

Alder: 10-15 år

GO! Sjov og udfordrende træning for alle niveauer. Bliv udfordret af de dygtigste coaches – fysisk, taktisk, teknisk og mentalt.

BGI Basket 9.-11. februar

Alder: 10-15 år

Fuldt fokus på basket. Dribl afsted med nye finter og forfinet teknik, når vores dygtige trænere udfordrer dig og dit niveau i vores lækre faciliteter.

BGI Håndbold Målvogter 9.-11. februar

Alder: 10-15 år

Håndbold målvogter camp for alle niveauer. Glæd dig til en intensiv målvogter camp med højt kvalificerede trænere og masser af fart over feltet - i de fedeste faciliteter.

BGI Spring 9.-11. februar

Alder: 10-15 år

Elsker du spring? Vil du udfordres, give den gas og lære nyt? Så tag med på Spring Camp med dygtige instruktører og fede faciliteter i vores store moderne springcenter.

BGI Øvet Spring 9.-11. februar

Alder: 10-15 år

Er du klar til intensiv springundervisning? Glæd dig til at udvikle dine springfærdigheder og nørde teknik i de fedeste faciliteter sammen med rutinerede springinstruktører fra bl.a. Verdensholdet

BGI Danse 9.-11. februar

Alder: 10-15 år

Brænder du for dans? Giv den gas i vores lækre dansestudier med de dygtigste instruktører, og glæd dig til fede koreografier og masser af udfordringer.

BGI Fodbold 11.-13. februar

Alder: 10-15 år

Intensiv fodboldtræning i de fedeste Goal Station faciliteter. Prøv kræfter med boldkanon og træn sammen med nogle af landets dygtigste trænere.

BGI Håndbold 11.-13. februar

Alder: 10-15 år

Brænder du for håndbold, og vil du udvikle dit talent i samspil med nogle af landets bedste trænere?

Så er BGI Håndbold Camp lige noget for dig.

BGI Parkour 11.-13. februar

Alder: 10-15 år

Spring over en mur, hag dig fast i en væg. Kast dig ud i verdens største parkouranlæg med rutinerede instruktører og masser af fede udfordringer – tilpasset dit niveau!

BGI Sports acro 11.-13. februar

Alder: 10-15 år

Løft dit niveau til nye højder! Sjov og udfordrende camp for dig, der vil blive en endnu dygtigere akrobat/gymnast.

BGI Fodbold Keeper 11.-13. februar

Alder: 10-15 år

Intensiv keepertræning på højeste niveau. Glæd dig til de fedeste dage med din udvikling i fokus og højt kvalificerede trænere i vores topmoderne fodboldfaciliteter.

FORÅR OG SOMMER

Døgn på efterskole 14. – 15. juni

Alder: 10-15 år

Overvejer du efterskole? Og vil du mærke den særlige BGI-stemning, mens du møder nogle af vores dygtige lærere og tester vores fede faciliteter – sammen med en masse andre unge? SÅ er Døgn på efterskole lige noget for dig!

SOMMER

Datoer offentliggøres i løbet af sommeren. Hold øje på www.bgi.dk.

VI AFHOLDER CAMPS I

UGE 27

UGE 29 + 30

Din Familiecamp

Tag med på REMA 1000 Familiecamp og glæd jer til en sjov og anderledes ferieuge med masser af oplevelser for hele familien. Familiecamp afvikles af BGI akademiets samarbejdspartner, Din Camp, i BGIs fantastiske faciliteter.

UGE 30 + 31

Sommerferie med børnebørn Spændende, sjov og aktivitetsfyldt sommerferieuge for bedsteforældre og børnebørn. Glæd jer til sjove aktiviteter, et væld af oplevelser og masser af tid til nærvær og hygge – også sammen med de andre bedsteforældre fra det ganske land.

UGE 31 + 32

Camps for 10 - 15 årige

BGI Håndbold Camp

BGI Cykel Camp

BGI Spring Camp

BGI Øvet Spring Camp

BGI Dansecamp

BGI Sports Acro Camp

BGI Parkour Camp

BGI Kampsport Camp

Prøveperiode

Begyndelsen af maj måned bryder traditionen tro på de skriftlige prøver. Det er altid et imponerende syn, når vores elever samles i opvisningshallen og BGI-hallen. De skriftlige prøver markerer også, at efterskoleåret nærmer sig en afslutning for manges ved kommende.

Stemningen er altid helt særlig i juni, når de mundtlige prøver begynder og erstatter den almindelige undervisning.

