Elgen sopper med et fuglefyldt vandspejl i baggrunden, en bison bader i sandet, og et krondyr hæver sit imponerende gevir. Der er traner i tæt dans, og der er blikket fra en ulvehvalp i morgengryet. Billederne i dette magasin virker som en eksotisk safari, men det er billeder taget her i Danmark. Af dyr, som har været her lang tid før os. Virkelig lang tid før.
Det moderne menneske kom først til Europa fra Afrika for omtrent 50.000 år siden. På det tidspunkt havde der i millioner af år været et rigt dyreliv med kæmpestore pattedyr som elefanter, næsehorn, bjørne, urokser, heste, vildsvin, huleløver, hyæner, leoparder og ulve. Remsen er lang, og det var et dyreliv, som blomstrede i hver mellemistid, altså de lunere perioder mellem istiderne. Det har været et helt andet landskab, der vrimlede med liv, og det har været normalen i mere end 40 millioner år. Vi ved det blandt andet fra registrerede fossilfund.
Danmark har være enormt rig på dyr. Mindst 32 forskellige arter af større pattedyr over 10 kilo og 37 tons i biomasse, altså dyrenes samlede vægt pr. kvadratkilometer. I dag nærmer begge tal sig et historisk lavpunkt: næsten nul.
Årsagen er os: menneskets jagt på de store pattedyr og siden landbrugets opdyrkning af landskabet, som ødelægger dyrenes levesteder. Af de store landlevende vilde pattedyr har vi i dag kun kronhjorten, rådyret og med lidt held også ulven, hvis den vælger at blive og stifte familie her i vores desværre meget naturfattige land, hvor vi har en bundrekord på 1,6 procent landareal med beskyttet natur. Resten er landbrug, produktionsskove eller bebygget.
Det giver et frugtbart perspektiv at se det oprindelige dyreliv for sig. Også når vi taler om, hvem der hører til og ikke hører til her i
Danmark og Europa.
Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at arbejde for at give tid, plads og ro til naturens dyr – og for deres ret til at leve frit og vildt.
GREBET
Da bunden gik ud af uglekassen … 8
2024
Glimt fra året, der gik. 10
TEMA: RETTEN TIL DET VILDE LIV
HJEMMEHØRENDE
Elefant, næsehorn, huleløve, elge, heste og krondyr og ulve. Mød de fabelagtige danske dyr på en vild tidsrejse. 14
PORTRÆT: DEN DANSKE ULV …
Har været her længe før danskerne og lever så vidt muligt et fredeligt kernefamilieliv i livslange parforhold. 18
VILDT ORDFORRÅD
Forperson i Biodiversitetsrådet forklarer begreberne. 22
SAFARI I HIMMERLAND
En bison, der bader, en elg, der sopper, og traner, der danser. Se billederne fra Lille Vildmose. 24
På forsiden: Fotograf Dan Ravnborgs første møde med ulven på Klosterheden i Danmark.
DYR FOR KLIMA
DYR KAN HJÆLPE MED KLIMAMÅL
Dyrenes verdensorganisation, World Federation for Animals, som blev startet på initiativ af Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, er i fuld gang med at gøre dyrenes stemme gældende som del af eksempelvis FN’s klimaforhandlinger.
På COP 29 i Baku lancerede organisationen således ’Animals for Climate Action’, som er et onlineredskab, der forklarer og anviser, hvordan dyrene kan hjælpe verdens lande med at nå deres klimareduktionsmål gennem 1. beskyttelse og genopretning af biodiversitet; 2. ændring af fødevareproduktionen; 3. ændring af fødevareforbruget.
Kort fortalt kan dyrene hjælpe med at lagre kulstof planter, plankton og jorden, samtidig med at reduceret animalsk fødevareproduktion og -forbrug både giver plads til bedre dyreliv og sænker udledningen af klimagasser.
DYRENES AMBASSADØR
AMBASSADØR FOR DET GODE DYRELIV
Kristine Sloth var en af Danmarks første youtubere, da hun som teenager for 10 år siden begyndte at dele ud af sit liv og sine erfaringer med at begå sig på sociale medier. I dag er hun 25 år og bor sammen med sin kæreste på landet på en gård med blandt andet grise og høns. 2024 blev hun ambassadør for Dyrenes Beskyttelse og besøgte som start på sin nye rolle dyreinternatet
Aarhus. Kristine har over 200.000 abonnenter på YouTube, og på Instagram er der 365.000, som følger livet på gården og dyrene. Kæmpe tak til Kristine for at komme om bord Dyrenes Beskyttelse og tale dyrenes sag.
SVIN – FINDES IKKE
95.796
Grise er intelligente og følsomme dyr, som fortjener meget bedre levevilkår, end de har i den industrielle svineproduktion. Vi kræver et stop for ekstrem avl og et totalforbud mod fiksering af søer. Ved redaktionens slutning havde næsten 96.000 danskere bakket op med deres underskrift.
Hvis der findes dumme svin, er det næppe blandt grisene, de skal findes. Grise har imponerende kognitive evner og kan lære, huske og anvende information på avancerede måder. Grise kan genkende ansigter og tilpasse sig nye situationer.
I dansk industrilandbrug lever millioner af grise hele deres liv indespærret under kummerlige vilkår på et minimum af plads og uden adgang til det fri.
SKRIV UNDER FOR GRISENE
SMS SANS TIL 1474
eller scan QR-koden →
Jo flere vi står sammen, jo stærkere er vores stemme, når vi taler grisenes sag.
DUMME
IKKE ALLE PINDSVIN MÅ KOMME I PLEJE
2024 blev 1.426 pindsvin behandlet på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer. Vi har skønnet, at cirka en fjerdedel var i pleje på grund af sygdom. Fremover vil der være en gruppe pindsvin, som ikke må komme på vildtplejestation. Kun tilskadekomne, og altså ikke syge pindsvin, må tages i pleje ifølge en ny bekendtgørelse, der er på vej fra Miljøstyrelsen, blandt andet for at undgå spredning af sygdomme.
Heldigvis kan Dyrenes Beskyttelse stadig hjælpe nødstedte pindsvin. Dem, vi ikke må tage i pleje, kan vi enten hjælpe ved at sende en frivillig dyreredder ud, eller du kan som borger blive vejledt i selv at hjælpe dyret. Det vigtigste er, at du fortsat ikke tøver med at ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812.
Pindsvinet blev i 2024 erklæret 'nær truet' på IUCN’s rødliste over truede arter. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at forbedre vilkårene for vilde dyr og foreslår, at folk hjælper pindsvin ved at undgå sprøjtemidler og lade haven vokse vildt.
Teksten er efter redaktionel deadline blevet opdateret. Udgaven i det trykte blad stemmer derfor ikke overens med denne.
