Dyrenes Beskyttelses medlemsblad 2025 #2 - Jubilæumsudgave

HESTE SPARKEDE KAMPEN I GANG

Mød dyrene, der satte gang i 150 års kamp for velfærd og værdighed

VERDENS FØRSTE DYREHOSPITAL

Midt i en verdenskrig åbnede Dyrenes Beskyttelse en global sensation

FREMTIDENS FØDEVARESYSTEM

”Vi skal efterlade en jord med plads til dyrene”

JUBILÆUMSUDGAVE

SOMMER 2025 NR. 2

DYRENES RØGT VISER MENNESKETS KLØGT

’Dyrenes røgt viser menneskets kløgt’ har været Dyrenes Beskyttelses slagord igennem 150 år – og er det stadigvæk.

Kløgt betyder, at vi er bevidste om, hvad der er rigtigt og forkert, og handler derefter – også på dyrenes vegne. Ved at behandle dyrene godt kan vi vise os selv og hinanden, at vi ikke blot er forstandige mennesker, men også at vi mennesker har et ansvar for de dyr, vi holder.

Det har Dyrenes Beskyttelses medlemmer og frivillige vist siden år 1875. Store som små kampe for dyrene er vundet. Nogle bliver stadig kæmpet. Endnu flere venter forude.

Det kræver noget: sammenhold, faglighed og vedholdenhed.

Heldigvis er synet på dyr og forståelsen for deres naturlige behov et helt andet i dag, end det var engang. Den udvikling kan alle i Dyrenes Beskyttelses godt tillade sig at sige, at de har været en betydelig del af.

I år er jubilæumsår for foreningen Dyrenes Beskyttelse og de tusindvis af støtter, medlemmer og frivillige, der i årevis har knoklet for dyrene. Men det er også jubilæum for udviklingen i synet på dyrevelfærd, og hvad vi kan være bekendt at kalde et godt dyreliv. Det er dyrenes og dyrebeskytternes jubilæum.

Men hvordan ser 150 års arbejde for dyrene konkret ud? Hvilke kampe har været størst og vigtigst for dyrene, men måske hårdest for foreningen? For at finde ud af det har vi været i arkiverne.

Foreningens mange gamle medlemsblade viser, at dyrevelfærden er nået langt. Men vi kan og skal nå endnu længere. Jeg tror slet ikke, at vi har fantasi til at forestille os, hvad der venter af smukke dyreliv forude. Men det kræver, at vi holder fast, at vi sammen er stærke og får flere til at forholde sig til et godt liv for dyrene.

Lad de forgangne 150 års sejre være beviser på, at det er så vigtigt at kæmpe videre. Lad os sammen være dyrenes talerør i endnu 150 år.

Tak for din trolige støtte til dyrene.

DYREVELFÆRDEN ER GODT PÅ VEJ

… FOR NOGLE DYR 4

100 KRONER OG EN HÅNDFULD ILDSJÆLE 8

Det var en kreds af ihærdige dyrevenner, der i 1875 stiftede Dyrenes Beskyttelse.

HESTE SPARKEDE KAMPEN I GANG 10

TIDSLINJE: 150 ÅR FOR DYRENE 12

FRA MORTEN KORCH TIL DYREFABRIK 14

I 1970’erne blev danskerne klogere på dyr, og lige siden har vi glemt dyrene i landbruget.

VERDENS FØRSTE DYREHOSPITAL 24

ET VILDT FOKUS 32

Fra vilde fugle til vildplejestationer:

Tre historiske indsatser for at bevare respekten for livet i naturen.

INGEN DYREREDNING UDEN FRIVILLIGE 36

Med dedikation og ildhu holder det frivillige redningsnet dyreredningen i gang.

DYREVELFÆRD UD OVER DANMARKS GRÆNSER 40

I 17 år har vi rakt ud til dyr i den store verden –fordi vi bør hjælpe, hvor vi er særlig gode til det.

”VI SKAL EFTERLADE EN JORD

MED PLADS TIL DYRENE” 44

DYREBESKYTTER FOR LIVET 48

Hvad driver foreningens medlemmer år efter år? Tre trofaste støtter fortæller.

DYREVELFÆRDEN ER GODT PÅ VEJ

FOR NOGLE DYR

Hvad er et godt dyreliv? Det afhænger af, hvornår spørgsmålet bliver stillet – og i praksis hvilket dyr der er tale om. Synet på dyrevelfærd har udviklet sig meget igennem 150 år, og mange dyr har fået bedre livsvilkår. Alligevel er der dyr, der lider mere end nogensinde.

“ Man har været vant til den hyggelige fortælling om, at Jens Hansen har en bondegård. Men her begynder befolkningen så småt at få øjnene op for, at Jens Hansen nu i stedet har fået en kødfabrik.”

Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Københavns Universitet

Engang var det en selvfølge, at grisen havde krølle på halen og trynen i jorden. Bondemanden lukkede sine køer ud på græs hver morgen og ind hver aften. Æg blev taget fra høns, som kunne bevæge sig frit. Men det var ingen selvfølge, at hunden fik mad, vand og varme, eller at katten kunne få behandling, hvis den blev syg.

I 1800-tallet handlede dyrevelfærd om at begrænse dyrplageri og mishandling. Ellers blandede staten sig ikke i, hvordan den enkelte holdt sine dyr. I 1857 blev dyrplageri forbudt ved lov, så man kunne blive straffet med bøder på op til 400 kroner eller op til fire ugers fængsel. Ni år senere blev strafferammen udvidet til fire måneders fængsel. Det lyder af lidt, men det var det første store skridt for dyrene.

DYR FORTJENER POSITIVE OPLEVELSER

Siden da er der sket meget, i forhold til hvordan mennesket tænker om dyrene, hvis man spørger Mickey Gjerris, lektor i bioetik på Københavns Universitet.

– Dyrevelfærdsforståelsen er i høj grad gået fra at være fokuseret på, at dyret skal lide mindst muligt, mens vi bruger det til et givent formål, til nu i højere grad at fokusere på, at dyret skal have positive oplevelser og mulighed for at udfolde sin egen forståelse af tilværelsen, forklarer Mickey Gjerris, der forsker i de etiske aspekter ved menneskets forhold til naturen.

Vi kom en smule nærmere dette dyrevelfærdssyn, da Danmark i 1916 fik sin første dyreværnslov. Med den blev vanrøgt eller anden uforsvarlig behandling af dyr gjort ulovlig. Nu kunne man blive straffet for andet end rå dyremishandling.

JENS HANSEN HAR FÅET EN KØDFABRIK

Kimen til tanken om, at alle dyr burde kunne udfolde sig som dyr, blev ifølge Mickey Gjerris lagt i årtierne efter afslutningen af Anden Verdenskrig. I denne periode blev den animalske produktion i Danmark og store dele af Europa voldsomt intensiveret i retning af det industrilandbrug, vi kender i dag.

– Man har været vant til den hyggelige fortælling om, at Jens Hansen har en bondegård. Men her begynder befolkningen så småt at få øjnene op for, at Jens Hansen nu i stedet har fået en kødfabrik, forklarer Mickey Gjerris.

Det hurtigt voksende antal dyr i landbruget herhjemme og andre steder i Europa affødte et nyt fokus, især i 1960'erne. Dyrene skulle have ret til at udleve deres naturlige adfærd. Den adfærd blev de nemlig fuldstændig frataget med de nye produktionsformer.

Disse tanker blev i 1979 formaliseret som ’de fem friheder’ af Farm Animal Welfare Commitee (FAWC), der var et uafhængigt rådgivende organ for den britiske regering. Punkterne blev toneangivende for den danske og internationale dyrevelfærdslovgivning fremover.

Få år forinden, i 1977, fik Dyrenes Beskyttelse en ny formålsparagraf, så foreningen gik fra primært at beskytte dyr mod mishandling til at fokusere på, at dyrs naturlige behov bliver imødekommet.

TEKST CHRISTIAN EMIL HOLM / FOTO CATHRINE COCKS

DYRELIV SKAL VÆRE VÆRD AT LEVE

1990’erne stod i dyrevelfærdens tegn. En opdateret udgave af dyreværnsloven i 1991 markerede et stort skifte i dansk dyrevelfærdslovgivning, idet loven fastslog, at dyr har værdi i sig selv og skal behandles med respekt og omsorg. Her blev dyrevelfærd for alvor sat i centrum, og der kom langt mere præcise krav til, hvordan man måtte holde dyr – især kæledyr.

Samtidig blev Det Dyreetiske Råd oprettet, som havde og stadig har til formål at rådgive fødevareministeren om dyrevelfærd og dyreetik. Det sker med fokus på de etiske aspekter ved menneskets behandling af dyr. Dyrenes Beskyttelse har altid haft en plads i rådet.

I 2020 byttede Danmark dyreværnsloven ud med dyrevelfærdsloven. I den står der, at dyr ikke blot skal beskyttes mod dårlig behandling; de skal have et liv, der er værd at leve. Heri ligger den vigtige anerkendelse, at dyr er levende og sansende væsener.

DYREVELFÆRD OM 150 ÅR

I 150 år har Dyrenes Beskyttelse kæmpet for dyrene, og det har ændret tilværelsen for rigtig mange levende væsener. Udfordringerne er dog stadigvæk mange, og kampen for at give dyr bedre liv fortsætter.

For det er stadigvæk sådan, at grisen engang gik på marken med krølle på halen, trynen i jorden og græs i mundvigen. I dag står den stuvet sammen med andre grise på et goldt betongulv uden mulighed for at udleve sin naturlige adfærd og har tilmed fået klippet halen af uden bedøvelse. Det sker, til trods for at det ved lov er vedtaget, at dyr skal behandles ordentligt.

Det er ikke til at vide, hvordan det gode dyreliv vil se ud 150 år fra nu, men Mickey Gjerris nærer et håb.

– Vi mennesker har fået placeret os selv i toppen af et hierarki, som betyder, at vi kan gøre med andre levende væsener, som det passer os. Jeg håber, at vi til den tid vil anerkende dyr som ikke bare sansende, men også som værende, tænkende og følende væsener på linje med os. I så fald vil vi kunne have en spændende debat om, hvorvidt glæden ved at spise bacon opvejer følelsen af at få klippet halen af, fastslår Mickey Gjerris.

§1857: Lov mod dyrplageri

Dyrplageri bliver forbudt, så især grove tilfælde af dyremishandling bliver straffet med bøde eller fængsel.

1916: Dyreværnslov

Vanrøgt eller anden uforsvarlig behandling af dyr bliver gjort ulovlig.

1950: Lov mod unødig lidelse

Ny og strammere dyreværnslov, som fastslår, at dyr skal behandles forsvarligt, og at de ikke må blive udsat for unødig lidelse eller overanstrengelse.

1979: De fem friheder

FAWC formulerer retningslinjer for dyrevelfærd med krav om at holde dyr fri af sult og tørst, ubehag og smerte, skade og sygdom, frygt og lidelse samt at give dem frihed til at udtrykke normal adfærd.

1991: Opdateret dyreværnslov

Dyr anerkendes som væsener med værdi og skal behandles med respekt og omsorg.

2020: Dyrevelfærdslov

Krav til ikke kun at beskytte dyr mod dårlig behandling, men at give dem et liv, der er værd at leve. Det sker, i anerkendelse af at dyr er levende og sansende væsener.

