Dyrlægen 03 2021

Page 1

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Hestetænder Seks dyrlæger arbejder fuldtid med hestetænder i Hestetandklinikken.

3/2021 · 14. årgang

DYRLÆGEN


Annonceplads reserveret til www.zoetis.com


EFTERÅR EFEFTERÅR TERÅR

22021 0220121

Undtagelse af heste i ny lov får store konsekvenser Den Danske Dyrlægeforening har haft foretræde for Folketingets Retsudvalg. Justitsministeriet har fremsat et lovforslag om at udtage heste fra købeloven med den begrundelse, at en autoriseret dyrelæge sædvanligvis undersøger hesten inden et salg, og at dyrlægen derved opdager eventuelle fejl ved hesten. Men den antagelse er ikke korrekt, mener Den Danske Dyrlægeforening. Formand for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshoff, har sammen med formanden for Faggruppe Hest, Ginnie Holmes Hørning, haft foretræde for Retsudvalget for at uddybe de indsigelser, som dyrlægeforeningen har. »Der er mange heste, der ikke undersøges i forbindelse med køb. Især ved køb af helt unge heste og ved køb af billige heste fravælges handelsundersøgelser. Nogle heste er billige, fordi de fejler noget. Dette øger risikoen for at køber ender op med en fejlbehæftet hest, som de har sværere ved at reklamere over,« forklarer Ginnie Holmes Hørning. Den hyppigste årsag til retssager mellem køber og sælger er manglende ridelighed, men ved dyrlægens handelsundersøgelse vurderes hestens ridelighed ikke. Derfor er det problematisk at reducere forbrugerbeskyttelsen med henvisning til, at hesten er handelsundersøgt af en dyrlæge.

Professionelle handler med private En anden antagelse i lovforslaget er, at handler med heste ofte foregår i et specialiseret og professionaliseret miljø. Hvorefter det konkluderes, at styrkeforholdet er anderledes end i traditionelle forbrugerkøb. »Det er dybt bekymrende, at man tror, at dette miljø er med til at stille den professionelle sælger og den private køber mere lige. Det kunne ikke være mere forkert,« siger Ginnie Holmes Hørning. »Det professionelle miljø er altovervejende repræsenteret på sælgersiden. Det er for eksempel avlere, der på grund af erfaring ofte ved mere om heste end købere. Og det er professionelle ryttere, der tager hestene i kommission inden et salg. Det vil sige, hesten sælges af erhvervsdrivende og vises ofte frem af professionelle ryttere for en køber, der er privatperson.« Dyrlægeforeningen håber, at justitsminister Nick Hækkerup vil genoverveje sit lovforslag. Hvis ikke, vil det få vidtrækkende konsekvenser – ikke mindst for hestene, der risikerer at blive tabere og ende som normadeheste, der sælges videre i en uendelighed, fordi det er for svært for køber at bevise, at hesten havde en fejl ved handlen. Lovforslaget ventes fremsat til tredje behandling inden sommerferien. 

U SS K U R SS U KURSUS KKATALOG AATTAA L O G K

LO G

FA G L I G & P IL RAKTISK E ANNELSE T F T E R UGDLDI G EFTERUDD D FA Y RG SLKE F LÆ E TTSLIIK STK A N N L IG GE&R PORGAVKETTI SE K E F TFA EFA RFA U DG D A N N E EP LD ILG &P R A K TERU D AENPN N & LEP L E LJ ESRE STKI EL R RN A ASLER ESLA D I&G K T ITITSLIIK RGU R SDYG I NEÆFDRTYSER T IENRÆ SK TE EF R IR VTE ER D AENPN S EK Æ PLG JSREO EEELR D FA Y RG LÆ YG E LÆ PG JEREO DRYG YSLR LEYG Æ GK V NÆU R SDYG L E LJ ES RE STKI EL R PE GJELREO GE&R PORGAVKETT E R I NI Æ G L IG VSRGEK R T ER R IRNI Æ N ÆDRYS R R E R T S E YG V G E P O LEJERSKER DYR L Æ G E R

1

1

000316_Kursusk

atalog_Efterå

r_2021.indd

1

06/05/2021

1

000316_Kursuskatalog_Efterår_2021.indd 1

r_2021.indd

atalog_Efterå

000316_Kursusk

11.29

06/05/2021 11.29

1

06/05/2021

11.29

SÅ ER E-VET’S KURSUSSÆSON

EFTERÅR 2021 KLAR!

Nyttig faglig viden og masser af praktisk!

SKYND DIG OG TILMELD DIG I DAG FOR AT SIKRE DIG DIN PLADS!

Se mere på evet.dk under kurser

DYRLÆGEN 3/2021

3


24

10

06

Tandresorptioner hos kat og hund

10

Obduceret Cuviers næbhval (Ziphius cavirostris)

14

Dyrlæge stikker i kampen mod corona

18

Veterinærbranchen skal opdateres til det 21. århundrede

20

Dansk virksomhed vil disrupte markedet for dyrlægefoder

24

Jesper Rosenmeier ser store muligheder i hestes tænder

30 Nyt smertestillende lægemiddel kan hjælpe hunde og katte med osteoartritis 32

Nærhed gennem lyd

36

ormulering skal være på plads ved F vandmedicinering

40 Vi skal skabe gode rammevilkår og rådgive virksomhederne 42 Dyreetik og kødspisning – hvor står danskerne? 44 Med en god pressestrategi kan du opnå øget troværdighed 46

Henvisningsklinikker

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57 1.tv 4000 Roskilde tlf. 4659 0550 info@jjkommunikation.dk jjkommunikation.dk ISSN 1903–153X Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyrlæger, veterinærstuderende, der er medlemmer af Veterinærmedicinsk Forening og veterinærsygeplejersker, der er medlem af veterinærsygeplejerskernes Fagforening. DYRLÆGEN er det eneste fagmagasin, der udkommer til både dyrlæger, veterinærstuderende og veterinærsygeplejersker. Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger og repræsenterer således ikke nødvendigvis synspunkter hos fagmagasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation. Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen Layout: JJ Kommunikation ApS Tryk: Jørn Thomsen Elbo

32

Oplag: 3.900 Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, så skriv til info@jjkommunikation.dk Næste nummer udkommer 30. august Deadline for indlæg er 10. august Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller info@jjkommunikation.dk Forside: Hestetandklinikken.


Annonceplads reserveret til www.CEVA.dk


Tandbehandling

Tandresorptioner hos kat og hund For klinikkerne er tandresorptioner hos hunde og katte en frustrerende sygdom, der forekommer hos cirka halvdelen af alle katte og omkring hver femte hund, mest blandt de ældre dyr.

Af Specialdyrlæge Jens Ruhnau

Hvad er tandresorptioner (TR)? Tandresorptioner (TR) er på de permanente tænder en patologisk proces, hvor tandsubstans (cementum, dentin og emalje) nedbrydes. Hos mælketænder findes en normalfysiologisk tandresorption, hvor mælketændernes rødder i forbindelse med tandskiftet resorberes af odontoclastiske celler, hvorefter kronerne fældes, inden de permanente tænder bryder frem. Odontoclastiske celler stammer fra cirkulerende stamceller, der differentierer til denne makrofag-type i pulpa (interne resorptioner) eller i det periodontale ligament (eksterne resorptioner). Balancen, der tillader de odontoclastiske celler, en begrænset ”opryddende” funktion på permanente tænder uden at udvikle patologisk resorption, kontrolleres bl.a. af de mesenchymale odontoblastere (i pulpa) og cementoblastere (ved det periodontale ligament).

Overfladeresorption hund.

På tandrødderne findes (efter endt tandfrembrud) cementoblastere i cementumlaget på den apikale trediedel, mens den cervikale del af rødderne (den acellulære del) er uden cementoblastere. Dette er sandsynligvis medvirkende årsag til, at odontoclastiske resorptioner oftest ses i den cervikale del af tandrødderne (”Neck-Lesions”). Inflammation og infektion kan også medføre en resorption ››

Kliniske billede af samme patient med overfladeresorption.

6

DYRLÆGEN 3/2021


DIAGNOSTICS MADE EASY HM5

VS2

Få VS2 (ke mi), HM5 (hæm atologi) o g FUSE ( jou rnalsystem integratio n) gratis

installeret i din klinik *

Vi forstår, at tiden med dine patienter er vigtig. Med diagnostiske instrumenter fra Zoetis får du simpel betjening, enkel vedligehold og forbindelse til klinikkens journalsystem. Så kan du bruge mindre tid på dine instrumenter og mere tid med dine patienter.

*Gratis installation af VS2 og FUSE kræver kun et minimumsforbrug af 216 VS2-rotorer om året (svarende til 18 blodprøver om måneden). Gratis installation af VS2, FUSE samt HM5 kræver kun et minimumsforbrug af 432 VS2-rotorer om året (svarende til 36 blodprøver om måneden). Alle priser er forbeholdt og fastsat af Zoetis’ autoriserede distributør i Danmark (e-vet).

KATHRINE AASHILDRØD

DANIEL KRAUSE-KJÆR

Account Manager, Sjælland & Fyn Øst Companion Animals kathrine.aashildrod@zoetis.com Mobil +45 26 81 50 28

Account Manager, Jylland & Fyn Vest Companion Animals daniel.krausekjr@zoetis.com Mobil +45 23 60 79 79

Zoetis Norden | Gammelgårdsvej 87 | 3520 Farum | Danmark | Tlf. +45 70 20 73 05 | www.zoetis.dk

MM-13438

HVIS DU VIL VIDE MERE, KONTAKT DIN LOKALE ZOETISKONSULENT ELLER SCAN DENNE QR-KODE


af tandsubstans. Denne nedbrydning skyldes toksiner fra bakterier, inflammatoriske mediatorer og makrofager. I et sådant infektiøst/inflammatorisk fokus pågår en kamp mellem kroppens immunforsvar og eksterne patogener. Denne lokale krig medfører tab af (uskyldigt) væv i området, bløddele, knoglevæv og tandsubstans.

Hvad er den kliniske betydning af TR? I klinikken er TR en frustrerende sygdom. Der er gennem tiden lavet en del undersøgelser af forekomsten (mere på kat end på hund), og samlet set kan man sige, at: • TR forekommer hos omkring 20 procent af hunde og 50 procent af katte. • Hyppigheden stiger med alderen. • Der er ikke påvist race- eller kønsmæssig prædisposition. • TR er ikke arvelig, men kronisk periodontal inflammation kan disponere for udviklingen af TR. Da TR i udgangspunktet angriber rødderne, kan det være svært at erkende TR ved klinisk inspektion. Det kræver en grundig sondering og tandrøntgen at stille den eksakte diagnose. Ikke alle typer af TR medfører smerter. Derfor er det heller ikke alle typer TR, der kræver umiddelbar behandling. Ved nogle typer TR vil man blot anbefale, at tænderne monitoreres med regelmæssige eftersyn, indtil et inflammatorisk respons retfærdiggør behandling. For at kunne tilrettelægge den optimale behandling, giver det god mening at inddele TR i to hovedgrupper, de inflammatoriske og de non-inflammatoriske.

De inflammatoriske TR Gruppen af inflammatoriske TR omfatter de periferale inflammatoriske resorptive reaktioner (PIRR), der er kendetegnet ved, at odontoklastiske celler angriber tandrødderne (ofte cervikalt) under udvikling af et inflammatorisk respons. PIRR er den type TR, vi klinisk kender fra mange af kattens TR, der tidligere blev kaldt Neck-Lesions eller FORL (Feline Odontoclastic Resorptive Lesions). En anden type inflammatoriske TR er de eksterne inflammatoriske resorptive reaktioner (EIRR), der ses ved infektion omkring tanden. For eksempel ved kraftig periodontal sygdom eller ved komplicerede frakturer, hvor bakterier migrerer periapikalt og forårsager en infektiøs resorption af apex og alveolen omkring. PIRR og EIRR kræver normalt ekstraktion af de angrebne tænder. Den sidste type af de inflammatoriske TR er den interne resorption, hvor resorptionen af dentin finder sted fra pulpahulen. De interne resorptioner forekommer i forbindelse med en pulpitis. Denne pulpitis kan være reversibel eller irreversibel. Mens en pulpitis er aktiv, vil den være smertefuld, og er der tale om en irreversibel pulpitis, vil den ende med nekrose af pulpa. I så fald vil man anbefale en rodbehandling eller ekstraktion. Pulpitten opstår som følge af et traume på tanden (fysisk/ termisk) eller ved hæmatogen spredning af inflammatoriske mediatorer (eller bakterier). De kliniske implikationer af en intern resorption er vanskelige at vurdere, og disse patienter bør derfor monitoreres for en udvikling af sygdommen. De non-inflammatoriske TR Der vil gennem livet foregå et naturligt ”turn-over” af celler i kroppen, således også omkring tænderne. Emaljen, en del af dentinen og cementum-laget cervikalt er permanente og erstattes ikke. Cementum-laget i den apikale del af tandrødderne indeholder cementoblastere og kan derfor danne cementum gennem hele livet. Det kan for eksempel erkendes ved tænder, som danner ekstra cementum omkring apex – hypercementosis – der kan ses ved vedvarende mekanisk påvirkning af en tand.

PIRR hos kat.