& K v a r taletsmatc h: Olav& A n n e
MILLIARDÆR KØBER LANDBRUGSJORD TIL NATUR TIL SINE ARVINGER
Jacob Jelsing er blevet milliardær på børsnoteringen af sin biotekvirksomhed. Han har gjort sig bemærket ved at sige, at pengene ikke gør ham lykkelig, og at han fra nu af vil investere i at genoprette naturen, så det er det, han giver videre til sine børn og samfundet. Han er allerede gået i gang med at opkøbe landbrugsjord og omlægge det til natur og regenerativt landbrug med henblik på at genoprette noget af det dyre- og planteliv, som den grad mangler i Danmark. Det første stykke jord er købt nær Roskilde, og for nylig opkøbte han yderligere 215 hektar konventionelt landbrug i Nordsjælland. Han fortæller til Dagbladet Børsen, at han muligvis kommer til at bruge op mod en milliard kroner af sin formue på bid for bid at mindske landbrugets aftryk på naturen. Jacob Jelsing er oprindelig uddannet marinbiolog og har en ph.d. neuroscience.
GOD GRØN NYHED FRA
EU: LOV BESKYTTER
MOD FÆLDNING AF SKOV
EU’s store lov mod afskovning blev endelig vedtaget i december 2024. Loven skal sikre, at der ikke ryddes skov for at producere eksempelvis chokolade, kaffe, soja, palmeolie, gummi og tømmer. Det gælder produkter, der sælges i EU, og gælder – med få undtagelser – uanset hvor verden produkterne kunne give anledning til at fælde skov.
Loven bliver indfaset over det næste halvandet års tid, hvilket er en længere periode end oprindelig tiltænkt. Til gengæld er en række ændringsforslag blevet afværget. Det var forslag, som ville udvande beskyttelsen af skovene og dermed forringe både beskyttelsen af skovenes dyreliv og øvrige biodiversitet samt skovens klimaeffekt.
Danmark har den nye lov opbakning fra såvel grønne organisationer som Dansk Industri og regeringen.
OLAV & ANNE
Killingen Olav var kun cirka fire uger, da han blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland. Han var den eneste overlevende af et kuld på fem, og håbet om at redde ham var ikke stort. Han var mager, stærkt afkræftet og kunne ikke se ud af øjnene på grund af betændelse. Men Anne, en af internatets veterinærsygeplejersker, besluttede sig for at give ham en chance, så hun tog ham hjem pleje og intensiv behandling. Længe så det ud til, at han ville miste det ene øje, og der har været mange op- og nedture i plejeperioden. Men lige pludselig begyndte det at gå den rigtige vej. Olav er nu en sund og stærk kat, som Anne valgte at adoptere. I dag bor Olav på landet med en anden kat og et par heste.
MILLIARDÆR FOR NATUR
SKATTEN SKOVENE
TRUET PINDSVIN
UGLEUNGER TILBAGE I REDEN
Da bunden røg ud af uglekassen, blev fire unger pludselig hjemløse. Takket være private, postbude, træklatrere og dyrereddere overlevede tre af ungerne oplevelsen.
Hendes nabo tilbød at bygge en ny redekasse, hvilket hun i første omgang takkede ja til. Hun manglede så blot en, der kunne sætte kassen op. Her fik hun fat i Mads Havbro, der ligeledes er frivillig hos Dyrenes Beskyttelse, men som træklatrer.
FRIVILLIGE MULTITALENTER
Skæbnen ville, at Mads er tømrer i sin fritid, så han tog værktøj og materiale med for at undersøge, om den oprindelige kasse kunne fikses. Det ville nemlig være en fordel at få ungerne tilbage her, da det ville øge sandsynligheden for, at uglemor ville vende tilbage til sine unger.
↑
Det er meget praktisk at have så alsidige frivillige hos Dyrenes Beskyttelse. Mads, som er frivillig træklatrer i foreningen, viste sig også at være tømrer i sin fritid, og så kunne redekassen fikses på stedet.
I Ry, mellem Århus og Silkeborg, havde en venlig husejer opsat en uglekasse. Den havde gennem tiden givet ly til flere ugleungers start på livet. Således havde en uglefamilie også valgt at slå sig ned i slutningen af april sidste år, men uheldigvis var kassens bund ikke længere så stabil.
Pludselig bankede det nemlig på døren hos vedkommende, der havde opsat uglekassen. En PostNord-medarbejder var kørt forbi, bedst som bunden var gået ud af kassen. Redens fire unger var styrtet
mod jorden og den ene af ungerne var desværre afgået ved døden med en brækket nakke.
Til gengæld havde de tre andre overlevet, og Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 blev kontaktet. Inden længe var de tre unger havnet i midlertidig pleje hos dyreredder Michelle Braganza, der på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation i Århus sørgede for at varme og fodre de noget pjuskede størrelser. Samtidig aktiverede Michelle sit netværk i jagten på en hurtig løsning for ungerne.
Med boremaskiner, friske skruer og nye brædder blev den oprindelige kasse fikset. Med masser af blade og grene i bunden at varme sig ved blev ungerne placeret i reden. Nu var det blot at vente og se, om uglemor ville vende retur.
Allerede dagen efter observerede husejeren en ugle i nærheden, hvilket var gode tegn, og håbet blev for alvor lysegrønt, da en voksen ugle fandt vej til kassen et par dage senere.
Den helt store forløsning kom dog i de følgende uger, hvor først den ene ugleunge tog mod til sig og fløj fra reden, inden de næste to fulgte trop.
– Jeg er bare rigtig stolt af, at det lykkedes. Vi havde både plan A og plan B klar, i forhold til hvordan vi skulle få uglerne tilbage til deres mor. Og alt lykkedes bare, som det skulle. Det var virkelig teamwork, siger Michelle Braganza, der er frivillig kredsformand i Århus.
TEKST ANDREAS ROESEN / FOTO PRIVAT
2024
blev året, hvor vi kom et tigerspring nærmere at gøre dyrevelfærd til en folkesag. Dyrenes Beskyttelse tog hånd om endnu flere nødstedte dyr, grisene fik taletid, hestene i konkurrencesporten blev set, vi fik et opgør med usund avl af hunde, dyrepolitiet blev reddet på målstregen, og stenbideren blev totalfredet et år frem i tiden.
STOP FOR STENBIDER
Det var en kæmpe sejr, da den kritisk truede stenbider i december blev totalfredet et år frem. sidste øjeblik blev der endelig lyttet til eksperternes alarmerende meldinger om stenbiderbestandens tilstand og til vores mangeårige indtrængende bøn for fisken, der gyder i de danske farvande, men som desværre også fiskes for sin eftertragtede rogn, netop når den er allermest sårbar i ynglesæsonen.
BEVAR DYREPOLITIET
73.242 skrev under på at bevare dyreværnsenhederne politiet. Det lykkedes at afværge de planlagte besparelser og slå fast, at der er behov for at styrke og ikke svække politiets ressourcer til dyrene i Danmark.
