Dyrenes Beskyttelses medlemsblad 2025 #3

EFTERÅR 2025 NR. 3

FARVEL TIL MINK – ELLER HVAD?

Mød dyret, der i naturen lever alene ved vand og på store arealer

TRØSTESLØSE TRANSPORTER

Forstå den politiske kamp, og vær med til at skabe forandring, mens tid er

DYRLÆGERNE GUIDER

3 trin til akut førstehjælp til dit kæledyr

VI ER DER FOR ALLE DYR

Dyrs evne til at føle og sanse afhænger ikke af, om de har poter, kløer eller klove. Derfor bør kvaliteten af et dyreliv aldrig afhænge af dyrets art. Dyrevelfærd må ikke bygge på vane eller tradition – eller endnu værre på profit – men på ønsket om at forstå og tage hensyn til dyrenes naturlige behov. Vi må insistere på, at gode dyreliv bliver reglen i stedet for undtagelsen. Dyrenes værdighed kan og skal ikke gradbøjes.

Virkeligheden er dog en anden. Nogle dyr bliver mødt med kærlighed – andre med ligegyldighed. Det er helt og aldeles urimeligt.

Hunden og grisen er eksempelvis begge intelligente væsener. Grisens kommunikation er ligesom hundens veludviklet og kan trænes. Men hvorfor er hunden så flyttet ind i vores hjem og nogle gange endda op i vores senge, mens grisen står på et betongulv i en stald? Trøstesløst bliver den stuvet sammen med op mod 700 andre grise og transporteret op til 24 timer sydpå, blot for at ende på en tallerken. Det sker for over 45.000 danske grise hver eneste dag. Det ville vi aldrig byde vores dyr i familien.

På samme måde er katten et rovdyr, der lever frit i vores land. Men hvad med minken?

Ligesom katten er minken et rovdyr, der i naturen udforsker og jager over store arealer. Den lever alene og elsker vand. I industrien bliver den lukket inde i et trådbur på størrelse med en opslået avis med stress og mistrivsel til følge.

Til min store forbløffelse har den danske regering tilkendegivet, at Danmark ønsker en dispensation til at fortsætte minkproduktion – selvom EU har kategoriseret mink som en invasiv art og dermed forbyder minkavl fra 2029. Jeg er målløs.

Lov mig at reflektere lidt over den forskel, vi gør på dyr i vores dagligdag. Alle dyr i vores land og natur har værdi i sig selv.

I Dyrenes Beskyttelse gør vi ikke forskel på dyr. Vi er der for alle dyr, og vi hjælper dem på forskellige måder, men altid med udgangspunkt i deres naturlige behov. Vi hjælper den moderløse killing, vi arbejder for mere plads til dyrene i naturen og kæmper en stærk politisk kamp for grisen uden krølle på halen.

Alt dette er kun muligt med dig som medlem. Tak.

EU FORBYDER MINKAVL

– SKAL DANMARK FORTSÆTTE? 6

Mød den vandglade mink, der egentlig hører til langt fra Europa og endnu længere væk fra små trådbure.

KUNSTEN AT PASSE EN FLASKEKILLING 8

Hvad gør en dyrebeskytter, når kattemor ikke er i stand til at tage sig af sine små skabninger?

1-2-3: FØRSTEHJÆLP TIL PELSEDE PATIENTER 12

Guide til at give dit kæledyr førstehjælp, når uheldet er ude.

GRISE KOGER PÅ EUROPAS MOTORVEJE 14

Følg grisenes glohede rejse sydpå, hvor dyrebeskyttelsen for længst er fordampet, og vær med til at skabe forandring nu.

MÆRKESAG MED BREMSELÆNGDE 20

Kør med en tur tilbage i tiden, hvor dyr blev fragtet i togvogne – og se, hvordan kampen for dyrs vilkår under transport har udviklet sig.

VILDT SAMARBEJDE 22

… mellem myrer og bladlus.

ET LIV I DYRENES TJENESTE 24

Kom ind under huden på familiedyrschef Jens Jokumsen, der hver dag kæmper for bedre rettigheder til kæledyr, og hvis syn på dyr har ændret sig med årene.

5 BØGER OM DIN FIRBENEDE VEN 28

Læs og lær med plads til hele familien.

PÅ GRÆVLINGELUR 30

Sådan spotter du det nataktive dyr.

24

BRITTA RIIS / DIREKTØR FOR DYRENES BESKYTTELSE

NEJ TIL EU-DISPENSATION

Fra 2029 må man ikke længere holde mink fangenskab i EU. Det er en glædelig nyhed. Men der gemmer sig en stor skuffelse, idet den danske regering har givet udtryk for at ville søge om dispensation, så den dyrefjendske industri fortsat er tilladt på dansk jord. Da det blev meldt ud, indledte Dyrenes Beskyttelse straks en protestkampagne. Over 43.000 danskere har ved redaktionel deadline skrevet under på, at minkindustrien definitivt skal lukkes ned.

EU-parlamentariker Niels Fuglsang (S) modtog i slutningen af juni Eurogroup for Animals’ politiske pris for sit arbejde for dyrene. Fuglsang er formand for EUParlamentets dyrevelfærdsgruppe, hvor han kæmper for at sætte bedre dyreliv på den europæiske dagsorden. Det har blandt andet resulteret i, at EU har fået en kommissær for dyrevelfærd.

NY KURS FOR ÅLEFANGST

Midt i sommervarmen landede den længe ventede fiskeriaftale ’En ny kurs for dansk fiskeri’. Sejren er størst for ålen, der i højere grad skal beskyttes. Det betyder blandt andet, at private nu hverken må fange ål i saltvand eller ferskvand, og at erhvervsfiskere kun må fange det antal ål, som DTU Aqua vurderer, der skal til for at følge bestanden. Aftalen er et stort skridt i den rigtige retning for dyrene under vand.

9.295

havde indtil begyndelsen af august valgt at blive Sommervenner for dyrene på Dyrenes Beskyttelses internater. Tak for støtten – der har været hårdt brug for den. Internaterne har nemlig været fyldt til bristepunktet. Indtil videre er der i 2025 blevet indleveret mere end 5.000 dyr, som alle har brug for pleje, dyrlægehjælp og nye hjem.

FARVEL TIL LIVSLANG DYREVEN

Doris Pollas, der var æresmedlem af Dyrenes Beskyttelse, gik bort den 5. juni i en alder af 101 år. Gennem mere end tre årtier ydede hun en betydelig frivillig indsats foreningen, blandt andet ved at deltage aktivt i arrangementer over hele landet, hvor hun repræsenterede Dyrenes Beskyttelse med stor integritet og vedholdenhed. Hun var en markant skikkelse, som var kendt for sin store viden og sit engagement, og hun blev ofte opsøgt for sin rådgivning og støtte. Hendes imponerende indsats for dyrene vil blive husket.

Se interview med Doris på hendes 100-års fødselsdag

PIGHALSBÅND FORBUDT

Det er ikke længere lovligt at bruge pighalsbånd til sin hund i Danmark. Det er glædeligt nyt, og vi minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år. Politiets Efterretningstjeneste er undtaget fra de nye regler om pighalsbånd, men må dog kun bruge halsbånd med stumpe pigge på maksimalt otte millimeter.

FEJRING PÅ

INTERNATERNE

Medlemmer og andre inviterede var i forsommeren med til at fejre Dyrenes Beskyttelses 150-års jubilæum. Det skete på de fire dyreinternater i henholdsvis Roskilde, Nordjylland, Århus og på Fyn. Filmen med tilbageblik på de sidste 150 års indsatser havde premiere, direktør Britta Riis fortalte om nutidens udfordringer for dyrevelfærden, og de besøgende kunne få indblik internaternes og det frivillige beredskabs arbejde.

Se jubilæumsvideo: Så meget er der sket for dyrene

KRISEHJÆLP TIL KIRKEUGLEN

I Danmark er kirkeuglen kritisk truet, og der er kun omkring 15 ynglende par tilbage. Takket være din og andre medlemmers støtte til dyrene har Dyrenes Beskyttelse doneret 217.950 kroner til at sikre kirkeuglens overlevelse. Midlerne er målrettet forbedring af uglernes levesteder.

18 EVENTS FOR DYRENE

Det har været en begivenhedsrig sommer for de frivillige og ansatte Dyrenes Beskyttelse. Alene på Naturmødet og Folkemødet i år er det blevet til 18 events om det gode dyreliv og dyrevelfærd, herunder debatter, talks, oplæg, quizzer, sangbattles og bogoplæsninger.

MINDEORD

PRIS TIL FUGLSANG

Se video fra Folkemødet

STEM NEJ

FOTO JO-ANNE MCARTHUR, WE ANIMALS

EU FORBYDER MINKAVL – SKAL DANMARK FORTSÆTTE?

Minkavl bliver forbudt i hele EU fra 2029, men den danske regering arbejder for en særordning. Skal Danmark virkelig være et af de sidste europæiske lande, der holder den solitære og vandglade mink fanget under naturstridige forhold?

Den 20. juni 2025 vil skrive sig ind i historiebøgerne, når vi taler dyrevelfærd i Europa. Her stemte EU's medlemslande for at tilføje den amerikanske mink til EU's liste over invasive arter. Det betyder, at minkavl, en af de mest dyrefjendske industrier, bliver forbudt fra 2029.

Langt de fleste lande stemte for forslaget, men Grækenland, Letland, Malta, Cypern, Slovenien og Danmark stemte imod. Og for Danmarks vedkommende stopper modstanden mod beslutningen desværre ikke der. Blækket var knap tørt, før den danske regering annoncerede, at Danmark vil ansøge om en særordning for at få dispensation til at fortsætte minkavl.

– Det klæder virkelig ikke Danmark at arbejde for en forældet industri, som over 20 europæiske lande i forvejen havde vendt ryggen. Det bør vi simpelthen holde os alt for gode til, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, og tilføjer:

– Hvis vi i Danmark gerne vil være et foregangsland for dyrevelfærd, så er det mildest talt et helt forkert signal, vi med regeringens ageren i denne sag sender til omverdenen.

ET KORT, TRIST OG MENINGSLØST LIV

I pelsindustrien holdes mink i små trådbure på størrelse med en opslået avis og bliver dermed hindret i deres naturlige adfærd. Livet er kort, trist og meningsløst for det vandglade rovdyr, der efter seks til syv måneder i fangenskab bliver pelset.

Industrien bruger tilmed flere frygtelige metoder til at ’optimere’ produktionen. Målet er at avle store mink, som fedes op, for at skindene skal blive så store som muligt. De mink, der ikke bliver aflivet, fordi de skal bruges som mødre til næste års unger, bliver sultet, så de igen taber sig. En til to uger før parringen bliver de nu slanke mink atter sultet for derefter at blive sat op i foder i et par dage. Det igangsætter en fysiologisk reaktion, så hunnen producerer flere æg og dermed får flere unger.

Burene står tæt op og ned ad hinanden, og der er flere mink i samme bure. Det stresser dyrene så meget, at de blandt andet udvikler adfærdsforstyrrelser og bider hinanden, fordi mink er en solitær art, der i naturen vil leve alene.

VAND OG MASSER AF PLADS

Mink er nemlig alt andet end flokdyr. I parringssæsonen i det tidlige forår vil hannen og hunnen kort finde sammen, hvorefter hunnen opfostrer ungerne og gør dem klar til at stå på egne ben. Men resten af tiden vil en mink holde sig for sig selv og forsvare sit område, der kan være flere kvadratkilometer stort.

Heller ikke de golde trådbure huer minken, der i naturen lever tæt ved vand, uanset om det er søer, vandløb eller moser. Den har sågar svømmehud mellem fødderne, fordi den tilbringer så meget af sin tid i vand. Det er også i de våde områder, at minken finder det meste af sin føde.

Og så er vi tilbage til, hvorfor den amerikanske mink er havnet på EU’s invasivliste. Den har slet ikke naturligt hjemme i Europa, men er blevet bragt hertil af mennesker fra USA. Når en mink slipper ud fra en farm, kan den gøre skade på hjemmehørende arter som fugle, fisk og padder, især hvis de i forvejen er truede. Derfor er det ikke kun godt for minken, men også for dyrene i den vilde natur, at vi siger endegyldigt farvel til den dyrefjendske industri.

DERFOR

SKAL MINKAVL FORBYDES

1. Minkindustrien er en af de mest dyrefjendske produktioner, hvor vilde dyr holdes i små bure på størrelse med en opslået avis.

2. Mink kan gøre skade på de hjemmehørende arter i Danmark, hvis de slipper ud fra en farm.

3. I naturen færdes mink alene i våde områder og på arealer, der er flere kvadratkilometer store – en tilværelse, som ligger langt fra livet i små bure sammen med andre mink.

TEKST ANDREAS ROESEN / FOTO TONY LEPRIEUR

TEKST OG FOTO BENEDICTE LORENZEN

Et spinkelt pib lyder fra den bløde sorte klump, der trykker sig lidt i transportkassens indre. Snart titter først et lille blåt øje frem, så to, og i næste øjeblik har klumpen delt sig til fem små killinger, der klager deres mælkesult ud i små pib.

Uden for kassens indre står Birgit Andersen, der netop har bragt de fem killinger ind til Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde:

– Jeg fik killingerne i pleje i fredags og har så haft dem weekenden over, og det er gået rigtig godt. De spiser allerede godt, og de er bare så søde. Det er hyggeligt at have flaskekillinger i pleje, men det er også hårdt arbejde, fortæller hun.

– Man skal gøre sig klart, hvor tidskrævende det er med flaskekillinger. Det er vigtigt, at man har ressourcerne til det. Hvis jeg skal give et råd til kommende plejefamilier, så er tiden en afgørende faktor. De skal have masser af tid og tålmodighed, for det er hårdt arbejde, da de skal have mad hver tredje time, forklarer hun.

