Dyrenes Beskyttelses medlemsmagasin nr. 1, 2024

TEMA GIV JORDEN TILBAGE TIL DYRENE

s . 10-25

FORÅR 2024 NR. 1

SKØNHEDSKLINIK SNUDE & PELS s . 8

POPULÆR PODCAST KØBER MOSEJORD s . 24

LANDBRUGETS BUNDLINJE s . 28

GIV JORDEN TILBAGE TIL DYRENE

Det er de unge smarte podcastværter, der køber mosejord. Det er forskerne, der bliver gårdejere og starter en ny andelsbevægelse. Det er Frank fra Kastaniegaarden, der får villaejerne med på at være lidt vildere i haven. Det er erhvervsfonden, der køber Svanninge Bjerge og giver danskerne mulighed for en tur i autentisk natur, hvor kvæget har et frit familieliv.

Det er at gøre noget lige der, hvor vi hver især er. At give lidt plads i haven, på plænen foran virksomheden, at være med til at købe jord, løslade dyrene, at give de vilde dyr en chance.

Hvis vi skal løse kriserne for dyrevelfærd, naturen, klima og mennesker, så skal vi sætte ind der, hvor det batter mest: Ved at ændre den måde, vi bruger det danske land, og den måde, vi holder dyr i landbruget. Når vi holder op med at udpine jorden, pløje, sprøjte og sprede gylle, vender livet tilbage på landet og i vandet.

På forsiden: En kalv ligger i græsset i Svanninge Bjerge, hvor welsh black-kvæget lever et rigt flok- og familieliv, og kalvene får lov at blive med deres mødre i månedsvis.

Der bliver plads til gode dyreliv, vilde såvel som græssende husdyr. Hver gang vi giver jord tilbage til dyrene og naturen, er der en regnorm mere i jorden, en fugl mere, der bygger rede, en ko på græs. Og færre dyr er spærret inde i store industristalde.

I Dyrenes Beskyttelse har vi sammen med otte andre grønne organisationer fremlagt rapporten ‘Fra foder til føde II’, som er en gennemberegnet vision for et landbrug, der både giver livlige landskaber med plads til gode dyreliv og sund mad til flere mennesker end i dag.

Heldigvis er der mange, der gerne vil give jorden tilbage til dyrene og naturen. Du kan møde nogle af dem i dette magasin – og du kan selv være med.

Tak for din støtte.

BRITTA

DYRENES NYTÅRSKAVALKADE

Året, hvor de usynlige dyr blev set, og vi tog os af endnu flere dyr end nogensinde før. 06

SNUDE & PELS

Skønhedsklinik: Kampagne for kosmetisk kirurgi på hunde … eller? 08

TEMA: GIV JORDEN

TILBAGE TIL DYRENE

Tyren er ikke farlig, han er far – og lever et fredeligt familieliv i Svanninge Bjerges natur, som en privat erhvervsfond har givet tilbage til dyrene og danskerne. 12

Vær lidt vildere i villahaven med Frank og Theresa fra Kastaniegaarden ... 16

... og se den vilde have udfolde sig her på Theresas illustration. 16

Smagen af fremtiden er en fest, siger forskeren, der blev gårdejer og startede en ny andelsbevægelse, fordi vi kan spise os ud af kriserne. 20

Her går det godt. Populær podcastduo køber mosejord, møder en ungarnsk uldgris og lærer værdien af alt det, der ikke kan være i et regneark. 24

MINISTERINTERVIEW … gav ikke meget at skrive hjem til grisene om. Dyrevelfærd må nemlig ikke koste noget på konkurrenceevnen. Spørgsmålet er, hvad vi konkurrerer om? 26

LANDBRUGETS BUNDLINJE for Danmark. Her er tallene for indtægter og omkostninger. Så kan du selv regne den ud. 28

ANERKENDELSE AF FISK

SKÅNSOMT MÆRKE TIL FISKENE

I december kom Fiskerikommissionen, et ekspertudvalg nedsat af Folketinget i 2021, med en længe ventet rapport om fremtidens fiskeri. Rapporten indeholder blandt andet et afsnit dedikeret til dyrevelfærd, hvor det anerkendes, at fisk kan føle stress og smerte. Det er vigtigt, fordi fiskeriet årligt påvirker milliarder af fisk, som bliver fanget og aflivet på måder, der langtfra er forenelige med dyrevelfærd.