Gensyn med tidligere elev: Adam Tocuyo

FRA BGI TIL ET LIV SOM PROFESSIONEL DANSER

Mange drømmer om at gøre sin passion til sin levevej. For Adam Tocuyo blev drømmen om at være professionel danser til virkelighed. Da han begyndte på BGI akademiet, oplevede han for første gang at få lov til at fordybe sig i sin passion for at danse.

Adam gik på BGI akademiet i 2014/15 og fortsatte derefter som serviceelev i 2015/16.

Begge år havde han dans som linjefag. Efter efterskoleopholdet søgte

Adam ind på en 1-årig danseuddannelse hos Sara Gaardbo. Og siden da har dansen været hans levevej – både på teatre, i musikvideoer og på scenen for kunstnere som Jada.

HVORFOR VALGTE DU BGI AKADEMIET?

"På BGI fik jeg muligheden for at fordybe mig i dansen. Det gav mig en unik mulighed for at udvikle mig og lære at performe. Det var en stor legeplads kun til dans. Jeg vidste, at jeg ville noget med min dans, så da jeg først oplevede stedet, var jeg solgt. Jeg har virkelig fået plads til at udvikle mig. Jeg mødte inspirerende lærere, som også hev gæsteundervisere ind, så der altid var nogen, man lærte enormt meget af".

HVAD ER ET AF DE BEDSTE MINDER, DU TÆNKER TILBAGE PÅ

FRA

DIN TID PÅ EFTERSKOLEN?

"Jeg fik en virkelig nær efterskolekammerat Søren. Vi gik tit ture til Hornsyld sammen, hvor vi bare gik og snakkede om alt mellem himmel og jord. Det lyder måske for mange som et kedeligt minde, men det var virkelig bare en hyggelig og fantastisk måde at være sammen med et andet menneske på. Vi lærte så meget om hinanden. Det er i hvert fald et venskab og noget, jeg virkelig har sat pris på efterfølgende og af og til tænker tilbage på. Derudover synes jeg, at introturen til Frankrig var virkelig genial, fordi man virkelig kom ind på livet af hinanden så tidligt på efterskoleåret, som man tog med sig resten af opholdet".

HVAD HAR DET BETYDET FOR DIG, AT DU HAR GÅET PÅ BGI AKADEMIET?

"Jeg fik lov til at danse og udvikle mig tre gange om ugen. Det gav mig en stor frihed, at jeg fik lov til at danse så meget. Jeg lærte virkelig at performe, så det har helt sikkert haft en stor betydning for mig, og hvor jeg er i dag".

For Adam var BGI akademiet med til at kickstarte hans karriere, og fra start af var han meget bevidst om at følge sin drøm. Derfor har han også et helt særligt råd til de nuværende elever.

"Tro på, at du kan fuldføre din drøm. Hvad end din drøm er, så kan det lade sig gøre, hvis du er villig til at lægge nok dedikation og passion i det. Og vigtigst så tro på dig selv, du kan godt!".

I dag fylder dans det meste af Adams hverdag. Han er en del af et dansekompagni, der rejser rundt i Danmark og verden, koreograferer til bl.a. X-factor shows og vil snart kunne opleves som danser i Andreas Odbjergs kommende musikvideo.

GENSYNSDAGEN

Hvor var det dejligt at se jer alle igen til gensynsdag. En helt igennem dejlig dag hvor vi havde besøg af mange tidligere BHU’ere og BGI’ere.

Først på dagen mødtes 5, 10, 25, 50, 60 og 65 års jubilarer. Det var et betydeligt alderspænd, men gensynsglæden var den samme, og under frokosten blev minderne genopfrisket.

65 års-jubilarerne fik løfte om, at de må komme hvert eneste år fremadrettet, og det betyder samtidig, at vi har gentænkt vores invitation til jubilæumsfrokost. Fremover bliver det 5, 10, 25, 30, 40, 50, 60 og altså 65 år og herefter så længe man lever.

Årgang 22/23 var inviteret til gymnastikopvisninger, og de mødte heldigvis også talstærkt op.

Begge vores hold lavede deres fine gymnastikopvisninger, vi så DM-danseholdene og endelig BGI akademiets dansekompagni. Alle gjorde det rigtig godt i en helt fyldt Opvisningshal.

TUSIND TAK TIL ALLE, DER DELTOG.

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER IGEN.

