Page 1

SOMMER 2019 NR. 2

FA RV EL T IL EN K ÆR V EN s. 6 C L AU S M E Y ER T RO R PÅ D E T G R Ø N N E s. 10 H EL EN A CH RI S T EN S EN: DERF O R EL S K ER J EG M IN H U N D s. 28

TEMA

FREMTIDENS FØDEVARER

s. 8-24


L E D E R / DY R E N E S B E S K Y T T E L S E M E N E R

GRØNT ER GODT FOR DYRENE Hvorfor er der en selleri på forsiden af magasinet? Det er der, fordi den knoldede grøntsag repræsenterer alle de grøntsager, der fremover skal være en stor del af vores fødevarer, så vi stopper med at udrydde dyrearter i naturen og får et bedre klima. En FN-rapport slog for nylig fast, at én million dyre- og plantearter er truet af udryddelse. Det er de i høj grad på grund af den måde, verdens landbrugsproduktion er skruet sammen på, hvor fx regnskov bliver ryddet, så der kan blive dyrket foder til kødproduktion.

B R I T TA R I I S / D I R E K T Ø R I D Y R E N E S B E S K Y T T E L S E

Dyrene i naturen mister deres livsvigtige levesteder for at gøre plads til en industriel kødproduktion, hvor der ikke er plads til god dyrevelfærd. Dyrene i naturen er i fare for at uddø, mens dyrene i de industrielle stalde lider unødigt. Dyrene taber altså i alle henseender.

Ved at lægge flere grøntsager på middagstallerkenen vælges fødevarer, der udleder færre drivhusgasser, og samtidig undgår man, at dyrene i naturen bliver smidt på porten af det intensive landbrug. Når vi vælger at spise kød, skal det selvfølgelig være kød af høj kvalitet og med god dyrevelfærd.

Her er flere grøntsager på tallerkenen et bedre valg ikke kun for dyrene, men også for klimaet. Landbruget står for 20 pct. af udledning af drivhusgasser og er altså en af de væsentlige spillere, når det kommer til klimaforandringer.

Danskerne er et af de folkefærd, som spiser allermest kød på et år, så vi kan gøre det bedre. Det kan være svært at omlægge sin kost, men det er presserende, og vi må alle gøre, hvad vi kan. For dyrenes, menneskenes og klodens skyld.

Min drøm er, at den samlede “ kødproduktion i Danmark bliver

mindre, og kødet produceres lokalt og samtidig er af langt højere kvalitet.

Claus Meyer, tv-kok, kogebogsforfatter, iværksætter og madaktivist

s. 10

s. 02 Leder s. 04

De frivillige

s. 08

Tema: Fremtidens fødevarer

s. 06

Tid til at sige farvel

s. 10

Claus Meyer om sit grønne køkken

s. 25

Guiden: Et grønnere køkken

s. 14

s. 28

Peter og Lenes grise

Portrættet: Helena Christensen

s. 30 Brevkassen

DYRENES BESK Y T TELSE


KO R T N Y T

VIDSTE DU?

SIDSTE NYT

RIGSREVISIONEN SK AL UNDERSØGE FØDEVAREST YRELSEN Efter Dyrenes Beskyttelse gentagne gange har kunnet afsløre, at Fødevarestyrelsen i årevis ikke har levet op til sit ansvar med at kontrollere transporter af levende dyr ud af landet, har Statsrevisorerne nu bedt Rigsrevisionen foretage en tilbundsgående undersøgelse. – Det glæder mig meget, at det nu bliver undersøgt, hvorfor landmænd og vognmænd i årevis har haft så godt som frit spil til at overtræde reglerne, uden at Fødevarestyrelsen har kontrolleret og skredet til handling, når de har fundet overtrædelser. Transport af dyr på store, tætpakkede lastbiler bliver aldrig god dyrevelfærd, men reglerne skal i det mindste overholdes. Det er levende væsner, vi taler om, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. Rigsrevisorerne skal blandt andet undersøge udviklingen i omfang og indhold af Fødevarestyrelsens kontrol af dyretransporter fra 2008-2018, udviklingen af antal overtrædelser, og om Fødevarestyrelsens kontrol på området har været effektiv og tilpasset udviklingen i transport af levende dyr. Det er endnu uvist, hvornår Rigsrevisionens undersøgelse er klar.

DYRENES BESK Y T TELSE

AT K AKERL AKKEN K AN LE VE ... en måned uden hoved? Nogle arter af det hårdføre lille dyr kan leve flere måneder uden føde og en måned uden vand. Kakerlakken trækker vejret gennem åndehuller på siden af kroppen, og mister den hovedet, kan den derfor stadig ånde. Men selvom kakerlakken er særdeles modstandsdygtig, kan den ikke drikke uden hovedet, hvor munden sidder, og den vil derfor dø af tørst efter en måneds tid. I Danmark findes der tre arter af kakerlakker. TA L O G F A K TA

40.000 år

Så gammel er en istidshest, der er blevet fundet i Sibirien. Det lille føl menes at være mellem 2-3 måneder gammelt og er måske druknet. Herefter har permafrost bevaret den lille hest for eftertiden, så den i dag fremstår stort set intakt. På grund af klimaforandringerne smelter permafrosten, især i det nordlige Sibirien, og derfor bliver der i disse år fundet en del velbevarede istidsdyr. Tidligere er der blandt andet fundet et mammutskelet og flere kadavere af huleløveunger.

Svar på Quizzen på side 31: 1. Buræg 2. 84 dage

FOTO WIKIMEDIA

VIDSTE DU?

AT HAS SELMUSEN SOVER ... halvdelen af sit liv væk? Ja, det er med god grund, at den lille mus rent faktisk ikke er en mus, men en af de såkaldte syvsovere. Hasselmusen vejer 15-25 gram og er meget sjælden i Danmark. Den sover syv ud af årets 12 måneder, og de fem vågne måneder bruger den på at æde knopper, skud, bark, bær, frugter insekter og få unger. Hasselmusen er Danmarks eneste syvsover og nedsætter åndedrættet til mellem 1-3 pr. minut under vintersøvnen.

3


KO R T N Y T

SIDSTE NYT

ENHEDSLIS TENS FORSL AG OM FORB UD MOD MINKPRODUK TION SKUDT NED Efter de hollandske og norske beslutninger om at standse minkproduktionen foreslog Enhedslisten i januar, at det også skulle være slut i Danmark. I Danmark bliver der produceret ca. 17 mio. mink om året, til trods for at mink er vilde dyr, som på ingen måde kan trives i små bure. Desværre var det kun Alternativet og SF, som stemte for Enhedslistens forslag, mens resten af Folketingets partier stemte imod.

SIDSTE NYT

MINIPORTRÆT

De frivillige

Poul Straarup og Maria Glud Nielsen, kredsformænd i Viborg

HVORFOR HAR I VALGT AT VÆRE FRIVILLIGE I DYRENES BESKYTTELSE? Vi har valgt at være frivillige i Dyrenes Beskyttelse, fordi rigtig mange dyr og mennesker trænger til en hjælpende hånd. Nogle dyr bliver desværre tilovers og forladt, smidt ud og kasseret, og de trænger til hjælp, omsorg og dyrlægehjælp. Andre dyr kommer til skade og skal hjælpes. Mennesker bliver ramt på forskellige måder af livet som gør, at omsorgen for deres dyr bliver en uoverskuelig opgave. Med hjælp fra os frivillige i Dyrenes Beskyttelse kan de få hjælp til at overskue ansvaret for deres dyr, eller hjælp til, at vi overtager ansvaret og videreformidler deres dyr til et andet hjem gennem internaterne.

HUNDE HJÆLPER HUNDE Der var logrende haler og nysgerrige snuder, da hunde og deres ejere samlede ind til hunde på årets Valentinsgåtur d. 10. februar. I alt gik 845 hundevenner tur på dagen, hvor der blev samlet godt 53.000 kroner ind til svigtede hunde – heraf gav Maxi Zoo en donation på 10 kroner pr. deltager. Gåturen med det gode formål finder sted igen i 2020.

4

HVAD KAN I GODT LIDE VED ARBEJDET? Dyrenes Beskyttelse er en stor organisation at være frivillig i, og det giver mulighed for at kunne hjælpe alle slags dyr, ligesom det også giver mulighed for at komme på faglige kurser, som giver os ballast til at kunne håndtere utallige forskellige dyrearter og personer med livet som udfordring. Vi får en rigtig god relation til de andre frivillige i de nærtliggende kredse. Det giver gode erfaringsudvekslinger og dialog, når tingene bliver svære. Det kan de nemlig sagtens blive, og med de opgaver vi har som frivillige, ser vi en del elendighed og stakkels skæbner både hos dyr og mennesker. Det har vi brug for at sparre om med andre frivillige. HVAD HÅBER I, I KAN BIDRAGE MED? Vi synes, at lige meget hvilken opgave vi får, så gør vi en forskel. Både i forhold til dialogen med henvender, dialogen med ejer og hjælp af de dyr, som trænger til pleje, omsorg og generelt hjælp.

