Dyrevennen 04 uddrag

August 2014 | nr. 4

Nyt tilbud til unge dyrevenner side 8

UD

ladet b e l e h å f g o m e l DRAG – bliv med

Tema

Ny chance til problemhunde Dyrenes Beskyttelse fandt sidste år nyt hjem til mere end 500 hunde, fordi de ikke passede ind i deres familie Side 16-21

Frivillige hjælper travl vildtplejestation Side 4

Svinebakterie koster menneskeliv Side 12

| Frivillige

Vildtplejer Ingrid Heintz glæder sig over, at så mange frivillige meldte sig til at hjælpe.

Nødråb fra vildtplejer blev hørt Manglen på frivillige var ved at lukke delvist ned for Allerød Vildtplejestation nord for København, men så fik et indslag i regional-tv vendt op og ned på situationen TEKST | Lars Madsen FOTO | Carsten Snejbjerg

4

I

ngrid Heintz, leder af Allerød Vildtplejestation, som har specialiseret sig i vandfugle og egern, havde sidste år et alvorligt problem: Lykkedes det ikke at opruste kraftigt med frivillige til at assistere hende, ville hun være nødsaget til at lukke ned for en del af stationen, som årligt plejer 400-500 dyr.

Men det blev der i dén grad fundet råd for i august 2013, da Frederiksborg Amts Avis først skrev en artikel om Ingrid Heintz’s kvaler, og regionalnyhederne på TV 2 Lorry dernæst bragte et indslag fra vildtplejestationen.

– Jeg fik cirka 70 henvendelser efter artiklen og indslaget, fortæller Ingrid Heintz.

– 35 begyndte herude som frivillige, og de 28 er her endnu, hvilket er en virkelig flot statistik. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg ridsede alvoren op og ligeud sagde, at hvis jeg ikke fik flere frivillige, så måtte jeg lukke en del af plejestationen.

– Vandfugleafdelingen var nok lukket ned. Det er den, jeg havde sværest ved at overkomme. Det har været dejligt at mærke, at så mange vil engagere sig i det arbejde, vi gør.

Else-Maria Graae – Jeg så i fjernsynet, hvordan Ingrid næsten ikke kunne klare det længere. Og så tænkte jeg: Nu gør jeg det!

– Faktisk havde jeg for et par år siden fat i Ingrid, men dengang endte det med, jeg alligevel ikke turde kaste mig ud i det. Jeg er kronisk smertepatient efter at have brækket ryggen for 20 år siden og var ikke sikker på, jeg kunne. Men nu har jeg snart været der et år, og det er gået fint. Det kan da godt være lidt hårdt og gøre lidt ondt, men så kan jeg hvile mig, når jeg kommer hjem.

– Jeg plejer egern, og så er det mig, der står for vasketøjet. Man kan ikke forestille sig, hvor meget vasketøj der kommer fra egern. Når man putter noget ind den ene vej, kommer det jo ud den anden. Og nogle gange er de syge. Plus at egern elsker at putte sig. Det er i hvert fald dagligt, der bliver skiftet lagner, håndklæder, dynebetræk og klude.

Malin Backalarz

– Der kan godt være en-to vaske dagligt. En gang imellem tager jeg noget med hjem for at følge med, vi har jo kun én maskine ude på plejestationen.

– Jeg har almindelige vagter, hvor jeg fodrer og passer dyrene, men jeg står også for opdatering af foderlister og for at føre journal på alle dyrene. Plus at jeg har telefonvagt hver lørdag, hvor man skal være klar til at tage ud til vildtplejestationen og tage imod dyr, der bliver bragt ind.

– Det har givet mig en fantastisk indsigt i dyrelivet. Dyrene skal hjælpes på deres egne præmisser, og en svane skal for eksempel håndteres på en helt anden måde end en and: Det ligger til svanen at forsvare sig, mens en and i mange tilfælde bare vil lade os hjælpe.

– Hvordan håndterer man en brækket vinge, et åbent sår eller et dyr, der ikke vil spise? Det har jeg fået en viden om, så jeg nu kan stå med det selv – medmindre selvfølgelig at jeg skønner, det er nødvendigt at tilkalde en dyrlæge.