Den internationale linje i Cambridge

Af Mathilde Sandau og Annabelle Donatzky, elever på den internationale linje

Som en del af undervisningen drager IGCSE-eleverne på en sprogrejse i foråret, og dette år var vi så heldige, at turen gik til Cambridge, England, hvor vi skulle være fra søndag til fredag. I løbet af ugen boede vi hos værtsfamilier, gik i skole og oplevede britisk kultur i sit fuldeste.

Rejsen startede i Billund lufthavn, hvor vi derfra skulle flyve til London. Vi rejste med vores to skønne lærere Signe og Sanne. Vi ankom til London lufthavn søndag eftermiddag, og blev efterfølgende kørt til Cambridge, hvor vi skulle tilbringe resten af dagen sammen med vores værtsfamilier.

Mandag morgen mødte vi ind på LSI (Language Studies International). På LSI gik vi i skole hele ugen, og fik undervisning af en af lærerne ansat på skolen, vores beloved Ollie - som vi i øvrigt også fik lært en smule dansk. I timerne fik vi øvet vores engelsk og lært en masse om, blandt andet, England - om hvordan de engang var verdens største imperium, at det er de altså ikke længere, og hvor absurd det var, at Brexit rent faktisk havde fundet sted. Derudover, blev vi også udfordret med

andre former for opgaver, for eksempel skulle vi pitche vores egen firma ide, da vi havde om “Business and Marketing”. Trods nervøsiteten og usikkerheden i starten om at skulle snakke med en, hvis modersmål er engelsk, blev undervisningen hurtig sjov og spændende, og ikke mindst enorm lærerig!

Hver dag efter skole var vi ude og opleve noget kulturelt sammen med hele klassen. Mandag var vi på sightseeing rundt i den indre del af Cambridge. Byen er nemlig berømt og specielt anerkendt for deres universitet - og det bar hele byen i den grad også præg af. Vi blev vist rundt af Maggie, en meget venlig (og klog) dame, som fortalte os en masse om historien bag kollegierne, som er ældgamle og blev bygget helt tilbage i Henry den 8.s tid. Derudover så vi også det kæmpe store Kings College Chapel.

Tirsdag stod den på rugby sammen med Skals Efterskole, hvor vi blev undervist af lokale trænere. Efter at have lært det helt basale, som

indebar at øve kast og tacklinger, skulle vi spille kamp. Der blev gået til den, og banen var fyldt med latter, smil og kampgejst (og til sidst meget mudret sko).

Onsdag besøgte vi den idylliske café, The Orchard, som ligger lidt udenfor Cambridge. Caféen er kendt for tidligere at have huset berømte forfattere, som brugte caféen som et tilflugtssted - et sted hvor de kunne finde ro og flygte fra storbyens støj. Her fik vi smagt en traditionel britisk specialitet i form af scones med jam og clotted cream serveret med breakfast tea. Derefter gik vi tilbage til byen langs floden (og på rigtige engelske manérer, i regnvejr selvfølgelig). Resten af dagen stod på shopping og Pizzadate om aftenen med hele klassen og selvfølgelig også Signe og Sanne.

På vores sidste hele dag i Cambridge skulle vi ud og sejle på River Cam. Langs floden var 8 af Cambridges flotteste kollegier, som alle var utrolige flotte bygninger. Det var en skøn tur med solskin, højt humør og dejligt selskab.

Vores allersidste dag i Cambridge var fredag, hvor vi skulle i skole for sidste gang. Dagen startede ud med at sige pænt farvel til værtsfamilierne om morgenen, og derefter drog vi i taxaer mod LSI. Der fik vi sagt et sidste farvel til Ollie, og hygget med en god snak i klassen hvor vi fik det sidste engelske med. Som et bevis på vores deltagelse fik vi alle tildelt et certifikat - som naturligvis skulle hjem og hænge på køleskabet.

Turen var ikke kun lærerig, men styrkede også fællesskabet i klassen. Da vi ankom til Billund lufthavn, kunne vi sige tak for en god tur og tage tilbage på skolen eller hjem. Efter en hel uge med engelsktale kunne vi gå trætte i seng og være 100 procent klar til de kommende IGCSE-eksamener.

ELEVERNES UDTALELSER OM TUREN TIL CAMBRIDGE:

Viktor Meisner:

”Jeg synes at vores tur til England gjorde os tættere som en klasse og jeg synes at jeg fik en masse gode oplevelser ud af turen som jeg vil huske om lang tid”

Fie Holm:

“Turen til Cambridge var meget lærerig, og styrkede os som gruppe, og gav vores fællesskab et godt løft. Cambridge gav virkelig noget til min personlige udvikling, da jeg skulle bo hjemme hos en lokal. Det var virkeligt en grænse der blev udfordret. Turen er noget jeg aldrig kommer til at glemme.”

