Dyrenes Beskyttelses medlemsblad Vinter 2025 nr. 4
HUNDEKOLD DYRLÆGEHJÆLP
Grønlands slædehunde er tæt på udryddet – du er med til at bevare dem
ÅLENS LANGE REJSE
Følg den truede arts forunderlige liv mellem Danmark og Atlanterhavet
I AKTION FOR GRISENE
Vi afslører systematisk fusk og svigt efter tur i hælene på en grisetransport
VINTER 2025 NR. 4
DYR SKAL VÆRE DYR
Dyr kan være så fascinerende forskellige – selv dem, der har deres art tilfælles.
Nogle hunde fryser ved et par graders varme, mens for eksempel nogle polarhunde kan klare sig helt ned til 50 minusgrader. Faktisk trives slædehunde på Grønland bedst ved at være udendørs i den bidende kulde døgnet rundt.
Nogle fugle klarer vinteren ved at flyve sydpå, mens andre finder større værdi i at blive hjemme.
Og så er der de dyr, der aldrig får årstidernes skiften at se. Det er de skjulte dyr i landbruget, som – med vores frivillige kredsformand og medlem af Det Dyreetiske Råd Maria Vangs ord – udsættes for den værste pinsel og disrespekt, man kan byde levende, følende og sansende individer.
Dyr er forskellige, men ingen af dem er hverken mennesker eller maskiner. De er dyr. Ingen af dem skal udsættes for et liv ude af stand til at udleve naturlig adfærd, ligesom ingen af dem skal pakkes ind og overbeskyttes i strid med deres natur. Dyr skal være dyr. Det er vores
opgave at sikre. Vi har et ansvar for at forstå og tage hensyn til de dyr, vi deler livet og verden med – både i vores hjem, i naturen og i landbruget – og at sætte os ind i deres behov.
Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at tage del i det ansvar.
Nogle af os brænder for at skabe forandring for de dyr, der lever uværdigt for at ende som billigt kød i supermarkedet. Andre af os finder glæde i at forstå hunden, katten, kaninen eller hesten, som vi har gjort til en del af familien. Og nogle af os vier vores tid til at undersøge og udbrede kendskabet til naturen og det truede liv under vand.
Unge som ældre medlemmer, mangeårige og nytilkomne, har alle i Dyrenes Beskyttelse det fællestræk, at vores hjerter og forstand forstår, at ethvert dyr har ret til at blive behandlet som netop det dyr, det er. Og ved du hvad? Alene det, du gør, betyder mere, end du tror.
På dyrenes vegne tak, fordi du har valgt dem til og er medlem af Dyrenes Beskyttelse.
BRITTA RIIS / DIREKTØR FOR DYRENES BESKYTTELSE
SLÆDEHUNDE HAR OGSÅ BRUG FOR DYRLÆGEHJÆLP 6
Der er mangel på dyrlæger i Grønland, og slædehundene er under pres. Kom helt tæt på den fascinerende races liv i den bidende kulde.
RØDHALSEN BLIVER HJEMME 10
... og sammen med sine artsfæller pipper den efter at blive fodret med omtanke.
ÅLENS LANGE REJSE 12
Lær den truede art og dens vilde færd på tværs af kloden at kende.
TUREN, DER AFSLØREDE FUSK OG SVIGT 14
Med dronebilleder og filmoptagelser dokumenterer vi, at svineeksportører fusker med papirerne og glemmer alt om dyrevelfærd.
OPRÅB FOR DE SKJULTE DYR 18
De lever i skjul og svigt, og vi råber højere end nogensinde.
HVIS BLOT MAN OVERHOLDT
DYREVELFÆRDSLOVEN 20
… var der ikke brug for mennesker som Maria Vang. Mød dyrebeskytteren, hvis dyreetiske hjerte banker for respekt, retfærdighed og værdighed.
TIPS TIL FAMILIENS DYR
I FROSTVEJR 24
Få dyrlægernes råd til at hjælpe din hund, kat, kanin eller hest godt igennem kulden.
ÅRETS DYREVEN 2025 26
Prisen i jubilæumsåret går til en helt særlig gerning.
BEDRE DYRELIV I DECEMBER 28
Stor juleguide med gode råd om dyrevelfærd under træet og på bordet.
DILEMMA MED DYR 30
Kan man se sommerfugle om vinteren?
LANGE GRISETRANSPORTER
I DIALOG OM DANSKE MINK
Danmark, Finland og Grækenland kan blive de sidste lande med minkavl i EU, hvis Polens parlament får vedtaget et forbud om at holde mink i fangenskab. Ved redaktionel deadline mangler der stadig vedtagelse i det polske senat.
I Dyrenes Beskyttelse kæmper vi fortsat for, at den danske regerings ansøgning om EU-dispensation om hold af mink i bure bliver afvist. Med næsten 47.000 danske underskrifter mod minkavl i hånden og over 1,5 millioner underskrifter for det europæiske borgerinitiativ (ECI) ’Fur Free Europe’ i ryggen arbejder vi benhårdt for at få danske politikere og EU-systemet til at forstå, hvor vigtigt det er for dyr og natur at lade pelsproduktion være fortid i Danmark. Vi stopper ikke, før det sker.
UNDERSKRIFTER OVERDRAGET
GRISENE HAR FUNDET VEJ TIL CHRISTIANSBORG
I september var fødevareministeren kaldt i samråd på Christiansborg, efter at Det Dyreetiske Råd havde offentliggjort en rapport, der dumpede dyrevelfærden i den danske svineproduktion. Dyrenes Beskyttelse deltog og medbragte mere end 108.000 underskrifter fra danskere, som kræver bedre vilkår for de danske grise i industristaldene. Helene Brydensholt (ALT), Claus Jørgensen (SF) og Søren Egge (EL), der havde indkaldt til samrådet, tog imod de mange underskrifter fra Andreas Hjørnholm, der er chef for public affairs i Dyrenes Beskyttelse.
Tak til alle jer, der har bakket op.
DANSKERNE TRYKKER STOP
Bemærkede du i september flere røde stopknapper rundtomkring i gadebilledet, end du plejer? Med annoncering vidt og bredt, blandt andet i Københavns Metro, har Dyrenes Beskyttelse i efteråret sat fokus på lange grisetransporter. Vi vil benytte Danmarks EU-formandskab til at sikre politisk forandring og mærkbare forbedringer for grisene, og her er hvert et tryk på stopknappen afgørende. Indtil nu har omkring 40.000 danskere trykket stop og har derved skrevet under på, at lange dyretransporter bør forbydes.
SÅDAN BLIVER DIN UNDERSKRIFT BRUGT
Når du og tusindvis af andre skriver under på et forslag til gavn for dyrene,bruger Dyrenes Beskyttelse de mange digitale underskrifter i dialogen med politikere, embedsfolk og ministerier. Underskrifterne er afgørende for at vise befolkningens holdninger og engagement, som vægter tungt. Derudover vil journalister i pressen gerne skrive om emner, der optager danskerne, og som politikerne i sidste ende ser. Med andre ord: Jo flere underskrifter vi kan samle, jo stærkere er vores fælles stemme over for dem, der kan ændre lovgivningen for dyrene.