I det statslige mærke NaturSkånsom stilles der i dag ikke krav til dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse har længe påpeget, at det ikke giver mening at blåstemle et produkt som NaturSkånsom, når der ikke er krav om, at fisken selv skal behandles skånsomt. Det skal der ifølge kommissionen nu laves om på.

LOFTSHØJDE TIL SMÅGRISE

Efter 17 år har regeringen nu lagt op til lovkrav om, hvor meget luft der skal være over ryggen på smågrise under transport. Mens større grise siden 2006 har været sikret et minimum af loftshøjde i lastvognene, så har der ikke været tilsvarende minimumskrav til grise under 40 kilo. Paradoksalt, fordi hovedparten af den enorme danske eksport på 14 millioner grise årligt, netop er smågrise. Nu er der endelig kommet en bekendtgørelse i høring. Her lægges der op til, at der mindst skal være 62 centimeter indvendig loftshøjde for grise på 25 kilo og 68 centimeter for grise på 35 kilo.

Dyrenes Beskyttelse har i årevis presset på for at få indført krav til loftshøjde for smågrisene. Indfasningsperioden på syv år er dog alt for lang tid for grisene at vente på at få det minimum af luft, som loftshøjden skal sikre på de oftest meget lange og varme transporter.

ET TÆPPE, DER GIVER

TRYGHED

Når du handler i Dyrenes Beskyttelses webshop, kan du vise yderligere støtte til dyr i nød. Du kan for eksempel finde et tæppe, der giver ro på, eller en termoflaske, der holder drikken varm.

Mindful Little Paws. Et tæppe med tyngde og en taktil stimulation, der giver en beroligende effekt. Skabt til kæledyr, der let bliver urolige for eksempel ved høje lyde. Fås i to størrelser og i farverne grønt og gråt. Fra 489 kr.

Termoflaske i stål. Holder det varme varmt i 12 timer og det kolde koldt i 24 timer. Et smukt design udført i stål af høj kvalitet. Slutter tæt og kan rumme 500 ml. Fås i tre farver. 220 kr. Scan QR-koden, og gå direkte til webshoppen eller klik ind på shop.dyrenesbeskyttelse.dk

15.159

støttede dyrenes jul på dyreinternatet i årets julekampagne. Tak til alle jer, der gør internaternes arbejde muligt.

NY DYRLÆGEKLINIK TIL NORDJYLLAND

En fondsbevilling på 4,4 millioner fra Melsen Fonden har sikret, at dyrene i Nordjylland nu får deres egen dyrlægeklinik på Dyrenes Beskyttelses internat i Hjallerup. Når den nye dyrlægeklinik står klar, kan internatet selv foretage røntgenundersøgelser og udføre størstedelen af de operationer, der oftest er brug for. Første spadestik blev taget den 12. januar 2024. Kæmpe tak til Melsen Fonden, der har givet en hjælp, som rækker langt ud i fremtiden.

2023

Her er et udpluk fra året, hvor vi tog os af endnu flere sager med dumpede dyr, tog endnu flere opkald i Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 og gjorde de usynlige dyr synlige.

GRISENES VIDNER PÅ VEJEN

Vi satte efter en grisetransport fra Padborg og dokumenterede turen for grisene hele vejen til Verona i Norditalien. Det satte skub i politikernes lovforslag om transporter i både EU og Danmark.

TAK

TIL ALLE JER, DER HAR VÆRET MED TIL AT GØRE ARBEJDET FOR DYRENE MULIGT I 2023.