DYRENES BESK Y T TELSE


Foto: Johannesminde

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE Du kan sætte dit aftryk i verden til fordel for dyrene ved at betænke dem i dit testamente. Samtidig kan du også betænke dine nærmeste. Uanset om du vælger at testamentere et beløb eller en andel af din arv til Dyrenes Beskyttelses arbejde for at skabe et bedre liv for dyr, så er det gratis for dig at tegne testamente hos en advokat. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 3328 7009 og hør mere.

Testamente_halvside.indd 1

ASLAN ER MEDLEM DET SYNES HAN OGSÅ, DIT KÆLEDYR SKAL VÆRE Nu kan dit kæledyr hjælpe dyr i nød til et nyt kærligt hjem. Tilmeld dit kæledyr og lad det hjælpe sine venner. Gå ind på: dyrenesbeskyttelse.dk/kæledyr Du kan også sende teksten KÆLEDYR til 1277 og få mere information og et link til tilmeldingssiden. Du donerer minimum 50 kr. om måneden til Dyrenes Beskyttelse og modtager medlemsmagasin, nyhedsbrev og overraskelser til dig og dit kæledyr.

03-05-2019 13:49:37


D E T R E T T E VA L G

TID TIL AT SIGE FARVEL Det er ikke altid nemt at finde det ideelle hjem til sit kæledyr, når man af den ene eller anden grund ikke har mulighed for at tage sig af det længere. Da Lene Kongsteds mor, Judith Kongsted, blev dement og ikke længere kunne tage sig af hunden Klaus, var Dyrenes Beskyttelse hendes redning.

TEKST ANNA DALGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER

For et år siden fik Lene Kongsteds mor, Judith Kongsted, konstateret demens. Hun har altid haft hund, og Klaus, en bomuldshund på seks år, havde hun haft, siden han var hvalp. Men efterhånden som sygdommen blev værre, og hun ikke kunne tage vare på sig selv, blev det også sværere at passe på Klaus. Derfor bad hun sin datter om hjælp: – Jeg ville egentlig gerne have to hunde, men det må vi desværre ikke i den forening, jeg bor i, så jeg er nødt til at finde et nyt hjem til Klaus. Det troede jeg ville blive nemt, men folk sprang fra, ofte fordi de bare syntes, han så sød ud, men ikke kunne tilbyde ham et ordentligt hundeliv, fortæller Lene Kongsted. Derfor er det en lettelse for hende, at Dyrenes Beskyttelse kan hjælpe og forsikre hende, at Klaus får det rigtige hjem: – Den der usikkerhed om Klaus’ fremtid har været meget ubehagelig, så jeg er virkelig lettet over, at I tager jer godt af ham. Nu ved jeg, at han får det bedste hundehjem, og det gør mig helt rørt, siger Lene Kongsted og fortsætter: Og jeg kender min mor, hun ville have det på samme måde. 6

Den der usikkerhed om Klaus’ “ fremtid har været meget ubehagelig, så jeg er virkelig lettet over, at I tager jer godt af ham. Nu ved jeg, at han får det bedste hundehjem, og det gør mig helt rørt. 

Lene Kongsted, datter af Klaus' tidligere ejer

EN FAIR PRIS

Det er ikke gratis at aflevere et dyr på Dyrenes Beskyttelses internater. Det koster 1.100 kroner i startgebyr at indlevere en hund, men det synes Lene Kongsted er en helt retfærdig pris: – Jeg synes virkelig, det er en fair pris for, at I overtager Klaus. Så føler jeg heller ikke, at jeg bare har fralagt mig ansvaret for ham, men også giver jer noget for alt det arbejde, I gør, for at han får et rigtig godt hjem, fortæller Lene Kongsted og fortsætter: Både dyrlægetjek, adfærdstjek og alle samtalerne med nye ejere – det koster jo en masse ressourcer. DYRENES BESK Y T TELSE


Størstedelen af Dyrenes Beskyttelses omkostninger går hvert år til formidling af dyr på internaterne. I 2018 brugte foreningen fx 25,5 mio. kr. på dyrlæger, daglig pleje og omsorg til dyr, inden de kom ud i nye hjem.

Lillian Sørensen er glad for, at hun kiggede efter sin næste hund på et internat, fordi det sikrede hende at komme hjem med den rigtige hund:

Det lykkedes også Klaus at finde et nyt hjem. Blandt flere hundrede henvendelser var Lillian Sørensen, som manglende en kompagnon til sin hund:

- De krav, der bliver stillet til en potentiel ny ejer, er helt acceptable og meget relevante for, at både hunden får det rigtige hjem, hvor dens behov bliver stillet, og man får en hund, der passer til ens liv. Så det gjorde mig meget tryg under hele processen på Roskilde Internat, fortæller Lillian Sørensen.

– Min anden hund overtog jeg også fra en ældre dame, så det gav rigtig god mening at adoptere Klaus, som jeg i øvrigt kalder Alfred i dag, og de har stor glæde af hinandens selskab, siger Lillian Sørensen.

Det er en måneds tid siden, at Alfred flyttede ind hos Lillian Sørensen, og han bor nu i nærheden af både skov og fjord, hvor han går på opdagelse og får en masse motion hver dag.

KLAUS FANDT ET NYT HJEM

DYRENES BESK Y T TELSE

7


AVT I GD AT T E M A / F R ENM E NISO NF Ø D E VA R E R

8

DYRENES BESK Y T TELSE


T E M A / F R ENMAV T I DGEAT N ISO FNØ D E VA R E R

FREMTIDEN ER GRØN En million dyre- og plantearter er truet af udryddelse, viser ny FN-rapport. Naturen, dyrene og klimaet har brug for hjælp, og der er masser, man som dansk forbruger selv kan gøre. Ved at lægge sin kost om til en grønnere menu, med mindre, men bedre kød med god dyrevelfærd, kan man nemlig være med til at reducere udslippet af drivhusgasser og samtidig sikre god dyrevelfærd til de dyr, man spiser. FOTO RUNE PEDERSEN / JYLL ANDS-POSTEN / RITZ AU SCANPIX

DYRENES BESK Y T TELSE

9


T E M A / F R E M T I D E N S F Ø D E VA R E R

MEYERS GRØNNE KØKKEN Flere danskere spiser mindre kød. Både ansatte i virksomheder og især unge mennesker går massivt til grøntsagerne. Derfor investerer Meyers nu i helt nyt grønt køkken, der skal levere frokost ud af huset og fungere som grønt kraftcenter for hele Løgismose Meyers. Det handler om bedre dyrevelfærd og mindre belastning af klimaet – og i høj grad om velsmag. TEKST MALENE MØLGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER

I 30 år har tv-kokken, kogebogsforfatteren, iværksætteren og madaktivisten Claus Meyer kæmpet for at højne den madkulturelle bevidsthed hos danskerne. Dels for at hjælpe forbrugerne med at træffe oplyste valg, dels for at danskerne sætter bedre fodaftryk i klimaregnskabet, men også fordi han mener, at det giver både bedre fødevarekvalitet og smag. – Hvis vi skal derhen, hvor landskabet og dyrene og planterne får taletid, så handler det om at øge den enkeltes sensibilitet over for det, der foregår, siger ildsjælen og forretningsmanden Claus Meyer, der har observeret en nærmest eksplosivt voksende lyst til at spise mere grøn mad hos danskerne. Derfor har Meyers Køkken for nylig valgt at satse på etableringen af et nyt grønt køkken i catering- og kantinevirksomheden og tilbyde 100 procent vegetariske frokostordninger. – Det handler om, at vi skal nedsætte mængden af kød gevaldigt. Jeg tror kun, det er et spørgsmål om en halv eller hel generation, før der ikke er nogen, der vil tænke, at det er udtryk for en langt højere grad af livslykke at kunne spise sig mæt i kød, forudser han og fortæller om sin vision på længere sigt.