↗

Ingeniør Viggo Schmidt (tv.) stiftede Dyrenes Beskyttelse, mens ægteparret Lembcke (th.) bidrog med stor økonomisk støtte i foreningens tidlige år.

100 KRONER OG EN HÅNDFULD ILDSJÆLE

Det var en kreds af ildsjæle med fokus på humanitært arbejde for både mennesker og dyr, der for 150 år siden stiftede Dyrenes Beskyttelse, og dyrevenner i hele landet stod klar til at hjælpe.

TEKST SILLA BAKALUS / FOTO ARKIV

Året var 1875. Heste blev i stor stil brugt til transport af både gods og mennesker, og de blev ikke altid behandlet lige godt. Hunde stod lænket eller løb herreløse omkring og gik for lud og koldt vand.

Høns og fisk blev udsat for stor lidelse, når de blev aflivet hjemme i køkkenerne, og fugle led, når deres fjer skulle bruges til at pryde modedragter. Og så var der kreaturerne, der ofte pådrog sig store skader, når de blev stuvet sammen i åbne godsvogne.

En gruppe borgere, heriblandt kunstnere, videnskabsmænd og embedsfolk, havde i årevis samledes i det velhavende ægtepar Lembckes bolig på Frederiksberg for at tale om dyrs rettigheder. Det var samme kreds af folk, der i sin tid var gået i front for at få afskaffet slaveri.

Danmark havde godt nok fået sin første lov mod dyrplageri tilbage i 1857, og den var i 1866 blevet ført ind under straffeloven, så strafferammen blev udvidet

fra fire uger til fire måneder. Men dyrenes ildsjæle mente ikke, at det var nok. Loven blev ikke brugt nok, og der var stadig dyr, der led.

STIFTET AF EN INGENIØR

Det var ingeniøren Viggo Schmidt, der i årevis havde været en del af kredsen af gæster i Lembckes hjem, der den 20. november 1875 stiftede Dyrenes Beskyttelse. Dengang under navnet Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark.

Det var også Viggo Schmidt, der formulerede foreningens slagord, ‘dyrenes røgt viser menneskets kløgt’, som stadig bliver brugt i dag.

Viggo Schmidt donerede selv 100 kroner for at dække foreningens første udgifter, men efterfølgende var det Lembcke, der bidrog med stor økonomisk støtte.

DREVET AF DYREVENNER OG FRIVILLIGE

Fra Dyrenes Beskyttelses spæde begyndelse stod det klart, at det var menneskers gode hjerter og det frivillige arbejde, der ville drive foreningen.

De frivillige hjalp med at fodre fugle, hjalp herreløse hunde og heste, som ikke blev behandlet godt – eller som væltede i gaderne.

Ud over at give økonomisk støtte blev Jakob Christopher Lembcke foreningens sekretær, og sammen med sin hustru blev de nogle af de medlemmer, som fik størst betydning for foreningen. Den første formand var den adelige Haxthausen, der var kammerherre og overstaldmester i de kongelige stalde.

I 1880 lancerede Lembcke medlemsbladet Dyrevennen, som i dag har taget navn efter foreningen. Lembcke var selv både redaktør af og finansierede bladet, som senere skulle vise sig at få stor gennemslagskraft.

Julie Albertine Lembcke stiftede filialen Kvindeforening til Dyrenes Beskyttelse, der foruden at lære børn om dyrevelfærd også havde til formål at arbejde for, at slagtning af blandt andet fjerkræ og aflivning af fisk hjemme i køkkenerne blev mere human og smertefri.

↗

I det første medlemsblad kunne danskerne blandt andet læse om, hvordan dyr burde få rettigheder, at foreningen havde ”sat sig til opgave at begrænse og humanisere” dyreforsøg, om bedre transportforhold for kreaturer og om søndagsjægere, der lemlæstede dyrene med deres geværer, fordi de ikke kunne ramme.

Jakob Christopher Lembcke var formand for Dyrenes Beskyttelse fra 1888 og frem til sin død i 1907. Han fik stor indflydelse på dyrebeskyttelse i både Danmark og i de nordiske lande.

SPREDTE SIG TIL HELE LANDET Dyrenes Beskyttelse fik hurtigt stor opbakning. Da foreningen holdt sin første generalforsamling i midten af 1876, var der 70 medlemmer, og ved udgangen af året var der 1.241. Året efter lød tallet på 1.521. I dag har Dyrenes Beskyttelse 77.500 medlemmer.

I de første spæde år kom medlemmerne fra samfundets øverste lag, men det har med tiden ændret sig. Godhjertede mennesker over hele landet og fra alle samfundslag støtter i dag dyrene gennem Dyrenes Beskyttelse.

HESTE SPARKEDE KAMPEN I GANG

Flere gange gennem historien har Dyrenes Beskyttelse kæmpet for heste. Først som køreheste og senere som rideheste. Man kan med rette sige, at arbejdet med hestevelfærd for alvor var med til at sparke Dyrenes Beskyttelses kamp for gode dyreliv i gang.

Da Dyrenes Beskyttelse blev stiftet, fyldte heste på marker og gader. De var vigtige brugsdyr. Hesten blev omtalt som det ypperste husdyr, men det blev ikke afspejlet i behandlingen af dem.

Mange heste havde tryksår efter forkert tilpasset seletøj, de havde ømme hove efter forkert skoning, og de havde problemer med at stå fast i byens gader både sommer og vinter, hvilket førte til fald og skader. Hestene blev heller ikke altid fodret nok, og de havde mange lange arbejdsdage og manglede både vand og skygge.

VANDTRUG OG MULEPOSER

Et af Dyrenes Beskyttelses første indsatsområder var at bedre forholdene for heste. Foreningen holdt kurser i beslag, kørsel og korrekt pålægning af seletøj, og deltagerne blev belært om, at en pisk ikke er til for at straffe hesten. Frivillige stod for at opsætte vandtrug i Københavns gader til både heste og hunde, og man uddelte muleposer, så hestene kunne få mad i løbet af dagen.

Desuden sørgede foreningen for at indsamle penge til at strø grus og sand på gaderne sommer og vinter,

TEKST SILLA BAKALUS / FOTO ARKIV

← Vandtrugene blev opsat helt fra foreningens begyndelse.

I 1925 havde man i alt opsat 23 vandtrug til heste og 36 til hunde i København. Vandtrugene blev passet af folk fra foreningen, der sørgede for, at de var fyldt.

så de blev mindre glatte for hestene. Og da der under Første Verdenskrig opstod fodernød, hjalp foreningen med at skaffe foder til hestene.

Op gennem 1920’erne og 30’erne blev hesten udkonkurreret af bilerne. Men under Anden Verdenskrig fik hesten pludselig en renæssance.

BLEV SPÆNDT FOR BILERNE

Krigens brændstofmangel gjorde, at mange begyndte at spænde heste for bilerne. Her var problemet, at mange mennesker ikke forstod at håndtere heste og at køre med dem, hvilket resulterede i hårdhændet behandling og mishandling. Dyrenes Beskyttelse trådte til og afholdt igen kurser for at lære folk at behandle hestene ordentligt.

Efter krigen blev en stor del af de danske heste sendt til det krigshærgede Polen, og fra 1950’erne blev hestene som arbejdsdyr overtaget af blandt andet biler og traktorer. Det betød, at antallet af heste i Danmark faldt drastisk. I 1949 var der flere end 650.000 heste i landet, mens tallet omkring 1970 var helt nede på blot 50.000 heste.

Op gennem 1960’erne begyndte interessen for rideheste til gengæld at tage til, og den voksede yderligere gennem de næste årtier. Ifølge Danmarks Statistik har der siden år 2000 været omkring 174.000 heste i Danmark.

FORNYET FOKUS PÅ HESTEVELFÆRD

Hestenes omvæltning fra arbejdsdyr til hobbydyr har ført til nye bekymringer, og Dyrenes Beskyttelse har flere gange sat fokus på omgangen med rideheste. I 2012 lancerede foreningen kampagnen ’Hest i harmoni’ for unge ryttere og deres forældre. Kampagnen skulle lære mindre erfarne ryttere og hesteejere at aflæse konfliktadfærd hos dyrene for at undgå ulykker. De senere år har Dyrenes Beskyttelse sat fokus på hestenes velfærd, når de bruges i sport. Det er sket efter flere uheldige sager inden for dressur, hvor uacceptable træningsmetoder er blevet afsløret i medierne, og hvor foreningen har været en fremtrædende aktør i debatten. Dyrenes Beskyttelse har blandt andet stillet spørgsmål ved, om heste i elitesport har en fremtid, hvis ikke forholdene bliver ændret, så hestenes velfærd kommer i højsædet.

Oprindelig blev muleposer lavet til gavn for heste, der havde ringe adgang til mad og vand, når de var spændt for en vogn. Dyrenes Beskyttelses frivillige uddelte muleposer til hestene i gaderne, så de ikke risikerede at sulte og tørste på de lange arbejdsdage.

1875: Dyrenes Beskyttelse stiftes

1880: Medlemsbladet lanceres

1891: Første lov om dyreforsøg Efter pres fra Dyrenes Beskyttelse får dyrene mere anstændige liv. Kampen fører til flere ændringer gennem tiden.

1900: Inddeling i kredse med frivillige kredsformænd

1915: Første dyrehospital Verdens første dyrehospital åbnes og skal sikre, at alle dyr kan få behandling.

1937-1938: Første lov om hunde

Hunde i visse byer skal føres i snor. Det sætter for alvor gang i Dyrenes Beskyttelses fokus på hunde.

1960: Første kåring af Årets Dyreven

Siden da er en person hvert år blevet kåret for sin betydningsfulde indsats for dyr.

1971-1996: Indsats for vildtlevende katte

Ejerløse katte er fortsat et af Dyrenes Beskyttelses store arbejdsområder.

1977-1993: Skærpet lov om dyreforsøg Dyrenes Beskyttelses kamp fører til en række forbedringer for forsøgsdyr.

1991: Det Dyreetiske Råd stiftes

1875-1920: Fokus på arbejdshestes velfærd

1880: Fokus på transport af kreaturer For første gang fokuserer Dyrenes Beskyttelse på at forbedre forholdene for dyr under transport.

1899: Første dyreklinik Dyrlægehjælp og hjælp til socialt udsatte dyr har siden være et af foreningens indsatsområder.

1903: Fokus på aflivningsmetoder Boltpistolen bliver opfundet. Dermed begynder Dyrenes Beskyttelses indsats for at sikre, at dyr bliver aflivet uden stress og lidelse.

1923: Lov om transport af dyr i landbrug Med krav om blandt andet vand, plads og skygge vedtages loven efter pres fra Dyrenes Beskyttelse. Kampen for at mindske dyrs lidelser under transport er fortsat lige siden.

1939: Første fokus på burhøns I udlandet begynder høns at blive holdt i bure, og Dyrenes Beskyttelse frygter, at opdrætsmetoden kommer til Danmark.

1967: Ny jagtlov Jagttegn bliver indført, så jagede dyr undgår lemlæstelse. Efter pres fra Dyrenes Beskyttelse bliver der også indført totalfredning af alle danske rovfugle og pindsvin.

1977: Første vildtplejestation

1980: Eurogroup for Animals stiftes

1993: Lov om registrering af hunde Alle hunde bliver sikret en registreret ejer, som kan stilles til ansvar for hundens velfærd.