6.603

Af de 8.498 dyr, der fik nye hjem i 2023, var 78 procent katte. Dermed var kattene stadig det dyr, der fyldte mest på internaterne.

ØJENÅBNER

Sidst på året var der voldsomme afsløringer af livet for heste, der trænes med voldelige metoder bag lukkede døre eller avles uden omsorg på stutteri. Vi har anmeldt sagerne og taler med politikerne om behovet for et langt mere udgående og ressourcestærk dyrepoliti i Danmark.

FOTO TV2

Beredskabet rykkede ud til 37.226 sager på baggrund af 144.694 opkald til Dyrenes Beskyttelse Vagtcentral 1812. Beredskabet af frivillige kredsformænd, dyrereddere, skytter og schweisshundeførere dækker hele landet og har især været kaldt ud til katte og hjorte.

STOR KAMPAGNE:

LAD SOEN VÆRE MOR

En stor og vedholdende kampagne satte i 2023 soen på dagsordenen med et krav om at lade soen være mor for sine unger. 49.094 skrev under mod fiksering af søer

144.694

37.226

1.002

715

1.502

Vores ni internater fandt nye hjem til intet mindre end 8.498 dyr i 2023. Det skyldes ikke mindst vores dygtige medarbejdere på internaterne og de frivillige ildsjæle i beredskabet, men også de mange fantastiske plejefamilier rundtom i hele landet.

8.498

INGEN DYR SKAL LIDE FOR SKØNHEDEN

Med afsæt i plastikkirurgiens verden sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på de sundhedsproblemer, som menneskers avl har påført hunde. Det sker med kampagnen 'Ingen dyr skal lide for skønheden'.

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO CAMILLA THOMSEN

Forestil dig, at du ved hjælp af kirurgi kan få din hund til at se ud, præcis som du ønsker det. Måske skal dens øjne være større? Måske skal dens snude være fladere, eller den skal se buttet ud ved hjælp af mange flere hudfolder på kroppen.

De fleste vil nok finde tanken uendelig absurd. Ikke desto mindre har mange års avl efter særligt udseende, ført en del hunderacer i den retning.

– 'Snude & Pels' er en fiktiv idé, og derfor eksisterer der ikke nogen klinik, der udfører plastikkirurgi på hunde. Alligevel ser vi mange hunde, som har helbredsproblemer, netop fordi de ser ud på en bestemt måde, som mange mennesker finder sød eller flot. Det er ikke en naturlig evolutionsproces, men noget, der er sket, fordi mennesker gennem mange generationer har avlet efter et bestemt udseende, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

EN SUND HUND ER EN FLOT HUND

For hundenes skyld skal vi bekæmpe sundhedsproblemerne, og derfor har Dyrenes Beskyttelse lanceret en fiktiv skønhedsklinik for hunde, så danskerne forhåbentlig kan se, hvor grotesk det er at avle efter et udseende, som medfører en masse sundhedsudfordringer.

– Ingen dyr skal lide for skønheden, og det er der heller ikke nogen hundeejere, der som udgangspunkt

ønsker. Dyrenes Beskyttelse oplever dog, at der er mange hundeejere, som ikke er bevidste om, hvor mange udfordringer især de fladsnudede racer har, siger Jens Jokumsen og fortsætter:

– Vores ønske er, at danskerne vil efterspørge sundhed, gode gener og robuste hunde og ikke hunde, der ser ud på en bestemt måde, fordi de synes, det er sødt med et fladt ansigt og store disneyøjne. En sund hund er en flot hund, og det vil vi gerne være med til at starte en samtale om.

KOSMETISK KIRURGI PÅ DYR ER FORBUDT

I Danmark er det ifølge dyrevelfærdsloven ulovligt at udføre kosmetiske operationer på dyr. Der findes da heller ingen dyreklinikker i Danmark, der udfører kosmetisk skønhedskirurgi på dyr.