TALETID TIL GRISENE
I alt fire dokumentarer i landsdækkende medier viste den brutale virkelighed for de indespærrede grise industristaldene. Især gjorde dækningen Information og på TV 2 stort indtryk med massiv billeddokumentation fra Fødevarestyrelsens kontroller, som viser den syge produktion bag murene. Dyrenes Beskyttelse bidrog med med fakta og viden til såvel dokumentarerne som efterfølgende i medierne og på vores egne kanaler.
MÅSKE ER DU OGSÅ DYREBESKYTTER?
DU ER DYREBESKYTTER
Med årets store kampagner fik vi sat hundene på plakaten for deres sundheds og ikke deres skønheds skyld. Vi fik hyldet alle de fantastiske dyr med kampagnen ’Beskyt’, og vi fik vist, at rigtig mange mennesker er dyrebeskyttere, som tager hensyn til dyrene i både de små handlinger og på den store arena.
til alle jer, der var med til at gøre dyrevelfærd til en folkesag i 2024.
ET ENESTÅENDE SIKKERHEDSNET
Vores ni internater fandt nye hjem til ikke færre end 8.181 dyr i 2024. Det skyldes ikke mindst de mange dedikerede mennesker på internaterne og i beredskabet såvel som de tæt på 2.000 plejefamilier rundtom i hele landet.
149.101 1.093 1.984 1.223 8.181 40.005
RETTEN TIL AT LEVE VILDT
Dyrene var her først. Mange millioner år før os.
Elefanter, næsehorn, bjørne, huleløver, leoparder, ulve, vildsvin, krondyr, heste, urokser. Remsen er lang. Af store pattedyr, som var helt almindelige i Europa, også Danmark.
Spørgsmålet er, hvor dyrene blev af?
Svaret kræver, at du kommer med på en vild tidsrejse og oplever de fabelagtige dyr.
Dengang og nu.
Krondyrene har været i Europa, herunder Danmark, længe før mennesket indvandrede fra Afrika.
Lille Vildmose er krondyrene af den genetisk oprindelige danske stamme.
EN VILD TIDSREJSE
Elefanter, næsehorn, bjørne og kæmpestore huleløver er helt almindelige. Det vrimler med store vildtlevende pattedyr, mindst 38 forskellige slags. Det er godt nok nogle år siden, men det er virkeligheden, som den så ud i sidste mellemistid. Et studie fra Aarhus Universitet skruer tiden tilbage og viser også, at heste, urokser, vildsvin og ulve var her længe før os mennesker. Kom med på en vild tidsrejse.
Elefanten er mere almindeligt forekommende i Danmark end mennesker. Over tid vel at mærke. Meget lang tid. Den europæiske skovelefant var udbredt i Europa, herunder også Danmark, i 770.000 år, mens vi, det moderne menneske, kun har været her i omegnen af 50.000 år. Den europæiske skovelefant ville helt oplagt leve her igen, hvis den altså ikke var uddød. Det 13 tons tunge dyr trivedes fint i sidste mellemistid for cirka 127.000 år siden med et klima, der stort set var som vores klima nu. Dengang var der hele 15 forskellige elefantarter. De var på alle kontinenter og var tilpasset klima lige fra iskold tundra til tropisk skov. I dag er der i hele verden kun tre elefantarter tilbage.
ELEFANTER, NÆSEHORN OG HULELØVE
Der var også massive næsehorn, især steppenæsehornet og Mercks næsehorn var vidt udbredte, indtil, ja, mennesket indfandt sig. Elefanter og næsehorn var så store, at de ikke rigtig lod sig påvirke af datidens toprovdyr, deriblandt huleløven. Hvis du tænker på nutidens afrikanske løver, er du ikke helt galt afmarcheret, huleløverne var bare meget større. Så store, at også hulebjørne lejlighedsvis stod på deres menu, der ellers bestod mest af hovdyr, såsom heste og urokser. Andre rovdyr var plettet hyæne, leopard og ulv, mens den lidt mindre los også levede samtidig med de alt i alt mange og meget forskellige store pattedyr, der også talte krondyr, bison, elge, heste, urokser, rådyr, bjørne
“
Som mennesker har vi systematisk fjernet de store dyr i naturen, så nutidens mennesker er vokset op uden dyrene som det naturligste i verden, selv om de hører til derude, hvor de både er vigtige for andre arter og har en stor værdi i sig selv.”
Jens-Christian Svenning, professor og centerleder ved Institut for Biologi ved Aarhus Universitet
og vildsvin. I Vesteuropa, herunder Danmark, var der især mange rovdyr, som i dag forekommer meget eksotiske, fordi de stort set er forsvundet og kun findes i meget øde eller bjergrige egne. Men som altså historisk set ikke er et særsyn i Danmark eller resten af det centrale Europa.
HVOR BLEV DYRENE AF?
Det har med andre ord vrimlet med dyr. Og planter for den sags skyld. De store pattedyr var blot toppen af isbjerget, fordi mange andre mindre dyr, insekter, planter og svampe har levet af, at de større dyr var der.
Spørgsmålet er, hvor alle dyrene blev af? Det har professor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet været med til at undersøge i et forskningsprojekt om megafauna i Europa fra sidste mellemistid til i dag. Ved hjælp af en model, der blandt andet er fodret med registrerede fossilfund fra hele Europa, har forskerne rekonstrueret diversiteten, udbredelse, massen og effekten af såkaldt megafauna, defineret som landlevende pattedyr på mindst 10 kilo, i sidste mellemistid. En periode, der kvalificerer sig ved at have et klima stort set svarende til nutidens, men også ved at være før det moderne menneske, homo sapiens, indvandrede fra Afrika. På den måde er det et referenceniveau for dyrelivet før mennesket.
NUTIDEN ER AFVIGELSEN FRA NORMALEN
Der var godt nok neandertalere, men: – Homo neaderthalensis var udbredt i Europa i sidste mellemistid og påvirkede muligvis lokalt bestanden
af enkelte arter på kort sigt, men ingen enkeltart af megafauna uddøde globalt eller i Europa før ankomsten af homo sapiens, konkluderer artiklen om resultaterne.
Jens-Christian Svenning forklarer, at det rige dyreliv med kæmpestore planteædere, velvoksne toprovdyr og mange flere vilde dyr i det hele taget har været den evolutionære normal i millioner af år på tværs af istider og de lunere mellemliggende perioder. En normal, som har svinget, men altid med et righoldigt vildt dyreliv, igennem de forudgående mere end 40 millioner år. Det vil sige, lige siden dinosaurerne uddøde ved et meteornedslag, og en ny epoke af dyreliv rejste sig.
– Det unormale er, at dyrelivet nu i vores tid ikke er rigt på store dyr, forklarer Jens Christian Svenning.
