Dyrevennen 3 2016

Juni 2016 | nr. 3

100 % vegetabilsk bøf

Tema

Kan denne burger redde klimaet?

Tema om hvordan det er muligt at tage hensyn til både klima og dyrevelfærd – og om en helt ny generation af fødevarer, der kan blive klimaets store redning Side 10-19

De 91 hunde – et år senere

Side 6

Det synes medlemmerne om Dyrenes Beskyttelse

Side 22

Mælk

med ekstra dyrevelfærd

| Leder & Kort fortalt

Dyrenes Beskyttelse mener

God dyrevelfærd kan redde klimaet

N

AF | PER JENSEN dYRENES BESKYTTELSEs PRÆSIDENT

år en gris går på græsmarker, vil dens gødning belaste klimaet lidt mere, end hvis den hele livet gik inde på et goldt betongulv. Og når en frilandskylling lever dobbelt så længe som en indespærret industrikylling, vil den også nå at belaste klimaet mere end sin hurtigvoksende artsfælle.

Hvordan skal vi dyrevenlige forbrugere så agere, når faktum er, at vores kødforbrug er en af de værste klimabelastere overhovedet, og alle klimaprognoser får de store

Kort fortalt

alarmklokker til at bimle?

Man kan blive vegetar eller veganer, som et stigende antal danskere vælger. Det er bæredygtigt og dyrevenligt, men danskerne er stadig en nation af kødspisere. Skal vi så til at spise kød fra dyr, der har levet kummerligt og indespærret i industriproduktioner?

Eller skal vi tage hensyn til dyrene og lade klimaet komme i anden række – konsekvenserne af klimaforandringerne er alligevel så uoverskuelige, at de kan være svære

TEKST | Lars Madsen FOTO | HJEM-is, ARKIV

Buræg flopper – økoæg er en succes Tal fra Fødevarestyrelsen viser, at salget af buræg stadig dykker og i 2015 udgjorde mindre end halvdelen af det samlede salg herhjemme. Samtidig blev der solgt flere økoæg end nogensinde før – hele 12,6 mio. kg – og nu dropper COOP buræg i alle sine butikker fra udgangen af 2020. De nye tal skaber glæde i Dyrenes Beskyttelse, fortæller retail manager Henrik Westh, som vurderer, at det blandt andet er foreningens ægtivistkampagne, der har båret frugt: – Det er jo et soleklart nej tak til buræg, vi ser i de her tal. Vores ægtivistkampagne mod buræg har udviklet sig til en hel forbrugerbevægelse, og disse salgstal viser klart, at forbrugernes adfærd har skabt bedre vilkår for hønsene, siger han.

Halekupering igen op i EU En klage fra Dyrenes Beskyttelse over den ulovlige brug af rutinemæssig halekupering i dansk svineproduktion er igen blevet behandlet i EU. Det er EuropaParlamentets såkaldte Udvalg for Andragender, der nu afkræver EU-Kommissionen svar på, hvornår reglerne om ulovlig halekupering kan forventes overholdt. I Danmark halekuperes grisene i den konventionelle produktion rutinemæssigt og dermed ulovligt, så grisene ikke bider hinanden på grund af stress og dårlige forhold. I Sverige, hvor grisenes forhold er bedre, halekuperes dyrene ikke – det gør de heller ikke i danske øko- og frilandsbesætninger.

2

Hjem-IS nu med velfærdskød Hjem-IS bilen er nu begyndt at sælge velfærdskød med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Dermed er det endnu nemmere at få fingre i det gode velfærdskød, som man får råd til ved at skære ned på sit kødforbrug til fordel for klima og sundhed. Læs mere på hjem-is.dk.

at forholde sig til?

Dilemmaet er nærmest umuligt, og heldigvis er det også kunstigt. For man kan godt tage hensyn til begge dele.

Klimapåvirkningen fra naturlige produktionsformer med dyr, der går frit på markerne, er netop naturlig. Det unaturlige er vores måde at udnytte dyrene på – vi spiser simpelthen meget mere kød, end planeten er indrettet til at producere.

Derfor er det oplagte svar på dilemmaet, at vi skal spise mindre kød – og selvfølgelig vælge kød fra dyr, der har haft et godt liv. Kabalen går op på smukkeste vis: Dyrene bliver behandlet ordentligt, vi tager hensyn til klimaet – og

Indhold

vi har råd til det lidt dyrere velfærdskød, fordi vi spiser mindre af det.

Flere danskere vælger at tage en eller flere kødfrie dage om ugen, andre bruger bare lidt mindre kød i det daglige. Det er et spørgsmål om at drøje kødsaucen med lidt ekstra grønt eller nogle dage kaste sig ud i køkkener som det thailandske, hvor man ikke kunne drømme om at servere en 2-3 kg tung klump helstegt kød, men i stedet lader kød indgå som en afbalanceret ingrediens i måltidet.

Maden kan sagtens smage godt, selv om kødet spiller en birolle på tallerkenen. Og verden kan kun hænge sammen, hvis den gør det.

Ny svinekødsguide fra Dyrenes Beskyttelse

Svinekødsguide 2016 Konventionel gris

Antonius

Den Go’e Gris

Bornholmergrisen

Grambogård

Frilandsgris

Økologisk gris

Velfærdsdelikatesser

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ja

Ja

Ja, grisene har adgang til friland hele livet og hele året

Bliver søer med smågrise fikseret (låst fast i bokse, der end ikke tillader søerne at vende sig rundt)

Ja

Ja, soen fikseres i dagene omkring faring

Ja, soen fikseres i dagene omkring faring

Ja, soen fikseres i dagene omkring faring

Nej

Nej

Nej

Nej

Bliver pattegrisene halekuperet rutinemæssigt

Ja

Nej

Nej

Ja

Nej

Nej

Nej

Nej

Kommer de ud i det fri

Hvornår tages pattegrisene fra soen?

Tidligst efter 21 dage

Tidligst efter 28 dage

Tidligst efter 28 dage

Tidligst efter 21 dage

Efter ca. 28 dage

Tidligst efter 30 dage

Tidligst efter 40 dage.

I gennemsnit 49 dage

Ved naturlig fravænning 16 til 18 uger efter faring

Får slagtesvinene halm at rode i?

Nej, ikke obligatorisk

Ja, strøelse i liggearealer

Ja, strøelse i liggearealer

Ja

Hver gris får 2 kg halm dagligt.

Op til 1,5 m dybt halmlag

Ja, strøelse i liggearealer

Ja, strøelse i liggearealer

Ja, alle grise har adgang til et velstrøet leje

Medicin må kun gives ved sygdom og kun ved diagnose af dyrlæge, men konventionelle grise får 7,5 gange så meget antibiotika som økologiske

Medicin må kun gives ved sygdom og kun ved diagnose af dyrlæge

Medicin må kun gives ved sygdom og kun ved diagnose af dyrlæge

Medicin må kun gives ved sygdom og kun ved diagnose af dyrlæge

Medicin må kun gives ved sygdom og kun ved diagnose af dyrlæge. Dobbelt tilbageholdelsestid

Medicin må kun gives ved sygdom og kun ved diagnose af dyrlæge. Dobbelt tilbageholdelsestid

Medicin må kun gives ved sygdom og kun ved diagnose af dyrlæge. Dobbelt tilbageholdelsestid

Der gives stort set ikke medicin, alle forældredyr testes for MRSA

Hvordan gives der medicin?

Hvor meget plads skal et slagtesvin på 100 kg som minimum have?

0,65 m²

0,85 m²

0,85 m²

0,85 - 1,20 m²

1,00 m²

1,25 m²

2,30 m²

Alle grise fødes om foråret, slagtes om efteråret og går hele perioden ude på marken

Hvor lang er transporten til slagteriet?

Maksimalt 8 timer. I specialkøretøjer ubegrænset, dog med hvil i 24 timer efter hver 24 timers transport

Maksimalt 8 timer

Maksimalt 8 timer

Maksimalt 1 time

Alle grise transporteres 20 min.

Maksimalt 8 timer. Der er krav om bl.a. luftaffjedring samt isolerende/ støjdæmpende/ skridsikkert gulv

Maksimalt 8 timer. Der er krav om bl.a. luftaffjedring samt isolerende/ støjdæmpende/ skridsikkert gulv

Grisen bedøves og aflives i lejet/på marken

Ja - men ikke ved svin hos Danish Crown

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Nej

Ud over Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol aflægges økologiske svineproducenter mindst ét årligt kontrolbesøg Dyrenes Beskyttelses kontrolorgan, DB Kontrol samt årlig økologikontrol

Et årligt kontrolbesøg af Dyrenes Beskyttelses kontrolorgan, DB Kontrol

De fleste supermarkeder samt Netto, Rema 1000, Fakta, Lidl og Aldi

Der er direkte salg fra bonde til kunde. Alle forhandlere kan findes på velfærdsdelikatesser.dk

Må svinene drives med elektrisk drivstav?

Hvilken kontrol udsættes svineproducenterne for?

Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol besøger årligt ca. 5 pct. af landets svinebesætninger.

Desuden kontrolleres stort set alle konventionelle svineproducenter hvert tredje år gennem svinebranchens egen kontrolordning, ”DANISH”.

Kontrollen foretages af en certificeringsvirksomhed.

Ud over Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol aflægges der mindst ét årligt kontrolbesøg fra Baltic Control

Ud over Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol aflægges der mindst ét årligt kontrolbesøg fra Baltic Control

Ud over Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol aflægges der mindst ét årligt kontrolbesøg fra en uafhængig konsulent

Ud over Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol og ”DANISH” gennemføres et årligt kontrolbesøg af Bureau Veritas

Ud over Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol aflægges økologiske svineproducenter mindst ét årligt kontrolbesøg Dyrenes Beskyttelses kontrolorgan, DB Kontrol

Hvem forhandler kødet?

De fleste supermarkeder

Dansk Supermarked, føtex og Bilka

Rema 1000

Kvickly og SuperBrugsen

Gourmetrestauranter, Mad og Vin, udvalgte slagtere

Kvickly, Irma, Fakta, SuperBrugsen og Meny

Det mener Dyrenes Beskyttelse

Konventionelle grise har det simpelthen ikke godt. Pladsen i stalden er trang, alle grisene halekuperes, de fleste får ikke halm at rode i, søerne fikseres i lange perioder, og dyrene får for meget antibiotika. Dyrevelfærden halter alvorligt

Antonius, Den Go’e Gris og Bornholmergrisen produceres alle af Danish Crown og er da også næsten identiske. Dog skiller Bornholmergrisen sig positivt ud ved at have kort transport til slagtning. Grisene har lidt mere plads end de konventionelle svin og halekuperes ikke rutinemæssigt, men farende og diegivende søer fikseres i dagene omkring faring. Alt i alt er disse produkter bedre end konventionelt svinekød, men ikke i overvældende grad

Grambogårdgrisen har god dyrevelfærd. Der er god plads, masser af halm, ingen halekupering og kort transport til slagteriet. Grisene kommer ikke udenfor

Frilandsgrise har rigtig god dyrevelfærd. Der er hverken fiksering eller rutinemæssig halekupering, søerne føder i hytter på friland, og grisene kan altid komme ud

Den økologiske gris har rigtig god dyrevelfærd. Pattegrisene fødes i hytter på friland og går længe hos soen. Der er god plads, masser af halm, ingen halekupering og grisene kan altid komme ud

Rigtig god dyrevelfærd og høj grad af naturlighed

Marts 2016

Dyrenes Beskyttelse relancerer sin svinekødsguide, som nu spænder fra konventionelt kød til de sortbrogede landracegrise i mærkeordningen Velfærdsdelikatesser. Dyrenes Beskyttelse håber, svinekødsguiden ligesom foreningens ande- og kyllingeguider vil gøre en reel forskel for forbrugerne og løfte både udbuddet og salget af varer med god dyrevelfærd. Guiden omfatter otte slags svinekød og kan ses på www.dyrenesbeskyttelse.dk/guider.