Viktoria Lillelund:

“Jeg synes, det var en mega god tur. Vi var kun i skole fra 9 til 12 hver dag, så vi havde resten af dagen til at se ting og shoppe og sådan noget. Den by vi var i var også en virkelig smuk by og det var virkelig fascinerende at se de forskellige flotte bygninger og colleges. Jeg syntes også at det var fedt at vi havde aktiviteter vi skulle lave hver dag og så bare havde fritid efter hvor vi kunne gøre hvad vi havde lyst til. For mig var det en mega hyggelig tur, og vi blev meget tættere.”

Telefonfrie dage

Elevernes syn

Af Frederikke Larsen, danselinjen og Amalie Thomassen, fodboldlinjen

Vi har et par gange i løbet af skoleåret afleveret vores telefoner. Det har været en udfordring for de fleste, men i sidste ende har det været en sjov og udfordrende oplevelse.

Vi skulle aflevere vores telefoner tirsdag ved husmødet og fik dem først tilbage fredag middag. I løbet af de dage vi ikke havde telefonerne, blev vi klar over, hvor afhængig man er blevet af sin telefon. Ikke bare med sociale medier, men også med praktiske ting. I løbet af disse dage lærte vi gennem samarbejde at finde alternative måder at løse opgaverne på.

Mens vi ikke havde telefoner opdagede vi positive sider af ikke at have sin telefon i hånden. Især om aften var det tydeligt, at vi ikke havde telefoner, fordi vi ikke længere sad fordybet i hver vores telefon, men i stedet var vi meget mere sociale og lærte hinanden endnu bedre at kende. Vi fik snakket, spillet og fandt måder at være sammen på.

De mobilfrie dage har været med til at styrke sammenholdet i husene og givet mindeværdige oplevelser.

Af Wilma Krüger, fitnesslinjen og Selma Björk Nielsen, fitnesslinjen

Vi har haft telefonfriuge i starten af april. Først tænkte vi "åh nej det går ikke." Man skulle lige vænne sig til ikke at have sin mobil på sig. Man er vant til at kigge på den hele tiden.

I starten var vi lidt skeptiske omkring hele ideen med at få frataget en af vores meget vigtige ejendele. Men hver aften hvor vi måske plejede at ligge i vores senge og kigge på vores telefoner var vi ude og være sociale. Og med tiden glemte vi fuldstændig at vi ikke havde vores telefoner.

Vi fik bare tiden til at gå med alt muligt andet som for eksempel at spille brætspil, være i saunagus, snakke, bage kage og spise is.

DM-ØJEBLIKKE MED BGI AKADEMIET

Efterskole-DM er netop overstået på de fleste af vores linjer. Her har vi samlet nogle af vores DM-resultater

DM-sølv til basketdrengene

Basketdrengene kunne i april tage sølvmedaljer med hjem fra DM i basket. Allerede første puljekamp blev en neglebidende affære, som endte ud i overtid på baggrund af en buzzer beater 3’er! Derefter vandt vi de resterende puljekampe. Vi endte med at gå ubesejret i finalen. Trods en tæt finalekamp, som endte med et knebent nederlag, leverede vores basketdrenge en imponerende præstation og udviste en fantastisk holdindsats gennem hele turneringen.

Teamgym Mix tog guldet

I maj var springlinjen afsted til DM i TeamGym. Vi deltog med 2 Pige

B-hold og 1 Mix B-hold. Det var en fantastisk dag med masser af god gymnastik, oplevelser og fællesskab over hele linjen. Alle holdene gjorde det suverænt og havde en rigtig god konkurrence.

Vores Mix B-hold bestod af fire drenge og fem piger. Holdet gik hele vejen og fik guldmedalje og kan dermed kalde sig Danmarksmestre i Mix B-rækken for efterskoler! Så stærkt gået!

DM i Grandprix

DM i Grandprix er en konkurrence i rytmisk gymnastik, hvor skolerne følger GymDanmarks Grand Prix reglement. Pigerne deltager med en serie, som fokuserer på balancer, spring over gulv og kropsbevægelser. Vores valgfagshold i Grandprix deltog her i maj i årets DM, som blev afsluttet med en fin, velfortjent sølvmedalje i b-rækken. Pigerne ydede deres maksimale og kunne gå stolte derfra.