Eksempler på de mindst 38 arter af vildt- og landlevende store pattedyr.
95 PROCENT FALD I VILDE STORE PATTEDYR
Forskningsprojektet har sammenlignet dyrelivet i Europa i sidste mellemistid med nutiden og har fundet dramatiske fald i megafaunaen. Antallet af arter er faldet med cirka 71 procent, mens den samlede biomasse af vilde pattedyr er faldet med cirka 95 procent. Forskerne har vist forskellen mellem de to perioder på kort over Europa, der viser henholdsvis artsrigdom og samlet bestandsmasse, hvor farveskalaen i røde toner går fra 0 til 32 tilstedeværende arter henholdsvis 0 til 37 tons dyr pr. kvadratkilometer. I sidste mellemistid var Danmark meget rig på såvel arter som samlet mængde dyr. I dag har vi blodrøde tab tæt på 100 procent af begge dele.
ÅRSAGEN ER OS
– Udryddelsen af dyrene kan ikke forklares med klimatiske forskelle i de to tidsperioder, men skyldes sandsynligvis det moderne menneske, lyder den korte konklusion. Årsagen til udryddelsen og reduktionen af de store pattedyr er altså … os.
– Det er helt sikkert jagt i første omgang, hvor det moderne menneske, homo sapiens, er gået meget målrettet efter store planteædere og måske også rovdyr. De seneste 6.000 år begynder landbruget så også at presse de tilbageværende vilde store pattedyr, forklarer Jens-Christian Svenning og fortsætter:
– Som mennesker har vi systematisk fjernet de store dyr i naturen, så nutidens mennesker er vokset op uden dyrene som det naturligste i verden, selv om de hører til derude, hvor de både er vigtige for andre arter og har en stor værdi i sig selv. En egen eksistensberettigelse. Men de store dyr er trængt tilbage. Vi har glemt dem, siger Jens-Christian Svenning.
‘Megafauna diversity and functional declines in Europe from the last interglacial to the
Blandt forfatterne er professor Signe Normand og professor Jens-Christian Svenning, begge fra Aarhus Universitet.
Så meget fylder vildt- og landlevende store pattedyr i forhold til mennesker og husdyr
STUDIET FRA AARHUS UNIVERSITET
present‘, Aarhus Universitet 2023, Marco Davoli et al.
PORTRÆT AF DEN DANSKE ULV
“
Det er ikke et reelt problem, at ulve er farlige for mennesker. Risikoen er minimal. Men det kan være et problem, at mennesker er angste for ulve, og det skal vi anerkende. Også selv om det er en ubegrundet frygt, der ikke har bund i fakta.”
TEKST JOHANNE GABEL / FOTO DAN RAVNBORG
I Nordjylland – et sted mellem Frederikshavn og Skagen – venter en meget tålmodig ungkarl. Han har alt klar til at stifte familie, men mangler hende at gøre det med. Hanulven (GW781m) svømmede over Limfjorden i 2017 og indrettede sig i reviret, altså det territorium, som ulven bor og jager i. Men endnu har ingen hunulv gjort ham kunsten efter og har sat nordpå over vandet.
Det gør næsten ondt i menneskehjertet, når professor
Peter Sunde fra Aarhus Universitet fortæller om den enlige ulvs færden. Peter Sunde er biolog med speciale i de store vildtlevende dyrearter i Europa. Han forsker i ulven som art i Danmark, rådgiver ministre og styrelser i spørgsmål om vildtforvaltning, og så har han sammen med Naturhistorisk Museum Aarhus fulgt den lille, men voksende bestand af ulve i Danmark helt ned på individniveau siden 2016, hvor den nuværende bestandsovervågning blev etableret.
Forskerne kendte på forhånd meget til ulven som art i andre dele af verden, hvor der alt andet lige er langt mere natur at opholde sig i for ulvene.
– Danmark er et af de mest naturfattige lande i verden, så derfor var det relevant at følge, hvordan ulven opfører sig som art her i Danmark. Det ved vi meget mere om nu, siger Peter Sunde.
LIVSVARIGT PARFORHOLD
Ulve indretter sig som familier, hvor det reproducerende par, tidligere kaldte man dem for alfaparret, er forældre til afkommet i flokken. Hvis der er plads og mad nok i området, til at de voksne hvalpe kan udvandre og etablere sig som naboflokke i egne revirer, så flytter de unge ulve typisk hjemmefra, når de er 10-12 måneder gamle. Hvis de derimod må imødese modstand og kæmpe om føden og pladsen med andre ulve, hvis de vil etablere sig i eget revir, så kan de
Peter Sunde, biolog med speciale de store vildtlevende arter af dyr Europa
FRA FORKÆLET HVALP TIL VOKSEN JÆGER
Ulvehvalpe fødes som regel i den første uge af maj. De første to til tre uger er de blinde, døve og hjælpeløse. Men fra omkring sankthans begynder de at bevæge sig rundt i smågrupper eller alene. Det kaldes rendezvoustiden, hvor de mødes på urinmarkerede steder med forældrene, når der er mad. Eventuelle ældre søskende kan også være med til at forsørge familien ved at nedlægge bytte og bringe det med til hvalpene eller ved at fylde maven med helt op til 10 kilo, som de gylper op til hvalpene. Kaldet til måltiden er gøen eller tuden. Senere igen følger hvalpene med ud på jagt uden egentlig at deltage i andet end fortæringen af byttet, i Danmark typisk hjorte. Men hvalpene aflurer tilsyneladende alligevel jagtteknikken til brug i deres eget voksenliv.
Tak til fotograf Christoffer Ravn Clausen for at give Dyrenes Beskyttelse lov til at bruge dette billede, som han har taget – på lang afstand –af en ung ulv i Danmark i 2024.
vælge at blive hjemme hos mor og far et år eller to og blive mere robuste, altimens de hjælper til med at bevare territoriet og opfostre mindre søskende. Men forældreparret er det faste holdepunkt.
– Forældreparret holder sammen livet igennem. De løber ikke af pladsen, men bliver sammen i reviret, indtil en af dem dør, fortæller Peter Sunde og fortsætter:
– Det er ikke helt usædvanligt at se en enlig hunulv opfostre unger, men det er ikke, fordi hanulven er stukket af, typisk er han omkommet.