PLEJEFAMILIER REDDER LIV

På dyreinternatet står internatmedarbejder Laura Bay klar til at overtage de fem killinger, der forhåbentlig allerede samme eftermiddag kan komme ud til en plejefamilie. Med sig har hun en særlig kasse indrettet til flaskekillinger:

Birgit Andersen ved, hvad hun taler om. Som kredsformand i Dyrenes Beskyttelse med egen vildtplejestation har hun passet mange dyr i nød. Ofte har hun også flaskekillinger i nødpleje, hvis det er svært at finde en plejefamilie hurtigt nok.

– Vi installerer killingerne i en kasse, hvor vi har lagt et tæppe sammen med en varmepude, som jeg har varmet lidt i mikroovnen. Der er også en bamse med en indbygget mekanisme, der efterligner kattemorens hjerteslag. På den måde får de både varme og tryghed, forklarer hun.

→ Flaskekillinger skal have modermælkserstatning hver tredje time døgnet rundt. De allermindste dier fra en lille sprøjte med en særlig tud. Plejefamilier får alt udstyr stillet til rådighed og bliver undervist og støttet i at bruge det.

KUNSTEN AT PASSE EN FLASKEKILLING

Sommeren er travl på Dyrenes Beskyttelses internater, fordi det er sæson for dumpede dyr. Højt på listen over tidskrævende opgaver er flaskekillingerne, der er afhængige af, at internaterne kan finde plejefamilier, der har ressourcerne til at made dem hver tredje time.

De to uger gamle killinger blev født på Roskilde Internat, hvor deres mor blev bragt ind, fordi hendes ejer ikke havde ressourcerne til at tage sig af en drægtig kat. Desværre var moren ikke selv i stand til at tage sig af sine nyfødte killinger. Derfor er det altid afgørende med gode plejefamilier, så de små har en chance for at overleve og få et godt liv.

Det er tid til fodring, og Laura Bay tager den første killing op fra kassen. Den piber insisterende og spjætter med sin lille krop. Hun fylder en sprøjte med 10 milliliter modermælkserstatning og sætter en lille dietud for enden:

– Det er lidt ligesom, når man skal give børn sutteflaske. Så sikrer man sig, at mælken ikke er for varm, inden man giver den til killingerne. Vi støtter så lige deres hoved til en start, og se – nu suger den selv, konstaterer Laura Bay, mens killingen logrer med halen af madglæde.

Der går ikke mange sekunder, før hankillingen ligger mæt og afslappet på håndklædet. Inden han kan komme tilbage til sine søskende, er der dog lige en sidste opgave:

Mælken til killingerne bør ikke være for varm, da det kan skade de små dyr og ødelægge næringsstofferne. En passende temperatur er omkring 38 grader.

En del af kunsten ved at hjælpe en få uger gammel killing med at spise er at støtte dens hoved. På den måde kan den få godt fat dietuden og selv fortsætte måltidet, mens plejemoren holder sprøjten.

– Når de har spist, skal man hjælpe dem af med urin og afføring. Det gør man ved at stimulere deres kønsorganer, så de får besørget, ellers er der risiko for forstoppelse. Man kan roligt sige, at vi er meget afhængige af vores plejefamilier, for det tager meget tid at passe flaskekillinger, fortæller Laura Bay.

Kort efter lægger hun hankillingen tilbage i varmekassen og tager en af hans sultne søstre op for at gentage proceduren. Når de vågner igen om cirka tre timer, er det atter tid til mælk, og sådan forløber et døgn med moderløse flaskekillinger i de første fire uger af deres liv.

EN TRAVL SOMMER

Det gør sommeren til en travl tid på dyreinternaterne, hvor antallet af dumpede katte og killinger er stort, og behovet for plejefamilier akut. Det fortæller Karina Fisker, der er internatchef hos Dyrenes Beskyttelse:

– I sommermånederne oplever vi desværre traditionelt en stigning i antallet af indleverede dyr, især katte og

killinger. Og i år ser tallene ud til at ligge på niveau med sidste år, fortæller hun og fortsætter:

– Vi ser typisk en stigning i løbet af sommeren, fordi mange killinger bliver født i foråret og sommeren. Og uden neutralisering, altså kastration og sterilisation, ender mange af dem som herreløse, som folk så finder og indleverer. Derudover kan ferieperioden også spille ind, fordi nogle vælger at aflevere deres dyr, hvis de ikke kan få passet dem, og i værste fald dumper de dem.

For de fem små killinger i kassen på internatet i Roskilde er tilværelsen varm og tryg, men så heldige er langtfra alle katte. Derfor lyder opfordringen altid, at man skal få mærket og neutraliseret sin kat.

Hvis du er interesseret at høre mere om at blive plejefamilie, så kontakt et af Dyrenes Beskyttelses internater.

HVERT STADIE RUMMER ET UNIKT BEHOV

Hvilket kattefoder

BLIV PLEJEFAMILIE

FØRSTEHJÆLP TIL PELSEDE PATIENTER

Mange af os har de basale førstehjælpsregler på plads og kan træde til, hvis uheldet er ude. Men hvordan gør du lige, når den tilskadekomne har poter og snude? Her får du tre vigtige trin til at give dit kæledyr førstehjælp i de mest almindelige akutte situationer. Hiv hurtigt guiden frem, hvis ulykken sker, indtil dyrlægen kan tage over.

1. Tjek, om dyret trækker vejret og har puls. Tjek også, om noget blokerer luftvejene. Ring så til en dyrlæge.

2. Læg dyret på højre side, og stræk dets hals. Giv to indblæsninger (mund til næse) og 30 hurtige brysttryk svarende til cirka 2 tryk i sekundet (100-120 tryk i minuttet). Når du trykker, skal du presse ned i cirka en tredjedel af brystkassens dybde.

3 Fortsæt, indtil dyrlægen kan tage over.

FORFRYSNING

1. Tegn på forfrysning er bleg, kold og hård hud (ører, hale og poter), smerte og senere hævelse.

2. Pak dyret ind i et tæppe, eller varm det langsomt op med lunkent vand. Det er vigtigt ikke at bruge en varmekilde som en hårtørrer, varmepude eller radiator.

3. Søg altid dyrlæge efterfølgende for yderligere vurdering og behandling.

FORGIFTNING

GENERELLE RÅD

• Hvis uheldet er ude, så bevar roen. Dit dyr kan mærke, hvis du er bange.

• Sørg for regelmæssige besøg hos dyrlægen, så sygdomme og skader kan opdages og forebygges.

• Sørg altid for at have en førstehjælpskasse til dit dyr, både i hjemmet og på farten. Den skal indeholde forbindinger, saks, pincet, saltvandsampuller, termometer, engangshandsker og et tæppe.

• Ulykker kan også ske uden for dyrlægens åbningstid. Hold dig derfor altid orienteret om dyrlægevagtordningen i omegnen, og hav telefonnummeret klar.

• Vær opmærksom på, at et skadet eller bange dyr kan reagere ved at bide eller kradse. Beskyt dig selv ved at pakke dyret ind i et tæppe, og brug gerne handsker.

• Fjern giftige planter, kemikalier og skarpe genstande fra dit kæledyrs omgivelser.

Dyr Temperatur (grader) Puls (slag/minut) Åndedræt (åndedrag/minut)

38,0–38,5 110–180 20–30

1. Fjern dyret fra det, den sandsynligvis er blevet forgiftet af, og gem emballagen.

2. Giv ikke mad, vand eller mælk, da det kan forværre situationen. Fremkald heller ikke opkast.

3. Ring straks til en dyrlæge.

FORBRÆNDING

1. Skyl straks med koldt vand i mindst 10 minutter.

2. Undgå at fjerne fastbrændt pels eller materiale.

3. Dæk forbrændingen løst med rent stof, og søg dyrlægehjælp.

HEDESLAG BLØDNING

1. Læg et rent stykke stof eller en forbinding på såret, og pres forsigtigt. Hold trykket i mindst 5 minutter uden at fjerne kompresset.

2. Løft det blødende ben eller område højere end hjertet, hvis det er muligt.

3. Kontakt en dyrlæge, hvis blødningen er kraftig eller ikke stopper.

1. Tegn på hedeslag er kraftig og gispende vejrtrækning, sløvhed, opkast og usikker gang.

2 . Anbring dyret i skygge. Køl det langsomt ned med fugtige, kolde klude – især på mave og poter.

3. Giv kun dyret små slurke vand, og søg dyrlægehjælp hurtigst muligt.

Grise har fra naturens side svært ved at komme af med varme. Det kan gøre sommerens lange transporter ned gennem Europa ekstremt lidelsesfulde og i værste fald livsfarlige for dyrene.

DANSKE GRISE KOGER PÅ EUROPAS MOTORVEJE

Hedebølger, kødannelse og hundredvis af grise klemt sammen på alt for lidt plads. Kom med på en varm rejse gennem Europa, hvor beskyttelsen af danske grise fordamper.

FØRSTE STOP: FRA GÅRD TIL SAMLESTED Turen begynder hos svineproducenten. Hver dag bliver omkring 45.000 grise samlet op hos svineproducenter over hele Danmark, hvoraf hovedparten er smågrise på omkring 30 kilo, som skal opfedes og slagtes i udlandet. De fleste sendes på lange transporter til lande som Tyskland, Polen, Italien og Spanien, hvor de kan være undervejs i op til 24 timer ad gangen – uden pause. Inden de krydser grænsen, bliver de kørt til et såkaldt samlested, hvor de skal tilses af en dyrlæge. Hvis de vurderes at være uegnet til transport, bliver de aflivet på stedet. De resterende drives sammen med 600-700 artsfæller om bord på lastbilens femetagersvogne.

ANDET STOP: SMÅT MED PLADS PÅ VOGNENE

Inde i vognene har hver smågris, der er på størrelse med en voksen labrador, krav på mellem 0,2 og 0,231 kvadratmeter plads. Det svarer til, at fire-fem grise deler én kvadratmeter. Den begrænsede plads øger niveauet af stress og ubehag hos dyrene og betyder blandt andet, at de ellers renlige grise er tvunget til at besørge, hvor de står og ligger – og dermed står i deres eget og hinandens afføring og urin.

TREDJE STOP: NÅR VARMEN RAMMER

Grise har næsten ingen svedkirtler og kan derfor ikke komme af med overskydende varme ved at svede. Det gør dem særlig sårbare over for varmestress, som udløser åndenød og kredskøbskollaps, og som i værste fald kan være dødeligt. På transporterne kan de ikke søge væk fra andre grise, søle sig eller finde kølige overflader at ligge på for at køle sig ned. Derfor bør temperaturen hos grisene ikke overstige 25 grader, og ved over 30 grader bliver det kritisk. Alligevel tillader EU’s transportforordning op til 30 grader inde i dyretransporteren – og kortvarigt op til 35 grader. Men virkeligheden for de mest uheldige grise er meget varmere.

FJERDE STOP: ALTID VARMERE I VOGNEN

Når en dyretransport er i fart, skal åbninger på siden af bilen sikre naturlig ventilation blandt grisene. Men grisene har det alligevel konsekvent varmere end omgivelserne, blandt andet fordi grisene selv afgiver varme. Et studie fra Aarhus Universitet fra 2022 viste, at temperaturen i lastbiler med søer var op til næsten 7 grader over udetemperaturen, mens bilerne var i bevægelse. I et andet studie med smågrisetransporter på danske veje blev det flere gange over 30 grader hos grisene, selvom det aldrig blev over 26 grader udenfor. Og når de holder stille, kan det hurtigt gå helt galt.

FEMTE STOP: KØEN FRA HELVEDE

Sommer i Europa er lig med bilkøer. Alene på de tyske veje opstår der cirka 1.500 køer om dagen i årets varmeste måneder, hver med en gennemsnitlig varighed på næsten en time. Når en grisetransport holder stille, har åbningerne i siden kun begrænset effekt. På lange ture skal grisetransporter dog også have mekanisk ventilation, som skal kunne holde temperaturen blandt grisene under 30 grader. Men i praksis er det meget tvivlsomt, om ventilationen er tilstrækkelig.

I Aarhus Universitets studie af transporter med søer var temperaturstigninger næsten dobbelt så hyppige, når lastbilerne holdt stille, som når de var i bevægelse. Ingeniørberegninger, som Dyrenes Beskyttelse har fået lavet, estimerer desuden, at temperaturen inde i en moderne grisetransport stiger til over 35 grader allerede ved 26 grader udenfor, hvis den holder stille i en time.

Ingeniørberegninger estimerer, at temperaturen inde hos grisene stiger voldsomt, når lastbilerne holder stille, selvom den mekaniske ventilation er tændt. Det er, hvad flere end fire millioner danske grise bliver udsat for hver sommer på vej til lande som Tyskland, Polen, Italien og Spanien for at blive opfedet og slagtet.

DYRENES BESKYTTELSE

SIDSTE STOP?

Mange danske svineproducenter benytter sig af muligheden for at fragte smågrise i op til 24 timer, sådan som EU tillader. Når det sker, har grisene krav på et døgns hvile, hvorefter de kan køre videre i op til yderligere 24 timer. Og sådan kan rejsen fortsætte. Det er kun de færreste, der har indsigt i, hvordan dyrene har det, når de når frem – for der er intet krav om kontrol ved endestationen for grise til opfedning.

Alt dette kalder kraftigt på øget kontrol med dyretransporterne – og ny lovgivning, der sætter dyrenes velfærd højere end økonomiske hensyn.

VEJEN VÆK GÅR GENNEM EU

Lige nu er EU under Danmarks formandskab i gang med at revidere reglerne for transport af levende dyr. Dyrenes Beskyttelse mener, at det er nu, der skal strammes op, hvis grisene skal beskyttes bedre mod farlig varme under transport.

DYRENES BESKYTTELSE KRÆVER

• Begræns transporttiden til maksimalt otte timer, så det bliver muligt at planlægge transporter uden for døgnets varmeste timer.

• Stil krav om bedre ventilation og mere plads, så grisene ikke lider under varme – heller ikke, når lastbilen holder stille i for eksempel trafik eller ved grænseovergange.