8

DYRLÆGEN 3/2021

EIRR hos kat.


midterste og cervikale del af roden, Der kan også ses en øget osteoid men sjældent den cellulære cedannelse omkring apices. Det muntum apikalt. sker, når osteoblastere danner Periodontalspalten forbliver alveole omkring apex uden radiologisk intakt (om end at tanden resorberes. Dette Tandresorptioner snæver), mens rødderne medfører en langsom exInflammatoriske får et ”muse-gnavet” udsetrusion af tanden. Proces•  Periferale inflammatoriske ende. Overflade-resorpsen kan pågå i årevis resorptive reaktioner (PIRR) tion antages at være helt uden inflammation og •  Eksterne inflammatoriske uden klinisk betydning i ses bl.a. ved de maxilresorptive reaktioner (EIRR) de tidlige stadier. Efterlære caninii på katte, •  Interne resorptioner hånden som resorptionen som får ”lange hjørnenedbryder mere og mere tænder”. Denne hyperNon-inflammatoriske af roden, vil denne dog extrusion ses som en un•  Erstatningsresorptioner svækkes og der kommer dergruppe af de non-in•  Overfladeresorptioner små frakturer af roden (ofte i flammatoriske TR. Klinisk vil cervikalområdet), som initierer man efterlade tænderne, et inflammatorisk respons i områindtil det nedsatte fæste i alvedet. På dette tidspunkt anbefales olen medfører løshed og deraf behandling (ekstraktion). inflammation. På det tidspunkt vil man så ekstrahere tænderne. Det periodontale ligament fungerer som en barriere melHåndtering af TR i klinikken lem tand (cementum) og knogle (alveole). Hvis det periodonAlle patienter til tandbehandling bør få foretaget tandrøntgen tale ligament forsvinder – pga. traume, der medfører lokal anaf alle tænder. Det gælder for både hunde og katte. kylose eller den aldersbetingede forsnævring af ligamentet – På grundlag af disse røntgenbilleder – og sammenholdt kan kroppen begynde en nedbrydning af cementum og denmed klinisk inspektion og sondering – registreres alle TR. Intin, der så i stedet erstattes af en substans, der minder om flammatoriske TR behandles umiddelbart (interne resorptioknogle (”bone-cementum-like tissue”). Denne type TR kaldes ner kan monitoreres). De non-inflammatoriske TR monitoreerstatnings-resorption (”replacement-resorption”). Erstatres. nings-resorption ses også idiopatisk hos ikkegamle dyr. ReaktiPå TandDyreklinikken oplever vi mange patienter, som lever onen antages at være uden smerter og monitoreres. Hvis redet meste af livet med TR uden, at det kræver behandling af aktionen bliver så fremskreden, at den bevæger sig op i krotænderne. nen, kan det initiere et inflammatorisk respons og vil så kræve På ældre patienter vil der helt naturligt være en forsnævring behandling. Behandlingen vil typisk være ekstraktion ved coaf det periodontale ligament. I sidste ende fører det til ankylose ronal amputation, da roden er resorberet. og en efterfølgende erstatnings-resorption. Det er vanskeligt at En anden type non-inflammatorisk TR er den såkaldte over- erkende, hvor grænsen mellem ankylose og TR går, men vurdeflade-resorption (”surface-resorption”). Det er min fornemringen skal gå på, om der ser ud til – klinisk og på røntgenbillemelse (uden at jeg har evidens herfor) at den primært angriderne – at der udvikles inflammation. Når der er inflammation, ber præmolare og hyppigt retrievere. Reaktionen angriber den skal tænderne behandles – oftest med ekstraktion. 

Intern resorption hund.

Erstatningsresorption hund.

DYRLÆGEN 3/2021

9


Forskning

Obduceret Cuviers næbhval (Ziphius cavirostris)

I vinterferien 2020 strandede en Cuviers næbhval (Ziphius cavirostris) på vadehavsøen Rømø. Det er første gang, at denne art er blevet registreret i Danmark, omend der de seneste tyve år er rapporteret om et stigende antal strandinger i landene omkring Nordsøen.

Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Nuklearmedicinsk Afdeling & PET, Aarhus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet & Mette Elstrup Steeman, Museum Sønderjylland, Naturhistorie.

fordelt på 14 strandinger siden 1785. En tredje art kan nu føjes til listen, idet en død Cuviers næbhval (Ziphius cavirostris), også kendt som Småhovedet hval, strandede ved Lakolk Strand på Rømø den 13. februar 2020.

Næbhvaler er sjældne fund i Danmark Næbhvaler (Ziphiidae) er næst efter delfinerne (Delphinidae) den artsrigeste familie af tandhvaler, idet den kan inddeles i seks slægter med i alt 22 kendte arter. Næbhvalerne er oceaniske, hvor de typisk dykker til dybe havdybder for at fouragere. Danmark er ikke omgivet af tilstrækkeligt dybt hav, og derfor er næbhvaler sjældne at observere her. I Danmark har der således tidligere kun været strandet to forskellige arter af næbhvaler, nemlig 10 enkelt-fund af Almindelig næbhval (Mesoplodon bidens) siden 1880 og i alt 20 fund af Nordlig døgling (Hyperoodon ampullatus)

Cuviers næbhval Cuviers næbhval er almindeligvis udbredt i tropiske, subtropiske og varmere tempererede områder. Den har dykke-rekorden blandt alle hvalarter, idet den er målt til at dykke dybest (over 3.300 meter under havoverfladen) og i længst tid (mindst 139 minutter). Fundet af en Cuviers næbhval på Rømø vakte naturligvis opsigt. Men det var ikke helt overraskende, at der på et tidspunkt måtte strande en sådan næbhval i Danmark. Der har nemlig været strandinger af enkelt-dyr i flere af vore nabolande omkring Nordsøen. Siden 1867 har der således været mindst 11 strandinger, hvoraf de seks af ››

Cuviers næbhvaler er mellemstore tandhvaler, som primært lever af blæksprutter.

Næbhvalen blev fragtet fra Rømø til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, hvor obduktionen foregik. Det blev et tilløbsstykke, da det foregik i vinterferien. Såvel konservatorer, biologer og dyrlæger deltog – foruden en del studerende. Publikum kunne komme tæt på, eller de kunne følge museets livetransmission.

10

DYRLÆGEN 3/2021


Fragtfrit Uanset beløbet på ordren, til og med den 30. juni 2021 www.swevet.dk


dem er sket siden år 2000, i henholdsvis Storbritannien, Norge og nu i Danmark. Vi har ingen sikker viden om, hvorfor der tilsyneladende strander flere Cuviers næbhvaler i Nordsøen nu end tidligere. Nordsøen er forholdsvis lavvandet med en gennemsnitlig havdybde på under 100 meter. En nordligere distribution af hvalen er dog en oplagt mulighed, og her kan der spekuleres i, om klimaændringer med øget temperatur, ændret udbredelse af byttedyr eller lydforurening af oceanerne kan være forklaringen. At næbhvalen strandede netop på en vadehavsø kan skyldes, at de her forvilder sig ind på lavt vand; i hvert fald har der tidligere været massestrandinger af kaskelotter samme steds i 1996 og 1997. Hertil kommer, at næbhvalen strandede efter flere uger med blæst og stormvejr.

A

C

Næbhvalens obduktion Dissektion og obduktion blev foretaget i et tværfagligt samarbejde mellem konservatorer, biologer og

dyrlæger på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Det var en velernæret og kønsmoden han på 5,81 meter og med en omtrentlig vægt på 2½ tons. Huden var dækket med lange parallelle ar, som

B

utvivlsomt stammede fra territoriale kampe med andre hanner. Sådanne ar opstår, når hannerne bruger deres to tænder i kampen om hunnerne. Selv manglede denne han dog den ene tand. Foruden de meter-lange parallelle ar fandtes også stjerneformede ar, som formodes at stamme fra såkaldte cookiecutter hajer (Isistius brasiliensis), der ernærer sig ved at bide stykker af huden på blandt andet hvaler og sæler. Obduktionen viste, at hvalen kan være død som følge af purulent pneumoni, og den led tillige af agonal septikæmi, men en egentlig og sikker dødsårsag blev ikke fastslået. Hertil kommer fundet af en række parasitter, som dog næppe forårsagede dens død, nemlig nematoder (rundorme) (Crassicauda crassicauda) i nyrerne, ligesom der også fandtes forskellige parasitter i tarmene og bylder i spækket. I den forreste ventrikel fandtes to små plastikstykker, som dog heller ikke kan tilskrives betydning. Billeder fra obduktionen. (A) Ryggen var oversået med ar, som for de parallelle stregers vedkommende skyldes kampe med andre hanner, og som for de rundes vedkommende skyldes cookiecutter hajer (Isistius brasiliensis). (B) I nyrerne fandtes rundormen Crassicauda crassicauda i stort antal, dog uden at hvalen havde en urinlugt. (C) Der blev fundet to mindre stykker plastik i næbhvalen. De har dog næppe haft nogen betydning for hvalens stranding. Maveslimhinden var ikke påvirket, og de har ikke forhindret passage af føde. Fund af synligt plastik er sjældent hos hvaler strandet langs de danske kyster.

12

DYRLÆGEN 3/2021


En død kønsmoden han Cuviers næbhval blev fundet på Lakold Strand på Rømø den 13. februar 2020. Det er den 24. hvalart, som er fundet i Danmark. Illustration udført af havbiolog Annika Toth (ARTbyAnnikaToth).

Også fossile næbhvaler fundet i Danmark Næbhvaler er dog ikke noget nyt i Danmark. I Gram i Sønderjylland er der således gjort fossile fund af næbhvaler. For cirka 10 millioner år siden var store dele af Jylland dækket af det såkaldte Gram-hav, og i leret i Gram Lergrav er gjort flere fund af hvaler, blandt andet af to arter af næbhvaler. Den såkaldte Mojn-næbhval (Dagonodum mojnum) var formentlig omkring 4-4½ meter lang, og dens mange tænder tyder på, at den har fanget mindre fisk og blæksprutter med tænderne i munden. Den anden næbhval, vis nærmere slægtsskab er ukendt og derfor endnu ikke er navngivet, var noget større, formentlig omkring 5½-7½ meter. Den havde færre tænder, men et kraftigt udviklet tungeben, der tyder på, at den ligesom mange nulevende næbhvaler har suget byttedyrene ind i munden ved at danne et kraftigt undertryk i mundhulen. Forskellen i fangstmetode tyder på, at de to arter har kunne leve sammen, fordi de var tilpasset forskellige økologiske nicher. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der er fundet hele to næbhvalarter samme sted i et kystnært område, hvor havdybden kun formodes at have været omkring 50-100 meter. Det kunne tyde på, at næbhvaler dengang ikke levede på nær så dybt vand, som de gør i dag. Videre læsning Alstrup A.K.O., C.B. Thøstesen, P.T. Madsen, H.H. Petersen, T.K. Jensen, M.T. Olsen & C.C. Kinze: First stranding of Cuvier’s beaked whale (Ziphius cavirostris, Cuvier, 1823) on the Danish north sea coast. Aquatic Mammals 2021, 47, 3, 303-311. 

A

B

Allerede for 10 millioner år siden levede der næbhvaler i Danmark i det såkaldte Gramhav. Havdybden var lav (50-100 meter), og klimaet svarede nogenlunde til havet ud for Belgiens kyst i dag. I Gram Lergrav er således fundet disse to fossile næbhvaler. (A) Underkæbe og tænder fra Mojn-næbhval (Dagonodum mojnum) der var cirka 4-4½ meter, og fangede byttedyr med tænderne (foto: Martin Abrahamsson). (B) Underkæbe og overarmsknogle mm af den noget større næbhval, som var cirka 5½-7½ meter og formentlig fangede byttedyr ved at skabe et undertryk i munden (foto: Trine Sørensen).

DYRLÆGEN 3/2021

13


Medicin

Dyrlæge stikker i kampen mod corona Dyrlæge Lotte Toftdal driver til dagligt smådyrsklinikken Familiedyrlægen i Ikast. En større patientgruppe er dog nu kommet til, da hun et par gange om ugen vaccinerer sine medborgere imod covid-19. Det handler om forpligtelse og samfundssind.

Af Martin van Dijk

Lotte Toftdal har været uddannet siden 1995, hvor hun blev færdig på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hun har arbejdet som dyrlæge i knap 26 år, og hun har arbejdet med smådyr igennem alle årene. På klinikken er det blandt andet medicinske behandlinger, mindre operationer, sterilisation

og vaccinationer, der fylder meget. Derfor undrede det også Lotte Toftdal, at man ikke i første omgang efterspurgte dyrlæger til at udføre corona-vaccinationer, da vaccinationsprogrammet blev udrullet. »Da vaccinationsplanen blev udrullet, søgte man efter folk, som kunne være med til at udføre vaccinationerne. Mere specifikt søgte man efter pensionerede sygeplejersker, sygeplejestuderende, tandlæger og lignende, men dyrlæger var ikke en

Lotte Toftdal bruger to gange om ugen sine evner til at vaccinere i kampen mod corona. Her stikker hun nålen i Allan Møller Jensen.

14

DYRLÆGEN 3/2021


Forskellige funktioner Opgaven med at vaccinere imod corona handler dog ikke kun om at føre nålen ind i armen på patienterne. I løbet af de otte timer en vagt varer, udfører Lotte og hendes kollegaer flere forskellige opgaver. »Der er forskellige funktioner forbundet med det. Nogle gange tjekker jeg folk ind, an»For mig handler det om dre gange blander jeg vaccisamfundssind, for det kan kun gå nerne, så de er klar til, når Det handler om for langsomt med at få udbredt borgeren sætter sig i stolen, samfundssind for der er kun sat fem miEfter at have tænkt lidt vaccinationen. Så jeg synes, at jeg er nutter af per borger, så det over det, valgte hun i slutforpligtet til at deltage aktivt, når jeg nu skal være effektivt, og så ningen af 2020 at kontakte er i stand til at vaccinere. For mig er der vaccinerer jeg selvfølgelig Hospitalsenhed Vest, som også,« forklarer Lotte Toftsøgte folk til at udføre vacikke forskel på at stikke i pels dal. cinationer. Tanken var at få eller hud, det er faktisk nok det førDe nye opgaver har indtil overbevist dem om, at dyrste, som er mest kompliceret.« videre udelukkende budt på læger sagtens kunne udføre positive oplevelser for dyrlægen vaccinationer på mennesker, og Dyrlæge Lotte Toftdal. fra Ikast, der ikke har tal på, hvor dermed yde en aktiv indsats i mange hun har vaccineret. Hun har kampen for at få udbredt vaccinatiokun mødt glade ansigter, hvilket er med nerne hurtigst muligt. til at bekræfte hende i, at hun har truffet det »Jeg ringede ind og talte med dem, og jeg rigtige valg. fik at vide, at de ikke havde overvejet, at dyrlæger »Folk er taknemmelige, og mange siger tak. Det betyder rigogså kunne udføre vaccinationerne. Jeg forklarede, at jeg tig meget, og jeg oplever generelt, at folk er rigtig positive omhavde drevet eget praksis siden 1999, og at jeg var sikker på, at jeg kunne udføre jobbet. De bad mig om at udfylde de officielle papirer med en begrundelse for, hvorfor jeg gerne vil vaccinere,« siger Lotte Toftdal. Da papirerne var udfyldt, hvor Lotte blandt andet forklarede, at hun gerne ville lukke sin klinik ned, de dage hun skal Røntgen systemet, vaccinere, gik der en måned, hvor Lotte intet hørte fra de offinår kvaliteten er vigtig. cielle myndigheder. Hun troede faktisk, at det ikke blev til noget, men efter en måned blev hun en dag ringet op. »De ville gerne have mig med på et kursus for dem, som skulle udføre vaccinationerne, og det førte så til, at jeg den 22. marts havde min første dag, hvor jeg vaccinerede imod covid-19,« siger Lotte Toftdal. Hun er nu et par gange om ugen væk fra klinikken, og i stedet at finde på et af corona-vaccinationsstederne i Herning elIntegreret ler Ikast. positionering»For mig handler det om samfundssind, for det kan kun gå guide for langsomt med at få udbredt vaccinationen. Så jeg synes, at jeg er forpligtet til at deltage aktivt, når jeg nu er i stand til at vaccinere. For mig er der ikke forskel på at stikke i pels eller hud, det er faktisk nok det første, som er mest kompliceret,« siger dyrlægen, der altså nu bruger sine evner i kampen mod corona. Hun føler da heller ikke på nogen måder, at hun er mindre kompetent til at udføre arbejdet, end de andre faggrupper, der er en del af vaccinationsindsatsen. www.metesa.dk »Jeg tror faktisk, at jeg har givet flere vacciner og indsprøjtninger i mit arbejdsliv end mange læger og sygeplejersker, og jeg er vant til medicinhåndtering. Jeg føler mig fuldt ud lige så - Specialister i veterinær røntgen og MR kompetent, som de andre, der udfører vaccinationerne,« un- Hp@metesa.dk eller telefon +45 41 11 27 22 derstreger hun. del af planen. Det undrede mig rigtig meget, for mange af os er jo vant til at udføre vaccinationer i det daglige. Hvis smittetrykket og indlæggelserne løb løbsk, ville de ansøgte faggrupper med stor sandsynlighed mangle i plejeområdet, og så ville det være oplagt, at bruge dyrlæger i vaccinationsprogrammet, for at få flere hænder frie til de syge,« siger hun.