NY PODCAST OM HUNDE
Der florerer mange myter og forældet viden om hundes adfærd og trivsel. Dem skal der gøres op med, så det kan blive lettere at opfylde sin hunds reelle behov. I tæt samarbejde med Dyrenes Beskyttelse tager tre hundeelskende værter, Nomi Forchhammer, Kristine Kjær og Katrine Nygaard, dig med ind i Hundepodcastens videbegærlige univers. Podcasten er både for dig, der har hund, og for dig, der overvejer at anskaffe en.
Lyt til Hundepodcasten dyrbeskyt.nu/hundepodcasten
REKORDÅR FOR PÅKØRSLER
Året 2025 tegner til en trist rekord for hjortepåkørsler. Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 har i årets første ni måneder håndteret 7.993 sager – 522 flere end sidste år. Og idet efteråret ofte byder på flest påkørsler, ser dette år ud til at blive særlig hårdt for de vilde hovdyr.
Men også andre dyr bliver overset i trafikken. Det gælder både vilde dyr og familiedyr. For eksempel bliver betydelig flere hunde påkørt i de mørke måneder. Det kræver, at vi passer ekstra godt på, letter foden fra speederen og husker, at lys på os selv og vores dyr kan redde liv.
DYREVELFÆRDSLOV
ØGET STRAF FOR SVIGT AF DYR
Regeringen vil hæve straffen for grov dyremishandling fra to til seks års fængsel, og gentagne svigt af dyr skal straffes hårdere. Det har Dyrenes Beskyttelse længe arbejdet for, også fordi det styrker efterforskningsmulighederne. Regeringen vil også gøre det lettere at frakende personer og virksomheder retten til at holde dyr. Vi bakker op om tiltagene, men vil sikre os, at straffen for mindre – men systematiske – svigt af dyr i landbruget ikke lempes i den samlede lovpakke.
5.508
dyr har indtil nu fået en ny chance i livet gennem Dyrenes Beskyttelses internater i år. De er kommet ud i kærlige familier, der giver dem lige præcis det, de har brug for. Tak for at bakke op om dyrene og hverdagens mange opgaver på de otte dyreinternater landet over.
HJEMLØSEDYRLÆGER
HJÆLP TIL HUNDE PÅ GADEN
På 19. år har Hjemløsedyrlægerne ydet gratis dyrlægehjælp til de hjemløses hunde i København. Det sker altid på Rådhuspladsen den 17. oktober på den årlige hjemløsedag. Dyrlægerne tilbyder blandt andet vaccinationer, negleklip, diagnosticering og behandling af sygdomme.
For fem år siden blev Hjemløsedyrlægerne en del af Dyrenes Beskyttelse. På den måde kan vi fortsat være med til at sikre dyrlægernes uvurderlige arbejde. De gør ikke kun en forskel for dyrene, de hjælper også en gruppe af de meste sårbare mennesker ved at sikre deres elskedes hundes helbred.
LYT OG LÆR
STØTTE GØR NYTTE
DYR I TRAFIKKEN
SLÆDEHUNDE HAR OGSÅ BRUG FOR DYRLÆGEHJÆLP
Grønlandske slædehunde er under pres, og der mangler praktisk dyrlægehjælp i hele slædehundedistriktet. Et projekt støttet af Dyrenes Beskyttelse skal sikre bedre dyrevelfærd og sundhed for hundene og være med til at sikre den uddøende races fremtid.
TEKST STIG WILLIAM NISSEN / FOTO CAMILLA HØJRIS HANSEN OG ANNE SOFIE MEILVANG
Grønlandske slædehunde er blandt verdens mest barske hunderacer. Men ligesom alle andre hunde kan de få brug for professionel dyrlægebehandling. Det kan være med til at redde hundenes liv og på den lange bane sikre bedre dyrevelfærd for den unikke race.
Projektet hedder QIMMEQHealth og har siden december 2024 været støttet af Dyrenes Beskyttelse. I Sisimiut, der er en af Grønlands største slædehundebyer, er der blevet oprettet en dyrlægeklinik til slædehundeejere, som i vid udstrækning mangler praktisk dyrlægehjælp til deres hunde. Klinikken er bemandet med frivillige dyrlæger, der tager imod hunde fra hele slædehundedistriktet og desuden hjælper andre dyr, der måtte have brug for behandling..
NOK AT TAGE FAT PÅ
Anne Sofie Meilvang, der er projektleder for internationale projekter i Dyrenes Beskyttelse, er netop hjemvendt fra Sisimiut, hvor hun på nærmeste hold har set
den forskel, projektet gør for hundene og deres ejere. Og der er nok at tage fat på for de frivillige dyrlæger.
På bare fire dage oplevede hun to hunde, der formentlig var døde, hvis det ikke havde været for klinikkens dyrlæger. En af dem var hvalpen Puuluki, som var blevet ramt af den livstruende parvovirus. Efter bare fire dage på klinikken med væske og den rigtige medicin kunne hvalpen komme med sin glade ejer hjem igen.
– Det er utrolig dejligt at se den tryghed og glæde, som hjælpen giver hundenes ejere. Selvom der er tale om barske arbejdshunde, skal man ikke tage fejl af den kærlighed, der er mellem ejerne og deres hunde, siger Anne Sofie Meilvang.
TAND- OG BIDSKADER FYLDER
Klinikken i Sisimiut blev etableret i december sidste år og hører til Københavns Universitet under ledelse af seniordyrlæge Emilie Andersen-Ranberg.
�
Hvalpen Puuluki blev indlagt med den livstruende parvovirus, men efter nogle dage i dyrlægernes hænder blev han atter frisk.
→
Klinikken i Sisimiut er bemandet af frivillige dyrlæger, der behandler slædehunde og andre dyr i området, for eksempel katte og kaniner.
→ Den grønlandske slædehund er utrolig robust og lever udendørs døgnet rundt hele året. Den tykke pels hjælper hunden med at klare temperaturer helt ned til 50 minusgrader.
←
Bestanden af slædehunde i Grønland er faldet kraftigt inden for de sidste 20 år. Der er dog stadig mange hvalpe i Sisimiut.
→ FLERE GRØNLANDSKE DYRLÆGER
Områdets mere end 1.000 slædehunde står ude året rundt, også selvom termometeret viser tocifrede minusgrader. Og de gør det i udgangspunktet uden problemer. Hundene lever blandt andet af frossent sælkød og rensdyrknogler og får ofte deres tørst slukket ved at spise is. Derfor bliver der behandlet mange tandskader i klinikken.
Men også bidskader fra hundenes naturlige interne magtkampe giver de frivillige dyrlæger nok at se til. En del tæver bliver steriliseret og hanhunde kastreret, fordi det lægger en dæmper på kamplysten og antallet af uønskede drægtigheder. Ofte opdager dyrlægerne også andre problemer hos hundene, der ellers ikke ville blive behandlet.