• Sænk den tilladte temperaturgrænse, så den afspejler dyrenes behov.

• Indfør klare krav til temperaturmåling, så chauffører og myndigheder får et retvisende billede af forholdene i hele vognen – ikke bare fra det køligste hjørne.

• Etabler et effektivt kontrol- og sanktionssystem, der fungerer på tværs af landegrænser, så reglerne rent faktisk bliver håndhævet.

AFGØRENDE UNDERSKRIFTER

Din opbakning er med til at forstærke kampagnen. Når du og tusindvis af andre trykker ’stop’, bliver de mange digitale underskrifter brugt i vores samtaler med politikere, embedsfolk og ministeren. Underskrifterne er afgørende for at vise, hvor stor modstand der er blandt befolkningen mod de lange dyretransporter. Derudover vil journalister i pressen gerne skrive om emner, der optager danskerne, og som politikerne i sidste ende ser.

Med andre ord: Jo flere underskrifter, jo stærkere er vores fælles stemme over for dem, der kan og skal ændre lovgivningen.

TRYK STOP FOR GRISENE

Hver måned sender danske svinebønder over en million smågrise ud på op til 24 timers transport – også i de varme sommermåneder. Der er nemlig ekstra profit i at få grisene opfedet og slagtet i udlandet. Men grisen betaler prisen med risiko for tørst, udmattelse og overophedning.

EU’s transportregler forhandles lige nu for første gang i 20 år. Med Danmarks EU-formandskab er der derfor en historisk chance for at stoppe de lange transporter. Send et klart signal til politikerne nu.

Scan QR-koden, eller sms UDMATTELSE til 1474, og bak op om et forbud mod lange transporter.

MÆRKESAG MED BREMSELÆNGDE

Dyretransporter har altid haft Dyrenes Beskyttelses bevågenhed, og der er blevet kæmpet for dyrs ve og vel på vejene i generationer. Kør med en tur tilbage i tiden, og følg den historiske mærkesag.

Allerede i det første medlemsblad sætter Dyrenes Beskyttelse dyretransport under lup. En nyindretning af togvognene til kreaturer er nødvendig, fordi dyrene lider voldsomt. Køer, får og grise bliver stuvet sammen i både åbne og lukkede vogne uden foder og vand og må stå længe i al slags vejr – nogle gange uden læ eller skygge. Men også militærheste under især Første Verdenskrig bliver transporteret med stor lidelse til følge. Lige siden har bedre forhold for dyr under transport været en mærkesag.

NYE STRATEGIER – NYE POLITISKE VEJE

Meget er sket med dyretransporter siden dengang, men desværre ikke altid til dyrenes fordel. Især effektiviseringen af landbruget, som for alvor tog fart i 1970’erne, har gjort det benhårdt at tale dyrenes sag og sætte foden ned over for politikerne.

På trods af massiv folkeopbakning og ny dokumentation af dyrefjendtlige transporter bliver mange millioner landbrugsdyr stadig glemt og gemt væk. Siden transportforordningen trådte i kraft for 20 år siden, har Dyrenes Beskyttelse gjort opmærksom på de fortsatte, uacceptable svigt. Og selvom EUKommissionen i sin revision af reglerne lægger op til bedre beskyttelse på en række områder, herunder et forbud mod transport af helt spæde kalve, er vi langtfra tilfredse. Vi kæmper derfor videre for de danske smågrise med nye politiske strategier herhjemme og i Bruxelles.

I medlemsbladet fra 1880 viser Dyrenes Beskyttelse en ny og mere dyrevenlig type kreaturvogn fra England håbet om at få den til Danmark. Vognen har bedre udluftning og affjedring, ingen skarpe kanter, og dyrene kan få adgang til foder og vand undervejs.

1880: Fokus på togtransport af kreaturer

1994: Fokus på transport af tremmekalve Dyrenes Beskyttelse demonstrerer mod hensynsløs transport af såkaldte tremmekalve eller sødmælkskalve. Et forbud strider dog imod EU-reglerne, så det udvikler sig til oplysningsprojektet ’Den Frie Kalv’ i samarbejde med Friland Food.

2005: Ny EU-transportforordning EU stiller en række specifikke krav til dyretransporter. Lovgivningen er dog utilstrækkelig, og mange krav er uklart formuleret, så de er svære at håndhæve eller sanktionere.

2016: EU-fokus på transport 34 dyrevelfærdsorganisationer, heriblandt Dyrenes Beskyttelse, indsamler over 1 million europæiske underskrifter og afleverer dem til EU-Kommissionen.

2019: Fokus på kontrol

Miljø- og Fødevareministeriet får skarp kritik for manglende kontrol med og sanktionering for overtrædelser af reglerne for lange grisetransporter. Det sker efter Dyrenes Beskyttelse afsløring af, at transportører gentagne gange har overtrådt reglerne og ikke er blevet straffet.

2023: I halen af en grisetransport

Dyrenes Beskyttelse sætter sig nu selv bag rattet, denne gang med fokus på grisene. To medarbejdere, en fotograf og EU-parlamentariker

Niels Fuglsang (S) kører efter en grisetransport fra Padborg til Verona for at dokumentere de horrible forhold.

1923: Lov om transport af dyr i landbrug Efter pres fra Dyrenes Beskyttelse bliver lovgivningen ændret med krav om vand, plads og skygge til dyrene.

2003: Kampagnen ’Max8timer’ Dyrenes Beskyttelse indsamler næsten 500.000 fysiske underskrifter mod EU-Kommissionens alt for lempelige forslag om krav til dyretransport. Takket være blandt andre dyrlæger, dameblade og engagerede medlemmer bliver budskabet om de forfærdelige forhold delt.

2005-2008: Kampagne mod kalvetransport Endnu en stor kampagne ser dagens lys, denne gang mod lange og brutale transporter af helt ned til to uger gamle spædekalve.

2018: Politisk aftale om styrket kontrol Efter pres fra Dyrenes Beskyttelse bliver der indført danske minimumskrav til arealet for smågrise under transport og krav til, at 10 procent af transportbilerne skal kontrolleres før afgang.

2021: Kampagne mod kalvetransport Endnu en kampagne mod transport af spædekalve bliver sat i gang, dog med et nyt tiltag: Hjulpet på vej af en fransk dyreværnsorganisation, der følger efter en lastbil med kalve på vej til Holland, kan vi dokumentere, at lovgivningen for pauser, mad og vand ikke bliver overholdt.

2023: Forslag til ny transportforordning Efter mange års pres vil EU nu skærpe reglerne for transport af dyr. Dyrenes Beskyttelse arbejder fortsat for, at de nye regler bliver så ambitiøse som muligt.

maj 2025 svarede 78 procent af danskerne, at de er helt eller delvist enige i, at det skal være slut med at sende levende dyr ud på lange transporter over otte timer. Det viser en befolkningsundersøgelse foretaget af Verian for Dyrenes Beskyttelse.

2024: Lov om minimumskrav Regeringen indfører minimumskrav til etagehøjden ved transport af smågrise. Det får betydning for mængden af luft over grisene og kan være med til at forhindre, at de overopheder. Kravene gælder dog først fra 2031.

2025: Kampagnen ’Tryk stop for grisene’ Dyrenes Beskyttelse søsætter en ny stor kampagne mod lange dyretransporter og arbejder hårdt for, at Danmark under sit EU-formandskab kan påvirke lovgivningen.

TEKST SILLA BAKALUS OG TINA BJERRE SYLVEST / FOTO ARKIV

DANSKERNE VIL HAVE FORBUD

VILDT SAMARBEJDE

Har du nogensinde oplevet, at dine planter er fyldt med myrer? Så kan det skyldes, at planten også har besøg af mange bladlus, der er en naturlig del af biodiversiteten. Bladlus udskiller nemlig en sukkerholdig væske, der kaldes honningdug, som myrerne er vilde med. Honningduggen skyldes, at bladlus suger sukkerholdig plantesaft under tryk. Trykket tvinger

saften gennem bladlusen og ud af dens anus, hvor den samles op af myren. I bytte for den sødlige substans beskytter myrerne bladlusene mod en del af deres naturlige fjender, som tæller blandt andre mariehøns og snyltehvepse. Derfor kan man ofte se myrer på planter med mange bladlus. Det er et af naturens mange vilde samarbejder mellem dyr.

TEKST MATHIAS HOLST / FOTO MICHAEL CARLSEN

ET LIV I DYRENES TJENESTE

Dyr har altid fulgt Jens Jokumsen. Fra barndommen på landet til en karriere som først dyrepasser og de seneste 12 år som familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, hvor han kæmper for bedre rettigheder til kæledyr.

Fra den første sorte labrador, der fulgte med rundt i forældrenes svinestald i 1970’erne, til hans hvide jackrussellterrier, Karla, der i dagens anledning er med på kontoret hos Dyrenes Beskyttelse. Dyr har altid spillet en rolle i familiedyrschef Jens Jokumsens liv og karrierevalg.

I år kan han fejre sin tolvte sommer i Dyrenes Beskyttelse, og hele vejen fra barn til voksen har dyr banet vejen for de skridt, han har taget i livet.

– Jeg har nok fået mit dyrehjerte fra mine forældre, som begge havde en stor interesse for dyr. På gården havde vi altid en masse dyr, og især de forskellige fjerkræ i vores hønsegård passede jeg med stor fascination, fortæller Jens Jokumsen.

ØJENÅBNEREN

Første karrierevalg blev da også dyrenes vej. Allerede som 16-årig begyndte han at uddanne sig til dyrepasser, som siden førte til job i forskellige zoologiske haver. Omsorgen for dyrs velfærd havde Jens Jokumsen med sig hjemmefra, men efterhånden som hans viden om deres adfærd voksede, begyndte synet på dem at ændre sig.

“ Nu har jeg været her i 12 år, men i Dyrenes Beskyttelse bliver man aldrig færdig. Der kommer hele tiden nyt at kæmpe for, og det bliver ved med at gøre mig nysgerrig.”

Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse

Første store øjenåbner fik han, da han i begyndelsen af 20’erne tog på en fire måneder lang rejse til Australien:

– Her så vi, hvordan dyr lever i deres naturlige omgivelser i det fri. Det var en fantastisk oplevelse, men da jeg kom tilbage, kunne jeg næsten ikke have, at nogle dyr skulle være i bur, husker Jens Jokumsen.

“

Jeg håber, at folk vil se dyr i øjenhøjde og respektere dem som individer ligesom os selv. At folk forstår, at dyr ikke bare er ’ting’, der skal være en del af hjemmet, men at de er levende væsener, og at man bør prøve at sætte sig ind i, hvad de fortæller os.”

Jens

Jokumsen, familiedyrschef Dyrenes Beskyttelse

Hjertet bankede fortsat for dyrevelfærd, da han i 2013 fik en stilling som projektleder for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse. Et jobskifte, som han aldrig har fortrudt:

– Nu har jeg været her i 12 år, men i Dyrenes Beskyttelse bliver man aldrig færdig. Der kommer hele tiden nyt at kæmpe for, og det bliver ved med at gøre mig nysgerrig. Jeg er også meget optaget af de samarbejder, vi har med andre, hvor vi i fællesskab opnår større velfærdsforbedringer, siger Jens Jokumsen.

DE STØRSTE SEJRE

Når familiedyrschefen ser tilbage på de år, han har været en del af kampen for dyrene, er det da også en periode, hvor meget har ændret sig. Han hæfter sig især ved, at en større viden om familiedyr har gjort en kæmpe forskel:

– Vi har fået Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd på Københavns Universitet, hvorfra vi får en masse ny viden. Det er med til at gøre livet bedre for vores familiedyr, fordi vi får noget fakta, som vi kan formidle til ejerne. Noget fører også til lovgivning, for eksempel de nye regler om hundeavl, der er trådt i kraft i år, siger Jens Jokumsen.

Netop de nye regler for hundeavl er en sejr, som han fremhæver som én af de helt store i sin lange karriere i Dyrenes Beskyttelse. Det samme gælder sammenlægningen af de to katteregistre, der også er sket i år. Men mange flere kampe for dyrevelfærd står i kø:

– Vores syn på kaniner bliver nok det næste, der kommer. Vi ved, at der er massive problemer ved den måde, vi holder dem på. Og det samme gælder fugle. De skal ud at flyve og ikke bare være små pyntedukker, der sidder i deres bur, siger Jens Jokumsen og erkender:

– Jeg har selv været fascineret af at have dyr omkring mig bare for at kunne kigge på dem, og det har da givet mig enormt meget tidligere. Men med den viden, jeg har i dag, ser jeg helt anderledes på det at have dyr.

Og så har Jens Jokumsen et særligt ønske for dyrene i fremtiden:

– Jeg håber, at folk vil se dyr i øjenhøjde og respektere dem som individer ligesom os selv. At folk forstår, at

Ud over Karla på 4 år er også hunden Kalle på 14 år en stor del af Jens Jokumsens familie, og de to hunde stiller meget forskellige krav for at trives. Karla har for eksempel brug for flere lange gåture og mere mental stimulering end Kalle.

dyr ikke bare er ’ting’, der skal være en del af hjemmet, men at de er levende væsener, og at man bør prøve at sætte sig ind i, hvad de fortæller os, siger han.

Her og nu ser Jens Jokumsen dog frem mod den store EU-forordning, der er på vej, som ensretter reglerne for hold af hunde og katte i Europa. Den har han gennem en arbejdsgruppe i Eurogroup for Animals været med til at påvirke. Forordningen ventes at lande i slutningen af året.

SAMMENLÆGNING AF KATTEREGISTRE

Tidligere i år blev de to eksisterende katteregistre Danmark samlet under ét fælles navn, Dansk Katteregister. Sammenlægningen gør det nemmere for dig at finde din kat, hvis den skulle løbe hjemmefra.

REGLER FOR HUNDEAVL

En ny lov forbyder avl på hunde med specifikke arvelige lidelser eller skadelige fysiske træk og skal samtidig sikre tæverne et værdigt liv. Det er ejerens ansvar at sikre, at hundene lever op til reglerne, inden der bliver avlet på dem.