KERNEFAMILIELIVET
– I Danmark er der indtil videre otte ulvepar. I hvert fald seks af parrene har fået hvalpe i 2024, så der kom i alt 38 hvalpe. Tilsyneladende er der gode forhold i Danmark, siger Peter Sunde og forklarer, at det kan aflæses af, at ulvenes territorier er relativt små, mellem 100 og 200 kvadratkilometer, i forhold til ulve i andre lande, hvor eksempelvis ulve i Nordøstgrønland dækker områder op til 1.000 kvadratkilometer for at have mad nok. Territoriernes størrelse afhænger af, hvor god jagten og altså muligheden for at ernære sig er. Dernæst kan man aflæse det af, at de danske ulve lever som kernefamilier. Det vil sige, at ungerne
starter deres egne familier og etablerer sig i eget revir i nabolaget. Men en ung fraflyttet ulv kan godt flytte hjem igen, hvis den for eksempel mister sin mage. Det har der været et eksempel på i Danmark, hvor en ung tæve flyttede tilbage med sine hvalpe, og der opstod en storfamilie med to generationer af hvalpe.
HANULVEN INDRETTER TIL HUNULVEN
De første ulve, der efter godt 200 års fravær genindvandrede til Danmark i 2012, var hanulve, som indrettede sig og gav sig til at vente. Den første hunulv ankom i 2016 og flyttede straks ind hos en hanulv.
FREDELIG ULV
Forskere er enige om, at ulve udgør en meget lille risiko for mennesker. Undtagelsen er ulve, der har lært sig at opsøge mennesker for at få mad. Derfor er det vigtigt at lade vilde ulve være i fred og aldrig lægge foder ud til dem. Ulve, typisk store hvalpe, som viser tegn på opsøgende adfærd over for mennesker, vil derfor blive håndteret, og i yderste konsekvens aflivet af myndighederne. Risikabel ulveadfærd kan med andre ord både forebygges og tages i opløbet.
– Senest har vi set en hanulv i Lille Vildmose, som kom i 2021 og blev i indhegningen på 37 kvadratkilometer, indtil en hunulv i 2023 hoppede over hegnet ind til ham. Så nu får de nok et kuld til foråret.
Også i Klosterhede holdt en hanulv reviret i tre år, før der kom en hunulv.
– Vi har kun en ungkarl tilbage, og han er jo ved at være oppe i årene nu, siger Peter Sunde, og dermed er vi tilbage ved den tålmodige – eller måske nu stærkt utålmodige – hanulv i det nordjyske.
VIDSTE DU?
Der findes ikke noget dokumenteret ulveangreb på mennesker Danmark, heller ikke fra gamle dage. Det seneste dødelige ulveangreb på mennesker i Europa skete for 50 år siden i 1974 Spanien.
ULVEN I DANMARK
• Der har levet ulve Danmark siden istiden og frem til 1700-tallet. Den sidste ulv blev skudt i 1813.
• Første ulv i Danmark var en han, der genindvandrede i 2012.
• Første par etablerede sig i 2016, da den første tæve kom til landet.
• I 2024 var der 8 par og en enkelt hanulv, og der blev født 38 hvalpe.
• Ulvene er hovedsagelig i Vestjylland, hvor de største og mest uforstyrrede skov- og naturområder er.
• Ulvene lever primært af hjorte og mindre dyr, for eksempel harer. Husdyr er ikke en vigtig del af menuen.
• Kortlægning viser, at ulvene Danmark er nogle af de mest nataktive ulve i verden, hvilket skyldes, at de søger at undgå mennesker. Eftersom de fleste steder i Danmark er påvirket af menneskers aktivitet i dagtimerne, vælger ulvene at være mest aktive, når mennesker ikke er det.
• På ulveatlas.dk kan du følge med i ulveovervågningen Danmark. Det er Naturhistorisk Museum i Aarhus og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som overvåger ulvene i Danmark og afrapporterer månedligt til Miljøstyrelsen.
ULVEN I DYRENES BESKYTTELSE
Ulven er et hjemmehørende toprovdyr i Danmark, der blandt meget andet er en eminent forvalter af sunde hjortebestande.
DYRENES BESKYTTELSES HOLDNING TIL ULVEN
Ulven hører til i Danmark, og den har lige så meget ret til at være her som mennesker – og alle de andre arter.
ARBEJDET FOR ULVEN
Dyrenes Beskyttelse sidder i Vildtforvaltningsrådets Ulvegruppe, som enstemmigt har udarbejdet en forvaltningsplan med over 40 forskellige anbefalinger til at forvalte ulvebestanden og sikre sameksistensen med ulven i Danmark, herunder eksempelvis sikring af husdyr ved hjælp af ulvehegn. Vi arbejder politisk for at sikre beskyttelse af ulven og dermed bevare en af Danmarks og Europas sidste store vildtlevende toprovdyr. Vildtforvaltningsrådet rådgiver miljøministeren i spørgsmål om vildtforvaltning.
ULVEN ER TOTALFREDET I EUROPA, selv om der i øjeblikket er kræfter, der ønsker at lempe beskyttelsen af ulven i Europa.
VI TALER ULVENS SAG
og fortæller, hvor fascinerende ulven er. Vi oplyser om den virkelige ulv som hjemmehørende vild art i Danmark med det formål at afmontere de dramatiserede og stigmatiserende forestillinger om ulven, herunder myten om ulvens blodrus. I naturen dræber ulven ikke mange byttedyr ad gangen. I modsætning til ræven gemmer ulve sjældent føde, men nedlægger og spiser sit bytte med flokken med det samme.
ULVENS ROLLE I NATUREN
Ulven er blandt andet langt bedre til at forvalte krondyrbestanden og de øvrige hjortebestande, fordi den tager de mindste og svageste individer. Jægerne går derimod ofte efter de største og sundeste individer, ikke mindst de store, stærke hanner, i en trofæjagt, der skævvrider bestanden. Ulvens jagt betyder også, at hjortene lærer eller bliver selekteret til at være gode til at passe på deres afkom, ligesom de indretter deres adfærd og udvikler evner til at undgå ulven. Det foregår med både enkeltindividers læring og selektion af individer.
HVAD ER BIODIVERSITET?
Hvordan måler man biodiversitet? Og hvad kan vi gøre for at stoppe den udvikling, hvor flere og flere vilde dyr bliver hjemløse eller helt forsvinder? Signe Normand, forperson i Biodiversitetsrådet og professer fra Aarhus Universitet, har hjulpet os med svarene.
TEKST JOHANNE GABEL
Hvad er biodiversitet?
Biodiversitet er mangfoldigheden af alt liv, herunder arter, gener, økosystemer og funktioner. Omvendt er det ikke, at der eksempelvis er mange af én slags dyr. For at der er tale om biodiversitet, skal der være mange forskellige slags dyr, som kræver forskellige naturtyper for at trives og vedblive med at leve i området.
Hvordan måler man biodiversitet?
Biodiversitet kan måles på mange måder, men grundlæggende handler det om at opgøre antallet og sammensætningen af forskellige arter, gener og økosystemer i et område, og hvor unikke de er i forhold til andre steder.
Hvad er status for biodiversiteten i Danmark?