– Jeg kan ikke lade være med at føle mig taknemmelig for det, vildtplejestationen har givet mig. Den har været med til at gøre mig 100 pct. sikker på, jeg vil være dyrlæge.

Og jeg har da tænkt tanken, om man kunne blive dyrlæge inden for vilde dyr.

5

| Folkemøde 2014

Rapport fra et folkemøde Dyrenes Beskyttelse deltog i juni i Folkemødet i Allinge på Bornholm og fik i høj grad bragt dyrevelfærd ind i debatten og på folks læber.

Her er et udpluk af de aktiviteter, Dyrenes Beskyttelse stod for og deltog i på Danmarks eneste politikfestival TEKST | Lars Madsen FOTO | Camilla Hvid Jakobsen

Alle grise skal ud Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, deltog i adskillige debatter på Folkemødet. En af de vigtigste var om fremtidens svineproduktion, hvor Dyrenes Beskyttelse sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening havde sat fødevareminister Dan Jørgensen (S) og formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, i stævne. Blandt andet debatten om halebid kom til at fylde, fordi danske svineproducenter ulovligt klipper halen af alle grisene. Martin Merrild (på billedet sammen med Britta Riis) forsøgte at forsvare praksissen ved at betegne den som en nødvendighed, men det fik ikke lov til at stå uimodsagt. Det er et faktum, at halebiddene bliver udløst af de dårlige rammer og manglende stimuli, som er grisenes lod i den konventionelle produktion. Britta Riis meldte rent ud, at Dyrenes Beskyttelses vision for fremtidens svineproduktion er en omlægning til 100 pct. økologi med det antal grise, det danske miljø nu engang kan bære.

Årets Ægtivister kåret Dyrenes Beskyttelses Facebook-brugere havde op til Folkemødet stemt om, hvilken privatperson og hvilken virksomhed der skulle hædres som Årets Ægtivister. Ildsjælene Lina og Stefan fra Næsby Hønseri, som adopterer udtjente burhøns og giver dem et godt otium som havehøns, vandt i privatkategorien. Årets ægtivistvirksomhed blev MadMarked, som er en hurtigvoksende kæde af fødevarebutikker, der udelukkende sælger økologiske æg og kun fører produkter med æg i, hvis de er økologiske. På billedet modtager MadMarkedgrundlægger Birgitte Escherich prisen.

10

Kødspild på menuen Selina Juul fra folkebevægelsen Stop Spild af Mad var inviteret til en snak om kødspild. I en samtale med kommunikationschef Tina Engberg fra Dyrenes Beskyttelse gik snakken på, hvordan det ikke just er respektfuldt over for produktionsdyrs liv at smide kød i skraldespanden. Heller ikke selv om der blot er tale om en lille skive spegepølse. Begge advokerede for en større generel bevidsthed om, hvor maden kommer fra – og for at det ikke mindst er vigtigt at lære børn om fødevarernes oprindelse, så de ikke tror, kød bare er noget, der bliver dyrket nede i supermarkedet.

Besøg af nødstedt måge Der blev også brug for håndgribelige dyreværnskompetencer på Folkemødet, da to raske drenge fandt en måge i problemer på havnen. Havfuglen havde fået vingen viklet ind i snoren fra en drage. Drengene overleverer her mågen til Hanna Aagaard Rytter fra Dyrenes Vagtcentral.

Populære ægtivister Ægtivistkampagnen spillede en fremtrædende rolle på Dyrenes Beskyttelses stand og tiltrak sig masser af opmærksomhed. Ægtivisttatoveringerne (som går af i vask efter nogle dage) var populære – det samme var tiltaget med gratis blødkogte økoæg til alle morgenfriske.

Vejen til bedre dyrevelfærd Lektor i bioetik Mickey Gjerris er en af de skarpeste stemmer i den danske debat om dyrevelfærd. På Dyrenes Beskyttelses stand holdt han et oplæg, hvor han blandt andet kom ind på, at kødforbruget skal nedsættes, hvis velfærden i svineproduktionen skal blive bedre. Der er simpelthen ikke plads til økologiske produktioner, der kan levere samme mængde svinekød som den konventionelle svineproduktion.