5 BØGER OM DIN FIRBENEDE VEN

Elsker du at stikke snuden i en god bog? Her får du fem anbefalinger til både børn og voksne. På hver sin måde gør bøgerne dig klogere på dit eller måske dit kommende firbenede familiemedlem.

DIN KOMPETENTE HUND

Af Iben Meyer, Helle Friis Proschowsky og Peter Sandøe

'Din kompetente hund' er en lettilgængelig og indsigtsfuld bog til dig, der vil forstå din hund bedre. Den bygger på ny viden og gør op med gamle myter. Med konkrete råd og genkendelige eksempler viser den, hvordan du kan få et stærkere og mere respektfuldt samarbejde med din hund. Helt igennem en bog for enhver kommende og nuværende hundeejer.

Sværhedsgrad: 5

VERDENS VILDESTE VENSKAB

Af Puk Elgård og Anders Kofoed

'Verdens vildeste venskab' er en varm og tankevækkende bog til dig, der elsker din hund og vil forstå jeres bånd. De to velkendte journalister tager dig med på en rejse ind i det 45.000 år gamle venskab mellem menneske og hund. Med videnskab, rørende historier og et glimt i øjet får du nye perspektiver på forholdet mellem dig og din bedste ven.

Sværhedsgrad: 4

NATURLIG

HAMSTERPASNING

Af Martin Sylvester Vase og Ida Vase

Hamstere lever kun få år, men fortjener ligesom alle andre dyr et godt liv, der stimulerer deres naturlige adfærd. 'Naturlig hamsterpasning' giver nytænkende og praksisnære råd til, hvordan du kan berige dine små gnaveres hverdag. En letlæselig bog med inspirerende billeder og mange konkrete anvisninger.

Sværhedsgrad: 3

MIT FØRSTE KÆLEDYR

Af Anja Vensild Hørnell i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse

Hvor gammel kan en kat blive? Hvordan er marsvinets krop bygget op? Og hvad kan man lave med sin kanin? 'Mit første kæledyr' hjælper børn til at forstå det store ansvar, der følger med at få et kæledyr. Bogen findes fire udgaver og er velegnet til børn fra 4 til 8 år.

Sværhedsgrad: 2

SMILENDE SMILLA

Af Lina Junker og Cecilie Birk Carmona

Intet varer evigt –heller ikke for vores dyr. 'Smilende Smilla' er en nænsom og rørende børnebog om glæden ved at vokse op med et kæledyr og sorgen ved at skulle sige farvel. Fortalt i rim og med søde illustrationer formidler bogen blidt, hvordan livet på et tidspunkt ender for alle. Læs bogen med dit barn eller barnebarn fra 0 til 6 år.

Sværhedsgrad: 1

Find bøgerne i Dyrenes Beskyttelses webshop

Scan koden. Når du handler i webshoppen, går overskuddet ubeskåret til foreningens arbejde for bedre dyreliv.

VIS DIN STØTTE

150-ÅRS KASKET

Fejr 150 års dyrevelfærd med Dyrenes Beskyttelses jubilæumskasket. Fås i sort og karamel med broderet jubilæumslogo. Pris: 225 kroner.

Scan QR-koden, eller gå ind på dyrbeskyt.nu/kasket

150-ÅRS T-SHIRT

Få fingrene i den eksklusive unisex T-shirt. Perfekt til dig, der vil vise omtanke for dyrene. Pris: 300 kroner.

Scan QR-koden, eller gå ind på dyrbeskyt.nu/150-t-shirt

FORDI

DU ER MEDLEM

25 % RABAT PÅ ENTRÉ

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse får du 25 % rabat på entrébilletter til Knuthenborg Safaripark. Her bor 500 dyr fra hele verden - og det er dem, der sætter dagsordenen og tempoet.

Scan QR-koden, eller gå ind på dyrbeskyt.nu/knuthenborg

GRATIS MEDLEMSGAVE

Du kan stadig nå at bestille en gratis nøglering i anledning af Dyrenes Beskyttelses 150-års jubilæum. Brug rabatkoden MEDLEM150 i webshoppen, og betal kun porto.

Scan QR-koden, eller besøg dyrbeskyt.nu/noeglering

Knuthenborg Safaripark

DILEMMA MED DYR

PÅ GRÆVLINGELUR

Jeg vil meget gerne opleve at se en grævling i naturen, men jeg vil selvfølgelig ikke forstyrre eller skræmme dyret. Hvordan bærer jeg mig bedst ad? / Andreas

Kære Andreas

Grævlinger er spændende dyr, og der ikke er mange danskere, der har set dem i levende live. Desværre er det langt hyppigere, at man ser dem ligge døde som trafikofre langs vejene. Hvis man gerne vil gøre forsøget og se en levende grævling i naturen, skal man væbne sig med en god portion tålmodighed. Grævlinger er nemlig nataktive og tilbringer dagen under jorden i deres grævlingebo, der ofte består af mange gange og kamre. Grævlingeboet er vejen frem til en bedre chance for at finde de charmerende dyr. Man kan lægge sig på lur en sommeraften på behørig afstand fra boet, og så kan man være heldig at se grævlingefamilien komme op til overfladen, når mørket sænker sig. Udfordringen ligger i at finde selve grævlingehulen, og her er det kun en tålmodig gennemsøgning af den lokale skov eller en snak med områdets naturvejleder, der kan få én i mål. Det er også vigtigt at notere sig, at grævlingen hviler meget i vinterhalvåret. Den går

altså ikke rigtigt i hi, men sover det meste af vinteren væk og lever af sine opbyggede fedtdepoter. Med andre ord er det langtfra let at få en levende grævling at se, og det er vigtigt at tage hensyn til dyrene ved at holde god afstand. Held og lykke!

/ Peter Gravlund

EN ’LÆKKER’ LORT

Min hund elsker at spise kattelort. Hvordan kan det være? Det er da ikke særlig lækkert. / Leila

Kære Leila

Katte får ofte foder med højt proteinindhold og naturlige smagsforstærkere for at sikre, at de vil æde det. Men katte optager ikke alle næringsstofferne, så i deres afføring kan der være adgang til ufordøjede proteiner, salte og smagsstoffer. En kattelort kan altså lugte og smage af det oprindelige foder, og det kan virke tiltrækkende på en hund, selvom det for os mennesker kan synes ulækkert. Det er ikke problematisk, hvis hunden en gang imellem æder kattelort, men det kan blive en mani eller dårlig vane, som ejeren bestemt ikke finder tiltalende. Hunde på særlig næringsfattig diæt eller hunde i medicinsk behandling, der øger appetitten, vil også ofte kaste

sig over kattelort. Hvis du har mistanke om en mangelsygdom, er det selvfølgelig vigtigt at få din hund undersøgt af en dyrlæge. Mange hundeejere frygter desuden menneskeafføring i naturen, fordi hunden pludselig kan forsvinde og komme tilbage helt brun om munden. Ligesom i kattelort er der gode smage og dufte tilbage, som kan motivere en hund til at gå ombord i ’lækkerierne’.

/ Anders Tølbøll

KLOVN ELLER KLOG?

Jeg har hørt nogle kalde gnuen for savannens klovn. Kan det være rigtigt, når nu gnuer fører an på de lange vandringer sammen med zebraer og gazeller? / Poul

Kære Poul

Gnuen er bestemt ikke dum – den er faktisk en af savannens mest vellykkede arter. Gnuen er god til at formere sig, og det store antal individer i flokken er dens styrke. Og så har gnuen en ualmindelig skarp lugtesans, som den bruger til at finde frisk græs. Det får alle dyrene på den lange vandring glæde af. Gnuen er altså slet ingen klovn, men tværtimod en klog og stærk leder.

/ Anne Sofie Meilvang

dyreinternaterne får bl.a. indbragt flaskekillinger, og de er afhængige af hjælp. heldigvis træder plejefamilier til, og de 1

Vind en

mulepose

HVAD VIL DU VIDE? Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk

fugl, der er imod krig? ildsted område grædende bavianer?

smykkkesten svømmende puddel? ikke brugt moderne bemærk grøntsag solo forfader stedord tone tyskland klappet to ens anbefalet bælte

tygger køerne bolig part tjenestefrihed til frugt østrig vokaler to ens to ens bibelsk person kalium

maden fugl, der kan trylle?

dansk ø kæfert partikel område pulver husdyr?

tone renholder? vokal troet række før b kue

spanien to ens alf. følge bindeord

pigenavn østrig vækst

kirkeinventar

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Buddingevej 308 2860 Søborg

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk

Senest den: 19. oktober 2025 Vindere nr. 2/2025: Dorthe Hindsberg 2700 Brønshøj Lilian Rasmussen 5210 Odense NV Knud Andreassen 7870 Roslev Jeres præmie er på vej! Løsningen var: Vandskade

1: Hvad kaldes den væske, som bladlus udskiller til stor glæde for myrer?

2: Hvilke dyr kan man på flere områder sammenligne smågrise med, blandt andet hvad angår intelligens og størrelse?

minkavl forbydes hele eu men danmark ønsker en særordning. det er uforståeligt, at danmark vil fortsætte en

SÆT

DIT AFTRYK FOR DYRENE I FREMTIDEN

I 150 år har dyr i nød fået hjælp, befolkningen har fået mere viden om dyrs behov, og vilkårene for dyrene er forbedret i lovgivningen. Det har blandt andet været muligt takket være de dyrebeskyttere, der har skrevet Dyrenes Beskyttelse ind i deres testamente.

Du kan være med til at sikre, at dyrene også beskyttes i fremtiden ved at give en gave i dit testamente til dyrene. Du kan sagtens prioritere dine nærmeste samtidig.

Det er nemt at betænke dyrene, og du kan få hjælp til at dække advokatomkostningerne. Vil du gerne vide mere, så ring til vores testamenterådgiver på telefon 33 28 70 02, og få en uforpligtende samtale, eller bestil vores nye testamentemagasin AFTRYK på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente.

Dyr er sansende væsener, der fortjener menneskers respekt og omsorg. Sådan har det været i fortiden, er i nutiden, og du kan være med til at sikre det i fremtiden.

Kolofon:

BESTYRELSESFORMAND

Per Jensen

DIREKTØR

Britta Riis

SEKRETARIAT

Buddingevej 308

2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk

33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE

Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 9-15.30

33 28 70 25

medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

NÆSTE BLAD

Omdeles i uge 49

OPLAG

61.014 ifølge senest

kontrollerede oplag ved

Danske Medier

ANSVARSHAVENDE

Per Jensen, bestyrelsesformand

REDAKTØR

Tina Bjerre Sylvest

tbs@dyrenesbeskyttelse.dk

LAYOUT

Pernille Stokholm

FORSIDEFOTO

Tony LePrieur

KORREKTUR

Marianne Worm

TRYK

Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

ISSN: 2596-5158

I anledning af International Testamentedag den 13. september får du i tillæg til medlemsmagasinet også Dyrenes Beskyttelses

testamentemagasin, Aftryk �

Sæt dit aftryk for dyrene med dit testamente

Sæt dit aftryk for dyrene med dit testamente

DU KAN SÆTTE DYBE

AFTRYK FOR DYRENE

Dyrene bestemmer ikke selv deres liv og skæbne - de er helt afhængige af os mennesker. Og det er en udfordring, når dyr ikke bliver behandlet med den respekt og omsorg, de fortjener. Heldigvis er vi mange, der holder af dyrene og vil dem det bedste. Nogle mennesker sætter et særligt aftryk for dyrene ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i deres testamente. Faktisk er over halvdelen af alle tiltag for bedre dyrevelfærd kun mulige på grund af netop gavmild arv til dyrene. Det siger noget om, hvor stor en forskel vi alle sammen kan være med til at gøre – selv når vi ikke er her mere.

Vi er dybt taknemmelige for alle midler, store som små, der bliver givet til fordel for dyrene. Hver eneste gave bidrager til at gøre verden bedre for dyr i nød.

De fleste ønsker helt naturligt at tilgodese deres familie i deres testamente. Men for mange er det også vigtigt at støtte noget, de brænder for eller har en særlig passion for, eksempelvis

dyrenes ve og vel. Jeg har dyb respekt for mennesker, der på den måde giver noget af sig selv videre. Det er også med dyb respekt, at vi fordeler den arv, vi får til dyrene. Vi ved, at det er et stort ansvar, og vi gør alt, hvad vi kan, så arven kommer dyrene mest muligt til gode med færrest mulige omkostninger.

I Dyrenes Beskyttelse værdsætter vi alle dyr og tager os af alle dyr. Vi mener, at dyr har krav på et godt og værdigt liv, uanset om de lever i familier, i landbruget eller i naturen. Det har vi arbejdet på at sikre siden 1875 – og det fortsætter vi med, blandt andet med afgørende hjælp fra arv.

I bladet her kan du læse mere om de mange vigtige indsatser: om svigtede familiedyr, der får en ny chance. Om de mange vilde dyr i nød, der hver dag bliver reddet. Om arbejdet for at sikre bedre dyrevelfærd i landbruget i Danmark og i resten af verden. Og om det aftryk, vi sammen sætter på lovgivningen, så den tager hensyn til dyrs behov og velfærd. Både nu og fremover.

Et af de tiltag, som blandt andet er blevet muligt på grund af arv til dyrene, er vedtagelsen af Danmarks første dyrevelfærdslov. Som det første land i verden anerkendte dansk lov, at alle dyr er sansende væsener. En anden sejr er forbuddet mod nye burhønsbesætninger i Danmark fra 2023 og udfasningen af den eksisterende produktion af buræg. Vi har i årtier arbejdet hårdt for et stop for produktionen af buræg i Danmark og de triste liv for hønsene, der lægger dem. Det er succeser, jeg er særlig stolt over, at vi har opnået i fællesskab.