Amadeo V Mini II

Metesa Medical

DYRLÆGEN 3/2021

15

››


kring det at blive vaccineret,« siger dyrlægen, der to gange om ugen lukker klinikken ned for at vaccinere sine medborgere.

Spændende afveksling Tiden væk fra klinikken betyder selvfølgelig også, at der er mindre tid til at behandle hunde, katte, gnavere og så videre. Det er dog en prioritering, Lotte Toftdal er helt bevidst om, og hendes klienter har udvist fuld forståelse for, at der kan være lidt længere ventetid på ikke-akutte behandlinger i denne periode. »Jeg har heldigvis to assistenter, der yder en stor indsats i forhold til at servicere klienterne, når jeg er ude for at vaccinere. Det er dog klart, at hvis de har brug for akut behandling de dage, hvor jeg ikke er der, så finder de selvfølgelig en anden dyrlæge, men det havde de jo også gjort, hvis jeg var fuldt booket. Klienterne har generelt taget rigtig godt imod det, og jeg har også vaccineret flere af dem, og det har vi da grinet lidt af,« siger hun. For Lotte Toftdal har den nye udfordring også kun været en positiv oplevelse og et spændende afbræk i hverdagen. »Jeg elsker mit job som dyrlæge, og jeg kunne ikke forestille mig at lave noget andet, men jeg synes også, det er spændende med lidt afveksling i hverdagen. Jeg er typen, der er

spontan og gerne kaster mig ud i nye ting, og jeg elsker at møde nye mennesker. Kundekontakten er det, jeg holder mest af i dyrlægefaget, og det får jeg også, når jeg er en del af corona-vaccinationsteamet, samtidige med at jeg føler, jeg udfører en vigtig opgave. Så jeg vil da klart opfordre andre dyrlæger til at melde sig, for i takt med at der bliver skruet op for vaccinationsmængden, bliver der behov for flere og flere til at vaccinere,« siger hun. 

»Folk er taknemmelige, og mange siger tak. Det betyder rigtig meget, og jeg oplever generelt, at folk er rigtig positive omkring det at blive vaccineret.« Dyrlæge Lotte Toftdal.

Lotte Toftdal har masser af erfaring med at vaccinere hunde og katte på sin klinik i Ikast.

16

DYRLÆGEN 3/2021


Annonceplads reserveret til www.virbac.dk


Udvikling

Veterinærbranchen skal opdateres til det 21. århundrede Malene Meyer, formand for veterinærsygeplejerskernes fagforening, ser masser af problemer i dagens veterinærbranche, men hun ser dog alligevel lyst på fremtiden.

Af Martin van Dijk Der var en klar en tendens i den survey, vi her hos Fagmagasinet Dyrlægen gennemførte i slutningen af 2020 blandt de ansatte i veterinærbranchen. Der var en generel oplevelse af travlhed, og især blandt de veterinærsygeplejersker, der besvarede de 15 spørgsmål, oplevede mange en stressende hverdag med for mange opgaver. Det overrasker ikke Malene Meyer, der er formand for veterinærsygeplejerskernes fagforening.

Survey Da 2020 nærmede sig sin afslutning, besluttede vi her på Fagmagasinet Dyrlægen, at vi ville kigge nærmere på, hvad det er for udfordringer, der fylder mest i hverdagen ude i branchen. Derfor udfærdigede vi en survey med 15 spørgsmål omkring alt fra brugen af sociale medier til, hvad man ude på klinikkerne oplever, at der mangler hjælp til. Resultaterne fra denne survey danner grundlag for en række af interviews med personer fra branchen, som forholder sig til udfordringerne og kommer med deres bud på løsninger. I denne artikel fokuserer vi sammen med Malene Meyer, formand for veterinærsygeplejerskernes fagforening, på de daglige udfordringer veterinærsygeplejersker oplever og på, hvordan den fremtidige arbejdsplads kan forbedres for veterinærsygeplejerskerne.

»Veterinærsygeplejersker er fagligt orienteret. De vil arbejde med det, de er gode til, som er pleje og behandling af dyr. De er ikke uddannet til alle de mange opgaver, de oftest ellers bliver sat til at løse ved siden af deres primære opgave,« siger hun, og uddyber, hvad det er for typer af opgaver, hun oplever veterinærsygeplejersker ellers skal håndtere i det daglige. »Det er jo alt lige fra rengøring, telefonpasning og opdatering af sociale medier, som også havner i deres portefølje,« siger Malene Meyer. Det underbygger også den tendens, vi kunne se i surveyen, hvor mange veterinærsygeplejersker netop pegede på disse typer af opgaver, som opgaver der var med til at tage fokus fra den primære opgave med at passe og pleje patienterne. Set fra Malene Meyers stol, så kan det til tider godt give mening, at veterinærsygeplejerskerne håndterer de sociale medier, da de kender til, hvad der sker på klinikken, og for nogle er det også en opgave, de finder sjov. Hun har dog lidt sværere ved at forstå, hvorfor de to andre typer af opgaver mange steder bliver pålagt hendes medlemmer. » Hvorfor skal en veterinærsygeplejerske også være telefonpasser? Det er da klart, at det er stressende både at skulle håndtere eksempelvis et dyr, der er i narkose og en telefon, der bliver ved med at ringe, « siger Malene Meyer, der også har svært ved at forstå, hvorfor rengøring nogle steder stadig er en del af de opgaver, veterinærsygeplejerskerne skal udføre. »Det giver fin mening, at de er med til at rengøre udstyr og instrumenter, men måske mindre mening, at de skal stå for al anden rengøring i klinikken,« siger hun.

Fremtidens arbejdsplads At arbejdsforholdene for mange veterinærsygeplejersker er udfordret oplever man også hos fagforenin18

DYRLÆGEN 3/2021


Malene Meyer ser masser af udfordringer i den danske veterinærbranche, men ser alligevel lyst på fremtiden.

gen. Det kan være vanskeligt at bibeholde veterinærsygeplejerskerne i branchen, hvilket er med til at understøtte den mangel på arbejdskraft, som i forvejen er et problem. »Vi oplever, at de skifter branche på grund af løn og arbejdsvilkår,« siger Malene Meyer. Derfor gør man også meget hos veterinærsygeplejerskernes fagforening for at sikre bedre arbejdsforhold i branchen fremadrettet. »Vi er blandt andet sammen med ansatte dyrlæger og chefer/klinikejere en del af Tænketank for Arbejdsglæde i Klinisk praksis (TAK), hvor vi netop er i dialog om, hvordan vi fremadrettet kan udvikle veterinærbranchen til glæde for både dyrlæger, veterinærsygeplejersker og andre ansatte. Tænketanken skal gerne være en aktiv medspiller i, at vi får styr på arbejdsmiljøet og får ført veterinærbranchen ind i det 21. århundrede,« siger Malene Meyer. Et af problemerne er ifølge Malene Meyer, at der i branchen mangler anerkendelse af veterinærsygeplejerskernes faglige viden. Et andet problem, hun gerne vil have sat fokus på, er brugen af klinikassistenter, som er en gruppe, man også organiserer under veterinærsygeplejerskernes fagforening. Ifølge Malene Meyer vil det give rigtig god mening, at man klart fik defineret, hvad type af opgaver, det forventes en klinikassistent løser. »Som det er i dag, er det meget diffust, men en oplagt opgave kunne jo være, at de tog sig af telefonen, så veterinærsygeplejerskerne får frigivet tid til det faglige, mens klienterne stadig bliver mødt af en kompetent ansat, når de ringer,« siger Malene Meyer.

Ser lyst på fremtiden På trods af de mange udfordringer veterinærbranchen har, så ser Malene Meyer stadig lyst på fremtiden på branchens vegne. Det skyldes blandt andet førnævnte tænketank, og det fokus hun mærker, der er i branchen, hvor man er bevidst om, at der mangler veterinærsygeplejersker, og at der skal gøres noget ved arbejdsmiljøet. »Jeg ser lyst på fremtiden, fordi jeg elsker vores branche, og med fokus på arbejdsmiljø, anerkendelse af at alle ansatte løfter i flok og fokus på effektive forretninger og dermed bedre ledelse, anser jeg vores branche for at være en af de bedste. Når alt kommer til alt, er branchen jo fyldt med gode dedikerede mennesker, som elsker at arbejde med dyr og velfærd, « siger Malene Meyer. 

Tlf. 43 52 12 28 danmark@laboklin.com ▬ Precision is our Mission ▬

DYRLÆGEN 3/2021

19


Foder

Martin Lemche har givet sig i kast med at sælge foderet VetSimplicity til de danske dyreklinikker og hospitaler. Foderet skal sælges eksklusivt hos de danske dyrlæger.

Dansk virksomhed vil disrupte markedet for dyrlægefoder Der sælges mere og mere dyrlægefoder, men salget finder ikke sted hos dyrlægerne. I stedet købes det online, og klinikker og hospitaler mister indtjening. Virksomheden MyBestFriendCompany Nordic vil tilbyde et alternativ til denne tendens. Af Martin van Dijk »Du har måske stadig et godt salg af foder fra din klinik, eller også har du set en lille nedgang de seneste år, men tænker, at det bare er en overgang, men det er det ikke. Foderfirmaerne har ofte slet ikke brug for dyrlægerne mere for at sælge deres specielle dyrlægefoder,« siger Martin Lemche, der er stifter af virksomheden MyBestFriendCompany Aps Nordic, der er distributør af foderet VETSimplicity. Strategien for virksomheden er, at foderet kun skal sælges af dyrlæger; deraf VET i navnet. Det skal være dyrlægefoder af højeste kvalitet, som ikke kan købes andre steder. »Vi vil udfordre de etablerede mærker, som slår sig op på at sælge specifikt dyrlægefoder, men som kunderne stadig kan 20

DYRLÆGEN 3/2021

købe i diverse butikker og online. De store mærker har en meget lille del af deres samlede salg via klinikker og hospitaler, og vi vil gerne bygge vores forretning på at være et eksklusivt mærke for dyrlæger. Så de har eget foder i super kvalitet, og et sortiment, der er til at overskue. Derfor navnet Simplicity,« siger Martin Lemche.

Løsningen på to problemer Ifølge Martin Lemche så kan det faldende salg af foder hos dyrlægerne forklares med, at foderet på ingen måde er dyrlægefoder i den forstand, at det kun kan købes hos dyrlægen. Prisen er ligeledes altid en faktor, og her kan det samme foder ofte købes billigere online eller i fysiske specialbutikker. »Dyrlæger vil sjældent kunne konkurrere på prisen, men det


med at sælge foder,« siger betyder ikke, at der ikke kan han. tjenes penge på salg af foder. Et af de steder, hvor man alHvis de vælger at sælge foder, lerede har indført salg af det som kun sælges fra klinik»Vi vil udfordre de etablerede nye VETSimplicity-foder, er kerne, og de bruger tid på at hos DoktorDyr i Høng, hvor guide og vejlede, så kan der mærker, som slår sig op på at sælge man er meget glade for det tjenes penge. For så oplever specifikt dyrlægefoder, men som nye koncept. kunden, at de får et super kunderne stadig kan købe i diverse »Der er rigtig mange fordele produkt og vejledning, som ved, at vi fører VETSimplicity. de ikke kan få andre steder, og butikker og online.« For det første er prisen god, så så kommer de tilbage,« siger Martin Lemche. almindelige mennesker har han. råd til at købe behandlerfoPå den måde kan man også der. Det gør det ligeledes få gjort op med den tendens, nemmere for os, som dyrlæger, at følge med i behandlingen, hvor man ude i de forskellige praksisser bruger tid på at sælge når vi ved, at klienterne ikke kan købe foderet på nettet. Vi har et foderprodukt til en kunde, som efterfølgende finder ud af, også kun fået positiv feedback fra de klienter, som har købt at det kan købes billigere et andet sted. foderet,« siger Laila Jensen, dyrlæge og indehaver af Doktordyr »Det er jo et eller andet sted spild af tid, at en ansat skal bruge tid på at sælge og vejlede, når kunden efterfølgende mi- i Høng. stes. Tiden ville jo bruges langt mere effektivt, hvis kunden blev bibeholdt og kom igen,« siger Martin Lemche, som giver Et værn mod onlinegigant følgende eksempel. VETSimplicity er udviklet af Jesper Graff, der har mere end 30 »Den tid du bruger på en ting, kan du ikke bruge på en anårs erfaring i udvikling og salg af foder, som i dag holder til i den – det er din opportunity cost. Vælger du at sælge den ene Spanien. Netop i Spanien er VETSimplicity allerede udbredt i pose foder, hvor kunden efterfølgende køber ind online, så mere end 300 klinikker, og det er der ifølge Martin Lemche en kan du ikke sælge den pose, som får kunder til at komme igen rigtig god forklaring på. I Spanien har Amazon nemlig disruptet 5-10 gange om året. Så hvis ikke du vælger dyrelægeforbeholdt al salg af dyrefoder, da den amerikanske gigant spiller en foder, så er det spild af tid, og du kan lige så godt lade være kæmpe rolle i det sydeuropæiske land. ››

Dyrelægehuset Farum er et af de steder, som allerede har VetSimplicity på hylderne.

