VINTER 2019 NR. 4

TEMA

MIG OG MIN HUND

s. 8-19

E T K ÆRL I G T H J EM T IL M ERL E s. 6 EL EFA N T ERN ES S ID S T E M A RCH s. 22 B RI T TA RII S: T I Å R M ED DY RE V EL FÆRD s. 28

L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

HUNDE GAVNER BÅDE KROP OG S JÆL Hunden er menneskets bedste ven. Måske kan det klassiske mundheld for nogle lyde en smule overdrevet, men der er ingen tvivl om, at vi som mennesker drager stor nytte af samværet med vores hunde. De firbenede følgesvende betragtes ofte som særlig velegnede kæledyr, fordi de langsomt over mange tusind år er blevet vænnet til at være sammen med mennesker. Hunde har da også nogle særlige genetiske dispositioner, der gør dem sociale og omgængelige, ligesom den seneste forskning har vist os, hvordan hundeejere producerer en øget mængde af kærlighedshormonet oxytocin, når de ser deres hund i øjnene. På den baggrund er det måske heller ikke så underligt, at hunden er danskernes foretrukne kæledyr. En Epinion-undersøgelse for Dyrenes Beskyttelse viste i oktober, at næsten hver fjerde danske husstand har en hund. Hele 90 procent af de adspurgte kæledyrsejere gav udtryk for, at de generelt blev gladere af at tilbringe tid sammen med deres kæledyr, og at dyret skabte tryghed og trøst for dem og var med til at styrke deres sociale relationer. Selv har jeg netop hjembragt en hund fra Roskilde Internat; en lille malteserhvalp, der bringer stor glæde i familien. De fleste kan nok nikke genkendende til, at det føles rart at gå en tur i naturen sammen med hunden, men for nogle kan relationen til dyret være altafgørende for at få hverdagen til at fungere. For mennesker med psykiske eller fysiske lidelser kan samarbejdet med en

de bedste dage i hele mit liv “Envaraftilbage i 2007, hvor jeg tømte mit giftskab og smed det sidste sprøjtegift ud. Siden da har vi aldrig haft gift, og vi har ingen

”

planer om at få det igen

Martin Daasbjerg, Iandmand og indehaver af Landting Hovedgård

s. 20

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R F O R D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

servicehund for eksempel gøre underværker og skabe en markant forbedring i deres livskvalitet. En hund kræver tid, opmærksomhed og aktivering. Det er vigtigt, at dyret ud over at opfylde menneskers behov også får opfyldt så mange af sine egne naturlige behov som muligt. De utallige timers samvær, som kæledyret kræver, skaber en stærk relation mellem hunden og dens ejer. For mange ejere kan forholdet til deres hund være mindst lige så vigtigt som forbindelsen til et andet menneske. Når dyrets liv lakker mod enden, kan det derfor også være en stor sorg for ejeren, der kan være svær at håndtere. En sådan sorg er ganske naturlig og fortæller os om prisen for den stærke tilknytning. Og om de positive spor, som hunden har sat sig på både krop og sjæl. s. 03

Kort Nyt

s. 06

Her er Merle i dag

s. 04

s. 08

Den frivillige

Tema: Mig og min hund

s. 10

Alt er blevet bedre med Indy

s. 16

Sorgen efter Sally

s. 12

s. 22

s. 28

En stor muddersucces

Elefanternes sidste march Portrættet: Britta Riis

s. 30 Brevkassen

DYRENES BESK Y T TELSE

KO R T N Y T

SIDSTE NYT

SIDSTE NYT

VI ER VILDE MED DYR

REGLERNE FOR HJEMMEHØRENDE ROVFUGLE FASTHOLDES

VIDST E DU ...

... AT MARIEHØNS JAGER ROVDYR VÆK MED DÅRLIG LUGT? Ingen dyr ønsker at blive spist, men mariehøns har en ganske særlig måde at undgå sine fjender på. Når en mariehøne føler sig truet, udskiller den nogle klare gule, orange eller røde dråber, som den udskiller fra leddene i sine ben. Sekretet lugter og smager så dårligt, at mariehønen som regel vil slippe ud af munden på det rovdyr, som forsøger at spise den. DYRENES BESK Y T TELSE

V I D S T E D U ...

TA L O G F A K TA

6.284

Så mange katte blev der indleveret til Dyrenes Beskyttelses otte internater i løbet af årets første tre kvartaler. Kattene overtager hvert år det meste af pladsen på internaterne, men i år er antallet nærmest eksploderet. På samme tidspunkt sidste år havde internaterne til sammenligning modtaget 4.813 katte.

... AT DEN AFRIK ANSKE ELEFANT HAR VERDENS BEDSTE LUGTESANS? I en undersøgelse af 31 hvirveldyr, kunne forskere fra University of Tokyo fastslå, at afrikanske elefanter har næsten 2.000 forskellige typer lugtdetektorer, også kendt som olfaktoriske modtagergener. Det er mere end nogen andre dyr og næsten dobbelt så mange som de mest følsomme hundenæser.

Svar på quizzen på side 31: 1. Pekingænder 2. Indy

I foråret 2019 vedtog den tidligere regering sammen med DF en ændring af jagt- og vildtforvaltningsloven, som lempede reglerne for hold af danske rovfuglearter i fangenskab. Den lempelse har den socialdemokratiske miljøminister, Lea Wermelin (S), nu valgt at rulle tilbage, og det glæder biolog i Dyrenes Beskyttelse Michael Carlsen: – Vi forsøgte at lægge arm med den tidligere regering for at undgå, at danske rovfugle ville ende i bur og som deltagere i dyrekamp. Derfor er det meget glædeligt, at hensynet til naturen og dyrevelfærden nu vinder, siger han.

Som led i det forebyggende arbejde har Dyrenes Beskyttelse slået dørene op for Dyrenes Naturskole i Roskilde. Naturskolen tilbyder skræddersyede læringsforløb til skoler og institutioner og hyggelige familiearrangementer i weekender og ferier. Målet med naturskolen er at bidrage til en generation af børn, som er vilde med dyr, og som ved, hvordan de skal passe på dem – både de vilde og de tamme.

3

KO R T N Y T

VIDST E DU ...

MINIPORTRÆT

... AT OVERVÆGTIGE HUNDE HAR OVER� VÆGTIGE EJERE?

Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at forekomsten af overvægtige hunde er langt større hos overvægtige ejere end hos ejere, der er slanke. Blandt de svært overvægtige ejere var 35 procent af hundene overvægtige, mens der blandt de normalvægtige ejere kun var 14 procent overvægtige hunde. Ifølge forskerne bag undersøgelsen findes en stor del af forskellen i, om godbidder bliver brugt som træningsværktøj eller som hyggesnacks.

KENDER DU ...

Den frivillige Carl Lorberg, kredsformand, Nordsjælland

HVORFOR HAR DU VALGT AT VÆRE FRIVILLIG I DYRENES BESKYTTELSE? På TV2 Lorry så jeg et indslag om, at en vildtplejestation manglede pindsvineplejere. Efterhånden kom der mere og mere arbejde, og pludselig stod jeg foran en stor sur hansvane, som var landet et sted, hvor den ikke kunne lette fra. Der blev jeg klar over, at det her arbejde var mig. Andre har gamle biler som hobby. Min hobby er at hjælpe dyr.

NATSVALEHALEN?

Den blegt gule sommerfugl er ganske almindelig i Danmark og kan findes i mange haver, hvor dens op til 5 cm lange larver især elsker hyld og vedbend. Larverne er lidt specielle, for de er endnu bedre end andre larver til at camouflere sig. De sidder fuldstændig ranke som små pinde og ligner rester af afbrækkede kviste. Natsvalehalen flyver om natten, men kan undertiden ses, når den flyver i skumringen.