Rigtig god læselyst!

s. 05 Dyrenes sikkerhedsnet

s. 06 Dyreredderne står klar til at rykke ud

s. 08 En uundværlig del af dyrenes sikkerhedsnet

s. 10 Passion for naturens vilde dyr

s. 12 Det perfekte match

s. 14 En arv med hjertet for dyrene

s. 16 Det er nemmere at betænke dyrene, end du tror

s. 17 Dine testamenterådgivere

s. 18 Dyrene betyder alt for mig

s. 20 ”Vi skal efterlade en jord med plads til dyrene”

s. 22 Mange års kamp mod lange dyretransporter

s. 24 Jørgen har sikret sin kats fremtid

s. 25 Dyretestamente: Hvordan kommer dit kæledyr videre uden dig?

s. 26 Mindeindsamling: En meningsfuld måde at sige farvel på

s. 28 Et værdigt liv til pensionerede cirkusdyr

s. 30 Kort og godt

DET GIVER GOD MENING AT TÆNKE PÅ DYRENE I DIT TESTAMENTE

• ARV SÆTTER AFTRYK, DER GØR EN FORSKEL

Du kan være med til at sikre, at dyrenes sag bliver husket, og at svigtede dyr fortsat får livsvigtig hjælp.

• DU BESTEMMER – ALLE BELØB TÆLLER

Der er ingen regler for, hvor lidt eller meget du må give videre til dyrene. Alle beløb er vigtige, for at det store arbejde med at give dyr et bedre liv kan fortsætte.

• BÅDE ARVINGER OG DYR KAN TILGODESES

Du kan sagtens betænke både dine familiemedlemmer, bekendte og dyrenes velfærd. Du kan også betænke flere velgørende formål i dit testamente. Du vælger frit, om du vil give en testamentarisk gave, en procentdel af arven eller hele din arv til dyrene.

• DET ER GRATIS AT TEGNE TESTAMENTE

Mange tror, at det er besværligt og dyrt at tegne testamente. Det behøver det slet ikke at være. Du kan få hjælp og vejledning hos Dyrenes Beskyttelse. Tegner du testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse, tilbyder vi også gratis advokathjælp, hvis du ønsker det. Læs mere på side 16.

• DU FÅR ET DYRETESTAMENTE OVENI

Når du tegner testamente hos Dyrenes Beskyttelse, kan du få et dyretestamente gratis oveni. Med det kan du sikre dig, at Dyrenes Beskyttelse tager sig af dit dyr, hvis du går bort, før det gør. Læs mere på side 25.

VI ER DER FOR ALLE DYR

Dyr i landbruget, i den danske natur og i familierne

VI SKUBBER TIL RAMMER OG REGLER

Politisk arbejde, der sætter rammen for, hvordan man må holde dyr.

Politisk arbejde for mere og bedre natur, biodiversitet og havmiljø.

Oplysning og vidensdeling om dyrenes behov.

OG RYKKER UD, NÅR NØDEN ER STØRST

Internater og vildtplejestationer

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812

Dyreredning Dyreværnssager

Dyreambulancer

DYRENES SIKKERHEDSNET

Dyrenes Beskyttelse driver landets største og ældste beredskab, der står klar døgnet rundt til at hjælpe dyr i nød. Kom med en tur ind i maskinrummet.

Den 17. august 2011 var en helt særlig dag for danske dyr. På denne dato åbnede Dyrenes Beskyttelse nemlig telefonerne for landets første og eneste døgnbemandede, landsdækkende vagtcentral for dyr i nød.

Det var noget helt særligt, da danskerne fik ét telefonnummer – 1812 – at huske på til alle henvendelser om dyr i nød, uanset hvor i landet man befandt sig, og uanset om det handlede om dyr i familien, dyr i naturen eller dyr i landbruget.

EN BRAGENDE SUCCES

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 var fra start en bragende succes, og i dag håndteres omkring 150.000 opkald om året. Det svarer til i gennemsnit over 400 henvendelser hver eneste dag året rundt!

Vagtcentralen er rygraden i Dyrenes Beskyttelses beredskab, som står klar døgnet rundt til at hjælpe dyr i nød. Her sidder særligt uddannede medarbejdere og tager imod henvendelser fra bekymrede borgere.

Nogle sager kan løses direkte over telefonen, hvor borgeren får rådgivning om, hvordan han eller hun selv kan hjælpe dyret på stedet. Andre sager sender vagtcentralen videre til Dyrenes Beskyttelses beredskab.

Beredskabet består blandt andet af:

• Dyreambulancer

• Dyrereddere og kredsformænd (frivillige, der rykker ud til dyr i nød)

• Skyttekorps

• Internater

• Vildtplejere

Dyrenes Beskyttelse arbejder også tæt sammen med andre for at hjælpe dyrene, for eksempel politiet, Naturstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Falck, schweisshundeførere og træklatrere.

Tilsammen udgør Dyrenes Beskyttelses beredskab et finmasket, bredt og unikt sikkerhedsnet under danske dyr.

DU KAN RINGE TIL VAGTCENTRALEN PÅ 1812, HVIS:

• Du finder et vildt dyr med tydelige tegn på sygdom eller skade.

• Du har mistanke om vanrøgt af dyr i familien eller i landbruget.

• Du har mistanke om, at en dyreejer ikke behandler sit dyr godt.

• Du har påkørt et dyr, som har overlevet ulykken.

TEKST CLAUS NIELSEN LYCKHAGE / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

DYREREDDERNE STÅR KLAR TIL AT RYKKE UD

Hvem hjælper, når to hjorte er blevet ramt af et fly og ligger på landingsbanen? Når en odder har fundet sig til rette bag en sofa? Eller når en musvåge er blevet fanget i en fiskesnøre fem meter over jorden?

Okay, sagerne hører måske til de lidt mere kuriøse, men det er ikke desto mindre virkelige eksempler, som Dyrenes Beskyttelses beredskab har måttet rykke ud til.

Dyrenes Beskyttelse er de eneste i landet, der har et landsdækkende net af dyreambulancer og dyrereddere, som kører ud og hjælper dyr i nød. Helt op til 40.000 gange om året rykker de ud for at komme nødstedte dyr til undsætning.

Der er mange årsager til, at dyr kommer i nød. Vilde dyr i naturen kommer ofte til skade på grund af efterladt affald. Men det kan også være ved ulykker, for eksempel når hjorte påkøres, svaner vikles ind i fiskesnører, egernunger falder ud af reden, eller rovfugle kommer på afveje. De dyr, der ikke kan hjælpes på stedet, vil typisk blive kørt til en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejere, som hjælper dem på benene og sætter dem tilbage i naturen igen.

Som dyreredder ønsker man altid det bedste for dyret. Nogle gange er det bedste for dyret desværre en hurtig og værdig ende på dets lidelser. Dyrenes Beskyttelse har sit eget skyttekorps, og skytterne hjælper med

nødaflivninger, når et dyr er så ilde tilredt, at det ikke kan komme sig igen. Påkørt vildt, der måtte være flygtet fra ulykkesstedet, kan opspores af schweisshundeføreres hunde, som ofte finder dyret dødeligt såret langt derfra.

ANDRE DYR KOMMER OGSÅ I NØD

Der er også dyreværnssager, hvor dyr i menneskers varetægt ikke får den pleje, som et ansvarligt ejerskab af dyr kræver. Det kan være et tip fra en bekymret nabo om en kat, der ser meget tynd eller syg ud. Kvæg, som står i mudder uden at kunne søge ly eller læ. Eller en hund, der står lænket hele dagen.

I disse situationer vil dyreredderen altid helst prøve at løse problemet gennem dialog med dyrets ejer. Kun i de mere alvorlige sager, eller hvor dialog ikke fører til en løsning, kan myndighederne blive involveret.

Der er også mange dyr som efterlades – såkaldt dumpingsager – fordi deres ejere ikke ønsker dem længere. Disse dyr bliver bragt til et af Dyrenes Beskyttelses mange internater, som får dem undersøgt af en dyrlæge og formidlet videre til et nyt hjem.

→ DEN OMTUMLEDE HAVØRN

På en mark væltede en havørn rundt og virkede ganske omtumlet og muligvis forgiftet. En frivillig vildtplejer fra Dyrenes Beskyttelse tog ud til den store fugl og kunne konstatere, at den mildest talt ikke var på toppen. Det blev bekræftet i bilen på vej til vildtplejestationen, hvor den kastede op. Efter nogle dage i vildtpleje med ro, mad og drikke var havørnen heldigvis på vingerne igen.

→ DØGNLANG REDNINGSAKTION

Ti ællinger faldt ned gennem en rist ved et hotel. Over et helt døgn fik dyrereddere samarbejde med hotelpersonale, et kloakfirma og en fotobutik reddet ællingerne op ved at tape en teleskopstang sammen med et fiskenet og på den måde fiske dem op fra det ca. fire meter dybe hul. Efter nogle uger i pleje på en vildtplejestation blev ællingerne genudsat – klar til at stå på egne ben.

← DEN FØRSTE BÆVER 2.500 ÅR

Et af de mere sensationelle dyr de seneste år var bæveren, der pludselig dukkede op i en børnehave på Falster. Den var ganske afkræftet, og det viste sig, at det var der en god grund til. Danmark har vi nemlig kun bævere i Nordsjælland og Vestjylland. Derfor blev en dna-prøve foretaget, og den viste, at bæveren med al sandsynlighed havde svømmet fra Tyskland. Det var første gang i 2.500 år, at en bæver var indvandret til Danmark. Bæveren blev siden genudsat nærheden af det sted, hvor den blev fundet.

EN UUNDVÆRLIG DEL AF DYRENES SIKKERHEDSNET

Dyr betyder rigtig meget for kredsformand og områdeformand i Dyrenes Beskyttelse

Leila Andersen. Så meget, at hun vier det meste af sin tid til at stå på spring, hvis Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral ringer om dyr i nød.

En ildsjæl, hvis hjerte banker for dyrene. Så kort kan Leila Andersen beskrives. Som en af Dyrenes Beskyttelses 200 frivillige kredsformænd – og områdeformand for Vejle-området – er hun en del af det landsdækkende sikkerhedsnet for danske dyr. Hun elsker at hjælpe dyr og at sikre, at de trives.

– Jeg har haft dyr lige fra barnsben af. Det ligger simpelthen til familien. Min mor og far havde en hundepension og et dyreinternat, og vi har haft både heste, hunde og duer. Dyr er mit liv, mit dna. Og det er Dyrenes Beskyttelse også. Det betyder bare alt for mig, at dyrene har det godt, siger Leila.

ØJNE PÅ SAGEN OG HURTIG HJÆLP

Leilas vigtigste opgave er at sikre nødstedte dyr hurtigst mulig hjælp. Så snart bekymrede borgere har ringet til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral med mistanke om, at et dyr er i akut nød, bliver Leila kontaktet, og i tre årtier har hun kørt ud og vurderet sagen.

Det kan for eksempel være heste på en mark uden læ, en fugleunge, der er faldet ud af reden, eller killinger efterladt i en papkasse. Det kan også være en hvalpefabrik, hvor hundene lever under dybt kritisable forhold.

I dag er det stadig hende, der modtager opkaldet fra vagtcentralen, men efter 30 år kører hun ikke længere ud til enkeltsager. Som områdeformand for Dyrenes Beskyttelse i Vejle har hun omkring 40 dyrereddere i sit område, som hun kan uddele opgaverne til.

– De er alle utrolig gode folk, som gør et kæmpe arbejde. Jeg kender dem hver især rigtig godt, og hvad de er dygtige til, så når vi har en sag, finder jeg den helt rette person til opgaven. Det er meget vigtigt for mig, så opgaven bliver håndteret bedst muligt.

Det første, en dyreredder gør på stedet, er at afklare, om dyret virkelig er i nød, eller om det er en misforståelse. I dyreværnssager banker man på hos folk og taler med dem om dyrenes behov, og hvad loven siger. Og nogle gange kan det være nødvendigt at få politiet ud.

Er en hund eller kat for eksempel kommet til skade, finder dyreredderen ud af, om der er en ejer. Hvis

ikke, afleveres den på Dyrenes Beskyttelses nærmeste internat. Er det et nødstedt vildt dyr, for eksempel et pindsvin eller en svane, bliver det bragt til nærmeste vildtplejestation.

KATTE OG KANINER TILOVERS ER ET PROBLEM

Katte er blandt de dyr, der oftest har brug for hjælp. Leila bliver kaldt ud til rigtig mange katte, der er gået hjemmefra, eller katte, der er blevet efterladt.

– Jeg har stået med mange katte, der er blevet dumpet på rastepladser, i grøftekanter og sågar på tankstationer. Dumpede katte er et kæmpe problem. Derfor er jeg også med til at arbejde for, at vi får en kattelov, så katte kan få den respekt, de fortjener.

Leila er vokset op med kaniner, og hendes børn har også haft kaniner. Det er blevet til rigtig mange kaniner gennem årene, og derfor smerter det hende også at se det stigende problem med kaniner, der bliver tilovers.

– Kaniner fylder efterhånden rigtig meget i mit arbejde, de er nærmest blevet de nye katte. Jeg ville sådan ønske, at folk satte sig ordentligt ind i, hvor store krav der er til at have kanin, før de anskaffer sig en, opfordrer hun.

HJÆLP

TIL BÅDE DYR OG MENNESKER

Når dyr bliver svigtet eller kommer i nød, ligger der ofte traumatiske oplevelser bag. Det kan for eksempel være skilsmisse eller sygdom, der gør, at ejerne ikke længere kan tage sig af deres dyr. Derfor er det for Leila vigtigt både at hjælpe dyr og deres mennesker.

– Jeg går meget ind for det forebyggende arbejde. Faktisk bliver jeg allermest glad, når jeg på én og samme tid kan hjælpe dyret og dets ejer, siger Leila.

FAKTA

• Leila Andersen

• Bor i Tvingstrup ved Horsens med sin mand

• Frivillig i omkring 30 år i Dyrenes Beskyttelse som blandt andet kredsformand og områdeformand for Vejle-området. Medlem af bestyrelsen.