Udviklingen i tabet af arter er endnu ikke vendt. Selv om der stedvis ses fremgang for enkelte arter, så er det ofte på et utilstrækkeligt niveau, fordi der ikke er en bæredygtig mængde eller antal af individer, eller fordi levestederne ikke har en kvalitet, der kan understøtte en fremgang eller bare fortsat eksistens af arten på området.
I øjeblikket er 17 procent af i alt cirka 10.000 rødlistevurderede danske arter nationalt udryddelsestruet.
Den seneste afrapportering fra Danmark til EU viste, at 95 procent af de vurderede naturtyper i Danmark er i dårlig bevaringstilstand.
Hvad er beskyttet natur?
“ Beskyttede naturområder er levesteder, som er permanent beskyttet mod ødelæggelse, og hvor der reelt er natur. Det vil sige, at det ikke er motorveje eller parkeringspladser, golfbaner eller villakvarterer, og at det er natur, der er sikret imod for eksempel at blive pløjet op eller fældet.”
“ Vi ved jo godt, hvad der skal til, og hvordan vi kan gøre det. Så nu drejer det sig om at sørge for de mekanismer, der betyder, at det kan betale sig at beskytte og genoprette natur frem for at ødelægge den.”
Kun 1,6 procent af Danmarks landareal og 1,9 procent af vores havareal er ifølge Biodiversitetsrådets opgørelser beskyttet natur, mens 0 procent er strengt beskyttet. Det er opgørelser baseret på EU’s retningslinjer for beskyttet natur.
Den officielle indrapportering af beskyttet natur fra den danske regering til EU medregner arealer, der er under en naturbeskyttelsesordning, men hvor naturen reelt ikke er beskyttet.
I disse opgørelser fremgår det, at vi har cirka 15 procent beskyttet natur.
Hvordan kan vi vende udviklingen? Naturen skal have plads og tid, så dyr, planter og alskens andre arter kan komme sig, og levestederne kan udvikle sig.
Biodiversitetsrådet har lavet et danmarkskort, der samler de faglige bud på muligheder for at oprette store sammenhængende naturområder, hvor naturen kunne få førsteprioritet. Opgørelsen viser, hvor der konkret er potentiale for at skabe sammenhængende natur, der tilsammen når op på 30 procent beskyttet landareal i Danmark.
Hvilke officielle mål er der for biodiversitet og natur i Danmark?
Lige nu er der ikke nogen nationale mål for biodiversitet eller naturbeskyttelse i Danmark. Der er EU-mål på 20 procent beskyttet areal på land og vand, hvoraf en tredjedel skal være strengt beskyttet natur, og hvert land skal bidrage rimeligt til målene. Der er umiddelbart ikke nogen grund til, at Danmark ikke skal levere sin del ved at leve op til de mål nationalt.
Hvad giver håb for biodiversiteten i Danmark?
I regeringsgrundlaget og i aftalen om den grønne trepart er der skrevet ind, at vi skal have vedtaget en dansk biodiversitetslov, som skal forhandles i 2025. Hvis vi i den lov kan få mål for 1) plads til naturen, 2) at genoprette naturen, 3) at fjerne belastningen af naturen i form af eksempelvis udledning af kvælstof og ødelæggelse af levesteder, og hvis tiltagene kommer med den hastighed, som situationen kalder på, så er der håb om at vende udviklingen.
“ Naturen skal have plads, tid og kvalitet. Vi skal have mere, bedre og større natur, og det skal være nu, hvis det skal lykkes at vende tabet af danske arter.”
Professor Signe Normand, forperson for Biodiversitesrådet
LILLE VILDMOSE ER STOR FOR DYRENE
Kom med til Danmarks genskabte vildmark, og oplev rigdommen på et sted, hvor dyrene har førsteret til at eksistere.
Mere end
↑
Visenterne, den europæiske bison, er hentet til Lille Vildmose fra Holland og Knuthenborg. Der er i dag 25-30 dyr flokken, som fortsat vokser. Indførelsen af dyrene og en eventuelt senere udførelse af dyr sker i tæt samarbejde på europæisk plan, hvor der foregår et målrettet avlsarbejde for at genoprette bestanden af europæisk bison.
↑
Lille Vildmose er stor. For dyrelivet, som vender tilbage. Det er ikke kommet helt af sig selv. Det arketypiske danske landskab er med en blanding af held og en kæmpe indsats over flere årtier bevaret, genoprettet og nu også beboet af nogle af de dyr, som vi har glemt hører til.
Gensynet med dyrene i Lille Vildmose giver en dybfølt glæde – og håb. Det kan Jacob Palsgaard Andersen i den grad tale med om. I 16 år har han været en del af arbejdet for at genoprette naturen i Lille Vildmose, Danmarks største fredede område, i det østlige Himmerland. Blandt andet har han budt velkommen til europæiske bisoner og elge, som nu le -
ver side om side med den oprindelige krondyrbestand og vildsvin, som blev indført på arealerne i 1920’erne. Senest har et ulvepar fundet hinanden i mosen. Håbet er, at bæveren også snart finder vej til området, som igen er vandmættet, fordi den naturlige hydrologi er genoprettet. Vigtigst af alt, så baner vandet og de store dyr vej for myriader af rovfugle, vadefugle, insekter og planter.
LIVLIGT OG LAGRENDE LANDSKAB
– Lydkulissen er fuld af fugle. Traner, der trompeterer, og rørdrummen, der pauker med de der dybe lyde. Og så at se sådan et sted, hvor en kæmpestor visenttyr, altså en bison, har sandbadet og lavet den forstyrrelse,
10.000
plante- og dyrearter er registreret Lille Vildmose
Trane, kongeørn, havørn og alle de mange tusind andre arter: Lille Vildmose er hjemsted for tusindvis af arter. alt er der registreret over 10.000 plante- og dyrearter.
som giver muligheder for en masse insekter, fortæller Jacob Palsgaard Andersen. Han er forstuddannet og har været driftsleder i Lille Vildmose, som ejes af Aage V. Jensen Naturfond. I dag er han vicedirektør i fonden og står for at erhverve og udvikle naturarealer i Danmark.
At hans viden og historie er vokset sammen med vildmosen, viser sig hurtigt. Han folder to store kort ud over arealer og højder inden for de første fem minutter af en snak om mosen. Det starter nemlig med en tour de force gennem et dansk landskab, som først er trykket ned af halvanden kilometer is, derefter gennemvædet af havvand og siden en lagune
ULVENE OG VILDSVINENE
Et ulvepar har fundet hinanden Tofte Skov, som ikke er tilgængelig for offentligheden. Måske får parret hvalpe til foråret. Ulvenes effekt på de andre dyr området følges. Allerede nu har ulvene muligvis haft en positiv effekt på kongeørnen, som havde den hidtil største ynglesucces i 2024, hvor der blev fundet forben af kronkalve i reden. Sandsynligvis et levn fra ulvens måltid, som er kommet ørneungerne til gavn.