Tema: Kødforbrug og klima side 10-19 02 | Leder & Kort fortalt 04 | Opbakning til transport kampagnen 06 | 91 hunde – et år senere 20 | Ny mælk med ekstra dyrevelfærd 22 | Medlemmernes ærlige mening 25 | Tips til dine dyr – Kattefodring 26 | I aktion for dyrene 28 | Internatet 29 | Krydsord 30 | Arv og gaver & Nyt fra kredsene 31 | Siden sidst

Lovende skridt mod illegal dyrehandel i EU Det skal være slut med illegale hunde- og kattehandlere og kæledyrsfabrikker, hvor opdrætterens profit er vigtigere end dyrenes velfærd. Nu har den europæiske ”Protect our pets”kampagne, som Dyrenes Beskyttelse er en del af, fået flere medlemmer af Europa-Parlamentet til at efterlyse bedre regler på området. – Tonerne fra parlamentet tyder på, at registrering af hunde og katte i alle EU-lande er et realistisk mål. Foreløbig kan vi glæde os over, at en ny, revideret dyresundhedslov er blevet vedtaget i EU-Parlamentet, og den betyder blandt andet, at alle opdrættere og sælgere skal registreres. Det er et første skridt i den rigtige retning, siger chefkonsulent Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse.

3

Har du skrevet under?

Dyrenes Beskyttelse samler stadig underskrifter mod lange dyretransporter i EU. Læs mere og støt os på www.stoplangedyretransporter.dk

Dobbelt så mange dyr på lange transporter På bare fem år er antallet af grise, der sendes på lange dyretransporter ud af Danmark, mere end fordoblet – fra 3 millioner i 2010 til 6,8 millioner i 2015.

For kvæg er antallet af dyr vokset fra knap 20.000 til knap 50.000. Lange transporter af fjerkræ ligger konstant, men på et ekstremt højt niveau: Cirka 20 millioner kyllinger, høns og ænder sendes hvert år på lange dyretransporter ud af Danmark.

Tanker om dyretransporter ”Tænk, hvis det ikke var markedet, der bestemte dyrenes liv og død, men vores menneskelighed,” skriver bioetiker Mickey Gjerris i et tankevækkende indlæg om dyretransporter. Læs det på www.dyrenesbeskyttelse.dk/dyretssidste-rejse

4

Svinetransport på vej fra Spanien til Italien den 3. juli 2015. Billedet er taget af organisationen Animals’ Angels.

Producenttanker | Transportproblemer

Stop for lange dyretransporter møder bred opbakning Dyrenes Beskyttelses krav om et stop for lange dyretransporter er blevet taget op på Christiansborg og har nu mere end 20.000 underskrifter i ryggen.

Samtidig får tal fra Fødevarestyrelsen Dyrenes Beskyttelse til at kræve flere kontroller af dyretransporterne i både Danmark og resten af EU TEKST | Lars Madsen og Mette Ellegaard FOTO | ANIMALs’ ANGELS

D

yrenes Beskyttelses krav om et stop for lange dyretransporter var ikke mange timer gammelt, før det blev en sag på ministerniveau.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og transportminister Hans Christian Schmidt (V) blev således hurtigt kaldt i samråd om regeringens rolle og ansvar i kampen mod de lange dyretransporter.

– S ønsker, at regeringen går forrest i EU, forklarede Socialdemokraternes miljøog fødevareordfører Simon Kollerup på Twitter, da han indkaldte til samrådet.

Dermed er Socialdemokraterne helt på linje med Dyrenes Beskyttelse, hvis underskriftindsamling skal hjælpe fødevareministeren med at lægge fornyet pres på det samlede EU. – Det er Dyrenes Beskyttelses holdning, at dyr skal opdrættes og slagtes så tæt på deres fødested som muligt. For at få stoppet disse dybt kritisable dyretransporter skal et flertal af EU-landene gå ind for et loft på maksimalt otte timers transport. Det konkrete sigte for os og for vores søsterorganisationer i andre europæiske lande er altså at få de politiske ledere til at bakke op om en ændring i transportforordningen, så Ministerrådet ikke kan sidde det overhørigt, siger Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis.

Bekymrende tal På bare fem år er antallet af dyr, der sendes på lange transporter ud af Dan-

mark, blevet fordoblet. Nu viser tal fra Fødevarestyrelsen, at der også er betydelige problemer med dyrevelfærden på transporterne.

I 2014 udførte Rigspolitiet i samarbejde med Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold 922 kontroller af dansk registrerede dyretransporter, og heraf gav 12 procent af kontrollerne påtaler.

De typiske forseelser drejede sig om overbelægning, manglende adgang til vand, manglende dokumentation og kompetencebevis samt transport af dyr, som slet ikke var egnede til transport på grund af sygdom.

– Når 922 kontroller giver 12 procent påtaler for overtrædelser, som ofte belaster dyrene, så er det klart, at vi er bekymrede, siger chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, Pernille Fraas Johnsen.

– I Danmark bliver cirka en ud af 20 transporter taget ud til stikprøvekontroller. Ganger vi op, tegner der sig et billede af, at rigtig mange dyr bliver transporteret under forhold, som ikke er lovlige, og hvor dyrene lider overlast.

Større problemer i udlandet 173 udenlandsk registrerede dyretransporter er også blevet undersøgt af Rigspolitiet og Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, og her gav 18 pct. af kontrollerne anledning til påtale. Det tyder på, at problemerne på den anden side af grænsen er endnu større.

– Kontrolinstanser over grænserne taler ikke sammen, og antallet af kontroller er alt for lavt. I Dyrenes Beskyttelse ønsker vi et europæisk system, hvor antallet af kontroller øges, og hvor alle lande indberetter overtrædelser til samme sted. Det findes ikke i dag, siger Pernille Fraas Johnsen.

3

spørgsmål til ministrene Her er tre af de spørgsmål, Simon Kollerup har stillet i samrådet med Esben Lunde Larsen og Hans Christian Schmidt: 1. Hvordan forholder regeringen sig til, at antallet af dyretransporter på en varighed af over 8 timer er fordoblet for svin fra 3 millioner til 6 millioner og for kvæg fra 20.000 til knap 50.000 i perioden fra 2010 til 2015 ifølge oplysninger fra Dyrenes Beskyttelse?

2. Hvilke initiativer har regeringen taget for at følge op på den erklæring, som den tidligere fødevareminister, Dan Jørgensen, fik både Tyskland og Holland til at underskrive om at opfordre EU-Kommissionen til at fremsætte forslag om at begrænse lange dyretransporter?

3. Hvad agter regeringen fremadrettet at gøre for at få EU-Kommissionen til at fremsætte et forslag, der kan sikre, at dyr ikke transporteres i mere end 8 timer?

5

Den store hundesag – et år senere I maj 2015 havde Dyrenes Beskyttelse sin største dyreværnssag nogensinde, da 91 vanrøgtede hunde blev reddet fra en gård på Sydsjælland.

Her fortæller en række af hundenes nye ejere om at få en hund fra sagen TEKST | Lars Madsen

FOTO | Sofie Sidelmann Yderstræde/Roskilde Internat,

Stine Haar Tornvig/Fyns Internat, Carsten Snejbjerg, MARIA BJØRK og privat

Før

Silje er en af de hunde, der blev fundet indespærret i en garage, fuldstændig sølet til i afføring.

Efter

Silje

Else Alstrup Sødring, Fjenneslev – Da jeg første gang så Silje på Roskilde Internat, havde hun fået al pelsen barberet af, og jeg tænkte, det der bliver da aldrig en hund. Jeg kan huske, at hun var meget forsigtig, men også meget kærlig.

6

Hun er rolig og god ved alle, hun vil gerne være tæt på, når der kommer gæster, og hun er glad for andre hunde – hun elsker, når min datter kommer på besøg med sine to broholmere. Jeg tror ikke, man kan få en bedre hund end hende, og jeg er meget, meget glad for hende.

Man kan undre sig over, at hun er så blid og nem, men det har hun været lige fra starten. Jeg kan slet ikke forstå, hun har levet det liv, hun har. Hun virker ikke påvirket af det overhovedet.

Hundeliv |

Kate Piilmann, Hadsund – Han er en glad hund, men han har også sine stille stunder, hvor man ligesom kan fornemme, at han har lidt tristhed i sig. Ikke noget, hvor det er alarmerende mere, men det var det i starten, der var han meget trist og havde mange angstanfald. Han kunne ligge og sove, og pludselig fór han angst op som en trold af en æske og så helt fraværende ud i øjnene og vidste ikke, hvor han var. Så måtte jeg sidde og berolige ham og vise ham, at der ikke var noget farligt.

Efter

Marley

Han er kommet til at bide øret af en bamse, det er det hele. Ellers passer han utrolig godt på sit legetøj. Jeg tror, han har leget med murbrokker førhen, for han var vild med at samle sten og brokker og den slags op. Det er som om, han værdsætter sine ting.

Før

Vi fortæller ham 1.000 gange om dagen, at han er det bedste, vi har.

Vi er så vilde med ham, at vores hjerter svulmer.

Han vejede 10 kg, da vi hentede ham – i dag vejer han 15. Så han har taget en tredjedel af sin vægt på i ren muskelmasse. I starten var hans bagparti så svagt, at han ikke kunne hoppe op i vores sofa. Han har nok ikke haft mulighed for at løbe ret meget rundt. Nu springer han rundt som en gazelle.

91

hunde kom ind på internaterne 4. og 5. maj 2015.

Marley er den hund fra sagen, flest mennesker vil kunne genkende, da han både har optrådt på postkort og i flere annoncer bragt i Dyrevennen.

63 28

blev taget ind på Roskilde Internat. blev kørt videre til Fyns Internat.

Seks hunde måtte aflives, en døde senere af lungebetændelse.

Stort set alle hundene led af muskelatrofi (manglende muskler), fordi de havde været indespærret under trange kår og ikke haft mulighed for at bruge deres muskler ordentligt.

