Dyrlægen 04 2021 by Fagmagasinet DYRLÆGEN

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

VetFamily klar til partnerskab Den frivillige kæde af dyrlæger har vokseværk og tilbyder nu også at støtte op om forretningen som partner.

4/2021 · 14. årgang

DYRLÆGEN

Annonceplads reserveret til www.zoetis.dk

Fokus på bidskader Der er brug for mere viden og fokus på alvorligheden af bidskader, som dyrlæger udsættes i klinisk praksis. I efteråret 2020 kontaktede Den Danske Dyrlægeforening regionerne, Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet med henblik på at skabe opmærksomhed på behandling af bidskader forårsaget af dyr. Nu har Region Hovedstadens fagudvalg under Den Regionale Lægemiddelkomité gennemgået anbefalingerne i regionens antibiotikavejledninger for henholdsvis hospitalerne og primærsektoren og således opdateret vejledningerne. Initiativet kom fra Faggruppe Familiedyr i Den Danske Dyrlægeforening, da det er velkendt, at dyrlæger ofte udsættes for mere eller mindre alvorlige bidskader fra dyr i forbindelse med arbejdet i klinisk praksis. Efter eget udsagn oplever dyrlægerne ofte, at sundhedspersonale på landets skadestuer og i almene lægepraksis har en udpræget konservativ tilgang til behandlingen af selv meget alvorlige bidskader. Ved en mindre rundspørge blev Den Danske Dyrlægeforening bekendt med, at dyrlæger i flere tilfælde er blevet meget syge på grund af manglende rettidig antibiose med sygemeldinger og senskader til følge.

NYHED HOS E-VET

KUNDETILPASSET TANDUNIT – MARKEDS LEDENDE LEVERANDØR AF UNITS TIL HELE VERDEN HØJ KVALITET MODERNE DESIGN DRIFTSSIKKER ERGONOMISK HYGIEJNISK PLADSBESPARENDE SEPARAT KOMPRESSOR KRÆVES

Dyrlægeforeningen kontaktede instanserne Dyrlægeforeningen henvendte sig derfor i august 2020 til redaktionsgruppen for Region Hovedstadens antibiotikavejledning, SSI og Rigshospitalets mikrobiologiske afdeling for en afklaring af, hvilke retningslinjer der bør gælde. På samme tid har dyrlægeforeningen udtrykt ønske om, at man udarbejder fælles retningslinjer og sætter fokus på problemstillingen blandt behandlende læger. Dette for at reducere risikoen for manglende behandling af bidskader, der kan have alvorlige senfølger for dyrlægers (og andre, der skades) helbred og erhvervsevne. SSI præciserede i efteråret deres forslag til behandling, mens det synes vanskeligere at få en national overensstemmelse mellem behandlingsvejledninger. DDD vil foretage en grundig undersøgelse For at underbygge behovet for ensrettede vejledninger om rettidig antibiotikabehandling af bidskader, er der brug for bedre data om, hvor mange dyrlæger der udsættes for denne type af skader, hvilken behandling de modtager (eller ikke modtager), samt hvorvidt og hvordan det efterfølgende påvirker deres sygeforløb og erhvervsevne. Lige nu er der mangelfuld statistik på området, idet mange dyrlæger ikke henvender sig til læge eller skadestue, og de der gør, indgår i en samlet statistik. Også opgørelser af arbejdsulykker omfatter bid i en samlet kategori (bid fa dyr eller menneske, stik, spark med videre) – her er der anmeldt 395 ulykker (0,9 procent) for alle brancher i 2019. Dyrlægeforeningens hovedbestyrelse har derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal foretage en grundigere undersøgelse af forholdene. Foreningen forventer at iværksætte undersøgelsen ultimo 2021 og håber, at mange af medlemmerne ønsker at deltage. 

LEVERES SOM GULV- ELLER VÆGMODEL

MØD OS PÅ VORES STAND PÅ ÅRSMØDET

Ole Rømers Vej 26A . DK-6100 Haderslev +45 74 53 08 48 . salg@evet.dk . www.evet.dk FØLG OS PÅ:

Kilde: Den Danske Dyrlægeforening. DYRLÆGEN 4/2021

Reproduktion til hele verden

Specielle dentale røntgenteknikker

Mere end bare vandhunde

Kapitalfonden Axcel køber sig ind i VetGruppen

Kommunikation er essentiel for høj arbejdsglæde

VetSupport frigiver hænder på klinikkerne

Alene hjemme-udfordringer: En online løsningsmodel

Hjerneforskningens dilemma: Forsøgsdyr kan ikke bedøves, uden at det påvirker hjernen

Familien vil støtte op om forretningen som partner

Skovshoved får VetFamily som partner

Erhvervsprofiler skal styrke driften og sikre vækst

Hvad skal der til for at eje en kat?

48 Bæredygtighed er også den enkelte dyrlæges ansvar 50 Henvisningsklinikker

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 25. oktober Deadline for indlæg er 1. oktober Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forside: Annette Bernth, administrerende direktør, og Claus Bretton-Meyer, driftsdirektør, i VetFamily. Forsidefoto: Lars Møller.

Nyt navn

Reproduktion til hele verden Dyrlægegruppen Frijsenborg A/S skifter navn til Dyrlægegruppen Dania A/S for bedre at favne dyrehospitalernes udvikling. Foruden den stærke lokale forankring i Hinnerup og Hammel har dyrlægerne nu fået hele verden som arbejdsplads.

Af Jan B. Jensen Den faglige udvikling på de østjyske dyrehospitaler i Hinnerup og Hammel vest for Aarhus er gået stærkt. Sideløbende med den daglige behandling af heste, hunde, katte, kaniner og andre gnavere kommer stadig flere raske hunde og katte på besøg. Med en massiv satsning på faglig udvikling og investeringer i moderne udstyr har Dyrlægegruppen Frijsenborg A/S udviklet sig til den førende danske dyreklinik inden for reproduktion af hunde og katte. Klinikken i Hinnerup udfører fertilitetsbehandling på dyr fra hele landet, samtidig med at eksporten af kølet eller frossen sæd stiger til hele verden med blandt andet USA og Asien som voksende markeder. Væksten er en af årsagerne til, at dyrlægegruppen har ændret navn fra Dyrlægegruppen Frijsenborg A/S til Dyrlægegruppen Dania A/S. »Selvom vi får nyt navn, er vi stadig de samme og arbejder efter de samme værdier som hidtil. Vi skifter navn for at matche den udvikling, der er sket på hospitalerne, og den øgede specialisering, vi oplever generelt i den veterinære branche,« siger direktør og hestedyrlæge Ditte Heidemann. Ditte Heidemann ejer Dyrlægegruppen Dania A/S sammen med fagdyrlæge Søren Kirchhoff og specialdyrlæge Kathrine Kirchhoff, og det er Kathrine Kirchhoff, der er ansvarlig for reproduktion af hunde og katte. Hun er en global anerkendt

Selvom vi får nyt navn, er vi stadig de samme og arbejder efter de samme værdier som hidtil. Vi skifter navn for at matche den udvikling, der er sket på hospitalerne, og den øgede specialisering, vi oplever generelt i den veterinære branche. Direktør og hestedyrlæge Ditte Heidemann.

Direktør og hestedyrlæge Ditte Heidemann: »Med et stigende krav til specialisering og anvendelse af ny og avanceret teknologi til at stille diagnoser og behandle med kan vi som dyrlæger ikke længere vide alt om alle dyr.«

specialist inden for fertilitetsbehandling, og foruden mange års erfaring og talrige kurser i ind- og udland har hun også en europæisk diplomateksamen i reproduktion.

Hospitalsudvidelse til reproduktion I takt med den løbende specialisering er hospitalet i Hinnerup udvidet med en tilbygning og ny afdeling, der udelukkende danner ramme om faciliteterne til reproduktion. »Afdelingen behandler ikke længere kun hunde og katte fra lokalområdet, men fra hele landet. Det er private og professionelle opdrættere, ligesom vi får en lang række henvisninger fra kolleger. Desuden oplever vi en stigende efterspørgsel fra resten af verden, som vi nu eksporterer frossen eller kølet sæd til,« siger Kathrine Kirchhoff. Udover fertilitetsbehandlingen er Kathrine Kirchhoff og hendes team efteruddannet i blandt andet fødselshjælp, kejsersnit og overvågning af tæver under drægtighed, og reproduktionsafdelingen råder over avanceret udstyr til ultralydsscanning, røntgen, laboratorie- og analyseudstyr samt udstyr til inseminering af frost- og kølesæd.

DYRLÆGEN 4/2021

››

Dyrlægegruppen Dania råder over landets førende faciliteter til reproduktion af hund og kat på hospitalet i Hinnerup.

Udviklingen har fået ejerkredsen til at tilpasse hospitalerne og strategien til det nutidige veterinære marked og den fremtidige vækst. »Vores branche forandrer sig hastigt. Med et stigende krav til specialisering og anvendelse af ny og avanceret teknologi til at stille diagnoser og behandle med kan vi som dyrlæger ikke længere vide alt om alle dyr. Vi er nødt til at dygtiggøre os inden for enkelte fagområder, hvis vi skal kunne tilbyde endnu bedre behandlinger til de enkelte dyr. Netop fagligheden har meget høj prioritet hos os, og alle fagmedarbejdere bliver løbende efter- og videreuddannet. Vores kultur er drevet af en passion for hele tiden at blive dygtigere og anvende den nyeste viden,« siger direktør Ditte Heidemann.

Lokal forankring i mere end 120 år Dyrlægegruppens lokalhistorie kan dateres mere end 120 år tilbage, og Dania som nyt navn er valgt i respekt for de stærke lokale rødder, men også for at favne hospitalernes fremtidige fokus på både det lokale og globale. Dyrlægerne har fortsat stærkt fokus på den lokale forankring, når det gælder de almindelige sundhedsundersøgelser og behandlinger af hunde, katte, kaniner og andre gnavere i Hinnerup og Hammel. På hestesiden rummer hospitalet i Hammel en moderne hesteafdeling med faciliteter til undersøgelse og operation – faciliteter, der er planer om løbende at udbygge. Desuden er reproduktion for heste også et voksende område, som dyrlægerne satser på at udvikle. »Dania er den latinske forkortelse af Danmark. Med navnet vil vi gerne understrege, at vi er danskejet og vægter de nordiske værdier som kvalitet, troværdighed, omsorg, uddannelse, lighed og demokrati,« siger direktør Ditte Heidemann.  6

DYRLÆGEN 4/2021

Dyrlægegruppen Dania eksporterer sæd til hele verden.

DIAGNOSTICS MADE EASY HM5

VS2

Få VS2 (ke mi), HM5 (hæm atologi) o g FUSE ( jou rnalsystem integratio n) gratis

installeret i din klinik *

Vi forstår, at tiden med dine patienter er vigtig. Med diagnostiske instrumenter fra Zoetis får du simpel betjening, enkel vedligehold og forbindelse til klinikkens journalsystem. Så kan du bruge mindre tid på dine instrumenter og mere tid med dine patienter.

*Gratis installation af VS2 og FUSE kræver kun et minimumsforbrug af 216 VS2-rotorer om året (svarende til 18 blodprøver om måneden). Gratis installation af VS2, FUSE samt HM5 kræver kun et minimumsforbrug af 432 VS2-rotorer om året (svarende til 36 blodprøver om måneden). Alle priser er forbeholdt og fastsat af Zoetis’ autoriserede distributør i Danmark (e-vet).

KATHRINE AASHILDRØD

DANIEL KRAUSE-KJÆR

Account Manager, Sjælland & Fyn Øst Companion Animals kathrine.aashildrod@zoetis.com Mobil +45 26 81 50 28

Account Manager, Jylland & Fyn Vest Companion Animals daniel.krausekjr@zoetis.com Mobil +45 23 60 79 79

MM-13438

HVIS DU VIL VIDE MERE, KONTAKT DIN LOKALE ZOETISKONSULENT ELLER SCAN DENNE QR-KODE

Tænder

Specielle dentale røntgenteknikker Beskrivelse og indikation for anvendelse af den extraorale røntgenteknik af maxillen på kat og dobbelt vinkelhalveringsrøntgenteknik af mandiblen på hund.

Af Peter Christian Strøm Dyrlæge, Dipl. AVDC, Dipl. EVDC, Specialist i Odontologi & Oral Kirurgi for Dyr. Specialistdyrehospitalet.

Radiologi har været det primære valg for diagnostisk billedmodalitet siden dets første medicinske anvendelse i det 21. århundrede.1 Dental røntgen udgør en essentiel del af en grundig oral eksamination, og radiologiske fund konstituerer et nøgleelement i den endelige diagnose, beslutningstagning og behandlingsplanlægning af tandpatienter i smådyrspraksis. Dental røntgen betragtes som en del af ”standard of care” ved tandbehandling af hunde og katte.2,3 Røntgen er centralt for identificering og dokumentation af graden og udbredelsen af tandlidelser og andre sygdomstilstande i mundhulen.4-6 Dette alene er

Værdien af røntgen af tænder med kliniske sygdomsfund Hund

Kat

Konfirmation

24,3%

13,9%

Yderligere fund

50,0%

53,9%

Klinisk essentielle fund

22,6%

32,2%

3,1%

0,0%

Ingen værdi

Værdien af røntgen af tænder uden kliniske sygdomsfund Hund

Kat

Incidens fund

41.7%

4.8%

Klinisk vigtige fund

27.8%

41.7%

Røntgen af ingen værdi

30.5%

53.6%

Tabel 1. Oversigt over værdien af fuldmundsrøntgenstatus hos hunde og katte.5,6

DYRLÆGEN 4/2021

med til at understrege den kritiske rolle, røntgenbilleder spiller i tandbehandling af mindre husdyr.

Fuldmundsrøntgenstatus Selektive røntgenoptagelser ud fra kliniske fund, hvor man forventer at finde patologi, i stedet for en fuldmundsrøntgenundersøgelse giver et potentielt ukomplet sygdomsbillede, hvor patologi og sygdomsudbredelse nemt kan overses. Undtagelsesvis ekskludering af fuldmundsrøntgen kan eksempelvis skyldes kundens modvilje/fravalg grundet øget omkostning ved behandlingen. Det er derfor centralt – og en del af dyrlægens opgave – at kommunikere vigtigheden af denne diagnostik overfor dyreejeren. To undersøgelser har påvist betydningen af fuldmundsrøntgenstatus på hunde og katte.5-6 Vurdering af den kliniske værdi af røntgenbilleder i disse undersøgelser antyder, at det diagnostiske udbytte af fuldmundsrøntgenstatus af hunde og katte er høj. Hos næsten 75 procent af hunde, og størsteparten af katte, gav fuldmundsrøntgenbilleder af områder med kliniske fund på tandsygdom yderligere klinisk nyttige eller vigtige oplysninger. Røntgenoptagelse af områder uden kliniske tegn på tandsygdom demonstrerede tilfældige fund hos 4,8 procent af katte og 41,7 procent af hunde samt fund af kliniske, vigtige læsioner hos 41,7 procent af katte og 27,8 procent af hunde (Table 1). Ydermere viste studierne, at ældre patienter drager tydelig større fordel af fuldmundsrøntgenstatus, end yngre hunde gør. Desuden synes tilfældige fund at være mere almindeligt hos større hunde. Resultatet af disse to undersøgelser indikerer, at rutinemæssig udførelse af præoperativ fuldmundsrøntgenstatus af førstegangspatienter (hund og kat) er fuldt berettiget og burde være en standardanbefaling til alle dyreejere, der skal have deres kæledyr til tandbehandling. Røntgenteknik og kvalitet ”Gold standard” for alle diagnostiske billedmodaliteter er præcision og nøjagtighed i at genskabe en så nær anatomisk korrekt repræsentation af den afbil-

Figur 1. Parallelteknik (nederst) og halveringsvinkelteknik (øverst). Tegnet af Jonas Enarsson/Accesia AB.

dede struktur. Diagnostisk kvalitet og anvendelighed af dentale røntgenbilleder er påvirket af mange faktorer, herunder:7-8 • Positionering af patienten • Valg af røntgenteknik • Eksponeringstid • Kvaliteten af softwarehåndtering (digital røntgen)

gelser kan optimeres ved at følge verificerede standardprotokoller.