4

HVAD GÅR DIT FRIVILLIGE ARBEJDE UD PÅ? Som kredsformand har jeg ud over dyreredning af vilde dyr også de sager, hvor mennesker ikke passer ordentligt på deres dyr. Ofte er det meget ulykkelige sager, hvor man skal forsøge at finde løsninger, som kan hjælpe både dyret og ejeren. Mange af de sager er ulykkelige, fordi der er gået noget galt i ejernes liv. Her gælder det om at holde hovedet koldt og ikke lade sig styre af sine følelser. Faktisk hjælper man både dyr og ejer. HVAD KAN DU GODT LIDE VED ARBEJDET? Jeg kan lide, når en sag er godt udført for dyret. Det kan været et vildt dyr, som er kommet på en vildtplejestation, eller et tamt dyr, som er kommet på et internat. Det er rart at vide, at de har fået en ny chance. Mit hjerte banker klart for de vilde dyr. De kan virkelig gøre, at man kommer ud for nogle ting, som man ikke havde forventet at prøve. Jeg har prøvet at stå på en stige på en brandbil i 10 meters højde og redde en due fra et net. Jeg har prøvet at gå igennem isen på søerne i København for at hjælpe en svane. Det er de sager, som gør, at jeg kan lide det frivillige arbejde. Man ved aldrig, hvad næste sag bringer. Men den skal løses!

DYRENES BESK Y T TELSE

Støt med 60 kr. hver søndag i advent

AYOE LEVEDE INDESPÆRRET I BIL Ayoe levede på bagsædet af en bil og blev groft udnyttet som hvalpefabrik. Hun levede uden nogen former for pleje og omsorg og fødte tre kuld hvalpe, som blev solgt direkte fra bilen. Hun blev reddet i sidste øjeblik og er i dag kommet videre i livet. Vi har flere svigtede dyr på vores internater end nogensinde før. Sammen kan vi sikre dem pleje, omsorg og træning og et nyt liv hos nye kærlige ejere.

SEND GAVE TIL 1277

ET K ÆRLIGT HJEM

FISKET OP AF Å I juni måned blev killingen Merle indleveret på Viborg Internat. Den lille killing var blevet fisket op af Skals Å og blev bragt til internatet af den fisker, som havde fundet hende. Merles nye familie vidste fra første øjekast, at de skulle adoptere hende.

T E K S T F I E B A U M A D S E N / F O T O C AT H R I N E C O C K S

En tidlig morgen i juni måned sad en lystfisker ved Skals Å nord for Viborg og kastede snøren i vandet. Det viste sig til fiskerens store overraskelse ikke at være fisk, der var i åen den morgen, men en lille kattekilling. Killingen blev fisket op og tørret grundigt, hvorefter han ventede på moren i tre timer, inden han måtte konkludere, at den var forladt. Han tog den derfor med til Viborg Internat. Her fik Merle al den mad og væske, hun havde brug for, hvorefter kom hun i pleje hos en af internatmedarbejderne, der allerede havde to killinger, som Merle kunne søge tryghed hos. Dyrenes Beskyttelse delte et billede på Facebook, og det var her, Karin Hansen så Merle for første gang. Det var kærlighed ved første blik, og fra da af vidste Karin, at Merle skulle med hjem til hende og hendes mand, Evald. – Prøv lige at se det ansigt, det er da ikke til at stå for, siger Karin Hansen, mens hun viser killingebilledet, som hun forelskede sig i. 6

↑ Billedet af Merle, som Karin forelskede sig hovedkulds i.

SKULLE IKKE HAVE KAT IGEN

Det var egentlig ikke planen, at Karin og Evald skulle have kat igen. De havde lige mistet deres gamle kat, som blev 16 år. Alligevel kunne de ikke modstå Merle, da billedet af den lille forpjuskede killing dukkede op. De henvendte sig derfor på internatet og tilbød at blive plejeforældre for Merle. Der var dog allerede fundet en anden, så de måtte holde øje med, hvornår Merle var klar til adoption. DYRENES BESK Y T TELSE

ET K ÆRLIGT HJEM

I slutningen af Merles plejeperiode besluttede Karin og Evald at køre forbi Viborg Internat for at se, om de kunne adoptere Merle, og det lykkedes heldigvis: Merle fik et nyt kærligt hjem. – Vi er så glade for hende, og hun er faldet så godt til. Den første gang hun kom hjem, satte vi hende ind på hendes værelse, ja hun har sit eget værelse, og det første, hun gjorde, var at tisse i sin kattebakke og så gå hele huset igennem bagefter. Dernæst var det bare, som om hun altid havde været her. Vi har dagplejebørn, og en gang imellem går hun ind til dem og hopper op i deres legetøj, men de synes bare, det er hyggeligt, når hun kommer på besøg. DYRENES BESK Y T TELSE

Merle har nu boet to måneder hos Karin og Evald, og hun har indtil videre været indekat. Familien er dog så småt begyndt at tage hende med ud, da det selvfølgelig er planen, at hun skal kunne rende ind og ud, som det passer hende. – Hun er så nysgerrig, men er ikke så vild med at nusse. Det gør nu heller ikke noget, det skal vi nok få lært hende. Bare hun hygger sig, afslutter Karin glad. Der er ingen tvivl om, at Merle er havnet det helt rigtige sted. Familien elsker deres nye medlem, og Merle kommer aldrig til at mangle kærlighed igen.

7

ON T E M A /NMAV I GI GOAT G IM IN HUND

8

DYRENES BESK Y T TELSE

T E M A / NMAV I GI GOAT G IMOINN H U N D

MED HUNDEN SOM HOLDEPUNKT Den får dig til at slappe af. Den giver dig overskud og gør dig tryg. Den løber gladelig gennem mudderet sammen med dig. Og når den forsvinder, efterlader den sig et gabende tomrum. Hunden er danskernes fortrukne kæledyr. Relationen mellem det firpotede dyr og dens ejer kan have ufattelig stor betydning. Både for krop og for sjæl. FOTO ALLAN HØGHOLM

DYRENES BESK Y T TELSE

9

TEMA / MIG OG MIN HUND

ALT ER BLEVET BEDRE MED INDY Servicehunden Indy er en kæmpe støtte i Julie Lund Jensens liv. Hunden giver hende tryghed og ansvar og hjælper Julie med at holde humøret oppe i hendes kamp med psykiske udfordringer.

T E K S T M I K K E L D O H N / F O T O P R I VAT

For 21-årige Julie Lund Jensen er det let at dele livet op i ét før og ét efter Indy. I dag har hun svært ved at forestille sig at skulle leve uden sin toårige labrador, og når hun tænker tilbage på tiden før servicehundens indtog, er det en periode præget af store problemer. – Inden jeg fik Indy, kom jeg næsten aldrig ud af min lejlighed. Jeg var aldrig i byen for at handle eller i biografen eller sådan noget. Jeg var ked af det og deprimeret, og jeg skadede mig selv. Men så fik jeg Indy, og han er den største hjælp, jeg nogensinde har fået, fortæller Julie. EN HJÆLPENDE POTE I HVERDAGEN

Julie er diagnosticeret med opmærksomhedsforstyrrelsen ADD og Aspergers syndrom. Hendes diagnoser har i perioder fyldt hende med tristhed og mørke tanker, og for at få afløb for sin følelser var Julie i lang tid selvskadende.