Langt de fleste blev behandlet for øreinfektioner, øjenbetændelse, luftvejs-

infektioner og/eller tandproblemer som paradentose, tandsten, rådne tænder og knækkede tænder.

Omtrent halvdelen måtte have pelsen barberet af, da de var filtret helt ind i størknet afføring.

Alle hunde fik loppekur, ormekur og vaccinationer.

Tre var drægtige og fik tilsammen 17 hvalpe.

100 hunde fra sagen er kommet ud i nye hjem. Inklusive hvalpene, der blev født på internaterne. En søgte ved Dyrevennens deadline stadig det rette hjem.

7

Efter

Lucky

(og Benjamin)

Før

Lucky gemte sig den aften, de 90 andre hunde blev reddet. Hun blev fundet dagen efter af kredsformænd fra Dyrenes Beskyttelse og bragt til Roskilde Internat. Lucky blev formidlet til et nyt hjem sammen med Benjamin, som også stammer fra sagen..

Lena Erichsen, Fredensborg – Roskilde Internat fortalte i Aftenshowet, at de havde forsøgt at formidle Lucky til et nyt hjem. Det var ikke så nemt, fordi det gerne skulle være sammen med en anden hund fra sagen, Benjamin, som hun var meget knyttet til. Lucky havde det lidt svært, og Benjamin hjalp hende rigtig meget. Hvis hun for eksempel ikke turde gå gennem en dør, gik han gennem den først og ventede på hende. Mit hjerte kunne jo ikke have, de skulle risikere at skilles ad. Jeg skrev til internatet allerede samme aften.

På internatet ville hun slet ikke komme hen til os i starten. Benjamin ville gerne, så vi sad ude i græsset med ham, og så kom Lucky forsigtigt snusende bag vores ryg.

Hun ville tydeligvis gerne hen til os, men turde bare ikke helt.

Hvis noget bliver for meget for hende, sætter hun sig og går ind i sig selv. Hun bliver helt fjern og lukker bare af. Men det sker meget sjældent nu. Hun er kommet rigtig, rigtig langt og er en livsglad og kærlig hund.

Jeg tror bare ikke, hun har været vant til mennesker som hvalp, det har skullet bygges helt op.

Hun skal stadig have tid, når det er mennesker, der vil i kontakt med hende, men ellers er hun på ingen måde en forsagt hund.

I alle mulige andre situationer er der fuld fart på hende.

8

100

hunde fra sagen er kommet ud i nye hjem.

Inkl. hvalpene, der blev født på internaterne.

Bonnie Fjord, Esbjerg – Vi havde overskuddet og tænkte, det kunne være spændende at prøve at hjælpe sådan en hund. Det ville blive en stor opgave, men vi ville gerne give den et godt hjem og masser af kærlighed.

Uffe var jo den sødeste hund, men vi kunne godt mærke, han var skadet. De første dage lå han bare på en madras i stuen og flyttede sig næsten ikke. Det var hans trygge sted. Han var også meget bange for at gå i snor. Stod der bare en skraldespand på fortovet, blev han bange for den. Den første måned gik vi den samme tur med ham hver eneste gang, så han kunne blive tryg.

Uffe

AUGUST 2015

| NR. 4

Tema

Nu er han blevet trukket med til alt.

Han har været med i sommerhus, og han er med min datter til ridning hver onsdag, og han er både meget aktiv og kan være alene hjemme. Det har været en stor opgave at få en hund, der ikke havde en umiddelbar glæde i sig. Det har krævet tid og tålmodighed og masser af kærlighed. Men i dag er vi så lykkelige for, at det lige var ham, vi fik.

Rekordstor dyreværnssag med 91 hunde

g nde dyreværnssa I den mest omfatte lses historie blev i Dyrenes Beskytte vanrøgt. Kom helt fra 91 hunde reddet to de med aktionen tæt på rednings der fandt hundene kredsformænd, 9 TEMA side 10-1

e Dyretestament sikrer dit dyr Side 8 dd 1

DB_magasin_nr. 4_2015.in

telse Dyrenes Beskyt fylder 140 år Side 20

Hundeliv | Før

Efter

3

hunde var drægtige og fik tilsammen

17

Flere hunde fra sagen var drægtige, da de blev reddet af Dyrenes Beskyttelse. Polly er en af de hvalpe, der blev født på Roskilde Internat.

hvalpe

Efter

Polly Finn Pedersen, Nørre Alslev – Jeg har arbejdet med hunde og trænet retrievere og tit rådgivet folk om valg af hundehvalpe, og der siger jeg jo altid: Kig på avleren, kig på omgivelserne. En hund skal komme fra en ordentlig baggrund. Hvis ikke købere er kritiske, får vi aldrig gjort noget ved sådan noget avl her. Men omvendt, nu var moren jo drægtig, og så syntes jeg da, hundene havde fortjent at komme ud til nogle, der kunne give dem et godt liv.

Jeg har aldrig haft en hund med så meget fart på. Hun er meget kontaktsøgende, hun elsker at gå med mig i haven og i skoven, og hun tuller meget rundt med vores labrador og hygger sig. Jeg har skrevet under på, at jeg ikke må avle på hende, men det kunne jeg ellers godt have lyst til, for hun er en sjælden kombination af en hund, der har en enorm selvtillid, og som samtidig er enormt knyttet til sin fører. Jeg har intet set, som kunne indikere, at hun kommer fra dårlige kår – det er en stor, positiv overraskelse. Jeg har ikke haft hende på jagt endnu, men hun skal ud at snuse til det her til efteråret.

Sidste chance Hvem synes du skal være Årets Dyreven 2015?

PM 7/13/2015 3:59:58

Uffe var på forsiden af Dyrevennen i august 2015, hvor vi bragte et tema om hundesagen.

Hun er jo min lille øjesten. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre hund. Og jeg havde ellers forsvoret, at jeg skulle have flere hunde op i min sofa, men hun sidder hos mig og ser fjernsyn hver aften. Og slikker mig i ansigtet.

9

10

Varm mad | TEMA

Spis mindre kød – det betyder mere, end du tror Du hjælper klimaet langt mere ved at skære ned på dit kødforbrug end ved at tage korte, kolde brusebade i sparepærens skær. Samtidig vil den mindre kødmængde give dig råd til at spise kød fra dyr, der har levet et godt liv TEKST | Lars Madsen FOTO | Mads Nissen/SCANPIX, Martin Sylvest/SCANPIX, Arkiv/Carsten Snejbjerg

11

Det globale kødforbrug – som allerede i dag er en alvorlig belastning for klimaet – ventes ifølge FN at stige 50-70 pct. frem mod 2050.

V

il du gøre en indsats mod klimaforandringerne, skal du kaste et kritisk blik på din tallerken. Er der godt med kød og mejeriprodukter på den? Så er det her, du virkelig kan gøre en forskel. Vi belaster nemlig klimaet langt mere gennem vores fødevarer – først og fremmest de animalske – end vi gør ved at tage lange bade, købe de billigste elpærer eller glemme at slukke for fjernsynets standbyfunktion.

Ifølge beregninger fra den grønne tænketank Concito er CO2-belastningen fra en gennemsnitsdanskers mad faktisk større end den samlede belastning fra personens forbrug af el, varme, benzin og diesel.

– Hvis du deler en danskers globale udledning op i sektorer, så er den suverænt største sektor den udledning, der stammer fra fødevarer, fortæller videnschef Torben Chrintz fra Concito.

– Og inden for fødevareudledningen er det op mod 75 pct., der er koblet op på animalske produkter.

12

Verden vil have meget mere kød Fødevareproduktionen og først og fremmest produktionen af kød er i dag en af de vigtigste årsager til, at de globale temperaturstigninger slår den ene uhyggelige rekord efter den anden. Udslippet af drivhusgasser fra kød og mejerivarer er i kraftig stigning – på blot 50 år er den globale produktion af kyllinger eksempelvis syvdoblet, viser beregninger foretaget for Ingeniøren.

Ifølge FN’s egne beregninger kan vi forvente, at det globale kødforbrug vil vokse med yderligere 50-70 pct. frem mod 2050.

– FN’s klimapanel har lavet forskellige scenarier for, hvordan vi holder tempe-

raturstigningen på maksimalt to grader, siger Torben Chrintz.

– I alle de scenarier indgår en ændret kost med færre animalske produkter.

Og det er altså i forhold til vores forbrug af kød- og mejeriprodukter i dag. Så det skal være ret gennemgribende.

Spiser 40 pct. for meget – Der er flere rigtig gode grunde til at skære ned på sit kødforbrug, siger direktør Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse.

– Vi ved i dag, at det ikke er realistisk at vende klimaudviklingen, hvis ikke vi reducerer vores kødforbrug. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse alle kødspisere at bruge mindre kød i den daglige

25 pct. af danskerne siger, at de har skåret markant ned i forbruget af kød inden for de seneste tre år.

Ifølge Concitos klimabarometer for 2015.

Varm mad | TEMA

3

Klimapyramide efter klimabelastning per kg råvare:

store fordele ved mindre kød 1. Du skåner klimaet – kød er blandt de mest klimabelastende fødevarer 2. Det er sundt – danskerne spiser mere kød, end myndighederne anbefaler

Kg CO2-ækvivalent per råvare

Rødt kød (oksekød og lam), gul ost

11,3-19,4

Lyst kød (svin, fjerkræ), fladfisk, fedtstoffer, ris, hytteost, rygeost

3,1-6,7

3. Du får råd til velfærdskød – det koster lidt ekstra at få kød fra dyr, der har levet i gode rammer Mælk, æg, torskefisk, vin

1,2-3,0

Brød, gryn og mel, importeret frugt og grønt 0,5-1,1

Dansk frilandsgrønt, dansk frugt, muslinger 0,1-0,5

Ingredienser uden klimabidrag: Syre, kantareller, grannåle m.m. fra naturen 0

Kilde: Fødevareministeriets klimakogebog

madlavning og holde kødfrie dage. Til gengæld får man bedre råd til at købe kød fra dyr, der har haft et godt liv.

At der er kød nok at skære ned på, viser opgørelserne over danskernes kødforbrug med al tydelighed.

– I Danmark spiser vi cirka 100 gram tilberedt kød om dagen fra firbenede dyr, det vil sige gris, okse, kalv og lam. Hertil kommer cirka 20 gram tilberedt fjerkræ, fortæller seniorforsker Anja Pia BiltoftJensen fra DTU Fødevareinstituttet.

Med andre ord spiser vi i gennemsnit 40 pct. mere kød end Fødevarestyrelsens officielle anbefaling, som lyder på maksimalt 500 gram tilberedt kød om ugen fra firbenede dyr – svarende til 70 gram om dagen. I Holland har man for nylig udsendt nye kostråd, der tager særligt hensyn til klimaet, og her lyder anbefalingen nu på blot 300 gram rødt kød om ugen.