De radiologiske tegn på tidlig tandsygdom er subtile og kan nemt overses, hvis positionering, eksponering og softwarehåndtering ikke er optimale. Kvaliteten af dentale røntgenopta-

Parallel versus vinkelhalveringsrøntgenteknik To hovedteknikker, der bliver anvendt i veterinær dental radiologi, er parallelteknikken og vinkelhalveringsteknikken (Figur 1). I den parallelle teknik er tandens lange akse parallel med filmen/sensoren og vinkelret på røntgenstrålen. Dette er den foretrukne røntgenteknik, men det er vanskeligt at anvende denne teknik på alle tænder på grund af mundhulens morfo- ››

Figur 2. Computergenereret illustration af intraoral vinkelhalveringsrøntgenteknik af den venstre maxillære hjørnetand (204: Triadan-system). Den lilla streg viser vinklen på hjørnetanden. Den grønne streg viser halveringslinjen af hjørnetanden og røntgenpladen i munden. Ophavsret John Duvall, UC Davis, California.

Figur 3. Intraoralt lateral vinkelhalveringsteknik/røntgenoptagelse af den venstre maxillære hjørnetand (204). Ophavsret Peter Strøm.

DYRLÆGEN 4/2021

Figur 4. Extraorale nær-parallel-røntgenbilleder af højre maxillære præmolarer og molar i en syvårig kat (venstre billede). Intraoral teknik som viser de samme tænder på det extraorale billede (højre billede). Den lyseblå, stiplede linje viser superimposition af kindbuen på det intraorale billede (højre side). Ophavsret Peter Strøm.

logi. Teknikken kan kun anvendes på hundens og kattens sidste mandibulære præmolarer og molarer. Når det ikke er muligt at placere filmen parallelt med tanden og vinkelret på røntgenstrålen, anvendes vinkelhalveringsteknikken. Røntgenstrålen er rettet vinkelret på linjen, der gennemskærer vinklen dannet af filmen/sensoren og tandens lange akse. Dermed er det opnåede røntgenbillede hverken aflangt eller forkortet. (Figur 2 og 3).

Ekstraorale røntgenbillede af maxillen på kat: Nær-parallelteknik Dentale røntgenoptagelser tages typisk ved placering af filmen/sensoren intraoralt, dog med en enkelt undtagelse. En del klinikere foretrækker en ekstraoral teknik af katten ved røntgenundersøgelse af de maxillære præmolarer/molarer. Superimpositionering af kindbuen (arcus zygomaticus) og de maxillære præmolarer forekommer almindeligvis

Figur 5. Positionering af katten til optagelse af det extraoral røntgenbillede af maxillen. Ophavsret Peter Strøm.

DYRLÆGEN 4/2021

ved brug af den intraorale teknik på dette område på katten. For at undgå denne problematik anbefales denne specielle nær-parallelteknik (Figur 4). Med katten positioneret i sideleje placeres sensoren eller røntgenpladen under hovedet (under den side, du vil røntgenundersøge) med munden åbnet. • Å ben kattens mund med en tilpasset plastiksprøjte. INGEN FJEDRET MUNDSPÆRRE, da det kan give okklussion af den maxillære arterie og forårsage midlertidig eller i værste fald permanent blindhed.9 Placér sensor eller røntgenplade på bordet under kattens hoved, drej hovedet, så rødderne på tænderne, der ønskes afbildet, er parallelle med filmen/sensoren. Støt kattens hoved i denne position med eksempelvis en rulle gazebind eller tape under hagen, så tænderne er parallelle med filmen/sensoren (Figur 5). • Spidsen af kronerne på kindtænderne skal positioneres langs kanten af filmen, således at størsteparten af filmen/sensoren er dorsalt for kattens overkæbe. Vær sikker på at placere filmen/sensoren rostralt nok til at inkludere den anden præmolar. • Eventuelt kan en eller to "2X2" gazebind lægges under den rostrale del af filmen/sensoren for at løfte den op og tættere på kattens ansigt (undgå bøjning, hvis en røntgenplade anvendes). • Forsøg forsigtigt at få endotrakealtuben placeret ventralt og mod mandib-

len, væk fra den maxillære kvadrant, der skal tages røntgenbillede af. • Visualisér en imaginær linje, som falder præcist på spidsen af kronerne på tænderne nærmest filmen. Kontrollér, at røntgenstrålen bliver rettet forbi den ipsilaterale maxillære kvadrant (nær-parallel til imaginære linje). Match den imaginære linje med den centrale røntgenstråle på røntgencylinderen (Figur 6). • Bring cylinderen så tæt som muligt på kattens overkæbe. Filmen er centreret inden i omkredsen af røntgencylinderen.

Intraorale laterale røntgenbillede af de mandibulære hjørnetænder – “Dobbelt” vinkelhalveringsteknik Den foretrukne røntgenteknik af de mandibulære hjørnetænder hos mellemstore

Figur 6. Illustration af nær-parallelteknikken ved extraoral røntgenbillede. Ophavsret Veterinary Dentistry & Oral Surgery Service, UC Davis, California.

Figur 7. Intraorale laterale røntgenbillede af den højre mandibulære hjørnetand – “dobbelt” vinkelhalveringsteknik (venstre billede). Højre røntgenbillede er af den samme hund og tand, men med en vinkelhalveringsteknik. Superimpositionering af symfysen kan ses dække over dele af roden. Ophavsret Peter Strøm.

og store hunderacer afviger ligeledes fra standarden. Her kan det ofte være nødvendigt at halvere vinkelhalveringslinjen (dobbelt vinkelhalveringsteknik) for at få et uobstrueret billede af tandens rodspids (apex) og undgå superimpositionering (som ved den extraorale røntgenteknik hos katte) (Figur 7). Et mere skråt (oblique) okklusalt billede er også muligt, men fortrinsvis anbefales det at opnå en lateral røntgenoptagelse

med den ovennævnte teknik, da det er påvist, at laterale røntgenbilleder af hjørnetænderne hos hund og kat er bedre end okklusale røntgenoptagelser for vurderingen af periodontal status, periapikal- og rodmorfologi.10 Følgende beskrivelse af den specielle røntgenteknik af hundens mandibulære hjørnetænder er baseret på hundens anbringelse i rygleje. Den kan ændres, hvis sideleje foretrækkes. ››

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 4/2021

Figur 8. Foto af dobbelt vinkelhalveringsteknikken af den højre mandibulære hjørnetand. Ophavsret Peter Strøm.

• Åben munden og placér en røntgenplade/sensor mellem hjørnetændernes krone og tungen. Begge hjørnetænders kronespidser skal røre filmen nær kanten, så det tillader den maksimale udnyttelse af filmen/sensoren.

Intraoral vinkelhalveringsteknik Intraoralt lateral (skrå), 108 vinkelhalveringsteknik, 104

Intraoral vinkelhalveringsteknik 105, 106, 107 Intraoral vinkelhalveringsteknik 108, 109, 110

Intraoral vinkelhalveringsteknik 405, 406, 407 Intraoral parallel vinkelteknik 408, 409, 410, 411

• Anbring hundens hoved, så filmen vil være i niveau med behandlingsbordet. • Se fra en rostral vinkel på hunden og ind i munden, visualisér en vinkel mellem den lange akse af roden på den mandibulære hjørnetand og filmen/sensoren. • Vinklen halveres med en imaginær linje. • Den centrale røntgenstråle placeres vinkelret på den imaginære vinkelhalveringslinje for små hunde, hvis de ikke har en for smal rostral mandibel. Til mellemstore og store hunde vil den centrale røntgenstråle skulle fastsættes et par grader højere end den normale vinkelhalveringslinje (halvering af vinkelhalveringslinjen: "Dobbelt vinkelhalveringsteknik") for at forhindre superimposition af hjørnetandens rod (apex) over symfysen (Figur 8). • Den vandrette retning af røntgenstrålen skal være vinkelret på det sagittale plan af hovedet. • Bring røntgencylinderen så tæt som muligt på hundens underkæbe for at sikre, at hele længden af hjørnetanden er inkluderet.

Intraoralt lateral vinkelhalveringsteknik 204

Intraoralt okklusal vinkelhalvringsteknik 101, 102, 103, 201, 202, 203

Intraoral vinkelhalveringsteknik 205, 206, 207 Intraoral vinkelhalveringsteknik 208, 209, 210

Intraoral vinkelhalveringsteknik 305, 306, 307 Intraoral parallel vinkelteknik 308, 309, 310, 311

Intraoralt okklusal vinkelhalveringsteknik 301, 302, 303, 401, 402, 403

Intraoralt lateral dobbelt vinkelhalveringsteknik 404

Intraoralt lateral dobbelt vinkelhalveringsteknik 304

Figur 9. Fuldmundsrøntgenstatus af en hund, arrangeret i en labial monteringsramme. Ophavsret Peter Strøm.

DYRLÆGEN 4/2021

Intraoral vinkelhalveringsteknik (skrå), 208

Intraoralt lateral vinkelhalveringsteknik 104

Intraoralt lateral vinkelhalveringsteknik 204

Intraoral vinkelhalveringsteknik 101, 102, 103, 201, 202, 203

Extraoral nær- parallel vinkelteknik 106, 107, 108, 109

Extraoral nær-parallel vinkelteknik 206, 207, 208, 209

Intraoralt okklusal vinkelhalveringsteknik 101, 102, 103, 201, 202, 203 Intraoral parallel vinkelteknik 407, 408, 409

Intraoral parallel vinkelteknik 307, 308, 309

Right

Intraoralt lateral vinkelhalveringsteknik 404

Left

Intraoralt lateral vinkelhalveringsteknik 304

Figur 10. Fuldmundsrøntgenstatus af en kat, arrangeret i en labial monteringsramme. Ophavsret Peter Strøm.

• Filmen bør være centreret inden i omkredsen af røntgencylinderen. Bemærk, at dette er en sand retvinklet projektion af hundens tand. Røntgenstrålen er vinkelret på sagittalplanet af hovedet; det er ikke et skråt (oblique) røntgenbillede.

Orientering og montering af dentale røntgenoptagelser Tolkning af de radiologiske optagelser starter med en korrekt visning og montering af røntgenbillederne. Ved de fleste patientundersøgelser tages en fuldmundsrøntgenstatus præoperativt; individuelle røntgenoptagelser udføres normalt kun under specifikke omstændigheder (eksempelvis under/efter operationen eller til opfølgende undersøgelser af individuelle tænder). For en orientering og opsætning af fuldmundsrøntgenstatus af hund og kat, se venligst Figur 9 og 10. En fuldmundsrøntgenstatus på kat består normalt af 10-12 røntgenoptagelser, alt afhængig af valg af røntgenreceptorsystem ((sensor (DR) versus røntgen fosforplader (CR)) (Figur 10). Det samlede antal røntgenoptagelser på hunden kan varie-

re fra 10-20 optagelser og er ligeledes afhængig af hundens størrelse og valg af røntgensystem. Uanset race og dyreart vises og monteres dentale røntgenoptagelser altid på en labial monteringsramme (Figur 9). En røntgenramme (monteringsramme) har til formål at organisere og give en hurtig oversigt over patientens status. Derudover organiseres røntgenbillederne i rammen således: • Maxillære røntgenoptagelser vises på den øverste halvdel af undersøgelsen. • Mandibulære røntgenbilleder i den nederste halvdel. • Røntgenbilleder af patientens højre side monteres til venstre (rostral til kaudal retning fra midtlinjen af ansigtet). • Røntgenbilleder af patientens venstre side monteres til højre på rammen (rostral til kaudal retning fra midtlinjen af ansigtet). Når fuldmundsrøntgenstatus er monteret korrekt, er røntgenoptagelserne klar til en initial gennemgang. Det er normalt, og en klar anbefaling, at røntgenbilleder gennemgås to gange. Den første gennemgang finder sted under første stadie af behandlingsplanlægningen, normalt mens patienten ligger under generel anæstesi. Det ideelle tidspunkt til gennemgang af røntgenstatus er efter en komplet udfyldelse af et fyldestgørende tandkort. Alt imens patienten modtager fuldstændig ››

DYRLÆGEN 4/2021

periodontal ultralydsdepuration (sub- og supragingivalt, med/ uden manuel curretage, samt polering) og inden eventuelt kirurgisk indgreb for at undgå unødvendigt tidsspild under narkosen. Den indledende røntgenundersøgelses gennemgang skal altid udføres med udgangspunkt i de kliniske fund. Derefter kan eventuelle incidentale fund vurderes. Det vigtigste er at have en systematisk tilgang til læsning og tolkning af røntgenbillederne. Det gør det muligt for dyrlægen at diagnosticere og be- eller afkræfte tilstedeværelsen af sygdom og ændring af et eventuelt videre behandlingsforløb. En sidste og mere omhyggelig gennemgang af røntgenoptagelserne anbefales for at gøre det muligt at skrive en detaljeret røntgenrapport, som indarbejdes i patientens medicinske journal. Dette kan gøres efter endt behandling, når patienten ligger til opvågning.

Konklusion Dental røntgenundersøgelse er en yderst essentiel del af diagnostikken af tandsygdomme på vores kæledyr. Forståelse for tandens og ansigtets morfologi på forskellige racer, store som små, brachycefale som dolichocefale, har betydning for valget af den mest optimale diagnostiske billedmodalitet. Den extraorale røntgenteknik af kattens maxillære kindtænder og ”dobbelt” vinkelhalveringsrøntgenteknik af hundens mandibulære hjørnetænder er vigtige at beherske. Begge røntgenteknikker bør være en del af vores standard for tandrøntgenprotokol på alle førstegangspatienter.  Referencer 1. M ettler Jr FA, Bhargavan M, Faulkner K, et al. Radiologic and nuclear medicine studies in the United States and worldwide; Frequency, radiation dose, and comparison with other radiation sources – 1950-2007. Radiology. 2009;253(2):520-531. 2. Eisner ER. Standard of care in North American small animal dental service. Vet Clin North Am Small Anim Pract 2013; 43:447-469. 3. Holmstrom SE, Bellows J, Juriga S, et al. 2013 AAHA dental care guidelines for dogs and cats. JAAHA 2013; 49:75-82. 4. Lommer MJ, Verstraete FJ. Radiographic patterns of periodontitis in cats: 147 cases (1998-1999). JAVMA 2001; 218:230-234. 5. Verstraete FJ, Kass PH, Terpak CH. Diagnostic value of full-mouth radiography in dogs. Am J Vet Res 1998; 59:686-691. 6. Verstraete FJ, Kass PH, Terpak CH. Diagnostic value of full-mouth radiography in cats. Am J Vet Res 1998; 59:692-695. 7. Lemmons M. Clinical feline dental radiography. Vet Clin North Am Small Anim Pract 2013; 43:533-554. 8. Tsugawa AJ, Verstraete FJ. How to obtain and interpret periodontal radiographs in dogs. Clin Tech Small Anim Pract 2000; 15:204-210. 9. Barton-Lamb AL, Martin-Flores M, et al. Evaluation of maxillary arterial blood flow in anesthetized cats with the mouth closed and open. The Veterinary Journal 2013;196: 325–331. 10. Tsugawa AJ, Verstraete FJ, Kass PH, Gorrel C. Diagnostic value of the lateral and occlusal radiographic views vs. periodontal probing in the assessment of periodontal attachment of the canine teeth in dogs. American Journal of Veterinary Research 2003; 64(3): 255-261.