10

– Min drøm er, at den samlede kødproduktion i Danmark bliver mindre, og kødet produceres lokalt og samtidig er af langt højere kvalitet, siger Claus Meyer. DYREVELFÆRD ER AFGØRENDE

Både som familiefar, forbruger og forretningsmand mener han, at dyrevelfærd er afgørende vigtigt. I sit hjem på Frederiksberg har han en flok høns, der kaglende løber rundt og hakker i urtehaven. Og han har ikke lyst til at vise børn forholdene for det, han kalder industrisvin og industrihøns – det skulle da lige være til skræk og advarsel. Derfor bruger Meyers kantine- og cateringvirksomheder, som leverer mad til over 30.000 mennesker dagligt, næsten udelukkende økologisk kød eller kød fra friland i de retter, der trods alt ikke er vegetariske, fordi ’dyr, der har det godt, smager godt’. – Jeg synes, vi har en særlig forpligtelse med det brand og den størrelse, vores virksomhed har. Vores opgave er at trække i markedet. Vi kan ikke bare overlade det til den lille biodynamiske landmand eller den dygtigste aspargesavler at ændre verden, siger madmanden med de store ambitioner om at få skabt en bevægelse med hjælp fra forbrugerne.

DYRENES BESK Y T TELSE


Vi kan ikke overlade “det til den lille bio-

dynamiske landmand at ændre verden   Claus Meyer

– Man siger jo: Eating is an agricultural act – det er os, der bestemmer, hvordan fødevarerne bliver lavet, understreger han alvorligt. NORDISK GRØN BØLGE

For omtrent 10 år siden udgav Claus Meyer kogebogen Almanak, som solgte i flere hundrede tusinde eksemplarer og havde fokus på det grønne køkken – altså måltider baseret på en stor del grøntsager, rodfrugter, bælgfrugter og korn. Det var også en afgørende del af det nye nordiske køkken, han var med til at skabe som investor og medgrundlægger af michelinrestauranten Noma, der startede en grøn bølge baseret på sæsonens råvarer og lokal oprindelse. – Allerede dengang vidste vi, at der var noget på spil både i forhold til det enkelte menneskes sundhed og klodens sundhed – selvom det slet ikke var så udbredt, som det er i dag med klimaproblemstillingerne. Noma har været en kæmpe katalysator for nordisk mad og givet et boost til økologien, småskala landbrug, dyrevelfærdsbevægelsen og vegetarbølgen. Når vi nu laver det grønne køkken, så er det et udtryk for, at den tendens er modnet, forklarer Claus Meyer, der ligesom med alt andet har store ambitioner for sit grønne køkken, som skal være en form for kraftcenter i hele selskabet Løgismose Meyers. – Vi har de dygtigste folk ansat til at finde på nye tilberedninger. Vi laver jo ikke grønne retter på michelin-niveau med 80 kokke, der står og piller i

DYRENES BESK Y T TELSE

nogle gevækster fra skoven – vi laver mad til mange, med færre armbevægelser, men det kræver jo stadig, at man skal dampe sellerien, ryge den, koge den, grille eller rå-marinere eller fermentere den. Man kan sagtens lave mad af grøntsager og vegetabilske proteiner og svampe og urter, der smager så godt, at der ingen grund er til at savne kød, siger Claus Meyer og tilføjer, at han skam godt kan lide et stykke veltilberedt stykke svineskank med god sovs til. – Men hvis jeg kunne vælge, hvad mit livs sidste bid skulle være, så ville jeg hellere spise et stykke nybagt brød i verdensklasse med ost eller smør end et stykke kød.

11


T E M A / F R E M T I D E N S F Ø D E VA R E R

ER DANSKERNE KLAR TIL DET GRØNNE? Forskere over hele verden er enige: Vi må gøre en indsats for klimaet, hvis vi skal bevare vores unikke klode. Der skal ændres på flyvaner, forbrug – og på vores fødevareindtag.

T E K S T M A R I E H O U G A A R D / G R A F I K C A M I L L A M AT T E B J E R G

drivhusgasser end kød og andre animalske produkter. En undersøgelser lavet for Dyrenes Beskyttelse af Epinion viser, at en stor del af danskerne også tror, at fremtiden ser grønnere ud, når det kommer til vores fødevarer. Kvinderne er mere indstillet på det grønne og hensynet til dyrene end mænd, og de unge tror mere på det vegetariske end de ældre.

Et af de områder, hvor det er let at skabe en stor påvirkning med en lille indsats, er på, hvad der kommer på middagsbordet. Landbruget står for omkring 20 pct. af udledningen af drivhusgasser, og ved at spise anderledes kan man være med til at sænke udledningen. Tallerkenen skal fyldes op med grønt, for grøntsagerne udleder mindre mængder af

K V I N D E R N E V I L DY R E V E L F Æ R D E N

U d a f d e 1 .0 1 0 a d s p u r g t e d a n s ke r e f o r v e n t e r 5 5 5, a t d e o m 1 0 å r s p i s e r e n a n d e n s a m m e n s æ t n i n g a f f ø d e v a r e r, e n d d e g ø r i d a g . D e h a r u d d y b e t d e r e s ø n s ke o m ko s t o m l æ g n i n g s å d a n h e r.

68% (1 9 8)

5 4% (1 4 2)

4 5% (1 3 0)

1 4%

23%

28% ( 7 3)

(6 1)

20% (5 2)

(4 1)

(4 0)

FORDI JEG GERNE VIL TA B E M I G

1 4%

JEG VIL GERNE SPISE M E R E K L I M AV E N L I G E F Ø D E VA R E R

FORDI JEG GERNE VIL SIKRE DYRENES VELFÆRD

1 1% (3 1)

FORDI JEG GERNE VIL S PA R E N O G L E P E N G E PÅ M A D B U D G E T T E T

ANDET

R e s p o n d e n t e r n e h a r h a f t m u l i g h e d f o r a t a n g i v e m e r e e n d é t s v a r.

12

DYRENES BESK Y T TELSE

1 5% (3)


T E M A / F R E M T I D E N S F Ø D E VA R E R

K V I N D E R N E T R O R PÅ D E T G R Ø N N E

S å d a n t r o r d a n s k e r n e, a t u d b u d d e t a f v e g a n s ke, v e g e t a r i s k e o g ø k o l o g i s k e p r o d u k t e r e r p å h y l d e r n e i b u t i k ke r n e o m 1 0 å r.

VEGANSKE

V E G E TA R I S K E

3%

FLERE

3%

(1 5)

UÆNDRET

Ø KO L O G I S K E

2%

(1 3)

13%

(9)

1 4%

(5 6)

1 4%

(6 1)

(6 3)

FÆRRE (4 4 1)

(4 1 3)

8 4%

83%

(3 7 0)

8 4%

(3 6 7 )

6%

(4 1 3)

(3 6 9)

5%

(2 6)

4%

(2 2)

3 5%

(1 7 )

29%

(1 4 2)

28%

(1 1 9)

(1 1 6)

(4 1 3)

(4 1 3)

59%

66%

(2 4 4)

68%

(2 7 2)

T O TA L : 1 0 0 % (8 5 4) F L E R E 7 2 % (6 1 5) U Æ N D R E T 2 3 % (1 9 8) F Æ R R E 5% (41)

(4 1 3)

(2 8 1)

T O TA L : 1 0 0 % (8 5 4) F L E R E 7 5% (6 3 9) U Æ N D R E T 2 1 % (1 8 0) F Æ R R E 4% (3 5)

T O TA L : 1 0 0 % (8 5 4) F L E R E 7 6 % (6 4 9) U Æ N D R E T 2 1 % (1 7 9) F Æ R R E 3 % (2 6)

R e s p o n d e n d e r n e h a r h a f t m u l i g h e d f o r a t s v a r e v e d i k k e/J e g t r o r i k k e u d b u d d e t v i l s e a n d e r l e d e s u d . D e s v a r m u l i g h e d e r e r i k k e m e d h e r.

DE UNGE ER GRØNNE I FREMTIDEN

S å d a n t r o r d a n s k e r n e, a t d e r e s e g e t f o r b r u g a f v e g e t a r i s k e p r o d u k t e r v i l s e u d o m 1 0 å r.