– Adgang til dyrlægehjælp er nyt for de lokale, som ellers har været vant til selv at behandle hundene så godt, som de nu har kunnet. Men selvom de har et indgående kendskab til deres dyr, er det en stor tryghed for dem at kunne få professionel hjælp, siger Anne Sofie Meilvang.
Slædehundebestanden i Grønland er reduceret fra cirka 30.000 dyr for 20 år siden til under 15.000 dyr i dag. Det er blandt andet sket på grund af store klimaforandringer, og fordi hundene er blevet skiftet ud med snescooterere og atv’er.
Ud over at tilbyde dyrlægehjælp til områdets slædehunde er formålet med klinikken at forske i den unikke races sundhed og velfærd.
Og så er det håbet at inspirere grønlandske unge til at tage en uddannelse som dyrlæge eller veterinærsygeplejerske.
– Der er hårdt brug for dyrlæger uden for hovedstaden Nuuk, så det vil være en stor gevinst, hvis projektet kan inspirere flere unge grønlændere til at tage uddannelsen. På den måde kan vi være med til at sikre bedre dyrevelfærd i Grønland i fremtiden, siger Anne Sofie Meilvang.
“ Det er utrolig dejligt at se den tryghed og glæde, som hjælpen giver hundenes ejere. Selvom der er tale om barske arbejdshunde, skal man ikke tage fejl af den kærlighed, der er mellem ejerne og deres hunde.”
Anne Sofie Meilvang, projektleder for internationale projekter i Dyrenes Beskyttelse
DEN GRØNLANDSKE SLÆDEHUND
• Det er en af de mest rene og isolerede hunderacer i verden, fordi den ikke må blandes med andre hunderacer.
• En han kan veje op til 45 kilo og er så stærk, at han kan trække op mod 60 kilo over lange distancer.
• Hundene er meget hårdføre og befinder sig bedst udendørs døgnet rundt – også selvom termometeret viser ned mod 50 minusgrader.
• Pelsen er tæt og tyk og består af både underuld og yderpels, der beskytter dem mod et barskt klima.
• Hundene er mentalt robuste, vagtsomme og har et stærkt flokinstinkt.
• Der kan opstå et solidt hierarki, hvor den stærkeste hanhund leder flokken.
• Som regel er hundene venlige over for mennesker, så længe de ikke bliver forstyrret i deres magtkampe eller hierarki.
RØDHALSEN BLIVER HJEMME
En rødhals lander i den nyfaldne sne og efterlader små spor efter sig i jagten på at finde føde. Men hvorfor er den der overhovedet? Normalt overvintrer den sydpå ligesom mange andre af sin slags, men vintrene i Danmark er efterhånden blevet så milde, at den tit bliver hjemme på vores breddegrader – og så kan du være heldig at se den.
Smådyr er rødhalsens foretrukne spise, og fordi smådyrene er lettest at finde under buske og i krat, kan det være svært at spotte den lille fugl. Sandsynligheden for at få besøg af den i din have er størst, hvis du lægger lidt frugt eller en fedtkogle direkte på jorden, hvor den er vant til at færdes.
Rødhalsen bliver også kaldt for rødkælk på grund af sit røde bryst, som den bruger til at forsvare sit territorium. Den vejer cirka 20 gram og kan blive op til 17 år gammel.
TEKST TINA BJERRE SYLVEST / FOTO AMEE FAIRBANK-BROWN
UNDGÅ FODERBRÆTTET
Vi forstår godt, at du gerne vil hjælpe fuglene og de mange andre overvintrende dyr i naturen. Men vidste du, at et foderbræt kan være til fare for fuglene? Når de lander på brættet og går rundt i foderet, kommer der nemlig afføring i, og det øger risikoen for sygdomssmitte.
Sådan fodrer du fugle med omtanke:
• Anskaf en såkaldt foderautomat – helst uden trug. Her har fuglene kun adgang til frøene med næbbet og kan derfor ikke efterlade afføring i foderet.
• Giv kun én type frø. Så undgår du frøspild, når fuglene fisker efter deres favoritter.
• Placer foderet tæt på buske, så fuglene hurtigt kan finde skjul, hvis de får behov for det.
• Læg et par æbler på jorden med god afstand imellem.
• Brug ikke købte mejsekugler. De består ofte af hårdt fedt og frø, som fuglene ikke spiser, og de kan komme slemt til skade i nettet. Brug i stedet hjemmelavede fedtkogler uden net, eller fordel æbler ud på jorden, for eksempel til rødhalsen.
ÅLENS LANGE REJSE
Ålens liv er både vildt og vidunderligt, og det er et glimrende billede på naturens forunderlige størrelse. Men den imponerende fisk er kritisk truet, og Dyrenes Beskyttelse har i årevis kæmpet for, at fiskeriet bliver stoppet, så ålens rejse kan fortsætte.
Forestil dig at svømme 6.000 kilometer på tværs af Atlanterhavet for at formere sig og dø. Det er bare en del af det mytiske og mystiske, der omgærder ålens liv. Men inden vi dykker ned i en af de vildeste livscyklusser, der findes hos en fisk, så skal du vide, hvorfor der er behov for, at vi tager os langt bedre af den.
Ålen er nemlig kritisk truet. Mængden af glasål i Nordsøen er nede på 1,1 procent af det, den var i perioden 1960-1979, hvor ålebestanden senest havde det godt, og hvor selv en amatørfisker kunne hive ål op i store mængder. Anbefalingen fra Det Internationale Havforskningsråd har derfor i de seneste 22 år været, at man ikke fanger én eneste ål.
I Danmark har man valgt at gøre det sådan, at licenserne til at fange ål blev pensioneret sammen med den fisker, der ejede licensen. Dermed fik ingen fjernet deres levebrød fra den ene dag til den anden, mens fiskeriet kunne udfases. Den ordning foreslog regeringen dog i foråret at lave om på, så nye fiskere
ville overtage de pensionerede fiskeres kvoter. Konsekvensen ville blive et uændret fiskeritryk, men sådan blev det ikke. Det vender vi tilbage til.
PÅ TVÆRS AF ATLANTEN
Den 6.000 kilometer lange svømmetur på tværs af Atlanterhavet indleder ålens utrolige livscyklus. I Sargassohavet syd for Bermuda gyder ålen. Derfor er det også her, dens liv begynder, når den udklækkes. Som en lille larve driver den med havstrømmene de 6.000 kilometer hele vejen til kysterne omkring det nordøstlige Atlanterhav. Larvens rejse på tværs af
TEKST ANDREAS ROESEN / ILLUSTRATION JAKOB EKLUND
Atlanterhavet tager et til to år, og undervejs spiser den sig større ved at fortære små krebsdyr og vandlopper.
Ved ankomsten til Europas vestkyst er larven blevet til en glasål. Et navn, der refererer til, at ålen er glasklar og mest af alt ligner en tynd tråd med sorte øjne. Turen fortsætter op gennem åer, hvor ålen får pigment, bliver større og fortsætter sit liv i kystnære områder, vandløb og søer – nu i gulålstadiet.