En aften så hun et indslag i fjernsynet om en dansk krigsveteran, der led af posttraumatisk stress, og som havde fået tildelt en servicehund til at hjælpe sig med at klare hverdagen. Efter at have set indslaget begyndte Julie at undersøge emnet, og hun tænkte over, om en servicehund måske også kunne være en løsning for hende. Til sidst besluttede hun sig for at udforme en ansøgning, og knap et år efter blev hun bevilget en ung sort labrador. – Indy er blevet trænet af servicehundeforeningen, og han kan blandt andet nogle mærkeøvelser, som er rigtig gode. Når jeg får det svært, kommer han med det samme og sørger for, at jeg ikke skader mig selv. Han står ved siden af mig og får mig til at sætte mig på gulvet, og så trygger han hovedet ind til mig og får mig til at kramme ham, indtil at jeg falder til ro. Han kan også hente min telefon, hvis jeg får brug for at ringe efter hjælp, siger Julie.

jeg fik Indy, kom jeg næsten aldrig ud af min lejlighed. Jeg “Inden var aldrig i byen for at handle eller i biografen eller sådan noget.

Jeg var ked af det og deprimeret, og jeg skadede mig selv. Men så fik jeg Indy, og han er den største hjælp, jeg nogensinde har fået

”

Julie Lund Jensen 10

DYRENES BESK Y T TELSE

EN FJOLLEHUND MED GANG I

Ud over den store tryghed, som Indy giver Julie, er hunden også et kæledyr med gang i. Den unge labrador er fuld af energi, og hundens gode humør smitter i den grad af på Julie. – Det bedste ved Indy er, at han altid er glad. Ligegyldigt hvordan jeg har det, så er han glad og er der for mig. Men han er også en fjollehund, der til tider laver ballade. Når han fjoller rundt, kan jeg virkelig ikke lade være med at grine. Vi træner også en masse sammen, og det gør mig rigtig glad, når jeg skal rose ham, siger hun. Når Julie er sammen med Indy, føler hun, at det er lettere at møde verden, og hunden har gjort hende langt mere selvstændig end før. Nu kommer hun ud mange gange om dagen og altid med servicehunden ved sin side. DYRENES BESK Y T TELSE

– Jeg har ham med mig overalt. Ligegyldigt om jeg skal ud at handle, til lægen eller bare på en almindelig gåtur. Han er mit faste støttepunkt, og så er han også et rigtig godt samtaleemne, hvilket gør det meget nemmere for mig at snakke med folk, afslutter Julie.

OM SERVICEHUNDE • En servicehund er en specialtrænet hund, der fungerer som hjælper for mennesker med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. • Servicehunden er blevet opdraget til, at det kan betale sig at samarbejde med dens menneske. Derfor er den modtagelig for at samarbejde. • En servicehund er nøje udvalgt efter sit temperament, væsen og adfærd. Samtidig sikres det, at servicehunden matches med en ejer, der kan påtage sig ansvaret for dyret og opfylde hundens naturlige behov for både aktivering og pauser.

11

TEMA / MIG OG MIN HUND

EN STOR MUDDERSUCCES I september løb den første udgave af Dyrenes Beskyttelses velgørenhedsevent Muddy Dog af stablen i både Hillerød og Aarhus. Mere end 600 friske deltagere trodsede blæst og regn for at gennemføre ruterne og boltre sig i mudderet sammen med deres hunde. TEKST MIKKEL DOHN / FOTO THOMAS DEGNER OG ALL AN HØGHOLM

Der var tonsvis af mudder, fyldte vandbassiner og finurlige udfordringer på menuen, da hundredvis af hunde og deres ejere blev sat på prøve til Dyrenes Beskyttelses jomfruudgave af velgørenhedseventet Muddy Dog. Selv om vejrguderne ikke viste sig fra deres bedste side i hverken Hillerød eller Aarhus, endte de to udsolgte events alligevel med at blive en kæmpe succes og en sjov oplevelse for løbets to- og firbenede deltagere.

12

Her giver et par af dem et indblik i deres overvejelser omkring løbet og deres indtryk fra den første udgave af Muddy Dog.

DYRENES BESK Y T TELSE

Outlined / fill

TEMA / MIG OG MIN HUND

DET BEDSTE HAR VÆRET AT MØDE EN MASSE ANDRE HUNDE

SVANTE ELSKER AT HOPPE I VANDBASSINER

Hvorfor valgte du at deltage i Muddy Dog? Mest af alt for at få min hund socialiseret. Hun er allerede blevet socialiseret, men kun derhjemme, fordi vi bor ude på landet, så folk har været vant til at komme rigtig meget hjem til os. Så det er primært for at lære hende at være mindre usikker, når hun kommer ud blandt andre hunde.

Hvorfor besluttede I jer for at deltage i Muddy Dog? Det var et sjovt input. Svante er meget aktiv, så vi tænkte, at det ville han helt sikkert synes var fedt. Han kan godt lide at hoppe i vand og sådan.

Pia Bigum deltog sammen med sin schæferhund, Bella.

Hvordan synes du, at det har fungeret? Det har fungeret supergodt. Hun skulle lige bruge 10 minutter på at galpe af, men så var hun også klar. Jeg satser på, at hun bliver bedre og bedre til det med tiden, så hun lærer at begå sig ude også. Har det levet op til dine forventninger at være med? Ja, det har været megasjovt. Det har været rigtig godt at møde en masse andre hunde. Var der en forhindring, du og din hund havde det sjovest med? Der var ikke én specifik. Hun er stadig lidt ligeglad og gør bare alt, hvad mor siger. Hun er kun seks måneder, så vi har ikke rigtig løbet. Vi har mest luntet lidt rundt. Kan du anbefale andre at deltage i Muddy Dog? Ja, det kan jeg sagtens, og vi kommer også igen til næste år. Det er der ikke nogen tvivl om. Til den tid kan hun også løbe, så det bliver rigtig godt.

Louise Rytkjær deltog sammen med golden retrieveren Svante og sin kæreste, Andreas.

Hvordan var det at være med? Levede det op til jeres forventninger? Ja, det gjorde det helt klart. Det er jo næsten som et militært øvelsesterræn, så der var mange sjove forhindringer. Og vi blev også sendt af sted så tilpas forskudt, at hundene ikke blev helt bims af hinanden. Der var også mange frivillige, der guidede os på ruten og gav os motivation. Og så var det dejligt, at der var så mange vandbassiner, Svante kunne hoppe i, for det synes han er sjovt. Var der nogen nye udfordringer for jer med hunden? Ja, der var en del ramper. Dem er han ikke så god til at gå eller balancere på endnu. Der var også nogle spånplader derude, som vi fløj henover, hvor han stoppede op og stejlede lidt. Men han klarede det hele flot, synes vi. Kunne I finde på at melde jer igen til Muddy Dog næste år? Ja! Det var i hvert fald sjovt og rigtig godt organiseret, så det kunne vi helt sikkert.

Se flere mudrede snuder på den næste side

DYRENES BESK Y T TELSE

13



TEMA / MIG OG MIN HUND

TAK

til alle de frivillige, der var med til at gøre Muddy Dog mulig

14

DYRENES BESK Y T TELSE

TTEEM MAA // M MIIGG OOGG M MIINN HHUUNNDD

OM MUDDY DOG • Muddy Dog er et velgørenhedsevent arrangeret af Dyrenes Beskyttelse for hunde og deres ejere. Eventet blev afholdt første gang den 1. september 2019 i Hillerød nord for København og igen den 15. september i Aarhus. • I alt deltog mere end 600 hundeejer i løbet, hvor hund og ejer sammen skulle kravle, gå og løbe igennem en 3 km lang bane fyldt med sjove, våde og mudrede forhindringer. • Ideen til eventet kommer fra Battersea i England, hvor man har afholdt lignende events siden 2015 med flere tusinde deltagere. • Overskuddet fra Muddy Dog går til de svigtede dyr på Dyrenes Beskyttelses internater rundtomkring i Danmark. Sidste år fandt Dyrenes Beskyttelses internater nye hjem til 5.621 dyr. • Du kan finde mere information og billeder fra eventet på www.muddydog.dk.