1992: Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse etableres

1995: Første fokus på slagtekyllinger

Dyrenes Beskyttelse lancerer en kampagne for at gøre opmærksom på de miserable forhold, kyllinger lever under. Kampen for bedre forhold for kyllinger i landbruget fortsætter.

1999: Første selvejede dyreinternat

1998-2013: Slut med fiksering i drægtighedsstalde

Efter pres fra Dyrenes Beskyttelse slutter mange års kamp for, at søer skal sættes fri i drægtighedsstalde. Kampen fortsætter, da søer stadig må fikseres, mens de har smågrise.

2014: Forbud mod slagtning uden bedøvelse

Efter pres fra Dyrenes Beskyttelse indfører Danmark som et af de første lande i verden forbud mod slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse.

2018-2024: Dyrepoliti indføres

Blandt andet efter pres fra Dyrenes

Beskyttelse, der i mange år har kæmpet for flere kompetente ressourcer i politiet til at tage sig af sager om dyr.

2020: Frivillige skytter

Foreningen etablerer sit eget skytteberedskab og sikrer, at især påkørte dyr kan få hurtigere hjælp.

2022-2025: Hjælp til krigsramte dyr

Dyrenes Beskyttelse yder for første gang krisehjælp til dyr under Ruslands invasion af Ukraine. Hjælpen fortsætter.

1993: Dyrevelfærdsmærkning af æg

Det lykkes Dyrenes Beskyttelse at få indført, at alle æg får en synlig mærkning, som viser de forhold, hønen har levet under.

1999: Ny griselov

Dyrenes Beskyttelse er langtfra tilfreds med den nye lov om bedre forhold for grise, der blandt andet stiller krav til rodemateriale. Kampen for bedre forhold for grisene fortsætter.

2011: Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 oprettes

2013-2023: Buræg fjernes fra supermarkedshylderne

2016: EU-fokus på transport Dyrenes Beskyttelse sætter fokus på transport med stor kampagne i samarbejde med 34 andre dyrevelfærdsorganisationer på tværs af EU. Over 1 million underskrifter bliver indsamlet og afleveret til EU-Kommissionen.

2020: World Federation for Animals Ideen om en global organisation for dyrevelfærdsorganisationer opstår hos Dyrenes Beskyttelse, hvis direktør, Britta Riis, bliver organisationens første formand.

2021: Ingen vilde dyr i cirkus

Dyrenes Beskyttelse tager initiativ til, at de sidste danske cirkuselefanter bliver taget ud af erhvervet.

2023: Forbud mod burhøns

Efter mange års kamp bliver det forbudt at starte nye produktioner med buræg, og i 2035 skal alle eksisterende produktioner være lukket ned. 2023-2025: 100.000 underskrifter til grisene i landbruget

2024: Fokus på hestes velfærd i ridesport

2024: Sund avl af hunde

Kampagnen ’Snude og pels’ sætter fokus på sundhedsudfordringer, som hunde udsættes for gennem avl. Dyrenes Beskyttelse kræver stadig konkrete forbedringer for dyrene.

Scan QR-koden, og se videoen med flere vigtige sejre for dyrene gennem 150 år. Hvad har Dyrenes Beskyttelse for eksempel gjort for at hjælpe dyrene i modebranchen?

LANDBRUGETS VEJ FRA MORTEN KORCH TIL DYREFABRIK

Det danske landbrug har de seneste 150 år gennemgået en komplet transformation fra landidyl til højeffektivt industrilandbrug. Antallet af dyr er eksploderet, og gårdene er blevet færre – men meget større.

TEKST CHRISTIAN EMIL HOLM / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

Morgensolen står endnu lavt på himlen og kaster lange skygger hen over markerne. Men på de mange tusind gårde landet over er man allerede trukket i arbejdstøjet og har taget hul på dagens gøremål. Året er 1875.

Dansk landbrug udgøres primært af mindre familiebrug med hestetrukne plove og bondehænder, der arbejder fra hanegal til solnedgang. Man holder ikke flere dyr, end man fysisk kan håndtere, og på de fleste gårde har man små, men blandede dyrehold. Dyrene går ude under åben himmel det meste af året og holdes først og fremmest, for at gården kan være selvforsynende med mælk, æg og kød. Men det skal snart ændre sig.

ET LANDBRUG I FORANDRING

I 1882 får Danmark sit første andelsmejeri, og i de følgende år skyder der hundredvis af både andelsmejerier og -slagterier op i hele landet, hvor danske bønder går sammen om at imødekomme den stigende engelske efterspørgsel på smør og bacon. Med de nye kooperativer, der senere skal blive til Arla og Danish Crown, bliver det pludselig muligt for andre end blot de rigeste bønder med mest jord at tjene penge på at holde dyr, og det skal vise sig at blive startskuddet til den enorme animalske produktion herhjemme.

– Det får på kort tid rigtig mange bønder til at skifte fokus og sætter virkelig fart på udviklingen af den animalske produktion herhjemme, forklarer Esben Bøgh Sørensen, ph.d. i landbrugshistorie og museumsdirektør på Det Grønne Museum.

Dyrenes Beskyttelse bliver altså til midt i den nok største omvæltningstid i historien om det danske landbrug. Antallet af dyr begynder at stige voldsomt, og landbrugsjorden, der i højere og højere grad omlægges til et fokus på at producere dyr og foder til dem, begynder at samle sig på markant færre hænder.

MEGET FÆRRE, MEN MEGET STØRRE

I starten af 1900-tallet er der lige under halvanden millioner grise i dansk landbrug. Antallet har været

støt stigende, og siden 1956 har der været flere grise end mennesker i Danmark. I dag fødes der årligt 40 millioner grise herhjemme.

– I de første mange år presser man det voldsomt stigende antal dyr ind på den plads, man i forvejen har til rådighed på gårdene, fortæller Esben Bøgh Sørensen.

Det ændrer sig imidlertid med landbrugsloven i 1967. Grænsen for, hvor store landbrugsejendomme måtte være, bliver hævet markant med den nye lov. Dermed bliver det muligt for de mest velpolstrede bønder at opkøbe naboejendomme, udbygge og dermed drive meget større bedrifter.

Herefter får både gårde og staldanlæg for alvor vokseværk. I starten af 1970’erne er der i omegnen af 80.000 heltidsbedrifter herhjemme. De har en gennemsnitlig størrelse på 30 hektar. I dag er antallet af bedrifter reduceret til lidt over 6.000, der så til gengæld i gennemsnit er blevet omtrent ti gange større end dengang. Landbrugsjorden er altså blevet samlet på få hænder.

Det er også i 1970’erne, at industristaldene, som vi kender dem i dag, virkelig begynder at vinde indpas. Med dem følger en langt mere højeffektiv og specialiseret dyreproduktion, og de markerer slutningen på de blandede dyrehold.

– Specialiseringen stikker ret meget af her. I starten af årtiet havde 70 procent af alle bedrifter både køer og grise. 10 år senere er det kun 30 procent, der har blandede dyrehold, forklarer Esben Bøgh Sørensen.

DE SKJULTE DYR

At staldanlæggene bliver markant større, betyder dog ikke, at dyrene ikke længere står klemt. Det betyder blot, at der bliver plads til langt, langt flere af dem. Med det store antal dyr stuvet sammen i fabrikslignende stalde stiger risikoen for smitte med forskellige sygdomme. I forsøget på at dæmme op for den medførte smittefare ender man med nutidens hermetisk

“

Der har aldrig været så mange husdyr i Danmark som i dag, men vi har samtidig aldrig haft mindre med dem at gøre.”

lukkede stalde. Grisene kommer ikke længere ud, og befolkningen kommer ikke længere ind.

– Der har aldrig været så mange husdyr i Danmark som i dag, men vi har samtidig aldrig haft mindre med dem at gøre. Der er langt færre mennesker, der bor på landet og er involveret i produktionen. Og produktionen er blevet indrettet på en måde, så befolkningen ingen adgang har til den, siger Esben Bøgh Sørensen og tilføjer:

– Man har indrettet et produktionssystem, hvor selv landmanden ingen tid bruger på de enkelte dyr længere.

Esben Bøgh Sørensen, ph.d. i landbrugshistorie

Dagen går på hæld, og solen er så småt ved at gå ned bag læhegnet, men det lægger dyrene inde i lyset fra industristaldenes led-lamper ikke mærke til. Året er 2025.

Dansk landbrug udgøres primært af store dyrefabrikker med maskiner og udenlandsk arbejdskraft. Man holder langt flere dyr, end man kan håndtere, og på de fleste gårde har man enorme, specialiserede og specifikt fremavlede dyrehold. Dyrene går indendørs fra fødsel til transport uden mulighed for at leve et tåleligt liv.

FRILANDSGRISEN OG DET RØDE SEGL

Kampen for at give grise i landbruget bedre liv er en af de hårdeste i Dyrenes Beskyttelses historie. Men især ét lyspunkt skiller sig ud: historien om frilandsgrisene og mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Engang havde danske grise krølle på halen og levede et relativt frit liv på bondegården. Men med industrialiseringen af landbruget blev griseproduktionen effektiviseret på bekostning af dyrenes naturlige behov.

Et af de store tiltag, Dyrenes Beskyttelse har gjort for grisene, er at medvirke til opstarten af konceptet Frilandsgrisen i 1992. En gruppe landmænd fra Skive-egnen gik sammen med Dyrenes Beskyttelse for at lave en produktion, hvor grisene fik bedre mulighed for at udleve deres naturlige adfærd.

Dyrenes Beskyttelse bidrog med 300.000 kroner til projektet Friland Food, der siden skiftede navn til Friland. Formålet var at vække forbrugernes interesse for at købe kød fra grise, der har haft et bedre liv med adgang til det fri. Det lykkedes, og frilandskonceptet bed sig fast hos forbrugerne.

Samtidig lancerede foreningen i 1992 mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, som blev forbrugernes hjælp til at finde det særlige frilandsgrisekød i køledisken. Dengang var mærket udformet som et rødt segl.

← Grise er sociale dyr. Indtil omkring syvugersalderen er de stærkt motiveret for at søge social kontakt med andre grise, hvorefter de helst opholder sig sammen med dem, de har mødt i den periode.

HVAD BETYDER MÆRKET FOR DYRENE?

I 2025 er der 164 producenter i Danmark, der er certificeret under Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Mærket kræver, at dyrene har et liv med adgang til det fri og med mulighed for at udleve en mere naturlig adfærd. Læs mere om kravene på dyrenesbeskyttelse.dk/ anbefalet-af-dyrenes-beskyttelse.

MÆRKET HAR SKABT DIALOG

Gennem tiden er frilandskonceptet blevet udvidet, ligesom Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse gennem årene er blevet sat på flere og flere produkter.

I 2016 gik Dyrenes Beskyttelse skridtet videre og udviklede mærkekrav for malkekvæg. I marts 2016 lancerede Løgismose den første serie mejeriprodukter i Danmark, som bar mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

– Vi ville blandt andet gerne have stoppet den systematiske aflivning af tyrekalve, og derfor udviklede Dyrenes Beskyttelse mærket, så det også kom til at

TEKST SILLA BAKALUS / FOTO THOMAS DEGNER

”Øf-grise er nogle heldige svin, der har plads, halm og krølle på halen, mens øv-grise er spærret inde på små arealer og bider hinandens haler til blods.”