Gulålstadiet varer det meste af ålens voksne liv, indtil den efter 3 til 25 år er klar til at blive kønsmoden og gennemgår sin transformation til blankål.
Blankålstadiet er en tilpasning til den rejse, som ålen skal tilbagelægge over Atlanterhavet: Øjnene vokser, så den bedre kan se på store havdybder. Den skifter til lysere farver, så den kamuflerer sig bedre midt i vandsøjlen. Fordøjelsessystemet degenererer, da ålen ikke længere skal æde, den skal kun koncentrere sig om gydevandringen.
Vidste du?
Der er kun én bestand af europæisk ål. Det betyder, at hvis ålebestanden forsvinder, så kommer den ikke igen.
Blankålene vil i efteråret omkring nymåne og ved højvande vandre ud af åer mod Atlanterhavet, hvor den 6.000 lange rejse tilbage mod Sargassohavet venter. En rejse, som ålen kan gennemføre, fordi den i løbet af årene har oplagret fedt i leveren og resten af kroppen, så den har en slags madpakke, den kan tære på undervejs.
Ved sin ankomst til Sargassohavet gyder ålen, hvorefter den formentligt dør, for man har aldrig set en voksen ål i Sargassohavet. Nye æg flyder nu rundt, og næste generation af ålelarver er klar til at bære bestanden videre.
DEN POLITISKE SEJR
Ved udsigten til det førnævnte generationsskifte i ålefiskeriet kastede Dyrenes Beskyttelse sig ind i debatten, hvor vi allierede os med WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening. Via en indsats i medierne og samtaler med politikere lykkedes det at få droppet forslaget om at videregive kvoter fra pensionerede fiskere til nye fiskere, mens fiskerikvoten holdes på et minimum. Det betyder alt i alt, at der vil blive fanget færre ål i fremtiden. Det er en sejr for ålen.
Dog ønsker Dyrenes Beskyttelse fortsat, at ålen bliver fredet, og at der bliver indført tiltag som eksempelvis at åbne passager i vandløb og genetablering af vådområder, der kan forberede levevilkårene og få bestanden til at vokse på ny. Ålens vidunderlige liv og lange rejse er ikke forbi.
TUREN, DER AFSLØREDE FUSK OG SVIGT
Flere gange i timen ruller en lastbil over den danske grænse med grise, som skal transporteres ud i Europa. I august kørte tre medarbejdere fra Dyrenes Beskyttelse i halen på én af dem. Målet var at dokumentere de mange alvorlige dyrevelfærdsproblemer og systematiske lovbrud i eksporten – og det lykkedes.
Når grise ankommer til en på forhånd oplyst slutdestination, kræver loven, at de skal være opstaldet i 48 timer, inden de bliver transporteret igen. Men dronebilleder viser, at de grise, som Dyrenes Beskyttelse fulgte efter, blev læsset om bord på den samme lastbil, som de var kommet med, efter kun få timer og kørt videre.
Sidste år eksporterede dansk landbrug næsten 17 millioner levende grise til opfedning og slagtning i udlandet. Det svarer til 45.000 grise hver eneste dag året rundt. Tallet har været støt stigende i en årrække, og udviklingen vil formentlig kun fortsætte.
I HALEN AF EN GRISETRANSPORT
For at sætte fokus på de mange alvorlige dyrevelfærdsproblematikker og dokumentere de lovbrud, som er en del af den hastigt voksende eksport, fulgte tre medarbejdere fra Dyrenes Beskyttelse i midten af august efter en lastbil med 500 grise. Hele vejen fra Skærbæk i Sønderjylland til et såkaldt samlested i Italien.
Turen viste, at svineeksportørerne fusker med dokumenter til Fødevarestyrelsen, så de kan slippe afsted med at sende grise på ulovligt lange og varme ture. Grisene endte med at være undervejs i mere end 35 timer. Det er 11 timer mere, end lovgivningen tillader. Og på en betydelig del af turen var temperaturen langt over de tilladte 30 grader.
FÅ SYN FOR SAGEN
Det kan være svært at begribe transporten af levende dyr, hvis man ikke selv har fået syn for sagen. Derfor fortæller de tre medarbejdere, der kørte afsted på motorvejen i dyrenes tjeneste, hvad der gjorde størst indtryk på dem. →
TEKST CHRISTIAN EMIL HOLM / FOTO THOMAS SCHØNNING
INGEN HENSYN TIL DYRENE
Thomas Schønning, videojournalist
– Det har været forbavsende for mig at se, hvor meget eksporten af grisene udelukkende foregår på chaufførernes præmisser, altså hvor ufattelig lidt hensyn der tages til dyrene. Vi sad og kiggede på den sorte lastbil, som grisene var blevet læsset tilbage om bord på, og som stod parkeret direkte i den bagende eftermiddagssol i en time, så chaufførerne kunne komme afsted så snart deres egne køre- og hviletidsbestemmelser var blevet overholdt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor varmt der har været inde hos grisene. Det blev meget tydeligt, at dyrenes velfærd generelt bliver skænket meget få tanker.
UFATTELIG LANGE TURE
Mads Duus-Larsen, politisk rådgiver – Jeg blev overrasket over, hvor lang tid det rent faktisk tog at være undervejs – selv for os mennesker. 35 timer er helt ufattelig lang tid. Og vi har jo ovenikøbet haft både aircondition, adgang til mad og drikkevarer og mulighed for at tage en tissepause. At man kan fragte grise så længe uden at give dem det, vidner om, at dyrene udelukkende bliver opfattet som varer og ikke levende, sansende væsener. Det kunne lige så godt have været fladskærme eller tomatketchup, man kørte rundt med.
SIDESTILLES MED LEGOKLODSER
Christian Emil Holm, journalist – Noget, der gjorde stort indtryk på mig, var allerede meget tidligt på turen, da vi stod lige nede på den tyske side af grænsen og ventede på den lastbil, som vi skulle følge efter. Selvom jeg udmærket ved, hvor mange grise Danmark hvert år kører ud af landet, så var det noget andet at stå i vejkanten langs hovedpulsåren i den danske svineeksport – den tyske autobahn – med hænderne på autoværnet og se den enorme danske griseeksport gå sin gang med egne øjne. Levende væsener, der sidestilles med legoklodser, kummefrysere og andre varer, og som bragede forbi som perler på en snor lige foran os på deres lange vej ud for at blive opfedet og senere slagtet et andet sted i Europa. Det blev pludselig meget konkret, og det fremstod helt absurd.
�
I august fulgte tre medarbejdere fra Dyrenes Beskyttelse efter en grisetransport hele vejen fra Skærbæk i Sønderjylland til Italien for at dokumentere, hvordan der svindles med de oplysninger, som bliver indberettet til myndighederne.