DYRLÆGEN 3/2021

21


VetSimplicity er på hylderne hos blandet andet Martinus Dyreklinik i Hillerød.

»Når Amazon indtager et land, så falder priserne også på mærkevarer, og det vil vi uden tvivl også se i Danmark, når Amazon snart kommer til landet. Derfor vil de kendte mærker i fremtiden i endnu højere grad blive solgt online og til en lavere pris,« siger Martin Lemche. En af de strategier man som mindre forhandler, som de fleste dyreklinikker og hospitaler er, kan benytte sig af, er at sælge produkter, der ikke forhandles på Amazon. Det er typisk mindre mærker, der har 100 procent styr på deres distributionskanal, og det er præcis det, Martin Lemche vil slå på med VETSimplicity. »Vi er et miniaturemærke, og vi vælger selv, hvem vi vil sælge til, og det bliver ikke nogen, som vil sælge via Amazon, Zooplus eller andre steder på nettet. Det kan vi selv styre, og dermed kan vi garantere, at vores kunder ikke får konkurrence derfra, når det kommer til salg af deres dyrlægefoder,« siger han.

Spar plads på klinikken En væsentlig ide med VETSimplicity er ligeledes at gøre det nemt for klinikker og hospitaler at føre sortimentet af foder. Derfor findes der kun 10 varianter, som ifølge Martin Lemche dækker op til 90 procent af behovet for salg af foder hos en dyrlæge. »Det er klart, at vi ikke kan løse alle problemer, og der vil være særtilfælde, hvor der skal bestilles en særdiæt, men 22

DYRLÆGEN 3/2021

i langt de fleste tilfælde har vi foder, der dækker behovet,« siger han. Poserne kommer ligeledes kun i en størrelse, hvilket skal være med til at sikre, at der er plads ude i klinikkerne samt minimere risikoen for, at produkterne udløber, før de bliver solgt. Der vil ligeledes være online salg af produkterne, så klinikkerne slipper for at have et kæmpe lager. »Som det er i dag, så mister klinikkerne penge på det online salg, der foregår. Jeg sælger ligeledes produkterne fra min egen webshop, og det fungerer sådan, at hver enkelt klinik får en rabatkode, som sikrer, at jeg kan kanalisere penge til den klinik, som har solgt produktet,« siger Martin Lemche. Det er en løsning, man sætter stor pris på hos Dyrlægehuset i Farum, der forhandler VETSimplicity. »Foderet er baseret på fisk, hvilket bidrager med højkvalitets protein og inflammatoriske olier til vores patienter. Der er et overskueligt sortiment, så vi har plads til at føre diæterne til de vigtigste livsstadier, og de sygdomme vi oftest ser i klinikken. Prisen er ligeledes favorabel for ejeren, og de har endda mulighed for online bestilling med rabatkode fra den enkelte klinik, så klinikken kan få en del af gevinsten for online køb, så vi er meget glade for VETSimplicity,« siger Katie Svane Lindhe, chefdyrelæge hos Dyrlægehuset i Farum. 


Vi er glade for at bruge Swevet, I har hurtig levering når man bestiller. Hjemmesiden er nem at finde rundt på, og servicen er god når man kontakter jer. Himmelev Dyreklinik

~ Nordisk leverandør af både veterinærartikler og klinikudstyr. ~ Sortiment, der udvikles efter kundens behov. ~ Kompetent og hjælpsom kundeservice. ~ Webshoppen udvikles løbende for at kunne tilbyde smarte og moderne funktioner.

~ Produktsaldo opdateres i realtid og du kan sortere og f iltrere produktlisterne. ~ Ved login, ser du altid din pris på hvert enkelt produkt. ~ Opret favoritlister og se din indkøbshistorik. ~ Leverandør af faglige og spædende foredrag, kurser og uddannelse.

www.swevet.dk


Tandbehandling

Jesper Rosenmeier ser store muligheder i hestes tænder Dyrlæge Jesper Rosenmeier er grundlæggeren af Hestetandklinikken og arbejder udelukkende med tandproblemer hos heste. Interessen for heste og tænder er kommet løbende gennem karrieren.

Af Martin van Dijk Da Jesper Rosenmeier startede på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole tilbage i 2001 var det ikke med en plan om, at han skulle blive specialist i tandproblemer hos heste. Han havde en fast tro på, at han skulle arbejde med smådyr, men interessen ændrede sig løbende under studiet. »Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg faktisk godt kunne lide at arbejde med heste. Det var interessant, og jeg fik lov til at lave mange spændende ting, når jeg var på stordyrshospitalet,« siger Jesper Rosenmeier. Interessen for heste var vakt, selvom han på daværende tidspunkt aldrig selv havde redet eller trukket en hest. Derfor var det oplagt at takke ja til muligheden for et års internship på en hesteklinik i England, hvor han blandt andet fik lavet en masse halthedsundersøgelser og fik oplæring i anæstesi. Fokus var altså nu 100 procent på heste, og efter et år i England vendte Jesper Rosenmeier hjem til Hørsholm Hestepraksis, hvor interessen for tænder så småt opstod. »Det var en ren hestepraksis, hvor jeg lavede lidt af hvert. De ville gerne have, at jeg også be24

DYRLÆGEN 3/2021

handlede tandproblemer, og jeg sagde ordret, at det ville jeg gerne, men jeg ville ikke være ham tandlægen,« fortæller han. Tiden gik og på et tidspunkt meldte Jesper sig til et kursus omkring hestes tænder og tandraspning. Her blev han for første gang rigtig introduceret til en elektrisk rasp og for det nødvendige i at bruge hovedstøtte, lys og spejl for at kunne undersøge mundhulen. »Der kunne jeg pludselig se, at der var mange spændende problematikker i tænder, og jeg fik lov til at investere i en elektrisk rasp hjemme på klinikken. Derfra voksede min interesse mere og mere, og jeg tog forskellige kurser og tilmeldte mig et onlinekursus i England. Samtidige begyndte jeg at lave lidt tandudtrækninger, og jeg kunne se, at vi generelt var for dårlige til at undersøge munden,« siger han. ››

Jesper Rosenmeier har en stor interesse for heste, derfor var det oplagt for ham at starte hestetandklinikken.


»Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg faktisk godt kunne lide at arbejde med heste. Det var interessant, og jeg fik lov til at lave mange spændende ting, når jeg var på stordyrshospitalet.« Jesper Rosenmeier.

I følge Jesper Rosenmeier så ved mange ikke, hvilke tandproblemer deres heste går rundt med.

DYRLÆGEN 3/2021

25


Jesper Rosenmeier har fra starten haft fokus på at lave en ordentlig undersøgelse før den egentlig behandling.

»Mange ved ikke, hvilke tandproblemer deres heste går rundt med, så vi prøver via flere kanaler at komme ud med oplysninger omkring tand- og mundproblemer, for at hjælpe hesteejerne med at forstå, hvad der foregår, så de kan søge den rigtige hjælp. På den måde kan vi hjælpe både ejer og heste meget bedre, men der er stadig meget oplysningsarbejde, der skal laves.« Jesper Rosenmeier.

26

DYRLÆGEN 3/2021

Så en spændende mulighed Dermed havde Jesper Rosenmeier fundet ind på den sti, som skulle sætte retningen for hans fremtidige karriere. Interessen for heste og tænder voksede nemlig kun i de kommende år, og Jesper så muligheden for at åbne sin egen klinik og gøre tingene på en anden måde. Dermed var byggestenene til Hestetandklinikken skabt. »Jeg syntes, at der var mulighed for at højne niveauet på området, og jeg så en god forretningsmulighed i at gøre tingene på en anden måde. Så fra begyndelsen havde jeg fokus på at lave en ordentlig undersøgelse, før jeg gik i gang med en eventuel behandling. Derfor anvendte jeg altid et mundhulekamera, så folk kunne følge med i undersøgelsen, og det gør vi også altid i dag,« siger han.


Netop anvendelsen af mundhulekameraet har altså den fordel, at hesteejerne selv kan se med, hvis der er noget galt. For en vigtig mission for Jesper Rosenmeier og Hestetandklinikken er at hjælpe hesteejerne med at blive klogere på tandproblemer, men dette kræver, at man selv kan hestens tandanatomi, da kameraet ikke selv kan diagnosticere »Mange ved ikke, hvilke tandproblemer deres heste går rundt med, så vi prøver via flere kanaler at komme ud med oplysninger omkring tand- og mundproblemer, for at hjælpe hesteejerne med at forstå, hvad der foregår, så de kan søge den rigtige hjælp. På den måde kan vi hjælpe både ejer og he-

Hesteklinikken har i dag 10 ansatte.

DYRLÆGEN 3/2021

27

››


Problematikken omkring hestes tænder er mange, og de ansatte på Hestetandklinikken efteruddanner sig løbende.

ste meget bedre, men der er stadig meget oplysningsarbejde, der skal laves,« siger Jesper Rosenmeier.

Medejere og udvidelse At Jesper tilsyneladende havde set rigtigt i forhold til, at der var et marked for en hestetandklinik, der gør tingene lidt anderledes, har de sidste fem år været et godt eksempel på. Siden begyndelsen i 2016, hvor 28

DYRLÆGEN 3/2021

det blot var Jesper selv, er klinikken vokset, så der i dag er en afdeling på Sjælland og en på Fyn og i alt seks dyrlæger, som udelukkende arbejder med tænder. »Anders Christensen har siden 2018 været medejer af Hestetandklinikken, og jeg havde lige fra begyndelsen en ide om, at jeg gerne ville have Anders med. Han havde arbejdet meget seriøst med tænder igennem en årrække, og han er som den eneste danske


dyrlæge certificeret og eksamineret i hestetandpleje hos IGFP,« siger Jesper Rosenmeier. I 2019 udvidede Hestetandklinikken og åbnede en afdeling på Fyn, hvor Nikolaj Bach i forvejen arbejdede meget med tandproblemer, og han er i dag medejer af afdelingen på Fyn. Både i Ringsted og Svendborg arbejdes der både på klinikken og ude i staldene hos heste og ejere. Netop denne arbejdsopdeling afspejler sig faktisk også i navnet i Hestetandklinikken. »Med navnet ville jeg gerne indikere, at vi udelukkende arbejder med tænder, men også har en klinik, hvor vi kan lave avanceret arbejde som fx tandekstraktioner og fyldninger. Dette er en forskel fra de fleste andre, som udelukkende er fokuseret på arbejdet omkring hestens tænder. Det er et projekt med udelukkende fokus på tænder, hvor vi kan det hele selv,« siger Jesper Rosenmeier. Netop evnen til at kunne håndtere alle typer af problemstillinger, der relaterer til tænder, internt i Hestetandklinikken, stiller også løbende krav til yderligere specialisering og efteruddannelse. Derfor er flere af dyrlægerne på klinikken i gang med et onlinekursus gennem Liverpool University, som består af seks moduler af 100 timer, hvor man kan vælge tema for det enkelte modul. »Jeg har selv taget tre moduler med fokus på

tænder, og nu er jeg i gang med det afsluttende modul, hvor jeg har valgt at fokusere på forretning og forretningsudvikling, da jeg tænker, det er relevant, når jeg er selvstændig. Når vi er færdige, så får vi alle et særligt certifikat omkring tænder, og det er vigtigt for os hele tiden at holde os opdateret på, hvad der sker på tandområdet hos heste,« siger Jesper Rosenmeier. 

Sorbact® tager hånd om dyrets sår helt naturligt

»Jeg syntes, at der var mulighed for at højne niveauet på området, og jeg så en god forretningsmulighed i at gøre tingene på en anden måde.« Jesper Rosenmeier.

Dokumenteret effektiv

Sorbact® er et registreret varemærke tilhørende ABIGO Medical AB

Forebygger sårinfektion og fremmer sårhelingen Sorbact® er velegnet til at forebygge og behandle sårinfektioner ved naturligt at reducere den mikrobielle belastning. Den unikke Sorbact virkemåde binder irreversibelt bakterier og svamp til kontaktfladen og fjernes, når bandagen skiftes. Hele sortimentet kan fås hos Swevet og andre veterinærgrossister og på apoteket. Bakterier og svampe, der kan være i såret, bindes til Sorbact® overfladen, hvilket fremmer sårhelingen og mindsker risikoen for infektion.

Har du lyst til at høre mere? Send en mail til robert.magnusson@abigo.se for at booke et møde.

ABIGO Pharma A/S · Stengårdsvej 25 · 4340 Tølløse Tel 4649 8676 · sorbact.dk

DYRLÆGEN 3/2021

29


Medicin

Nyt smertestillende lægemiddel kan hjælpe hunde og katte med osteoartritis Hidtil har NSAID’s været førstevalg i behandlingen af smerter hos hunde og katte med osteoartritis, men med de nye muligheder inden for anvendelse af monoklonale antistoffer kan dette blive fortid.

Af Martin van Dijk

Nerve growth factor tiltrækkes af receptorerne på nervecellerne i det subchondrale knoglevæv. Tilhæftning medfører aktivering af en lang række processer, som resulterer i kronisk smerte, inflammation og indvækst af nye kar og nerver. Når man anvender bedinvetmab eller frunevetmab, forhindres denne aktivering.