Vildsvinene blev indført starten af 1900-tallet for jagtens skyld. Der er i dag cirka 150 vildsvin Tofte Skov. ”Den dynamik, som vildsvinene laver, er fænomenal. Den måde, de roder jorden op på. Jeg kan ikke sige det positivt nok,” siger Jacob Palsgaard Andersen.
→
TEKST JOHANNE GABEL / FOTO JAN TANDRUP
af ferskvand, hvorefter højmosen har rejst sig som en porøs kæmpesvamp, der suger vand, hæver sig over landskabet og lagrer enorme mængder kulstof. Det er en af naturens mest sindrige og veludviklede teknologier til CO2-lagring i jorden og var engang en meget udbredt landskabstype i Danmark. Men som med så meget andet af det danske land er højmoser pløjet, drænet eller gravet op til landbrugsjord og udvinding af tørv.
Heldet for Lille Vildmose er, at tidligere ejere har hegnet det ind og beskyttet det for at bruge det til jagt. Dermed er de cirka 2.000 hektar højmose og den oprindelige, genetisk danske stamme af krondyr bevaret i det område, der hedder Tofte Skov og Mose. Området er fortsat indhegnet, og der er krondyr, bison og vildsvin. I Mellemområdet er hegnet højere, og der er elge. Mens Tofte Skov er lukket af for offentligheden for at beskytte dyr og natur og kun tilgængelig med guidede ture fra besøgscenteret, så er Mellemområdet åbent, så alle kan gå tur her og måske få øje på en af elgene.
Aage V. Jensen Naturfonds formål er: Naturens bevarelse og udvikling samt de vilde dyrs beskyttelse i Danmark.
alt ejer fonden nu 19.300 hektar natur i Danmark.
↑ Krondyrene har været på arealerne hele tiden og er genetisk af den oprindelige danske stamme. De stortrives i Lille Vildmose, hvor der er i alt cirka 700 krondyr – med plads og føde nok til flere Mellemområdet.
LILLE VILDMOSE
• Mellem Limfjorden og Mariager fjord ligger Lille Vildmose ud mod Jyllands nordlige østkyst. Aage V. Jensen Naturfond ejer arealet, der består af tre områder: Høstemark Skov, Tofte Skov og Mose og Mellemområdet, som fonden købte i perioden 1988-2003.
• alt er området cirka 7.700 hektar. Til sammenligning er Jægersborg Dyrehave i Nordsjælland cirka 1.100 hektar. Målet er med tiden at åbne hegnene mellem områderne, så det bliver ét stort sammenhængende naturområde.
• Lille Vildmose blev fredet i 2007 og er Danmarks største fredede landområde. Det er også Natura 2000-område og desuden internationalt beskyttet vådområde under Ramsar-konventionen som unikt levested for vandfugle og som det første sted verden, der er optaget på et kriterium om landskabets særlige evne til CO 2 -lagring.
←
Elgene er Mellemområdet, som er offentligt tilgængeligt. I alt 10 elge blev hentet fra Sverige i 2016-2017. Dyrene er solitære, bevæger sig meget rundt og er i øvrigt glade for vand. De står for eksempel gerne i vand til maven i sommerhalvåret de store gravbaner og genoprettede søer.
• De store dyr bag hegn Lille Vildmose følges tæt i den daglige drift og af de tilknyttede dyrlæger. Dyrene tilskudsfodres efter behov, så det sikres, at de får essentielle mineraler, som ikke findes områdets undergrund og vegetation.
DILEMMA MED DYR
MULDVARPETEENAGERE
Hvordan er det med de muldvarpe, som man lader blive i haven, bliver de til flere med årene, eller flytter ungerne hjemmefra?
/ Karoline
Kære Karoline
Der bliver ikke flere muldvarpe i haven med årene. Muldvarpeteenagerne må pænt flytte hjemmefra og finde deres eget.
/ Michael Carlsen
DELFINER FØR DANSKERE
Jeg har hørt, at der er nyankomne delfiner i Danmark. Hvis de har slået sig ned sådan mere permanent, hvordan ændrer de så økosystemet? De kan vist godt være lidt voldsomme ved vores marsvinevenner eller …? / Jan
Kære Jan
Der har så at sige altid været delfiner i danske farvande. Lige siden sidste istid har blandt andre hvidnæser, øresvin og spækhuggere boltret sig i danske farvande. De ændrer derfor ikke økosystemet. De har været en del af det i meget meget lang tid og er en betydelig ældre del af økosystemet, end vi selv er.
/ Michael Carlsen
HVAD VIL DU VIDE? Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk
FARVET INTELLIGENS
Jeg har flere gange hørt, at den brune labrador er mindre intelligent end den sorte og den gule. Er det rigtigt? Og i så fald: Hvordan kommer det til udtryk? / Cecilie
Kære Cecilie
Sorte og gule labradorer er ofte blevet avlet til jagt og arbejde, for eksempel som servicehunde eller politiarbejde, hvor der er lagt stor vægt på temperament, intelligens og arbejdsevne. Brune labradorer har i højere grad været avlet med fokus på udseende, især i kæledyrs- og udstillingslinjer, hvilket kan have resulteret i en vis forskel
i arbejdsevne og træningslyst, men ikke nødvendigvis intelligens.
Det kan være, at nogle ejere eller trænere har haft dårligere erfaringer med at træne brune labradorer og derfor skabt en forudindtaget holdning. Hunde er individer, og der kan være store forskelle inden for hver farve.
Der er ikke beviser for, at brune labradorer er mindre intelligente end sorte eller gule. Det handler snarere om avlslinjer og individuelle forskelle mellem hundene.
/ Jens Jokumsen
JENS JOKUMSEN
FAMILIEDYRSCHEF
en mulepose
ELEKTRISK FUGL? FEST TIL HAVS? LIGE DYR OMRÅDE KEND. BOGST. VARM UDFLUGT
ANBEFALET FISK GERNING FLOD BJERGGEDER LØFTE AFFÆRE VÆSEN FYR SMULE NOTA BENE
PIGENAVN LILLE LAVNING HUNDETEGN?
MEGET LANG PERIODE ØSTRIG HEDELAG ARBEJDE FORUDSIGE LIGE HUSDYR?
ITALIEN VALSER ULOVLIGT ALFAB. FØLGE FART
Ø
KØN
HJÆLPEMIDDEL INSEKTBID CHEFER URAN GNAVER
GRÆDENDE KAT? TO ENS TYV SVINESTALDEN? REDSKAB
HUSDYR? TYSKLAND TONE STRAKS FOREGANGSMAND SNUEDE GRAM SPANIEN RYGER SAMDRÆGTIG TEGN ILT ØBO VOKAL KONSTANT DYR FRUGT MÆRKE VEST SAMLE TO ENS SØ OMRÅDE MOBILE I LILLE VILDMOSE
Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Buddingevej 308 2860 Søborg
Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk
Senest den: 20. april 2025 Vindere nr. 4/2024: Ingrid Arnsted 5492 Vissenbjerg Niels Jørn Frederiksen 3450 Allerød Inga Hansen 4200 Slagelse Jeres præmie er på vej!