MERE

18 - 34 ÅR (1 8 6)

4 5%

49%

(8 4)

(9 0)

6%

37%

(1 1)

(2 5 9)

6%

57%

UÆNDRET MINDRE

35 - 55 ÅR (2 6 9)

56 ÅR OG DEROVER

(2 5 0)

36%

(9 7 )

3 1%

( 7 8)

58%

(1 5 7 )

6 1%

(1 5 2)

(3 9 9)

(1 6)

8%

7%

(4 7 )

(2 1)

T O TA L : 1 0 0 % ( 7 0 5)

DYRENES BESK Y T TELSE

13


T E M A / F R E M T I D E N S F Ø D E VA R E R

GRISE UDEN REJSEFEBER Grisene fra Peter og Lene på Greensgaard bliver i Danmark, når de er blevet slagtet og solgt til Rema1000. Ingen dele af grisen bliver altså sendt til udlandet på lange rejser, og det er vigtigt, mener landmændene.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO THOMAS DEGNER

Ørerne hopper, da den lille griseunge fræser forbi. Den standser op og kigger vakst og årvågent tilbage. Så suser den videre. Sammen med sine søskende går den i det fri på marken i Vorslunde ved Give, hvor Peter Bruun og Lene Conradsen driver Greensgaard med frilandsgrise. På marken går søerne og de små grise under åben himmel. De kommer til verden i det fri, hvor de bor de første fem uger af deres liv med moren i en lille hytte fuld af halm. Og det er der en helt særlig grund til, forklarer Lene Conradsen: – Jeg kan godt lide at spise kød, men jeg vil gerne have, at det kød, jeg spiser, har haft et ordentligt og værdigt liv. Jeg bryder mig ikke om, at dyr ikke har det godt. Når jeg ser grisene løbe rundt herude, så synes jeg, vi kan være bekendt at have dyr og spise dem med god samvittighed bagefter. Jeg er glad for mine dyr, så jeg kan godt lide at se, de er glade. 14

Greensgaards grise er frilandsgrise, og det betyder, at de går ude, til de er fem uger gamle, og at de har adgang til det fri, når de kommer ind i stalden. Derinde har de også rigeligt med halm og to forskellige zoner at hvile og sove i. En anden vigtig del af konceptet med frilandsgrise er, at grisene har hele haler. Her er nemlig ingen halekupering, og efter mange år er Peter Bruun og Lene Conradsen kommet i mål med at undgå det meste halebid: – Det er en del af deres naturlige adfærd at kunne bevare krøllen på halen. En af de største udfordringer er at skabe et miljø, hvor de ikke bider i halen. Det er noget af det, der har taget mange år at finde ud af, og det handler blandt andet om at undgå træk, have god plads og en stiindretning, de kan lide med tilpas halm og forskellige zoner, forklarer Peter Bruun.

DYRENES BESK Y T TELSE


T E M A / F R E M T I D E N S F Ø D E VA R E R

→ Peter Bruun og Lene Conradsen driver sammen Greensgaard ved Give

GLÆDEN VED GRISENE

Interessen for grisene kom tilbage i 90’erne, hvor Peter Bruun gik på landbrugsskole og på en tur til England blev præsenteret for frilandsgrise. Peter Bruun arbejdede efterfølgende på herberg og begyndte med at have 30 søer i fritiden. De 30 søer blev til 50, og i 1995 havde de 200 frilandssøer. Langsomt udviklede landbruget sig, og kødet bliver i dag solgt i Rema1000 med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelses-mærke på.

vi gør. Jeg håber, at den generelle dansker flytter sin mening om dyrevelfærd hurtigere i fremtiden, end vi har gjort det sidste årti. Det er jeg også sikker på, fordi det er oppe i tiden, siger Lene Conradsen. De 21.000 slagtesvin om året bliver solgt til Rema 1000, som indgik samarbejdsaftalen med landmændene i 2018. Og den høje grad af dyrevelfærd er bestemt ikke den letteste måde at have grise på:

Marken er brun i det tidlige forår og af grisenes konstante roden i jorden. Snuderne er brune hos både de små grise og hos søerne, for grise bruger en stor del af deres vågne timer på at rode i jorden. Det er en del af deres naturlige adfærd, og den skal grisene kunne udleve, mener Peter Bruun og Lene Conradsen:

– Det er slet ikke den nemmeste måde at gøre det på, men det er en sjov udfordring. Hvis du kan få en produktivitet med den her måde at gøre det på og dyrevelfærd oveni, så har du gjort noget godt for grisene og noget, du bliver stolt af. Og så er det jo rart at blive udfordret en gang imellem, griner Peter Bruun.

– Vi er så rigt et samfund, at vi er nødt til at behandle de dyr, vi spiser, og den verden vi lever i, ordentligt. Dyrevelfærden er den primære årsag til, at vi gør det,

Lene Conradsen og Peter Bruun har mange idéer til, hvordan man kan forbedre dyrevelfærden yderligere for deres grise. Men landmændene kan kun indføre

DYRENES BESK Y T TELSE

15


T E M A / F R E M T I D E N S F Ø D E VA R E R

Vi håber, vi kan “flytte danskernes

holdning til dyrevelfærd og mad generelt. At vi skal spise nogle fødevarer, der er lavet ordentligt, lige meget hvad vi spiser.  

Lene Conradsen, landmand

dén dyrevelfærd, som forbrugerne er villige til at betale for: – Vi har den bedste dyrevelfærd indenfor den pris, vi kan opnå for vores grise lige nu. Det er så træls med de penge, men de er bare en del af det, vi laver. For os er det en forretning, og vi skal også leve af det. Vi kan kun gøre det her, når vi får en merpris for grisene, og så håber jeg på, at merprisen udvikler sig ud i fremtiden, så vi kan lave mere dyrevelfærd, siger Lene Conradsen. LOKALE GRISE

Ude på den store mark render smågrisene rundt på kryds og tværs. Søerne har hver deres hytte, som de sover i med smågrisene, der altid finder hjem til soen. Smågrisene leger, tumler, og mest af alt roder de i jorden. Danske svineproducenter eksporterer en stor del af deres ferske og frosne grisekød til udlandet, noget kød bliver transporteret helt om på den anden side af kloden til Japan og Australien. Peter Bruun og Lene Conradsen har lavet en aftale med Rema1000, der går ud på, at Rema1000 aftager hele grisen. Alt kødet fra 16

Greensgaard bliver altså solgt i Danmark. – Det giver ikke mening, at vi flytter fødevarer rundt i verden. Vi laver så gode fødevarer i Danmark, at det virker helt absurd at køre dem rundt i verden for så at køre nogle andre fødevarer op til Danmark. For vores klimas skyld og for vores egen skyld er det smartere, hvis vi spiste de fødevarer, der bliver lavet her under ordentlige og ordnede forhold, mener Lene Conradsen. Det lokale fokus kombineret med at spise årstidens grøntsager er en del af fremtidens fødevarer, mener landmændene. Og så håber de at kunne flytte danskernes holdning til fødevarer: – Vi håber, vi kan flytte danskernes holdning til dyrevelfærd og mad generelt. At vi skal spise nogle fødevarer, der er lavet ordentligt, lige meget hvad vi spiser. At man har ordentlighed overfor dyrene og den jord, vi bruger, når vi dyrker jorden. Og at vi opfører os ordentligt overfor de ressourcer, vi har til rådighed, slutter Lene Conradsen.

DYRENES BESK Y T TELSE


ER DU TIL FRISK LUFT OG MÆRKEANNONCE VIND I HÅRET ? DET ER DYRENE OGSÅ GØR EN FORSKEL FOR DYRENE, NÅR DU HANDLER

VÆLG MÆRKET DYRENES BESK Y T TELSE

17


T E M A / F R E M T I D E N S F Ø D E VA R E R Hønsene hos Isabelle og Alain Drouillard er af racen nøgenhals, hvilket tydeligt ses på billedet

I SKOVENS DYBE STILLE RO Masser af frihed, adgang til skygge under træerne og frisk luft under vingerne. Sådan kan landmændene Isabelle og Alain Drouillard bedst lide at have deres kyllinger. T EKST M ARIE HOUGA ARD / FOTO NIKOL AI K AR A AS

”At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst, må man have”, sådan skrev H.C. Andersen i sin fortælling Sommerfuglen fra 1862. Og lige præcis solskin, frihed og en lille blomst har de frilandskyllinger, der er opdrættet i fuld frihed hos Isabelle og Alain Drouillard, adgang til. Deres 6.300 kyllinger går nemlig frit på deres grund i det sydvestlige Frankrig en times kørsel syd for Bordeaux. Under de lave træer har de fleste af kyllingerne søgt ly, og de går roligt og pikker i jorden. En hane galer, og en kylling ligger under en busk og slapper af. 18

– Man må for det første elske dyr. Og vi elsker dyr og har dyr overalt. Vi er fan af naturen og af dyr, siger Alain Drouillard. Og Isabelle Drouillard tilføjer: – Der er ingen barrierer, de kan gå, hvorhen de vil, de kan ikke være mere frie. Vi lukker dem ind om natten, ligesom hunden, og sørger for de har mad. Hele dagen kan de lave, hvad de vil. De kyllinger, Isabelle og Alain Drouillard opdrætter, bliver lukket ud tidligt om morgenen. Hele dagen går DYRENES BESK Y T TELSE