30

DYRLÆGEN 3/2021

Forekomsten af osteoartritis (OA) hos hunde er ganske høj. Den er estimeret til 20-30 procent hos hunde over et år1 og 80 procent hos hunde over otte år2. Hos katte ligger tallet på omkring 40 procent – og over 90 procent hos katte over 12 år1. »OA er på mange måder en stille lidelse. De kliniske symptomer er lette at overse og tilskrives ofte alderdom. Fra mennesker ved man, at tilstanden kan være endog særdeles smertefuld og til tider endda invaliderende. Ud fra ændringerne i bevægelsesmønsteret såvel som effekten af smertestillende behandling er der indikationer på, at hunde føler en tilsvarende


smerte, og dermed en lige så nedsat livskvalitet som mennesker, når deres evne til at bevæge sig nedsættes,« siger Helle L. Matzen, dyrlæge og Nordisk Teknisk Chef hos Zoetis. Da tilstanden er kronisk og progressiv, er det af stor betydning for patientens velbefindende at få diagnosticeret sygdommen så tidligt som muligt og initieret behandling, således at patienten kan bevare en høj livskvalitet. En ny type lægemidler gør det nu muligt at ændre tilgangen til hunde og katte med OA. Virkningsmekanismen er anderledes, idet man ved hjælp af monoklonale antistoffer angriber nerve growth factor, et cytokin som forårsager kronisk smerte, medvirker til nyindvækst af kar og nerver og virker proinflammatorisk i de angrebne led1. »Teknologien med at bruge monoklonale antistoffer er allerede kendt fra produktet Cytopoint® (lokivetmab) til lindring af symptomer på allergisk dermatitis. De nye produkter til henholdsvis hund (Librela® – bedinvetmab) og kat (Solensia® – frunevetmab) er godkendt til lindring af smerter i forbindelse med OA og gives som en subkutan injektion en gang om måneden. Monoklonale antistoffer virker via nogle helt andre kanaler end traditionelle lægemidler, da de store molekyler fortrinsvis forbliver i cirkulationen og ikke nedbrydes via cytochrom P450-systemet i leveren. Der er ikke fundet nogen interaktioner med andre lægemidler,« siger Helle L. Matzen.

Fordele ved behandlinger med monoklonale antistoffer Der er forskellige fordele ved behandling med monoklonale antistoffer. Det kræver kun en månedlig injektion, så der er ingen udfordringer med compliance for ejeren. Monoklonale

I et led angrebet af OA udskilles store mængder nerve growth factor fra brusken, synovialmembranen og den blottede knogle.

antistoffer er proteiner og metaboliseres ikke som traditionelle lægemidler, men nedbrydes til peptider og aminosyrer via naturlige katabolske processer i kroppen3. Dette gør, at lever og nyrer slet ikke belastes på samme måde som det ses ved brug af andre typer lægemidler. Der er ligeledes heller registreret nogen interaktioner med andre lægemidler3, og effektiviteten er mindst på højde med NSAID’s 4,5. Sidst men ikke mindst, så er behandling af hunde med co-morbiditeter ikke kontraindiceret3. 

Referencer 1. Enomoto M et al. Anti-nerve growth factor monoclonal antibodies for the control of pain in dogs and cats. Vet Rec. 2018; http://dx.doi.org/10.1136/vr.104590 2. Anderson et. Al. 2018 Prevalence, duration and risk factors for appendicular osteoarthritis in a UK dog population under primary veterinary care. www.nature.com/ scientific reports 3. Librela SPC: https://ec.europa.eu/health/documents/ community-register/2020/20201110149373/anx_149373_en.pdf) 4. Lascelles BDX et al. A canine-specific anti-nerve growth factor antibody alleviates pain and improves mobility and function in dogs with degenerative joint disease-associated pain. BMC Vet Res. 2015;11:101. https://doi. org/10.1186/s12917-0150413-x 5. Gruen ME et al. A feline-specific anti-nerve growth factor antibody improves mobility in cats with degenerative joint diseaseassociated pain: a pilot proof of concept study. J Vet Intern Med. 2016;30(4):11381148).

DYRLÆGEN 3/2021

31


Podcast

Nærhed gennem lyd Dyrlæge Søren Pejstrup har gennem de sidste fem år lavet snart 150 podcastudsendelser om vidt forskellige emner med inspiration fra hans arbejdsliv. På spørgsmålet om hvorfor, som vi har stillet ham, bevæger svaret sig omkring de mange muligheder, som mediet rummer. Og så er det lysten, der driver værket.

Af Anders Kampmann

dertil? Hvad er det podcast som medie kan for en dyrlæge med egen praksis og en travl hverdag? Det har vi spurgt Søren Pejstrup om, og svaret handler i høj grad om de muligheder, Det var oprindeligt med markedsføring for øje, at dyrlæge formatet rummer. Søren Drimer Pejstrup for godt 5½ år siden kastede sig over at »Det har noget nærhed – noget tæthed med lytteren. På lave podcasts med udgangspunkt i sitet "Succes i veterinær Facebook og Youtube skal folks opmærksomhed måles i sepraksis", hvorfra han i forvejen udbød onlinekunder, men sammen med webinarer er podcast det enekurser og lavede nyhedsbreve. ste medie, der kan få dem til at bruge tre kvarter, en time Siden da er det blevet til snart 150 eller måske endnu længere i selskab med éns indhold. udsendelser, der for ganske nylig Søren Pejstrup Det giver én mulighed for at påvirke nogen i en positiv har rundet 100.000 downloads vurderer selv, at han bruger i omegnen af én hel retning. For mit vedkommende handler det om at sammenlagt. arbejdsdag ugentligt på sin hjælpe nogle dyrlæger med at få en bedre arbejdsMen hvordan er det kommet podcast, med god hjælp fra en dyrlægestuderende, der tager sig af det tekniske og artiklen til hjemmesiden.

32

DYRLÆGEN 3/2021


De flest af de emner, Søren Pejstrup tager op i sin podcast, stammer fra feedback fra dyrlægerne. En mindre portion er hans private interesse og en lille del kommer fra oplevelser i klinikken.

dag og blive bedre fagligt, og at få en bedre balance i deres arbejdsliv,« siger han. Her pointerer Søren Pejstrup, at der selvfølgelig findes en del podcasts, der er mere skarpt redigerede end hans, men at formatet fungerer for ham, fordi han helt basalt er glad for at lave udsendelserne. »Jeg har fundet det [medie], jeg synes er sjovest at lave, og det kan man måske mærke på produktet – at jeg stadig synes, det er sjovt at lave. Jeg er jo ikke journalistisk uddannet til at lave knivskarpt producerede udsendelser. Mit fokus har været at give folk en podcast på samme måde som dem, jeg selv lytter til. Og det gør jeg meget når jeg vasker op, kører bil, løber en tur og sådan noget. Så jeg har valgt formatet her, fordi jeg forestiller mig, at jeg kan komme igennem med nogle små godbidder fremfor en hel forelæsning,« forklarer han.

Branding retfærdiggør tidsforbrug Brandingelementet er også et centralt parameter. I udsendelserne kan Søren Pejstrup udtale sig som ekspert og fremvise både sine egne og gæsternes faglige kompetencer, hvilket er en hjørnesten i den forretningsmodel, der ligger bag den efterhånden lange række podcasts. Netop forretningsmodellen kalder Søren Pejstrup en form for ”freemiumløsning”, som ikke i sig selv rummer en indtægt, men i stedet skaber noget opmærksomhed og noget trafik på hans hjemmeside. Det er ’content marketing’, hvor han får mulighed for at tale om de kurser, han udbyder, og som han tager betaling for. »Derudover kan jeg brande mig selv som én, der bringer faglig viden videre, også selvom det ikke er mig, der underviser. Det er selvfølgelig svært at måle på, og det var også det

What are their kidneys telling you?

Detects diseases of the kidney sooner1–3

Listen closer with IDEXX SDMA®

Reflects other disease processes affecting the kidneys4

Learn more at idexx.dk/sdma 1 Nabity MB, Lees GE, Boggess M, et al. Symmetric dimethylarginine assay validation, stability, and evaluation as a marker for early detection of chronic kidney disease in dogs. J Vet Intern Med. 2015;29(4):1036–1044. 2 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Jewell DE. Comparison of serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine as kidney function biomarkers in cats with chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2014;28(6):1676–1683. 3 Hall JA, Yerramilli M, Obare E, Yerramilli M, Almes K, Jewell DE. Serum concentrations of symmetric dimethylarginine and creatinine in dogs with naturally occurring chronic kidney disease. J Vet Intern Med. 2016;30(3):794–802. 4 Data on file at IDEXX Laboratories, Inc. Westbrook, Maine USA. © 2020 IDEXX Laboratories, Inc. All rights reserved. • 1908030-0120-EU • All ®/TM marks are owned by IDEXX Laboratories, Inc. or its affiliates in the United States and/or other countries. The IDEXX Privacy Policy is available at idexx.com.

DYRLÆGEN 3/2021

33

››


resultat, jeg bare måtte stole på, jeg ville få, da jeg gik i gang for fem år siden,« tilføjer han. Det resultat er selvsagt også afgørende for at retfærdiggøre det trods alt ikke ubetydelige tidsforbrug, der er forbundet med produktionen. »Jeg bruger anslået nok samlet set en arbejdsdag om ugen på at udgive udsendelserne, og så har jeg en dyrlægestuderende til både at tage sig af det tekniske og formulere den artikel, der ligger på hjemmesiden. Uden hendes hjælp ville jeg bruge i hvert fald to eller tre hele arbejdsdage.«

Enormt vigtig med personlig anerkendelse Men en ting er det forretningsmæssige og faglige udbytte af udsendelserne, noget andet er det personlige, som man også kan mærke er vigtigt. Selvom podcastrækken altså rummer professionel værdi for Søren Pejstrup, så er han ikke sen til at understrege, at det i høj grad først og fremmest er lysten, der driver værket. »Den del af det er også enormt vigtig. Jeg får jo noget anerkendelse fra tid til anden, når der er nogen, der skriver en sød mail med noget ros. Det er jeg ikke bleg for at sige er ret afgørende. Ellers var jeg aldrig noget til 150 [episoder]. På den mere altruistiske side, så er jeg helt reelt glad for at være med til at gøre vores branche en lille smule bedre,« siger han. Det kommer også til udtryk i det brede udvalg af emner, Søren Pejstrup kommer rundt om i sine udsendelser. En stor del kredser selvsagt om det veterinærfaglige, men går man rækken igennem drejer det sig langt fra kun om stressede katte, hunde med dårlige tænder og smertestillende medicin til kaniner. Udover markedsføring på eksempelvis Facebook og LinkedIn finder Søren Pejstrup også vej til områder som coaching, hjemmesideoptimering, styrkelse af CV, kundepleje, kostråd (til mennesker altså) og betalingsløsninger, flere gange i øvrigt med udenlandske eksperter fra eksempelvis USA. Og inspiration skorter det heldigvis ikke på. »Det meste er feedback fra dyrlægerne. Så er der en portion, som er egen private interesse, ligesom der er en lille del, 34

DYRLÆGEN 3/2021

der stammer fra oplevelser i min klinik. Afsnittene om onlinemarkedsføring synes jeg selvfølgelig er enormt interessante, fordi det var det, der ledte mig ind i det her for fem år siden, men de udsendelser har ikke haft så mange lyttere som nogle af de andre. Så selvom det er et emne, som jeg mener flere dyrlæge kunne have gavn af at bruge mere tid på, fordi de ville vinde på det i længden, så interesserer det dem ikke rigtig,« lyder analysen.

Ser frem mod udsendelse nr. 200, 250 etc. Nogle af de podcasts, der ifølge Søren Pejstrup bliver downloadet allermest, er de mere tunge faglige af slagsen, eksempelvis om de endokrine lidelser, som er et af de emner, han selv arbejder på at komme til at forstå bedre. På Det giver også mening i og med, at sin egen klinik håndterer Søren Pejstrup selv opridser sit pubSøren Pejstrup likum som mestendels nyuddanførst og fremmest nede og dyrlæger fra mindre praksmådyr. sisser, der »ikke nødvendigvis kommer på kursus hele tiden,« som han siger. Og hvad bringer fremtiden så? Efterspørgslen på specialiserede udsendelser til eksempelvis sygeplejerskerne eller hestedyrlægerne findes, men det er ikke umiddelbart den vej, Søren Pejstrup vil gå, hvis han da ikke lige »får en uge med otte dage«, som han siger med et glimt i øjet. Grundlæggende vil han holde snuden i det spor, han befinder sig på, og ser allerede frem mod udsendelse nummer 200, 250 og deropad. »Så længe jeg bliver ved med at få ros og kan finde nogle, der gerne vil deltage, og jeg kan blive ved med at sælge nogle af mine onlinekurser, så fortsætter jeg. Og jeg har et excel-ark med i hvert fald de første 300 linjer med nye idéer, jeg har skrevet ned undervejs, så der er lidt at tage af stadigvæk. En udfordring bliver at få eksperter, dyrlæger og så videre til se fordelene ved at dele ud af deres viden via min platform, herunder at de får lov af deres ledere. Det har jeg haft lidt udfordringer med, men det skal nok gå. Jeg kan også blive endnu bedre til at fortælle om fordelene ved at videndele og få eksponering gennem mine kanaler, så der peger pilen lidt den anden vej.« 


Bliv en del af AniCura! Vi søger altid dygtige medarbejdere, der vil være med til at drive fremtidens dyrlægebehandling. Kvalitet er hjertet af AniCura. Vi har et unikt kvalitetsprogram, QualiCura, og et dedikeret team, der støtter udviklingen på alle vores hospitaler. AniCura tilbyder et bredt fagligt fællesskab indenfor alle fagområder, på tværs af hele Europa. Vi tilbyder et skræddersyet uddannelsesprogram, AniCura Continuing Education, som tilbyder adskillige kurser årligt med eksterne og interne undervisere. Vi har både store dyrehospitaler med fokus på henvisning og mindre, lokalt forankrede klinikker. Vi søger løbende medarbejdere der har lyst til at udvikle sig og indgå i et uformelt og fagligt stærkt miljø.

Se mere her: job.anicura.dk


Forskning

Formulering skal være på plads ved vandmedicinering Foruden korrekt valg af aktivstof, er kendskab til lægemidlets fysisk-/kemiske egenskaber vigtigt for at opnå optimal klinisk effekt af den iværksatte behandling.