– Jeg vil tro, rigtige mange danskere kunne reducere deres kødforbrug med 30-50 pct., uden det var noget stort livsstilstab for dem, siger Torben Chrintz.

Forskel på kød Ser man lidt nærmere på vores kødforbrug, er vi først og fremmest en nation af grisespisere – næsten 45 pct. af vores indtag er svinekød. Omtrent 30 pct. er okse- og kalvekød (overvejende okse), cirka 25 pct. er fjerkræ, og lam spiser vi kun ganske lidt af.

Tallene er vigtige, fordi klimavenligt kødforbrug ikke kun er et spørgsmål om mængde. Oksekød er væsentligt mere klimabelastende end svinekød, og fjerkræ belaster mindst, da dyrene ikke udånder drivhusgassen metan og samtidig er effektive til at udnytte foderet. En oksebøf vil eksempelvis belaste klimaet fem-seks gange så meget som en svinekotelet af samme størrelse. Til gengæld er det hos de mindre klimabelastende dyr som kyllinger og grise, at det står værst til med dyrevelfærden i de konventionelle produktioner.

Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse meget klart, at man kun køber svinekød og kylling fra frilands- eller økoopdrættere.

Vegetarer og veganere skåner klimaet En ny undersøgelse fra Oxford University i England viser, at vegetarer og veganere belaster klimaet langt mindre end kødspisere.

Hvis hele jordens befolkning blev vegetarer og ikke måtte spise kød, men gerne animalske produkter som æg, mælk og ost, ville udledningen af drivhusgasser fra fødevarer falde med 63 pct.

Hvis alle blev veganere – og altså slet ikke rørte animalske produkter – ville udledningen falde med 70 pct.

Ifølge forskerne ville både vegetar- og veganerscenariet desuden øge folkesundheden og forhindre 5-7 mio. for tidlige dødsfald på verdensplan. Herhjemme vurderer Fødevarestyrelsen, at vegetarisk kost nedsætter risikoen for fedme, forhøjet blodtryk, sukkersyge og visse former for kræft.

13

Kød fra dyr, der har haft det godt, kan sagtens kombineres med et hensyn til klimaet. Men det kræver et langt mindre kødforbrug end det, vi har i dag.

Velfærdskød kan hjælpe klimaet Når dyr går ude, har god plads og ikke presses til hurtig vækst, risikerer de imidlertid at belaste klimaet mere end dyr, der opdrættes i lukkede staldsystemer.

Beregninger fra brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer viser eksempelvis, at mens klimaaftrykket fra 1 kg konventionelt svinekød er 3,5 kg CO2, er det tilsvarende aftryk fra en økologisk gris 4 kg CO2. Årsagen er primært, at de økologiske grise har et lidt højere foderforbrug og går på græsmarker, hvor deres gødning bidrager med en øget udledning af lattergas.

– Dyrevelfærd og hensyn til klimaet kan kun forenes, hvis man skærer yderligere ned på sit kødforbrug, vurderer Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi – Klima og Vand ved Aarhus Universitet.

Torben Chrintz fra Concito er enig i betragtningen, men vurderer samtidig, 14

at der kan vise sig en væsentlig klimamæssig fordel i ,at forbrugerne vælger det dyrere velfærdskød: – Jo større dyrevelfærd, jo dyrere kød – og jo mindre vil forbruget stige, pointerer han.

– Det her med at spise mindre kød til gavn for klima og miljø hænger på den måde rigtig godt sammen med, at man vælger produkter med god dyrevelfærd.

Køb god kvalitet, og køb mindre af det.

Dyrenes Beskyttelse er enig i betragtningen. Bæredygtighed kræver, at man tænker hele vejen rundt. Det er ikke bæredygtigt at producere eller spise store mængder billigt kød, hvor der ikke bliver taget hensyn til dyrene, siger Britta Riis.

– For os er bæredygtighed at tænke nøje over sit forbrug og tilrettelægge det, så der tages hensyn til både dyr og klima.

Hold kødfri dage, og lad generelt kød udgøre en mindre del af måltidet de dage, det er på menuen.

5

klimavenlige kosttiltag 1. Spis mindre kød – især rødt – og færre mejeriprodukter 2. Spis mere sæsongrønt, der er dyrket på marken og ikke i drivhus 3. Spis lokalt – undgå produkter transporteret over lange afstande, især hvis der er tale om flytransport 4. Reducér dit fødevarespild 5. Lav mad til flere dage, og brug ovnen mindst muligt Kilde: Vores mad og det globale klima – etik til en varmere klode

Varm mad | TEMA

Falsk kød kan redde verden En ny generation af vegetariske og veganske alternativer til kød vokser lige nu frem og kan få afgørende indflydelse på det globale kødforbrug. Modsat kendte alternativer som tofu og quorn er der tale om produkter, der både ligner og smager som kød TEKST | Lars Madsen FOTO | Impossible Foods og Beyond Meat

I

USA kommer der snart en 100 pct. plantebaseret hakkebøf på markedet, som ligner, smager og steges ligesom oksekød. Steger man den rød, vil der endda løbe ”kødsaft” fra bøffen, når man spiser den.

Den avancerede plantebøf fra virksomheden Impossible Foods er blot seneste skud på stammen i en relativt ny niche i fødevaresektoren, som kan vise sig at blive guld værd for klimaet. Nemlig udviklingen af 100 pct. vegetabilsk mad, der ligner, føles som og smager ligesom kød. Vegansk mad til kødspisere, med andre ord. Muligheden for at spise bøffer helt uden at spise kød.

Ingen opdagede falsk kylling Et af de produkter, der allerede er på markedet i USA, er kyllingestrimler fra Beyond Meats. Strimlerne har kyllingekødets trevlede struktur og angiveligt

også en meget tilsvarende smag. I hvert fald lykkedes det på et tidspunkt supermarkedskæden Whole Foods Market at putte de falske kyllingestrimler i deres kyllingesalater ved et uheld og sælge dem et par dage – uden at få en eneste kundeklage.

Det var først, da Whole Foods Market selv opdagede fejlen, at de falske kyllingestrimler blev fundet.

det tilsvarende proteiner og aminosyrer, som det nu er lykkedes at samle til en bøf helt uden dyr i. Et særligt molekyle fra bælgplanters rødder sikrer blandt andet den røde farve og den kødagtige smag.

Bøffen fra Impossible Foods forventes lige nu at komme på det amerikanske marked mod slutningen af 2016.

Stor tiltro til ny bøf Nu er der så en nyskabende hakkebøf fra Impossible Foods på vej, og forventningerne er høje. Faktisk så høje, at Google har budt 300 mio. dollars for virksomheden, men er blevet afvist.

Bøffen er kommet til verden ved, at et hold biokemikere, molekylærbiologer og fysikere har dissekeret rigtigt oksekød for at finde frem til, hvad det præcis består af. Herefter har de i planteriget fun15

Klima i d gør vores kødfor

Verdens kødforbrug er støt voksende og de glob

gensinde. Derfor er det på høje tid, at v

TEKST | Lars Madsen FOTO | IS

W

ow, skrev lederen af NASAs klimaafdeling i marts på Twitter, da resultatet af den seneste globale temperaturmåling blev kendt.

Gavin Schmidt plejer ellers ikke at kommentere de månedlige målinger, som amerikanske NASA har foretaget siden 1880. Men selv i en for klimaforskningen spektakulær tid (2015 er det varmeste år nogensinde målt), var resultatet for februar måned helt uhørt.

Ikke blot havde kloden for femte måned i træk sat ny varmerekord med en temperatur på 1,35 grader over februargennemsnittet for 1951-1980. Februar måned lå også 0,21 grad over den hidtidige februarrekord, og selv om det måske ikke lyder af meget, er det den klart største margin, en månedsrekord nogensinde er blevet slået med.

Hos DMI måtte man ligefrem ændre farveskalaen i sine grafikker for overhovedet at kunne vise de seneste temperaturafvigelser.

14,5 % 16

Tonsvis af kød-CO2 En af de største klimatrusler ud over afbrændingen af fossile brændstoffer er drivhusgasser fra fødevareproduktionen, og for danskernes vedkommende er CO2-belastningen fra vores mad betydeligt større end belastningen fra vores forbrug af el, varme, benzin og diesel tilsammen. En gennemsnitsdansker vurderes at belaste klimaet med 3-4 tons CO2 årligt alene gennem sin kost – det svarer til cirka en femtedel af vedkommendes samlede klimaaftryk.

Animalske produkter som kød og mejeriprodukter spiller en meget væsentlig rolle i den forbindelse og står ifølge den grønne tænketank Concito for op mod 75 pct. af gennemsnitsdanskerens årlige udledning fra fødevarer.

– Kødforbruget betyder relativt meget

af den globale udledning af drivhusgasser stammer fra kødproduktionen

Varm mad | TEMA

dyb krise rbrug topaktuelt

bale temperaturstigninger voldsommere end no-

vi tager vores spisevaner op til revision

ISTOCK, RICARDO MORAES/SCANPIX

for de udledninger, der sker fra landbrugs- og fødevaresektoren.

– At producere kød via et dyr er ganske enkelt ressourceforbrugende, bekræfter Jørgen E. Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi – Klima og Vand ved Aarhus Universitet.

Oksekød og lammekød er de mest belastende for klimaet, fordi dyrene er drøvtyggere og naturligt bøvser metan op som en del af fordøjelsesprocessen. Metan er en drivhusgas ligesom CO2 – blot meget kraftigere.

Ifølge FN’s Landbrugsorganisation FAO står kødproduktionen samlet for 14,5 pct. af den globale udledning af drivhusgasser.

Kødtruslen vokser De nyeste tal for den globale temperaturstigning viser, at udslippet af drivhusgasser allerede nu ligger på et kritisk niveau. De seneste temperaturrekorder kan delvist forklares med vejrfænomenet El

70 %

Niño, som giver måneder med ekstraordinær varme, men eksperterne er enige om, at de globale temperaturer under alle omstændigheder er støt stigende og skal tages alvorligt.

– Det er den gradvise menneskeskabte opvarmning, der er bekymrende, fastslår Jørgen E. Olesen.

På det seneste klimatopmøde i Paris blev verdens lande enige om, at den globale opvarmning skal holdes et godt stykke under 2 grader – og allerhelst ikke overstige 1,5 grader.

Og mens temperaturudviklingen i sig selv tilsiger, at tiden er inde til klimavenlige tiltag som at spise mindre kød, så er der også en anden grund til at være opmærksom på netop kødforbruget: Det er steget markant de seneste 50 år og forventes fortsat at stige kraftigt frem mod 2050. Dermed siger prognoserne, at vores kødforbrug vil belaste klimaet betydeligt mere, end det allerede gør i dag.