T E M A / F R E M T I D E N S F Ø D E VA R E R

KYLLINGER I DET FRI • Kyllingerne fra Løgismose er mærket med Dyrenes Beskyttelses mærke • Kyllingerne bliver minimum 84 dage gamle, inden de bliver slagtet godt 2 kg tunge. I den industrielle produktion er kyllingerne 34 dage om at opnå ca. samme slagtevægt • Der er minimum 4 m 2 pr. kylling udenfor. Det er de samme krav som økologiske kyllinger i Danmark • Om natten er de indenfor, hvor de er 17,5 kyllinger pr. m 2. I Danmark er fritgående kyllinger 13 kyllinger pr. m 2 • Kyllingerne kommer ud i det fri, senest når de er 42 dage • Kyllingerne får 100 % vegetabilsk foder, hovedsageligt lokalt produceret korn, der er så godt som GMO-frit • Kan købes i Netto over hele landet

de på seks hektar land, hvor de kan rulle sig i sandet, finde ly under træerne og hakke i jorden. Om aftenen bliver de lukket ind i et af de flytbare huse, hvor de sover i ly for ræven om natten. ET NATURLIGT LIV

Området i det sydvestlige Frankrig var tidligere en stor sump, indtil Napoleon d. 3. besluttede at plante en gigantisk skov. Idéen var, at træerne kunne suge vandet op og omdanne området. I dag er området Frankrigs største skov, hvor mange kyllinger går frit. Kyllingerne, der er mærket med "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" og bliver importeret af Løgismose, bliver minimum 84 dage gamle. Og i den tid skal de have det så godt som muligt, mener Alain Drouillard: – Vi lever i 80-90 år og forsøger at leve så godt som muligt. Når kyllingerne lever tre måneder, skal de have det bedst mulige liv. Det er derfor, vi har et godt produkt. De løber overalt. De vil hellere gå udenfor i små grupper end være låst inde hele dagen uden at se dagslys. Isabelle og Alain Drouillard insisterer på at gøre tingene selv uden hjælp fra computerstyrede systemer. De åbner derfor selv for kyllingerne hver morgen, sørger for, at vandautomaten er i den rette højde og lukker ned for persiennerne, hvis der er for varmt inde i husene. DYRENES BESK Y T TELSE

– Vi kan godt lide at spise godt kød, men det er ikke det samme, hvis det er blevet til ved hjælp af maskiner og automatiserede systemer. Det er ikke umagen værd, hvis man vil lave kød, der ifølge vores optik ikke er bedre at spise end resten, siger Isabelle Drouillard. Ved at gøre tingene i hånden kommer landmændene automatisk forbi kyllingerne flere gange dagligt. De mener, at man skal være til stede ved sine dyr, og de tjekker derfor kyllingerne fire-fem gange om dagen. De gik i gang med at have kyllinger for tre år siden, og arbejdet med kyllingerne skal parret nå udover deres job. De arbejder begge to ved siden af på hver deres deltidsarbejde for at få det til at hænge sammen. Forårssolen skinner allerede i det sydlige Frankrig, og kyllingerne går i ly for rovfugle under træer og buske. Der bliver set efter dem, men ellers får de lov til at passe sig selv: – Man har naturligt en afstand til kyllingerne. Distancen mellem opdrætter og kylling er naturlig, for man kan ikke knytte sig til 6.000 dyr, og de skal ikke være domesticerede. De bliver ved med at være vilde, siger Isabelle Drouillard.

19


T E M A / F R E M T I D E N S F Ø D E VA R E R

FORBYD BURÆG NU I de seneste 5 år er salget af buræg faldet drastisk, og i dag sælges markant flere økologiske æg end buræg. Buræggene gemmer sig dog stadigvæk på hylderne. Dels er der stadig enkelte detailhandlere i Danmark, som endnu ikke er kommet helt i mål med udfasningen af buræg, og så findes der fortsat mange skjulte buræg i færdigproducerede varer. Derfor ønsker Dyrenes Beskyttelse nu et forbud.

TEKST PERNILLE SCHOUSBOE / FOTO DYRENES BESK Y T TELSE

I 2013, da Dyrenes Beskyttelse for alvor satte fokus på problemerne i burægproduktionen, var over 50 pct. af alle æg lagt af en høne i et bur.

gået væk fra buræg. Det er rigtig gode takter, men realiteten er, at det bliver svært at få fjernet de sidste buræg ad frivillighedens vej.

Det tal er i dag faldet til lige over 21 pct. takket være en stigende modstand imod burægproduktionen hos blandt andet forbrugere, detailhandlen og kantiner.

– I Dyrenes Beskyttelse er vi utrolig glade for, at buræggene er på vej væk fra hylderne og i stigende grad også som skjult ingrediens, men vi ved også, at der er langt igen, førend alle produkter er uden skjulte buræg. Det er derfor, vi ønsker et forbud mod produktion af buræg. Den frivillige vej er god og forbrugernes magt stærk, men lovgivning er også et effektivt redskab, siger direktør Britta Riis.

Mere end 40.000 danskere har spillet en stor rolle i processen henimod et burægfrit Danmark. De har bakket op om Dyrenes Beskyttelses ægtivistkampagne og skrevet sig op som ægtivister. Kampagnen arbejdede for at få supermarkederne til at droppe buræggene. Med ægtivisternes underskrifter i ryggen har Dyrenes Beskyttelse gjort det tydeligt for enhver, at buræg ikke længere er ønsket på butikkernes hylder. DE SKJULTE BURÆG GIVER BEHOV FOR FORBUD

Selvom et fald fra 50 til 21 pct. er meget glædeligt, så er 21 pct. buræg stadigvæk alt for mange. At tallet er så højt skyldes, at der stadig produceres buræg i Danmark, og der i alt fra mayonnaise, til købekager og pasta skjuler sig masser af buræg. Buræg, som selv de forbrugere, som egentlig har valgt buræggene fra, risikerer at få med hjem fra supermarkedet, fordi det er svært at undgå. Det er de æg, Dyrenes Beskyttelse nu sætter yderligere fokus på. Flere supermarkeder er begyndt at udfase de skjulte buræg i egne produkter, og ligeledes er flere kantiner 20

ÆGTIVISTERNE SLÅR TIL IGEN

Efter at Dyrenes Beskyttelse i slutningen af februar er begyndt at samle opbakning til et reelt forbud imod buræggene, har mere end 25.000 danskere bakket op om et forbud med deres underskrift mod de sidste buræg. Et forbud, som allerede er blevet gennemført eller er på vej i andre lande, som vi sammenligner os med. Tyskland, Østrig, Luxemborg og Holland har således alle indført et forbud mod burhøns. – Vores håb er, at politikerne også kan se, at danskerne med deres indkøbskurv siger nej til buræg, og de har en forventning om, at høns ikke længere holdes i bure. Forbrugerne har vist vejen, og nu er det op til politikerne at få indført det forbud mod produktionen af buræg, så burhønsene så hurtigt som muligt kan slippe ud af burene, slutter direktør Britta Riis. DYRENES BESK Y T TELSE


SÅDAN LEVER EN BURHØNE B urhøns holdes i bure med netgulv, hvor hver høne har, hvad der svarer til et A4-ark plus et postkort. Der er typisk 10 høner i buret, som har siddepind, en rede og et lille areal med strøelse, hvor hønerne en begrænset del af dagen kan støvbade og skrabe. Burene er placeret i 3 etager og står i lange rækker i en lukket staldbygning, hvor der hverken er vinduer eller dagslys. Hønernes dagslængde og dagsrytme styres ved hjælp af elektrisk lys, så produktionen af æg holdes på det højest mulige niveau. Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at produktion af buræg på nogen måde tilgodeser hønernes velfærd. Burene giver ikke dyrene mulighed for at udleve deres naturlige adfærd, og deres liv bliver derfor ofte stressende og smertefuldt. NIK BURÆGGENE DEN SIDSTE SKALLE Ø nsker du også et burægfrit Danmark, så giv hønsene din underskrift her: dyrenesbeskyttelse.dk/aegtivist

DYRENES BESK Y T TELSE

21


TYSKE HANEKYLLINGER FÅR LOV AT LEVE I Danmark aflives rutinemæssigt så godt som alle brødre til de høns, der lægger vores æg, når de er blot en dag gamle. Men i Tyskland er der et stigende antal økologiske hanekyllinger, som først slagtes, når de er 17 – 18 uger gamle.