Der er dog ingen lovgivning, der beskytter dyr mod den avl, der bevidst fremavler et ekstremt udseende, som er skadeligt for dyrenes velfærd.

I den dyrevelfærdsaftale, som blev indgået af politikerne i februar, blev aftalepartierne enige om at indføre kriterier for avl af kæledyr, så genetisk betingede helbredsproblemer undgås. Det er en kæmpe sejr for hundenes velfærd. Det glæder os i Dyrenes Beskyttelse efter mange års indsats – senest med 'Snude & Pels'-kampagnen.

TEMA / GIV JORDEN TILBAGE

GIV JORDEN TILBAGE TIL DYRENE

Danmark er det mest opdyrkede land i verden. Vores natur er nummer næstsidst i EU. Vores vilde arter svinder ind, og mange uddør. Vi er nummer et i kød per indbygger. Alle de mange grise, køer og kyllinger står indenfor hele deres liv. Deres urin og afføring kvæler vores kyster, hav og fisk.

Dyrene har brug for frihed og plads. Både de vilde og de tamme. Dyrene er en del af naturen. Vi er som mennesker en del af naturen.

Vi har brug for den for at få mad, vand, luft og glæde.

Heldigvis er der flere og flere, som giver jorden tilbage til dyr, natur og danskere.

Du kan møde dem her – og du kan selv være med.

FOTO ASGER THIELSEN

TEMA / TIL DYRENE

HER FÅR TYREN LOV TIL AT VÆRE FAMILIEFAR

I Svanninge Bjerge på Sydfyn har de robuste welsh black-kvæg et rigt flok- og familieliv. Kvæget afgræsser bjergenes vildskov, som tusindvis af danskere besøger hvert år - uden at det har givet gnidninger mellem mennesker og dyr. Svanninge Bjerge er givet tilbage til dyr, natur og danskere af Bikubenfonden.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO ASGER THIELSEN

→ Anders Pedersen klør i de kraftige krøller, der dækker tyrens pandebrask. Tyrens hoved når forvalteren til livet, som den ligger der i skyggen af egetræerne på en høj omgivet af sin nære familie: en flok køer og deres kalve, som er henved et halvt år gamle. Flokken lader sig ikke rigtig anfægte af de tre mennesker, der går i en halvbue omkring dem for at fotografere i medlys. En lun septembersol bager i ryggen og får kvægets dybsorte pels til at skinne. Det er welsh black, og de er … meget sorte. Forsvinder næsten i skyggen under træerne. Der gumles og tygges drøv.

I SKYGGE PÅ EN SOLSKINSDAG

– De ligger altid i skovtykninger på den her tid af dagen. Især om sommeren søger de skygge, siger Anders Pedersen. Han er forvalter i Svanninge Bjerge og har øvet sig en hel del i at finde dyrene i træernes skygger, som der er mange af i bjergenes 500 hektar vildskov. Anders Pedersen ser til alle dyrene mindst én gang dagligt og kender dyrene og deres vaner rigtig godt. Det er også derfor, at Anders kan nærme sig tyren og klø den i panden. De er vant til hinanden – uden at rende hinanden unødigt på dørene.

Dyrene i Svanninge Bjerge forbinder ikke mennesker med mad. Forvalterne fodrer ikke dyrene ude på arealerne. Det er vigtigt. Både for at undgå, at kvæget bliver opsøgende, og for at undgå at tilføre arealerne næring.

ROBUSTE WALISERE

Svanninge Bjerge ejes og forvaltes af Bikubenfonden. Arealerne er et af Danmarks første naturgenopretningsprojekter, hvor welsh black-kvæget har græsset siden 2007. Kvæget blev købt hjem fra Wales, hvor racen traditionelt har været trækdyr og dertil givet kød og mælk.