�
Kun ni timer efter ankomsten til samlestedet i Campo Tures i Sydtyrol blev grisene læsset om bord igen og fragtet videre på en tur, der på en række områder var ulovlig. Blandt andet havde eksportøren oplyst til de danske myndigheder, at grisenes slutdestination var i Sydtyrol. I virkeligheden skulle grisene transporteres meget længere.
LUK HULLET I KONTROLLEN
dyrbeskyt.nu/grisedokumentar
DE FEM FORMODEDE LOVBRUD
På turen konstaterede Dyrenes Beskyttelse fem formodede brud på loven om transport af dyr:
1. Eksportøren angav forkerte oplysninger til de danske myndigheder om, hvor grisene skulle ende henne på den planlagte transport.
2. Grisene blev ikke opstaldet i de lovpligtige 48 timer på det oplyste bestemmelsessted i Italien.
3. Derfor blev grisene også transporteret i mere end de tilladte 24 timer. I alt blev de transporteret i over 35 timer.
4. Grisene blev i mere end ni sammenhængende timer transporteret ved temperaturer, som langt overskrider den lovmæssige grænse på maksimalt 30 grader.
5. Der blev på intet tidspunkt under kørslen ført tilsyn med grisene. Det kan betyde, at eventuelt tilskadekomne dyr har lidt i mange timer.
Med turen har vi dokumenteret, hvordan svineeksportørerne udnytter et hul i myndighedskontrollen. Alle dyretransporter fra Danmark over otte timer bliver forhåndsgodkendt af Fødevarestyrelsen. Men når svineeksportørerne angiver et såkaldt samlested som det endelige bestemmelsessted, kan styrelsen ikke kontrollere, om grisene bagefter bliver transporteret videre på ulovligt lange eller varme ture. Det skal der sættes en stopper for, mener Dyrenes Beskyttelse. Dyrenes Beskyttelse har politianmeldt organisatoren af den konkrete tur og kræver, at regeringen udnytter sit EU-formandskab til at få dæmmet op for svindelen og lukket hullet i kontrollen. SE DOKUMENTARFILMEN FRA TUREN
OPRÅB FOR DE SKJULTE DYR
Du har nok set flere grise i år, end du plejer. Formodentlig ikke i landbruget, hvor de er gemt godt væk, men i metroen, på indkøbsturen, eller når du har læst eller set nyheder. Det er ikke tilfældigt.
� I kølvandet på Dyrenes Beskyttelses tur efter grisetransporten fra Skærbæk til Sydtyrol bragte Politiken afsløringerne på forsiden af avisen og afdækkede efterfølgende hullerne i myndighedernes kontrol i en artikelserie.
TEKST TINA BJERRE SYLVEST / FOTO PERNILLE STOKHOLM OG SCREENSHOTS
�
I august kunne passagererne i metroen i København se nogle af de millioner af grise i øjnene, som årligt bliver sendt ud af landet.
Dyrenes Beskyttelse arbejder hver eneste dag på at gøre opmærksom på forholdene for grisene i dansk industrilandbrug, der i alt for mange år har tilsidesat dyrenes behov. Men især de senere år har indsatsen været stor.
I forbindelse med det danske EU-formandskab dette efterår, hvor transportreglerne skulle forhandles for første gang i 20 år, har vi grebet den historiske mulighed for at stoppe lange transporter af levende grise.
Budskaberne er slået igennem i såvel medierne som i befolkningen.
Landbrugets dårlige rammer og Dyrenes Beskyttelses opråb for de skjulte dyr har indtil nu i år været dækket 1.056 gange i pressen.
Siden 2023 har mere end 108.000 danskere bakket op ved at skrive under på kravet om et forbud mod fiksering af søer samt bedre forhold for grisene generelt.
Dette er med til at gøre politikerne opmærksomme på, at stadig flere danskere ønsker et mere dyrevenligt landbrug. Det er afgørende, for den eneste vej mod bedre behandling af dyrene er markante ændringer i lovgivningen og en gennemgribende reform af det nuværende produktionssystem.
↓
Det er en lang og sej kamp at ændre på lovgivning, men gennem 150 år har Dyrenes Beskyttelse erfaret, at vedholdenhed betaler sig.
Tak for opbakningen til jer, der også tør tale åbent om grisenes uværdige liv. Tak for ikke at glemme de skjulte dyr, som kun ganske få ser. Kun når vi står sammen, kan vi råbe højt nok.
Også tidligere på året var opmærksomheden rettet mod andre aspekter ved grisenes uværdige liv. Her fra DR, TV 2 og Information.
“ Det er faktisk ret simpelt. De to-tre første paragraffer i dyrevelfærdsloven siger, at man skal beskytte dyr mod unødig smerte, lidelse, angst og varige men. Hvis bare det blev overholdt, så var mit arbejde færdigt.”
Maria Vang, kredsformand og bestyrelsesmedlem, Dyrenes Beskyttelse
HVIS BLOT MAN OVERHOLDT DYREVELFÆRDSLOVEN
Maria Vang har dedikeret sit liv til at være dyrenes stemme. Det gør hun som frivillig kredsformand og bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse og som repræsentant i Det Dyreetiske Råd. Hun har et simpelt, men vigtigt ønske: Dyrevelfærdsloven skal overholdes for alle dyr.
TEKST ANDREAS ROESEN / FOTO THOMAS SCHØNNING
– Det er jo tortur.
Maria Vang lægger ikke fingrene imellem, når hun skal beskrive, hvordan forholdene er for en so i den konventionelle svineproduktion. Fastspændt mellem metalbøjler i op til tre og fem uger omkring faring medfører stor lidelse, stress og smerte for soen, når hendes unger bliver bragt til verden.
Maria Vang er i dag kredsformand og bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse, fordi hun med egne ord, ”vil bruge sin stemme til gavn for dyrene”. Og det er ikke en hvilken som helst stemme, vi har med at gøre.
Hun har nemlig været omgivet af dyr fra barnsben, hvor hun voksede op på en gård med hunde, løsgående køer og heste, til i dag, hvor det charmerende rødkalkede hus også huser hunden Tati, og haven får lov at være vild med vådområder og kvasbunker til glæde for insekter, fugle og pindsvin.
Derfor lå det allerede i kortene, at det var dyr, der også skulle blive Marias levevej. Hun ønskede egentlig at blive praktiserende dyrlæge, men som ung i fattigfirserne, høj ungdomsledighed og en mand, der gjorde karriere i København, hvor der var færre besætninger af dyr, måtte hun sadle om. Derfor gik hun forskningens vej.
– Det har jo altid været ønsket om at hjælpe dyr, der har drevet mig. Og når nu skæbnen ville, at jeg ikke skulle være praktiserende dyrlæge, så kunne jeg godt lide tanken om, at jeg gennem forskning kunne skabe ringe i vandene. At min forskning kunne sprede sig til andre, som så kunne hjælpe dyrene, forklarer Maria Vang.
NÆGTEDE AT LADE SIG TRYNE
Fra en ph.d.-afhandling, der beskæftigede sig med parasitter hos afrikanske dværggeder, bevægede arbejdet sig mere og mere over til at handle om grise. Man behøver ikke at tale længe med Maria, før man mærker, at hun føler smerteligt med grisene.