TEKST PER HENRIK HANSEN / FOTO PER HENRIK HANSEN, EZ FÜRSTENHOF

Syd for den dansk-tyske grænse voksede der sidste år mere end 174.000 økologiske hanekyllinger op, indtil de i en alder af 17 eller 18 uger havde nået en passende størrelse for en god økologisk slagtekylling. Først da kom de på slagteriet for siden at blive sat til livs som et sundt og velsmagende måltid på tyske spiseborde. Hvis de samme hanekyllinger i stedet var kommet til verden i Danmark, var de blevet aflivet straks efter at være kommet ud af ægget og derpå brugt som foder til slanger og andre dyr, for eksempel i zoologiske haver. 22

I Tyskland er det nemlig lykkedes at skabe et marked for de såkaldte broderhaner: brødrene til de høns, der lægger de økologiske æg, vi spiser. ETISKE GRUNDE

– Vi gør det af etiske grunde. Vi og mange forbrugere mener, at det er bedre, hanekyllingerne får et liv og vokser op til menneskeføde, i stedet for bare at blive behandlet som affald i produktionen af økologiske æg, siger Friedrich Behrens.

DYRENES BESK Y T TELSE


T E M A / F R E M T I D E N S F Ø D E VA R E R

Han er hovedejer af selskabet Fürstenhof, som er en af Tysklands største producenter af økologiske æg og står for halvdelen af landets opdræt af hanekyllinger fra ægproduktionen. I Danmark har Dyrenes Beskyttelse presset på for at få samme udvikling her. Men i 2018 måtte et forsøg på at stoppe aflivningen af daggamle økologiske hanekyllinger stoppes. Kødet fra de store hanekyllinger blev simpelthen meget dyrere end andet økologisk kyllingekød og ville ikke kunne klare sig i konkurrencen om forbrugernes gunst.

En merpris på 0,72 euro (5,40 kr.) for en bakke med seks økologiske æg betaler de ekstra omkostninger, der er ved at opdrætte hanekyllingerne. På denne bakke fra supermarkedskæden Rewe bliver der sagt tak til køberen for at støtte konceptet.

FORSKEL PÅ HØNS

Problemet er, at høns ikke bare er høns. De høns, der bruges til at lægge æg, kaldes æglæggere, og de er kun fremavlet til at lægge mange æg og ikke til at vokse hurtigt eller få meget kød på kroppen. Og det er uanset, om vi taler om økologisk eller konventionel produktion. – De firmaer, der fremavler æglæggere, har ingen interesse i hanerne. De er ligeglade med, om hanerne kan bruges som slagtekyllinger, for det ville bare gøre hønerne dårligere til at lægge æg, forklarer Friedrich Behrens. Til gengæld lægger de racer, der er fremavlet til at vokse op til gode slagtekyllinger, ikke ret mange æg. Resultatet er, at en hanekylling fra en æglæggerrace skal bruge længere tid og æde mere foder, før den når slagtestørrelse, end en kylling fra en slagterace. Det gør produktionen dyrere. For dyr, lød konklusionen i det danske forsøg. MERPRIS PÅ ÆGGENE

Fürstenhofs løsning på problemet er at lægge en merpris på æggene og dække de ekstra omkostninger ved broderhanerne på den måde. 4 eurocents – svarende til 30 øre – per æg er den ekstra pris, som Fürstenhof tager for sine æg, sammenlignet med andre økologiske æg. Men butikkerne lægger også avance på de 4 cents, og der kommer moms på dem, så forbrugerne ender med at betale cirka 12 cents mere per æg (svarende til 90 øre) for et æg fra Fürstenhof end for andre økologiske æg. DYRENES BESK Y T TELSE

Til gengæld kan kødet fra brødrekyllingerne sælges til samme pris som kød fra økologiske kyllinger fra slagteracerne. I fem år har Fürstenhof på den måde opdrættet hanekyllinger og ladet køberne af æg betale, og i den tid er produktionen steget år for år. I 2018 opdrættede Fürstenhof 174.000 hanekyllinger til slagtestørrelse, og derudover er der ni andre lokale eller landsdækkende tyske producenter med tilsvarende opdræt af hanekyllinger. LANG VEJ ENDNU

Men der er lang vej endnu, før det er helt slut med at aflive hanekyllinger som helt nyklækkede, og langt størstedelen af hanekyllingerne i æglæggerproduktionen aflives fortsat i Tyskland. Selv om Fürstenhof, andre producenter og det private økologiske kontrolorgan Bio-Initiative gør, hvad de kan for at få tyskerne til at spise mere kød fra broderhaner, så er det også i Tyskland fortsat almindeligt, at hanekyllinger aflives, så snart de er kommet ud af ægget. – Vores mål er at komme op på, at 100 procent opdrættes til slagtning. I dag ligger vi på omkring 50 procent, fortæller Friedrich Behrens. For at udvide markedet har Fürstenhof på det seneste lanceret færdigretter med kød fra hanekyllinger. Både færdigretterne og uforarbejdede lår og brystfileter fra hanekyllingerne sælges i supermarkeder og helsekostbutikker over hele Tyskland. 23


T E M A / F R E M T I D E N S F Ø D E VA R E R

LIV TIL BRODERHANER Dyrenes Beskyttelse mener, at broderhaner også skal have et liv i Danmark. Foreningen er derfor i gang med at undersøge, om en mulig løsning kan være en ny race.

TEKST PER HENRIK HANSEN / FOTO THOMAS DEGNER

I Danmark bør vi tage ved lære af Tyskland og andre lande, hvor hanekyllinger fra den økologiske ægproduktion fedes op til slagtestørrelse i stedet for at blive aflivet som daggamle kyllinger. Det er holdningen i Dyrenes Beskyttelse. Foreningens chef konsulent for landbrugsdyr og fjerkræ, Pernille Fraas Johnsen, finder det helt oplagt, at danske producenter går ind i en produktion a la konceptet hos tyske Fürstenhof. Faktisk blev der på initiativ af Dyrenes Beskyttelse i 2016 lavet et forsøg med at opdrætte 500 økologiske hanekyllinger af æglæggerrace til slagtestørrelse. Dyrevelfærdsmæssigt gik forsøget godt. De 500 hanekyllinger trivedes, kunne fint enes og begyndte ikke at slås eller pille fjerene af hinanden. HØJE UDGIFTER

Men desværre viste forsøget også, at det ville blive noget vældig dyrt kød, der kom ud af hanekyllingerne. Fordi de var af æglæggerrace, voksede de meget 24

langsommere og spiste mere foder end økologiske kyllinger af slagterace. Resultatet ville blive dobbelt så store omkostninger pr. kilo kylling som ved opdræt af de økologiske kyllinger, der forhandles i butikkerne i dag. Den ekstra omkostning skulle i givet fald være betalt ved en merpris for de økologiske æg. Men det turde ægpakkerierne ikke være med til, af frygt for at det ville gå ud over salget af deres æg. VIL PRØVE EN ANDEN VEJ

Nu vil Dyrenes Beskyttelse prøve at gå en anden vej for at lade hanekyllingerne få et liv. Tanken er at bruge en kombinationsrace, der er en mellemting mellem æglægger- og slagterace. En høne af kombinationsrace lægger ikke så mange æg som en høne af æglæggerrace; til gengæld vokser hanekyllingerne hurtigere, uden det dog er så hurtigt som hos slagteracerne. – Vi ved, at der er erfaringer med sådan en produktion i Holland, Schweiz og Østrig. Vi har lige fået en bevilling til at undersøge de erfaringer nærmere, fortæller Pernille Fraas Johnsen og fortsætter: – Næste skridt vil så være at afprøve det i Danmark. Men det kræver, at vi kan få mindst ét ægpakkeri og en supermarkedskæde med i forsøget. Bevillingen til undersøgelsen kommer fra Fjerkræafgiftsfonden, som alle landmænd med æg eller kyllinger betaler til. DYRENES BESK Y T TELSE


GUIDEN

E T GRØNNERE K ØKKEN

Et mere klimavenligt køkken er et grønnere køkken i alle farver. Det klimavenlige køkken har fokus på grøntsager, som der skal mange af på tallerkenen, mens der skal mindre kød på middagsbordet.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO COLOURBOX

Det skal være grønt, lokalt og sæsonbaseret. Og så skal der skæres ned for kødet. Der er masser, man kan gøre, hvis man vil gøre en indsats – og maden er et godt sted at begynde. Her kan man nemlig spare kloden for en stor mængde CO 2 ved at vælge de rigtige madvarer. Der skal grøntsager på menuen og færre bøffer på bordet. – Der skal meget mere plantebaseret i vores måltider, hvis de både skal være sunde og klimarigtige. Hvis man stadig vil have kød og mejerivarer i måltiderne, og samtidig sætter dyrevelfærd højt, bør det være i markant mindre mængder end nutidens danske gennemsnitskost, siger Michael Minter, programleder for den grønne tænketank Concitos program om fremtidens fødevareproduktion. Her kan du selv sætte ind, hvis du vil gøre noget godt for både klimaet og dyrene ved at ændre lidt på indkøbssedlen derhjemme: DYRENES BESK Y T TELSE

1

Spis mere plantebaseret.