– De har været malket i århundreder, så de er omgængelige, siger Anders Pedersen og forklarer, at racen er valgt på grund af sin robusthed og gode moderegenskaber. Han har været på flere besøg i Wales for at købe dyr til flokken og lære af de walisiske dyreholdere.

– Kvæget går ude året rundt i Wales, hvor det er meget regnrigt, så der er masser af mudder og koldt en stor

NATUREN

• Svanninge Bjerge er sammen med Svanninge Bakker i 2018 udpeget til Danmarks Naturkanon som et af landets unikke natursteder.

• Den artsrige natur tæller cirka 400 registrerede billearter, hasselmus, flagermus, ynglende ravne og skovsnepper og et væld af rovfugle, heriblandt havørnen.

← Familie- og flokliv får lov at udfolde sig. Kalvene bliver sammen med deres mødre i flere måneder.

del af året. Kvæget har kraftige ben og stærke klove, og det er nok årsagen til, at vi faktisk ikke haft en skade på dyrene på noget tidspunkt i årenes løb, siger forvalteren og fremhæver også dyrenes pels, der kan beskytte mod insekter om sommeren og mod kulde og regn om vinteren.

Lige nu er det sommerligt og mildt. Der er masser af grønt. Dyrene har fyldt maverne op, som kvæg nu engang skal.

– De fylder vommen op i fire til fem timer, og så drøvtygger de, siger Anders. Tyren har rejst sig og bruger en lavthængende gren som kløpind til ryggen, selv om Anders lagde gode kræfter i, da han kløede ham i panden. Vi trækker os og giver dyrene fred til at være fredelige.

Læs hele reportagen, få flere fakta, og se flere billeder her: dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/svanninge

↑ Tyren er ikke farlig. Der er kun én tyr per flok i de cirka 100 hektar store folde i Svanninge Bjerge. Tyrene har ikke ring i næsen. Forvalter Anders Pedersen forklarer, at det ikke er tyrene, der er farlige. Det er mere en ko med kalv, som er respektindgydende, fordi hun passer godt på kalven.

OM SVANNINGE BJERGE OG DYRENE

• Svanninge Bjerge er et privatejet, men offentligt tilgængeligt naturområde på Sydvestfyn. Ejes og forvaltes af Bikubenfonden.

• Welsh black-kvæg afgræsser områderne. Der kommer årligt cirka 100 kalve, og der tages tilsvarende mange dyr ud. Nogle bliver solgt til afgræsning, andre sælges som avlsdyr. Cirka 30-40 dyr bliver slagtet, og kødet er ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’.

• Kvæget går ude året rundt og har adgang til læ, ly og tørt liggeareal i læskure såvel som en stor kvægstald, som især bruges til de højdrægtige køer op til kælvning.

• Alle dyr bliver tilset mindst én gang dagligt og har adgang til frostfri automatisk vanding

• Hvis det ser ud til, at der ikke er mad nok på arealerne, bliver dyrene flyttet over på landbrugsarealer, hvor der kan tilskudsfodres.

• Kalvene går sammen med deres mødre i flere måneder. De adskilles først i januar, så den nye kalv kan ankomme og få adgang til modermælken.

• Kvæget går i indhegninger på cirka 100 hektar hver. Der er kun én tyr per flok i indhegningen.

GIV EN GAVE I DIN HAVE

Giv lidt af haven som gave til natur og dyr. De fleste bliver glade for egen gavmildhed, når de ser, hvad der sker ved at gøre … ingenting. Frank Erichsen vinder flere og flere med på at være lidt vilde på egen matrikel.

TEKST JOHANNE GABEL / ILLUSTRATION THERESA MARIA JESSING

– Jeg vil gerne engagere folk på deres egen jordlod. I haverne kan vi øve os i at skabe mangfoldighed ved at slippe eller ændre haveregimet, siger Frank Erichsen, som mange af os kender fra programmerne om livet på Kastaniegaarden eller ’Giv os naturen tilbage’, hvor han i venlig og vedholdende samtale med villa- og virksomhedsejere vinder flere og flere med på ideen om at være lidt mere vild på egen matrikel.