11

TEMA | Problemhunde har to liv

Svær beslutning kan være vejen til det gode hundeliv Sidste år overtog Dyrenes Beskyttelse mere end 500 hunde, som af den ene eller den anden årsag ikke kunne forblive hos deres ejer. At indlevere sin hund på et internat er en svær beslutning – men i mange tilfælde det rette for hunden TEKST | Lars Madsen FOTO | Carsten Snejbjerg & Poul Madsen

M

arron hedder den statelige hønsehund, som nysgerrigt træder hen mod lågen i en græsklædt løbegård på Roskilde Internat.

Det er en tirsdag formiddag i juni, og Marron er ude at få frisk luft. Den store hund stikker snuden helt op mod trådhegnet for at undersøge, hvem der mon kommer der. Og da lågen går op og gæsten ind, træder Marron først varsomt et par skridt tilbage, men efter blot få sekunder kommer han hen for at snuse og blive kløet.

Han logrer ivrigt.

At den gemytlige hund blot et par uger tidligere er blevet overdraget til Roskilde Internat, fordi den ikke fungerede sammen med sin familie, er ikke umiddelbart til at gætte. Men det er tilfældet, og Marron er blot en af rigtig mange hunde, som er blevet indleveret på Dyrenes Beskyttelses internater af private.

– Alene i 2013 modtog vi 519 privatindleverede hunde. Der er ikke tale om dyreværnssager, men situationer hvor ejeren ikke kunne have hunden længere, oplyser projektleder for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen, og uddyber: – De privatindleverede hunde kan grundlæggende deles op i to kategorier. Den ene er hunde, som ikke passer ind i deres familie, eksempelvis fordi hunden er for krævende at passe, eller fordi den ikke er blevet ordentligt socialiseret og trænet

og derfor har udviklet en problematisk adfærd, så familien ikke magter opgaven. Altså typisk situationer, man med mere omtanke kunne have undgået. Den anden kategori er hunde, som er blevet ofre for uforudsete omstændigheder i ejerens liv – eksempelvis skilsmisse, alvorlig sygdom eller flytning til bolig, hvor man ikke må have hund.

Ansvarlig ejers beslutning Den to år gamle hønsehund Marron er endt på Roskilde Internat, fordi han var for voldsom til sin familie. Kun manden i familien magtede at gå med den stærkt trækkende hund, og med tiden respekterede den kun ham. Samtidig blev Marron stærkt beskyttende over for sin ejer. Når hans hustru ville hilse ham velkommen hjem fra arbejde, stillede den store hund sig imellem og knurrede.

Her kunne det være endt med en aflivning, men familien var glade for Marron, som de følte kunne være en anden og bedre hund i andre hænder. De besluttede at betale for en uges hundepension på Roskilde Internat, så hunden kunne blive grundigt adfærdsvurderet.

– Jeg synes, det var utrolig ansvarligt af dem, siger Rikke Christensen-Lee, dyrlæge og leder af Roskilde Internat.

Din arv kan redde liv Betænker du Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, giver du omsorg til dyr, som ingen andre tager sig af

Det er gratis at oprette testamente til fordel for Dyrenes Beskyttelse.

Ring uforpligtende på tlf. 33 28 70 09 – her sidder testamenterådgiver Marit Ytterdal klar til at svare på spørgsmål.

Du kan også skrive til Marit på my@dyrenesbeskyttelse.dk

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk bladet Dyrevennen seks gange om året.

Almindeligt medlemskab (250 kr. pr. år) Folkepensionistmedlemskab (170 kr. pr. år) Familiemedlemskab (300 kr. pr. år) Ønsker kun at modtage Dyrevennen elektronisk Navn: Fødselsdato og -år: Adresse: Postnr. + by: Evt. e-mail: Dyrevennen nr. 4/2014

32

Tlf.

Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C

Bliv medlem og få Dyrevennen

Dyrenes Beskyttelse + + + 11403 + + + 0893 Sjælland USF B