DYRENES BESK Y T TELSE

Outlined / fill

15

TEMA / MIG OG MIN HUND

”DET ER DEN STØRSTE SORG, JEG HAR OPLEVET I MIT LIV” Efter 11 års tæt makkerskab måtte Lizl Rand i september sige farvel til sin elskede hund, Sally. Selv om det tøndeformede kæledyr nu ikke længere er ved hendes side, fylder hunden hende med sorg og glæde hver eneste dag.

T E K S T M I K K E L D O H N / F O T O P R I VAT

Billederne hænger tæt bag spisebordet. På rad og række i to niveauer. Nogle af dem er malet i lyse pastelfarver, andre er udprintet i høj kvalitet. Alle viser de en hund med et par klare brune øjne, der kigger trofast på beskueren. Øjnene er Sallys, og det er de øjne, som den sorte labradors ejer, Lizl Rand, har været vant til at vågne op til hver eneste morgen. Og som hun nu kæmper med at måtte undvære. – I 11 år er jeg blevet vækket hver eneste morgen med god energi fra Sallys smukke øjne. Hun har været min evig gode start på dagen, altid i godt humør. Det er stadig ikke gået helt op for mig endnu, at de øjne er væk. At jeg skal fylde min morgen med noget andet, siger Lizl. FYSIKKEN SAGDE FRA

I løbet af foråret blev Lizl bevidst om, at hendes gråskæggede kæledyrs liv var på lånt tid. Sally var træt og smerteplaget, og det var tydeligt, at den haltende fysik begrænsede dyrets livsudfoldelser. Efter en kort genopblomstring hen over sommeren faldt Sallys energiniveau yderligere, og Lizl så sig derfor nødsaget til at træffe en svær beslutning. I 16

begyndelsen af september tog hun derfor afsked med sin elskede hund sammen med den nærmeste familie og en dybt berørt dyrlæge. – Sally var min bedste ven og har været et fast holdepunkt for mig i svære tider. Hun har sat et kæmpe aftryk i mit liv og været som en søster for min datter. Efter at min datter flyttede hjemmefra, blev Sally mit sidste hjemmeboende barn, fortæller hun. SORGEN ER MASSIV

Selv om Lizl havde forberedt sig i godt og vel et halvt år på at skulle sige farvel til sin hund, er det alligevel kommet bag på hende, hvor intens hendes sorg har været. I de første uger efter Sallys død mærkede Lizl en afgrundsdyb fortvivlelse over at skulle undvære sit tøndeformede kæledyr og fortsætte livet uden hunden ved sin side. – Det har overrasket mig, hvor massiv min sorg har været. Jeg er bestemt ikke uvant med følelser, der er voldsomme, men jeg må indrømme, at det er den største sorg og det vildeste tab, jeg har oplevet i mit liv, siger hun. Sallys tilstedeværelse i Lizls hjem er da også stadig meget synlig. I stuen står hundens kurv fyldt med forDYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / MORGRISE I KLEMME For Lizl Rand og Sally var det en daglig rutine at gå ture i skoven. På turene fandt Sally altid mad, og hunden var en mester i at lokke godbidder ud af alle, de mødte på deres vej. Det gav labradoren en rund mave og tilnavnet "det tøndeformede kæledyr". Billedet er fra 2014.

skellige tøjdyr, og på Lizls arbejdsværelse er der blevet etableret en hel mindevæg til ære for Sally. Hundens sidste jordiske rester har Lizl også valgt at gemme i en smukt designet beige urne. – Det kan måske godt udadtil virke lidt vanvittigt, men for mig er det vigtigt med de her minder i forhold til min sorgproces. Jeg tror, at det er enormt vigtigt, at man tillader sig selv at være ked af det og tillader sig selv sine følelser. For mig er det en stor hjælp at kunne snakke om det, at have mine billeder og at få lov til at være i sorgen, siger Lizl. DET HJÆLPER AT DELE

Ud over de fysiske genstande i hjemmet bearbejder Lizl også sin sorg ved at skrive. På Facebook er hun i kontakt med flere hundred mennesker, der har mødt Sally på hundens faste gåture i skoven og naturen, eller som har fulgt tæt med i Lizl og den sorte labradors liv online. Mange af dem har reageret positivt på Lizls skriverier og giver udtryk for, at det gør dem glade, at Lizl tør sætte ord på nogle af de tanker, de selv har gået rundt med. – Flere har skrevet til mig, at det var et større tab for dem at miste deres hund end et familiemedlem, fordi kontakten til hunden var så ren og intens og fuld af DYRENES BESK Y T TELSE

I 11 år er jeg blevet vækket hver “eneste morgen med god energi

fra Sallys smukke øjne. Hun har været min evig gode start på dagen, altid i godt humør

”

Lizl Rand

nærvær. Andre har fortalt, at de har følt sig forkerte, fordi deres omverden har haft svært ved at acceptere, at de sørgede over deres kæledyr, forklarer Lizl. Gennem skriften genoplever Lizl også hver dag glimt af den glæde, det har været for hende at være Sallys ejer. Og hun er samtidig blevet bevidst om, at relationen mellem hende og hendes hund langtfra er forbi. – Døden har kun afsluttet Sallys fysiske liv, den har ikke afsluttet vores forhold. Den har omformet vores relation, men følelserne og kærligheden er stadig det samme Jeg har hendes halsbånd med i min taske, så nu kan Sally komme steder, hvor det ikke før var muligt. Ingen kan længere se, at jeg altid har min hund med, afslutter Lizl.

17

TEMA / MIG OG MIN HUND

GUIDE: UNDGÅ, AT HUNDEN FÅR ANGST NYTÅRSAFTEN Som hundeejer er det vigtigt at forberede hunden på nytårsaften i god tid, så man ikke ender med en skræmt hund. En nytårsaften uden hensyn til hunden kan få varige konsekvenser for den.

TEKST ANNA DALGA ARD / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

For mennesker er nytårsaften forbundet med fest og farver, men for hunde kan den være forbundet med stress og angst, fordi alle vaner brydes i kombination med høje lyde og lysglimt. Det er derfor vigtigt at planlægge nytårsaften i god tid for at gøre aftenen så lidt stressende for hunden som muligt. – Det er forskelligt fra hund til hund, hvordan de oplever nytårsaften. Mens nogle hunde bliver så stressede, at de skal medicineres, kan andre nøjes med at ligge i skødet hos ejeren eller gemme sig under bordet. Uanset hvor stresset den enkelte hund bliver, så bør man altid sørge for, at der er taget hensyn til hunden, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse. DET SPREDES SOM RINGE I VANDET

Hvis hunden får en dårlig oplevelse nytårsaften, kan den blive bange for andre høje lyde eller blive endnu mere stresset næste nytår. – Oplever hunden et højt niveau af stress og angst nytårsaften, kan det spredes som ringe i vandet til andre situationer som for eksempel torden og skybrud. Derfor må vi som hundeejere tage de hensyn, der gør, at hunden ikke bliver så påvirket, at den også begynder at føle angst i hverdagen, forklarer Jens Jokumsen. 18

SÅDAN GIVER DU DIN HUND TRYGHED NYTÅRSAFTEN

Der er mange ting, man som hundeejer kan gøre for at skærme sin hund, så den kommer til at føle så stor tryghed som muligt trods nytårsspektaklerne. For at tage de bedste hensyn til sin hund nytårsaften må man tage udgangspunkt i, hvor stresset den blev sidste år, eller hvor stresset den generelt bliver ved høje lyde og uvante situationer. – For hunde, der bliver meget stressede nytårsaften, kan det være en god idé at fejre den væk fra byen, hvor der ikke er larm fra fyrværkeri. For andre hunde er det passende bare at lade dem være tæt på ejeren, tænde radioen eller give dem et tyggeben, når fyrværkeriet er værst, siger Jens Jokumsen. Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man ikke lader hunden være alene nytårsaften. Det kan være svært at vide, om den reagerer voldsomt i en situation, og en negativ oplevelse kan forstærke angsten, hvis hunden er alene hjemme. Er man i tvivl om, hvilke forberedelser der passer bedst til sin hund, bør man rådføre sig hos dyrlægen eller en hundeadfærdsbehandler, så nytårsaften bliver festlig for ejerne og mindst muligt stressende for hunden. DYRENES BESK Y T TELSE

TEMA / MIG OG MIN HUND

ET NYTÅR MED HENSYN 1

Forbered nytåret i god tid, hvis en dyrlæge eller adfærdsbehandler skal kontaktes.

