3 minute read

Skovshoved får VetFamily som partner

Vi vil ikke drive klinikken, men hjælpe til med eksempelvis forretningsudvikling, HR, markedsføring og bogføring, hvis der er behov for det. Vi skal understøtte en vækst og være med til at realisere en styrkelse af fagligheden, som der måske ellers ikke ville være mulighed for.«

En håndsrækning til generationsskifter

Advertisement

VetFamily blev stiftet omkring årtusindeskiftet med det formål at styrke dyrenes velfærd ved at støtte medlemsklinikkerne med hjælp til primært administrative opgaver og fælles indkøb. Siden er hjælp til markedsføring, ledelsessparring og forretningsudvikling blev en naturlig del af konceptet for mange af de flere end 175 medlemsklinikker.

Samtidig har de senere års udvikling i den veterinære branche med stadig større specialisering og nye krav til kompetencer og investeringer været med til at modne det nye strategiske tiltag, som nu er en realitet i VetFamily.

En af branchens store udfordringer er generationsskifter. Det er blevet sværere for erfarne dyrlæger at overdrage klinikken til yngre og nyuddannede dyrlæger. Ni ud af ti dyrlæger i dag er kvinder, der har en anden tilgang til arbejdet i forhold til de tidligere generationer. De prioriterer en faglig specialisering højere end eksempelvis at være selvstændig med de administrative opgaver, der følger med. »Vi ved, at det er blevet sværere at finde arvtagere selv blandt de mest oplagte kandidater. Derfor er det også et stort fokusområde for os at hjælpe dem med at gennemføre et generationsskifte. Det kan vores nye koncept hjælpe med. Vi tager en sten ud af skoen for dem ved eksempelvis at kunne gå ind som medejer. Vi tror på, at de yngre dyrlæger bedre kan se potentialet i at være ejer i stedet for ansat, hvis ejerkredsen er større,« siger Annette Bernth. »Samtidig sikrer vi de uafhængige og ofte lokale klinikker en fortsat drift, og vi hjælper de nye dyrlæger godt i gang. De kan fortsat fokusere på det faglige, mens vi som kæde understøtter med hjælp til det administrative,« siger Annette Bernth.

Global vækst

VetFamily er i dag en del af Vimian-koncernen, der er en sammenslutning af omkring 20 selskaber inden for Animal Health. Vimian blev børsnoteret på Nasdaq, First North i juni i år.

VetFamily har særligt i de seneste år oplevet en eksplosiv vækst og er nu etableret i Sverige, Norge, Holland, Tyskland, Frankrig, Spanien, Australien og Kina. Globalt tæller sammenslutningen godt 2.700 dyreklinikker. 

Stifter og dyrlæge Claus Sloth fortsætter som en del af ejerkredsen og vil drive klinikken videre i samme ånd som hidtil.

Skovshoved Dyreklinik har fået nyt navn og ny ejerkreds. Det nye navn er VetFamily Skovshoved Dyreklinik, fordi VetFamily nu er en del af ejerkredsen.

I det daglige kommer patienter, klienter og medarbejdere ikke til at mærke nogen forskel. Stifter og dyrlæge Claus Sloth forsætter som administrerende direktør sammen med det øvrige personale, der består af to dyrlæger og tre veterinærsygeplejersker.

Forskellen er, at Claus Sloth og klinikken med partnerskabet nu har et stærkt internationalt netværk i ryggen. »For mig har det været en kæmpe beslutning, da jeg har drevet klinikken i 25 år,« siger Claus Sloth og uddyber, hvorfor VetFamilys tilbud om at blive medejer har været det rigtige for ham. »Det har været essentielt, at jeg stadig har medejerskab af klinikken. Vi kan holde den samme høje faglige standard og måske endda løfte niveauet endnu mere. Det er ikke en afvikling af mit aktive liv som dyrlæge, men et nyt og spændende kapitel, som samtidig fremtidssikrer klinikken og medarbejdernes arbejdsplads,« siger Claus Sloth.

Med Skovshoved Dyreklinik bliver VetFamily partner i en højt specialiseret dyreklinik, der er en af de førende i landet inden for ortopædi og neurokirurgi. Claus Sloth er eksempelvis en af de få dyrlæger, der foretager proteseoperationer i hofter og albuer. Foruden henvisningsklinik fungerer Skovshoved Dyreklinik også som en lokal, almen klinik. »Vi er meget glade for og stolte over, at vi nu har indgået en aftale med en så specialiseret klinik som Skovshoved Dyreklinik, der kan være med til at styrke og udvikle vores internationale netværk af klinikker og samarbejdspartnere. Klinikkerne behøver dog ikke at være dybt specialiserede for at indgå et partnerskab. For os er det vigtige, at det er klinikker eller hospitaler med udviklingspotentiale, og så kan det både være de mindre eller de større. Vi ønsker ikke at ændre ved de klinikker, vi bliver partnere med, men at gøre dem stærkere,« siger Annette Bernth. 