DYRLÆGEN 4/2021

Annonceplads reserveret til www.orionvet.dk

DYRLÆGEN 4/2021

Vandhunde

Mere end bare vandhunde Rigspolitiet har sat gang i et program, der netop nu er ved at etablere Danmarks første korps af vandsøgshunde, der kan lede efter lig og forsvundne personer i søer, fjorde, havne og så videre. Det kræver lidt af hvert af dyrene, som er videreuddannede patruljeschæfere.

DYRLÆGEN 4/2021

Målet med vores hunde er, at vi simpelthen skal have de bedste. Det handler om at få den største udnyttelse af vores hunde. Jeg bryder mig ikke om at sige ”Det er godt nok”. Jeg vil gerne have, at vi arbejder mod det bedste hele tiden. John Jensen, leder af Rigspolitiets Politihundetjeneste.

Træningen med schæferne i det danske vandsøgshundeprogram er blandt andet foregået ved Nyborg, nærmere bestemt i det gamle Knudshoved færgeleje. Her er hunden Walther i båden sammen med sin fører Lasse Salemon.

DYRLÆGEN 4/2021

Af Anders Kampmann

På en noget kedelig baggrund er dansk politi i disse måneder ved at have sit første hold af vandsøgshunde klar til opgaver rundt om i landet. Det var således Kim Wall-sagen, der for et par år siden blev udslagsgivende for, at man fik kortlagt behovet for selv at kunne søge på vand. I efteråret 2017 hentede dansk politi således hjælp fra Sverige i form af vandsøgshunde fra den anden side af sundet, 18

DYRLÆGEN 4/2021

Vi kan jo ikke tage en golden retriever, for den har vi ikke i systemet. Vi er nødt til at tage en schæferhund, for det er det, vi har. John Jensen, leder af Rigspolitiets Politihundetjeneste.

da de jordiske rester af den svenske journalist skulle lokaliseres på bunden af Køge Bugt. På det tidspunkt var opfattelsen egentlig, at der ikke rigtig var et behov for den type specialtrænede hunde herhjemme af den simple årsag, at man ikke mente, der var sager nok på vand til at retfærdiggøre udgiften. Det forklarer John Jensen, der er leder af Rigspolitiets Politihundetjeneste. »Men så er der nogen, der henledte opmærksomheden på, at vi faktisk har en del, der dør i vand. Uheld, ulykker,

Som noget af det første i træningen skal hunden vænne sig til platformen forrest på båden, samtidig med at såvel hund som fører skal finde ud af, hvad det vil sige at arbejde på vand.

bådkæntringer, selvmord og selvfølgelig også forbrydelser. Jeg havde kun kigget i den retning, der hed forbrydelser, og der er heldigvis kun ganske få, der er maritime,« forklarer han. En statistik fra TrygFonden fortalte om over 1.700 drukneulykker over en periode på ni år, altså et antal sager i vand på omkring 110-120 om året. Ud af dem vurderede John Jensen, at en vandsøgshund ville kunne gøre en stor forskel i omkring halvdelen – 60-65 tilfælde – og dermed var der et behov. Indledningsvis etablerede man derfor et samarbejde med dels svensk politi i forhold til uddannelsen af de danske hunde, og dels dykkerne i Søværnet, som hundene skal støtte i eftersøgningerne. Derudover har man et samarbejde med en retsmediciner, der er specialiseret i lig i vand, og endelig også en vandforsker fra Aarhus Universitet, der er specialist i aspekter omkring vand– og strømforhold. Det var i øvrigt den samme vandforsker, der var med på Kim Wall-sagen og ved den lejlighed hjalp med beregningerne af færtens vandring fra vand til hundenæse, altså fra hvor hundene markerede, til der hvor dykkerne kunne gå i vandet og finde ligdelene.

Prøver på land inden vand Som start på selve træningsforløbet lavede man et internt opslag blandt de etablerede patruljehunde og deres førere, hvilket kastede 12 ansøgere af sig. Nu, godt et år senere, er der seks

Tlf. 43 52 12 28 danmark@laboklin.com ▬ Precision is our Mission ▬

Esaote G-scan MRI

Hvorfor så unik?

Revolutionerende design og en roterende magnet.

Unik positionering, som giver en optimal undersøgelse af baglåret.

www.Metesa.dk

Når du vil give dine kunder den bedste undersøgelse

Metesa Medical

- Specialister i veterinær røntgen og MR - Mobil: +45 41 11 27 22 Mail: Hp@metesa.dk

DYRLÆGEN 4/2021

››

En god vandsøgshund skal være tryg ved vand og miljøet på en båd, foruden selvfølgelig at være veltrænet i finde færten af lig.

tilbage, blandt andet efter at et par stykker faldt fra, fordi enten hund eller fører ikke var tryg ved vandet. Af de seks tilbageværende er tre blevet godkendt i starten af juni, mens de tre resterende efter planen vil blive det i starten af efteråret. Til selve udprøvningen af hundene, som er sket på Sydfyn, har man igen samarbejdet med svenskerne og fået sat nogle øvelser op, så hundene kunne blive testet på højeste niveau. De 12 ansøgere blev først sendt igennem nogle søgninger på land for at teste deres evner til at finde færten af lig, inden de blev introduceret for det våde element. »Der har vi så en aftale med Søværnets Dykkertjeneste, og sammen med dem laver vi nogle prøvesejladser med hund og fører over nogle forskellige dage for at se, hvordan hunden reagerer på at være på båden. Om den kan falde til ro og rent faktisk bruge næsen 100 procent, eller om den bliver ved med at være urolig og på den måde ikke kan arbejde, som den skal. Vi får også set, om hundeføreren har det godt med at være på en båd, for hvis han er bare en lille smule utryg, så går det direkte ned i hunden,« forklarer John Jensen. På den måde sikrede man sige, at ressourcerne blev brugt 20

DYRLÆGEN 4/2021

rigtigt, det vil sige på hunde, der udover i forvejen at være veltrænede til eftersøgning, også kunne håndtere at være på vand. Her adskiller den danske strategi sig fra den svenske, forklarer John Jensen, fordi man i Sverige har valgt at have dedikerede vandsøgshunde, der så at sige ikke kan andet, mens man her i landet ser fordele i en bredere tilgang. »Vi lægger det (red. at søge på vand) på vores eksisterende patruljehunde, så de hunde, der nu er blevet vandsøgshunde, allerede er godkendt som almindelige politihunde. Så det er en ekstra kompetence, vi lægger ovenpå. Ligesom vi har vores nedgravningshunde, der kan finde ting, som har ligget dybt nede i jorden i længere tid, og vores gruppe 1-hunde, der må gå på alvorlige forbrydelser – drab, knivstikkeri, skyderi og forsætlig brandstiftelse – de får en overbygning, så de bliver endnu dygtigere til at gå og søge på gerningssteder,« siger John Jensen. »Vi har det udgangspunkt, at vi altid bygger fra grundhund. Det eneste, vi har, der er anderledes, er vores brandhund, der kun søger efter brandbare væsker og ikke laver andet,« tilføjer han. ››

GRENKE kalder alle dyreklinikker Drømmer du om det nyeste udstyr inden for det veterinære marked, men er investeringerne for store for dig?

Så har GRENKE den helt rette recept til at sikre løbende økonomisk sundhed for din dyrlægepraksis. Med GRENKE får du direkte adgang til at lease topmoderne diagnostisk og veterinært udstyr. Uanset om det er en centrifuge eller et røngentanlæg, du ønsker dig, så kan du med en GRENKE rammeaftale få leaset det til fordelagtige vilkår til faste månedlige eller kvartalsvise ydelser. Kontakt os direkte eller læs meget mere om vores leasingløsning her: www.grenke.dk/produkter/leasing-og-leje/rammeaftale-for-leasing Mød os til Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde på Hotel Nyborg strand d. 7-9 oktober og hør mere om leasingmulighederne til dyreklinikker. Du har endvidere mulighed for at tilmelde dig vores gratis online webinar, torsdag d. 28. oktober kl. 10, hvor du får indsigt i de mange leasingfordele af udstyr til din dyreklinik via vores GRENKE rammeaftale.

Her uddyber vi følgende fordele med en GRENKE rammeaftale • Du betaler en fast ydelse og ved dermed præcis, hvad du betaler hver måned. • Der er ingen uforudsete udgifter. • Ingen forudbetaling, så du bevarer din likviditet. • Du får det nyeste udstyr til en attraktiv pris. • Du får mere fleksibilitet, idet du løbende kan udskifte udstyret.

www.grenke.dk

Sådan tilmelder du dig vores webinar Scan QR koden for at tilmelde dig.

i en bolig og lede, herunder hvis den skal løftes op på skabe og God fysik – forskellige personligheder så videre, ligesom den for de fleste vil virke mindre truende end Når det gælder vandsøgshundenes fysik, understreger John Jensen, at den naturligvis er i orden. Der er som nævnt tale om en schæfer. Det handler om at bruge de ressourcer, man har. »Vi kan jo ikke tage en golden retriever, for den har vi ikke i systehunde, som allerede er godkendt til patruljearbejde, og de blimet. Vi er nødt til at tage en schæferhund, for det er det, vi har. ver dyrlægekontrolleret løbende, ligesom de har gennemgået Ellers skulle vi lave rene vandsøgshunde, der ikke laver andet, og diverse fysiske test, for at nå til hvor de er. Hvad hundenes adfærd og "personlighed" angår, er det svæ- det synes vi ikke, der er opgaver nok til,« siger John Jensen. rere at stille målbare kriterier op, men på det punkt behøver de sådan set heller ikke være ens, pointerer han. Verdens bedste vandsøgshunde »Hundene er jo, ligesom mennesker, forskellige, men de er Fra Politihundetjenestens side er ambitionsniveauet på vegne alle sammen inden for rammen til at være politihund. Men der af de danske vandsøgshunde lige så klart, som det er højt: er så nogle, der har lidt mere nerve, eller har lidt mere ro i hove- De danske hunde skal være verdens bedste til deres job. Og det, og nogle, der er en lille bitte smule stressede det er man godt på vej imod, mener John Jensen. og faktisk arbejder rigtigt godt på den måde, »Målet med vores hunde er, at vi simpelthvor der er andre, der ikke kan tåle stress hen skal have de bedste, og det er ikke og ikke ville kunne arbejde med det. for at lave konkurrence med andre Der er det vigtigt, at vi ser på, hvad lande. Det handler om at få den det er for en type hund, og om største udnyttelse af vores den har det godt på platformen hunde. Jeg bryder mig ikke om Hundene er jo, ligesom på båden,« siger John Jensen. at sige ”det er godt nok”. Jeg vil mennesker, forskellige, men de er Til gengæld har alle de 12 gerne have, at vi arbejder alle sammen inden for rammen til at hunde, der indtil videre har mod det bedste hele tiden, været i spil – og for den sags og det er også derfor, at vi være politihund. Der er det vigtigt, at skyld også det nye kuld, der kigger ud i verden og ser og vi ser på, hvad det er for en type hund, allerede er på vej, da "hunde "stjæler" gode idéer,« siger og om den har det godt på platformen jo har en udløbsdato," som han. på båden. John Jensen siger – deres race Ifølge John Jensen finder til fælles. De er således alle man lige nu de bedste politiJohn Jensen, leder af Rigspolitiets sammen schæfere, fordi det jo hunde i Danmark, Norge og SvePolitihundetjeneste. altså er patruljehunde. Men rige, og hvem der så lige er man er ved at være klar til at foran, skifter lidt i perioder, brede perspektivet ud. lyder analysen. Når de ringer »Det næste vi skal i gang fra de andre lande og vil med, det er at overveje, være med i de danske kurom vi skal lave narko- og ser, så ved man, at vi har sprængstofhunde, der taget føringen, og senere kan søge på vand, og det går trafikken så den anvil jo så blive labradoden vej, som han forklarerne, der kommer i spil rer. Det er ofte små udvikder. Det er bevidst, at vi er lingskriterier, det handler startet med patruljehunom, også når det gælder dene, så hvis vi havde lavet vandsøgning. nogle indlæringsfejl i forbin»Hvor de svenske hunde delse med opstarten, så havde kun søger fra båden, så har vi vi ikke gjort det på dem alle samlagt et begrænsningssøg på, hvor men samtidig. På den måde kunne hunden løber i vandkanten eller vi sikre os, at vi havde ramt inden for langs en havnemole, og så håber man skiven, inden vi gik i gang med de to næste på, at den kan få færten, fordi strømmen (red. kategorier),« fortæller John Jensen. trækker færten ind til land, eller fordi vinden gør Også i den forbindelse har dansk politi arbejdet sammen med det. Her har vi taget et skridt længere end svenskerne, og det sine svenske kolleger, der som nævnt har en anden tilgang til fungerer rigtig godt. Der samarbejder vi igen med vandforskeren, udvælgelsesprocessen, og derfor også har flere racer "i drift" som så kan være med og sige, at hvis hunden markerer et besom vandsøgshunde, herunder springer spaniels. stemt sted, så skal vi søge dér og dér,« forklarer John Jensen. I forhold til kvaliteten af deres lugtesans, mener John Jensen Fremadrettet er planen nu, at der skal være en fast styrke på dog ikke, at der er den store forskel mellem dem, labradorerne fire-seks vandsøgshunde i Danmark, fordelt nogenlunde ligeligt og schæferne, og når man herhjemme bruger labradorer til ek- mellem landsdelene. John Jensen understreger dog, at det tal kan sempelvis narkosøgning, så handler det i høj grad om det prak- ændre sig, hvis antallet af relevante sager skulle vise sig større eller tiske aspekt. En labrador er simpelthen lettere at have med ind mindre med tiden.  22

DYRLÆGEN 4/2021

Annonceplads reserveret til www.ceva.dk

DYRLÆGEN 4/2021

Ny ejer

Kapitalfonden Axcel køber sig ind i VetGruppen VetGruppen er klar til at fortsætte den positive udvikling med Axcel som ny partner – et partnerskab, som skal styrke VetGruppens vækstrejse og fokus på nærhed og faglighed. Den nordiske kapitalfond Axcel har købt sig ind i VetGruppen, der på bare 25 måneder er vokset til 24 dyreklinikker og -hospitaler. »Vi er meget stolte over at indgå i dette partnerskab med VetGruppen og er dybt imponerede over deres kultur præget af udvikling, videndeling og fokus på kompetent og professionel pleje. Klinikkerne, medarbejderne og hele teamet omkring VetGruppen har 24

DYRLÆGEN 4/2021

gjort et fantastisk arbejde med at skabe en stærk platform for fremtidig vækst, og vi ser meget frem til at bidrage til den fortsatte udvikling af dyrepleje af højeste kvalitet sammen med VetGruppen,« siger Björn Larsson, partner hos Axcel. Hidtil har VetGruppen haft Dansk Ejerkapital som medejer. »Med opbygningen af VetGruppen er der skabt en landsdækkende sammen-

slutning af dyreklinikker med et stort potentiale, som nu kræver et nyt og andet ejerskab for at kunne realiseres fuldt ud,« siger Ronnie Møller-Thorsøe, partner hos Dansk Ejerkapital. VetGruppens CEO Jesper Gedsø Smith glæder sig over partnerskabet med Axcel: »Axcel opfylder vores ønske om at finde en stærk medejer, der, sammen med den øvrige ejerkreds, kan bidrage

Rasmus Lennart Hansen, COO og stifter af VetGruppen: »Partnerskabet giver os en solid base at udvikle vores klinikker fra, og vi vil med Axcel få en ideel partner til at sikre realiseringen af vores ambitiøse vækststrategi.,«

til den fortsatte udvikling af VetGruppen. Partnerskabet giver os en solid base at udvikle vores klinikker fra, og vi vil med Axcel få en ideel partner til at sikre realiseringen af vores ambitiøse vækststrategi. Jeg vil samtidig benytte lejligheden til at takke Danske Ejerkapital for et godt samarbejde,« siger Jesper Gedsø Smith.

et sammenlagt kapitaltilsagn på cirka 2,6 milliarder euro. Fondene har gennemført 59 investeringer og mere end 100 større tilkøb til disse. 43 virksomheder er blevet solgt eller børsnoteret, og Axcel ejer i dag 16 virksomheder. Parterne ønsker ikke at offentliggøre prisen på transaktionen. 