Løsningen var: Kragetæer
Løsningen fra nr. 4/2024
1: Hvor mange arter af vildtlevende store pattedyr har været almindelige i Europa, herunder Danmark, i mange millioner år?
2: Hvad er der ikke i områder, som er reelt beskyttet natur?
DYR,
NÆSTEN HAVDE GLEMT, HØRTE TIL
DANMARK, VENDT TILBAGE — BLANDT ANDET ELGEN OG DEN
SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE
Dyr er sansende væsener, der fortjener menneskers respekt og omsorg. Det gælder både dyr i familierne, i landbruget og i den vilde natur.
Ved at skrive Dyrenes Beskyttelse ind i dit testamente, kan du være med til at sikre, at dyr i nød får hjælp, at flere får mere viden om dyrs behov, og at lovgivningen påvirkes til bedre vilkår for dyrene. Det har været Dyrenes Beskyttelses formål siden 1875 og kan med din støtte fortsætte ind i fremtiden. Hvis du ønsker at give en gave til dyrene i dit testamente, kan du få hjælp til at dække advokatomkostningerne ved oprettelsen af testamentet. Du kan sagtens prioritere dine nærmeste samtidig.
Vil du gerne vide mere, så ring til Dyrenes Beskyttelses testamenterådgiver, og få en uforpligtende samtale på telefon 33 28 70 02, eller bestil vores magasin AFTRYK på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente. Så får du samtidig tre skønne dobbeltsidede kort med dyrebilleder.
Kolofon:
BESTYRELSESFORMAND
Per Jensen
DIREKTØR
Britta Riis
SEKRETARIAT
Buddingevej 308
2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk
33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk
MEDLEMSSERVICE
Mandag-torsdag kl. 9-16
Fredag kl. 9-15.30
33 28 70 25
medlem@dyrenesbeskyttelse.dk
NÆSTE BLAD
Omdeles i uge 23
OPLAG
61.014 ifølge senest kontrollerede oplag ved
Danske Medier
ANSVARSHAVENDE
Per Jensen, bestyrelsesformand REDAKTØR
Johanne Gabel
jga@dyrenesbeskyttelse.dk
LAYOUT
Pernille Stokholm
FORSIDEFOTO
Dan Ravnborg
KORREKTUR
Marianne Worm
TRYK
Denne tryksag er produceret CO 2-neutralt hos Stibo Printing Solutions
ISSN: 2596-5158
Kære dyreven
Højsæson for vilde dyr i nød:
Din hjælp kan redde liv
En ny rekord har i sommer gjort 2.476 killinger hjemløse i de første sommermåneder. Det er en hjerteskærende rekord, der betyder, at nyfødte killinger starter deres liv på de mest grusomme og triste måder.
Hver dag rykker Dyrenes Beskyttelses dyreambulancer og frivillige ud for at redde vilde dyr i den danske natur. I 2024 håndterede de 19.658 sager – det er 54 redningsaktioner om dagen.
Forsvarsløse killinger er blevet svigtet og smidt i skraldespande, dumpet på veje eller efterladt i skove til egen skæbne. Hvis killingerne ikke bliver fundet og bragt i sikkerhed, risikerer de at dø af tørst eller hedeslag – eller de ender deres dage som bytte for vilde dyr.
Nu starter højsæsonen for vilde dyr i nød, hvor behovet for hjælp stiger markant.
VILDE REDNINGER I DEN DANSKE NATUR
Heldigvis bliver mange af killingerne reddet i sidste øjeblik og kommer på et af vores internater, hvor de får al den pleje og omsorg, de har brug for.
Hjorte ramt af fly, ræveunger i en kloak, en odderunge bag en sofa – det er bare nogle af de opgaver, som beredskabet står overfor. Og nu er det snart forår. Det betyder flere mennesker i naturen og desværre også flere dyr i nød – ofte på grund af efterladt affald.
De får med andre ord en ny start på livet fuld af kærlighed og tryghed.
De vilde dyr har brug for din støtte. Dit bidrag sikrer, at hjælpen når frem i tide, og at dyreambulancerne og de frivillige har det nødvendige udstyr til enhver redningsopgave.
Sommerens helte redder dumpede killinger Hunden Lady Gaga er blot én af sommerens helte. Da hun var ude at gå med sin ejer, stoppede hun op ved en skraldespand ved Langesø på Fyn på en meget insisterende vis.
SMS FREM TIL 1474
så støtter du med 150 kr.
sø på Fyn. Heldigvis blev disse killinger fundet af hunden Lady Gaga og dens ejer, der var på gåtur. Det lykkes at redde 8 ud af de 10 killinger.
Uglekassen var ikke, hvad den havde været – bunden faldt ud, og de fire unger fulgte efter. En redningsaktion blev sat i gang – men hvad med uglemor? Læs historien på side 8.
Læs mere om killingerne
og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
JA, jeg vil gerne hjælpe svigtede dyr
Tusind tak – alle bidrag hjælper
Gebyr for indbetaling betales kontant
Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering
Få hjælpen frem til vilde dyr i nød
Vidste du?
Dyrenes Beskyttelse har 27 vildtplejestationer, hvor syge og tilskadekomne vilde dyr modtager pleje, så de hurtigt kan vende tilbage til naturen. De hyppigste gæster på vildtplejestationerne er fugle, pindsvin og egern.
Jeg håber, du vil være med til at sikre, at flest mulige dyr får en ny chance for at overleve.
Med venlig hilsen
Yvonne Johansen
Dyreværnschef
Fra udrykning til udsætning
Der skal rigtig mange hænder til at hjælpe, når vilde dyr kommer i nød. Her kan du se, hvad der sker, når din støtte kommer på arbejde ude i den danske natur.
OPKALD TIL 1812
Døgnet rundt sidder Dyrenes
Beskyttelses Vagtcentral 1812 klar til at tage imod de mange opkald om nødstedte vilde dyr. Nogle gange er gode råd over telefonen hjælp nok. Andre gange skal dyreambulancen og de frivillige rykke ud.
DYREAMBULANCEN RYKKER UD
Dyreredderne prøver altid at hjælpe dyret på stedet. Hvis det er slemt tilredt, men stadig kan reddes, bliver dyret kørt videre til den nærmeste vildtplejestation eller en dyrlæge.
VILDTPLEJE OG GENUDSÆTTELSE
På vildtplejestationen bliver der gjort alt for at pleje dyrene med respekt for, at de er vilde, så de hurtigst muligt atter kan finde deres plads i naturen, hvor de hører hjemme.