2

Skærm hunden for lysblink og høje lyde, og lad den gemme sig, hvis det giver tryghed.

3

Sørg for, at hunden ikke kan løbe væk. Den kan reagere uventet i den stressende situation.

DYRENES BESK Y T TELSE

19

V E L FÆ R D S Æ N D E R

GOD ANDEVELFÆRD FYLDER I NY DYNESERIE I forbindelse med at mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” for første gang er sat på en dyne- og pudeserie, har vi været på besøg hos landmanden, der passer og plejer de ænder, som fjerene kommer fra.

T E K S T A N N A D A L G A A R D / F O T O C AT H R I N E C O C K S

Med den jyske hede på den ene side og Vesterhavet på den anden går godt 50.000 pekingænder rundt i ca. 150 hektar grønne omgivelser. Både vandbassiner, jord under fødderne og mulighed for at strække vingerne giver ænderne plads til at udfolde deres naturlige adfærd på Landting Hovedgård i den lille by Vinderup nord for Holstebro. – De går 2.800 ænder sammen ad gangen. Man må maks. have 3.600 i den økologiske produktion, men det har jeg ikke. Uanset hvor i produktionsforløbet ænderne er, så drejer det sig om begrebet ”plads nok” her på gården, for når de har plads nok, er der ingen stress. Stress er en by i Rusland, det er der ingenting af her, siger Martin Daasbjerg, landmand og indehaver af Landting Hovedgård. Martin Daasbjerg var engang konventionel landmand, men interessen for at slippe sprøjtegiften og lukke sine dyr ud har han altid haft, og for 12 år siden gjorde han drøm til virkelighed: – En af de bedste dage i hele mit liv var tilbage i 2007, hvor jeg tømte mit giftskab og smed det sidste 20

sprøjtegift ud. Siden da har vi aldrig haft gift, og vi har ingen planer om at få det igen, siger Martin Daasbjerg. DYREVELFÆRD ER MENNESKEVELFÆRD

Martin står hver dag op med et smil på læben. Ud over at møde sine dyr ude på marken frem for inde i stalden nyder Martin især at arbejde med pekingænder, fordi de har nogle helt særlige adfærdsegenskaber: – Modsat berberiænder, som nærmest er kannibaler, er pekingænder meget sociale væsner. De er gode ved hinanden, imødekommende, og så er samværet med dem bare dejligt. At gå rundt og se, hvor godt de egentlig har det, og hvor gode de er ved hinanden, gør mig glad i låget. Så det er en god oplevelse at være andefarmer, når der arbejdes med pekingænder, fortæller Martin Daasbjerg, mens han sludrer med ænderne foran os. Som supplement til ændernes vandhuller har en af Martins hjælpere for nylig bygget swimmingpools ude på markerne for at give ænderne endnu mere velfærd. Og det er til stor glæde for både ænderne og DYRENES BESK Y T TELSE

V E L FÆ R D S Æ N D E R

for Martin: – De elsker deres swimmingpools, de står simpelthen i kø for at vaske sig, og jeg har aldrig haft så hvide ænder. OPSKRIFTEN PÅ KVALITETSFJER

Siden 1. oktober i år har det for første gang været muligt at købe et nonfoodprodukt med omtanke for den gode dyrevelfærd. Ringsted Duns nye dyne- og pudeserie, Omtanke, er mærket med ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Martin Daasbjerg har siden 1975 leveret dun og fjer fra sine slagtede ænder til Dykon A/S, som er Nordeuropas største dynefabrik. Men for ca. to år siden fik de ideen at adskille Martins ænders dun fra de konventionelle dun. – Afsætningen af fjer og dun til Dykon er ikke det, der driver mit landbrug. Det er produktionen af kød, men jeg tror på, at det sats, vi sammen har gjort omkring udviklingen af den økologiske dyne og pude, vil bære frugt, fordi interessen for god dyrevelfærd breder sig som ringe i vandet hos forbrugerne.

DYRENES BESK Y T TELSE

Uanset hvor i produktionsforløbet “ænderne er, så drejer det sig om begrebet ”plads nok” her på gården, for når de har plads nok, er der ingen stress

”

Martin Daasbjerg

Ud over den gode dyrevelfærd er det en fordel at bruge økologiske ænder til produktion af dyner og puder, fordi de producerer flere fjer og dun end en konventionel and. Det vil sige, at det kræver færre ænder at producere en dyne, når dyrene har haft et liv ude i det fri: – En konventionel and har typisk 130 gram fjer og dun, mens økologiske ænder har omkring de 200 gram. Det er, fordi anden skal bruge en tykkere frakke udenfor, og mine ænder går sågar i det barske vestjyske vejr, så de skal have en endnu bedre overfrakke, og den bliver kun tykkere om vinteren, hvor de selvfølgelig også går ude, afslutter Martin Daasbjerg. 21

E L E FA N T E R PÅ P E N S I O N

ELEFANTERNES SIDSTE MARCH I begyndelsen af oktober blev det offentliggjort, at de fire cirkuselefanter kommer til at nyde deres otium i et nyopført anlæg hos Knuthenborg Safaripark. Beslutningen er en vigtig sejr i Dyrenes Beskyttelses mangeårige kamp for et totalforbud mod vilde dyr i cirkus. Her fortælles historien om den lange vej mod et forbud i ni historiske nedslag.

T E K S T M I K K E L D O H N / I L L U S T R AT I O N S A N N E F R E D I N

1962 Folketinget foretager en ændring af dyreværnsloven for at begrænse brugen af vilde dyr i cirkus. Elefanter, søløver og zebraer er undtaget, da ændringerne primært er rettet mod rovdyr. Dyrenes Beskyttelse fremsætter et ønske om, at forbuddet bør gælde alle dyr, da dressur er uforenelig med dyrenes vilde natur.

1991 I dyreværnsloven bliver det præciseret, hvornår dyr, der optræder i cirkus og varieteer, kan opfattes som værende vilde. Den nye skillelinje sættes ved, om det er i overensstemmelse med dyrets natur at blive dresseret, fremvist og transporteret. I den forbindelse opfordrer Dyrenes Beskyttelse atter til at indføre et totalforbud, men elefanter, søløver og zebraer undtages fortsat fra loven.

2008 Justitsministeriet nedsætter en politisk arbejdsgruppe til at udarbejde en rapport om hold og fremvisning af dyr i cirkus. Et flertal i arbejdsgruppen konkluderer, at brugen af elefanter, søløver og zebraer stadig bør være lovlig. Tre af arbejdsgruppens medlemmer, heriblandt Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd, er uenige i rapportens konklusion.