DE FÆRRESTE VENDER OM – Oplevelsen blandt de mennesker, som var med i programmet, var, at det ikke gjorde så ondt at opgive →

Theresa Maria Jessing, som danner par med Frank Erichsen på Kastaniegaarden, har illustreret artiklen. Du kan købe et tryk af akvarellen som plakat her: shop.dyrenesbeskyttelse.dk

nogle kvadratmeter. Man ser resultatet af sin gavmildhed ved at afsætte et areal til andre uden at skulle have noget ud af det selv. Når man først har set det, så er det de færreste, der vender om. Det gør også, at man begynder at se andre steder i landskabet, hvor naturen ikke får plads, og så begynder mange også at se det på nationalt og internationalt plan. At det handler om plads. Helhjertet og dedikeret plads. Ikke om at sætte mad ud, siger Frank Erichsen og fortsætter:

– Haveejerne får oplevelsen af at få mere at se på. Noget, øjnene måske skal vænne sig til at se på. Det kan være noget, der ikke er, som det var før. Noget, der ligner rod. Det er ikke udelukkende sommerfugle, blomster og fugle, der kommer. Det er at acceptere forvildet landskab, som ikke er orkestreret af mennesker.

FRANK ERICHSEN

• Hovedperson i DR-programmet ’Frank & Kastaniegaarden’, som indtil 2020 hed ’Bonderøven’.

• Senest også vært på DR-programmet ’Giv os naturen tilbage’, hvor han allierer sig med alle slags jordejere, som tør give plads til natur frem for græsplæner og landbrug.

• Har siddet i bestyrelsen i Den Danske Naturfond fra 2015 til 2023.

VOLDSOMME HAVEVANER

– Plads er svært at afstå. Også i folks haver. Man skal slippe ideen om, hvad man har ret til. Får jeg nu også afholdt den kroketturnering eller spillet fodbold med drengene på den der gigantiske græsplæne, eller kan jeg reducere brugsarealet til det, jeg reelt har behov for? Vaner er meget vigtigt i den sammenhæng. Vi gør mange ting uden at tænke over hvorfor, og vores vaner i haverne er noget med plæneklippere og sprøjtegifte … det er meget voldsomme vaner. Vores systemer er ekstremt destruktive over for andre væsener. Men mennesker imellem er den klippede plæne et udtryk for, at det er ordentlige mennesker, der ikke lader det hele sejle, siger Frank Erichsen, som dog mener at have noteret en ændring i holdningerne.

NATUR ER IN

– Det har rykket, og det er noget af det mest lykkelige at følge med i. Flere og flere virksomheder vil eksempelvis gerne præsentere sig som en virksomhed, der investerer i natur. Det er blevet in, siger han og giver sit bedste starttip til alle, der vil være lidt vildere:

– Start med at gøre ingenting, og se, hvad der sker. Det kan godt være, at det kun bliver til rapgræs, hvis der har været en hårdt holdt græsplæne. De sidste 50 år har der været meget sort jord, gødning og plænegræs i haverne, og så er drømmen om en mager strandengsflora lidt langt væk. Det kan være, at der kommer brændenælder, skvalderkål og tidsler.

“

Vi gør mange ting uden at tænke over hvorfor, og vores vaner i haverne er noget med plæneklippere og sprøjtegifte … det er meget voldsomme vaner. Vores systemer er ekstremt destruktive over for andre væsener.”

Frank Erichsen

Men der er jo også en del arter, der lever af dem. Brændenælder er levested for tre af vores mest kendte sommerfugle: admiral, dagpåfugleøje og nældens takvinge. Man skal ikke være så bange for de planter. Men hvis haven ikke udvikler sig, som man drømmer om, så må man se, hvad man kan gøre ved det.