Sådan lød det i den store kampagne fra Dyrenes Beskyttelse i 1998, der skulle gøre danskerne bevidste om forskellen på frilandsgrise med bedre dyreliv og grise med en trist tilværelse uden plads til deres naturlige adfærd.

→ omfatte mælk og andre mejeriprodukter, fortæller Henrik Westh, der er retailmanager hos Dyrenes Beskyttelse.

Han tilføjer, at økologiske produktioner siden har droppet den systematiske aflivning af tyrekalve, og at mange økologiske mejeriprodukter i dag bærer mærket.

Ifølge Henrik Westh har mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse haft en enorm betydning for dialogen om dyrevelfærd med både detailhandlen, landbruget og producenter samt for forbrugere.

– Mærket har været ekstremt vigtigt. Det har været med til at sætte fokus på nogle af de dyrevelfærdsmæssige problemstillinger i industrilandbruget og har vist, at der findes alternativer. Og så har det været en vigtig hjælp til forbrugerne, siger han.

FÆRRE GRISE – FLERE PLANTER

Selv om frilandskonceptet og udbredelsen af økologi har ført til, at 1-2 procent af grise i Danmark har fået et bedre liv, er kampen langtfra slut.

– Det, man gør ved dyrene i den konventionelle produktion, er fuldstændig uacceptabelt, fortæller Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis.

– Vi mener, at der skal være færre grise i Danmark, og at man skal understøtte produktioner med bedre dyrevelfærd. Det skal blandt andet ske med de landbrugsstøtteordninger, der er, siger Britta Riis og forklarer, at landbruget skal drejes hen imod mere økologi og være mere plantebaseret.

Det er især manglende velvilje hos politikerne, der udgør en stopklods for at skabe bedre forhold for grisene, og her er Dyrenes Beskyttelses mange medlemmer og faste støtter uundværlige. Over 100.000 mennesker har skrevet under for grisene, hvilket skal være med til at råbe politikerne op.

ØKONOMISKE KRISER RAMMER DYRENE

Nogle af de største udfordringer for at få forbrugerne til at tænke på dyrevelfærd har været de økonomiske kriser. Det fortæller Henrik Westh, der er retailmanager i Dyrenes Beskyttelse.

– Når vi har haft økonomiske kriser i samfundet, så har det ramt både de økologiske produkter samt mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Folk er blevet utrygge, har skåret ned og puttet lidt mindre god dyrevelfærd i indkøbskurven, siger han.

De økonomiske kriser har ført til, at flere økologiske mælke- og griseproduktioner enten er omlagt til konventionel produktion eller er ophørt.

KAMPEN FOR AT FÅ HØNSENE UD AF BURENE

I årtier har danske burhøns levet et liv mast sammen i små bure, og det er blevet en af Dyrenes Beskyttelses længste og mest betydningsfulde kampe at få dem ud. I 2023 kom der endelig et forbud mod nye burægsproduktioner i Danmark.

←

I 1993 satte Dyrenes Beskyttelse fokus på buræg i kampagnen ‘Spis ikke æg fra burhøns’, hvor foreningen råbte højt om de usle vilkår, som burhøns levede under.

TEKST SILLA BAKALUS / FOTO ARKIV

→

Samme år viste foreningen den trange plads, hver burhøne har. Hønsene sidder i bure, hvor hver høne kun har haft et areal svarende til først et A4-ark, der siden blev udvidet til et A4-ark plus et postkort.

Et liv uden mulighed for at bevæge sig, strække vingerne eller løbe – og ofte med et brækket brystben. Sådan har det været i årtier, og i lige så mange år har Dyrenes Beskyttelse kæmpet for at give burhønsene et bedre og mere naturligt liv.

– Kampen for burhøns har været en af foreningens vigtigste. Ingen dyr burde leve i bure, og det er blevet en næsten ikonisk sag. Det har været en meget lang kamp, men den viser, at når vi holder fast og bliver ved med at kæmpe, så kan vi skabe store forandringer for dyrene, udtaler Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

FORBUD BLEV OPHÆVET

Allerede i 1939 blev Dyrenes Beskyttelse opmærksom på, at englænderne var begyndt at holde høns i bure. I et medlemsblad fra det år fremgik det, at foreningen frygtede, at produktionsformen også ville komme til Danmark.

Siden begyndte burhønsene at blive introduceret i Danmark, men allerede i 1950 blev æglægningsbure forbudt. Efter et massivt pres fra fjerkræbranchen blev forbuddet dog ophævet i 1979. Og siden da har Dyrenes Beskyttelse kæmpet hårdt for at få hønsene ud af burene igen.

KAMPAGNE FIK EFFEKT

I begyndelsen af 1990’erne satte Dyrenes Beskyttelse stort fokus på dyrevelfærd gennem flere kampagner. I 1993 kom kampagnen ‘Spis ikke æg fra burhøns’, hvor foreningen fortalte om de usle vilkår, som burhøns levede under.

Kampagnen fik den ønskede effekt. Kunderne gik uden om buræggene, og adskillige butikker krævede en tydelig mærkning af æg fra burhøns. Desuden valgte supermarkedskæden Irma helt at droppe buræg.

ÆGTIVISTERNE VAR HURTIGERE END POLITIKERNE

Dyrenes Beskyttelse satte i 2013 atter fokus på buræg og burhøns med kampagnen ‘Ægtivist’. Det lykkedes at vende stemningen i befolkningen mod buræg og få opbakning hos detailhandlen. Som den første producent fjernede chokoladefabrikanten Toms buræg fra sin produktion. Salget af buræg dalede voldsomt, og detailhandlen fjernede buræg fra hylderne og udfasede brugen af skjulte buræg i egne varemærker.

Britta Riis husker tydeligt effekten. Foreningen kæmpede mod landmænd, der argumenterede for, at burhøns havde det bedre, fordi dødeligheden var lavere, selv om hønsene havde ringere levevilkår.

#ægtivist

For salg aF Buræg

Bliv ægtivist på ægtivist.dk sig stop

Dyrenes Beskyttelse satte atter fokus på burhøns i 2013 med kampagnen ‘Ægtivist’.

“ Det sværeste har været at få politikerne til at træde i karakter i forhold til at tage nogle af de beslutninger, der kan forbedre dyrevelfærden.”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

– Det sværeste har været at få politikerne til at træde i karakter i forhold til at tage nogle af de beslutninger, der kan forbedre dyrevelfærden, siger Britta Riis.

DET LYKKEDES!

I 2023 kom der endelig et forbud mod at starte nye produktioner med buræg, og i 2035 skal alle eksisterende produktioner være lukket ned. Det ser Dyrenes Beskyttelse som en stor sejr.

Men målet er ikke helt nået endnu. Forbuddet har en overgangsperiode på 12 år, hvilket betyder, at op mod 550.000 høns om året fortsat sidder i bure. Foreningen arbejder for, at der laves en frivillig støtteordning, så den danske burægsproduktion reelt kan lukke ned længe før 2035.

For at bakke op råder Dyrenes Beskyttelse til at købe færre æg. Alternativt kan du købe økologiske æg, fordi hønerne lever under alle de øvrige gode forhold, som kravene til økologisk produktion foreskriver.

– Vores ambition er at få omstillet så meget som muligt af hønse- og ægproduktionen til økologi, for det er der, hønsene har det bedre, siger direktør Britta Riis.

STADIG SKJULTE BURÆG

Dyrenes Beskyttelse kæmper forsat for at få udfaset skjulte buræg, der findes i fabriksproduceret mad, hvilket du som forbruger ikke nødvendigvis kan se. Som det er nu, kan du kun sikre dig helt mod skjulte buræg ved at købe økologiske produkter.

Målet er først nået, når vi også har fået sat en stopper for de skjulte buræg. Men EU-lovgivningen gør det svært. Håbet er at kunne appellere til producenterne.

– Der må industrien også være med til at tage et ansvar. Det er jo et etisk problem, afslutter Britta Riis.

VERDENS FØRSTE DYREHOSPITAL

Det var en global sensation, da Dyrenes Beskyttelse i 1915 åbnede verdens første dyrehospital. Igennem mange år var hospitalet en essentiel del af arbejdet for dyrene og blev med tiden afløst af Dyrenes Beskyttelses egne landsdækkende dyreinternater. I 2024 fik foreningen igen sin egen dyreklinik.

←

Med Dyrenes Beskyttelses egne internater kan flere dyr blive sikret en god fremtid. Hver eneste dag bliver dyrene på internaterne socialiseret, aktiveret og møder omsorg fra de ansatte og frivillige, inden de bliver adopteret af den helt rigtige, nye familie.

TEKST SILLA BAKALUS / FOTO ARKIV OG CATHRINE COCKS

I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet begyndte hunde og katte at vinde indpas som kæledyr, men mange havde ikke råd til at få hjælp til deres dyr, når de blev syge. Det behov ville Dyrenes Beskyttelse imødekomme, så den 1. maj 1899 åbnede foreningen Den Veterinære Poliklinik i København. I klinikken kunne alle komme forbi med deres dyr. Fattige og mindrebemidlede kunne få gratis hjælp til dyrene eller for småpenge, mens de mere velstillede betalte for hjælpen.

FRA DYREKLINIK TIL DYREHOSPITAL

Dyrenes Beskyttelses daværende formand, Jakob Lembcke, havde dog større drømme. Han ønskede et dyreinternat med et tilknyttet dyrehospital. Trods svære tider og en stram økonomi under Første Verdenskrig lykkedes det i 1915 at få drømmen opfyldt, da foreningens dyrehospital i Emdrup kunne slå dørene op.

Dyrehospitalet, der også ville fungere som dyreinternat, var fuldt finansieret af foreningens midler. Det var verdens første af sin slags og blev hurtigt en sensation.

FRA DYREHOSPITAL TIL DYREINTERNAT

Med tiden blev først dyrehospitalet og senere de mange dyreinternater samlingssteder i Dyrenes Beskyttelse. De blev foreningens hjerte.

Ejerskabet af dyrehospitalet sluttede i 1987, hvor det blev overtaget af to dyrlæger, og tæt på årtusindskiftet nedlagde Dyrenes Beskyttelse det internat, som lå på hospitalet.

Til gengæld var Dyrenes Beskyttelse nu med til at drive 12 internater. Men drømmene for dyrene var endnu større. Foreningen skulle have sine egne internater.

SATSEDE PÅ EGNE INTERNATER

I 1999 åbnede Dyrenes Beskyttelse sit første selvejede dyreinternat i Roskilde. Det blev startskuddet til, at foreningen oprettede yderligere syv internater.

Dyrlæge Jens Svenningsen var dyreværnschef i Dyrenes Beskyttelse frem til 2017 og blev sat i spidsen for etableringen af foreningens egne internater. Han husker, at det var en kæmpe økonomisk satsning, men at den blev realiseret, for at endnu flere dyr kunne få hjælp.

→

Den nye dyreklinik i Nordjylland er for smådyr, og indtil videre er der en enkelt dyrlæge samt en veterinærsygeplejerske tilknyttet. Klinikken sikrer, at flere dyr kan få hjælp hurtigere og er både åben for foreningens dyr og for private kunder.

– Det kostede mange penge at sende katte ud i nye hjem, og vi fandt ud af, at vi kunne gøre det billigere med vores egne internater. Vi kunne også være mere kritiske over for, hvem der skulle overtage dyrene, så vi var sikre på, at de kunne få et godt liv, siger han og understreger, at internaterne på den måde har stor værdi for både dyrene og foreningen.