• Vokset op med dyr, blandt andet hunde, heste og duer. Har i dag to kleiner münsterlændere, Ella og Kongo.

TEKST RIKKE VENNERVALD OG CLAUS NIELSEN LYCKHAGE / FOTO THOMAS DEGNER

↖

Pindsvinet her kom sig hurtigt efter behandling af sår, måske efter hundebid, hos vildtplejer Steffan Larsen på Fyn.

PASSION FOR NATURENS VILDE DYR

→ Maria Holm Krogh driver sammen med sin mand, Leon, Våbensted Vildtplejestation. Her tager hun sig af en tilskadekommen svanemor og hendes unger.

For at dyr på vildtplejestationer kan passes og plejes optimalt, kræver det begrænset kontakt med dyrene. I stedet indebærer det mest af alt beskidt – og indimellem tungt – arbejde. Det daglige arbejde består blandt andet i at muge ud, vaske, spule, fodre og tilse dyrene.

– Man kæler ikke med de vilde dyr, men rører dem kun, når det er nødvendigt, da unødig menneskekontakt i de fleste tilfælde vil stresse dyrene, siger Trine Fog Reenberg, projektleder for vildtpleje i Dyrenes Beskyttelse.

GENUDSÆTNING ER MÅLET

Trine har en passion for at hjælpe naturens vilde dyr. Når et sygt eller tilskadekommet dyr bliver indleveret på en vildtplejestation, er målet altid, at dyret i sidste ende skal genudsættes i naturen.

– På vildtplejestationen vil vildtplejeren vurdere dyrets chance for at overleve. Det er vigtigt for os, at dyret kan vende tilbage til et sundt og velfungerende liv i det fri, siger Trine Fog Reenberg.

60 procent af de dyr, der hver dag kommer ind på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer, overlever deres skade og kan vende tilbage til et liv i det fri.

PINDSVINEUNGER FLASKES OP

De hyppigste gæster i pleje på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer er gråænder, pindsvin, musvåger, tårnfalke, knopsvaner, duer, natugler og egern, men også mange andre arter kommer i pleje.

Hvis en pindsvineunge kommer ind på en vildtplejestation, handler det først om fremmest om at sikre, at ungen har gode chancer for at kunne plejes og genudsættes. Er dette tilfældet, vil vildtplejeren gå i gang med at flaske ungen op.

– Der ligger et stort arbejde i at pleje pindsvineunger. De skal have flaske hver anden til tredje time i de første par uger, de er i pleje. Det er også det dyr, hvor vildtplejeren faktisk arbejder tættest på dyret under opholdet. Så snart ungen er blevet stor nok til at klare sig selv, vil den blive genudsat i naturen, siger Trine Fog Reenberg.

Alle vildtplejere er frivillige, som er en del af Dyrenes Beskyttelses store beredskab. Der er omkring 30 vildtplejestationer rundtom i Danmark. Dyrenes Beskyttelse tager imod syge og tilskadekomne vilde dyr på et stort antal vildtplejestationer rundtomkring i landet. På vildtplejestationerne får dyr i nød den hjælp, de skal bruge, indtil de kan genudsættes i den fri natur.

TEKST STINE FREDBERG PEDERSEN / FOTO CATHRINE COCKS OG MARIE HOUGAARD

er Fjante, som hun har adopteret, efter at Fjante af flere årsager og omgange havde været på internatet.

DET PERFEKTE MATCH

Dyrenes Beskyttelses internater arbejder med at modtage, pleje og formidle familiedyr, der er blevet svigtet, er herreløse eller i nød. Dyreinternaterne er en del af Dyrenes Beskyttelses landsdækkende netværk, der hjælper dyr i nød.

dyrets tilstand. Så kommer vores dyrlæge og laver en klinisk undersøgelse af dyret og sørger for eventuel behandling. Derefter er det vores veterinærsygeplejersker, dyrepassere, adfærdstrænere og de frivillige, som passer, socialiserer og træner dyrene. Samtidig fører vi en journal, hvor vi deler viden og beskriver dyret med henblik på at finde det rigtige nye og blivende hjem, når dyret er klar til bortadoption, fortæller internatleder Karina Fisker.

Hun har været chef for alle Dyrenes Beskyttelses internater siden juni 2022. Sideløbende er hun leder af Nordjyllands Internat. Det er også herfra, at hun tager interviewet. Til en start må hun afbryde for at tale med en dyrlæge: En plejemor til en hundehvalp er kommet ind på internatet med hvalpen, der ser ud til at have problemer med nyrerne.

En internatleder, en dyrlæge og en plejemor, der slår ring om en hundehvalp. Mange kompetencer er i spil på internaterne for at danne sikkerhedsnet under nødstedte dyr i Danmark.

SE, SPØRG, OG FORKLAR DET RIGTIGE

– Vi skal vurdere dyrenes sind, adfærd, om de kan være i et hjem med små børn, om de kan være i en lejlighed, hvordan de reagerer og interagerer med andre dyr, fortæller internatlederen.

Hun forklarer, at der er stor forskel på hunde, der som regel ankommer med en kendt historie, og katte, der som regel findes herreløse og derfor har en ukendt baggrund.

– Vi taler med de mennesker, som gerne vil adoptere, om, hvilke tanker de har gjort sig, de fysiske rammer, deres tidsperspektiv, erfaring med hund eller kat, hvor meget de er hjemme, og så matcher vi dyrene med nye ejere, så godt vi overhovedet kan, siger Karina Fisker og fortsætter:

– Det bedste for os som ansatte er, når det lykkes os at matche rigtigt. Når vi får tilbagemeldinger fra de nye familier om, at det går godt. Så har vi set det rigtige, spurgt om det rigtige, og vi har fået forklaret det rigtige, siger Karina Fisker.

Hope blev fundet i en park, hvor hun var efterladt. Coco kom fra en ejer, som ikke magtede så aktiv en hund. Blackie er kun seks måneder, men har allerede haft to hjem. Hvert eneste dyr, der kommer ind på Dyrenes Beskyttelses internater, har en bagage med sig. De er hunde fra hjem, som ikke længere magtede opgaven. De er katte, der er fundet som moderløse killinger og er flasket op hos en plejemor. De er kaniner, der er dumpet i en papkasse et sted. De er efterladt i en container eller i en grøftekant. De er dyr, som kommer ind på Dyrenes Beskyttelses internater.

Dyrenes Beskyttelse driver landets største netværk af internater, der hvert år skaffer et nyt hjem og dermed en ny chance til omkring 8.000 familiedyr.

INTERNATERNE GRIBER DYRENE

– Når dyr kommer på internat, bærer det dyr altid på en historie. Vores beskrivelse og vurdering af dyret starter nogle gange allerede hos vores frivillige kredsformænd, som har været involveret i en eventuel dyreværns- eller redningssag. Når dyret kommer ind på internatet, foretager vi en helhedssvurdering af

Over 8.000 gange om året finder Dyrenes

Beskyttelses internater det perfekte match mellem dyr og ejer og giver dermed tusindvis af hjemløse dyr en ny chance.

DYREINTERNATERNES ARBEJDE

• Modtagelse: Internaterne modtager dyr fra forskellige steder, såsom politiet eller Dyrenes Beskyttelses dyrereddere. Du kan også som privatperson indlevere dit dyr, hvis du ønsker, at det får et nyt hjem.

• Pleje og omsorg: Dyrene får dyrlægetjek og behandling, hvis de er syge eller kommet til skade. Personalet passer og plejer dyrene, og forsøger at skabe trygge rammer og trivsel.

• Individuel vurdering og træning: Dyrene vurderes individuelt, og personalet lærer deres behov at kende. Der trænes med dyrene efter behov for at forberede dem på et nyt hjem, for eksempel renlighed eller socialisering.

• Adoption: Når dyrene er klar til at forlade internatet, formidles de til nye familier. Internaterne sørger for, at dyrene bliver adopteret til nye ejere, der kan tilbyde dem de rammer, dyrene har behov for.

• Frivillige og plejefamilier: Internaterne bruger frivillige og plejefamilier, som kan hjælpe med pasning og pleje af dyrene, både på internatet og i eget hjem.

• Rådgivning og service: Internaterne tilbyder også hjælp til omplacering af dyr i familien, dyrepension og dyrefaglig rådgivning.

DYRENES

Karina Fisker, internatchef og leder af Nordjyllands Internat, med sin egen hund, schæferen Julle. Hun er en af Karina Fiskers tre hunde. To af dem har hun haft fra hvalp. Den sidste

EN ARV MED HJERTET FOR DYRENE

Peter Ejnar Andersen har viet sit otium til at hjælpe dyr i nød – og hans engagement stopper ikke, når hans liv gør. Han har nemlig valgt at testamentere sin arv til Dyrenes Beskyttelse.

Peter Ejnar Andersen bor i Them ved Silkeborg sammen med sin trofaste følgesvend, labradoren Gandhi. Når telefonen ringer, triller Peter af sted i en varevogn, som han har indrettet med bure, tæpper og varmepuder. Herfra redder han alt fra kattekillinger til rådyr og spidsmus – alle de dyr, der har brug for en hjælpende hånd.

– Som jeg ser det, er Dyrenes Beskyttelse den eneste dyrevelfærdsorganisation, der tager sig af alle dyr. Og det gælder virkelig alle dyr. Fra den lille mus til kronhjorten, alle dyr får den samme behandling. Hvis vagtcentralen ringer midt om natten, så er jeg der inden for en halv time, uanset om det er drejer sig om dyr i familien eller naturen. Det tror jeg ikke, at der er andre organisationer, der kan bryste sig af. Det har virkelig betydet noget for min beslutning om, hvad mine penge skal gå til, fortæller Peter Ejnar Andersen.

DET ER SÅDAN, VI SKAL VÆRE

Peter Ejnar Andersen var egentlig startet som frivillig i Dyrenes Beskyttelses skyttekorps, men begyndte med tiden at tage sig af andre sager, og nu dækker han ”hele pladen”, som han selv formulerer det. Dyrene fylder hele hans liv.

– Når jeg står med et skadet dyr, får det den samme kærlighed af mig, som var det mit eget dyr. Også selv

om det kan være ret barskt. Hvis jeg for eksempel står ved dyrlægen med en påkørt kat, der ikke er til at redde. Selv om dyrlægen siger, at jeg godt kan køre, bliver jeg hos den og taler med den, indtil den er væk. Ingen fortjener at dø på et bord alene. Det er sådan, vi skal være, siger han.

HJÆLP TIL DYR OG MENNESKER

Peter Ejnar Andersen har været frivillig i Dyrenes

Beskyttelse i flere år. Han elsker alt, hvad der har med naturens vilde dyr at gøre, men hans hjerte banker også for de sager, hvor han kan gøre en forskel for menneskene. For han har endnu aldrig mødt en person, der behandler dyr dårligt af ondskab.

– Der ligger som regel altid en forklaring bag, at tingene er endt, som de er. Derfor møder jeg også hellere disse mennesker med en håndsrækning end en løftet pegefinger. Der er dyreskæbner, og så er der menneskeskæbner, og de har ofte også brug for hjælp, siger han.

ET KRAM GJORDE UDSLAGET

Beslutningen om at testamentere sin arv til dyrene kom efter et særligt møde. En kvinde var startet med et par ikke-neutraliserede hunkatte, der fik killinger, men nu stod hun med katte i hobetal og havde brug for hjælp.

“ Jeg ved, hvor pengene går hen. De går til foder, medicin, varme hænder og en ny chance for dyr i nød. Og det føles helt rigtigt.”

Peter Ejnar Andersen hjalp hende med at få kattene på internat og videre ud i nye hjem og lod hende beholde én, som han fik neutraliseret.

– Da vi hentede kattene, sagde hun tak, brød grædende sammen og krammede mig. Det gik lige i hjertet. Jeg havde på det tidspunkt allerede overvejet at testamentere min arv til Dyrenes Beskyttelse, men da hun gjorde det, der forsvandt den sidste tvivl. Først og fremmest hjælper vi dyrene, men mange gange hjælper vi også menneskene bagved, forklarer han..

GIVER MENING HELT IND I HJERTET

Peters testamente er et udtryk for ønsket om at gøre en varig forskel for dyrene.

– Jeg har ikke nogen, der skal arve mig, så for mig giver det mening at lade arven gå til et formål, jeg virkelig tror på, siger Peter, som understreger, at han stoler på, at arven bliver brugt rigtigt.

– Jeg ved, hvor pengene går hen. De går til foder, medicin, varme hænder og en ny chance for dyr i nød. Og det føles helt rigtigt.

Han håber, at andre får lyst til at gøre det samme – at give en gave til dyrene i deres testamente – hvis det føles rigtigt for dem.

– Det er ikke for alle. Men for mig giver det mening helt ind i hjertet.

Peter Ejnar Andersen, testator og frivillig hos Dyrenes Beskyttelse

DET ER NEMMERE AT BETÆNKE DYRENE, END DU TROR

Det behøver hverken at være kompliceret eller dyrt at oprette et testamente. Hos Dyrenes Beskyttelse er der hjælp at hente og mulighed for at få advokaten betalt.

Dine

Cathrin Larsen og Marianne Rechnagel-Rynt, Dyrenes Beskyttelse

HVORFOR HAR I VALGT AT ARBEJDE FOR DYREVELFÆRD?

Vi holder begge meget af dyr og vil gerne hjælpe dyr i nød. Dyr er så afhængige af os mennesker, så vi skal gøre, hvad vi kan, for at beskytte dem og sikre, at de kan få et værdigt liv.

HVAD BESTÅR JERES ARBEJDE I SOM HENHOLDSVIS TESTAMENTERÅDGIVER OG BOBEHANDLER?

Kan jeg indsætte både dyrene og min familie som arvinger? Hvor meget eller lidt må jeg give? Hvad koster det, og hvordan kommer jeg i gang? Det er nogle af de spørgsmål, mange sidder med. Uanset hvilke spørgsmål du har, kan du få hjælp, råd og vejledning hos Dyrenes Beskyttelses testamenterådgiver, Cathrin Larsen.