Vækst i endnu stærkere setup Dyrlæge, COO og stifter af VetGruppen Rasmus Lennart Hansen understreger, at det betyder meget, at der i VetGruppen og den nye medejer er en fælles opfattelse af de bærende værdier. »Det er vigtigt, at vi fastholder nærheden til vores klienter og udvikler den enkelte klinik sammen med den lokale ledelse på klinikken. Nu kan det ske i et endnu stærkere setup og med nye og spændende perspektiver for fremtiden. Sammen med Axcel kan vi fortsætte vores fokus på udvikling, høj faglighed og høj kvalitet,« siger Rasmus Lennart Hansen. Axcel blev grundlagt i 1994 og er i dag en nordisk kapitalfond, som fokuserer på mellemstore virksomheder og har en bred kreds af nordiske og internationale investorer. Axcel har rejst seks fonde med

Det er vigtigt, at vi fastholder nærheden til vores klienter og udvikler den enkelte klinik sammen med den lokale ledelse på klinikken. Nu kan det ske i et endnu stærkere setup og med nye og spændende perspektiver for fremtiden.

Vil du skabe tryghed i klinikken?

Rasmus Lennart Hansen.

NYHED

Produkter til rengøring forbehandling, og desinf ektion af medic insk udstyr

Vælg effektive løsninger af høj kvalitet Med en hygiejneløsning fra Kiilto får du dækket alle klinikkens hygiejnebehov med produkter fra Plum og Kiilto Pro: Håndhygiejne

Rengøring og desinfektion af overflader og inventar

Rengøring og desinfektion af instrumenter og udstyr

Vi giver dig samme ekspertise som på de danske hospitaler og øvrig sundhedssektor. Vores løsninger er CEI vurderede og lever op til de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR). Det er din sikkerhed for en tryg hverdag.

Vi tilbyder altid god faglig sparring og hjælper med at optimere hygiejnen i klinikken

Kom og mød os på Den Danske Dyrlægeforenings årsmøde i oktober Kiilto • +45 6471 2112 • info.dk@kiilto.com • www.kiilto.dk

Mange af vores produkter er svanemærkede og CE-mærkede

DYRLÆGEN 4/2021

”Det giver en særlig faglig tilfre når man kan finde årsagen til p ”På Solvang Svineavl var søerne utrivelige og gad ikke æde, og smågrisene fik diarré med høj dødelighed. Efter adskillige analyser af vådfoderet viste hovedårsagen sig at være gær i vådfoderet. Ved at følge råd fra Trouw Nutrition fik søerne igen appetit, og dødeligheden i farestalden faldt med 20 procent,” siger driftsleder Søren Moss Christensen, Solvang Svineavl Søren Moss Christensen fortæller, at man ellers havde forsøgt mange ting: medicin, ekstra jern, fik taget mange blodprøver og gennemgået fodringsanlægget, men uden at finde årsagen. På Solvang Svineavl ved Eskebjerg på Vestsjælland er der 700 renracede Duroc og Yorkshire søer. Søerne i farestalden og i løbeafdelingen tildeles vådfoder. Der var ikke problemer med søernes ædelyst i drægtighedsstalden, hvor de tildeles tørfoder. Det kunne tyde på, at det var noget med vådfoderet, det var galt med. ”Af en kollega blev jeg henvist til teknisk specialist fra Trouw Nutrition, Palle Hemmingsen. Palle havde hjulpet kollegaen af med hans problem. Sammen med Palle gennemgik vi hele processen fra vådfoderfremstillingen og helt ud til søernes krybbe, og der blev udtaget prøver af såvel foderet forskellige steder i anlægget samt af vandforsyningen,” siger Søren Moss Christensen. På Solvang er der hjemmeblandingsanlæg. ”Det viste sig, at der var et meget højt indhold af gær i vådfoderet, Sådan var processen på Solvang • Efter nøje at have analyseret prøven af vådfoder, blev en drikkelig vandopløsning anbefalet • 3-4 dage efter blev soens appetit forøget • Den generelle observation var at smågrisenes dødelighed faldt og at søernes fertilitet blev forøget

Søde grise vil også have surt

Her ses driftsleder Søren Moos Christensen samt Palle Hemmingsen der er teknisk specialist hos Trouw Nutrition

mens vandet ikke fejlede noget. Derfor prøvede vi at tilsætte nogle få promille af Trouws Selko-BE+, og det gav hurtigt en forbedring af søernes ædelyst,” fortæller Palle Hemmingsen. ”Ja, det skal jeg love for,” bifalder Søren Moos Christensen. Efter 3-4 dage rejste søerne sig og åd igen, og efter 3-4 uger var appetitten igen høj. Resultaterne fortæller den positive udvikling: smågrisedødeligheden i farestalden faldt med 20 procent, og søernes reproduktion blev væsentligt forbedret med 17 procent færre omløbere. Det har betydet meget for det økonomiske resultat.

Viekilde nævner, at problemerne på Solvang bestod af uspecifik nedstemthed hos søerne. Der er prøvet mange veterinære tiltag på bedriften, nogle gange gik det så bedre, men der kom altid igen et tilbagefald. ”Der er ingen tvivl om, at med de høje indeks, som der er på de renracede søer på Solvang, så er de også langt mere følsomme, så de lettere ’vælter’. Nogle gange goldede søerne simpelthen tidligt af. Det er også vigtigt med forholdet mellem søer og smågrise. De kan gøre hinanden bedre, men de kan også gøre hinanden dårligere,” pointerer Kristian Viekilde.

”Tidligere havde vi mange grise, der blev født, men mange af dem nåede aldrig den krævede vægt- eller aldersgrænse. Der er en kæmpe forskel på, om en orne får godkendelse i KS eller om den kun opnår slagteprisen,” siger Søren.

Han nævner også, at det giver en faglig tilfredsstillelse som rådgiver og dyrlæge, når man kan finde årsagen til problemer på bedrifterne og afhjælpe dem. ”Der er altid en forklaring og en årsag til problemfyldte udfordringer,” siger Kristian Viekilde.

Imponerende resultater Dyrlæge på Solvang Svineavl, Kristian Viekilde, Porcus, er også imponeret af udviklingen: ”Vi har prøvet mange ting på Solvang. Sidste år gik det så op for os, at det måtte være foderanlægget, det var galt med. Det er imponerende resultater, der er opnået med Selko-BE+. I dag er det en helt anden besætning end for et år siden,” siger Kristian Viekilde.

Gær æder aminosyrer Palle Hemmingsen forklarer her, hvorfor gær er så uønsket i foderet: Gær æder vigtige næringsstoffer i foderet, f.eks. aminosyrer som lysin. Ved nedbrydningen dannes kuldioxid og vand. Derved reduceres tørstofindholdet, og foderets næringsmæssige værdi falder. Op til 40 procent af foderet kan ’forsvinde’, og samtidig vil det medføre en dårlig smag i foderet.

I foder-rørstrengene kan der dannes propper af kuldioxid, som betyder, at selve udfodringen bliver for unøjagtig. Ved at tilsætte syre kan man reducere gærvæksten, men gær kan fortsætte med væksten helt ned til pH 1,5. ”Derfor skal gærsvampen ødelægges ’indefra’. Det er denne egenskab, der gør Selko-BE+ så effektiv. Produktet består bl.a. af 7 forskellige syrer med høje pKa værdier. (Jo højere pKa værdi, jo stærkere er syren). Viden, analyse og diagnose Med udgangspunkt i viden, analyse og diagnose, har Trouw har en lidt anderledes tilgang til at løse udfordringer sammen med landmanden. ”Vi stiller ikke bare en dunk hos landmanden og siger: prøv den. Vores mål er at identificere udfordringerne i stalden for at kunne sætte en effektiv plan i gang. Derfor udtager vi foder- og vandprøver, der sendes til analyse på vores hovedlaboratorie i Boxmeer i Holland. Herudfra kan vi, i samarbejde med dyrlæger, sammensætte en effektiv og tilpasset løsning for at skabe en modstandsdygtig og sund bedrift, som samtidig er en bæredygtig løsning. Gøre mere med færre råvarer,” siger Palle Hemmingsen. Søger flere forbedringer Palle Hemmingsens indsats på Solvang Svineavl er ikke afsluttet med at tildele Selko-BE+ i vådfodertanken. Sammen med Søren Moos Christensen gennemgås foderan-

Dyrlæge Kristian Viekilde, Porcus

ANNONCE

edsstillelse som dyrlæge, problemerne” 70

3.000.000

2.500.000

2.200.000

40 1.500.000

1.000.000

Tilbyd dine kunder at finde ud af hvad status er i skubbemediet eller vådfoderet.

500.000

10 0

Gærsvampe (cfu/g)

Gratis Analyser Trouw Nutrition har for nyligt analyseret antallet af mikroorganismer (målt i enheden CFU) tilstede foderet/skubbemediet på mere end 100 bedrifter i Belgien og Holland. Resultaterne viser at der er stor variation af antallet af CFU i foderet/skubbemediet. Mindst

20 procent af prøverne fra sidste år indeholdt mere end 5 millioner CFU gærsvampe/gram. Optimalt set skal foder/skubbemedier indeholde mindre end 1 million CFU.

Udvikling af gærsvamp i skubbemediet

Prøver i procent (%)

lægget fra kornet rammer kværnen til det færdige vådfoder rammer soens krybbe, for at optimere det sundheds- og ernæringsmæssige. Og det kan måske indebære, at doseringen af Selko-BE+ kan sættes ned.

<100.000 gærsvampe 2019

100.000 - 1 million 1 - 5 millioner gærsvampe gærsvampe 2020

2019

> 5 millioner Gennemsnitlig gærsvampe CFU mængde

2020

Figur: Antallet af mikroorganismer tilstede i foderet/skubbemediet på mere end 100 bedrifter i Belgien og Holland

Gå til vores website for at læse mere om muligheden for at få en gratis analyse og tilmelde dig vores nyhedsbrev.

BEDRE RÅD #12

Søde grise vil også have surt

har dit Hvordan det? r vådfode

Vådfoder indeholder en masse næringsstoffer som gør det muligt for mikroorganismer at gro. Mikroorganismer forringer vådfodret med gærsvampe, mug og bakterier. For at opretholde vådfoderets kvalitet, anbefaler vi at du tilsætter Selko BE+. Bedre råd giver sunde grise

Besøg k ition.nl/d r t u n w u t ro og få en alyse af gratis an der dit vådfo

Bedre råd – sammen

Arbejdsglæde

Kommunikation er essentiel for høj arbejdsglæde Dyrlægehuset Kolding scorer langt over gennemsnittet i DDD’s måling af arbejdsglæde i branchen. Det er ikke tilfældigt, da arbejdsglæde er et af kvalitetsmålene i forhold til dyrlægehusets ISO-certificering.

Af Martin van Dijk Foto Lars Krucov Detlef Medarbejdernes arbejdsglæde og trivsel er højt prioriteret hos Dyrlægehuset Kolding, og det ses i den seneste måling af arbejdsglæden i veterinærbranchen fra Den Danske Dyrlægeforening (DDD), hvor Dyrlægehuset Kolding scorer et gennemsnit på 6,2 ud af 7 mulige. Det er langt over gennemsnittet generelt i branchen, som ligger på 5,5, og netop arbejdsglæden og trivslen fylder meget i det daglige, da de tre indehavere Lizette Sloth, Margaretha Nannberg og Lone Vestergaard har lavet forskellige tiltag, som skal fremme både arbejdsglæden og trivslen.

Lizette Sloth holder hvert år fire samtaler med hver af de ansatte, da kommunikationen med de ansatte er essentiel.

DYRLÆGEN 4/2021

»Vi vægter kommunikation meget højt i det daglige. Det er afgørende, at personalet har medbestemmelse, og vi træffer ikke mange beslutninger, hvor personalet ikke bliver hørt. Vi kan ikke efterkomme alle ønsker og idéer fra medarbejderne, men man kan altid komme med sine ønsker og idéer, og det er vigtigt, at vi som ledelse tager vores personale alvorligt,« siger Lizette Sloth. Hun er den af de tre ejere, som håndterer kommunikationen med og ledelsen af personalet i det daglige. De tre ejere har nemlig fordelt opgaverne imellem sig, da det for dem giver mest mening, at de beskæftiger sig med det, de brænder for, og det, de er gode til. Derfor har Lizette Sloth også taget en efteruddannelse i netop kommunikation og ledelse. »Som en del af den uddannelse arbejdede jeg specifikt med arbejdsglæde som tema, og vi lavede vores egen måling af arbejdsglæden, som lignede den fra DDD. Vi har tidligere lavet vores egen måling, og det vil vi helt sikkert gøre igen, hvis DDD stopper med at lave deres årlige måling. For vi arbejder helt konkret med resultaterne i det daglige,« siger Lizette Sloth.

Daglige morgenmøder At det store fokus på medarbejderens medbestemmelse har effekt kan også ses i den seneste måling fra DDD. Her scorer Dyrlægehuset Kolding et gennemsnit på 6,3, hvor gennemsnittet generelt er på 5,6. Der er da også indført flere konkrete tiltag i det daglige, som skal være med til at sikre, at personalet får indflydelse og bliver hørt. »Vi prioriterer meget højt, at vi får afholdt et dagligt morgenmøde på cirka 20 minutter. Her kan alle skrive punkter på dagsordenen, og vi når omkring mange ting på disse morgenmøder. Det er supervigtigt i en travl hverdag, at vi lige får tid til at vende tingene,« siger Lizette Sloth. Der er dog ikke tid til de store faglige diskussioner og indslag på disse relativt korte morgenmøder, og derfor afholdes der også løbende personalemøder med fokus på det faglige. »Vores personale er meget fagligt orienteret, så det giver rigtig god mening, at vi afholder disse lidt længere aftenmøder, hvor de faglige temaer kan fylde,« siger Lizette Sloth, der udover den

Der afholdes hver morgen et morgenmøde på cirka 20 minutters varighed.