I 2017 gik Jens Svenningsen på pension efter ti år i Dyrenes Beskyttelse. Efterfølgende har han blandt andet været kredsformand og er fortsat medlem.

NY DYRLÆGEKLINIK ANNO 2024

Internatchef hos Dyrenes Beskyttelse Karina Fisker fortæller, at dyreinternaterne stadig er en essentiel del af foreningen.

– Det frivillige beredskab, der kører ud til dyreværnssager, har altid et internat tæt på, hvor de ved, at her kan dyrene blive taget ind, passet og gjort klar til nye hjem. Det har stor betydning. Samtidig er arbejdet på vores dyreinternater måske det mest synlige arbejde, vi laver i Dyrenes Beskyttelse, siger hun, med henvisning til at danskerne ser foreningens arbejde meget tydeligt, når de overvejer at adoptere et dyr.

Efter to årtier uden egen klinik indviede Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland en ny dyrlægeklinik i 2024. Den blev til efter ønske fra Karina Fisker, der gennem Melsen Fonden fik penge til at finansiere projektet.

– Vi kan hjælpe vores egne dyr væsentlig hurtigere, og fordi klinikken ikke skal generere et stort overskud til en ekstern ejer, kan vi hjælpe endnu flere dyr.

Hun håber, at konceptet med tiden kan blive udbredt til de øvrige dyreinternater.

FRIVILLIGE FÅR DET TIL AT LYKKES

Dyrenes Beskyttelses otte dyreinternater er foreningens mest synlige indsats. Ikke mindst på grund af de frivilliges store arbejde. Mens omkring 120 ansatte sørger for den mest nødvendige drift af internaterne, sørger de knap 1.800 frivillige for alt det andet, som gør, at flere end 8.000 dyr årligt kan komme ud i nye, gode hjem. Blandt andet går de frivillige længere ture med hundene, socialiserer katte og hunde og har dyr i pleje.

Dyrenes Beskyttelses internater har beredskab klar til at hjælpe dyrene 365 dage om året og er altid tilgængelige.

FRA LÆNKEHUND TIL FAMILIEHUND

I tusindvis af år har hunden været menneskets trofaste følgesvend – fra jagthund og vagthund til statussymbol og elsket familiemedlem. Siden Dyrenes Beskyttelse blev stiftet, har foreningen kæmpet for at sikre hunden bedre trivsel og velfærd.

TEKST CECILIE SØNDERSTRUP / FOTO CATHRINE COCKS, ARKIV

Hundens vilkår og rolle i samfundet har ændret sig markant, og mange landvindinger er nået de seneste 150 år. Her belyser vi nogle af de vigtigste milepæle i Dyrenes Beskyttelses arbejde for menneskets bedste ven.

FORBUD MOD LÆNKEHUNDE

Frem til 1961 var det lovligt at lænke hunde døgnet rundt. Man lænkede typisk hunde for at forhindre dem i at jage vildt og ødelægge jagten. Andre hunde blev lænket ved en ejendom som vagthunde.

↑ Bjørn blev fundet lænket til sit hundehus og i ussel forfatning.

Siden 1920’erne har Dyrenes Beskyttelse kritiseret denne praksis, men det var først, da den misrøgtede lænkehund Bjørn kom på forsiden af Se og Hør i 1959, at offentligheden for alvor blev opmærksom på konsekvenserne for dyrene. Bjørn havde stået lænket i sne og frost døgnet rundt. Vandet, som han skulle drikke, var bundfrossent. Han blev reddet og siden brugt i kampen for lænkehundens frigivelse.

I 1961 blev konstant lænkning af hunde forbudt, blandt andet efter pres fra Dyrenes Beskyttelse.

AVL GIVER SUNDHEDSPROBLEMER

I takt med at hunden er blevet et populært kæledyr, er der opstået særlige ønsker til dens udseende. Mange efterspørger nuttede hunde, og det har i årtier ført til

uhensigtsmæssig avl, som på forskellige måder invaliderer hundene.

I 1999 igangsatte Dyrenes Beskyttelse derfor en oplysningskampagne mod såkaldte modehunde. Målet var at vende udviklingen, så avlen ikke medførte sundhedsproblemer som vejrtrækningsbesvær og øjenbetændelse. Kampagnen satte gang i en række initiativer i samarbejde med Dansk Kennel Klub og øgede bevidstheden om vigtigheden af sund hundeavl.

Siden har Dyrenes Beskyttelse sat yderligere fokus på emnet med kampagnen 'Snude og pels' fra 2024, og nu har fødevareminister Jacob Jensen iværksat en proces, der på sigt skal sikre, at hunde ikke bliver fremavlet til at se ud på en bestemt måde.

ULOVLIG IMPORT OG HVALPEFABRIKKER

Med det voksende marked for hunde er der også opstået problemer med illegal hundeimport og såkaldte hvalpefabrikker. Her bliver hunde opdrættet under dybt kritisable forhold af kyniske bagmænd, der sætter profit højere end dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har håndteret mange dyreværnssager om ulovlig handel med hunde, og i samarbejde med politiets dyreværnsenheder har foreningen været med til at redde hvalpe og andre hunde, der har levet under kummerlige forhold.

I mange år har Dyrenes Beskyttelse desuden presset på for politiske initiativer, der kan stoppe den ulovlige handel med hunde. Dette arbejde kulminerede i 2017, da regeringen besluttede at styrke kontrollen med den ulovlige import af hunde, især fra Østeuropa. I 2019 blev dyrepolitiet indført, blandt andet til at efterforske dyreværnssager som salg af hunde via ulovlige hvalpefabrikker.

BEDRE VILKÅR END NOGENSINDE

Dyrenes Beskyttelse har gennem sine 150 år være t en vigtig aktør i kampen for at forbedre hundes velfærd. Selv om arbejdet langtfra er afsluttet, har hundene i dag bedre vilkår end nogensinde – og vi fortsætter med at kæmpe for en bedre fremtid for alle hunde.

TEKST CECILIE SØNDERSTRUP / FOTO CATHRINE COCKS / ILLUSTRATION SANNE FREDIN

I Danmark er der rigtig mange katte at holde styr på. En enkelt hunkat kan, hvis hun ikke bliver steriliseret, blive op til 4.802 katte på bare få år. Det har ført til, at der lever omkring 820.000 katte i landet, hvoraf omkring 89.000 er herreløse. Selv om mange vilde katte kan klare sig selv, er livet som herreløs kat risikofyldt og ofte hårdt. Især tre indsatsområder i Dyrenes Beskyttelse har gennem tiden haft betydning for kattene.

P-PILLER TIL GADENS KATTE

For at mindske antallet af vilde katte i Esbjerg startede dyrlæge og bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse Johannes Anker i 1971 et banebrydende projekt. Projektet gik ud på at fodre vilde katte med sild, der indeholdt p-piller, så man kunne bremse den hurtigt voksende kattebestand.

Sammen med en gruppe frivillige lykkedes det Anker at give brunsthæmmende midler til hundredvis af katte, og resultatet var tydeligt: I løbet af få år blev anslået 5.000 killinger forhindret i at blive født, hvilket betød færre katte i gaderne samt færre katte med sygdomme og lidelser. En ekstra fordel var, at kattene blev mere tamme, og deres pels blev tykkere og mere glansfuld.

KASTRERING OG STERILISERING I FOKUS

En anden metode, der i mange år blev brugt for at begrænse mængden af herreløse katte, var at indfange og aflive dem. Men i 1996 gjorde Dyrenes Beskyttelse op med denne praksis, blandt andet fordi den ikke gav varige resultater. I stedet begyndte man at indfange, neutralisere (kastrere eller sterilisere) og genudsætte raske katte i kontrollerede områder. På den måde kunne de vilde katte fortsætte med at leve i de områder, hvor de trivedes, uden at de blev for mange.

Samtidig lancerede organisationen en ny kattepolitik, der fokuserede på mere oplysning om katteadfærd og ansvarligt kattehold. I den forbindelse blev det foreslået at indføre obligatorisk mærkning og registrering af katte, så man hurtigt kunne få katte identificeret og hjem igen, hvis de var blevet væk. Politikerne har endnu ikke indført obligatorisk mærkning og registrering af katte, men det forbliver en af Dyrenes Beskyttelses vigtigste mærkesager.

→ Kattepyramiden visualiserer, hvorfor det er vigtigt at få neutraliseret sin kat.

KILLINGER FÅR HJÆLP AF PLEJEFAMILIER

Selv om Dyrenes Beskyttelse gennem årene har taget en række initiativer for at reducere antallet af herreløse katte i Danmark, er der stadig mange killinger, der bliver dumpet og overladt til deres egen skæbne. De må ikke blive glemt. Derfor tager Dyrenes Beskyttelses internater hvert år imod tusindvis af kattekillinger, der har brug for pleje og et nyt, kærligt hjem.

Nyfødte killinger har særlig brug for hjælp for at overleve, og derfor startede Dyrenes Beskyttelse i 2017 et projekt med flaskekillinger. Her samarbejder internaterne med frivillige plejefamilier, som tager sig af de små dyr i de første kritiske uger af deres liv. På den måde har tusindvis af katte fået en bedre start på livet. Det ville ikke være muligt uden de mange medlemmer, som hvert eneste år støtter Dyrenes Beskyttelses flaskekillingkampagne, så killingerne kan få den livsvigtige pleje og omsorg, de har brug for.

FOKUS PÅ SUNDHED OG TRIVSEL

Dyrenes Beskyttelse fortsætter med at arbejde for at forbedre kattes sundhed og trivsel i Danmark. Gennem oplysning og konkrete initiativer vil vi fortsat være en stærk stemme for kattene – og sikre, at de får den respekt og omsorg, de fortjener.

STYR PÅ KATTENE

Katte formerer sig hurtigt, og det har gennem tiden skabt problemer med dumping af killinger og herreløse katte. Derfor har Dyrenes Beskyttelse iværksat flere kreative og målrettede initiativer for at reducere antallet af katte og forbedre deres vilkår, både på gaden og i hjemmet.

ET VILDT FOKUS

Deres levesteder bliver reduceret, og deres fødekæder forstyrres. Vi risikerer endda, at nogle arter helt forsvinder. En øget respekt og forståelse for livet i naturen har stor betydning for gode dyreliv og for biodiversiteten – og har været en del af Dyrenes Beskyttelse fra begyndelsen.

TEKST SILLA BAKALUS / FOTO JIMMY FRIIS OG PER HALLUM

”Stræng Vinter – Fodernød! Vi maa alle tænke paa Smaafuglene”. Allerede i et medlemsblad i 1918 blev Dyrenes Beskyttelses medlemmer opfordret til at huske at fodre vilde fugle om vinteren. Fuglene er nu sammen med mange andre vilde dyr en stor del af foreningens vilde fokus. Her er tre områder, hvor Dyrenes Beskyttelse gennem 150 år har kæmpet for at bevare respekten for dyrelivet i naturen.

SKAMSKYDNING FØRTE TIL JAGTLOV

I de tidlige år satte foreningen ind over for de såkaldte søndagsjægere, der var så dårlige til at skyde, at de skamskød fugle og andre dyr. Sammen med jægere og ornitologer kæmpede Dyrenes Beskyttelse gennem flere år for, at Danmark skulle få en jagtlov. Det lykkedes i 1922, hvor krav om jagttegn blev indført. I 1967 blev jagtloven strammet, så en jagtprøve blev en betingelse for at kunne have jagttegn.