2

Spis mere grønt fra flerårige afgrøder. Flerårige afgrøder er klimavenlige, fordi de binder kulstoflagringen i jorden.

3

Vælg bælgplanter såsom kikærter, bønner og linser. Her får du mest protein for klimaaftrykket.

4

Spis sæsonens lokale grøntsager. Ved at spise lokalt og sæsonbaseret mindsker du klimabelastningen fra transport og/eller opvarmning af drivhuse.

5

Spis mindre, men bedre kød af høj kvalitet og med god dyrevelfærd. 25


E L E FA N T E R N E S F R E M T I D

CIRKUSELEFANTERS FREMTID ER STADIG UVIS Kapløbet for at sikre midler til et elefantanlæg i Knuthenborg Safaripark er i gang, men elefanterne står fortsat i karantæne, mens politikerne endnu ikke har fremlagt en løsning.

T E K S T C L A U S N I E L S E N LY C K H A G E / F O T O C I R K U S A R E N A

Sidste år tegnede der sig et flertal i Folketinget for at forbyde eksotiske dyr i cirkus, herunder elefanter. Der var ved redaktionens afslutning udskrevet folketingsvalg uden, at politikerne fik fremsat et forslag om hvordan de sikrer de pensionerede cirkusdyr et værdigt otium.

Og netop arbejdet med at finansiere elefanternes overgang fra cirkus til deres fremtidige hjem er en stor opgave for alle de involverede parter:

Knuthenborg Safaripark og Dyrenes Beskyttelse er dog i fuld gang med at sikre finansieringen til et nyt elefantanlæg som en del af Knuthenborg Safaripark, hvor de fire nuværende cirkuselefanter kan tilbringe resten af deres dage under de bedste forhold.

– Det er en stor kabale, som lige nu skal gå op. Der skal findes midler til at bygge et nyt elefantanlæg, midler til at købe elefanterne ud af cirkus, og endelig forventer de to cirkus, at de bliver kompenseret for det tab, de lider som følge af forbuddet. Vi forsøger at planlægge for alle scenarier, siger direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, og tilføjer: Men vi er ved at have ryggen mod muren i forhold til tid.

– En løsning med et elefantanlæg i Knuthenborg Safaripark vil sikre, at elefanterne bliver i Danmark under de bedste forhold og ikke sælges til et cirkus i udlandet. Cirkuselefanter kan ikke bare lukkes ud på savannen, når de har levet hele deres liv i menneskers varetægt. Så dette er klart den bedste mulighed for at give elefanterne et godt liv, siger chefzoolog i Knuthenborg Safaripark, Rasmus Nielsen.

Regeringen og Dansk Folkeparti blev sidste år enige om at afsætte 7 millioner kroner på finansloven for 2019 til at sikre elefanterne en fremtid i Danmark. Miljø- og Fødevareministeriet har dog ikke formået at udmønte de afsatte midler til et konkret køb af elefanterne. Sagen står derfor i stampe for nuværende. Hvis det lykkedes ministeriet at forhandle en aftale på plads med de to cirkus, skal elefanterne sættes i EU udbud.

26

DYRENES BESK Y T TELSE


E L E FA N T E R N E S F R E M T I D

De to cirkus har været meget samarbejdsvillige i denne “ proces og fortjener ros for at have taget elefanterne af

plakaten og sat dem i sundhedskarantæne allerede inden, at der er kommet en endelig melding fra politisk side. Britta Riis, direktør hos Dyrenes Beskyttelse

ELEFANTER STÅR FORTSAT I KARANTÆNE

Som en del af den obligatoriske proces med at blive overdraget til en zoologisk have som Knuthenborg Safaripark er alle elefanterne blevet testet for smitsomme sygdomme og står derfor i karantæne, indtil de kan flyttes til deres endelige hjem. Det betyder, at de ikke længere må optræde eller flyttes og er derfor heller ikke komme med på den årlige omrejsende turné, som henholdsvis Cirkus Arena og Cirkus Trapez er draget ud på. Elefanterne som er vant til at optræde keder sig og derfor er Dyrenes Beskyttelse og Knuthenborg gået sammen om at etablere aktiviteter/beskæftigelse for i første omgang Ramboline. DYRENES BESK Y T TELSE

– De to cirkus har været meget samarbejdsvillige i denne proces og fortjener ros for at have taget elefanterne af plakaten og sat dem i sundhedskarantæne allerede inden, at der er kommet en endelig melding fra politisk side. De har accepteret ikke at optræde med elefanterne mere og fortjener en bedre behandling fra politisk hold, så denne sag kan afsluttes, siger Britta Riis. Cirkus Arena og Cirkus Trapez har store udgifter ved at have elefanterne gående. En elefant koster op mod 4.000 kr. om dagen i foder, vand og pleje. 27


FAKTA

• Model og fotograf • Født d. 25. december 1968 • 1990. Blev verdenskendt, da hun medvirkede i • • • • • • •

28

musikvideoen ”Wicked Games” af Chris Isaak Blev i 1996 sammen med Claudia Schiffer, Elle Macpherson, Naomi Campell, Cindy Crawford, Christy Turlington og Linda Evangelista udråbt af The New York Times til at være “De fantastiske 7” 1999. Var med til at starte magasinet Nylon 2005. Medvirkede i Christoffer Boes film "Allegro" I 2006 havde hendes fotoudstilling ”A Quiet Story” premiere på Locus Gallery i Amsterdam I 2012 designede hun lingeriekollektionen ”Helena Christensen for Triumph” for firmaet Triumph Har desuden været aktiv i kampagner mod blandt andet brystkræft og klimaforandringer i Peru Mor til Mingus

DYRENES BESK Y T TELSE


PORTRÆT

HJERTE FOR HUNDEN Helena Christensen er en af verdens største supermodeller, hun har arbejdet for alle de store modehuse – og så er hun vild med sin hund Kuma.

TEKST MARIE HOUGA ARD / FOTO JOHN NACION / PA IMAGES / RIT Z AU SCANPIX

Chanel, Prada og Karl Lagerfeld. Helena Christensen har været model for alle de store modehuse, siden hun som ung valgte at forfølge en karriere som model. Som 50-årig er hun stadig aktiv som model, og hverdagen foregår ofte med en lille ledsager på fire ben:

modehuse og blev verdenskendt for sit modelarbejde. I dag hedder basen New York, og for godt tre år siden flyttede et ekstra familiemedlem ind hos Helena Christensen og hendes søn. Hyrdehunden Kuma er nemlig blevet en hel naturlig del af hverdagen:

– Hele dagen lang er hun der bare, som en lille trofast følgesvend, der virkelig føler og lytter efter og reagerer på, hvad der sker, og hvordan man selv har det. Det ligger bare til hyrdehundes sind at være så opmærksomme. Det er som at have et lille klogt barn i hælene, der er klar til at give kærlighed når som helst, siger Helena Christensen om sin hund Kuma til Dyrenes Beskyttelse.

– Hun ligger i min seng og venter på, at jeg skal vågne, og ligeså straks hun mærker, at jeg begynder at røre på mig, så slanger hun sig op til mig og nusser mig med sin lille våde snude. Det er den bedste måde at vågne på, så er dagen begyndt så godt den kan, forklarer Helena Christensen.

Kuma er en miniature australsk shepherd, og det var et helt bevidst valg, at Helena Christensen ville have en hyrdehund. Hun og hendes søn, Mingus, faldt nemlig for det kvikke sind og det høje aktivitetsniveau hos hyrdehunden. UBETINGET KÆRLIGHED

Helena Christensen er født i København og datter af en peruviansk mor og en dansk far. Som barn gik hun på Sankt Annæ Skole, inden hun som 17-årig blev spottet til en skønhedskonkurrence. Efterfølgende rejste hun til Paris for at forfølge en karriere som model. I 1990’erne blev Helena Christensen en af de mest efterspurgte supermodeller i verden, og danskeren har været på forsiden af modemagasiner som fx Vogue, Elle og Harper's Bazaar. Hun arbejdede for alle de store DYRENES BESK Y T TELSE

Hverdagen består ofte af en tur for de to ned til kaffebaren, hvor mennesket kan blive kvikket op og hunden få en godbid. Bagefter er der løbetur ved floden. Og Kuma betyder meget for Helena Christensen: – Det vigtigste er den kærlighed, min søn og jeg begge har for hende, som er en fin følelse at være fælles om. Og så får hun mig til at smile og grine dagen lang. Kuma er i dag tre år gammel og giver i den grad Helena Christensen glæde og masser af hundekærlighed. Og så synes den danske superstjerne, at der er stor lighed mellem at opdrage en hund og et barn: – Dette lille væsen giver ubetinget kærlighed og kræver kun kærlighed og mad tilbage. Dyr skal behandles, som man ville behandle sit barn. Med en masse kærlighed, respekt, åbenhed, god sund mad, fysisk aktivitet, disciplin, forståelse, knus og berøring, siger Helena Christensen.