årlige MU-samtale afholder fire årlige samtaler med hver enkelt medarbejder. Samtaler hun rydder kalenderen for at få plads til. »Det er en helt klar prioritering, at det skal der være plads til. Der er ikke nogen fast skabelon for disse samtaler. De kan dreje sig om alt fra faglige problematikker til udfordringer på hjemmefronten, som vi måske skal tage højde for i den kommende tid. Det er ved disse samtaler, jeg kan mærke efter, hvordan den enkelte medarbejder har det, selvom der er travlt i det daglige,« siger hun.

s og gro

Dyrlæg ehusets trivsels l o l k e e g trategi d a o g Den

INITIATIV RIG O INSPIRERG ENDE

Tillid respekt ÆG OMSORGTE MIG OG DFOR IG ambition

tea

Trivselsplakat med tydelige budskaber Dyrlægehuset Kolding er et smådyrshospital, som i dag består af fem dyrlæger, otte veterinærsygeplejersker og tre klinikassistenter. Kommunikationen mellem ledelse og personale gennemsyrer den daglige arbejdsgang i dyrlægehuset, som en del af det store fokus på arbejdsglæde, men det er ikke det eneste fokuspunkt, der er med til at sikre de flotte resultater i den årlige måling af arbejdsglæden. Stress er et andet parameter, man meget gerne vil undgå, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem et fokus på at undgå personalemangel. Derudover går man meget op i at lytte til personalet, når der gives udtryk for travlhed og stress. Ledelsen har gjort det klart og tydeligt for medarbejderne, at de skal komme med det, hvis der er noget, som går dem på i det daglige. »Det er vigtigt, at vi får taget fat i problemerne, så der ikke opstår fnidder i krogene, og det er et af de essentielle punkter i den trivselsstrategi, vi har lavet sammen med personalet,« siger Lizette Sloth. Trivselsstartegien hænger i plakatform i kæmpe format ved

Vi trive

POSITIV

udvikling

fleksibe l

t me

løfte i flok humor og god stemnin g

passion

pakk hinandee faldskæ ns rme

Viden

go ligevædr d tone ig

åben og ærlig

Trivse lsplak aten plaka er et ten e vigtig r plac t arbe eret fl jd ere st rateg sredskab i iske s teder det daglig e, hvo i klinik r ken.

››

DYRLÆGEN 4/2021

personaleindgangen og er ligeledes synlig andre steder i dyrlæ- kunne stole på, at den enkelte tager ansvar for sin opgave og gehuset. På det led bliver medarbejderne hele tiden mindet om, ikke skubber den videre til den næste. Vi skal gøre arbejdet for hvordan det er, de i fællesskab er blevet enige om, at de gerne hinanden fremfor at skubbe det videre,« siger Lizette Sloth. Hun har været indehaver af Dyrlægehuset Kolding siden 2004 vil have det i det daglige. For trivslen internt mellem medarbejog har arbejdet målrettet med derne er ligeledes essentiel, arbejdsglæde og trivsel fra behvis alle skal være glade for at gyndelsen. Derfor er det også gå på arbejde, og arbejdsglænaturligt, at netop arbejdsden skal være i top. Den nuglæde er et af de kvalitetsmål, værende trivselsstrategi er Dyrlægehuset Kolding bliver opdateret i 2019 og inddelt i Det er vigtigt, at vi får taget fat i promålt på i forhold til deres ISOtre hovedtemaer: Den gode blemerne, så der ikke opstår fnidder i certificering. kollega, teamet og udvikling. krogene, og det er et af de essentielle »For at beholde denne certi»Vi lavede den første trivficering skal vi løbende arbejde selsstrategi og plakat tilbage punkter i den trivselsstrategi, vi har med vores kvalitetsmål og følge i 2008, men det giver rigtig lavet sammen med personalet. op på de resultater, vi opnår. god mening, at den løbende Arbejdsglæde og trivsel vil helt bliver opdateret. Der er løLizette Sloth, medejer, Dyrlægehuset Kolding. sikkert være fokuspunkter frembende udskiftning af persoadrettet, for det kræver vilje og nale, og strategien giver kun en løbende faglig indsats, hvis vi mening, hvis personalet har skal blive ved med at score højt et tilhørsforhold til den,« siger på arbejdsglæde, og det vil vi selvfølgelig gerne. Det er godt for Lizette Sloth. Blandt de mange nedslagspunkter på trivselsplakaten er vores ansatte, det er godt for os som ejere, og så er det ikke mindst blandt andet budskabet om at "pakke hinandens faldskærme". noget, klienter og patienter kan mærke, når de kommer i huset,« »I det ligger der, at vi skal kunne stole på hinanden. Vi skal slutter Lizette Sloth. 

Arbejdsglæden er i top i Dyrlægehuset Kolding, hvor man blandt andet har stort fokus på de ansattes medbestemmelse.

DYRLÆGEN 4/2021

Introducing

© 2021 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 2471891-00_DK • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

ProCyte One™ Haematology Analyser Coming soon

The simplest way to get a trusted Haematology result in-house Accuracy made simple. Results you can trust. Packed with revolutionary technology to provide consistent, reference laboratory-quality results with unprecedented simplicity and efficiency. Learn more at idexx.dk/ProCyteOne.

DYRLÆGEN 4/2021

VetSupport Alice Löfving er temaleder for VetSupport, der er VetGruppens løsning på problematikken omkring de ringende telefoner, der ikke bliver besvaret på en ønskværdig måde, hvis de overhovedet bliver besvaret.

VetSupport frigiver hænder på klinikkerne Telefoner, der ringer og ringer, er en kendt stressfaktor på mange klinikker. Med tiltaget VetSupport tilbyder VetGruppen en løsning på problemet.

Af Martin van Dijk Foto Lars Møller Der er ikke noget, der er mere stressende og irriterende end en telefon, der bare ringer og ringer. Læg så dertil et væld af andre opgaver, der hober sig op, og klienter, der skal have hjælp i klinikken eller på hospitalet. Det er en hverdag, mange, der er be32

DYRLÆGEN 4/2021

skæftigede i veterinærbranchen, kan nikke genkendende til. Der mangler simpelthen tid og ro til at koncentrere sig 100 procent om den opgave, man er i gang med at løse. En konsekvens af dette kan være, at telefonen enten ikke bliver besvaret, eller den bliver besvaret af en stresset medarbejder, der ikke har tid til at betjene klienten ordentligt. Denne problematik har VetGruppen løst ved at tilbyde ordningen VetSupport

til de klinikker og hospitaler, der er en del af VetGruppen fællesskabet. »Alle på klinikken er opdraget med, at man besvarer telefonen, når den ringer, da det kan være en patient, der skal tilses, eller en kunde, der skal have en tid eller vejledning til en behandling, men på grund af travlhed bliver telefonen ofte ikke besvaret på en hensigtsmæssig måde på mange dyrlægeklinikker og -hospitaler. Det er et aktivt erhverv, hvor personalet er med ude på ”gulvet” og hjælpe patienter og dyrlæger. Rigtig mange steder er der ikke nogen ansat til at passe telefonen, og så bliver den bare hurtig en enorm stor stressfaktor, « siger Alice Löfving, der er teamleder for VetSupport.

røret, der kan vejlede og guide, og som med det samme kan booke en tid hos den relevante dyrlæge,« siger Alice Löfving.

Målet er, at alle skal med VetSupport startede så småt op i september 2020, hvor tre klinikker havde tilmeldt sig ordningen. På daværende tidspunkt var Alice Löfving den eneste fuldtidsmedarbejder, der beskæftigede sig med VetSupport, mens der var tilknyttet to veterinærsygeplejersker, der på skift hjalp til et par timer om dagen. I dag er ni klinikker tilknyttet, og den tiende er snart en realitet, ligesom den tredje fuldtidsmedarbejder snart bliver tilknyttet VetSupport-kontoret i Aabenraa. Det er herfra kontoret, VetSupport svarer telefonen for klinikker og hospitaler fordelt rundt omkring i landet. Netop afstanden fra VetSupport-konTelefonen besvares altid Med løsningen VetSupport er den enkelte klinik og hospital ga- toret og til den enkelte klinik har været en bekymring, der har fyldt en del ude hos de enkelte klinikker og hospitaler. ranteret, at telefonen altid besvares af en kompetent »I VetGruppen slår vi jo på tryghed, omsorg medarbejder, der har tid og overskud til at beog nærhed, og der har været en del, der tjene kunden i telefonen, også selvom de fra begyndelsen har været bekymret ikke selv besvarer telefonen på klinikfor, om vi kunne leve op til disse ken. værdier, når kunderne bliver be»Hvis man tilmelder sig VetSuptjent på distancen af en medport, er det ikke sådan, at man arbejder, der ikke fysisk befinikke længere har mulighed for Vi lever af vores kundeservice og den der sig på klinikken,« siger selv at besvare telefonen. Tehjælp, vi kan tilbyde vores kunder og Alice Löfving. Det har hellefonen ringer stadig først vores klinikker. Selvom vi har travlt på digvis indtil videre vist sig ude på den enkelte klinik eltelefonen, kan vi stadig levere en god at være spildte bekymrinler hospital, og hvis ikke den ger. bliver besvaret, ryger den kundeservice, og det er vores primære »Vi har bevist, at man videre til os. Vi er et sikkeropgave. Telefonsamtalen er klientens første godt kan lave visitationer hedsnet, der garanterer, at møde med den enkelte klinik eller med tryghed, omsorg og kunderne altid får en god nærhed på trods af afstanoplevelse, når de ringer. De hospital, og det første møde er bare den, og vi har kun fået god bliver mødt af en medarbejder essentielt i forhold til den feedback fra de klinikker og med faglig ballast og overskud til generelle kundeoplevelse. hospitaler, der er en del af ordat besvare telefonen,« siger Alice ningen. Vi har snart ti klinikker med, Löfving. Alice Löfving, og håbet er da, at alle kommer med De ansatte hos VetSupport er alle udtemaleder, VetSupport. på et tidspunkt,« siger Alice Löfving. dannede veterinærsygeplejersker, hvorfor Det betyder dog ikke, at der ikke kan opstå de har den faglige ballast til at vurdere, hvad der problemer i løbet af en arbejdsdag, hvor man hos er det nødvendige næste skridt med den patient, opVetSupport gør alt for, at kunderne ikke har opfattelsen af, at de kaldet drejer sig om. »Vi vægter både de faglige og menneskelige egenskaber højt. ringer til et callcenter. Derfor svares telefon også altid med henAlle dem, der besvarer telefonen hos VetSupport, er veterinær- visning til den klinik, der nu er ringet til. Hos VetSupport har man sygeplejersker, der tidligere har været ude i praksis, og som finder et indgående kendskab til de enkelte klinikker og hospitaler, samt VetSupport spændende, fordi det er en ny måde at sikre god hvilke specialer de har. Der kan dog stadig godt ske fejl en gang imellem. service på,« siger Alice Löfving. »Vi har to arbejdsredskaber, og det er telefonen og så kalenNetop det med at sikre og give den gode kundeoplevelse er en væsentlig del af fundamentet for VetSupport. Derfor er det deren for den relevante klinik. Hvis en af disse to ting ikke virker, vigtigt, at de ansatte hos VetSupport, udover de faglige egenska- bliver det vanskeligt, derfor er vi også afhængige af, at de enkelte klinikker og hospitaler opdaterer deres kalender, så vi for eksember, også har øje for god kundeservice. »Vi lever af vores kundeservice og den hjælp, vi kan tilbyde pel kan undgå overbookinger. Desværre sker det en gang imelvores kunder og vores klinikker. Selvom vi har travlt på telefonen, lem, men det er ikke oftere, end hvad det normalt ville gøre, hvis kan vi stadig levere en god kundeservice, og det er vores primære personalet på klinikken selv booker deres kalender,« siger Alice opgave. Telefonsamtalen er klientens første møde med den en- Löfving. kelte klinik eller hospital, og det første møde er bare essentielt i forhold til den generelle kundeoplevelse. Med VetSupport risi- Videokonsultation er populært kerer kunden ikke at møde en fortravlet medarbejder, og de skal En væsentlig del af VetSupport-tilbuddet er muligheden for viikke vente alt for længe i kø. I stedet får de en medarbejder i deokonsultation, der er en sikkerhed for både de ansatte i Vet- ››

DYRLÆGEN 4/2021

Når der er travlt i klinikken, er det en rar sikkerhed, at telefonen bliver besvaret af kompetente medarbejdere, selvom der ikke er tid til at tage den på klinikken.

»For kunderne har det den store fordel, at de slipper for en Support samt klienterne. Der er tilknyttet en fast dyrlæge til vilang transport til og fra dyrlægen, hvis der nu kun er tale om et deokonsultationen, som i øjeblikket bruger cirka 20 timer om ugen til at rådgive og vejlede klienter online, men det er langt fra lille problem eller en opfølgning. Det er tidsbesparende, og dyret bliver ikke unødigt stresset af en tur til dyrlægen, hvis det kan utænkeligt, at der i fremtiden bliver afsat mere tid til denne del. »Nogle problematikker kræver, at der lige kommer en dyrlæge klares hjemmefra. Det er en ekstra tryghed for både os og kunderne, og tilbuddet om med ind over, før der tavideokonsultation kan ges endelig stilling til, udvides alt efter efterhvad det næste skridt spørgslen. Samtidig frigiskal være – præcis som ver det jo også hænder det ville være, hvis vi sad og tid til andre opgaver ude i den konkrete klinik. Vi vægter både de faglige og menneskelige ude på klinikkerne. Jeg Dyrlægen kan vejlede, egenskaber højt. Alle dem, der besvarer ser store perspektiver i rådgive og vurdere, både vores VetSupport hvorvidt patienten fysisk telefonen hos VetSupport, er veterinærog tilbuddet om videoskal tilses af en dyrlæge sygplejersker, der tidligere har været ude konsultationer,« siger eller ej. Hvis det er tilfæli praksis, og som finder VetSupport spænAlice Löfving, der kalder det, bliver patienten begge tilbud for store henvist til den nærmeste dende, fordi det er en ny måde at sikre succeser, som de involdyrlæge. Det er et rart god service på. verede parter har taget sikkerhedsnet for både rigtig godt imod på trods os og klienten,« siger Alice Löfving, temaleder, VetSupport. af, at det kræver kulturAlice Löfving. ændringer i det daglige. Hos VetGruppen har »Både VetSupport og videokonsultationer kræver en ændring man fået masser af positiv feedback fra glade og tilfredse kunder, der sætter stor pris på muligheden for videokonsultationer. Ud- af de faste vaner ude på de enkelte klinikker og hospitaler. Det over sikkerheden i forhold til hvad der er næste tiltag med pa- er generelt rigtig svært at ændre på vaner fra dag til dag, selvom tienten, er der også et tidsperspektiv i muligheden for en video- folk gerne vil. Det har da også været vores største udfordring, men jeg synes, det er gået over al forventning,« siger hun.  konsultation. 34

DYRLÆGEN 4/2021

Bliv en del af AniCura! Vi søger altid dygtige medarbejdere, der vil være med til at drive fremtidens dyrlægebehandling. Kvalitet er hjertet af AniCura. Vi har et unikt kvalitetsprogram, QualiCura, og et dedikeret team, der støtter udviklingen på alle vores hospitaler. AniCura tilbyder et bredt fagligt fællesskab indenfor alle fagområder, på tværs af hele Europa. Vi tilbyder et skræddersyet uddannelsesprogram, AniCura Continuing Education, som tilbyder adskillige kurser årligt med eksterne og interne undervisere. Vi har både store dyrehospitaler med fokus på henvisning og mindre, lokalt forankrede klinikker. Vi søger løbende medarbejdere der har lyst til at udvikle sig og indgå i et uformelt og fagligt stærkt miljø.