Vigtigt at begynde nu På verdensplan spiser hvert menneske i dag i gennemsnit 70 pct. mere kød, end

Så meget mere kød spiser vi på verdensplan end for 50 år siden

17

Gennemsnitsdanskeren og CO2

Ca. 20 pct. af gennemsnitsdanskerens samlede klimaaftryk stammer fra kødforbrug

Op mod 75 pct. af gennemsnitsdanskerens årlige udledning af CO2 stammer fra fødevarer

54 %

Det betyder klimaforandringerne

Så meget vurderer FAO lige nu, at verdens samlede kødforbrug vil stige frem mod 2050

vi gjorde for 50 år siden, og ifølge FN vil verdens befolkning vokse fra cirka 7 milliarder i dag til over 9 milliarder i 2050. Behovet for fødevarer vil stige tilsvarende – og det samme vil efterspørgslen på kød. Samtidig er det et faktum, at befolkningstilvæksten primært finder sted i udviklingslandene, hvor også stigningen i kødforbrug pr. indbygger er størst. FN’s landbrugsorganisation FAO vurderer lige nu, at 18

Klimaforandringerne medfører ændrede nedbørsmønstre, voldsommere vejr og stigende vandstand i verdenshavene, som kan føre til oversvømmelse af lavtliggende områder. I andre områder kan de betyde tørke og ørkendannelse. Konsekvenserne kan blandt andet blive, at mindre belastede områder må tage imod millioner af klimaflygtninge, som er blevet fordrevet fra deres hjem.

verdens samlede kødforbrug vil stige med 54 pct. frem mod 2050. Andre prognoser er endnu mere dystre.

– Hvis det overhovedet skal kunne lade sig gøre at holde sig inden for temperaturstigningen på maksimalt 2 grader, skal vi ændre fødevarevaner og have et langt lavere kødforbrug, siger Jørgen E. Olesen.

– Det vigtigste i klimadebatten er stadig brugen af fossil energi, men det er i

princippet også her, det er lettest at gøre noget, fordi rigtig meget kan nås med nogle teknologiske tiltag. Når det handler om fødevarer, er der en masse kultur inde over, og det tager formentlig længere tid at ændre. Det er simpelthen en trægere proces at ændre sådan noget som spisevaner. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi kommer i gang på det område.

Varm mad | TEMA

Enorme stykker regnskov ryddes hver eneste dag til græsning og produktion af soja til dyrefoder. Det skaber på flere måder store problemer for klimaet.

Regnskovens rolle

Bomben over skyerne

Drivhusgasser kort

Et af de største problemer ved vores kødforbrug er, at det fører til fældning af regnskov. Hvert år fældes 1-3 pct. af klodens regnskove, hovedsageligt for at gøre plads til græssende kødkvæg eller for at dyrke sojabønner, som bruges til foder.

USA’s præsident, Barack Obama, sagde i 2015, at ”vi er den første generation, der mærker klimaforandringerne, og den sidste, der kan gøre noget ved dem”. Sandt er det i hvert fald, at ikke blot blev 2015 det varmeste år nogensinde og indholdet af CO2 i atmosfæren målt til ny rekord – det er også allerede et faktum, at de globale temperaturstigninger vil fortsætte mange år frem.

Det er især den globale udledning af CO2 og andre drivhusgasser, der er skyld i stigende temperaturer verden over. Når varme fra jordoverfladen rammer drivhusgasserne i jordens atmosfære, sender drivhusgasserne en del af varmen tilbage til jorden i stedet for at lade den slippe videre ud i rummet. De danner altså en slags drivhus rundt om kloden – også kendt som drivhuseffekten.

CO2 bliver nemlig hængende i atmosfæren i flere hundrede år, og effekten af den slår først fuldt igennem med en vis forsinkelse. Derfor ved vi i dag, at den CO2 , vi har udledt indtil nu, vil betyde stigende temperaturer frem til 2050.

Drivhusgasserne er nødvendige for vores overlevelse, for uden deres evne til at holde på varmen ville temperaturen på jorden være minus 19 grader. Omvendt kan den globale temperatur stige til uønskede højder, hvis der er for mange drivhusgasser i atmosfæren. Det er det, der er tilfældet i dag.

Når regnskov fældes eller afbrændes, skaber det problemer for klimaet på flere måder: For det første udledes CO2 i atmosfæren – cirka 20 pct. af verdens samlede udledning af drivhusgasser sker ved rydning af regnskov. For det andet spiller regnskoven en vigtig rolle, da den optager store mængder CO2 og omdanner det til ilt. Den kapacitet forringes, når regnskoven svinder ind.

Store arealer fra ryddet regnskov bliver i dag brugt på sojadyrkning til husdyrfoder. Danmark alene importerer omtrent 1,5 mio. tons sojaskrå om året, hvoraf de 80 pct. bruges som foder i svineproduktionen.

I Sydamerika bruges et areal på størrelse med Sjælland og Lolland tilsammen til at producere soja til danske svin. Klimabelastningen fra produktionen svarer til 80 pct. af udledningen fra de danske personbiler.

Hvad vi gør i mellemtiden, vil få enorm betydning for klimaet herefter.

– Efter 2050 tager de forskellige mulige scenarier fart, og forskellen på, om vi handler nu, bliver meget markant. Det er helt evident, at hvis vi ikke gør noget nu, så vil fremtidige generationer umuligt kunne rette op på vores synder, forklarer forskningsleder på DMI, Jens Hesselbjerg Christensen, i en artikel på DMI’s hjemmeside.

Temakilder: Det Etiske Råd, NASA, Washington Post, Politiken, BT, EuropaKommissionen, DMI, FAO, KØD – en antologi, Ingeniøren, Concito, FN, DTU Fødevareinstituttet, Det Økologiske Råd, SEGES, Oxford Martin School, Kødfri Mandag, CIWF, Chatham House.

19

Ny mælk garanterer bedre dyrevelfærd Forbrugerne kan nu få mælk anbefalet af Dyrenes Beskyttelse.

Mælken har et langt højere niveau af dyrevelfærd end konventionel mælk – blandt andet er det forbudt at slå tyrekalvene ihjel i produktionen, og de må heller ikke sendes til opdræt i Holland. Til gengæld skal alle køerne på græs, og de har ekstra god plads i stalden TEKST | Lars Madsen

20

FOTO | LØGISMOSE

Producenttanker Mejeri |

mindst fordi det er en indbygget præmis i produktionen af komælk, at køerne skal have kalve for at give mælk, og at kalvene må vænnes tidligt fra køerne, så koen kan malkes og mælken sendes til mejeriet.

– Med vores mærke på mælk vil vi være med til at flytte forbruget af mælk over på produktionstyper, som er bedre for dyrene. Når vi løfter barren for dyrevelfærd i butikkernes dagligvarer, og forbrugerne har lyst til at købe dem, er det med til at inspirere landmændene til at producere med god dyrevelfærd, siger Britta Riis.

S

om noget helt nyt er der kommet mejeriprodukter med mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på markedet. Der er tale om mælk fra mælkebønder, hvor tyrekalvene ikke bliver aflivet ved fødslen, hvor malkekøerne har ekstra god plads i stalden og i sommerhalvåret kommer på græs, og hvor ingen kalve risikerer at blive sendt på en lang dyretransport til Holland.

Dermed er Dyrenes Beskyttelses mærke den stærkeste garant for god dyrevelfærd på supermarkedernes hylder med mælk, smør og fløde.

– Vi ved, at danskerne er meget optagede af dyrevelfærd og i stigende grad efterspørger mad fra dyr, der har levet et godt liv, siger direktør Britta Riis fra Dyrenes

Beskyttelse.

– Vores mærke på en dagligvare som mælk er et vigtigt skridt i retning af at få mere dyrevelfærd i vores madvarer.

Mærke som løftestang Mens mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” i forvejen findes på blandt andet svinekød, oksekød, lam, fjerkræ og æg, er det første gang nogensinde, at det figurerer på mejeriprodukter.

Forud er gået et grundigt arbejde med at fastlægge kravene bag mærket, så det garanterer reelle og vigtige forbedringer af dyrevelfærden i produktionen.

Samtidig er der dog plads til endnu flere forbedringer, og det er planen, at mærket skal udvikles yderligere. Ikke

Garant for liv Lige nu er det tyrekalvene, der er de største vindere ved mælk anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. De er nemlig sikret et liv, hvilket ellers langtfra altid er tilfældet.

Da tyrekalve ikke giver mælk, er de ikke meget værd i en mælkeproduktion, og derfor slås omkring 40.000 nyfødte danske tyrekalve ned hvert år. Andre 33.000 sendes på lange dyretransporter til en stærkt problematisk opfedning på mælkepulver i Holland.

Alt dette er forbudt under Dyrenes Beskyttelses mærke. Dels er det et krav, at tyrekalvene ikke må aflives, dels må transporttiden aldrig overstige otte timer – hvilket i praksis gør det umuligt at eksportere dyrene til Holland.

– Grundlæggende vil vi gøre op med den opfattelse, at tyrekalve er et restprodukt, siger Britta Riis.

Lovende begyndelse Løgismose var de første til at lancere mejeriprodukter ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Produktserien ramte Nettohylder landet over i begyndelsen af marts, og baseret på salgstal for de første par uger har forbrugerne taget godt imod de nye varer. Det oplyser indkøbschef på mejeri i Dansk Supermarked, Jørgen Boye.

– Det er kommet godt i gang og udgør cirka 5 pct. af salget af al mælk – og cirka 15 pct. af det økologiske, siger han og tilføjer, at det ikke så overraskende er i hovedstadsområdet, den nye mælk sælger allerbedst.

21

Det synes medlemmerne om Dyrenes Beskyttelse Dyrenes Beskyttelses tilfredshedsundersøgelse viser, at medlemmerne generelt er rigtig godt tilfredse med foreningen. Og så er de fantastisk engagerede – overvældende mange har taget sig tid til at skrive uddybende kommentarer med ris og ros TEKST | Lars Madsen

R

esultaterne af Dyrenes Beskyttelses store medlemsundersøgelse er nu indsamlet og analyseret, og på en skala fra 1 til 7 (hvor 7 er bedst) scorer medlemmerne i gennemsnit 6,3 i tilfredshed. Det resultat er Dyrenes Beskyttelse ganske godt tilfreds med, fortæller fundraisingchef Tina Engberg.

– Det er jo vigtigt for os at vide, om vi lever op til vores medlemmers forventninger. Men det er mindst lige så vigtigt for os at blive klogere på, hvor vi kan forbedre os, siger hun.

– Et af de resultater, der gør mig rigtig glad, er, at hele to ud af tre medlemmer vil anbefale deres venner og bekendte at melde sig ind i Dyrenes Beskyttelse. Vi håber selvfølgelig, de også vil gøre det i praksis, for jo flere vi er, jo bedre dyrevelfærd kan vi skabe.

Klage over klager På spørgsmålet om, hvor høj grad medlemmerne føler deres forventninger til Dyrenes Beskyttelse som organisation indfriet i, ligger tilfredsheden på 6,1. En positiv og solid score, som dog også efterlader plads til forbedringer.