198

197

196

0

22

0

0

2015 Dyrenes Beskyttelse opretter en underskriftsindsamling for et totalforbud mod vilde dyr i cirkus. Initiativet understreger, at der ikke tages nok hensyn til de vilde dyrs naturlige behov i den omskiftelige cirkusverden, og at dyrenes livsbetingelser langtfra lever op til de krav, der bør være til hold af vilde dyr i fangenskab.

DYRENES BESK Y T TELSE

199

0

E L E FA N T E R PÅ P E N S I O N

2018 Miljø- og fødevareminister Jakob EllemannJensen (V) meddeler, at der er politisk flertal for et totalforbud mod vilde dyr i cirkus. Ministeren understreger, at aftalen først vil blive udrullet, når der er fundet en fornuftig løsning på, hvordan staten kan få overdraget de sidste fire cirkuselefanter.

SEPTEMBER 2019 Miljø- og Fødevareministeriet sender et lovforslag om en ny dyrevelfærdslov i høring, der bl.a. vil udvide det nuværende forbud mod vilde dyr i cirkus til også at omfatte elefanter, søløver og zebraer. Loven forventes vedtaget i begyndelsen af 2020.

AUGUST 2019 Miljø- og Fødevareministeriet offentliggør en aftale om at overtage de fire danske cirkuselefanter fra Cirkus Trapez og Cirkus Arena. Samtidig annoncerer ministeriet en udbudsrunde med henblik på at finde et fremtidigt hjem til elefanterne.

OKTOBER 2019 Det offentliggøres, at vinderen af regeringens udbudsrunde er projektet i Knuthenborg, som er udarbejdet i tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. Hos Knuthenborg har man i ansøgningen lagt vægt på at skabe et trygt otium, så de fire elefanter får mulighed for at udfolde deres naturlige behov i et specialdesignet zoologisk anlæg.

201

200

202

0

0

0

2020 Anlægget i Knuthenborg forventes at stå færdigt i sommeren 2020. Visionen for det nye elefantanlæg er at skabe dynamiske rammer for elefanterne, hvor der DYRENES BESK Y T TELSE

er talrige muligheder for at aktivere og berige dyrene. Samtidig skal det nye elefantanlæg give parkens gæster en følelse af at stå og kigge ud over den afrikanske

busk- og skovsavanne. Elefanterne vil få tildelt et område på cirka 150.000 m 2 til at bevæge sig frit rundt.

23

ELEFANTERNES REJSE

OM ELEFANTERNES NYE HJEM • Elefantanlægget i Knuthenborg bliver bygget med fokus på at give dyrene et liv, der er så tæt som muligt på det liv, de ville have levet i naturen. • Med et udeanlæg på omkring 150.000 m 2, svarende til 188 parcelhusgrunde, og en stald på over 2.000 m 2, bliver anlægget det mest avancerede i Europa. Der kommer til at være forskellige miljøer, herunder sø, græsland og skov, præcis som dyrene ville have oplevet i den vilde natur. Derudover får elefanterne en 1,5 m dyb sandgrav, som kan modelleres dagligt for at udfordre elefanternes høje intelligens. • Opførelsen af anlægget koster et tocifret millionbeløb og er blevet muliggjort med bidrag fra bl.a. QATO Fonden, Realdania og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. • Anlægget forventes at stå færdigt i sommeren 2020.

24

DYRENES BESK Y T TELSE

E L E FA N T E R PÅ P E N S I O N

ENDER I KNUTHENBORG I oktober blev det endelig fastlagt, at de danske cirkuselefanter skal tilbringe resten af deres dage i Knuthenborg Safaripark, når det nye anlæg står klar i 2020.

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Efter en formel udbudsrunde kunne fødevareminister Mogens Jensen i begyndelsen af oktober løfte sløret for, at det bliver Knuthenborg Safaripark, som kommer til at overtage de fire cirkuselefanter, staten har købt af Cirkus Arena og Cirkus Trapez. Siden den daværende regering i marts 2018 indgik en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om at forbyde alle vilde dyr i cirkus, har de fire elefanter stået og ventet på en løsning, der tog hensyn til de store dyrs særlige behov. Men efter Miljø- og Fødevareministeriets seneste afgørelse er planen for elefanternes fremtid nu endeligt lagt fast. Den nyhed vækker stor glæde og lettelse hos Dyrenes Beskyttelse: – Vi kan nu endelig ånde lettet op vel vidende, at cirkuselefanterne Ramboline, Lara, Djungla og Jenny skal tilbringe resten af deres dage under de bedst mulige forhold, lige så snart anlægget i Knuthenborg Safaripark er klar til at tage imod dem, fortæller Britta Riis, der er direktør for Dyrenes Beskyttelse. ET TÆT SAMARBEJDE MED FOKUS PÅ DYREVELFÆRD

Knuthenborg Safaripark har i tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse udarbejdet projektforslaget til et moderne elefantanlæg, som skal være et internationalt forbillede for elefantanlæg med dyrevelfærd i højsædet. Det er det forslag, som ministeren nu har nikket anerkendende til, og dermed kan anlægsarbejdet gå i gang. Dyrenes Beskyttelse vil desuden være i tæt dialog med Knuthenborg Safaripark under anlægsarbejdet for at være med til at skabe så optimale rammer for elefanterne som muligt. DYRENES BESK Y T TELSE

– Elefanter, som har tilbragt hele deres liv i menneskers varetægt, kan ikke bare lukkes ud på savannen. Men med det nye anlæg er der fokus på, at elefanterne kommer til at leve et liv med mindst muligt menneskelig kontakt. Jeg glæder mig meget til, at vi kan komme i gang med næste etape af elefanternes rejse mod et liv i frihed, siger Britta Riis. Også hos Knuthenborg Safaripark har den seneste offentliggørelse vakt stor begejstring: – Det bliver en kæmpe fornøjelse at byde vores fire nye bofæller indenfor. Der er ikke meget Afrika over livet som cirkuselefant, så vi glæder os til at hjælpe elefanterne til at genfinde deres sande natur, siger Rasmus Nielsen, chefzoolog i Knuthenborg Safaripark. Foreløbig står de tre elefanter Lara, Djungla, Jenny opstaldet i deres vinterstald i Slagelse. Den fjerde elefant, Ramboline, står stadig i sin vinterstald i Sommersted, hvor hun afventer at blive flyttet hen til de andre elefanter snarest muligt. Som en del af den samlede aftale mellem cirkus og regeringen overtager Dyrenes Beskyttelse udgifterne til pasning af elefanterne i overgangsperioden og frem til åbningen af det nye anlæg for at sikre dyrene så optimale forhold som muligt i denne periode. Dyrenes Beskyttelse dækker udgifter til dyrlægeregninger, dyrepassere, foder, vand, aktivering samt etablering af en udefold i Slagelse, så dyrene har adgang til det fri ved de midlertidige staldbygninger.

25

PA S PÅ H J O R T E N E I T R A F I K K E N

STØRRE VIDEN SKAL FØRE TIL FÆRRE ULYKKER Traditionelt set er risikoen for hjortepåkørsler ekstra stor fra oktober og året ud. Men i det hele taget registrerer Dyrenes Beskyttelse flere og flere påkørsler af hjorte over hele året.