Se mere her: job.anicura.dk

DYRLÆGEN 4/2021

Separationsangst

Pernille Blok-Riisom //

Adfærdsdyrlægen Pernille Blok-Riisom er uddannet dyrlæge og har arbejdet 14 år som almen praktiserende dyrlæge i en smådyrspraksis. Hun har altid interesseret sig for adfærd hos både dyr og mennesker og ikke mindst samspillet mellem dem. Som afslutning på dyrlægestudiet skrev hun speciale om hundes angst i forbindelse med lyde med fokus på fyrværkeri. Sommeren 2017 gik hun selvstændigt og stiftede firmaet Adfærdsdyrlægen, og nu arbejder hun med adfærdsrådgivninger, foredrag og undervisning af blandt andet de dyrlægestuderende.

Alene hjemme-udfordringer

En online løsningsmodel

I sin adfærdsrådgivningspraksis møder Pernille Blok-Riisom ofte alene hjemme-udfordringer. Under corona-pandemien er adfærdsproblemet eskaleret yderligere. Det har inspireret den garvede adfærdsdyrlæge til en online løsningsmodel – til stor gavn for både hund og ejer. Alene hjemme-udfordringer har altid udgjort en stor del af den samlede mængde patienter, jeg har i adfærdsrådgivning. Under corona-pandemien er dette adfærdsproblem dog eskaleret voldsomt og udgør for tiden hver anden rådgivning. Dette skyldes formodentlig, at flere hunde vænnede sig til, at deres ejere pludselig arbejdede hjemmefra, da landet lukkede ned i flere omgange, og dermed altid var til stede. Da det pludselig var muligt at komme fysisk afsted igen, var hundene ikke forberedt på dette skift i hverdagens rutiner. Ligeledes købte mange hund, og begrebet ”coronahund” opstod. Mange af disse hvalpe lærte aldrig fra starten af deres nye tilværelse at være alene hjemme, hvilket gav udfordringer, da ejerne pludselig skulle fysisk afsted på job igen.

Træningsmodellen Jeg blev i sommeren 2020 inspireret til at strukturere alene hjemme-rådgivningen til udeluk-

kende onlinetræning efter at have hørt en podcast med Malena DeMartini-Price, ligesom jeg læste hendes bog ’Separation Anxiety in Dogs – Next Generation Treatment Protocols and Practices’. Grundlæggende er træningen struktureret således, at klienten træner 20-30 minutter hver dag – fem ud af ugens syv dage – ud fra et specifikt skema, der er lavet personligt til deres hund ud fra de observationer, jeg gør ved vores første onlinemøde. Ejeren bliver bedt om at lave daglige notater i en logbog, jeg sender dem efter den indledende samtale. Her noterer de efter hver træningsgang, hvad de og deres hund lavede, inden træningen startede, og hvordan selve træningen forløb. Her skal ejeren notere, hvad hunden gør; ligger den ned, følger den efter dem, og hvilken adfærd de ser hos deres hund, efter træningen er stoppet. Ejeren sender, alt efter hvilken rådgivningsmodel de vælger, daglige eller ugentlige tilbage-

www.adfærdsdyrlægen.dk

DYRLÆGEN 4/2021

Gennemsyn af tilsendte videooptagelser af træningsprocessen.

meldinger med videoklip af deres træning sammen med en udfyldt logbog, hvorefter jeg sender en ny plan, de skal træne efter den følgende dag eller uge.

Understøttende, angstreducerende behandling I forbindelse med den adfærdsmodificerende træning, der oftest kombineres med empowerment-øvelser, der opbygger robusthed, vedholdenhed og kreativitet hos hunden, er der somme tider brug for supplering med enten kosttilskud eller regulær angstreducerende medicin. Langt størstedelen af de klienter, jeg har, har, inden de kontaktede mig, snakket om deres problemer med hundetræneren eller hundeejerne, de møder på gåturene, spurgt i grupper på de sociale medier eller søgt råd andetsteds. Jeg er derfor ofte sidste skridt, inden de overvejer at videreformidle hunden eller vælger euthanasi. Desuden har hundene ofte haft adskillige dårlige erfaringer med at blive efterladt alene hjemme, og ejerens motivation til at udføre krævende træningsforløb er ofte meget lav. En kombination af konkret træning, kosttilskud/ medicin, rådgivning og støtte er derfor ofte den løsning, jeg anbefaler. Jeg har gode erfaringer med mange af de forskellige kosttilskud, der er på markedet, ofte i kombination med medicin. De produkter, jeg anvender hyppigst, er kosttilskuddet Aptus Relax®, da det er nemt at give hundene, ejerne er glade for prisen, og jeg oplever en god effekt med at nedsætte stressniveauet og angsten. Desuden anvender jeg Clomicalm® til de hunde, der udviser en høj og ofte generaliseret grad af angst,

Sorbact® tager hånd om dyrets sår helt naturligt

eventuelt i kombination med humane produkter, ligesom jeg har også haft god effekt af Sileo® til de hunde, der udviser tegn på angst i det øjeblik, ejeren går hjemmefra, men efterfølgende falder til ro og slapper af.

Løsningen findes i detaljen Den systematiske tilgang til at hjælpe ejerne til at få løst de udfordringer, de oplever hos og med deres hund, er effektiv, og den daglige eller ugentlige mailkorrespondance gør, at ejerens motivation holdes oppe, og det er lettere at rette til i træningen ud fra ejerens optegnelser i logbogen. Videoovervågning gør det muligt at observere hundens adfærd undervejs i træningsforløbet og sørge for, at træningen ikke forceres mere, end hvad hunden er tryg ved, og der er mulighed for hurtigt at rette til, hvis der opstår komplikationer undervejs i træningen. Nøglen til at få løst en alene hjemme-udfordring ligger overvejende i at få ejeren motiveret til at udføre træningen, da processen oftere tager måneder end uger. Dette sker gennem en overskuelig struktur i træningen og opmuntrende tilbagemeldinger samt hele tiden at hjælpe ejeren til at holde fokus på at se de små succeser, der opstår undervejs i forløbet. At kunne give daglige eller ugentlige tilbagemeldinger er en mulighed, der ligger i et onlineforløb. Min erfaring er, at dette fungerer optimalt, da den hyppige kontakt med ejeren er med til at styrke træningsprocessen og dermed øge sandsynligheden for, at hunden bliver tryg ved at være alene hjemme fremover.

Dokumenteret effektiv

Sorbact® er et registreret varemærke tilhørende ABIGO Medical AB

Forebygger sårinfektion og fremmer sårhelingen Sorbact® er velegnet til at forebygge og behandle sårinfektioner ved naturligt at reducere den mikrobielle belastning. Den unikke Sorbact virkemåde binder irreversibelt bakterier og svamp til kontaktfladen og fjernes, når bandagen skiftes. Hele sortimentet kan fås hos Swevet og andre veterinærgrossister og på apoteket. Bakterier og svampe, der kan være i såret, bindes til Sorbact® overfladen, hvilket fremmer sårhelingen og mindsker risikoen for infektion.

Har du lyst til at høre mere? Send en mail til robert.magnusson@abigo.se for at booke et møde.

ABIGO Pharma A/S · Stengårdsvej 25 · 4340 Tølløse Tel 4649 8676 · sorbact.dk

DYRLÆGEN 4/2021

Bedøvelse

Hjerneforskningens dilemma:

Forsøgsdyr kan ikke bedøves, uden at det påvirker hjernen Hjerneskanninger og anden præklinisk hjerneforskning foregår som oftest på bedøvede forsøgsdyr. Men det er selvsagt ikke muligt at bedøve et dyr uden samtidigt at påvirke hjernen og dermed resultaterne. Dette dilemma har ikke nogen let løsning, men mange forsøg er gjort de senere år.

Gas

Injection

Bedøvede forsøgsdyr Forsøgsdyr bliver anvendt til undersøgelser af hjernen, og denne forskning foregår for det meste på bedøvede dyr. Lovgivningen kræver nemlig, at forsøgsdyrene som udgangspunkt

Raclopride binding in the striatum of anesthetized rats

Binding potential (DVR-1)

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Nuklearmedicinsk Afdeling & PET, Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Gas

Injection

Type of anesthesia

Figur 1. Ofte har anæstesien større indflydelse på bindingen af PET-sporstoffer i hjernen end det, som man opnår under studierne. A og B viser således effekten af gas (isofluran) og injektion (Hypnorm-Dormicum) på [11C]racloprid-bindingen til dopamin D2/3-receptorerne i striatum i hjernen på rotter. Bindingen er mere end dobbelt så stor ved gas-anæstesi som ved injektionsanæstesi. Til sammenligning viser C (rotter) og D (mini grise) 19-29 procent reduktion i binding af det samme sporstof efter en dosis d-amfetamin (1 mg/kg) hos isofluran-bedøvede dyr. Illustration stammer fra figur 6 i [9].

DYRLÆGEN 4/2021

Figur 2. Grise er af velfærdsmæssige og praktiske grunde altid bedøvede under hjerneskanninger. Imidlertid er det ikke muligt at bedøve en grise uden også at påvirke dens hjerne. Det er derfor vigtigt at sikre en ensartet anæstesi for alle grise i studierne og samtidigt have in mente, at grisene var bedøvede, når resultaterne skal tolkes. Tolkningen kompliceres af, at vi i dag ikke kender anæstesimidlernes virkningsmekanismer i detaljer.

skal være bedøvede under forsøgene, om end der kan dispenseres herfor – blandt andet hvis det ikke er muligt at opnå brugbare resultater ved brug af bedøvelse. Det kunne derfor synes oplagt at gøre brug af denne undtagelse ved helt at undgå bedøvelsesmidler, men dels kan dette være dyrevelfærdsmæssigt problematisk, og dels kan stress påvirke hjernen lige så meget, som bedøvelsesmidlerne gør. Således har forskning vist, at fiksering af vågne rotter under hjerneskanninger skaber så meget stress hos dyrene, at det har mindst lige så stor indflydelse på resultaterne som det at anvende anæstesi [1]. Og så er man jo lige vidt – og tilmed med ringere dyrevelfærd. Fiksering af forsøgsdyr i skannere er altså ikke en farbar vej, men hvad gør man så?

Hjerneskanninger Netop hjerneskanninger er et område, hvor problematikken omkring brug af bedøvelse ofte er yderst relevant. Nogle anatomiske skanninger af hjernen foretaget med CT– og MR-skannere er næppe så påvirkelige af hjernens fysiologi, og derfor kan de uden de store problemer udføres på bedøvede forsøgsdyr. Men for de mere fysiologiske skanninger, der kan foretages med eksempelvis positron emission tomografi (PET)-skannere, kan bedøvelsen have meget stor indflydelse på resultaterne. Vi har således i vores forskergruppe på Aarhus Universitetshospital tidligere påvist, at bedøvelseseffekterne ofte er større end de effekter, som vi ønsker at studere i interventionsstudierne. Som et eksempel kan nævnes hjernens dopamin-system, som kan undersøges med det radioaktivt mærkede PET-sporstof [11C] racloprid, der binder til de frie dopamin D2/3-receptorer i hjernen. Racloprid er et gammelt antipsykotisk lægemiddel, der ikke

længere anvendes i klinikken, men som har vundet stor udbredelse som sporstof til forskning i hjernens fysiologi hos mennesker og dyr. Det er muligt med [11C]racloprid at undersøge frigivelsen af dopamin i hjernen, når grisene [2] eller rotterne [3] bliver PET-skannet med sporstoffet før og efter indtag af amfetamin. Amfetamin påvirker hjernens frigivelse af dopamin, som derfor vil konkurrere med [11C]racloprid om at binde sig til D2/3-receptorerne i striatum. Faldet i sporstofbinding fra før til efter amfetaminindtaget er derfor et indirekte mål for den endogene dopamin-frigørelse og anvendes derfor til forskning i misbrugsstoffers akutte effekt på hjernen. Fra dyrestudier ved vi, at reduktionen i bindingen af sporstoffet er på cirka 19-29 procent efter indtag af standarddosis på 1 mg/kg d-amfetamin. Imidlertid har vi i rotter kunnet vise, at valget af anæstesi har en endnu større effekt på skanningsresultaterne end den indtagne amfetamin, idet [11C]racloprid-bindingen er mere end dobbelt så stor under isofluran-bedøvelse end under den såkaldte ”gnaver-blanding” bestående af HypnormDormicum (Figur 1) [4]. Resultaterne viser, at en ensartet bedøvelse er afgørende, hvis man skal bruge resultaterne til noget, og at man må være beredt på, at bedøvelsen kan have en enorm betydning for resultaterne af skanningerne. Det er derfor afgørende altid at have bedøvelsens betydning i baghovedet, når man tolker skanningsbillederne. Et større review over publicerede anæstesieffekter bekræfter da også, at valget af bedøvelsesmiddel kan have stor betydning for binding af en lang række forskellige sporstoffer i hjernen på mus, rotter, katte, hunde, grise og non-humane primater [5]. Vores forskning tyder også på, at man ikke altid kan forudsige effekten af anæstesien, idet kinetikken af sporstofferne kan være

DYRLÆGEN 4/2021

››

Figur 3. Rotter og mus kan PET-skannes i såkaldte microPET-skannere, der er designet til gnavere. Som oftest foregår PET-skanning på bedøvede dyr, selvom der er store effekter af bedøvelsen på skanningsbillederne. Nogle forskergrupper træner dog gnaverne til at blive skannet vågne.

forskellig fra dyreart til dyreart, også selvom dyrene har været bedøvet på samme måde [6].

Det cerebrale stofskifte og blodflow er hovedaktører Det er således ikke altid, at man på forhånd kan gætte sig til, hvilken effekt et anæstesimiddel har på et sporstofs kinetik og fordeling i hjernen. Men der er dog nogle generelle tendenser, som ses på tværs af dyrearterne. Bedøvelsesmidlerne vil således generelt reducere stofskiftet i hjernen, hvilket man vil kunne måle med de sporstoffer, der bruges til undersøgelser af hjernens stofskifte – blandt andet det modificerede glukosemolekyle [18F]FDG, som bruges til at kortlægge glukoseforbruget i hjernen. Endvidere er mange sporstoffer også stærkt påvirkelige af hjernens blodgennemstrømning, det cerebrale blodflow, nemlig alle de sporstoffer, som binder sig irreversibelt til strukturer i hjernen [5-7]. Dette er formentlig også den væsentligste forklaringen på, at [11C]racloprid-bindingen i hjernen var højere under isofluran-bedøvelse end under Hypnorm-Dormicum [4], idet isofluran giver et højere cerebralt blodflow end Hypnorm-Dormicum. Det er muligt at måle det cerebrale blodflow med PET-sporstoffet [15O]H2O. Udover at påvirke hjernens fysiologi har bedøvelsesmidlerne også indflydelse på 40

DYRLÆGEN 4/2021

puls, blodtryk og andre basale fysiologiske parametre. Hjernens autoregulatoriske mekanismer kan dog i et vist omfang kompensere for disse forskelle.