GRATIS ADVOKATHJÆLP

Advokatomkostninger er ofte en af barriererne for at få skrevet testamente. Derfor er noget af det vigtigste at vide, at du kan få hjælp til betaling af advokatsalæret i forbindelse med en testamenteoprettelse, hvis dyrene betænkes. Det er også værd at understrege, at du selv bestemmer over den del af din arv, der ligger ud over tvangsarven. Du kan vælge at give en del af din arv eller hele arven. Alle beløb gør en vigtig forskel. Dyrenes Beskyttelse har et rigtig godt samarbejde med en advokat, som vi gerne henviser til.

MARIANNE FORMIDLER ARVEN SIKKERT

VIDERE TIL DYRENE

Når tiden kommer, hvor arven skal til udbetaling, får bobehandler i Dyrenes Beskyttelse

Marianne Rechnagel-Rynt besked fra skifteretten. Det er Mariannes opgave at sikre, at afdødes værdier bliver solgt bedst muligt, så der går mest mulig arv til dyrene.

INDBLIK I ARVEREGLER

Dyrenes Beskyttelse er sammen med omkring 60 andre velgørende organisationer en del af Det Gode Testamente. På detgodetestamente.dk kan du blandt andet få indblik arveregler og se nyttige tjeklister.

Vi får en god snak med dem, der ringer til os. Og vi svarer på de spørgsmål, der naturligt opstår, når man overvejer at testamentere til dyrene. De fleste har tænkt over deres testamente i et stykke tid. Nogle vil gerne tale om, hvordan de bedst kan hjælpe dyrene med deres arv. Andre har konkrete spørgsmål, for eksempel hvad der sker med deres bo den dag, de ikke er her mere. De fleste har en tæt relation til dyr, så vi taler ofte om dyrene. Vi opfordrer gerne til, at man besøger et internat, hvor man kan se hjælpen på nært hold. Vi sender også materiale ud, hvori man kan læse om Dyrenes Beskyttelses arbejde det forgangne år.

HVAD HJÆLPER I TYPISK MED?

Mange vil gerne vide, hvordan de kommer i gang. Vi råder folk til at tænke over, hvad og hvem de gerne vil betænke i deres testamente. Og så uddyber vi de muligheder, der kan være. Vi henviser til vores husadvokat eller hjælper med at finde en lokal advokat. Mange ved ikke, at de kan få udgiften til testamentet betalt af Dyrenes Beskyttelse, når de betænker dyrene, så det bliver de glade for. En anden pointe er, at testamentet ikke er bindende. Livet kan ændre sig for alle, så det er vigtigt at vide, at testamentet kan gøres om.

HØR OM DINE MULIGHEDER – RING PÅ 33 28 70 02

Få en uforpligtende snak med testamenterådgiver Cathrin eller bobehandler Marianne alle hverdage kl. 9-15.30 (fredag 9-15)

Scan QR-koden, og læs mere om testamenter på vores hjemmeside

DYRENE BETYDER ALT FOR MIG

Dyr betyder noget ekstra for Kirsten Sørensen, der altid har omgivet sig med alt fra katte til grise. Derfor har hun valgt at testamentere sin arv til Dyrenes Beskyttelse.

Kirsten Sørensen byder velkommen i sit skønne hjem, der ud over hende selv huser katten Pjuske på 13 år. Men hvor Kirsten gladelig byder gæster indenfor, så er Pjuske mere betænkelig ved synet af fremmede i hjemmet, så hun skynder sig at løbe ud i det lune majvejr.

– Jeg har altid haft dyr. Som barn havde vi en skotsk hyrdehund, der hed Bobby, og så havde vi også katte. De kunne sagtens sammen, og det synes jeg ofte, jeg har oplevet, altså at dyrene finder ud af det sammen. Sammen med min tidligere kæreste havde vi masser af grise, nogle får og et hav af fritgående høns, så jeg har haft lidt forskellige dyr gennem livet, fortæller Kirsten.

ALLE DYR HAR LOV AT VÆRE HER I de skønne omgivelser nyder den 70-årige dyreelsker sit otium. Selv om kroppen med alderen ikke kan helt det samme, er Kirsten typen, der ser positivt på livet. I mange år har hun nydt at lade dele af haven være vild til glæde for naturens beboere, og den beslutning passer endnu bedre ind i Kirstens liv nu.

Haven er en velindrettet kombination af højt græs og vilde planter samt små stisystemer, der er slået i græsset, så man kan komme rundt og nyde duften fra de insektvenlige blomster.

– Jeg kan godt blive lidt ærgerlig, når dådyrene spiser mine blomster. Det er typisk dem, der dufter, som de sætter tænderne i, de banditter, fortæller hun med et smil, men hun nægter at gøre noget for at stoppe dem i det, for de har også lov til at være her, som hun siger.

FORETRÆKKER DYR FREM FOR MENNESKER

De senere år er Kirsten begyndt at tænke over, hvad der skal ske med hendes arv, når hun en dag går bort.

Det ville hun gerne have styr på, inden det var for sent. Kirsten har ikke selv børn, og resten af hendes familie har det, de skal bruge, som hun selv forklarer. Hun begyndte derfor at tænke over, hvor hendes arv kunne gøre bedst gavn.

– Der er jo mange gode organisationer, som jeg også overvejede, men det er bare dyrene, der betyder noget ekstra for mig. Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg, at jeg foretrækker dyr frem for mennesker. Og hvem skulle det så næsten ellers være andre end Dyrenes Beskyttelse, spørger Kirsten retorisk, inden hun uddyber, hvorfor hun gerne vil give dyrene al den hjælp, hun kan:

– Dyrene er fuldstændig underlagt den måde, vi behandler dem på. Når jeg en gang imellem ser i fjernsynet, hvordan nogle mennesker behandler dyrene. Det er ikke til at holde ud. Jeg så på et tidspunkt en

�

Vi møder Kirsten i hendes smukke have, hvor planter og insektvenlige blomster får lov at vokse frit.

udsendelse om dyretransporter, og hvordan de behandlede dem, og det var helt forfærdeligt. Jeg havde mareridt i flere måneder. Hvorfor gør de det?

Når hun en dag ”slår benene i vejret”, som hun selv udtrykker det, finder hun derfor ro i, at hendes arv kan bidrage til at gøre livet bedre for dyrene.

”VI SKAL EFTERLADE EN JORD MED PLADS TIL DYRENE”

Hvor skal Dyrenes Beskyttelse sætte ind nu for at sikre mange flere gode dyreliv i fremtiden? Reformer i landbruget, en styrket politisk indsats og fortsat international aktivitet er nogle af de vigtigste indsatsområder.

– Vi er ganske enkelt forpligtet til at vise vejen ud af et forfejlet fødevaresystem, siger direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelse øger indsatsen for en reform af fødevareproduktionen – helt konkret ved at styrke foreningens politiske arbejde.

– Det kan virke meget abstrakt, men i sidste ende handler det om den fikserede so, om grisen, der dør i en varm dyretransport, om koen, som aldrig kommer på græs, og om turbokyllingen, der avles til et liv i smerte, forklarer Britta Riis. Reformer er nemlig også redningsarbejde for dyrene.

– Dyrenes Beskyttelse er en vigtig samfundsaktør, ikke mindst på grund af frivilliges kæmpe arbejde for dyr i nød. Det skal vi fortsætte med. Men vi skal øge vores indsats for de mange dyr, som lider i det industrialiserede landbrug, uddyber Britta Riis.

Der lever årligt over 220 millioner dyr i dansk landbrug – størstedelen af dem under uværdige forhold. Det kan vi ikke fikse ved at lappe på den nuværende model, lyder det fra direktøren.

– Det er en konsekvens af den landbrugspolitik, som er blevet ført i Danmark i årtier. Vi kan ikke nøjes med at sætte plaster på en grundlæggende fejlslagen forretningsmodel, der ikke tilgodeser dyrenes behov. Dyrenes Beskyttelse skal tage opgøret med den måde, produktionen fungerer på, siger Britta Riis.

ET FØDEVARESYSTEM BASERET PÅ DYREVELFÆRD

Politikerne på Christiansborg møder alt for ofte den gamle fortælling, at det går godt i staldene, og at det vil være for dyrt at gøre det bedre. Her skal Dyrenes Beskyttelse være en konstruktiv modspiller, der lancerer konkrete løsninger for bedre dyrevelfærd. Der vil stadig blive produceret fødevarer i Danmark – også animalske fødevarer – men med udgangspunkt i dyrevelfærd og bæredygtighed.

Dyrenes Beskyttelse afsætter endnu flere ressourcer til løbende at arbejde for visionen om et dyrevenligt fødevaresystem.

– Nogle af tiltagene vil man kunne se i medierne, når vi for eksempel er mere aktive i debatter. Andre tiltag foregår bag lukkede døre, hvor vi taler fortroligt med politikerne. Den dialog er vigtig. Ellers bliver det landbrugsorganisationerne, der fylder pladsen ud, og de taler altså ikke dyrenes sag.

SLAGET SKAL SLÅS NU

Dyrenes Beskyttelse er en forening, vi har til låns, påpeger Britta Riis, der har været direktør for foreningen siden 2009.

– Den er ældre end nogen af os, og derfor er en af mine og vores vigtigste opgaver at forberede foreningen til fremtiden – at fremtidssikre den, fortæller hun. Foreningen hviler i dag på et solidt fundament af lokalt dyreredningsarbejde, og med den nye, forstærkede indsats for landbrugsdyrene står Dyrenes Beskyttelse ifølge Britta Riis et godt sted.

– Takket være trofaste medlemmer og testatorer har foreningen oparbejdet ressourcerne til at investere i landbrugsdyrene. Og det er nu, slaget skal slås. Dyrene bliver hurtigt klemt i klimadagsordenen, hvor for eksempel mindre plads til dyrene kan gøre dem mere 'klimavenlige'.

Som en del af strategien for dyrene i landbruget ser Britta Riis, at Dyrenes Beskyttelse fortsat vil øge sit internationale arbejde. Foreningen har allerede været førende i forhold til at starte både Eurogroup for Animals og World Federation for Animals, og det har været en nødvendighed, afslutter Britta Riis:

De seneste årtier er vi mennesker blevet endnu klogere på dyrene, og danskerne går op i dyrevelfærd som aldrig før. Men paradoksalt nok lider stadig flere dyr

i landbruget. Samtidig ødelægger gylle havmiljøet, og behovet for foder til dyrene i landbruget forvandler landet til fodermarker for dyrene.

– Der vil selvfølgelig altid være en diskussion om, hvordan produktionen af animalske fødevarer og dyrevelfærd kan gå hånd i hånd. Det er grundlæggende et spørgsmål om definitionen af, hvad dyrevelfærd er, siger Britta Riis.

– I en verden, som bliver mere og mere global, er vi nødt til fortsat at være aktive internationalt og arbejde for verdens dyr – også for at forbedre livet for dyrene herhjemme. Fremtidens landbrug er mere plantebaseret, og bioteknologi bliver en af løsningerne. Det er tvingende nødvendigt, hvis vi også vil efterlade en jord, hvor der er plads til dyrene i naturen. I Dyrenes Beskyttelse har vi kræfterne, vi har viljen, og vi har evnerne.

MANGE ÅRS KAMP MOD LANGE DYRETRANSPORTER

Millioner af levende smågrise sendes hvert år ud af Danmark på lange, opslidende transporter. Dyrenes Beskyttelse kæmper for at få sat en stopper for de brutale forhold og skabe politiske forandringer for dyrene i industrien.

Hver dag bliver i gennemsnit 45.000 levende smågrise

læsset på lastbiler og transporteret fra Danmark til fjerne destinationer som Polen, Rumænien og Italien – ofte under trange, stressende og uforsvarlige forhold.

Flere hundrede dyr står tæt pakket uden adgang til foder og kun i bedste fald adgang til vand, og mange må udholde varme, kulde eller udmattelse. Det er en dyrevelfærdsmæssig katastrofe, og det arbejder Dyrenes Beskyttelse for at stoppe.

DET LANGE, SEJE TRÆK FOR DYRENE

Gennem mange år har Dyrenes Beskyttelse dokumenteret forholdene på de lange dyretransporter og presset på for bedre regler – både nationalt og i EU. Det er blandt andet afsløret, hvordan især smågrise i stor stil sendes ud på lange transporter – ofte på tusindvis af kilometer. Og for dem, der bryder reglerne, har det sjældent nogen konsekvens.

– Sammen med vores europæiske partnere bruger vi afsløringerne til at lægge pres på EU-Kommissionen for at få ændret transportforordningen, og vi arbejder TEKST

målrettet for et loft over transporttiden på otte timer, så dyr ikke skal lide unødigt. Et andet af vores mål er et totalforbud mod eksport af levende dyr til tredjelande – transportformer, hvor kontrollen med dyrene helt forsvinder, og hvor de risikerer for eksempel at ende med brutal slagtning uden bedøvelse i fremmede lande, siger Ditte Erichsen, dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse.

ET OPGØR MED INDUSTRILANDBRUGET

Et stop for de lange, brutale dyretransporter er blot ét eksempel på, hvordan Dyrenes Beskyttelse arbejder på politisk niveau. Et arbejde, der er helt afgørende for at ændre vilkårene for dyrene i industrilandbruget. Men det er en kamp, der kræver vedholdenhed, dokumentation og støtte fra folk, der vil dyrene det godt – også når det gælder dem, vi sjældent ser.

Takket være dem, der støtter Dyrenes Beskyttelse, fortsætter arbejdet for de mange dyr, der hver dag betaler prisen for billig kødproduktion. Et bedre dyreliv starter med bedre lovgivning.