– Et af de områder, vi skal arbejde videre med og have forbedret, er vores håndtering af spørgsmål og klager. 2 pct. af deltagerne i undersøgelsen har prøvet at henvende sig til os på grund af negative forhold, og de vurderer i gennemsnit kun vores håndtering af henvendelsen 22

GRAFIK | Pernille Stokholm

til 4,3. Det er vi bestemt ikke tilfredse med, og nu skal vi se på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere disse henvendelser, siger Tina Engberg.

– Mange efterlyser også, at vi bliver mere synlige i pressen og den politiske debat.

Vi lægger stor vægt på begge dele og skal blandt andet blive bedre til at fortælle om vores politiske indsats.

8.078 kommentarer Deltagerne i undersøgelsen har haft mulighed for at bidrage med personlige kommentarer, og det har resulteret i ikke færre end 8.078 kommentarer og forslag til forbedringer, fortæller Tina Engberg.

– Vi er glade for, at så mange medlemmer både har svaret på det ret lange spørgeskema og så ovenikøbet givet sig tid til at skrive kommentarer. Vi læser dem alle igennem og vil så vidt muligt svare på konkrete spørgsmål, siger hun.

– Kommentarerne kommer virkelig bredt omkring og indeholder masser af konstruktiv feedback af både positiv og negativ karakter. Det er en kæmpestor hjælp i vores bestræbelser på at blive en endnu bedre dyreværnsorganisation.

Kommentarerne i taleboblerne på de næste sider er udvalgt, så de emne- og holdningsmæssigt udgør et repræsentativt udsnit af de mange kommentarer, Dyrenes Beskyttelse har fået. Svarene er indhentet blandt medarbejderne på Dyrenes Beskyttelses sekretariat.

”Hvad er de tre vigtigste årsager til, at du er medlem af Dyrenes Beskyttelse?”

45 %

Dyrenes Beskyttelse redder dyr i nød – alt for mange dyr lider

41 %

Dyrenes Beskyttelse laver vigtigt politisk arbejde for at skabe bedre forhold for dyr

38 %

Dyrenes Beskyttelse tager sig af alle arter af dyr – uanset om de lever i familier, i landbruget eller i naturen

TOP 5 Det drejer kommentarerne sig mest om 1. Kommunikation og synlighed 2. Dyrepoliti 3. Dyr i landbruget 4. Lovgivning og politik 5. Katte

Ris og ros |

No kill-policy ”Ved, det er svært, men kunne ønske, at alle dyreværnsorganisationer har ”No Kill policy.” ”Jeg er stor tilhænger af jeres realistiske tilgang til jeres internatdyr og glæder mig over, at I ikke har en no-kill-politik.”

– Virkeligheden er desværre sådan, at Dyrenes Beskyttelse får dyr ind, som er så syge eller skadede, at den bedste løsning er en aflivning. Det er altid sidste udvej, men i nogle tilfælde er det desværre det rette at gøre.

Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr

Landbrugsdyr ”Endnu mere fokus på landbrugsdyrs dårlige forhold i EU og sammenhængen mellem slagtedyrs velfærd og den daglige kost.”

– Vi har stor fokus på landbrugsdyr også i EU – for eksempel er vi lige nu med i en europæisk kampagne mod lange dyretransporter. Vi forsøger også at guide til god dyrevelfærd både gennem vores mærkeordning ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og via vores forbrugerguider til blandt andet svinekød, æg og kylling.

Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent for landbrug

Skole/børn/unge ”Foredrag/undervisning/oplysning på skoler og institutioner vedr. dyrevelfærd og pasning af alle slags dyr (krybdyr, landbrugsdyr, kæledyr mm).”

– Vi er helt enige og kommer til at opruste på dette område og øge vores kommunikationsindsats over for skolerne.

Ilse Lærke Kristensen, kommunikationschef

Lovgivning – Strengere straffe ”Højere straffe til dyremishandlere!

Og sikre endnu mere, at de ikke igen anskaffer sig et dyr – f.eks. ved løbende kontrol af politi eller frivillige fra Dyrenes Beskyttelse.’’

– Vi støtter forslaget om højere straffe. Vi ser også gerne, at efterforskningen hos politiet og viljen til at rejse tiltale fra anklagemyndighedens side styrkes og prioriteres.

Henrik Bucholdtz, dyreværnschef

Lovgivning – ”Kørekort” til dyr ”Hvad med indførelse af en godkendelse inden anskaffelse af kæledyr, så folk ikke bare kan købe og afskaffe dyr, som det passer dem bedst?”

– Et kørekort forhindrer ikke bilister i at køre uforsvarligt, hvis de vil, og på samme vis tror vi ikke, et kæledyrskørekort vil løse de grundlæggende problemer. Dyrenes Beskyttelse arbejder i stedet på at udbrede viden og en kultur, hvor man tager ansvar. Samtidig skal der være en konsekvens, når ejere svigter deres dyr, og derfor ønsker vi et dyrepoliti.

Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr

Dyrepoliti ”Jeg kunne ønske mig, at vi fik et engageret og veluddannet dyrepoliti, der har magt til at fratage folk, der har misrøgtet dyr, retten til nogensinde at have med dyr at gøre og ikke kun for en periode.”

– Vi er enige. Dyrenes Beskyttelse arbejder også politisk for dyrepoliti og bruger enhver relevant anledning til at gøre opmærksom på det.

Henrik Bucholdtz, dyreværnschef

23

| Ris og ros

1812 ”Jeg kunne godt tænke mig mere feedback, når man kontakter eksempelvis 1812 med et skadet dyr. En mail eller en sms eller bare en besked om, hvad der er status/sket.”

– Dyrenes Vagtcentral får over 100.000 opkald om året og har hver dag rigtig travlt med at sørge for hjælp til nødstedte dyr.

Det ville koste virkelig meget tid og penge at melde tilbage i hver sag, og vi har simpelthen prioriteret at bruge så mange ressourcer som muligt på hjælpen til dyr i nød.

Claus Wiingaard, vagtcentralleder

Reklamer-Presse-Synlighed ”Dyrenes Beskyttelse måtte godt være mere synlig i det danske pressebillede mht. artikler, interviews med mere. Det bliver mere og mere nødvendigt at gøre opmærksom på følgerne af eksempelvis de nye dyrevelfærdstiltag inden for landbruget. Desuden vil det være på sin plads at gøre mere for at udbrede kendskabet til 1812 og det vigtige arbejde, der her ydes.

Det fortjener det!”

– Sidste år blev Dyrenes Beskyttelse omtalt i medierne 10 gange dagligt, og 99 pct. af befolkningen kender foreningen.

Men det bliver stadigt sværere at trænge igennem med vores budskaber – konkurrencen og mængden af information er steget markant de seneste år. Derfor skal vi blive endnu bedre til at få vores budskaber ud.

Ilse Lærke Kristensen, kommunikationschef

Kommende aftaler ”Få aftaler med alle kommuner om hjælp til ”hjemløse” katte samt om hjælp til at redde andre dyr, der er i nød.”

– Vi har lokale samarbejder med kommuner, boligforeninger etc. om at løse konkrete problemer, ikke mindst i sociale sager. Derudover hjælper vi dyr i nød, som andre ikke tager sig af, men vi indfanger ikke vilde katte, der ikke er i nød.

Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr

24

Katte ”Der burde gøres mere for katte såsom chipmærkning. Det burde ikke være lovligt, at katte skal kunne formere sig ubegrænset.

Der burde være en form for kontrol.”

– Dyrenes Beskyttelse arbejder for at få en kattelov i Danmark, så det bliver obligatorisk at mærke og registrere sin kat på samme vis som med hunde. Det er vores klare holdning, at man som ansvarlig katteejer skal mærke og neutralisere sin kat, hvis man ikke ønsker killinger. Vores internater mærker og neutraliserer også alle katte inden formidling.

Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr

Internationalt samarbejde ”Samarbejde med andre dyreorganisationer, også worldwide.”

– Nationalt indledte vi i 2014 et samarbejde med øvrige danske foreninger for at få løst det store problem med katte, og på den europæiske arena er vi medlem af Eurogroup for Animals, som lobbyer EU for bedre dyrevelfærd. Der er 42 andre europæiske foreninger tilknyttet Eurogroup. Derudover har vi et internationalt projekt i Thailand, som sørger for dyrlægehjælp til elefanter.

Britta Riis, direktør

Pels ”For mig er det vigtigt, at der bliver gjort noget ved pelsindustrien. Pels er kun smuk, når den sidder på dyrene.”

– Rigtig mange dyr lider i pelsproduktionen, der foregår stik imod dyrenes natur. Dyrenes Beskyttelse mener, at hold af mink skal forbydes, ligesom hold af ræve er blevet det. Det arbejder vi på fagligt og politisk, både i Danmark og med vores samarbejdspartnere i andre lande.

Birgitte Damm, chefkonsulent

Tips til dine dyr | Ved hjælp af en simpel toiletrulle kan din > kat få foder og godbidder på en langt sjovere og mere aktiverende facon.

>

Brug aldrig genstande, hvor dyret risikerer at få hovedet i klemme

Dyr har godt af at blive udfordret i det daglige. Hvordan får man for eksempel listet godbidder ud af et pilleglas?

Se videoerne på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ tipstildyr – her finder du også tidligere videoer i serien

En kat er i færd med at grave sin mad ud af > fordybningerne i en æggebakke. Når katten er blevet lidt for dygtig, kan man øge udfordringen ved at putte godbidderne ind i bakken.

Lad katten arbejde for føden Katte har godt af at blive aktiveret og gøre en indsats for godbidderne eller det almindelige foder. Det er afstressende og giver dyrene mulighed for at bruge deres naturlige instinkter TEKST | Lars Madsen

M

ed ganske simple genstande som en toiletrulle eller et tomt pilleglas kan du aktivere og stimulere din kat. Det er hurtigt, nemt og godt for dyret – og det er noget, man bruger meget på Fyns Internat, fortæller internatleder Lene Frahm.

– Det er stressfyldt at være på et internat, og derfor er det rigtig vigtigt for os at lave de her aktivitetslege med dyrene.

Det er super god aktivering for en kat at

FOTO | FYNS INTERNAT

skulle arbejde for maden, og samtidig er det stressreducerende.

Egnet til både inde- og udekatte Fyns Internat har lavet tre små videoer, der demonstrerer foderaktivering af kat med henholdsvis pilleglas, toiletrulle og æggebakke. Fælles for aktiveringslegene er, at det grundlæggende handler om at gemme foder eller godbidder, så katten skal arbejde for at fiske føden ud.

– Foderaktivering af kat er en super god idé, uanset om man har indekat eller udekat. Det er absolut også noget, man kan bruge derhjemme i stedet for altid at give dyret mad i en skål, siger Lene Frahm.

– Katten er et rovdyr, og det gør ikke noget, den kommer til at arbejde og blive aktiveret på den måde. Tværtimod.

25

I aktion for dyrene tak for hjælpen Uden din støtte kunne vi ikke hjælpe disse dyr og mange andre ...