“ Det er simpelthen noget af den værste tortur, man kan udsætte andre for. Og den disrespekt, som man udviser ved
at
reducere et levende væsen til en maskine, der bare skal reproducere sig. Det er i min optik meget, meget forkasteligt.”
Maria Vang, kredsformand og bestyrelsesmedlem, Dyrenes Beskyttelse
– At man byder så intellektuelle og kognitivt veludviklede dyr så ekstrem lidelse, er frygteligt. Soen skriger jo, når hun skal tilbage i metalbøjlerne. Hun forstår godt, hvad der venter hende.
Derfor har Maria da også taget adskillige 'slagsmål' for grisenes skyld i tidens løb. Endda i en sådan grad, at det endte med at koste hende jobbet som professor.
Helt konkret ville hun undersøge forekomsten af toksoplasmose hos danske svin – en infektion, der især kan være farlig for drægtige søer, men også for gravide
kvinder. Men da projektet for alvor skulle til at gå i gang, blev kontrakten dog brudt af samarbejdspartneren, der krævede, at deres data skulle bruges. Det fik Maria til at sætte hælene i og stå på sin ret som uafhængig forsker, hvilket resulterede i, at hun blev fyret som professor ved Københavns Universitet.
– Som dyrlæge vil man jo gerne gøre noget godt nu og her for dyrene, men man kan også vælge at være talerør for de dyregrupper, der har det rigtig, rigtig skidt. Det er det, jeg har dedikeret mig til nu, siger Maria Vang.
EN DUMPET SVINEPRODUKTION
Netop et talerør er Maria i endnu højere grad blevet denne sommer, hvor hun er blevet medlem af Det Dyreetiske Råd. Sammen med 12 andre aktører skal hun komme med etiske anbefalinger vedrørende dyr.
En sådan anbefaling blev præsenteret i slutningen af august fra Det Dyreetiske Råd. Eller en anbefaling er måske for pænt formuleret. Rådet udtalte nemlig skarp kritik af den danske svineproduktion, der dumpede på en række helt centrale parametre.
Grisene har for lidt plads. Der bør sættes en stopper for den rutinemæssige halekupering, der desuden har været ulovlig i over 30 år. Det er uacceptabelt, at man udelukkende avler med menneskelige interesser for øje. Og så skal det være fortid med den føromtalte fiksering af soen. Især det sidstnævnte ligger Maria meget på sinde.
– Det er simpelthen noget af den værste tortur, man kan udsætte andre for. Og den disrespekt, som man udviser ved at reducere et levende væsen til en maskine, der bare skal reproducere sig. Det er i min optik meget, meget forkasteligt, siger hun og tilføjer:
– Alle skulle prøve at læse, hvordan Seges (forskningsvirksomhed i landbrug, red.) beskriver de sår og smerter, som metalbøjlerne påfører søerne. De dør jo som toårige af smerte, lidelse og stress.
Rådets udtalelse førte til, at fødevareminister Jacob Jensen (V) blev kaldt i samråd, og rapporten vil formentlig i de kommende år blive fremhævet i kampen for et markant bedre liv til grisene. Især fordi den også ganske foruroligende konstaterer, at dyrevelfærdsloven ikke bliver overholdt.
Og netop det er Maria Vangs største kamp for fremtiden:
– Det er faktisk ret simpelt. De to-tre første paragraffer i dyrevelfærdsloven siger, at man skal beskytte dyr mod unødig smerte, lidelse, angst og varige men. Hvis bare det blev overholdt, så var mit arbejde færdigt.
BLÅ BOG: MARIA VANG
• Alder: 63 år
• Bopæl: Nærum
• Titel: Ph.d. i veterinær parasitologi, tidligere professor i parasitologi
• 1989-2009: Forsker ved Dansk Bilharziose Laboratorium (Danida-institution)
• 2009-2021: Professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab, KU-SUND
• Dyr: Bordercollien Tati, der er fem år gammel. Han og Maria elsker at gå ture i Dyrehaven og på stranden.
KORT OM DET DYREETISKE RÅD
• Rådet blev etableret i 1987 og er indskrevet i dyreværnslovens paragraf 38.
• Dyrenes Beskyttelse har været repræsenteret med skiftende medlemmer siden rådets begyndelse.
• Er man udpeget af fødevareministeren efter udtalelse fra en dyreværnsorganisation, er arbejdet ulønnet.
• I de senere år har rådet blandt andet udgivet tre meget kritiske forhold om svineproduktion, minkavl og hestesport.
TIPS TIL FAMILIENS DYR I FROSTVEJR
Mange vilde dyr er tilpasset vinterens kulde, mens dyr i familien kan være mere udsatte. Nogle får måske ekstra energi, mens andre mister kræfter, når frosten bider. Så kend dit kæledyr, og tag dine forholdsregler. Og husk altid at kontakte din dyrlæge, hvis du er i tvivl, eller hvis dit dyr ændrer adfærd.
• Sørg for, at drikkevandet ikke fryser til eller er for koldt. Heste vil helst drikke tempereret vand og kan derfor risikere at få for lidt væske, når det er koldt.
• Overvej at motionere hesten lidt mere end normalt, når jorden på folden er frossen og glat. Heste har brug for at bevæge sig for at holde gang i fordøjelsen.
• Brug dækken til udsatte heste, og læg det på, før kulden bider. Husk at udskifte dækkenet, hvis det er blevet fugtigt.
• Sørg for, at heste, der går ude dag og nat, har et tørt skur med rigelig strøelse, som de kan finde ly i.
Vidste du?
Heste kan drikke op til 40 procent mindre, når vandet er koldt, og det kan forårsage dehydrering.
• Lad ikke katten være ude hele dagen eller natten uden mulighed for at søge ly og læ et sikkert sted.
• Hvis du ikke har en kattelem, kan en flamingokasse med hul i give ly og varme. Læg halm eller tæpper i bunden, og stil den i læ – gerne hævet over jorden.
• Udekatte kan have brug for ekstra kalorier og proteiner i kulden.
• Katte kan finde på at lune sig i motorrummet på en bil. Bank derfor på kølerhjelmen, inden du starter bilen, så du skræmmer katten væk.
Vidste du?
Katte kan ændre søvnmønster om vinteren og sove mere end 20 timer i døgnet.
• Udekaniner kan godt klare moderat kulde, hvis buret er isoleret og fyldt med halm.
• Sørg for, at buret står i læ og er hævet fra jorden, så fugt ikke trænger op.
• Tjek flere gange dagligt, at vandet ikke er frosset, og brug en skål frem for en flaske.
• Ved ekstrem kulde kan udekaniner flyttes indenfor, men i et køligt rum, så de ikke bliver overophedet.
Vidste du?
Kaniner får tættere pels om vinteren, men kan stadig få forfrysninger, hvis underlaget er fugtigt.