HJÆLP DYRENE ALLEREDE NU: BLIV MEDLEM AF DYRENES BESKYTTELSE

Meld dig ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/bliv-medlem, eller scan QR-koden

JØRGEN HAR SIKRET

SIN KATS FREMTID

Jørgen Nielsen har lavet en dyretestamenteaftale med Dyrenes Beskyttelse, som skal sikre, at der bliver taget hånd om hans kat, Christian, hvis Jørgen går bort først. Det betyder, at Dyrenes Beskyttelse tager sig af Christian og finder et nyt og kærligt hjem til ham.

– Jeg var godt nok i tvivl om, hvorvidt han skulle blive her hos mig, men det virkede ikke, som om Christian var det mindste i tvivl. Han kom bare tillidsfuldt ind i haven, og så har han boet hos mig siden.

ET DYRETESTAMENTE GIVER TRYGHED

Da Jørgen besluttede sig for at tegne sit testamente, gjorde hans advokat ham opmærksom på, at det var muligt at lave en dyretestamenteaftale, så Dyrenes Beskyttelse tager sig af Christian, når Jørgen ikke er her mere. Denne mulighed var den helt rigtige for Jørgen.

– Jeg har fulgt med på TV2 Nord, når de har besøgt Nordjyllands Internat. Det arbejde, de gør for at hjælpe ejerløse katte, gør et stort indtryk på mig. Nu, da jeg har Christian, er det virkelig skønt at vide, at nogen tager sig af ham, hvis jeg skulle gå bort før ham. Selv om Christian er glad for mine naboer, så ved jeg ikke med sikkerhed, om de kan tage sig af ham. Derfor er det bare godt at vide, at Dyrenes Beskyttelse gør det for mig, siger Jørgen Nielsen.

Dyretestamenteaftalen har givet Jørgen Nielsen ro, da han ved, at Christian aldrig vil blive overladt til sig selv, hvis Jørgen ikke er her mere til at passe på ham.

EN VIGTIG DEL AF HVERDAGEN

Selv om Christian tilbringer rigtig meget af sin tid udendørs, har Jørgen og han nogle helt faste rutiner. Christian vækker Jørgen hver morgen, når han er klar til at komme udenfor, og når Jørgen kommer hjem fra arbejde om aftenen, står katten klar til at gå med ham indenfor igen. Han sover inde hver nat.

Christian er endt med at betyde rigtig meget for Jørgen. Da han flyttede ind for snart fem år siden, havde Jørgen mest tænkt, at Christian skulle hjælpe med at holde mus og rotter væk, men katten er blevet en tæt ven. Som Jørgen siger:

HVORDAN KOMMER DIT KÆLEDYR

VIDERE UDEN DIG?

Hvem sørger for dit kæledyr, hvis du pludselig ikke er her mere? Med en dyretestamenteaftale hos Dyrenes Beskyttelse tager du ansvar for dit dyrs fremtid – allerede i dag.

Aftalen sikrer, at dit dyr bliver passet og plejet på et af vores internater og senere adopteret af en familie, der matcher netop dit dyrs behov og personlighed.

Alle nye familier gennemgår en grundig proces, hvor kun de helt rette bliver godkendt. På den måde kan du være tryg ved, at dit dyr ikke bare får et hjem, men det rigtige hjem.

Aftalen kan laves for alle slags familiedyr: hunde, katte, kaniner, fugle og krybdyr. Det kræver blot medlemskab af Dyrenes Beskyttelse.

Oprettelsen koster 300 kroner og derefter 100 kroner årligt. Hvis du har tilgodeset Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, er aftalen gratis at oprette.

Når du har tegnet aftalen, modtager du fem kopier til dig selv og dine nærmeste. Du får også dørmærkater og et plastikkort til pungen med besked om aftalen og telefonnummeret til Dyrenes Beskyttelses døgnåbne vagtcentral, 1812.

Hvis der sker dig noget, bliver dit dyr hurtigt hentet af en dyreredder eller en kredsformand og bragt til et af Dyrenes Beskyttelses internater.

RING NU, ELLER GÅ IND PÅ HJEMMESIDEN

For næsten fem år siden kom en lille killing gående ind i Jørgen Nielsens have. Killingen var sulten og opsøgende, og Jørgen forsøgte derfor at finde ud af, om nogen savnede den. Men efter en tur rundt blandt naboerne viste det sig, at killingen var hjemløs. Killingen flyttede derfor ind hos Jørgen og fik navnet Christian.

– Da han kom ind i haven, skyndte jeg mig ned for at købe kattemad hos købmanden, for killingen var meget sulten. Heldigvis kunne han spise selv, ellers havde jeg været helt på herrens mark. Derefter tog jeg ham til dyrlægen, som vurderede ham til at være tre måneder og tjekkede, at han havde det fint, siger Jørgen Nielsen og fortsætter:

– Han er en rigtig humørspreder, som følger med i min dag, hver eneste dag. Derfor var det vigtigt for mig at sørge for, at han bliver passet, også hvis jeg ikke selv kan gøre det længere.

Ring til medlemsservice på telefon 33 28 70 25, og tal med Cathrin Larsen, eller gå ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyretestamente, hvor du både får mere viden og finder den formular, du skal udfylde. Du vil blandt andet blive spurgt om dit dyrs vaner og give oplysninger om eventuelt særlige hensyn, så det rigtige match kan findes.

TEKST CLAUS NIELSEN LYCKHAGE

EN MENINGSFULD MÅDE AT SIGE FARVEL PÅ

Det er hårdt at miste sine kære. Men deres minde og det, som de stod for, er værd at holde i live.

I forbindelse med begravelser og bisættelser ønsker flere og flere pårørende at oprette en personlig mindeindsamling, hvor de sammen med familie og venner har mulighed for at hylde og mindes en kær afdød, samtidig med at de samler penge ind til et velgørende formål i den afdødes ånd. Måske var det også den afdødes eget ønske at oprette en indsamling, når tiden var inde. Det kan også være for at minde et afdødt kæledyr.

Din mindeindsamling kan hjælpe Dyrenes Beskyttelse i arbejdet for dyr i nød. Du kan således hjælpe med at stoppe overgreb mod dyr og være med til at kæmpe for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.

DET ER SIMPELT OG NEMT

Du har mulighed for at oprette en mindeindsamling i forbindelse med en begravelse eller en bisættelse. Det er også muligt at oprette den, flere år efter at en nær er gået bort. En mindeindsamling kan eksistere, så længe du ønsker det, der er ikke nogen tidsbegrænsning.

Det er enkelt og ligetil at oprette en online mindeindsamling på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside. Med blot få klik kan din mindeindsamling være klar til

at dele med familie, venner og bekendte. Du har her mulighed for at fortælle om afdøde og om årsagen til, hvorfor der samles ind til netop Dyrenes Beskyttelse. Når en indsamling er oprettet, kan du altid efterfølgende logge ind og foretage ændringer.

MINDEGAVE

En fin opmærksomhed til en begravelse kan også være en mindegave, da blomster og bårebuketter ikke altid er det helt rigtige. Du kan i stedet give en mindegave i form af en donation på vegne af en afdød, der havde et stort hjerte for dyrene. Du kan på vores hjemmeside designe et smukt kort med din personlige hilsen til den kære som afsked.

Du kan læse mere på Dyrenes Beskyttelses hjemmeside under mindeindsamling: www.dyrenesbeskyttelse.dk/giv-et-bidrag

Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til kontakte os direkte på medlem@dyrenesbeskyttelse.dk eller ringe på telefon 33 28 70 25.

TEKST CATHRIN LARSEN / FOTO THOMAS DEGNER

ET VÆRDIGT LIV TIL PENSIONEREDE CIRKUSDYR

Reddede cirkusdyr skal også have mulighed for at leve et godt liv. I Knuthenborg Safaripark fortæller de samtidig historien om artsfæller i fangenskab og i det fri.

Eksotiske dyr, der kommer ud af privat fangenskab, ulovlig handel eller et liv i cirkus, fortjener at leve godt resten af deres dage.

Efter Dyrenes Beskyttelses årelange indsats blev et forbud mod at holde vilde dyr i cirkus vedtaget i 2018. Det trådte i kraft 1. januar 2021. Det betød, at de fire cirkuselefanter Lara, Jenny, Djungla og Ramboline blev arbejdsløse og skulle bruge et nyt hjem.

ET HJEM TIL DANMARKS FØRSTE RESCUE-ELEFANTER I samarbejde med Knuthenborg Safaripark gik Dyrenes Beskyttelse derfor i gang med at skabe en holdbar løsning, der tilgodeså disse prægtige dyrs behov for plads, berigelse og hvile. I maj 2020 åbnede Elefantsletten i Knuthenborg Safaripark, hvor Danmarks første rescue-elefanter kunne nyde deres velfortjente otium.

Senere kom en svensk elefant til, og der blev også plads til den spanske cirkustiger Keni i safariparken samt dyr fra ukrainske zoologiske haver, der blev reddet ud af krigszonen. Men langt flere rescue-dyr har brug for hjælp, og det kræver noget ekstra af zoologiske haver.

– De mange rescue-dyr kræver, at de zoologiske haver nytænkes. Vi mener, at fremtidens zoo er en dyrepark, der også er et fristed, hvor tiloversblevne og reddede dyr fra for eksempel cirkusser eller private hjem udgør en del af dyrene i zoo, siger biolog i Dyrenes Beskyttelse Anne Sofie Meilvang.

ZOOLOGISKE HAVER UDBREDER VIDEN

Reddede dyr appellerer til danskerne, og de kan bruges til at formidle flere vigtige fortællinger. Løverne i Knuthenborg fortæller for eksempel historien om de dårlige forhold, som eksotiske dyr stadig holdes under i mange lande, og den udbredte private handel med dem. Men samtidig kommer løverne også til at fungere som ambassadører for deres artsfæller i det fri. Derfor er det oplagt, at zoologiske haver, som jo har erfaringen og ekspertisen i at passe eksotiske dyr, også vil påtage sig ansvaret med at hjælpe dyr fra hele verden.

Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for at sikre reddede dyr en plads i zoologiske haver.

HJÆLP TIL HJEMLØSE OG DERES DYR

Dyrenes Beskyttelse har slået sig sammen med Hjemløsedyrlægerne København for at hjælpe med den økonomiske og administrative del, og siden da er tilbuddet kommet til Odense og Århus. Der tilbydes gratis og frivillig dyrlægehjælp til de hjemløses hunde form af omsorg, vaccinationer, negleklip samt diagnosticering og behandling af sygdom. De hjemløses hunde betyder alt for deres ejere, så det er en stor glæde at kunne bidrage til en større tryghed for de hjemløse og deres hunde.

LIVSVIGTIG HJÆLP TIL DE MINDSTE

Aldrig har Dyrenes Beskyttelse haft så mange moderløse killinger, der er for små til at spise selv og derfor skal flaskes op for at komme på fode igen. For at hjælpe de mange killinger bliver der hvert år samlet ind, så der er råd til blandt andet mælkeerstatning og dyrlægehjælp. Derudover er flere hundrede frivillige med til at flaske de mange killinger op i hånden, så de kan få en chance for at blive store og stærke og få en kærlig familie.

NATUR PÅ MALKEKØERNES MARKER

BEDRE DYREVELFÆRD

I KØLEDISKEN

Et liv under åben himmel. Et liv med bevægelsesfrihed. Det er noget af det, som forbrugerne kan sikre sig, at dyrene har haft, når der skal vælges mad i køledisken. I mere end 30 år har Dyrenes Beskyttelse guidet forbrugerne med mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’, hvor landmændene skal leve op til en række krav om god dyrevelfærd. Mærket sikrer bedre forhold for dyrene. Dyrenes Beskyttelse samarbejder hele tiden med store dele af den danske detailhandel og fødevareproducenter om at sikre bedre dyrevelfærd på butikkernes hylder.

TUSINDVIS AF PÅKØRTE HJORTE

Mere end 10.000 gange om året ringer telefonerne hos Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 om en påkørt hjort – især i forårs- og efterårsmånederne. Dyrenes Beskyttelse bistår med hjælp til dyret, men hjælpen stopper ikke der. Når man har de nøjagtige koordinater for så mange påkørsler, kan man begynde at sammenholde med andre faktorer som geografi, tidspunkt for påkørsel og årstid. Det resulterer i værdifuld viden, som forhåbentlig kan være med til at forebygge mange ulykker fremtiden. Til gavn for både dyr og mennesker.

Variation landskabet og levesteder for de vilde arter af planter og dyr er nu et krav til mælkeproducenter under mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. Ud over at garantere bedre dyrevelfærd skal mærket vise vejen til en produktion, der sker på naturens præmisser og ikke på bekostning af naturen. Blandt andet ved at invitere naturen indenfor på malkekøernes marker. Dyr og mennesker er nemlig dybt afhængige af resten af det økosystem, som vi er en del af. Derfor hænger biodiversitet og dyrevelfærd uløseligt sammen.

EFTERFORSKNING OPTREVLER

ULOVLIG HUNDEHANDEL

De mange sager om ulovlige hundehold, avl og ulovlig import af hunde kræver handling. Derfor har Dyrenes Beskyttelse efterforskere ansat til at kigge på de sager, der kommer ind fra bekymrede borgere via 1812. Dyrenes Beskyttelses efterforskere har et tæt samarbejde med politi og Fødevarestyrelsen. Hver gang der er indsamlet nok information om en sag, bliver den videregivet til politiet.

HUNDREDVIS AF DYR DUMPES HVERT ÅR

Hver eneste dag efterlades i gennemsnit tre kæledyr til en uvis skæbne af deres ejere et sted landet. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Det værste er, når dyrene dumpes papkasser eller bure i skove, på rastepladser eller andre steder, hvor de i værste fald ikke overlever. Tit er det dyreunger, som ikke tåler megen sult, tørst eller kulde. Helt uansvarligt – og ulovligt. Dumpede dyr bliver bragt til Dyrenes Beskyttelses internater, hvor de sundhedstjekkes og får den hjælp, de har brug for.

Det svarer til, at cirka Årligt får over

8.000

dyr nye hjem via Dyrenes Beskyttelses internater

22

dyr hver dag – året rundt –får en ny chance for et godt liv