VILDTPLEJESTATIONER

I 1977 udmøntede foreningens fokus på vilde dyr sig i den første plejecentral for vilde fugle. Den blev etableret ved Ringkøbing i Vestjylland af to lærere. Dyrenes Beskyttelse og Dansk Ornitologisk Forening gav støtte til den, og i de efterfølgende år åbnede flere

plejestationer. I 1999 blev de til Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. Både antal og placering har varieret gennem årene, og i 2025 er der 29 vildtplejestationer.

På vildtplejestationerne tager frivillige sig af vilde dyr, der har brug for hjælp – fra pindsvin og egern til knopsvaner og tårnfalke. Målet er altid, at dyrene skal forblive vilde og genudsættes i det fri.

REDNING AF VILDE DYREARTER

Dyrenes Beskyttelse har været med til at sætte flere vilde dyrearter på danmarkskortet. Mellem 1984 og 1994 søsatte foreningen Projekt Odder, Projekt Grævling, Projekt Hasselmus og Projekt Vandspidsmus for blandt andet at kortlægge disse dyrs udbredelse og trusler.

VEJEN UD AF CIRKUS

I næsten 60 år kæmpede Dyrenes Beskyttelse for at frigøre vilde dyr fra danske cirkus. Til sidst lykkedes det. I 2020 kunne de sidste tilbageværende cirkuselefanter i Danmark endelig sættes fri, og et totalforbud mod vilde dyr i cirkus blev indført.

TEKST TINA BJERRE SYLVEST / FOTO ASGER THIELSEN

Det er nu fem år siden, at elefanterne Djungla, Lara, Jenny og Ramboline afsluttede deres tilværelse i cirkus og fik et nyt og bedre liv i Knuthenborg Safaripark.

Det skete med hjælp fra Dyrenes Beskyttelse.

Siden dengang er der sket en stor udvikling hos elefanterne, fortæller Jane Trolle, der er chef for dyreafdelingen i Knuthenborg Safaripark. Det har taget tid for de store dyr at vænne sig til et liv med masser af luft omkring sig og plads til at udleve deres

naturlige adfærd efter så mange år i cirkus. Men de har det rigtig godt.

– I starten var de meget forsigtige med at udforske nye ting. Det er de blevet bedre til nu. Når de er ude på sletten, bruger de meget tid på at gå rundt og opleve, hvad der måtte være kommet af nye ting. Tidligere stod de meget ved lågen og ville gerne ind i stalden, fortæller Jane Trolle, som også oplever en mere tryg og samlet flok:

– Ramboline var i begyndelsen en del alene. Det er hun til tider også nu, men det er mest på elefantsletten. Ramboline sov også for sig selv det første lange stykke tid. Nu sover hun som regel sammen med de tre andre.

I parken bruger de en del tid på træning af elefanterne udelukkende for at holde dem friske og raske.

– De er nogle ældre damer, og det kræver, at vi holder godt øje med dem, afslutter Jane.

TIGEREN KENI FIK SIT OTIUM

I 2021 fik Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg Safaripark igen reddet et dyr fra et grumt liv i cirkus. Den sibiriske tiger Keni fik en rolig pension, efter at han i mange år havde haft et omskifteligt og hårdt liv i et spansk cirkus. Desværre måtte Keni forlade os i 2023 efter længere tids sygdom. Han blev 19 år, hvilket er usædvanlig gammelt for en tiger.

§1962: Folketinget ændrer dyreværnsloven for at begrænse brugen af vilde dyr i cirkus. Elefanter, søløver og zebraer bliver undtaget. Dyrenes Beskyttelse mener, at forbuddet bør gælde alle dyr.

1991: Dyreværnsloven bliver præciseret, så vilde dyr kun må dresseres, fremvises og transporteres i overensstemmelse med deres natur. Dyrenes Beskyttelse presser på for et totalforbud, men elefanter, søløver og zebraer er fortsat undtaget.

2008: En politisk rapport om hold og fremvisning af dyr i cirkus bliver udarbejdet. Flertallet konkluderer, at brugen af elefanter, søløver og zebraer stadig bør være lovlig. Dyrenes Beskyttelse og Det Dyreetiske Råd er uenige.

2015: Dyrenes Beskyttelse opretter en underskriftsindsamling for et totalforbud. Dyrenes liv i cirkus lever langtfra op til de krav, som bør gælde for vilde dyr i fangenskab.

2018: Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) meddeler, at der er politisk flertal for et totalforbud. Aftalen vil dog først træde i kraft, når staten kan overtage de tilbageværende elefanter fra danske cirkus.

2019: Miljø- og Fødevareministeriet annoncerer en udbudsrunde for at finde et nyt hjem til elefanterne. Knuthenborg Safaripark vinder runden i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

2020: Anlægget i Knuthenborg står færdigt, og elefanterne flytter ind. Det tilbyder dyrene dynamiske rammer med talrige muligheder for aktivitet på et område, der er cirka 150.000 kvadratmeter stort.

2021: Efter mange årtiers kamp bliver totalforbuddet mod vilde dyr i cirkus indført som en del af en ny dyrevelfærdslov. Den lange vandring for dyrene er slut. Det lykkedes!

Dyrenes Beskyttelse har mere end

2.200

frivillige

Her er de frivillige, som beredskabet kan trække på. Kortet er et øjebliksbillede af den interaktive oversigt på skærmen fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Det viser kredsformænd, kredsassistenter, områdeformænd, schweisshundeførere og vildtplejestationer.

INGEN DYREREDNING UDEN FRIVILLIGE

I Dyrenes Beskyttelse er der mere end 2.200 dedikerede frivillige. De trækker det tunge læs i foreningens praktiske opgaveløsning, lokale tilstedeværelse og samtalen med danskerne om dyrene derude.

1,7 mio.

TEKST TINA BJERRE SYLVEST

Dyrenes Beskyttelse er stiftet af frivillige og drevet af frivillige. De arbejder uden løn, men får dækket udgifter til for eksempel kørsel og til at pleje, fodre eller redde dyr. Og så får de både meningsfuldhed og livsglæde tilbage fra dyrene. Ingen dyr kunne blive reddet uden dem.

ET FRIVILLIGT REDNINGSNET

Foreningen har omkring 500 frivillige på dyreinternaterne samt 1.300 frivillige plejefamilier, der hver dag stiller deres hjem til rådighed for at passe på og give kærlighed til svigtede dyr. Og så er der over 400 frivillige ’i marken’ med mange forskellige funktioner. Det kan være som jurist, efterforsker, kommunikatør, fotograf, træklatrer eller specialist med særlig viden om for eksempel krybdyr. Tilsammen udgør de frivillige et redningsnet af engagerede kræfter, som er helt uundværlige for at hjælpe dyrene i nød.

VAGTCENTRALEN 1812

I 2011 blev Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 oprettet. 365 dage om året og 24 timer i døgnet står et landsdækkende beredskab – bestående af frivillige skytter, kredsformænd, vildtplejere og dyrereddere – klar til at rykke ud for at hjælpe dyr i nød.

Vagtcentralen gik fra en løs idé, til at der i dag går små 150.000 telefonopkald ind hvert år. Sammenlagt har beredskabet håndteret over 1,7 millioner opkald for dyrene i årenes løb.

KREDSE OG KREDSFORMÆND

Dyrenes Beskyttelse er opdelt i 13 områder, og hvert område er opdelt i et antal kredse svarende til kommunerne. Til at varetage dyreværnsarbejdet i hver kreds er der valgt en eller flere kredsformænd. I alt er der omkring 400 kredsformænd og assistenter, som frivilligt tager hånd om lokale dyreværns- og dyreredningssager i deres område.

44 ÅR SOM FRIVILLIG FOR DYRENE

Frivillighed er lig med ildhu. Det er Jørn Rørvang med sine mere end 44 år i foreningen et levende bevis på. Og det startede ved lidt af en tilfældighed.

TEKST ANDREAS ROESEN / FOTO THOMAS DEGNER

En olieforurening i Nørre Nebel den 3. oktober 1980 endte med at præge resten af Jørn Rørvangs liv. Den dengang 37-årige udrykningsleder var til fest på Falck-stationen i anledning af Falcks fødselsdag, da vagttelefonen ringede. Jørn, der den pågældende aften havde vagten, måtte derfor suse af sted for at begrænse skaden fra olieudslippet. Da Jørn senere på

aftenen returnerede til festen, var han blevet en titel rigere. Stationslederen var kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, men han havde netop proklameret, at han gerne ville trække sig fra sin post. Og Jørns kone havde takket ja til, at han kunne overtage hvervet på opfordring fra stationslederen.

Knap 45 år senere er han den frivillige med højest anciennitet. Jørn er nemlig fortsat engageret som kreds- og områdeformand i Ribe og suppleant i bestyrelsen, mens han tidligere har bestredet alt fra posten som vicepræsident, pladser i en god håndfuld udvalg og været med til at oprette Dyrenes Beskyttelses første dyreinternat.

FRA TELEFONBOG TIL VAGTCENTRAL

Og så er Jørns fortælling ikke bare et godt billede på, hvordan man kan komme vidt omkring ved at engagere sig i foreningen og dyrene. Hans fortælling er også et levende eksempel på, hvordan det frivillige arbejde har udviklet sig. For der er sket en hel del siden den aften på Falck-stationen for snart 45 år siden.

– Det var typisk Falck-folk, politibetjente eller dyrlæger, der var kredsformænd for Dyrenes Beskyttelse. Der var i lokalsamfundene en tanke om, at de forskellige instanser hjalp hinanden, også når det kom til dyreredning, hvor Falck-folk om vinteren for eksempel fodrede fugle, forklarer Jørn Rørvang og sammenligner det med nutidens kredsformænd, der har langt flere forskellige baggrunde.

Med oprettelsen af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentralen 1812 blev henvendelser om dyr i nød samlet ét sted. Det har gjort, at endnu flere dyr kan få hjælp.

– Før vagtcentralen stod alle kredsformænds navn og telefonnummer i telefonbogen under ’Dyrenes Beskyttelse’. Folk ringede direkte til deres lokale kredsformand, hvis de skulle have hjælp til et dyr. Det betød så også, at hvis kredsformanden ikke tog telefonen eller ikke havde mulighed for at træde til, så måtte henvenderen eller kredsformanden selv have fat i en dyreredder fra en af nabokommunerne for at høre, om de kunne give en hånd med, fortæller Jørn.

”FORTSÆTTER,

SÅ LÆNGE JEG KAN”

Med en alder på 81 år og over fire årtier i Dyrenes Beskyttelse ville man ikke kunne fortænke Jørn i snart at ville give stafetten videre, men det bliver ikke foreløbig.

– Jeg har haft en fantastisk tid, og så længe jeg har det, som jeg har nu, vil jeg gerne fortsætte. Jeg er lige blevet genvalgt for de næste tre år som områdeformand, og jeg nyder virkelig at være i foreningen.

TAK FOR FRIVILLIGHEDEN

Dyrenes Beskyttelse opstod den 20. november 1875, da engagerede borgere satte sig sammen for at danne en forening til at passe på dyrene.

Det var det frivillige engagement, som startede foreningen, og det er fortsat kernen.