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E O G P E R N I L L E S C H O U S B O E / F O T O J A M E S M C W I L L I A M S , A L A M Y S T O C K P H O T O O G F I L I P Z R N Z E V I Ć, U N S P L A S H

Sidste år steg antallet af opkald om påkørte hjorte til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral med 18 procent og satte dermed ny rekord. Den rekord får dog formentlig ikke lov til at stå særligt længe, for antallet af henvendelser fra de første tre kvartaler i 2019 tyder på, at tallene vil blive endnu højere i år. Dyrenes Beskyttelse ønsker at reducere antallet af påkørsler, og det skal et nyt projekt være med til at sikre. Ved at indsamle mere nøjagtig viden om påkørslerne via gps-data fra mobiltelefoner, bliver det muligt at forebygge påkørslerne bedre end i dag. – Ser vi for eksempel på Aalborg Kommune, så er det suverænt den kommune med flest påkørsler ifølge vores tal, men det siger ikke nødvendigvis noget om, at risikoen for at påkøre en hjort er størst her. Der er mange faktorer, som man skal tage højde for, før man kan sige noget om risikoen for den enkelte bilist. For eksempel kommunens størrelse, antal kilometer vej og trafiktætheden, siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes beskyttelse, og fortsætter: 26

– Over sommeren begyndte vi at anmode folk om at dele deres gps-data med os, når de havde påkørt en hjort, og de første resultater ser meget lovende ud. Når vi har de nøjagtige koordinater for påkørslen, kan vi begynde at sammenholde med faktorer som geografi, tidspunkt for påkørsel og årstid. Forhåbentlig resulterer det i en viden, som kan være med til at forebygge mange ulykker i fremtiden. Til det håber vi blandt andet på hjælp fra forsikringsbranchen og kommunerne. SAMARBEJDE KAN NEDBRINGE ANTALLET AF ULYKKER

En ny rapport udarbejdet af COWI for Dyrenes Beskyttelse viser, at det ud over konsekvenserne for hjortene og de ubehageligheder, der er forbundet med at køre ind i en hjort for den enkelte bilist, er forsikringsselskaberne, der bærer den helt store økonomiske udgift, når en hjort rammes. Rapporten har undersøgt de økonomiske konsekvenser af trafikulykker med hjorte i forhold til både personskader og materielle skader, og især på materielle skader er tallene slående. DYRENES BESK Y T TELSE

K A R L A S H VA L P E

I gennemsnit beløber de økonomiske omkostninger til materielle skader ved en hjortepåkørsel sig til 23.314 kroner ifølge tal fra IF Skadesforsikring. Med mere end 12.000 hjortepåkørsler om året løber omkostningerne for forsikringsselskaberne sig op i mindst 280 millioner kroner årligt. Det svarer ifølge rapporten til godt 5 procent af forsikringsselskabernes samlede udbetalte erstatninger til kasko. Den bedste måde at nedbringe skadesomkostningerne er ved at forebygge ulykkerne. Ud over at oplyse bilisterne om, hvor risikoen for hjortepåkørsler er størst, håber Dyrenes Beskyttelse, at et samarbejde med de danske forsikringsselskaber vil kunne reducere antallet af påkørsler og dermed medføre et mærkbart fald i antallet af ulykker. Det kunne for eksempel ske ved at udvikle mobilalarmer, der i lighed med andre trafikalarmer vil kunne advare trafikanterne om risikoen for hjortepåkørsler på bestemte tidspunkter og strækninger for at mindske faren for påkørsler.

DYRENES BESK Y T TELSE

– Håbet er, at vores nye data kan være med til at skabe store resultater til glæde for både dyr og mennesker, både sammen med forsikringsselskaberne og andre interessenter. Ingen synes om, at dyr bliver påkørt, slutter Michael Carlsen.

DYRENES BESKYT TELSE NYE PROJEKT, SOM INDSAMLER MERE NØJAGTIG VIDEN OM PÅKØRSLER AF HJORTE VIA GPS-DATA PÅ PÅKØRSLERNE, ER STØT TET AF A AGE V. JENSEN NATURFOND.

27

Vi insisterer på dyrevelfærd “ som en faglighed. I vores kampagner oplyser vi meget konkret forbrugerne om, hvordan landbrugsdyrene behandles, så folk kan træffe valg om deres indkøb på et oplyst grundlag Britta Riis

”

FAKTA

• Britta Johanna Riis • Bor i Gentofte med sin mand

Gert Olsen og deres søn, Nicolai Født 28. maj 1963 i Aalborg. Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1994 Tidligere sportschef og generalsekretær i Dansk Rideforbund og konsulent i Team Danmark Direktør i Dyrenes Beskyttelse siden 2009 Præsident for Eurogroup for Animals siden 2016 Følg med i Brittas arbejde på LinkedIn eller twitter på: @Britta_riis

• • • • • •

28

DYRENES BESK Y T TELSE

PORTRÆT

TI ÅRS KAMP FOR BEDRE DYREVELFÆRD I september måned kunne Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, fejre sine første ti år som frontkvinde for foreningen. Som direktør har hun oplevet en rivende udvikling i foreningens arbejde det sidste årti, men målet er stadig det samme som fra dag ét: at få dyrevelfærd på endnu flere danskeres dagsorden. TEKST MIKKEL DOHN / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

Britta Riis’ rødder er dybt forankrede i den nordjyske muld. Når hun i dag reflekterer over, hvordan hun havnede i direktørstolen hos Dyrenes Beskyttelse, har hun derfor også let ved at pege på sin barndom som en væsentlig del af forklaringen. Britta voksede op på et fritidslandbrug i landsbyen Jerup, og her udviklede hun hurtigt et ganske særligt forhold til dyrene og naturen omkring sig. – Jeg kan tydeligt huske, hvordan jeg som barn lå på marken, mens vores herefordkøer tyggede drøv, og fuglene fløj forbi oppe på himlen. Jeg følte, at jeg havde et meget harmonisk forhold til dyrene og til naturen, fortæller hun. Som direktør for Dyrenes Beskyttelse har hun de sidste ti år kæmpet en brav kamp for at få dyrevelfærd fasttømret i danskernes bevidsthed, og hun mærker tydeligt, hvordan forbrugerne har fået et stigende fokus på dyrenes ve og vel. – Supermarkederne er blevet langt mere opmærksomme på dyrevelfærd, fordi forbrugerne kræver det. For ti år siden fandt man kun vores mærke ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’ på frilandsgrise og -kvæg. I dag er mærket blevet udvidet til at omfatte alt fra slagtekyllinger og mejeriprodukter til meget snævre produktioner som bison og senest nonfoodprodukter som dyner og hovedpuder, fortæller hun. DYRENES BESK Y T TELSE

DYREVELFÆRD TIL DEBAT

I de seneste år er dyrevelfærd blevet et stort offentligt samtaleemne. Her peger Britta blandt andet på udfasningen af buræg i detailhandlen som en af de vigtigste sejre, der er opnået i hendes direktørtid. Samtidig fremhæver hun, hvordan Dyrenes Beskyttelses altid vægter fagligheden højest i en til tider skinger debat. – Vi insisterer på dyrevelfærd som en faglighed. I vores kampagner oplyser vi meget konkret forbrugerne om, hvordan landbrugsdyrene behandles, så folk kan træffe valg om deres indkøb på et oplyst grundlag, siger hun. Den kurs har Britta Riis tænkt sig at fastholde i fremtiden, hvor dyrevelfærd ganske givet vil blive et endnu varmere politisk emne. Derfor mener Britta, at det er vigtigt, at foreningen fortsætter sin udvikling, så Dyrenes Beskyttelse også fremover kan stå tydeligt frem i debatten. – Vores fundament er i de sidste ti år blevet stærkere, og det skal vi bygge videre på. Vi er i gang med en strategiproces, der sætter en retning for de næste ti år, hvor vi blandt andet skal blande os i klimadebatten, sætte fokus på tabet af biodiversitet og igangsætte flere internationale projekter. Det bliver en spændende rejse, som jeg glæder mig meget til at være med til at påvirke de kommende år sammen med hele foreningen og vores medlemmer, siger hun. 29

BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR G R Æ S S AT

V I L D E VA N D M Æ N D

H A L EN PÅ G R I S EN

Når jeg lufter min hund, kaster den sig ofte over græsset og spiser af det. Kan det være farligt for den at spise for meget? / Lone

Jeg har hørt, at visse vandmænd er udødelige. Er det rigtigt, at nogle af dem kan leve uendeligt? / Christian

Jeg har læst, at grisens hale ses som pejlemærke for dens livskvalitet. Hvorfor er det vigtigt for grisen at beholde halen? / Ulla

Kære Lone

Kære Christian

Kære Ulla

Det er meget udbredt, at hunde spiser græs. Et studie viste, at 60 procent af alle hunde spiste græs uanset hvilken type kost de fik, og om den var fiberholdig eller ej. Mere end hver femte hund kastede ofte op efterfølgende, men viste ikke sygdomstegn. Græsspisning ses som en normal og almindelig adfærd, da alle hunde i studiet var ved godt helbred. Derfor skal græsspisning generelt ikke ses som en problematisk adfærd eller som et tegn på sygdom. Der er flere teorier om årsagen til, at hunde spiser græs, men den mest logiske er, at de har fået smag for det, og at det er en adfærd, som er nedarvet fra ulvene, som også spiser græs. Nogle hunde spiser græs dagligt eller hver uge, hvis de har mulighed for det. Hvis hunden generelt virker dårlig og kaster meget op, skal man søge dyrlæge, uanset om den spiser græs eller ej.

Det korte svar er: Ja! Vandmanden Turritopsis nutricula kan gå igennem hele cyklen fra larve til polyp til meduse, som er det stadium, vi kalder vandmand, og hele vejen tilbage igen. Det vil groft sagt sige, at den kan blive ung igen. Det kan være ydre forhold, alder, skader eller lignende, der får medusen til at gå baglæns i udviklingen. Så i princippet kan den leve evigt, så længe den for eksempel ikke bliver ædt. Og selv hvis den bliver spist, så lever den måske egentlig fortsat et sted, for i polypstadiet afsnøres mange meduser fra det samme individ. Det betyder, at der faktisk findes en masse fuldkommen identiske kloner af vandmanden. Så selv hvis en klon ædes, er der måske en anden, der fortsat lever videre. / Michael Carlsen

/ Jens Jokumsen

Halebid er en adfærdsforstyrrelse hos grise, som udløses af stress og mistrivsel. Man kan sammenligne det med et kar, der fyldes op med stress. Det kan være mange forskellige former for stress. Især er for lidt plads og intet at rode i problematisk, men også forhold som træk, dårligt luft, sygdom eller problemer med foder og vand, påvirker grisene. Til sidst bliver det for meget, karret flyder over, og man har halebidsproblemet. Derfor er halen en rigtig fin indikator for, om grisene har det godt. Er der halebid, skal situationen straks undersøges og problemet afhjælpes. Sådan er tankegangen dog ikke i den industrielle svineproduktion. Her er pladsen generelt trang, og der er ikke noget for grisene at foretage sig. For at undgå halebid får grisene klippet en stor del af halerne af kort efter fødslen. Selv om rutinemæssig halekupering er forbudt og har været det længe, er det desværre stadig 98 procent af de danske grise, der halekuperes. / Birgitte Iversen Damm

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

30

JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

BIRGIT TE IVERSEN DAMM CHEFKONSULENT FOR L ANDBRUGSDYR & MINK

DYRENES BESK Y T TELSE

G A D E K RY D S E T

DV 04/19 ©ULLA

DYR, DER DRIKKER PILSNER?

ALFAB. FØLGE

INDFØRST I FØLINGSALFABETET EVNE

TONE

LIZI RAND MÅTTE SIGE FARVEL TIL SIN ELSKEDE HUND. HUN HAR ALDRIG OPLEVET SNAVSET DYR?

KUN

KIGGE

KALIUM

DOVNE DYR? DYR

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

FISKETEGN?

SKRIGENDE DYR?

STEDORD

KOLDT DYR?

1

LITER

BRINT

DUO

UDBRUD

TONE

FØLTE

VAND

ØSTRIG

MASKERET FUGL? S T R A K S

PIGENAVN

EFTERSKRIFT

STOLPER

KORT

ØBO

3 KUNNET

Vindere nr. 3/2019: Anders Christensen, Gram Keld Nielsen, Kalundborg Katja Hansen, Esbjerg Jeres præmie er på vej!

TRAK

2

MINERALER KEDELIG

ILT

4 TYSKLAND

TONE

DESSERT

OMRÅDER

TINDE

NORGE

GUD

VOKAL

ANTAL

5 PIGGENE

GENI

APPARAT

DYR

ANBEFALET

DIGT

TYSKLAND

NEDBØR

TONE

NARKOTIKA

NORGE

PART

LEDDYRET

6 TILHÆNGER

LITER

ILT

RIDDER

FUGT

DRIK

SPØGELSE FORKORT.

ATTER

KLAPPE GUDINDE

MÅNED

BLADE

DRIK

7

IKENDE

JOMFRU

VÆGT

KORT

TITEL

ARTE

8 VEST

VOKAL

DEN MODIGE FISK?

KALIUM

BELGIEN

ALS DANSK Ø

← Løsningen fra nr. 3/2019. R

I

L

U

S

H

V

U

G

L

L

L

A

R

O M A

N

E

D

D

N

E

D

E

U

R

E

T

I

R

E

R

E

T

R

A

G

I

S

K R

S

E

L

T

K

O

E

N

R

I

O

D

R

F

G

O

I

Y E

E

I

N

L

R

N

O

L

D

A

K

I

N

F

S

L

A

E R

S

T

S

T

E

P

S

D

O

N

E

E

R

E

N

T

G

D

E

L

E M O

R

N

R

E

I

E

S

T

N E

N

E

V

A

R

A

V

U

E R N

E

E

H

N

A

B

N

G

K

L G

G

E

N

E

A

K

U

R

I

B

N

B

D

E

O M S

I

G

R

E

N

Senest den: 23. januar 2020

1: Hvilken slags ænder holder Martin Daasbjerg på sin gård

i Vinderup?

A

G U

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds

QU IZ

M F A

KURS

9

RENLIGT DYR?

DV 03/19 ©ULLA

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

SPANIEN

FORKORT.

LEGEMSDEL

Løsningen var: Fuglekonge

ØSTRIG

DANSENDE DYR?

FISK

Vind

KARIN OG EVALD SKULLE EGENTLIG IKKE HAVE KAT IGEN — MEN SÅ SÅ DE ET

I

2: Hvad er navnet på den toårige servicehund, der hjælper

Julie Lund Jensen?

K

N Æ B

E

L

DYRENES BESK Y T TELSE

31

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Dyr er vigtige for os mennesker. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt, uanset om dyrene er i familier, landbruget eller naturen. Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at der altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød, at lovgivningen tager hensyn til dyrs behov, og at der bliver skabt respekt om dyrs behov. Det har været vores opgave i 144 år, og med din hjælp vil vi også sikre det i fremtiden. Det er gratis at lave et testamente, uanset om du vælger at betænke Dyrenes Beskyttelse med et beløb eller en andel af din arv. Du kan sagtens betænke dine nærmeste samtidig. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09, og hør mere.

Kolofon:

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, præsident REDAKTØR Mikkel Dohn mdo@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Allan Høgholm OPLAG 51.211 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol) TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 8 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

12-11-2019 13:01:25 EM ÆRK E

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

T

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen PRÆSIDENT Per Jensen DIREKTØR Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 33 28 70 25. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

S

testamente_gris.indd 1