Af Leif Meedom, dyrlæge & Lars Kunstmann, dyrlæge, Huvepharma Visse typer af veterinære lægemidler, herunder produkter inden for gruppen af antibiotika, anthelmintika og NSAID’s kan administreres peroralt via dyrenes drikkevand. Den mest anvendte metode ved medicinering via drikkevand er brug af højkoncentrerede stamopløsninger, som ved hjælp af doseringspumpe / medicinblander tilføres drikkevandssystemet til staldafsnit med behandlingskrævende dyr. Er der tale om et mindre antal dyr, kan medicinen opblandes manuelt og tildeles direkte i for eksempel drikketrug. Medicinblandere anvendes i stigende grad over

Figur 1. To forskellige produkter med samme aktivstof, men forskellig opløselighed.

36

DYRLÆGEN 3/2021

hele verden og der er mange fordele med hensyn til behandlingspræcision og klinisk effekt. Blandt fordele ved medicinering via drikkevand kan nævnes: • Hurtigt klinisk respons: Behandlingen kan iværksættes umiddelbart efter at dyrlægen har stillet en diagnose. • Hurtig behandling i de tidlige stadier af et sygdomsudbrud sikrer et hurtigt klinisk respons. • Fleksibilitet: Dosering og behandlingslængde kan hurtigt tilpasses den specifikke infektion og evt. resistensprofil. • Sikrer en korrekt dosering, da syge dyr bliver ved at drikke, selv om ædelysten er nedsat eller måske helt ophørt.


Koncentration

Koncentrationsafhængig Tidsafhængig T>MIC MIC Cmax

Tid Cmax: Maximum koncentration, MIC: Minimum inhibitory concentration T>MIC: Tid koncentration er over MIC.

Figur 2. To typer af antibiotika med en ideel farmokokinetisk profil i forhold til klinisk effekt.

• Vandmedicinering er noninvasiv og stresser således dyrene mindre end for eksempel ved injektionsbehandling. Det til gavn for dyrevelfærden. • Visse produkter har en højere biotilgængelighed, når administrationen sker via drikkevandet. Efter udvælgelse af det bedst egnede aktivstof, er det vigtigt at fokusere på produktets fysisk-kemiske formulering. Ved vandmedicinering kræves høj opløselighed og stabilitet i drikkevandet, samt evne til at opretholde en homogen fordeling i stamopløsningen. Vandets fysisk-kemiske egenskaber i samspil med formuleringen har stor betydning for den kliniske effekt af behandlingen.

Formulering Et godt behandlingsresultat opnås kun, hvis aktivstoffet er tilstede i tilstrækkelig høj koncentration på infektionsstedet – og i tilpas lang tid. Produktets formulering skal sikre maksimal opløselighed og stabilitet, uden at forstyrre smag og lugt og dermed påvirke dyrenes drikkevandsindtag. I en produktregistreringsproces er opløselighedsprofiler og stabilitetstest i vand under forskellige forhold (lav/ høj pH, 4⁰ C / 20⁰ C) således væsentlige. Huvepharma bruger mange ressourcer på at arbejde

med produkters fysiske formulering under varierende forhold før et produkt frigives. Formuleringen af specifikke salte (for eksempel tylosin tartrat og doxycyclin hydrochlorid) medfører forbedrede fysisk-kemiske egenskaber i forhold til opløselighed, stabilitet og biotilgængelighed. Krystalliseringsprocessen af tylosin tartrat fra Huvepharma sikrer udover god opløselighed, et lavt støvindhold til gavn for arbejdsmiljøet, som er vigtigt under håndteringen af produktet. Benzimidazoler er generelt svært opløselige. Her anvender Huvepharma en unik nano-suspensionsteknik til fenbendazol-opløsninger til drikkevand. Formalingsteknikken medfører en reduceret partikelstørrelse (nanostørrelse) af fenbendazol-krystallerne. Da små partikler har en langt større kontaktoverflade til vandmolekyler opnås en bedre fordeling i vandstrengene, således at høj biotilgængelighed og klinisk effekt opnås ved den antiparasitære behandling.

Opløselighed Perfekt opløselighed karakteriseres ved en hurtig og komplet opløsning, hvor der ikke forekommer udfældning af stamopløsningen (fig. 1.). God opløselighed stimulerer tillige den gastro-intestinale absorption, hvorved højere biotilgængelighed optimerer det kliniske respons.

››

DYRLÆGEN 3/2021

37


En komplet opløsning af lægemidlet reducerer risikoen for tilstopning af filtre på medicinblanderen eller blokering af drikkenipler. Risikoen mindskes således for at medicinrester tilbageholdes i vandsystemet – og ved uheld gives til ikke behandlingskrævende dyr. Når der anvendes veterinærmedicin i højkoncentrerede stamopløsninger, er opløselighed således en nøgleparameter. Hvis produktets maksimale opløselighed overskrides i stamopløsningen, er det nødvendigt at tilsætte mere vand, og opjustere iblandingsprocenten på doseringspumpen. Til forberedelse af stamopløsninger skal der bruges en ren (gerne hvid) beholder, som er nem at rengøre efter brug. Når den koncentrerede stamopløsning blandes, skal det ske ved omhyggelig omrøring efter tilsætning af det valgte lægemiddel. Der kan være lægemidler, som kræver et additiv tilsat stamopløsningen og i det tilfælde er det vigtigt, at man følger de specifikke anvisninger. Det optimale behandlingsresultat afhænger også af aktivstoffets farmakokinetiske profil. For eksempel bør aminoglykosider doseres over en relativ kort periode, da aminoglykosider er koncentrationsafhængige. En kort periode defineres som fire til seks timer, hvor alle dyr formodes at have drukket. For koncentrationsafhængige produkter gælder det, at top-koncentrationen (Cmax) skal være flere gange over patogenets MIC på infektionsstedet, for at give den bedste kliniske effekt. Det maksimale koncentrationsindeks Cmax/MIC

Figur 3. ”Zipper”-lukning for at undgå produktet optager fugt.

38

DYRLÆGEN 3/2021

er den vigtigste farmakokinetiske parameter for koncentrationsafhængige aktivstoffer (fig.2.). Da koncentrationsafhængige aktivstoffer kræver højt koncentrerede stamopløsninger, er komplet opløselighed særligt vigtigt for disse. Temperatur, pH, indhold af mineraler og vandets hårdhedsgrad (calcium, magnesium) er andre relevante parametre, som kan have stor betydning for et lægemiddels opløselighed, stabilitet og dermed den kliniske effekt. Lægemidlers aktivstoffer har et forskelligt pH-optimum for komplet opløsning og stabilitet. Vandets pH viser vandets surhedsgrad, og kan variere i forhold til den geografiske placering. Vand kan overordnet klassificeres som surt (pH<7), Neutralt (pH=7) eller basisk (pH>7). Lægemidler med indhold af amoxycillin, tylosin eller sulfonamider opløses bedst ved basisk pH. Lægemidler med indhold af tetracyklin, trimethroprim, og tiamulin opløses bedst ved surt pH. Derfor er for eksempel visse tetracyklin-baserede produkter tilsat citronsyre som bærestof for at sikre optimal opløselighed. Justering af pH i stamopløsningen er blandt de mest udbredte metoder for at imødegå pH-relaterede udfordringer med opløselighed. Der kan dannes mindre absorberbare komplekser, når for eksempel antibiotika i tetracyclin-gruppen opløses i vand med forhøjet indhold af mineraler såsom jern, mangan, calcium og magnesium. Komplekserne kan give anledning til upræcis dosering ved nedsat biotilgængelighed og ydermere give anledning til blokering af vandforsyningen. Tilsætning af organiske syrer i hårdt vand kan således reducere dannelsen af uopløselige komplekser. At blande forskellige typer veterinærmedicin kan være forbundet med inkompatibilitet. Dermed er der risiko for, at man reducerer lægemidlets kliniske effekt. Medmindre en kombination af lægemidler er fagligt begrundet af for eksempel dyrlægen, skal lægemidler ikke blandes.

Stabilitet Et vandopløseligt lægemiddel skal være formuleret således, det holder sig stabilt under hele medicineringsforløbet. Til ansvarlig brug af antibiotika hører, at man sikrer korrekt dosering af aktivstoffet. Dette er essentielt for et hurtigt og effektivt klinisk respons på den anviste behandling. Typisk vil farmakokinetisk tidsafhængige antibiotika som for eksempel


amoxycillin, tylosin, tilmicosin og tiamulin, udvise den bedste effekt, når koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for målpatogenet over en længere tidsAgria Vet Guide AB udvider og søge periode. Derfor anbefales kontinuerlig medicinering dygtige dyrlæger til vores team! Agria Vet Guide AB udvider og Agria Vet Guide ABsøger udvider og søger hen over døgnets 24 timer for tidsafhængige antibiotika. Den del af medicineringsperioden, hvor koncendygtige dyrlæger til vores team! dygtige dyrlæger vores Agria Vet Guide ABtil udvider og i team! løbet af foråret lancerer trationen af aktivstoffet ligger over MIC er den vigtigste vores digitale rådgivningstjeneste i Danmark. Agria Vet Gu Agria Vet Guide AB Agria udvider i løbet foråretog lancerer VetogGuide ABafudvider i løbetviaf foråret lancerer vi farmakokinetiske parameter for tidsafhængige antibide AB er et helejet datterselskab af Agria Djurförsäkrin vores digitale rådgivningstjeneste i Danmark. Agria Vet vores digitale rådgivningstjeneste i GuiDanmark. Agria Vet Guiotika. I sagens natur er lægemidlets stabilitet derfor en Vi tilbyder digital dyrlægerådgivning, når det passer dyr de AB er et helejet datterselskab af Agria Djurförsäkring. de AB er et helejet datterselskab af Agria Djurförsäkring. særdeles vigtig parameter for tidsafhængige antibioejeren bedst. I appen modtager kæledyrsejeren rådgivnin Vi tilbyder digital dyrlægerådgivning, når det passer dyreVi tilbyder digital dyrlægerådgivning, når det passer dyretika. (fig.2.) direkte på mobiltelefon via video eller telefonopkald. ejeren modtager rådgivning ejeren bedst.kæledyrsejeren I appen modtager kæledyrsejeren rådgivning Produktets emballage er også vigtig for stabilitet før bedst. I appen direkte på mobiltelefon via video eller telefonopkald. og efter ibrugtagning. Som eksempel anvender Hudirekte på mobiltelefon via video eller telefonopkald. Om dig vepharma til nogle produkttyper, forseglede ”zipperSom dyrlæge hos Agria Vet Guide AB, er du er autoriser pakninger” for at undgå, at produkterne optagerOm fugtdig Om dig dyrlæge med omfattende klinisk erfaring. Vi lægger st efter første åbning. Som dyrlæge hos Agria Guidehos AB,Agria er duVet er autoriseret SomVet dyrlæge Guide AB, er du er autoriseret vægt på god kundeservice, og at du er grundig og god til dyrlæge med omfattende klinisk erfaring. Vi lægger stor dyrlæge med omfattende klinisk erfaring. Vi lægger stor kommunikere. Du vil være en del af et team, hvor vi støtt Drikkevandskvalitet vægt på god kundeservice, atkundeservice, du er grundig og god vægt påog god at dutileratgrundig og god til at hinanden. Drikkevandskvalitet og hygiejne i drikkevandssystekommunikere. Du vilkommunikere. være en del afDu et vil team, vi støtter værehvor en del af et team, hvor vi støtter met spiller en vigtig rolle for effekten af medicinske hinanden. hinanden. Om jobbet behandlinger. Udover aktivstoffet indeholder visse Som dyrlæge hos Agria Vet Guide AB er du med til at skab veterinære lægemidler for eksempel sukkerstoffer Om jobbet Om jobbet tryghed for dyr og mennesker. Vores digitale dyrlægerå som laktose. Organisk materiale, mineraler og sukSom dyrlæge hos Agria Guidehos AB er du med til at skabe SomVet dyrlæge Agria Vet Guide AB er du med til at skabe givning i Danmark bliver tilgængelig for vores kunder dig kerstoffer kan danne biofilm i drikkevandssystemet. tryghed for dyr og mennesker. Vores digitale dyrlægerådtryghed for dyr og mennesker. Vores digitale dyrlægerådtalt 07-24 hver dag hele ugen. Det betyder, at du kan væ Biofilm påvirker drikkevandskvaliteten, nedsætter givning i Danmark bliver tilgængelig vorestilgængelig kunder digigivning i Danmarkforbliver for vores kunder digivandflowet i systemets vandrør og kan danne basis fleksibel med hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. talt 07-24 hver dag talt hele07-24 ugen.hver Det betyder, at du kan være dag hele ugen. Det betyder, at du kan være for fremvækst af for eksempel ß-lactamase-produfleksibel med hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. fleksibel med hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. cerende bakterier, som kan påvirke effekten af ß-lakVil du vide mere eller sende en ansøgning? tam antibiotika. Helt grundlæggende bør der altid Send dit CV sammen med kontaktoplysninger til sende ansøgning? Vil du videen mere eller sende en ansøgning? anvendes en ren beholder til stamopløsningen Vil – du vide mere eller recruiting@agriavetguide.com Send dit CV sammen med kontaktoplysninger til Send dit CV sammen med kontaktoplysninger til uden rester af organisk materiale (snavs). Jævnlig recruiting@agriavetguide.com recruiting@agriavetguide.com rengøring og desinfektion af beholder til stamopløsning, medicinblander og rørstrenge er vigtig. Desinfektionsmidler som indeholder klor-forbinAgria Vet Guide AB udvider og søger delser, hydrogenperoxid samt organiske syrer, vil ofte dygtige dyrlæger til vores team! påvirke stabiliteten af veterinære lægemidler som tilAgria Vet Guide AB udvider og i løbet af foråret lancerer vi deles via drikkevandet. Det anbefales, at man midlervores digitale rådgivningstjeneste i Danmark. Agria Vet GuiStillingsopslag_NY.indd 1 05 tidigt stopper for rengøringsprogrammer i det tidsde AB er et helejet datterselskab af Agria Djurförsäkring. rum, hvor der medicineres. Stillingsopslag_NY.indd 1 Stillingsopslag_NY.inddVi1tilbyder digital dyrlægerådgivning, når det 05-05-2021 15:47:35 passer dyre05-05-2021 15: ejeren bedst. I appen modtager kæledyrsejeren rådgivning Et årligt check af drikkevandets kvalitet kan være en direkte på mobiltelefon via video eller telefonopkald. god ide. Der kan undersøges for ATP eller kimtal (bakterier) samt på eventuelle ændringer i vandets fysiskOm dig kemiske sammensætning (hårdhed). Hvis vandkvaliSom dyrlæge hos Agria Vet Guide AB, er du er autoriseret teten ikke er tilfredsstillende, kan det påvirke den klinidyrlæge med omfattende klinisk erfaring. Vi lægger stor vægt på god kundeservice, og at du er grundig og god til at ske effekt af behandlinger, og afhjælpende foranstaltkommunikere. Du vil være en del af et team, hvor vi støtter ninger kan iværksættes på et oplyst grundlag. hinanden.