Det startede med de få, og i dag har foreningen over 2.200 frivillige. Bestyrelsen har i 2024 vedtaget en ny frivillighedsstrategi, som betyder, at vi i fremtiden forhåbentlig bliver endnu flere til at hjælpe dyrene og tale dyrenes sag.

De frivillige udfører et kæmpe stykke arbejde, som er langt mere krævende i dag på grund af antallet af sager. Foreningen varetager store samfundsopgaver med internaterne, 1812 og beredskabet for faunadyrene.

Grundstammen er kredsformændene og de øvrige frivillige, som udfører deres opgaver i det daglige og udgør Dyrenes Beskyttelses tilstedeværelse i hele landet. De har været rygraden helt fra begyndelsen og er det den i dag.

Derfor er det også stadig de frivillige i form af kredsformændene, der bestemmer i foreningen. De sidder i repræsentantskabet, som er Dyrenes Beskyttelses øverste beslutningsorgan.

Tak til de frivillige og deres store indsats gennem årene.

PER JENSEN, FORMAND FOR DYRENES BESKYTTELSE – OG FRIVILLIG I FORENINGEN I MERE END 40 ÅR.

DYREVELFÆRD UD OVER DANMARKS GRÆNSER

Mange dyr i verden har hårdt brug for hjælp. Derfor besluttede Dyrenes Beskyttelse for 17 år siden at række ud til dyr uden for landets grænser. Men vi kan ikke redde alle verdens dyr, så vi sætter ind, hvor foreningen kan bruge sin ekspertise, og det er muligt at gøre en forskel. Arbejdet fokuserer på at sikre velfærden hos dyr, der er presset på grund af menneskelige aktiviteter.

← Den udrydningstruede makak er den mest handlede abe i verden og bruges ofte som forsøgsdyr.

TEKST ANDREAS ROESEN / FOTO ASGER THIELSEN, DAN SÄLL

– Vores internationale arbejde er et udtryk for, at dyrevelfærd ikke stopper ved Danmarks grænser. Vi ser det som vores ansvar at handle, når vi kan gøre en konkret forskel for dyrene, uanset hvor de befinder sig, siger Anne Sofie Meilvang, der er biolog og leder af Dyrenes Beskyttelses internationale projekter.

ELEFANTER I THAILAND

Dyrenes Beskyttelses internationale involvering begyndte i 2008, da foreningen indgik et samarbejde med National Elephant Institute i Thailand. Støtten skulle gå til en mobil klinik, der ydede gratis dyrlægehjælp til landets tæmmede elefanter. Klinikkens opgave var ikke blot at behandle sygdomme og skader hos elefanterne, men også at foretage helbredsundersøgelser og give vejledning i elefantpleje. Projektet blev afsluttet i 2018, da det var blevet så veletableret og havde opnået tilstrækkelig politisk og økonomisk støtte fra den thailandske regering, til at det kunne videreføres af de lokale samarbejdspartnere uden ekstern støtte fra Dyrenes Beskyttelse.

MASAIHUNDE I KENYA

I Kenya har Dyrenes Beskyttelse arbejdet med masaihunde, som er vigtige for det lokale samfund, da de

bruges som vogterhunde til at beskytte husdyr mod vilde dyr. Ofte lider masaihundene af sygdomme og en høj fødselsrate. Gennem vaccination og neutralisering af hundene bidrager vi til at opretholde en sund bestand og mindske lidelsen blandt hundene.

MAKAK-ABER

I ASIEN

I Asien lever makak-aberne, der er intelligente dyr, og som har meget dna til fælles med mennesker. Det betyder desværre også, at de ofte bliver brugt som forsøgsdyr. Derudover er deres levesteder truet, hvilket presser dem ind mod byerne, hvor de risikerer at komme i konflikt med mennesker. Ved at arbejde for at beskytte dyrene mod udnyttelse og sikre deres levesteder vil Dyrenes Beskyttelse hjælpe med at bevare den truede art.

– Elefanter, masaihunde og makak-aber er blot nogle af de dyr, der har brug for vores hjælp. Gennem målrettet arbejde med dyrevelfærd på globalt plan kan vi både beskytte individer, arter og skabe langsigtede løsninger, der gavner både dyrene og de mennesker, der lever tæt på dem, siger Anne Sofie Meilvang.

ET INTERNATIONALT TALERØR FOR DYRENE

Gennem medlemskab og ledende roller i globale netværk som World Federation for Animals og Eurogroup for Animals har Dyrenes Beskyttelse været en drivkraft for dyrevelfærd på både europæisk og globalt plan.

World Federation for Animals (WFA) blev stiftet i 2021 som den første globale sammenslutning af dyreværnsorganisationer med det formål at give dyrene en samlet stemme i internationale fora som FN. Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, var initiativtager og organisationens første præsident frem til 2024:

– Ideen opstod som en undren over, at der ikke fandtes et fælles talerør for dyrevelfærd på den globale scene på samme måde, som andre brancher og interesseorganisationer har en global repræsentation. Derfor gik jeg i gang med at finde samarbejdspartnere, der har lige så stor passion for dyrevelfærd, som vi har i Dyrenes Beskyttelse.

WFA arbejder for at integrere dyrevelfærd i globale dagsordener om bæredygtighed, biodiversitet og fødevaresikkerhed. Organisationen består af 81 medlemsorganisationer, heriblandt Dyrenes Beskyttelse, og fokuserer på at påvirke international lovgivning for at sikre bedre rammer for dyrevelfærd.

SAMMEN ER VI STÆRKE

Før WFA var Dyrenes Beskyttelse også med til at forme den først europæiske organisation, som arbejder for at få bedre dyrevelfærd i hele Europa, Eurogroup for Animals (EfA), som blev stiftet i 1980. Den har i dag over 100 medlemsorganisationer.

Gennem EfA arbejder Dyrenes Beskyttelse for at påvirke EU-lovgivning til fordel for dyrene, blandt andet ved at deltage i fælles kampagner og lobbyarbejde i Bruxelles.

– Der er et stigende behov for et stærkt samarbejde på tværs af landegrænser, i takt med at mere lovgivning om dyrevelfærd, især i forhold til landbrug, bliver udarbejdet på EU-plan, siger Britta Riis, som var præsident for EfA fra 2016 til 2020, og understreger betydningen af det internationale samarbejde:

– Den enkelte dyrevelfærdsorganisation kan ikke løfte det alene, men sammen er vi stærke.

VIGTIGE SEJRE I EUROGROUP FOR ANIMALS

1986: DIREKTIV OM DYREFORSØG

Dyreforsøgsdirektivet vedtages og bliver en landvinding, i forlængelse af at alle Europarådets medlemslande erkender, at dyrelidelser i forsøg er et problem.

2001: LØSE DRÆGTIGE SØER

Drægtige søer skal nu være løse og opholde sig i grupper fra fire uger inde i drægtigheden til en uge før faring frem for at ligge fastspændt hele tiden.

2021: END THE CAGE AGE

Borgere stiller krav om at udfase brugen af bure i husdyrproduktion. Det tvinger EU-Kommissionen til at dagsordensætte og behandle borgerforslaget.

2023: FUR FREE EUROPE

Borgerinitiativet, der bakkes op af 1,7 millioner europæere, kræver et forbud mod pelsdyravl og markedsføring af pelsprodukter fra opdrættede dyr.

TEKST ANDREAS ROESEN

”VI SKAL EFTERLADE EN JORD MED PLADS TIL DYRENE”

Hvor skal Dyrenes Beskyttelse sætte ind nu for at sikre mange flere gode dyreliv i fremtiden? Reformer i landbruget, en styrket politisk indsats og fortsat international aktivitet er nogle af de vigtigste indsatsområder.

RASMUS BARNDORFF / FOTO MEW, THOMAS DEGNER

De seneste årtier er vi mennesker blevet endnu klogere på dyrene, og danskerne går op i dyrevelfærd som aldrig før. Men paradoksalt nok lider stadig flere dyr i landbruget. Samtidig ødelægger gylle havmiljøet, og behovet for foder til dyrene i landbruget forvandler landet til fodermarker for dyrene.

– Vi er ganske enkelt forpligtet til at vise vejen ud af et forfejlet fødevaresystem, siger direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse øger indsatsen for en reform af fødevareproduktionen – helt konkret ved at styrke foreningens politiske arbejde.

– Det kan virke meget abstrakt, men i sidste ende handler det om den fikserede so, om grisen, der dør i en varm dyretransport, om koen, som aldrig kommer på græs, og om turbokyllingen, der avles til et liv i smerte, forklarer Britta Riis. Reformer er nemlig også redningsarbejde for dyrene.

– Dyrenes Beskyttelse er en vigtig samfundsaktør, ikke mindst på grund af frivilliges kæmpe arbejde for dyr i nød. Det skal vi fortsætte med. Men vi skal øge vores indsats for de mange dyr, som lider i det industrialiserede landbrug, uddyber Britta Riis.

Der lever årligt over 220 millioner dyr i dansk landbrug – størstedelen af dem under uværdige forhold. Det kan vi ikke fikse ved at lappe på den nuværende model, lyder det fra direktøren.

– Det er en konsekvens af den landbrugspolitik, som er blevet ført i Danmark i årtier. Vi kan ikke nøjes med at sætte plaster på en grundlæggende fejlslagen forretningsmodel, der ikke tilgodeser dyrenes behov. Dyrenes Beskyttelse skal tage opgøret med den måde, produktionen fungerer på, siger Britta Riis.

ET FØDEVARESYSTEM BASERET PÅ DYREVELFÆRD

Politikerne på Christiansborg møder alt for ofte den gamle fortælling, at det går godt i staldene, og at det vil være for dyrt at gøre det bedre. Her skal Dyrenes Beskyttelse være en konstruktiv modspiller, der lancerer konkrete løsninger for bedre dyrevelfærd. Der vil stadig blive produceret fødevarer i Danmark – også animalske fødevarer – men med udgangspunkt i dyrevelfærd og bæredygtighed.

– Der vil selvfølgelig altid være en diskussion om, hvordan produktionen af animalske fødevarer og dyrevelfærd kan gå hånd i hånd. Det er grundlæggende et spørgsmål om definitionen af, hvad dyrevelfærd er, siger Britta Riis.

Konkret betyder strategien, at Dyrenes Beskyttelse siden efteråret 2024 har afsat flere ressourcer til løbende at præsentere flere politiske forslag, der tegner visionen om et dyrevenligt fødevaresystem.

Dog er det ikke alt det politiske arbejde, som Dyrenes Beskyttelses medlemmer og støtter vil kunne se nu og her, understreger direktøren.

TEKST

“

Det kan virke meget abstrakt, men i sidste ende handler det om den fikserede so, om grisen, der dør i en varm dyretransport, om koen, som aldrig kommer på græs, og om turbokyllingen, der avles til et liv i smerte.”

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

– Nogle af tiltagene vil man kunne se i medierne, når vi for eksempel er mere aktive i debatter. Andre foregår bag lukkede døre, hvor vi taler fortroligt med politikerne. Den dialog er vigtig. Ellers bliver det landbrugsorganisationerne, der fylder pladsen ud, og de taler altså ikke dyrenes sag.

SLAGET SKAL SLÅS NU

Jubilæet minder os om, at Dyrenes Beskyttelse er en forening, vi har til låns, påpeger Britta Riis, der har været direktør for foreningen siden 2009.