DM i funktionel fitness

Fitnesslinjen var afsted til DM i funktionel fitness i maj, hvor det endte med hele to bronzemedaljer til både Piga A og Drenge B. For udover fitnesspigerne havde vi også vores valgfagshold med som bestod af drenge. Alle gav den maks gas!

DM i dans

Danselinjen kunne sende hele tre hold afsted til DM i dans. Vi konkurrerede i freestyle og streetstyle. Vores freestylehold fik en 4. plads i pulje A, mens Streetstyle 1 fik en 4. plads i pulje A og Streetstyle 2 en 8. plads i pulje C.

DM i håndbold

I april havde vi både vores håndbolddrenge og håndboldpiger repræsenteret ved årets DM i håndbold, som var på delvis hjemmebane sammen med Hellebjerg. Begge hold havde en god turnering.

DM i fodbold

På fodboldlinjerne har vi været til både DM i fodbold og DM i indendørs. Til DM i indendørsfodbold gik pigerne hele vejen og blev danske mestre i Pige A! Det samme gjaldt for Drenge B, mens Pige B fik sølv. Det var et virkelig godt stævne, hvor vi både fik medaljer og et dejligt efterskoleminde, som vi stadig snakker om her i slutningen af året.

Til DM i fodbold var både fodboldpiger og fodbolddrenge repræsenteret. Efter nogle drabelige kampe i regionen lykkedse det at kvalificere sig til DM, som i år foregik på Gørlev Idrætsefterskole. DM afgøres blandt 16 hold, hvor alle spiller 3 kampe i puljen, hvorefter 2 hold fra hver pulje går videre til kvartfinalen. Pigerne kæmpede bragt, men måtte se sig slået. Drengene gik videre som 1 i deres pulje. I semifinalen måtte de desværre se sig slået. En kamp som drengene ellers havde en stor ære af, men skarpheden manglede i de afgørende situationer. Sidste kamp var kampen om 3. pladsen og igen kom vi tidligt foran, men Hald Ege fik udlignet og kampen skulle afgøres i straffe. Selvom vi var foran 2 gange i straffesparkskonkurrencen endte vi med at tabe og vi måtte tage til takke med en flot 4. plads.

Efterskolernes

Søndag den 29. september åbner vi dørene for årets udgave af Efterskolernes dag. Det er den perfekte dag for dig, der vil vide mere om, hvordan det er at være elev på BGI akademiet eller Efterskolen Hjarnø. Det hele foregår fra kl. 13.00 – 17.00, hvor du kan møde vores nuværende elever og få en rundvisning på skolen. Du kan selvfølgelig også møde vores ledelse og vores lærere, så du kan stille alle de spørgsmål du har.

EFTERS KOLEN HJARNØ Dag 2024

NYE ANSATTE

Lene begynder pr. 1. august som ny afdelingsleder for Gymnastikakademiet og læring. Hun har været ansat som lærer på BGI akademiet siden 1. august 2007.

Nyt personale

Lene Engkebølle Afdelingsleder for Gymnastikakademiet og læring

Judit Lund Kok

Anne Mette Rix Jacobsen Serviceassistent

Helle Fisker Ernæringsassistent

Lotte Agersnap Jensen Ernæringsassistent

Nicolai Brommann Carøe

Formand

Nicolai er pr. 10. april 2024 blevet valgt ind som ny bestyrelsesformand.

Nicolai er administrerende partner hos advokatgruppen og medlem af bestyrelsen siden 2018.

Pia Heunicke Popp

Medlem

Pia har primært været beskæftiget i det private erhvervsliv inden for detailhandel og fødevareproduktion. Senest hos Lantmännen Unibake i Hatting. Desuden er hun også projektleder i Aarhus Demensvenlig by.

Heidi Bornhøft

Medlem

Heidi er uddannelsesleder for EUX-uddannelsen på Learnmark i Horsens.

God sommer til alle!

Få BGI Magasinet direkte til din indbakke

Tilmeld dig BGI Magasinet og få det dugfriskt leveret i din indbakke med det samme magasinet udsendes. Du holder dig helt up to date med, hvad der sker på skolen og kan (gen-)opleve de oplevelser, vi har på skolen.

Tilmeld dig BGI Magasinet på bgiakademiet.dk!

Du fnder os også her

Følg os på TikTok @efterskolenbgiakademiet

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.