Konklusion Et maksimalt klinisk respons af en vandmedicinering kan forventes, når det valgte produkt besidder høj opløselighed og stabilitet. Anvendelse af produkter med høj opløselighed og stabilitet sikrer, at den rette koncentration af et lægemiddels aktivstof finder vej til infektionsstedet. Foruden korrekt valg af aktivstof, er et lægemiddels formulering og sammensætning således afgørende for at opnå optimal klinisk respons – og et væsentligt bidrag til ansvarlig brug af antibiotika. 

Om jobbet Som dyrlæge hos Agria Vet Guide AB er du med til at skabe tryghed for dyr og mennesker. Vores digitale dyrlægerådgivning i Danmark bliver tilgængelig for vores kunder digitalt 07-24 hver dag hele ugen. Det betyder, at du kan være fleksibel med hvor, hvornår og hvor meget du arbejder. Vil du vide mere eller sende en ansøgning? Send dit CV sammen med kontaktoplysninger til recruiting@agriavetguide.com

DYRLÆGEN 3/2021  Stillingsopslag_NY.indd 1

39

05-05-2021 15:47:35


Ny formand

Vi skal skabe gode rammevilkår og rådgive virksomhederne Mikkel Markussen er ny formand for Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA). En opgave, han sætter en stor ære i, og som han sammen med bestyrelsen vil bruge til at sætte fodaftryk til fordel for virksomhederne.

Af Martin van Dijk

Mikkel Markussen er til daglig medejer af Dyrehospitalet Gråsten & Sønderborg. Han bruger dog det meste af sin tid på administration og ledelse samt på jobbet som formand for DA. »Siden jeg blev medejer i 2012, stod det hurtigt klart, at praksisdriften interesserede mig mere end det kliniske arbejde, og jeg var fra starten meget engageret i arbejdsgiverpolitik. Så det var naturligt for mig at blive en del af arbejdsgiverforeningen, hvor jeg blev medlem af bestyrelsen i 2015, og altså nu formand siden generalforsamlingen i marts måned,« siger Mikkel Markussen. Han begyndte som kvægdyrlæge i Gråsten tilbage i 2010, som på daværende tidspunkt var en blandet praksis. Fokus blev dog løbende rettet mere og mere mod familiedyr, og da det nye og moderne dyrehospital, som var en sammenlægning af to hospitaler, åbnede i foråret 2020, blev kvægpraksissen solgt fra. »Det er begrænset, hvor meget tid jeg bruger på klinisk arbejde i dag, men den tid jeg bruger, går med behandling af familiedyr. Opgaven som formand for DA tager meget tid, og det er til tider en fuldtidsstilling. Der er flere ugentlige møder og daglig korrespondance. Ved siden af, skal jeg også drive vores eget hospital, så det bruger jeg det meste af min tid på,« siger Mikkel Markussen, som sætter stor pris på, at hans to kompagnoner, Karina Ryborg og Stig Majlandt, kan se idéen og værdien i, at han bruger så meget tid på jobbet som formand. »Siden jeg blev medejer i 2012, stod det hurtigt klart, at praksisdriften interesserede mig mere end det kliniske arbejde, og jeg var fra starten meget engageret i arbejdsgiverpolitik. Så det var naturligt for mig at blive en del af arbejdsgiverforeningen, hvor jeg blev medlem af bestyrelsen i 2015, og altså nu formand siden generalforsamlingen i marts måned,« siger Mikkel Markussen.

40

DYRLÆGEN 3/2021


» Flytningen til det nye fællessekretariat i Codan-huset komEn samarbejdende bestyrelse mer i den grad til at trække tænder ud hen over sommeren. Mikkel Markussen er stadig forholdsvis ny formand for DA, Det er meget vigtigt, at DA fra start finder sine egne ben i det som han officielt blev i marts, men siden den aflyste generalforsamling i efteråret har han været inddraget i formandskabet nye fællesskab,« siger han. og kørt parløb med Steen Bo Larsen, som er afgående formand. Repræsenterer virksomheder »Jeg blev egentlig opfodret til at stille op til formand allerede En væsentlig mission for Mikkel Markussen, og resten af bestyi 2018, men på grund af vores hospitalsbyggeri, som trak merelsen, er at hjælpe flere til at få en lønsom forretning. Som det get hårdt på mine resurser og på grund af nogle interne forer i dag, så er der for mange, der tjener for lidt i forhold til dehold i arbejdsgiverforeningen, var jeg ikke helt klar på daværes uddannelse, og det faktum at de arbejder med et liberalt rende tidspunkt. Derfor aftalte vi, at Steen Bo skulle tage forerhverv. Det har desuden også andre afledte effekter. mandskasketten indtil 2020, hvor jeg stod på spring. Men på »Der er uden tvivl en udfordring med prissætningen, men vi grund af den aflyste generalforsamling var jeg fra september til må også erkende, at vi som dyrlæger ikke altid er gode nok til marts i en form for mesterlære hos Steen Bo, hvor vi kørte par- at drive virksomhed, så der er noget tilbage på bundlinjen. Det løb, og jeg var med til diverse møder,« siger Mikkel Markussen. kan så igen være en del af forklaringen på, at det er svært at Derfor kan han også alskabe det traditionelle lerede nu se tilbage på generationsskifte, for det flere tiltag, han betragter er de færreste, som har som værende succeser for lyst til at overtage en virkDA og foreningens medsomhed, hvis ikke bundlemmer. Han nævner linjen er god,« siger Mikkel blandt andet den netop Markussen, som i den »Det er en visionær afsluttede overenskomstsammenhæng byder de forhandling med de anforskellige kædedanneloverenskomst, som er endnu et skridt satte dyrlæger som en ser velkomne. Det giver imod, at dyrlæger arbejder succes. nemlig mulighed for at under vilkår, der ligner dem, andre »Det er en visionær dyrlægerne kan få solgt privat ansatte akademikere arbejder overenskomst, som er deres praksis, og kæendnu et skridt imod, at derne er kommet for at under, med den gulerod at de kan tjene dyrlæger arbejder under blive. flere penge. Aftalen sikrer mere vilkår, der ligner dem, an» De har netop den fleksibilitet og effektivitet, og den blev dre privat ansatte akadekommercielle tilgangsvinmikere arbejder under, kel. De vil tjene penge, og vedtaget med stor enighed.« med den gulerod at de det er der mange dyrlæMikkel Markussen, formand for kan tjene flere penge. Afgepraksisser, der kan lære Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening (DA). talen sikrer mere fleksibiliaf. Omvendt kan kætet og effektivitet, og den derne måske også lære blev vedtaget med stor noget af den passion, enighed,« siger Mikkel Markussen, som også fremhæver en aftale som driver mange af de mindre praksisser,« siger han. med Ansatte Dyrlægers Organisation og Den Danske DyrlægeFor Mikkel Markussen, og resten af bestyrelsen, er det ikke forening om fordelingen af udgifterne i det fælles sekretariat og ejerforholdet, der er afgørende, for som arbejdsgiverforening indførelsen af en klausul om, at Fødevarestyrelsen skal frikøbe repræsenterer de både kæderne og de små og mellemstore dyrlæger fra praksis, når de skal lave levnedsmiddeleftersyn, som praksisser. I stedet har DA fokus på, at ejende dyrlæger skal to succeser. opfatte deres praksis som en virksomhed. Det vil sige, der skal Det er ikke tiltag, han har gennemført på egen hånd, men til- være fokus på driften, og de skal se sig selv som virksomhedstag han sammen med bestyrelsen har arbejdet for. ejere, personaleledere og forbilleder. Det har man hos DA »Det er for mig vigtigt at pointere, at det ikke er mine mærigennem mange år haft fokus på og tilbudt kurser i blandt ankesager eller succeser. Bestyrelsen er ikke et sted vi slås, vi er det ledelse og praksisdrift. en samarbejdende bestyrelse med fælles visioner og mærke»Det er der mange, som får meget ud af, men der er selvfølsager. Vi har også netop haft et visionsmøde, hvor vi blandt gelig også steder, hvor man bør indse, at ledelse og virksomandet blev enige om, at vores altoverskyggende fokus frem til hedsdrift ikke er en spidskompetence. Så gør man måske sommerferien skal være på at få lavet en god overenskomst bedst i at ansætte nogen til den del, og så selv have fuld fokus med veterinærsygeplejerskerne,« siger Mikkel Markussen. på det kliniske. Det er også en fin løsning, det vigtigste er, at En anden opgave kommer dog også til fylde en del for Mikman gør op, hvad der er bedst for ens virksomhed. DA er en kel Markussen, der som formand for DA indtager en af de seks forening for virksomheder, og essensen som arbejdsgiverforbestyrelsesposter i sekretariatsfællesskabet Veterinær og Life ening er, at vi skaber gode rammevilkår for virksomhederne og Science, som foruden alle afdelingerne i Den Danske Dyrlæge- via sekretariatet rådgiver bedst muligt inden for de rammer, forening også favner Pharma Danmark. der gælder. « siger Mikkel Markussen. 

DYRLÆGEN 3/2021

41


Dyreetisk klumme

Peter Sandøe //

Professor Københavns Universitet.

//

Dette er den 43. i en serie af klummer, hvor Peter Sandøe lægger op til en etisk diskussion af, hvordan vi ser på dyr og dyrebeskyttelse.

//

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Thomas Bøker Lund, lektor på Københavns Universitet.

Dyreetik og kødspisning – hvor står danskerne? Ifølge en indflydelsesrig amerikansk socialpsykolog ville ingen eller meget få mennesker i vores del af verden spise kød, æg og mejeriprodukter, hvis de kunne nå ind til deres autentiske følelser. Det billede passer bare ikke på danskerne, viser studier. Danskere flest er glade for at indtage kød og andre animalske produkter. Det har meget at gøre med vaner, smag og kultur. Men hvad med etikken – mener de fleste danskere også, at det i princippet er OK at udsætte dyrene for lidelser, for at de kan fastholde deres madvaner? Og selv om dyrene ikke lider alvorligt, mener danskerne så på bunden af deres hjerte, at det er OK at slå dyrene ihjel for at tilfredsstille deres gastronomiske behov? Skal man tro den amerikanske socialpsykolog Melanie Joy, som har viet sit liv til at forsøge at udbrede en vegansk livsstil, er svaret på de to spørgsmål et klart nej. Joy har selvfølgelig ikke studeret danskere, men på grundlag af studier gennemført i andre lande, særligt USA, har hun formuleret en generel teori om en ideologi, som hun mener ligger til grund for forbruget af animalske produkter i hele den vestlige verden. Denne ideologi, som hun kalder carnisme, bygger på en systematisk fortrængning af viden om måderne, hvorpå landbrugsdyr opdrættes, holdes og slagtes – kombineret med falske forestillinger om, at det at spise kød og andre animalske produkter er noget naturligt, normalt og nødvendigt. Ifølge Joy ville ingen eller meget få mennesker i vores del af verden spise kød, æg og mejeriprodukter, hvis de både var velinformerede og samtidig kunne nå ind til deres autentiske tanker og følelser.

Diskussioner på to fronter Det tror vi ikke er et korrekt billede af, hvad der rører sig inderst inde i danskerne. Vi har sammen med nogle kolleger i to sociologiske studier gennemført i henholdsvis 2017 og 2019 forsøgt at måle danskernes dyreetiske holdninger og disses sammenhæng med indtag af animalske produkter. Og vi nåede frem til et meget andet resultat end det, Melanie Joy forsvarer. For at kunne måle dyreetiske holdninger tog 42

DYRLÆGEN 3/2021

vi udgangspunkt i de teoretiske overvejelser, som filosoffer gennem de seneste fem årtier har udviklet i forbindelse med diskussionen om menneskers etiske pligter over for dyr. Her har diskussionen lidt forsimplet sagt udspillet sig som en krig på to fronter, hvilket har givet anledning til tre hovedsynspunkter: Diskussionen på den ene front handler om, hvorvidt dyr i egen ret har krav på etisk hensyn. De filosoffer, der benægter dette, ser typisk etikken som et produkt af en hypotetisk aftale mellem personer, som kan have gensidig gavn af at der findes etiske spilleregler. Da de pågældende filosoffer ikke mener, at dyr kan indgå aftaler, tilslutter de sig en antropocentrisk etik, ifølge hvilken dyr ikke i egen ret har krav på etisk hensyn, men alene kan komme ind i varmen via hensynet til de mennesker, som måtte føle noget for bestemte dyr, fx hunde og katte der lever som familiemedlemmer. Tilhængerne af denne etik mener, at målet altid helliger midlet, når det drejer sig om at producere kød, mælk og æg. Diskussionen på den anden front tager udgangspunkt i, at dyr har krav på etisk hensyn, men fokuserer på karakteren af dette hensyn. På den ene side er der filosoffer, som forsvarer den såkaldte nytteetik og mener, at etik alene drejer sig om at fremme velfærd, og at velfærd tæller lige meget, hvad enten der er tale om et menneske eller et dyr. I et nytteetisk perspektiv skal man altså veje dyrenes eventuelle tab af velfærd op mod den velfærd, som mennesker (og andre dyr) kan opnå ved at bruge dyr. Ifølge denne opfattelse er der derfor i princippet ikke noget til hinder for at bruge dyr til formål såsom at producere kød, mælk og æg, så længe dyrene har det godt og bliver aflivet på en human måde. Det kan endda være acceptabelt at påføre dyr ubehagelige oplevelser, fx ved dyreforsøg, hvis det tjener til at øge den samlede velfærd. På den anden side er der filosoffer, som