TEKST SOFIE ELENA ANDERSEN / FOTO CATHRINE COCKS
Potevoks
Beskytter trædepuderne mod vejsalt, sne og grus. dyrebeskyt.nu/potevoks
• Sørg for daglig motion, selv i frostvejr. Korte, men hyppige ture er bedre end få og lange.
• Smør poterne med potevoks inden gåturen, og skyl dem i lunkent vand efter turen for at fjerne salt.
• Klip eventuel lang pels mellem trædepuderne for at undgå, at der opstår sneklumper.
• Giv hunden et dækken på, hvis den fryser – uanset race og størrelse.
Vidste du?
Nogle hunde fryser ved få graders varme, mens polarhunde kan klare helt ned til 50 minusgrader.
ÅRETS DYREVEN 2025
Hvert år bliver Årets Dyreven udnævnt af Dyrenes Beskyttelse. Prisen går til en person, virksomhed eller bevægelse som tak for en ekstraordinær indsats for dyrene. I år blev prisen uddelt på foreningens 150-års fødselsdag den 20. november. Årets Dyreven 2025 hylder en helt særlig gerning.
TEKST TINA BJERRE SYLVEST / FOTO DYRENES BESKYTTELSE
At sidde klar ved telefonen døgnet rundt. At knokle 30 timer om ugen ved siden af sit studie, job eller familie. At rykke ud til et påkørt dyr midt om natten, lufte hunde om morgenen og tømme kattebakker om dagen. At vejlede, støtte og forklare. At lytte tålmodigt til mennesker, som har svært ved at overskue ansvaret for deres dyr, og høre deres livshistorier. At holde hovedet koldt fra start til slut og altid træffe beslutninger for dyrenes bedste.
Prisen som Årets Dyreven 2025 – året, hvor Dyrenes Beskyttelse fylder 150 år – går til den mest gennemgående og bærende værdi af alle i foreningen. Den værdi, der startede det hele tilbage i 1875, og som kampen for gode dyreliv fortsat hviler på. I foreningens jubilæumsår 2025 bliver frivilligheden hyldet som Årets Dyreven.
Frivillighed er hjernen, hjertet, støvlerne og de varme hænder i Dyrenes Beskyttelse. Foreningen er stiftet af frivillighed og er båret af frivillighed. Det er den, der trækker læsset.
Frivillighed er viljen til at ville gøre noget godt for dyrene uden at forvente noget igen. Hvor lønnen ikke gøres op i kroner og øre. Hvor egne behov sættes til
side. Det, der bliver givet til gengæld, er glæden fra dyrene. Glæden ved at se en hund logre med halen igen. Glæden ved at opleve en nødstedt svane atter flyve frit i naturen. Glæden ved at se en kat blive genforenet med sin ejer efter års adskillelse.
Frivillighed er på én gang stærk som en okse og blid som et lam. Den rummer kløgt, kærlighed, moral og ansvar. Den er en helt særlig gerning, og den findes i alle slags mennesker.
Uden frivillighed, ingen Dyrenes Beskyttelse.
TIDLIGERE PRISMODTAGERE
Se tidslinjen over alle modtagere af Årets Dyreven siden 1990, og hør fire tidligere prismodtageres erindringer.
dyrbeskyt.nu/aaretsdyreven
BEDRE DYRELIV I DECEMBER
Julen handler om hjerterum og omtanke – også for dyrene. Vær med til at gøre en forskel ved at udvise din omtanke for dyr, natur og klima, når du sætter mad på bordet og lægger gaver under juletræet. Så kan du få en jul med lidt mere julefred i sjælen.
UNDER JULETRÆET
Giv julegaver, der på én gang er produceret med dyrevelfærd for øje og bakker op om Dyrenes Beskyttelses arbejde. Så giver du ikke kun en julegave til en, du har kær, men også den største gave af alle til dyrene: din støtte.
TIL DEN LILLE DYREVEN
Forær et juniormedlemskab til dit barn eller barnebarn. Så får den lille dyreven sit helt eget juniormedlemsblad tilsendt fire gange om året, en stor velkomstgave og flere medlemsfordele. Du kan selvfølgelig også give et voksen- eller seniormedlemskab til mere modne dyrevenner.
Giv et juniormedlemskab til en lille dyrebeskytter, og del din glæde ved dyr.
dyrbeskyt.nu/1juniormedlem
TIL DEN LÆSELYSTNE
Hvorfor bliver ikke alle dyr behandlet godt, når vi mennesker ved, at de er både sansende og følende væsener?
Giv ’Dyrenes bog’ til en, der vil undersøge sin egen og samfundets relation til dyr. Bogen er skrevet af Mickey Gjerris, teolog og ph.d. i bioetik og udnævnt til Årets Dyreven i 2022.
’Dyrenes bog' er både foranlediget af og støttet af Dyrenes Beskyttelse. Find den og andre bøger om dyr og natur på dyrbeskyt.nu/dyrenesbog
TIL DEN HJEMLIGE HYGGE
Giv en dyreglad ven eller veninde mulighed for at pryde sit hjem med små detaljer, der hylder dyr og natur. Det kan for eksempel være en smuk plakat til kontoret, en sød figur til reolen eller et sæt helt unikke keramikkopper til kaffepausen.
Få inspiration til hjemmet på dyrbeskyt.nu/tilhjemmet
TIL DEN GODHJERTEDE
Giv en donation til dyrene på vegne af en, der har et særlig stort dyrehjerte. Du får tilsendt et donationsbevis, som du kan give til modtageren af gaven som bevis på, at du har doneret et beløb i vedkommendes navn.
Se alle donationsbeviser på dyrbeskyt.nu/donationsbevis
FIND GAVEIDÉERNE I WEBSHOPPEN
Alt overskud går ubeskåret til kampen for gode dyreliv. dyrbeskyt.nu/webshop
TEKST TINA BJERRE SYLVEST
PÅ JULEBORDET
Server en and, der har basket med vingerne. Lav risalamande med mælk fra en ko på græs. Drop de hårdt truede ål og stenbidere til julefrokosten. Gå altid efter fødevarer, som bygger på bedst mulig dyrevelfærd.
3 huskeregler til indkøbslisten
1. Spis så meget grønt som muligt, og erstat gerne kød med grønne alternativer.
2. Vælg kun animalske produkter, der er Ø-mærket eller Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.
3. Undgå madspild: Køb mad i mængder, der bliver spist, og øv dig i at bruge rester.
Stor indkøbsguide til dig
Hent den store guide, der hjælper dig med at finde hoved og hale i de animalske produkter. Hvordan ved du, at dyret har haft det så godt som overhovedet muligt? Gem for eksempel guiden på din mobiltelefon, så den er lige til at finde frem i supermar kedet.
dyrbeskyt.nu/indkøbsguide
GRATIS NØGLERING
Har du ikke bestilt din gratis nøglering med 150-års jubilæumslogo endnu? Du kan stadig nå det.