Alternativer til bedøvelse Det er selvsagt vanskeligt at forestille sig, at man kan bedøve en hjerne uden at påvirke den!. Dette faktum har gennem tiderne fået forskere til at lede efter alternativer til bedøvelse. Nogle har kastet sig over at fiksere forsøgsdyrene i skannerne, således at de ikke kan flytte sig, men stadig er vågne. Men fiksering regnes for en meget stressfuld tilstand, og derfor er metoden ikke acceptabel velfærdsmæssigt og giver desuden problemer med, at studierne således er udført på stressede dyr. Alternativt har forskere trænet forsøgsdyr til at sidde stille, således at de kan skannes i vågen og ustresset tilstand. Nonhumane primater lader sig forholdsvis let træne, og derfor kan de, i lighed med frivillige forsøgspersoner, PET-skannes i vågen tilstand. Ligeledes er rotter og mus blevet trænet, og det er vist, at rotter kan trænes til at sidde stille under skanningerne ved daglig træning igennem otte dage, hvor de i begyndelsen blot sidder stille i et-to minutter ad gangen og herefter gradvist i længere tid. Såvel vejrtrækning, puls som kortisolniveau falder dag for dag under trænin-

gen. Træningen er tidskrævende, og gnaverne skal trænes i en opstilling, der minder om at befinde sig i skanneren, for at det skal lykkes. For at undgå bevægelsesforstyrrelser under skanningerne bliver gnaverne fastholdt i en hovedholder, men det er altså vigtigt, at de er tilvænnet procedurerne, så de ikke stresses heraf [8]. Som alternativ til at rotterne skal sidde stille, er der på det seneste udviklet mikroskannere, som spændes om hovedet på rotterne og tillader dem at gå rundt under skanningerne – eller alternativt at fotografiske teknikker korrigerer for, at dyrene bevæger sig inde i skanneren. Problematikken omkring anvendelsen af bedøvede grise og rotter i PET-skanningsstudier af hjernen er et væsentligt tema i en kommende veterinær doktordisputats [9]. 

Litteratur 1. P atel VD et al. (2008) Imaging dopamine release with positron emission tomography (PET) and 11C-raclopride in freely moving animals. Neuroimaging 41, 1051-1066. 2. Pedersen K et al. (2007) Mapping the amphetamine-evoked changes in [11C]racloprid binding in living rat using small animal PET: modulation by MAO-inhibition. Neuroimage 35, 38-46. 3. Lind NM et al. (2005) Mapping the amphetamineevoked dopamine release in the brain of the Göttingen minipig. Brain Research Bulletin, 65, 1-9. 4. Alstrup AKO et al. (2011) Type of anesthesia influences positron emission tomography measurements of dopamine D2/3 receptor binding in the rat brain. Scandinavian Journal of Laboratory Animal Science. 38, 195-200. 5. Alstrup AKO et al. (2013) Anaesthesia for positron emission tomography scanning of animal brains. Laboratory Animals 47, 12-18. 6. Alstrup AKO et al. (2013) Effects of anesthesia and species on the uptake or binding of radioligands in vivo in the Göttingen minipig. BioMed Research International 808713, 1-9. 7. Landau AM et al. (2020) Type of anaesthesia influences [11C]MDL100,907 binding to 5HT2A receptor in porcine brain. Molecular Imaging and Biology, 10.1007/s11307-020-01476-x, 1-8. 8. Lindhardt TB & B Hansen (2020) Det er tid til at vågne op! Aktuel Naturvidenskab, 2, 30-34. 9. Alstrup AKO (2020) PET neuroimaging in pigs with focus on anaesthesia, monitoring, radioligand injection and animal welfare. Aarhus University & Aarhus University Hospital, 52 sider. ISBN 978-87-973293-0-6.

Annonceplads reserveret til www.msd-animal-health.dk

Udvikling

Familien vil støtte op om forretningen som partner

VetFamily har vokseværk. Flere og flere klinikker tilslutter sig den frivillige kæde, og der er stigende efterspørgsel på sparring omkring forretningsudvikling. Nu er et medejerskab også en mulighed. Egentlig var det nyeste forretningsben i VetFamily ikke en del af en ellers massiv vækststrategi med et mål om at nå 200 klinikker i Danmark inden for tre år. Men

DYRLÆGEN 4/2021

om et yderligere engagement i den daglige drift overhørig. Derfor har VetFamily udviklet endnu et forretningsben og tilbyder at blive medejer af klinikkerne. »Vi har ikke selv haft i tankerne Annette Bernth, at købe os ind i klinikkerne, administrerende direktør men i takt med at flere og i VetFamily: »Vi har ikke selv flere af vores medlemsklinikhaft i tankerne at købe os ind i klinikkerne, men i takt med at ker har ytret et ønske om et flere og flere af vores sådant samarbejde, har vi medlemsklinikker har ytret et ønske om et sådant kigget ind i mulighederne,« samarbejde, har vi kigget forklarer Annette Bernth om ind i mulighederne.« baggrunden for det nye partnerkoncept. I modsætning til de andre kæder på det danske veterinære marked er det vigtigt for VetFamily, at der ikke er tale om en 100 procent overtagelse af den enkelte klinik eller hospital. Det skal være et såkaldt ”blødt” medejerskab, hvor nøglepersoner på klinikken eller hospitalet fortsat udgør en del af ejerkredsen. Det skal tilmed være muligt at få flere medarbejdere med i ejerkredsen i forbindelse med et tættere samarbejde mellem den enkelte klinik og VetFamilykæden. »Vi ønsker på ingen måde at presse klinikkerne ind i de samme bokse og koncepter. Der er eksempelvis stor geo-grafiskforskel på, hvordan den enkelte klinik drives optimalt. Det samme gælder kultur. Der skal være plads til forskelligheder og mulighed for at drive klinikken videre i den ånd, som har positionereret og skabt udviklingen i den enkelte klinik,« siger Annette Bernth og tilføjer: »Vi investerer i dem, fordi de gør det fantastisk, og det skal de blive ved med.

til sidst kunne administrerende direktør Annette Bernth og den frivillige kæde ikke sidde en række af de danske medlemsklinikkers opfordring

Vi vil ikke drive klinikken, men hjælpe til med eksempelvis forretningsudvikling, HR, markedsføring og bogføring, hvis der er behov for det. Vi skal understøtte en vækst og være med til at realisere en styrkelse af fagligheden, som der måske ellers ikke ville være mulighed for.«

En håndsrækning til generationsskifter VetFamily blev stiftet omkring årtusindeskiftet med det formål at styrke dyrenes velfærd ved at støtte medlemsklinikkerne med hjælp til primært administrative opgaver og fælles indkøb. Siden er hjælp til markedsføring, ledelsessparring og forretningsudvikling blev en naturlig del af konceptet for mange af de flere end 175 medlemsklinikker. Samtidig har de senere års udvikling i den veterinære branche med stadig større specialisering og nye krav til kom-

petencer og investeringer været med til at modne det nye strategiske tiltag, som nu er en realitet i VetFamily. En af branchens store udfordringer er generationsskifter. Det er blevet sværere for erfarne dyrlæger at overdrage klinikken til yngre og nyuddannede dyrlæger. Ni ud af ti dyrlæger i dag er kvinder, der har en anden tilgang til arbejdet i forhold til de tidligere generationer. De prioriterer en faglig specialisering højere end eksempelvis at være selvstændig med de administrative opgaver, der følger med. »Vi ved, at det er blevet sværere at finde arvtagere selv blandt de mest oplagte kandidater. Derfor er det også et stort fokusområde for os at hjælpe dem med at gennemføre et generationsskifte. Det kan vores nye koncept hjælpe med. Vi tager en sten ud af skoen for dem ved eksempelvis at kunne gå ind som medejer. Vi tror på, at de yngre dyrlæger bedre kan se potentialet i at være ejer i

stedet for ansat, hvis ejerkredsen er større,« siger Annette Bernth. »Samtidig sikrer vi de uafhængige og ofte lokale klinikker en fortsat drift, og vi hjælper de nye dyrlæger godt i gang. De kan fortsat fokusere på det faglige, mens vi som kæde understøtter med hjælp til det administrative,« siger Annette Bernth.

Global vækst VetFamily er i dag en del af Vimian-koncernen, der er en sammenslutning af omkring 20 selskaber inden for Animal Health. Vimian blev børsnoteret på Nasdaq, First North i juni i år. VetFamily har særligt i de seneste år oplevet en eksplosiv vækst og er nu etableret i Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Frankrig, Spanien, Australien og Kina. Globalt tæller sammenslutningen godt 2.700 dyreklinikker. 

Skovshoved får VetFamily som partner Stifter og dyrlæge Claus Sloth fortsætter som en del af ejerkredsen og vil drive klinikken videre i samme ånd som hidtil. Skovshoved Dyreklinik har fået nyt navn og ny ejerkreds. Det nye navn er VetFamily Skovshoved Dyreklinik, fordi VetFamily nu er en del af ejerkredsen. I det daglige kommer patienter, klienter og medarbejdere ikke til at mærke nogen forskel. Stifter og dyrlæge Claus Sloth forsætter som administrerende direktør sammen med det øvrige personale, der består af to dyrlæger og tre veterinærsygeplejersker. Forskellen er, at Claus Sloth og klinikken med partnerskabet nu har et stærkt internationalt netværk i ryggen. »For mig har det været en kæmpe beslutning, da jeg har drevet klinikken i 25 år,« siger Claus Sloth og uddyber, hvorfor VetFamilys tilbud om at blive medejer har været det rigtige for ham. »Det har været essentielt, at jeg stadig har medejerskab af klinikken. Vi kan holde den samme høje faglige standard og måske endda løfte niveauet endnu mere. Det er ikke en afvikling af mit aktive liv som dyrlæge, men et nyt og spændende kapitel, som

samtidig fremtidssikrer klinikken og medarbejdernes arbejdsplads,« siger Claus Sloth. Med Skovshoved Dyreklinik bliver VetFamily partner i en højt specialiseret dyreklinik, der er en af de førende i landet inden for ortopædi og neurokirurgi. Claus Sloth er eksempelvis en af de få dyrlæger, der foretager proteseoperationer i hofter og albuer. Foruden henvisningsklinik fungerer Skovshoved Dyreklinik også som en lokal, almen klinik. »Vi er meget glade for og stolte over, at vi nu har indgået en aftale med en så specialiseret klinik som Skovshoved Dyreklinik, der kan være med til at styrke og udvikle vores internationale netværk af klinikker og samarbejdspartnere. Klinikkerne behøver dog ikke at være dybt specialiserede for at indgå et partnerskab. For os er det vigtige, at det er klinikker eller hospitaler med udviklingspotentiale, og så kan det både være de mindre eller de større. Vi ønsker ikke at ændre ved de klinikker, vi bliver partnere med, men at gøre dem stærkere,« siger Annette Bernth. 

DYRLÆGEN 4/2021

Udvikling

Erhvervsprofiler skal styrke driften og sikre vækst To stærke ledere med hver deres specialer og baggrund skal være med til at sikre VetFamilys fortsatte udvikling og vækst. VetFamily styrker administrationen med to erfarne erhvervsprofiler. Claus Bretton-Meyer er tiltrådt som COO og driftsdirektør, mens Henrik Strange er tilknyttet som ansvarlig for at etablere partnerskaber med de dyreklinikker, der ønsker at få VetFamily som medejer. Claus Bretton-Meyer var gennem fem år, og frem til 2019, administrerende direktør i Dansk Boldspil-Union og manden bag en række store forandringer og moderniseringer i unionen. Desuden har han været blandt andet administrerende direktør for TV 2 Sport A/S. For ham er skiftet til den veterinære branche dog ikke helt nyt. Han har siden stoppet i DBU i perioder assisteret VetFamily som konsulent i forhold til blandt andet kurser og sparring i forretningsudvikling samt i VetBusiness-regi. »Jeg har oplevet at arbejde sammen med utroligt dedikerede og professionelle dyrlæger og veterinærsygeplejersker, som alle brænder for at gøre en forskel for dyr generelt og ligeledes brænder for at udvikle deres forretninger. For mig er det motiverende at kunne hjælpe med at sætte en retning gennem sparring og udvikling. Jeg har stor respekt for den rejse, som VetFamily har været igennem fra at være få klinikker til i dag at være den største kæde af selvstændige klinikker. Jeg glæder mig til at være en del af den fortsatte rejse,« siger Claus Bretton-Meyer.

Anderledes partnerskabsmodel Han kommer til at arbejde tæt sammen med dyrlæge Henrik Strange som ansvarlig for partnerskaberne. »VetFamily’s partnerskabsmodel er et alternativ til de etablerede kæder i Danmark.

DYRLÆGEN 4/2021

Henrik Strange: »Vores model tager udgangspunkt i at udvikle klinikkerne sammen med og i kompagniskab med de tidligere og ofte eneejere.«

Claus Bretton-Meyer, tidligere direktør for blandt andet Dansk Boldspil-Union: »For mig er det motiverende at kunne hjælpe med at sætte en retning gennem sparring og udvikling.«

Vores model tager udgangspunkt i at udvikle klinikkerne sammen med og i kompagniskab med de tidligere, og ofte, eneejere. Yderligere har VetFamily i Vimian en stærk og blivende ejer i ryggen, der sikrer, at man kan tage langsigtede forretningsmæssige beslutninger,« siger Henrik Strange. Henrik Strange er tidligere ejer af Gistrup Dyrehospital sydøst for Aalborg, som han solgte til AniCura-kæden. Han arbejdede efterfølgende for kæden med opkøb af klinikker, og han har senest virket som uafhængig rådgiver og har hjulpet en del klinikker med salg og generationsskifte. »Vi har fået to kapaciteter tilknyttet organisationen, som jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med. Claus får ansvaret for opbygningen af organisationen og strategien for de klinikker, der ønsker et partnerskab. Henrik kender branchen ind og ud og har stor erfaring med og viden om klinikdrift, så vi besidder stor knowhow,« siger Annette Bernth. 

What are their kidneys telling you?

Detects diseases of the kidney sooner1–3

Listen closer with IDEXX SDMA®

Reflects other disease processes affecting the kidneys4

Learn more at idexx.dk/sdma 1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044. 2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683. 3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802. 4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA. © 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1908030-0120-EU • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

DYRLÆGEN 4/2021

Dyreetisk klumme

Peter Sandøe

Hvad skal der til for at eje en kat? En lovændring, som lige er trådt i kraft, betyder, at man kun kan gøre krav på at eje sin kat, hvis den er mærket. Målet med ændringen er at få ejere til at tage større ansvar for deres katte; men det modsatte kan meget vel vise sig at være konsekvensen.

Professor Københavns Universitet og leder af Center for Forskning i Familedyrs Velfærd.

Dette er den 44. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

Hvad skal der til, for at man kan siges at eje en kat? I mange sammenhænge er dette tilsyneladende et ret enkelt spørgsmål at besvare. Hvis man selv har opdrættet katten, har købt eller fået den foræret af en person, som har opdrættet den, og hvis man siden har fodret og passet den, så er den vel ens ejendom? Ja, så længe katten bliver hos én, holder det svar formodentlig i retten. Men katte har det jo med at gå deres egne veje. Ifølge en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse, som jeg var med til at gennemføre i 2015, var det kun en fjerdedel af danske ejerkatte, der levede uden mulighed for at strejfe, fordi de enten levede som indekatte i lejligheder eller levede i huse, hvor de kun havde adgang til lukkede, kattesikre haver. De resterende tre fjerdedele af kattene havde adgang til at komme ud og kunne selv bestemme kursen. Og de fleste katte kan jo godt lide at se sig omkring. Nogle af disse katte ender med at forvilde sig. Hvor sådanne katte dukker op, vil der ofte være mennesker, som af den ene eller anden grund reagerer – enten fordi de synes, at det er synd for de herreløse katte, eller fordi de er generet af deres tilstedeværelse.