– Den er ældre end nogen af os, og derfor er en af mine og vores vigtigste opgaver at forberede foreningen til fremtiden – at fremtidssikre den, fortæller hun. Foreningen hviler i dag på et solidt fundament af lokalt dyreredningsarbejde, og med den nye, forstærkede indsats for landbrugsdyrene står Dyrenes Beskyttelse ifølge Britta Riis et godt sted.

– Takket være trofaste medlemmer og testatorer har foreningen oparbejdet ressourcerne til at investere i landbrugsdyrene. Og det er nu, slaget skal slås. Dyrene bliver hurtigt klemt i klimadagsordenen, hvor for eksempel mindre plads til dyrene kan gøre dem mere 'klimavenlige'.

Som en del af strategien for dyrene i landbruget ser Britta Riis, at Dyrenes Beskyttelse fortsat vil øge sit internationale arbejde. Foreningen har allerede været førende i forhold til at starte både Eurogroup for Animals og World Federation for Animals, og det har været en nødvendighed, afslutter Britta Riis:

– I en verden, som bliver mere og mere global, er vi nødt til fortsat at være aktive internationalt og arbejde for verdens dyr – også for at forbedre livet for dyrene herhjemme. Fremtidens landbrug er mere plantebaseret, og bioteknologi bliver en af løsningerne. Det er tvingende nødvendigt, hvis vi også vil efterlade en jord, hvor der er plads til dyrene i naturen. I Dyrenes Beskyttelse har vi kræfterne, vi har viljen, og vi har evnerne.

DYREBESKYTTER FOR LIVET

Bag Dyrenes Beskyttelses arbejde står tusindvis af medlemmer, der ønsker at sikre gode liv for alle Danmarks dyr. Vi har talt med tre af vores mest trofaste støtter – medlemmer, der i årtier har kæmpet dyrenes sag – og spurgt dem, hvad der driver dem til at blive ved år efter år.

TEKST CECILIE SØNDERSTRUP / FOTO PRIVAT

Kirsten Pilegaard Andersen fra Egå, 78 år, pensionist.

DYR ER UKOMPLICEREDE OG TROFASTE

Kirsten Pilegaard Andersen fra Egå har været medlem af Dyrenes Beskyttelse i næsten 50 år. Hendes kærlighed til dyr opstod i barndommen, hvor hun oplevede en særlig ro i deres selskab.

– Det er meget afslappende at være sammen med dyr. De er ukomplicerede og trofaste, og der er en ro og enkelhed i samværet, som man ikke altid finder blandt mennesker, fortæller Kirsten.

Hun er især optaget af at hjælpe dyr i nød og sætter stor pris på Dyrenes Beskyttelses indsats for skadede dyr. Hun har flere gange oplevet, at frivillige dyrereddere rykker hurtigt ud, når hun har ringet 1812.

DYR HAR BRUG FOR NOGEN, DER TALER DERES SAG

For Steen Aldenborg fra Esbjerg, der har støttet Dyrenes Beskyttelse i over 40 år, handler støtten om noget meget grundlæggende:

– Dyr har ikke en stemme selv. De kan ikke tale deres egen sag. Derfor er det vigtigt, at nogen gør det for dem, fortæller han.

Steens kærlighed til dyr har fulgt ham hele livet, og han har især respekt for Dyrenes Beskyttelses indsats for tilskadekomne dyr og arbejdet med at opsøge og hjælpe dyr i nød.

– Jeg synes, at det er vores pligt som mennesker at behandle dyr ordentligt og hjælpe dem, når der er brug for det. Det siger noget om os som samfund, hvordan vi behandler dyr, siger han.

Steen håber, at Dyrenes Beskyttelse i fremtiden vil få endnu mere gennemslagskraft i den politiske debat og kan bidrage til at ændre den måde, vi opfatter og behandler dyr i landbruget på.

– Der er meget fokus på grisene i øjeblikket, og det må vi ikke slippe. Det er vigtigt, at Dyrenes Beskyttelse er vedholdende på de områder, hvor tingene ikke er i orden. Og det er de bestemt ikke i mange grisestalde, siger han.

I dag har Dyrenes Beskyttelse

77.500 medlemmer

– Når man ringer til jer, bliver problemet løst. Jeg bryder mig ikke om at se dyr lide, og det er godt at vide, at I altid er der for dem, siger hun.

Kirstens livssyn er præget af respekt for både dyr og mennesker, og hun mener, at vores moral afspejler sig i, hvordan vi behandler de svageste i samfundet. Her er dyr ingen undtagelse.

– Det siger noget om os som mennesker, hvordan vi behandler de dyr, der har brug for vores hjælp. Derfor bekymrer det mig, at mange dyr i landbruget lever under dårlige forhold, især grisene. Det er forfærdeligt at se, hvordan mange af dem bliver behandlet.

Kirsten er også ærgerlig over, at ’grisefabrikkerne’ har store konsekvenser for natur- og vandmiljøet.

– Det er frustrerende, at et fåtal af landmænd fortsat får lov til at ødelægge så meget, at Danmark i europæisk sammenhæng scorer bundkarakter, hvad angår vild natur og dermed også vilde dyrs overlevelsesmuligheder.

Kirsten håber, at der i fremtiden vil være større politisk fokus på dyrevelfærd i landbruget og flere ressourcer til politiet, så de bedre kan hjælpe dyr i nød.

Steen Aldenborg fra Esbjerg, 70 år, leder i jobcenter.

JEG VED, AT I KÆMPER FOR ALLE DYR

I NØD

Anne Grethe Andersen blev medlem af Dyrenes Beskyttelse omkring 1980, da hun som studerende var vidne til, at en hest blev misrøgtet.

– Episoden rørte mig dybt. Jeg har altid haft et stort hjerte for dyr, og jeg kan ikke tåle at se dem lide. Lige der besluttede jeg mig for at blive medlem af Dyrenes Beskyttelse, for jeg ved, at I hjælper og kæmper for alle dyr i nød, siger hun.

Anne Grethes passion for dyr og deres velfærd stammer fra en personlig overbevisning om, at de har ret til at blive behandlet med respekt og omsorg. Gennem årene har hun fulgt Dyrenes Beskyttelses arbejde tæt, og hun sætter især pris på indsatsen for de dyr, hvis ejer af den ene eller anden grund ikke længere kan tage sig af dem.

– Det er vigtigt, at nogen tager sig af de dyr, men det er også vigtigt at gøre det med værdighed over for de personer, der ikke længere er i stand til at passe deres kæledyr eller dyr i stalden. Det oplever jeg, at I gør hos Dyrenes Beskyttelse, fortæller hun.

Anne Grethe er også optaget af den biodiversitetskrise, vi er vidner til i disse år. Og hun finder det trist, at så mange arter er presset eller uddør. Hun håber, at der i fremtiden vil være mere politisk vilje til at beskytte dyr bedre – også i landbruget.

MEDLEMSGAVE TIL DIG

I anledning af Dyrenes Beskyttelses 150-års jubilæum kan du vise, at du beskytter dyrene med et fint nøglevedhæng.

Hent din gratis medlemsgave på webshoppen. Du skal kun betale porto. Scan QR-koden med din mobil eller gå ind på dyrbeskyt.nu/noeglering

– Når vi kalder Danmark for et velfærdssamfund, bør det også gælde dyrene. Jeg drømmer om, at vi bliver bedre til at se dyr som levende væsner og ikke bare produktionsenheder. Det er gået over gevind i landbruget, hvor der bliver produceret så mange dyr, at det ikke er muligt at drage omsorg for dem. Det er på tide, at politikerne tager ansvar, og jeg håber, at mit bidrag til Dyrenes Beskyttelse kan være med til at skubbe tingene i den rigtige retning.

Tak for din opbakning. Med medlemmer som dig kan Dyrenes Beskyttelse fortsætte kampen for at sikre bedre liv for alle dyr i Danmark.

Anne Grethe Andersen fra Skjern, 84 år, pensionist.

ET AF DYRENES BESKYTTELSES FØRSTE INDSATSOMRÅDER VAR AT FORBEDRE HESTENES FORHOLD. DER BLEV BÅDE HOLDT KURSER OG

DV 02/25 ©ULLA

FUGL, DER KAN KLOKKEN?

DYR ORKE FÅREKLÆDER? VÆSEN INDEHOLDE

UNDER FØRSTE VERDENSKRIG LYKKEDES DET I 1915 AT ÅBNE ET DYREHOSPITAL I EMDRUP. DET VAR EN SENSATION, FOR DET VAR

LØBE KURS TYSKLAND SKAMLØS STRØMFØRENDE FUGL? FUGLEREDE?

Vind en mulepose

DRIKFÆLDIGE FUGLE?

DØD FUGL? VANDLØB PERIODE FARVE KASTEDE

MESTERSKAB TO ENS SPROG ANTAL STRAKS KAMP KENDEORD

STRUDS KIRKEMAND

KATTEPLEJE?

JOMFRU REDSKAB

FUGLEGLÆDE?

ANBEFALET

KRYBDYR MARKER

GRÆDENDE KATTE? SNAVSET DRÆBES MINISTERIEL FORK. SNIPPER DRIKKE DANMARK VOKSER SAMMEN ØBOER LITER KLOKKE VINTERLEJE NAVN

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Buddingevej 308 2860 Søborg Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk

Senest den: 20. juli 2025

Vindere nr. 1/2025: Merete Bilde 2635 Ishøj Alice Krog 8963 Auning Henrik Andersen 8740 Brædstrup

Jeres præmie er på vej!

Løsningen var: Grisefest

1: Hvilke krav til dyrevelfærd stiller ’de fem friheder’, der blev formaliseret i 1979 af Farm Animal Welfare Commitee?

2: Hvor mange dyr lever hvert år i det danske landbrug?

SÆT

DIT AFTRYK FOR DYRENE I FREMTIDEN

I 150 år har dyr i nød fået hjælp, befolkningen har fået mere viden om dyrs behov, og vilkårene for dyrene er forbedret i lovgivningen. Det har blandt andet været muligt takket være de dyrebeskyttere, der har skrevet Dyrenes Beskyttelse ind i deres testamente.

Du kan være med til at sikre, at dyrene også beskyttes i fremtiden ved at give en gave i dit testamente til dyrene. Du kan sagtens prioritere dine nærmeste samtidig.

Det er nemt at betænke dyrene, og du kan få hjælp til at dække advokatomkostningerne. Vil du gerne vide mere, så ring til vores testamenterådgiver på telefon 33 28 70 02, og få en uforpligtende samtale, eller bestil vores testamentemagasin AFTRYK på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente.

Dyr er sansende væsener, der fortjener menneskers respekt og omsorg. Sådan har det været i fortiden, er i nutiden, og du kan være med til at sikre det i fremtiden.

Kolofon:

BESTYRELSESFORMAND

Per Jensen

DIREKTØR

Britta Riis

SEKRETARIAT

Buddingevej 308

2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk

33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE

Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 9-15.30

33 28 70 25

medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

NÆSTE BLAD

Omdeles i uge 36

OPLAG

61.014 ifølge senest

kontrollerede oplag ved

Danske Medier

ANSVARSHAVENDE

Per Jensen, bestyrelsesformand

REDAKTØR

Tina Bjerre Sylvest

tbs@dyrenesbeskyttelse.dk

LAYOUT

Pernille Stokholm

FORSIDEFOTO

Caroline Abild Jessen

KORREKTUR

Marianne Worm

TRYK

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

ISSN: 2596-5158