som ikke mener, at dyr har krav på særlige forsvarer en form for dyrerettighedsetik, etiske hensyn (20 procent), de ligeglade ifølge hvilken dyr har en umistelig ret til (35 procent), som er uengagerede i dyreliv og frihed, og som derfor mener, at nes velfærd og derfor heller ikke har en mere end velfærd tæller, og at målet alsærlig etisk profil, og de dyrevelfærdsoridrig helliger midlet i forhold til vores enterede, som mener det er helt OK at brug af dyr. Tilhængerne af denne opspise dyr, som har haft det godt (30 profattelse vil afskaffe brug af dyr både til cent). Det betyder, at det kun er for ca. 15 landbrugsproduktion og dyreforsøg. procent af danskernes vedkommende, Da vi så nærmere på eksisterende der er belæg for Joys påstand om, at hvis studier af etiske holdninger og på løvi fulgte vore oprigtige etiske overbevisbende dyreetiske debatter i vores samMelanie Joy, amerikanske socialpsykolog ninger, så ville vi lægge om til en vegansk fund, kunne vi relativt let genfinde der står i spidsen for organisationen livsstil. både den antropocentriske etik og dyBeyond Carnism, og som blandt andet har skrevet bogen Why We Love Dogs, Vi har gennemført den samme underrerettighedsetikken. Derimod var nytteEat Pigs, and Wear Cows: An Introduction søgelse i Sverige og Tyskland; og selv om etikken i dens rene form ikke lige til at få to Carnism. der er interessante forskelle landene imeløje på. I modsætning til renhjertede nytteetikere, som mener at dyrs og menneskers velfærd tæller lem (fx med relativt flere ligeglade i Tyskland og lidt flere vegelige meget, så fandt vi et udbredt synspunkt, ifølge hvilket hen- tarer og veganere i både Sverige og Tyskland), så er det store billede det samme i de tre lande. synet til mennesker har højere prioritet end hensynet til dyr. Foruden at måle danskernes dyreetiske holdninger, målte vi Hovedprincippet i denne dyrevelfærdsetik er, at man skal også deres rapporterede forbrug af forskellige former for velundgå unødig lidelse hos dyr, men at vigtige menneskelige infærdssvinekød, som man jo i dag takket være mærkningsordteresser altid har forrang. ningerne kan købe i næsten alle supermarkeder. Her så vi en klar sammenhæng mellem holdning og handling, idet såvel de Sammensatte etiske holdninger dyrerettighedsorienterede som de dyrevelfærdsorienterede Ved hjælp af 12 spørgeskemaspørgsmål udviklede vi et redforbrugere købte relativt meget velfærdskød, mens de antroskab til at måle graden af tilslutning til disse tre etikker, og i to pocentriske og de ligeglade købte relativt lidt. omgange gav vi spørgsmålene til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Det var ikke sådan, at mennesker typisk kom ud som enten helt det ene eller helt det andet eller Udvikling i retning af mere dyrevelfærd tredje. Derimod har de fleste mennesker sammensatte dyrePå baggrund af vores fund kan vi konkludere, at Melanie Joys etiske orienteringer, som adskiller sig ved, at forskellige etikker veganske vision umiddelbart kun vil appellere til ca. 15 procent har større eller mindre vægt. Generelt set fandt vi dog at den af danskerne. Derimod vil der fortsat være en meget stor anføromtalte dyrevelfærdsetik – hvor grundindstillingen er, at vi del af danskerne, som er kødspisere af overbevisning og ikke skal tage hensyn til dyr, men at mennesker har forrang – er den bare som et produkt af misinformation og viljesvaghed. Der er mest udbredte blandt danskere. heller ikke noget, som tyder på, at de mange danskere, som i Vi fandt også to interessante demografiske sammenhænge: øjeblikket er i gang med at reducere deres kødforbrug, såFor det første fandt vi, at kvinder i gennemsnit er mere dyreret- kaldte fleksitarer, er på vej i retning af Joys standpunkt. Et nyligt tighedsorienterede og mindre antropocentriske end mænd. offentliggjort studie, som den ene af os var medforfatter på, Dette mønster har man også identificeret i andre lande. For viste således, at danske fleksitarer generelt ikke har planer om det andet fandt vi – mere overraskende – samme mønster, når at lægge om til at blive vegetarer eller veganere. vi sammenlignede mennesker i lavere indkomstgrupper med For at vende tilbage til de spørgsmål, vi stillede i starten, kan dem i de højere. Den sidste sammenhæng kan måske forklavi sige, at flertallet af danskerne mener, det etisk set er OK at res ved, at mindre privilegerede mennesker har lettere ved at slå dyr ihjel for at producere mad. Men der er også en stor og sætte sig i den svage parts, her dyrenes, sted, mens de velhaindflydelsesrig gruppe, som ikke synes, det er OK at udsætte vende og mere privilegerede er mere tilbøjelige til at mene, at dyrene for lidelser, for at vi kan fastholde vores madvaner. ”sådan er det jo”. Dette betyder efter vores opfattelse, at diskussionen af Men hvordan fordeler danskerne sig så i forhold til spørgslandbrugets husdyrproduktion ikke, som Melanie Joy mener, målet, om det er etisk acceptabelt at spise kød, æg og mejerikommer til at handle om afvikling, men i høj grad bliver en disprodukter? For at svare på det, delte vi i vores andet studie kussion om udvikling. En vigtig del af denne diskussion komdanskerne op i fire segmenter, som kunne holdes op mod Me- mer til at handle om veje til at fremme en udvikling i retning af lanie Joys påstand om, at vi alle inderst inde er veganere. mere dyrevelfærd. Hvordan får man fx aktiveret de slumrende Vi nåede vi frem til, at det kun er ca. 15 procent af danholdninger hos den store gruppe, som er ligeglade? Her er veskerne, der har en dyrerettighedsetisk orientering, og som jen frem nok ikke at give forbrugerne flere valgmuligheder, altså tenderer til at mene, at det i princippet er etisk forkert at men snarere at fjerne deres mulighed for at vælge billige proslå dyr ihjel for at spise dem; og af dem var det kun ca. to-tre dukter med lav dyrevelfærd – en vej, som vi har set, at dele af procent, som tog konsekvensen og levede vegetarisk eller veg- dagligvarehandelen er begyndt at slå ind på. Og så er der selvansk. De øvrige danskere fordelte sig på tre grupper: De antro- følgelig også diskussionen om klima og natur, som sikkert vil pocentriske, der har det fint med, at mennesker bruger dyr, og trække i retning af et mindre forbrug af oksekød. 

DYRLÆGEN 3/2021

43


Kommunikation

Martin van Dijk Journalist, JJ Kommunikation. Tlf.: 2011 3119 mvd@jjkommunikation.dk

Med en god pressestrategi kan du opnå øget troværdighed Hvorfor skriver medierne altid om konkurrenterne fremfor om min dyreklinik eller mit dyrehospital? Hvis du ofte sidder med den følelse, så kommer det korte svar her. Det er fordi, konkurrenten har en bedre pressestrategi, end du har.

Det er selvfølgelig ikke sikkert, at det er hele forklaringen. Måske er den lokale journalist eller redaktør gift med konkurrentens moster, eller de har andre relationer, og det kan være svært at gøre så meget ved. Det, du kan gøre noget ved, er at få udarbejdet en klar strategi for, hvordan du vil arbejde aktivt med pressen og dermed højne sandsynligheden for, at netop din historie finder vej til spalterne, næste gang du sender en pressemeddelelse. Det kan måske virke en smule overdrevet, at din dyreklinik eller dit dyrehospital skal arbejde med en pressestrategi, men hvis du lykkes med det, så kan det have kæmpe betydning for din virksomhed. En vellykket pressestrategi eller presseindsats resulterer nemlig i det, der kaldes earned media, som skal ses i kontrast til det, der kaldes owned media. Owned media er den omtale, du kan købe dig til i form af annoncer, hvilket er rigtig fint, mens earned media er den omtale, du gør dig fortjent til i form af tredjepart. Earned media er med andre ord en tredjepart, som bliver afsender af dit budskab, og det smitter af på brugerens opfattelse – da troværdigheden øges markant. Undersøgelser viser, at 70 procent af alle forbrugere foretrækker at lære en virksomhed at kende igennem earned media. En gennemarbejdet pressestrategi kan altså være en rigtig god investering. 44

DYRLÆGEN 3/2021


Pressestrategiens steps Som det første så skal du altid vurdere dig egen historie, holder den vand, og er den interessant for andre – og her må du gerne være kritisk. Journalisterne ude på redaktionerne modtager dagligt et væld af pressemeddelelser, så du skal sikre dig, at din historie er interessant, og den er nem at bringe for medierne. Er målsætningen de landsdækkende, regionale eller lokale medier? Du skal fra starten gøre op med dine egne forventninger, hvor kunne du tænke dig at få bragt din historie, og ikke mindst hvor er det realistisk. Når du har fundet frem til, om det er lokalt, regionalt eller landsdækkende, skal du udvælge de medier, som du mere specifikt vil satse på. Her er det essentielt, at du tager højde for relevansen, for du kommer ingen vegne, hvis ikke din historie er relevant for det medie, du henvender dig til. Ved at gøre det, undgår du også at skyde med spredehagl og ramme medier, som måske vil opfatte din historie som et irritationsmoment. Du kan med fordel overveje at tilbyde din historie til et medie eksklusivt. Pressemeddelelsen skal være velskrevet. Det vil sige, at vinklen skal være klar, der skal være en over-

skrift, en underrubrik og mellemrubrikker i teksten. Det er desuden en kæmpe fordel, hvis du udstyrer din pressemeddelelse med gode billeder, som medierne må bruge. Sandsynligheden for at et medie vælger at bringe din historie stiger også markant, hvis du kontakter mediet. Kontakt meget gerne en specifik journalist eller redaktør, gerne en som tidligere har skrevet om lignende emner. Så får de også følelsen af, at historien er eksklusiv for dem. Når pressemeddelelsen er sendt, er det en rigtig god idé at følge op ved at ringe eller skrive til den samme journalist eller redaktør og uddybe, hvorfor det er en god historie. Det er dog en balancegang, og du må ikke virke for anmassende. Gør du dit arbejde ordentligt og arbejder målrettet med din pressestrategi, højner du sandsynligheden for, at det er din, og ikke konkurrentens historie, som næste gang kommer i spalterne, og du gør dig fortjent til den troværdighed, earned media giver. Hvis det virker som en uoverkommelig opgave, der måske ikke lige er tid til i det daglige arbejde, er du altid velkommen til at kontakte os til en uforpligtende samtale omkring, hvordan vi kan hjælpe med at øge din synlighed i medierne. 

Vet-Allergy

Dyrlægens samarbejdspartner ved den allergiske patient • Veterinært allergilaboratorium • Dermatologisk rådgivning • Faglig udvikling

Ring for afhentning af prøver

Heska® ALLERCEPT® test

Teglvænget 5, st. th., 9000 Aalborg www.vet-allergy.com • info@vet-allergy.com • tlf. 7027 2535

DYRLÆGEN 3/2021

45


Henvisningsklinikker

Trygt samarbejde

AVANCERET KIRURGI I LOKALE RAMMER

om akutte og henviste patienter Vi tilbyder avanceret diagnostik og behandling af henviste patienter. Skadestuen er åben 24/7 - 365 dage om året.

Bløddelsoperationer, ortopædi og artroskopi i din kliniks egne trygge rammer Kontakt os og hør, hvordan du kan få yderligere omsætning fra kirurgi

Kontakt os på tlf.: +45 2985 8248 eller koebenhavn.henvisning@anicura.dk AniCura Københavns Dyrehospital Poppelstykket 11 - 2450 København anicura.dk/koebenhavns-dyrehospital

WWW.DENENGELSKEDYRLAEGE.DK | +45 61 26 76 17

FOKUS PÅ DET GODE SAMARBEJDE Find det dyrehospital eller den dyreklinik der kan hjælpe dig, indenfor ønsket fagområde og ydelse.

www.evidensia.dk/henvisning

210122_Annonce.indd 1

22.01.2021 14.38

Skal din annonce vises her? Modtag henvisninger fra kolleger i hele landet. Reserver din annonceplads i dag. Kontakt Caroline Holse Salgs- og markedschef tlf. 2011 6454 eller mail ch@jjkommunikation.dk.

Få mere tid til patienterne Lad os drive din Facebook-profil

Ring på 4659 0550

12X

Kontakt kommunikationsog marketingkonsulent Cecilie Koksby Hass på tlf. 4659 0550 eller mail ckh@jjkommunikation.dk.

højere engagement med

VIDEO 46

DYRLÆGEN 3/2021

Få maksimal synlighed

Video er et effektivt redskab til at skabe tillid og troværdighed. Kom i gang med video marketing i dag.


ABCD

Hvad har din kat lavet i dag? På farten med Canosan® At springe op eller ned fra ejerens seng, jage og patruljere deres territorium er blot nogle af de aktiviteter, der udgør en kats dag. Det er naturligt, at din kat bliver mere eller mindre nedslidt med alderen, hvilket kan føre til ubehag og bevægelsesproblemer. Desværre forveksler alt for mange katteejere symptomerne med, at katten bare er blevet ældre og måske lidt mere doven.

www.canosan.dk

Canosan® er et ledtilskud indeholdende GLME – Ekstrakt fra den grønlæbede musling med naturlige glykosaminoglukaner, der omdannes til stoffer, der naturligt forekommer i kattens krop, som en del af ledbrusken

- fås også til hunde

www.canosan.dk & find nærmeste forhandler Canosan® er et fodertilskud specielt udviklet til at støtte den normale funktion i ledbrusk, ledkapsler, sener og ledbånd.


KOMPLET ERNÆRINGSMÆSSIG TILGANG TIL HUDPROBLEMER Det er kompliceret at diagnosticere og håndtere hudproblemer og processen kan være frustrerende for kæledyrets ejer. Takket være 50 års forskning, grundig observation og samarbejde med dyrlæger ved vi, at innovative ernærings løsninger kan bruges fra udredning til langsigtet håndtering af hudproblemer, som for eksempel ROYAL CANIN® ANALLERGENIC - dit første valg som eliminationsdiæt til udredning af allergisk dermatitis. ROYAL CANIN® har redskaber til udredning, håndtering og til at øge compliance hos ejere af dermatologiske patienter.

JJ Kommunikation ApS Trekroner Centervej 57, 1.tv, 4000 Roskilde Tlf. 4659 0550

ID NR 42603

Kontakt din Royal Canin konsulent og hør nærmere om vores Dermatologiske produkter.


Millions discover their favorite reads on issuu every month.

Give your content the digital home it deserves. Get it to any device in seconds.