Brug rabatkoden MEDLEM150 Betal kun porto.
dyrbeskyt.nu/noeglering
10 % rabat på alle køb i webshoppen. Rabatten gælder for medlemmer til og med den 17. december 2025 og kan ikke bruges til donationsbeviser eller gavekort. Brug rabatkoden MEDLEM10
BREVKASSEN
DILEMMA MED DYR
VINTERSOMMERFUGLE
Jeg har hørt, at der findes sommerfugle om vinteren. Det kan da ikke være rigtigt. Hvorfor hedder de så sommerfugle? Og hvordan kan jeg få dem at se? / Bettina
Kære Bettina
Det danske navn sommerfugle kommer nok af, at de fleste flyver om sommeren. Men sommerfugle er faktisk en hel insektorden, som på latin hedder Lepidoptera. Det betyder ’skællede vinger’, fordi farverne på sommerfuglenes vinger dannes af skæl. De udgør også det støv, som mange kender sommerfugle for.
De fleste flyver rundt som voksne sommerfugle mellem marts og november, men enkelte arter kommer først ud af puppen i oktober eller november og flyver derfor rundt hele vinteren. Ikke i frost og sne, men de kan findes på milde nætter.
Du kan lokke dem til på flere måder. Sæt halvrådne æbler op på afskårne kviste i havens buske og træer. Om aftenen kan du så gå ud i mørket for at se, om der er besøg. Du kan også lave en frugtmos af blendede overmodne bananer og æbler tilsat et skvæt spiritus. Alkoholen får sommerfuglene til at tro, at det er gæret frugt.
/ Michael Carlsen
NABOKAT I NØD
Jeg har i et stykke tid kunnet høre en kat kradse og miave højlydt i min nabos lejlighed. Der har ikke været nogen hjemme i to dage nu, så jeg bliver mere og mere bekymret. Kan jeg tillade mig at ringe til viceværten, så vi måske kan komme ind? Eller hvad skal jeg gøre? / Karin
Kære Karin
Din bekymring er helt forståelig. Det er godt, at du reagerer, for dyr i nød har brug for, at nogen handler på deres vegne. Hvis du har mistanke om, at katten er efterladt alene uden tilsyn, er det en god idé at kontakte viceværten eller udlejeren, så der kan skaffes adgang til boligen. Hvis det ikke lykkes, og katten stadig fremstår i nød, kan du ringe til politiet eller til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på telefon 1812.
/ Yvonne Johansen
KØDEKSPORT FREM FOR DYRETRANSPORT
Jeg har læst om Danmarks store eksport af grise til slagtning i udlandet. Hvorfor lader vi ikke grisene blive slagtet herhjemme, og så kan vi transportere kødet frem for de levende dyr? / Finn
Kære Finn
Det korte svar er, at smågrise bliver sendt ud af landet, fordi de danske svineavlere kan tjene flest penge på at sælge dem til udlandet, hvor de bliver opfedet og slagtet. Der kunne ikke være så kæmpestor en griseproduktion i Danmark, hvis ikke så mange dyr blev transporteret levende –desværre. Der er simpelthen ikke staldkapacitet til at opfede så mange grise herhjemme. Ulykkeligvis bliver grisene transporteret under meget usle forhold, som ingen levende væsener bør udsættes for. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for, at transport af levende dyr ikke må vare mere end otte timer, at kravene til temperatur, ventilation og plads på lastbilerne bliver væsentlig skærpet, og at der bliver ført mere effektiv kontrol med forholdene under eksporterne – også i udlandet.
/ Ditte Erichsen
SKRIV OG VIND
Har du et dilemma fra dit eget liv som dyreejer eller et spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd? Send det til Dyrenes Beskyttelses eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk. Hvis dit spørgsmål bliver udvalgt, kan du vinde en termoflaske til både varme og kolde drikke.
YVONNE JOHANSEN
DYRLÆGE OG
DYREVÆRNSCHEF
DYRENES BESKYTTELSE
MICHAEL CARLSEN
BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR BIOLOGI OG FAUNA
dyrenes beskyttelse fulgte i halen pÅ en grisetansport og konstaterede, at sVineeksportører fusker med
død fugl?
sVin
elektrisk fugl? pigenaVn
mange kæledyr er udsatte og mister kræfter, nÅr det er meget koldt. hJælp din hund Ved at sørge for, at den fÅr 1
skabning begiVenhed udbrud beVoksning
ekspert fart forh.ord leVer affald rom.tal spil i byen Virkelig ryge kølig renholder? forloVede fugle? frugt Ålens Vandring? kommende fisk?
spanien findes plante Jo net metalplade drik retning i bund flod kærtegnedes
antal køre bomuld kendeord drikke norge falsk Vægt regne
fugl, der er sent oppe?
modig fisk?
sVerige Via to ens nordisk sten Vokal to ens led retning østrig dyr, der er gÅet i skJul? forkort. straks samt
akademikere
1: Hvor langt svømmer ålen fra Danmark til Sargassohavet for at gyde og derefter dø?
2: Hvor få timers ophold og hvile på samlestedet i Italien fik dyrene fra den grisetransport, som Dyrenes Beskyttelse fulgte efter i august, stik imod lovkravet på minimum 48 timer?
61.014 ifølge senest kontrollerede oplag ved Danske Medier
ANSVARSHAVENDE
Per Jensen
REDAKTØR
Tina Bjerre Sylvest tbs@dyrenesbeskyttelse.dk
LAYOUT
Pernille Stokholm
FORSIDEFOTO Anne Sofie Meilvang
KORREKTUR Marianne Worm
Vind
’Dyrenes Bog’ af Mickey Gjerris
Send kodeordet fra krydsogtværsen i en e-mail til konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk senest den 11. januar 2026.
Vindere nr. 3/2025:
Linda og Bent Hadler 4652 Hårlev
Mikael Agger 5600 Faaborg
Dorte Kristensen 7190 Billund
Jeres præmie er på vej!
Løsningen var: Romsnegl → Løsningen fra nr. 3/2025
TRYK
Denne tryksag er produceret CO 2-neutralt hos Stibo Printing Solutions
ISSN: 2596-5158
SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE I FREMTIDEN
I 150 år har dyr i nød fået hjælp, befolkningen har fået mere viden om dyrs behov, og vilkårene for dyrene er forbedret i lovgivningen. Det har blandt andet været muligt takket være de dyrebeskyttere, der har skrevet Dyrenes Beskyttelse ind i deres testamente.
Du kan være med til at sikre, at dyrene også beskyttes i fremtiden ved at give en gave i dit testamente til dyrene. Du kan sagtens prioritere dine nærmeste samtidig.
Det er nemt at betænke dyrene, og du kan få hjælp til at dække advokatomkostningerne. Vil du gerne vide mere, så ring til vores testamenterådgiver på telefon 33 28 70 02, og få en uforpligtende samtale, eller bestil vores testamentemagasin AFTRYK på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente.
Dyr er sansende væsener, der fortjener menneskers respekt og omsorg. Det gælder både dyr i familierne, i landbruget og i den vilde natur. Sådan har det været i fortiden, er i nutiden, og du kan være med til at sikre det i fremtiden.