Sms DYR til 1277 – så støtter du dyr i nød med 100 kr .

Det koster 100 kr. +

Lidt for hurtig træfældning

alm. sms-takst

TEKST | Lars Madsen FOTO | Pia Kjærskov/Silkeborg Vildtplejestation, Kristian Mosgaard og Gitte Henningsen/Farstrup Vildtplejestation, Sanne Christensen/Mern Vildtplejestation, Jahn Andersen/Lille Valby Vildtplejestation og privatfoto

Silkeborg Vildtplejestation havde sidst i april ni egernunger i pleje. De fem kommer fra samme kuld og er indbragt i forbindelse med træfældning.

Et stykke skov raseret af efterårsstorme skulle ryddes, og pludselig ligger fem egernunger på jorden, fordi redet ræet er blevet fældet. Da området generelt rydd es, kan de ikke sættes op i et nærliggende træ, og egernunge rne køres til Silkeborg Vildtplejestation. Her fodres de nu op sammen med egernunger fra andre sager . Alle dyrene vil blive genudsat snarest, og der vil blive lagt forråd ud til dem, indtil de kan klare sig selv.

26

Kaniner dumpet i flyttekasser

Strandet hval redder lunde

Da et par publikummer til opskæringen af en strandet finhval ved Blokhus går en tur langs stranden, finder de to lunder ligge og skvulpe i vandkanten. Den ene er død, den anden stærkt afkræftet. Lunden (også kaldet søpapegøje) ender på Farstrup Vildtplejestation, hvor den meget magre fugl tilbringer flere uger, mens den spiser sig stærk i fede ørreder og genopbygger det fedtlag, som gør den vandskyende og i stand til at dykke efter fisk. Lunden er nu genudsat sammen med en lomvie, der også var i pleje.

I Sonnerup Skov ved Frederiksværk bliver der fundet to flyttekasser, som er lukket grundigt til med tape. I kasserne finder man otte kaniner , som efterladt uden mad og drikke sidder indsmurt i deres egen urin og afføring . Kaninerne bliver kørt til Roskilde Internat, hvor de skønnes sunde og raske – undtagen en af fire unger, der skranter meget og desværre ikke kan reddes. Sagen er et klassisk eksempel på, at kaninhold vokser mange over hovedet. Sidste år fik Dyrenes Beskyttelse 363 dumpede kaniner ind – det er flere end nogensinde.

Hjælp til dyrene |

Sammenbragte gæslinger fik fælles forældre

Lille Valby Vildtplejestation ved Roskilde får i løbet af et par dage i april 10 gæslinger ind. Først seks styk fundet i en have i Ballerup, dernæst fire fra en hestefold i Helsinge, hvor hestene gik og forsøgte at sparke de små gæster ud. På vildtplejestationen får gæslingerne græs, mælkebøtter og kyllingefoder. Efter blot et par dage bliver de genudsat ved Gentofte Sø, hvor det lykkes at få et gåsepar med gæslinger til at tage hele flokken under sine vinger.

Natugle opereret for tumor

En natugle bliver fundet siddende i vejsi den med en meget stor knude på vingen. Uglen blive r kørt til Mern Vildtplejestation på Sydsjælland, hvor den viser sig at være ganske frisk om end lidt tynd – men klumpen på vingen er en tumor. En dyrlæge på Vordingbo rg Dyrehospital vurderer, at der er gode chancer for at operere tumoren bort, og det bliver gjort en lille uge senere.

Uglen kommer sig rigtig hurtigt. Tumoren viser sig at være godartet, og natuglen er nu genudsat.

Dyr i nød ring 1812

Tryghed for dit dyr – og for dig Det er helt naturligt at tænke på, hvad der skal ske med dit dyr, når du en dag ikke er her mere. Med et dyretestamente kan du være tryg. Dyrenes Beskyttelse tager sig af dit dyr.

Efter et ophold på internat og dyrlægetjek finder vi den helt rigtige familie til dit dyr.

Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ dyretestamente eller ring til Helle i Medlemsservice på 33 28 70 25 og hør mere.

JEG HAR TEGNET ET

DYRETESTAMENTE

JEG HAR DYR I HJEMMET, DER SKAL TAGE S HÅND OM, HVIS DER SKER MIG NOGET.

RING TIL 1812

Du får klistermærke til din dør og kort til din pung, så dit dyr hurtigt kan blive afhentet.

| Internatet

Tanja (tv.) havde en del problemer med allergi, da hun kom til internatet.

Men med den rette fodring og pleje ser hendes pels allerede meget bedre ud.

Serie

Historier fra Roskilde Internat

Hver dag med Tanja er en gave Golden retrieveren Tanja på 11 år ventede på hjælp i tre dage ved sin døde ejers side. Tanja blev heldigvis fundet, og efter et længere ophold på Roskilde Internat fandt vi også det perfekte hjem til hende TEKST & FOTO | SOFIE SIDELMANN YDERSTRÆDE, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER OG DYREPASSER PÅ ROSKILDE INTERNAT

I

ngen ved helt, hvad golden retrieveren Tanja har været igennem.

Men det har ikke været en rar oplevelse. For da den 11 år gamle hund kom til Roskilde Internat i begyndelsen af januar, havde politiet fundet hende i en lejlighed, hvor hun i tre dage havde siddet ved siden af sin døde ejer.

Tanja var deprimeret og meget kontaktsøgende og ville helst have os i syne hele tiden. Efter nogle dage begyndte hendes humør heldigvis at vende tilbage, og hun blev faktisk helt hvalpet i nogle situationer.

At finde en hund på den alder, som viste sig at være så sund og rask som Tanja, er et særsyn. Så Tanja kunne sagtens formidles til det rette hjem, som var indstillet på at give hende et godt otium.

28

Butikshund med makker Sådan et hjem fandt Tanja hos Pernille og Rasmus fra Haslev. De havde i forvejen den syvårige golden retriever Jensen, som manglede en hyggelig kammerat, han kunne være butikshund sammen med i parrets butik, Rigtig Hundemad.

– Jeg opdagede hende på Facebook og kunne ikke stå for hendes blik. Jeg ringede til Rasmus og spurgte, om jeg ikke måtte ”redde” hende her, fortæller Pernille, mens Tanja lægger sig på tæppet under bordet i butikkens baglokale.

Jensens butikstrick Tanja er allerede faldet utrolig godt til hos parret og deres tre børn. Men de kan godt mærke, at hun nok har lidt med i bagagen.

– Hun følger os rundt, og hun bryder sig

ikke om, hvis vi lukker dørene – hun vil med overalt. Men det er jo også skrækkeligt, at hun bare har siddet der i tre dage, siger Pernille og aer Tanja over den lyse pels.

Hverken hun eller Rasmus havde noget forbehold over at adoptere en gammel hund.

– Vi er godt klar over, at hver dag med Tanja er en gave. Men hun er utrolig frisk og aktiv, og faktisk har flere af vores kunder troet, hun var en stor hvalp, ler Rasmus.

Tanja har allerede luret Jensens bedste butikstrick: Når der er kunder, stiller begge hunde sig hen til bland-selv-gufferne og kigger ynkeligt op, indtil der falder noget af. Ingen kan stå for de to gule bamser, som både spreder hygge i deres familie og i forretningen.

Krydsord |

FUGL, DER ER PÅ TRAVETUR?

ANHOLT

FISKETEGN?

STRØM

DELES

1 FRED

FUGL

LEMMEN

SPANIEN VOKAL KLAPPE LANDSKAB

BROM

TO ENS

2

NY MÆLK, ANBEFALET AT DYRENES BESKYTTELSE, SIKRER DV3/16 ©ULLA

OPBEVAFRANSK Ø RINGSRUM

NÆRIGT DYR?

FORNEM

ANTAL

NEDBØR

ARTER

SLUTTE

TYSKLAND

KENDEORD

REDSKAB

3 TRANSPORTGRÆDENDE MIDDEL

KILLING PÅ VEJ?

KATTE?

FORKORT.

ADVARER

MAGER

RETNING

GRAM

TIL

KLOKKE

OPDAGEDE

VÆGT

VOKAL

KENDEORD

TRÆ

PART

SPANIEN

INSEKT

KÆRTEGNER

LØFTE

FAUNA

UDFØRER

STAND

4 KÆRTEGNEDE

HUSDYR?

5 BJÆFFE

ITALIEN

STEDORD

ARAB. NAVN

FRYSE

MÅL

MORE SIG

GRÆSK TEGN

TYSKLAND

MÅL

KORT SNØD

KØRE

NAVN

TONE

Vind

TO ENS

INSEKTINDVOLDE?

LÆKRE

SKJUL

GRAM

ANKEN

”Fjerfighter” mulepose Værdi 100 kr.

TONE TERAPI

6

DYRENES BESKYTTELSES TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLEV BESVARET AF MANGE, OG DER ER BÅDE BLEVET GIVET

NYVASKEDE

SVERIGE PIGENAVN

ILT ”Ved, det er svært, men kunne ønske, at alle dyreværnsorganisationer har ”No Kill policy.”

ØDELAGT

7

UTILFREDSE FUGLE?

HÅNE

ØJNER

Yvette-Jeanne Van-Damme, Aarhus C

IDET ARTE

PARTERE

NORGE

BRINT

– præmien er på vej.

8

9

> O

DV 02/16 ©ULLA

F

R

E

D

S

D

R

E

N

L

I

G

I

N

D

V

E

I

R

L L

O

I

D

V

A

E

I

J

G

R

L

E

T

E

S

E

J

P

L

E

J

K Æ

L E

E

N

L

E

R

T

D

N

V E

R

E

E

J

N

E

E

E A

R R

I S

O

F

O

F

E S T

B

U

Y D

L

F

A M

I

T

B

U

D

I

N

D

U

E

L

Ø

I

R

G

A

V

O

R

E

S

I O

I

E

R

L

S

D

D E

Løsningen var: Svineheld Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C

N

D

R T V

R

B Ø

N

N

D

I R

E

E

A

R D

G

N

N

U

U

E

A

S

H

R

R

H

E

E

M Å D

S

G G

U

Løsningen til DyreX nr. 2/2016.

Inge Kayser Rasmussen, Roskilde R. Pasfall, Gilleleje

FUGL

PYNTE ”Jeg er stor tilhænger af jeres realistiske tilgang til jeres internatdyr og glæder mig over, at I ikke har en no-kill-politik.”

DyreX vindere nr. 2/2016:

OND

No kill-politik

Å

DyreX

HUNDETEGN?

FISK

R G

Senest den: 24. juni 2016 Eller på: www. dyrenesbeskyttelse. dk/kryds

E

29

| Kolofon, Arv & gaver og Nyt fra kredsene

Arv & gaver Protektor Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis Sekretariat Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk Medlemsservice Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab.

Ring direkte på 33 28 70 25.

Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk Kontingent Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

Ansvarshavende Per Jensen, præsident Redaktør Lars Madsen lma@dyrenesbeskyttelse.dk Layout Pernille Stokholm Forsidefoto Impossible foods Oplag 57.338 Kontrolleret af Tryk Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S Næste blad Omdeles i uge 30 2016.

Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

No. 001

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

30

Testamentariske gaver er afgørende for, at Dyrenes Beskyttelse fortsat kan forbedre dyrevelfærden i Danmark og yde hjælp til dyr i nød, som ingen andre tager sig af.

I 2015 stammede 50 pct. af Dyrenes Beskyttelses indtægter fra testamentariske gaver.

Dyrenes Beskyttelse har med tak modtaget nedenstående beløb i perioden 23. februar til 27. april 2016.

Gaver

Ellinor Jeppesen kr. 2.000, Bente Bødker kr. 6.000, Jette Krøyer kr. 10.000, Karen Marie Petersen kr. 50.000, Anette Hansen kr. 2.000, Ida Bakke Nielsen kr. 5.000, Flemming Kristensen kr. 3.000, Vibeke Hove Nielsen kr. 2.000, Eugen Schmidt kr. 3.000, Misse Festersen kr. 4.500, Inge Christiansen kr. 3.500.

Nyt fra kredsene Konstitueret som kredsformand

Område Nordsjælland: Furesø kreds, Lene Lindholm Christiansen, tlf. 26 80 68 87, e-mail lindholmlene@gmail.com Område Vestsjælland: Odsherred kreds, Susanne Poulsen, tlf. 24 60 23 54, e-mail dyring@poulsen. mail.dk Område Sønderjylland: Haderslev kreds, Heidi Samuelsen, tlf. 26 84 48 82, e-mail hms1177@hotmail.com Haderslev kreds, Hanne Bosack, tlf. 21 27 47 23, email skinkelgaard@yahoo.dk Sønderborg kreds, Claus Hansen, tlf. 24 77 07 79, email claus-r-hansen@live.dk Tønder kreds, Jytte Ruwald, tlf. 21 97 11 01, e-mail jytte@ruwald.com Aabenraa kreds, Christina Jensen, tlf. 40 94 50 41, e-mail christinaschaadt@gmail.com Område Vejle: Vejle kreds, Tanja Sparvath Pedersen, tlf. 31 23 85 40, e-mail tanja@dk-sparvath.dk Medlemmer i de berørte kredse har jf. foreningens vedtægter mulighed for at gøre indsigelse mod nykonstituerede kredsformænd. Indsigelse stiles senest 10. juni 2016 til db@dyrenesbeskyttelse.dk eller Dyrenes Beskyttelse, Alhambravej 15, 1826 Frb C.

Ophørt som kredsformand

Område Nordsjælland, Laila Malm, Rudersdal kreds Hardy E. Hansen, Egedal/Ølstykke kreds Michael Maes, Fredensborg kreds Område Storstrøm, Johnny Jacobsen, Lollands kreds Område Fyn, Jørn Frydensberg, Odense kreds Område Ringkøbing, Jesper Laugesen, Herning kreds

Kredsformand søges

Område København: Vallensbæk, Brøndby, Ishøj, Rødovre, Hedehusene, Herlev og Høje-Tåstrup kredse. Kontakt: Områdeformand Toni Lykke Christiansen, e-mail: tonilykke@gmail.com Område Roskilde: Roskilde kreds (gerne boende i Roskilde midtby). Kontakt: Områdeformand Tobias Holm, tlf. 26 58 13 98 eller e-mail tobaholm@gmail.com Område Frederiksborg: Helsinge, Helsingør, Vejby, Gilleleje, Græsted, Jægerspris og Hornbæk kredse Kontakt: Områdeformand John Stubtoft Nielsen, tlf. 24 63 20 56 eller e-mail dbstubtoft@gmail.com Område Vestsjælland: Slagelse og Korsør kredse Kontakt: Områdeformand Arne Stevns Sørensen, tlf. 59 26 88 76 / 40 26 88 76

Boer

Carl Petersen kr. 3.000, Frede Stenberg Eriksen kr. 79.179, Birthe Nørregaard Stausholm kr. 46.538, Erling Bruno Jensen kr. 75.697, Kaja Eskildsen kr. 623.146, Lissi Skov kr. 181.353, Ib Jørgen Wewer Bryfors kr. 22.566, Jørgen Wielandt kr. 100.000, Annalise Simon kr. 1.426.636, Grethe Mortensen kr. 840.315, Bodil Stengaard Pedersen kr. 34.177, Poul Nicolaj Mohr Olsen kr. 15.950.

Område Storstrøm: Lollands kreds (gerne bosiddende i Nakskovs nærområde) Kontakt: Dyrlæge Yvonne Johansen, e-mail yj@dyrenesbeskyttelse.dk Område Fyn: Odense og Svendborg kredse Kontakt: Områdeformand Nils Bursøe, tlf. 40 40 30 28 eller e-mail bursoee6@mail.tele.dk Område Sønderjylland Kontakt: Konstitueret områdeformand Bjarne Pedersen, tlf. 21 79 44 42 eller e-mail bjarneuglevej12@gmail.com Område Ribe: Vejen kreds Kontakt: Områdeformand Jørn Rørvang, tlf. 21 28 20 05 eller e-mail jnrvarde@mail.dk Område Vejle: Fredericia, Vejle og Kolding kredse Kontakt: Områdeformand Leila Andersen, tlf. 25 32 74 85 eller e-mail leilaandersen25@gmail.com Område Aarhus: Randers/Favrskov, Aarhus og Norddjurs-Syddjurs kredse. Kontakt: Områdeformand Mette Tvede Andersen, tlf. 21 74 53 22 eller e-mail ejstruplund@andersen.mail.dk Område Viborg: Skive og Thisted kredse Kontakt: Områdeformand Anne Marie Pilegaard, tlf. 97 97 77 44 / 23 28 77 44 eller e-mail am.pilegaard@gmail.com Område Ringkøbing: Brande og Struer kredse Kontakt: Områdeformand Camilla Vejlby, tlf. 28 12 33 01 eller e-mail camillavejlby86@gmail.com Område Nordjylland: Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerland og Mariagerfjord kredse Kontakt: Områdeformand Kurt Isaksen, tlf. 98 44 37 70 / 40 14 47 70

Rollen som kredsformand

Hvis du vil være kredsformand, skal du: • have respekt for dyr og nogen viden om dem • være troværdig og have en naturlig myndighed • kunne gøre dig synlig i dit lokalsamfund • evne at bevare overblikket i pressede situationer, være handlekraftig og ikke lade dig styre af følelser • have empati og forståelse for sociale og mentale problemer • kunne kommunikere med alle slags mennesker og fremtræde, så du er velkommen igen • ikke lade dig gå på af, at folk bliver vrede eller sure, når man henvender sig • beherske it på let brugerniveau • have adgang til en bil Som kredsformand får du: • En fritid med indhold – gør en forskel • Kontakt med mange mennesker – nyt netværk • Feel good-fornemmelse – altid den gode sag • Større social forståelse og indsigt i det samfund, der omgiver dig • Viden og indsigt i dyrevelfærd i alle aspekter • Frivilligt arbejde er godt for dit CV

Indsats & aktivitet |

Siden sidst

1.388

TEKST | Lars Madsen GRAFIK | Pernille stokholm

63

Pr. 1. maj 2016 husede Dyrenes Beskyttelses internater:

203

gange sendte Dyrenes Vagtcentral dyreambulancen afsted for at hjælpe dyr i nød i marts og april.

8.398

kaniner, marsvin og andre smådyr

katte

sager håndterede Dyrenes Vagtcentral i marts og april.

45

3.000 2.500

hunde

2.000

I marts og april har Dyrenes Beskyttelses internater fundet nye hjem til:

1.500

Dyrenes Vagtcentral havde i marts og april flest sager om:

1.000

156 hunde

448

122

katte

500

kaniner, marsvin og andre smådyr

H

)

or

kl .

(e

ks

Fa u

hj

na

te

dy

r

de H

un

t ild jo

rt

ev

Fu (e

ks

kl .

I medierne

sv g an le er )

Ka tte

0

>

>

Dyrenes Beskyttelse oplever en stigning i antallet af dumpede dyr, og den største stigning er sket med kaninerne.

I en nylig sag fik Roskilde Internat eksempelvis indbragt otte dværgkaniner, der var blevet fundet i en skov – læs historien på s. 26.

>

Lige fra lanceringsdagen har Dyrenes > Beskyttelses kampagne mod lange dyretransporter vakt opsigt. Blandt andet var chefkonsulent Pernille Fraas Johnsen i TV 2 Nyhederne for at kommentere problemerne med de adskillige millioner dyr, der hvert år sendes på transporter af over otte timers varighed.

Det er blevet nemmere at spotte dyrevelfærd i køledisken takket være Dyrenes Beskyttelses opdaterede svinekødsguide. Det skrev blandt andet Netavisen om – guiden kan findes på www.dyrenesbeskyttelse.dk/guider 31

Vi har akut brug for din hjælp over sommeren Hjælp internaterne gennem sommeren, så vi sammen kan redde de mange dyr, der dumpes og svigtes.

Sommeren er altid den travleste periode på internaterne, så alle rum selv badeværelser - er i brug for at få plads til de mange dyr. Allerede nu er det begyndt at vælte ind med nye dyr. Dumpede killinger og katte.

Hunde og kaniner, der er for besværlige at få passet, når familien skal på ferie. Dyreværnssager. Årsagerne er mange, men egentlig ligegyldige for det vigtige er at få hjulpet dyrene, så de kan få en frisk start i et nyt kærligt hjem.

Mange skal igennem dyrlægebehandling. De skal vaccineres. De skal alle passes og bringes på fode igen.

Hjælp dyrene med et ekstra beløb i de 3 måneder juli, august og september, hvor der er ekstra mange, der har behov for hjælp.

Whitney og hendes 8 killinger Vi var uønskede .

Siwa Jeg blev for stor.

Støt nu - senest d. 16. juni • • •

Gå ind på www.dyrenesbeskyttelse.dk/akut, og vælg selv beløb, du vil støtte med, eller SMS ’akutsommer’ til 1277., så bliver din mobilregning trukket med 150 kr. den 30.06, 30.07 og 30.08, eller Indsend nedenstående svarkort

Anton Ingen gad passe mig .

Læs historie Læs Whitney, Whitney,Siwa SiwaogogAntons Anton’s historie på på www.dyrenesbeskyttelse.dk/akut www.dyrenesbeskyttelse.dk/akut

Ja, jeg vil gerne være med til at redde de mange dyr, der svigtes denne sommer.

Husk porto

150 kr.

250 kr.

500 kr.

Vælg selv beløb: Navn: Medlemsnummer:

Tlf.

Adresse: Postnr. + by: E-mail: Betalingen trækkes i 3 måneder, nemlig i juli, august og september.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt BetalingsService, så kontakter vi dig.

32

Dyrenes Beskyttelse Alhambravej 15 1826 Frederiksberg C