29


BREVK ASSEN

DILEMMA MED DYR EN R I G T I G O F F DAY

Ø J N E PÅ S T I L K E

T I D EN S TA N D

Kan dyr have en dårlig dag? / Cecilie

Sover fisk med åbne øjne? / Marianne

Vokser elefanters stødtænder ud igen? / Bent

Kære Cecilie

Kære Marianne

Kære Bent

Ja, det gør de, for de kan ikke lukke øjnene. Bortset fra nogle få hajer har fisk ikke øjenlåg, og de er derfor tvunget til at have åbne øjne hele tiden. Fisk sover eller hviler, eller hvad vi nu skal kalde det, for det er lidt svært at sammenligne direkte med pattedyr, fordi deres hjerner er noget anderledes indrettet. De opsøger steder, hvor de kan føle sig mere sikre, og de lukker ned for aktiviteten i perioder. Fiskene opsøger aktivt de her hvileperioder, som er ligeså vigtige for dem som for alle mulige andre dyr. Nogle fisk flyder på samme sted, mens de hviler sig, andre borer sig ned et sikkert sted i mudderet, og nogle fisk finder en passende rede.

Nej, elefanters stødtænder vokser ikke ud igen. Hos elefanter er stødtænderne i virkeligheden forvoksede fortænder i overmunden, og de vokser hele livet. Stødtænderne bliver blandt andet brugt til at grave med og som våben. Elefanten har en foretrukken stødtand, ligesom vi har en foretrukken hånd, og kan altså være højre- eller venstrestødtandede. Elefantens tænder er i det hele taget meget fascinerende. Elefanter har kun fire store kindtænder, to i overmunden og to i undermunden, og hver tand kan veje et kilo. Elefantens føde, som fx bark og blade, slider på tænderne, så seks gange i løbet af et liv skifter elefanten tandsæt af kindtænderne. Når elefanten har brugt sit sidste tandsæt op i 60-70-årsalderen, kan den ikke tygge sin føde mere, og hvis den ikke er død af noget andet inden, dør den af sult.

Vi kender det fra os mennesker, at vi kan have en dårlig dag ind imellem, og det kan der være mange forskellige årsager til. Der er ingen tvivl om, at det vil vi også kunne se hos mange dyr. Man har forsket i det i forhold til søvn hos hunde, når de ligger og sover og formentlig drømmer. Hvis de har haft en moderat stresset oplevelse dagen op til de skal sove, bliver deres søvnmønster anderledes og påvirket af den oplevelse, de har haft. Derfor vil jeg også vurdere, at de kan have en dag, hvor de er påvirkede. Der kan være mange ting, der påvirker, at man har en dårlig dag, det kan både være ydre omstændigheder, men det kan også være noget hormonelt, som gør, at dyrene er påvirkede af det og kan virke, som om de har en dårlig dag. Og man kan også sige, at dyr kan være i både godt og dårligt humør.

/ Michael Carlsen

/ Jens Jokumsen

/ Sofie Meilvang

VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk MICHAEL CARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR

30

JENS JOKUMSEN CHEF FOR FAMILIEDYR

S O F I E M E I LV A N G D Y R E R E D N I N G S K O O R D I N AT O R

DYRENES BESK Y T TELSE


G A D E K RY D S E T DV 02/19 KILLINGEPIGENAVN PLEJE? ©ULLA

DRENGENAVN

FUGL, DER HOLDER AF AT FESTE?

LITER

SUKKER TONE

PATINA

SPANIEN

HUSDYR?

1 KORT

PETER OG LENE PÅ GREENSGÅRD GIVER DERES GRISE ET FUGL, DER DANMARKSKØRER I BIL? MESTER- KENDEORD SKAB TØJET

NORD

FUGL, DER ER GÅET I SKJUL?

MENER

Vind

GUD

TIL

LANDOMRÅDE

BÅD

SÆRT

VOKAL

TRÆET

ØSTRIG

ITALIEN

STRAKS

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

BEMÆRK ANSTAND UDEN INDHOLD VANDOMRÅDE

FLOD

PADLE

SPANIEN

VÆRK

FRED

SVERIGE

GUDINDE

SKILTETEKST TONE

SLANGE

NYVASKET DYR?

2

DRIKFÆLDIGT BLØDDYR? P I G E

ANTAL HOLDEN

DREJER

PLØRE

4

LEVER

SYDVEST

VOKAL

VÆGT

STEDORD SPIS

DØD FUGLEUNGE?

KALIUM

3 RETNING

SLAGMARK

UDBRUD

SPANIEN

FÅREKLÆDER?

5 MODERNE

ROGN

KLOKKER

GRAM

TONE

VANDLØB

RETNING

HUND SMELTE

MOD-

NORGE

STRØMFØRENDE FUGL?

7 BYDELIG FORM

IKKE

8 SLUT

RØG

VÆGT

TONE

DYR

STRØM

BARN

KAMMERAT

MØDTES NÆRE

9 BYRDE

FART

FLOD FRED

TO ENS

MÅL

ANHOLT

IFØLGE HELENA CHRISTENSEN SKAL HUNDE BEHANDLES

← Løsningen fra nr. 1/2019. N

DV 01/19 ©ULLA

B

A

D

N

Y

D

T

Y

R

N

N

E

G

A

D

E

T

D

E

L

E

N

L

L

E

S

I

G

E

L

D

E

E

G

E

D

E

V

I

E

R

R

E

N

L

I

G

A

S

V

U

R

E

N

N

N

U

E

L P U

S

N

Ø

L

G

K E

P G R

A

G

E

R

O

D

U

P

E

L

E

R

T

M U

N

T

E

G

E

T

Å

R

D

E

R A

R

K O

T

E

R

A

N

O

K

V I

N

Å

O

T

V

E

A

A

E

R

T

N

T

T

A

A

L

U

T

I

S

B

O

M E A

Ø

E

E

K D

Skriv kodeordet på et postkort og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds Senest den: d. 24. juli 2019

QU IZ 1: Hvilke æg vil Dyrenes Beskyttelse have et forbud imod?

T

A

2: Hvor gamle bliver Løgismoses kyllinger?

E N

E

G

S

T

R

O

N

E

R

A

V

E

R

E

D

E

P

E

R

E

R

Ø

D

S

B

Løsningen var: Vandskade

FLAMMER

INDHENTER

LAVNING

6

Vindere nr. 1/2019: Birthe Andersren, Randers Bitten Hansen, Sindal Lotte Olsen, Frederiksberg Jeres præmie er på vej!

L

Å

DYRENES BESK Y T TELSE

31


SUPERTILBUD PÅ UDSTYR TIL DIN HUND OG KAT Catnib figur

Kradsebræt med catnib

Legegynge til kat

30 KR.

30 KR.

50 KR.

Potevasker

Foderskål til den hurtigspisende

Praktisk børste

30 KR.

50 KR.

50 KR.

KØB OG STØT

KØB HER shop.dyrenesbeskyttelse.dk Kolofon:

SEKRETARIAT Buddingevej 308 2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk www.facebook.com/ dyrenesbeskyttelse tlf.: 3328 7000 db@dyrenesbeskyttelse.dk

KONTINGENT Alm. medlem: 275 kr. om året Folkepensionister: 170 kr. om året (husk at oplyse fødselsår)

ANSVARSHAVENDE Per Jensen, præsident REDAKTØR Marie Hougaard mho@dyrenesbeskyttelse.dk LAYOUT Pernille Stokholm FORSIDEFOTO Rune Pedersen / Jyllands-Posten / Ritzau Scanpix OPLAG 54.844 KONTROLLERET AF FMK (Fagpressens Medie Kontrol) TRYK Denne tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing Solutions

NÆSTE BLAD Omdeles uge 34 Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

N VA

11:21:06 EMÆ09-05-2019 RK E

Tryksag 5041 0004

ISSN: 2596-5158

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: South Pole Carbon www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000001/DK

PEFC/09-31-017

T

PROTEKTOR Hendes Majestæt Dronningen Præsident Per Jensen Direktør Britta Riis

MEDLEMSSERVICE Mandag-torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar til at tage imod ændringer vedrørende medlemskab. Ring direkte på 3328 7025. Eller send en mail til medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

S

Webshop_bagside.indd 1

Profile for Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse 2 2019  

Dyrenes Beskyttelse 2 2019