Hvis katten er forvildet Hvis en forvildet kat er mærket, enten med et halsbånd, en øretatovering eller en mikrochip, vil det være muligt at kontakte kattens ejer og bede vedkommende om at hente den hjem. Det kan dog være lidt besværligt. Hvis der er tale om en kat, der måske er mærket med en mikrochip, skal man forbi en dyrlæge eller et internat for at finde ud af, om der er en chip, og i givet fald få den aflæst. Hvis katten har en øretatovering, kan man aflæse den (selvom det ikke altid er nemt) og søge på hjemmesiderne for de to danske katteregistre. I mange tilfælde kan man dog ikke direkte få oplyst ejerens navn og andre kontaktoplysninger, men skal fremlyse katten på 46

DYRLÆGEN 4/2021

den relevante hjemmeside eller gå via en dyrlæge eller et internat. Cirka 25 procent af katteejerne havde dog, ifølge vores undersøgelse fra 2015, ikke mærket deres katte. Hvad stiller man så op, når der i ens have eller indkørsel sidder en kat, som ejeren ikke har mærket? Nogle vælger at fodre på katten og lade den flytte ind. I vores undersøgelse var det ikke mindre end 11 procent af katteejerne, som på spørgsmålet om, hvordan de havde fået deres kat, svarede, at den selv var kommet til dem. En del vil nok forsøge at ignorere katten og håbe på, at den af egen drift søger videre. Andre vil forsøge at komme af med den, for eksempel ved at tage den til et katteinternat for at få den videreformidlet. Endelig vil der være nogle, som på egen hånd forsøger at fremlyse katte via opslag, for eksempel i supermarkeder eller på sociale medier.

Optager ejer umærket kat Indtil for nylig var det dog ikke ligetil at komme af med en umærket, tam kat, eller for den sags skyld en mærket kat, som ejeren ikke ville vide af. I henhold til lov om mark– og vejfred var der krav om, at katten skulle fremlyses i tre dage, hvis ikke ejeren var kendt. Hvis ejeren var kendt, skulle denne kontaktes inden for 24 timer, og vedkommende havde herefter 24 timer til at afhente sin kat. Hvis ikke en ejer meldte sig inden for tre dage, eller hvis ikke den fundne ejer henvendte sig inden for et døgn, skulle katten i henhold til loven ”bortsælges mod kontant betaling ved offentlig auktion efter forudgående bekendtgørelse med mindst tre dages varsel”. Da der ikke i Danmark afholdes offentlige auktioner over katte, har man dog i praksis henholdt sig til en tillægsparagraf, som åbnede mulighed for, at katten blev overtaget af den, som havde fundet den. Alt dette er dog blevet enklere efter Folketin-

get i maj, på baggrund af et kraftigt lobbyarbejde fra en række dyreværnsorganisationer, vedtog en ændring af lov om markog vejfred, som trådte i kraft 1. juli. I henhold til denne lovændring behøver man ikke længere at fremlyse en kat, som ikke er mærket. Den, som tager katten til sig, ”optageren”, ejer umiddelbart katten. Det samme gælder, når der er tale om en ejermærket kat, hvis katten ikke afhentes inden for de 24 timer. I sin fremsættelsestale til lovforslaget sagde fødevareminister Rasmus Prehn, at forslaget til lovændringen skulle tjene to formål. Det første formål var at gøre livet nemmere for internater og andre, som skal tage sig af de mange bortkomne katte. De slipper for besværlige fremlysninger og for at skulle bøvle med ejere, som ikke gider hente deres katte. Nu kan kattene hurtigt komme videre i systemet, og for de flestes vedkommende blive formidlet videre til nye ejere. Det andet formål var med ministerens ord ”at skabe et øget incitament hos katteejerne til at få mærket deres katte”. Ministeren ville altså gøre det lettere at tage folks katte fra dem for dermed at få dem til at gøre en ekstra indsats for at beholde deres katte ved at mærke og registrere dem. At dette motiv vejede tungt for ministeren fremgår også af, at han i sin fremsættelsestale erklærede det som en hensigt, ”at lovændringen evalueres to år efter, at denne er trådt i kraft. Ved evalueringen vil man lægge vægt på, hvorvidt ændringen har resulteret i en øget mærkning af katte og dermed i den ønskede reduktion af indleveringen af umærkede ejerkatte til internaterne”.

Kattens status i Danmark Kattens placering i lov om markog vejfred, og tilsvarende love gennem tiden, er et godt billede på dette dyrs stærkt voksende status i Danmark. Flere af bestemmelserne i loven, hvis formål er at regulere tvister om husdyr, der bevæger sig uden for ejerens ejendom, går helt tilbage til Jyske Lov og Danske Lov. Frem til revisionen af loven i 1953 var katte dog ikke at opfatte som husdyr og dermed ikke omfattet af loven. Indtil da kunne en kat, som befandt sig uden for ejerens ejendom, ustraffet dræbes uden nogen form for varsel. I loven fra 1953 blev dette ændret, så katte kom med i loven, og ”nedskydning eller anden direkte på drab af dyret sigtende fremgangsmåde” kun blev tilladt, hvis kattens ejer i forvejen var blevet advaret. Det sidste blev ændret i 2014 under den daværende fødevareminister Dan Jørgensen, hvorefter det ikke

længere var tilladt at aflive fremmede tamkatte på ens grund, medmindre de var til direkte fare for mennesker eller andre dyr. Endelig er der så igen i 2021 foretaget den omtalte ændring af loven, hvor hensigten er at få ejere til at mærke og registrere deres katte, så de kan bringes sikkert hjem efter at have været på afveje. Der er hermed sket en dramatisk drejning af lov om markog vejfred væk fra at beskytte mennesker (mod andre folks dyr) til at beskytte dyret selv. Lovens første paragraf lyder dog stadig: ”Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget.” Det tager man tilsyneladende ikke længere så tungt, når det drejer sig om katte. Fokus er nu på at beskytte de strejEn del ejerkatte forvilder sig og havner på fende katte og et internat. Med ændringen af deres ejere, lov om markog vejfred kan mens der ikke internaterne hurtigere og nemmere videreformidle katte, som siges så meikke er mærket. Spørgsmålet er get om, hvad dog, om lovændringen vil få flere ejere til at mærke deres katte. de, der geneFoto: Janne Jensen / res af andres The Voice of Pets. katte, skal gøre. Der er ikke nogen nemme løsninger for den kattehader, hvis have bliver invaderet af omkringboende ejerkatte, så længe kattene er mærkede. Er en kat derimod ikke mærket, vil det være muligt umiddelbart at påberåbe sig ejerskab til den og efterfølgende tage den til dyrlæge og få den aflivet. Den sidste mulighed har den nye lovs støtter tilsyneladende valgt ikke at tale så højt om.

Håb om adfærdsændring Ministeren og de mange dyrevenner, som har båret lovændringen frem, håber, at det mindretal af ejerne, som hidtil har valgt ikke at mærke deres katte, vil ændre adfærd, og at næsten alle vildfarne katte derfor i fremtiden vil kunne bringes sikkert tilbage til deres ejere. Det håb har jeg stor sympati for. Men jeg kan også frygte, at effekten vil være den modsatte, nemlig at den del af katteejerne, som hidtil ikke har mærket deres katte, ikke vil ændre praksis, men i stedet nu let vil kunne fraskrive sig ansvaret med henvisning til, at når de ikke har mærket deres kat, så tilhører katten i henhold til loven ikke dem. Den Danske Dyrlægeforening og en række dyreværnsorganisationer med interesse for katte har givet udtryk for, at de i den kommende tid vil forsøge at skabe opmærksomhed på behovet for, at man mærker og registrerer sin kat. Det bliver interessant at følge, i hvilken grad det lykkes at få flere af de mennesker, der lever sammen med en kat, til at komme ud af skabet og få papir på, at de er katteejere. 

DYRLÆGEN 4/2021

Kommunikation

Anders Kampmann Kommunikationsrådgiver, JJ Kommunikation. Tlf.: +45 4414 1426 ak@jjkommunikation.dk

Bæredygtighed er også den enkelte dyrlæges ansvar Kloden skriger på bæredygtige løsninger, og som alle andre må dyrlægerne være klar til at påtage sig deres del af ansvaret. Tag FN’s Verdensmål til dig, spar på strømmen, sortér klinikkens affald – ingen tiltag er for små. Og sørg for at tale om det. Oversvømmelser, storme, skovbrande og ekstreme varmerekorder – konsekvenserne af de menneskeskabte klimaforandringer bliver mere og mere tydelige i disse tider, og ingen dele af samfundet er fritaget for at løfte deres del af byrden, når det gælder om at finde på mere bæredygtige løsninger på de udfordringer, vi står over for. Det gælder i høj grad også det danske erhvervsliv, herunder dyrlægebranchen, hvilket sektorens fagforening, DDD, da også ser ud til at have noteret sig. Med effekt fra 1. september har organisationen således etableret et nyt fællessekretariat sammen med Pharmadanmark, der er fagforening for de private og offentligt ansatte i den farmaceutiske industri. Grundlæggende er partnerskabets formål at løfte menneskers og dyrs fælles miljø, sundhed

DYRLÆGEN 4/2021

og velfærd i tråd med tankegangen om ”One Health”. Her er bæredygtige løsninger et centralt parameter, og det bør inspirere dyrlægerne til at tage handsken op i deres egen hverdag. For mens samarbejdet mellem Pharmadanmark og Den Danske Dyrlægeforening bevæger sig på de helt høje nagler ved at styrke for-

bindelsen mellem den human-medicinske og veterinærmedicinske verden, så kan – og bør – dyrlægerne, og de enkelte klinikker og dyrehospitaler, starte der, hvor de kan gøre forskel, nemlig ved at gøre deres egen forretning mere bæredygtig.

Start bare i det små Bæredygtighed og bæredygtig udvikling er mange ting, så hvis man som selvstændig eller lille virksomhed ikke ved, hvor man skal starte, er det fuldt forståeligt. Her er FN’s Verdensmål et godt værktøj. De 17 mål, og deres i alt 169 delmål, dækker alle de områder og punkter, hvor vi som verdenssamfund skal gøre kloden til et bedre sted at være frem mod 2030 – til glæde for både mennesker, dyr og natur. I den sammenhæng er ingen tiltag for små, og det er på ingen måde forbudt at plukke de berømte lavthængende frugter først. Skift belysningen til LED, spar på strømmen i øvrigt og sørg for, at den kommer fra vedvarende kilder. Måske kan hjemmebesøgene klares med en el-bil? Styrk fokusset på affaldssortering, genanvendelse og mindre ressourceforbrug og -spild og vær bevidste om at købe ansvarligt ind, hvad enten det gælder dyrefoder, klinisk udstyr eller andet materiel. Det afgørende er at få de enkelte initiativer ind i kerneforretningen og gøre dem til en naturlig del af dagligdagen. Stikker et tiltag for langt ud, i forhold til hvordan arbejdspladsen fungerer, bliver det (for) svært at prioritere i det lange løb. En idé om at bidrage til at få flere børn i skole i Nepal kan eksempelvis være nok så velmenende, men også fjern fra den daglige virkelighed. Endelig skal I, som arbejdspladser og individer, huske at tale om jeres indsatser. Del jeres erfaringer i faglige fora, uanset om det er online eller – efterhånden som det bliver aktuelt igen, post-corona – på fysiske konferencer eller messer. Lad jer inspirere af jeres kollegers gode idéer og giv dem jeres bedste tip til en mere bæredygtig hverdag. Og så må I naturligvis også gerne fortælle jeres kunder, at I gør en ekstra indsats. Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er god branding. Gør det i skrift på jeres website og i ord, når der er besøg på klinikken. Men sørg for, at der er handling bag ordene, ellers kan de – som en arrig foxterrier – komme tilbage og bide jer i haserne. Hos JJ Kommunikation kan vi hjælpe med at få etableret en bæredygtighedsstrategi, igangsætte basale aktiviteter og udstikke den videre kurs, eksempelvis ved at vælge de mest relevante af Verdensmålene til jeres kontekst. Derudover kan vi selvfølgelig hjælpe med at få sat konkrete ord på indsatsen og brugt det i jeres eksterne kommunikation, så de rigtige folk ved, at I arbejder for at gøre en positiv forskel. Det kan få jer valgt til på den korte bane – og sørge for, at I ikke bliver valgt fra på den lange. 

SINGLE-POINT-OF-CONTACT INDEN FOR VETERINÆR IT

Lene Ruhnau TandDyreklinikken ”Vi har valgt Zantio IT fordi vi føler os i kompetente og professionelle hænder. Vi har en travl hverdag, hvor vi er afhængige af at systemerne kører med fuld oppetid. Zantio IT har en god forståelse for hverdagen på en dyreklinik/hospital, og derfor også for vores IT behov. De har fokus på at vores forretning er afhængig af at systemerne virker.”

DYRLÆGEN 4/2021

Henvisningsklinikker

Trygt samarbejde

AVANCERET KIRURGI I LOKALE RAMMER

om akutte og henviste patienter

Bløddelsoperationer, ortopædi og artroskopi i din kliniks egne trygge rammer

Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter. Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

Kontakt os og hør, hvordan du kan få yderligere omsætning fra kirurgi

Kontakt os på tlf.: +45 2985 8248 eller koebenhavn.henvisning@anicura.dk AniCura Københavns Dyrehospital Poppelstykket 11 - 2450 København anicura.dk/koebenhavns-dyrehospital

WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK | +45 61 26 76 17

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE Find det dyrehospital eller den dyreklinik der kan hjælpe dig, indenfor ønsket fagområde og ydelse.

www.evidensia.dk/henvisning

210122_Annonce.indd 1

22.01.2021 14.38

Skal din annonce vises her? Modtag henvisninger fra kolleger i hele landet.

Skal Søren teste kvaliteten af dit website? Få en gratis analyse Scan QR-koden

Reserver din annonceplads i dag. Kontakt Caroline Holse Salgs- og markedschef tlf. 2011 6454 eller mail ch@jjkommunikation.dk.

jjkommunikation.dk info@jjkommunikation.dk +45 4659 0550

jjkommunikation.dk

88%

starter købsrejsen online

– også kæledyrsejerne

Er din klinik synlig for potentielle klienter på Google?

DYRLÆGEN 4/2021

Optimeret website fra 9.995 kr. Kontakt salgs- og markedschef Caroline Holse på tlf. 2011 6454

Annonceplads reserveret til www.virbac.dk

KOMPLET ERNÆRINGSMÆSSIG TILGANG TIL HUDPROBLEMER Det er kompliceret at diagnosticere og håndtere hudproblemer og processen kan være frustrerende for kæledyrets ejer. Takket være 50 års forskning, grundig observation og samarbejde med dyrlæger ved vi, at innovative ernærings løsninger kan bruges fra udredning til langsigtet håndtering af hudproblemer, som for eksempel ROYAL CANIN® ANALLERGENIC - dit første valg som eliminationsdiæt til udredning af allergisk dermatitis. ROYAL CANIN® har redskaber til udredning, håndtering og til at øge compliance hos ejere af dermatologiske patienter.

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

ID NR 42603

Kontakt din Royal Canin konsulent og hør nærmere om vores Dermatologiske produkter.

Dyrlægen 04 2021

Articles inside

Hvad skal der til for at eje en kat?

Bæredygtighed er også den enkelte dyrlæges ansvar

Erhvervsprofiler skal styrke driften og sikre vækst

Alene hjemme-udfordringer: En online løsningsmodel

Specielle dentale røntgenteknikker

Hjerneforskningens dilemma: Forsøgsdyr kan ikke bedøves, uden at det påvirker hjernen

Skovshoved får VetFamily som partner

Familien vil støtte op om forretningen som partner

VetSupport frigiver hænder på klinikkerne

Kommunikation er essentiel for høj arbejdsglæde

Reproduktion til hele verden