Hvis du gerne vil være lidt havevild, kan du få inspiration hos foreningen Vild Med Vilje, som er for alle, der vil gøre en konkret og lokal forskel for at gøre naturen vildere og rigere. Se vildmedvilje.dk

6%

Villahaverne i Danmark udgør i alt seks procent af Danmarks areal. Tallet er opgjort i 2021 af Danmarks Statistik.

VILD MED VILJE

VI KAN SPISE OS UD AF KRISERNE

… for dyr, natur og klima. Det bliver en fest, siger Rasmus Willig, som er i gang med at ændre landbruget. Med gryder og med gårde, en hektar ad gangen.

RASMUS WILLIG

• Medstifter og forperson for Foreningen Andelsgaarde

• Sociolog, tidligere lektor og forsker på Roskilde Universitet

• Medlem af Det Etiske Råd.

• I dag forstander på Suhrs Højskole.

• Har skrevet flere bøger om klima- og biodiversitetskrisen, herunder ’Hvad skal vi svare?’

Drop fornemmelsen af, at vi skal begrænse os, og at det bliver kedeligt som en slankekur, der aldrig slutter. Vi kan spise og drikke os ud af kriserne for dyrevelfærd, klima og biodiversitet.

– Vi, der har oplevet, hvordan fremtiden kan smage, ved, at det er en gevinst. Det smager fantastisk. Vi gør det til en fest.

Rasmus Willig smitter med sin begejstring og er alt det modsatte af fordømmelser og dommedagsprofetier, når han fortæller, hvordan han ser vejen ud af den omsiggribende fattigdom på natur og godt dyreliv i Danmark. Han er et madøre og dermed velanbragt som forstander på Suhrs Højskole, der har til huse i de oprindelige bygninger på Kultorvet i København, hvor Ingeborg Suhr i 1901 startede Suhrs Husholdningsskole med maden som omdrejningspunkt.

DER, HVOR DET BATTER MEST

Sit andet ben har Rasmus Willig solidt plantet i Andelsgaarde, der med hans egne ord ’befrier en hektar jord ad gangen’.

Det kræver lidt forklaring: Andelsgaarde er en ny bæredygtig andelsbevægelse startet af Rasmus Willig og hans hustru, Ida Willig, som begge var forskere på Roskilde Universitetscenter, da de sammen erkendte behovet for at gøre noget ved de store kriser, som de beskrev i deres arbejde.

– Det går op for os, at vi ikke fortsat kan teoretisere uden at gøre noget. Vi måtte ud af den handlingslammelse, som mange – stillet over for kriserne –føler. Vi må handle på vores viden, og det skal være der, hvor det batter mest. Vi ville købe gårde og lægge dem om, fortæller Rasmus Willig og fortsætter:

– Vi samlede en gruppe gode mennesker, som ville bruge deres ekstra vågne timer på det her. Alle sammen børnefamilier, siger Rasmus Willig om de mennesker, der tog teten, blandt andre tegneren Anders Morgenthaler og dokumentarist Phie Ambo.

– Nu, fem år efter starten, har vi erhvervet tre gårde, to på Sjælland og en på Fyn, og vi køber snart den fjerde gård i Jylland.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO JACOB CARLSEN

“ Vi skal gøre det selv.

De andre gør det ikke for os.”

Rasmus Willig, medstifter og forperson for Foreningen Andelsgaarde

PLANTERNE FOR PLANETEN

På gårdene bliver størstedelen af jorden givet tilbage til naturen, mens der på et mindre areal bliver dyrket grøntsager.

– På en af vores gårde dyrker forpagterparret for en halv million kroner grøntsager om året på en halv hektar jord, siger Rasmus Willig og taler lige ind i den løsning, som ikke er ukendt, men heller ikke udbredt: At vi kan nøjes med langt mindre dyrket areal, hvis der dyrkes planter til menneskemad frem for foder til dyr. I Danmark bruges cirka 76 procent af landbrugsarealet i dag på foderafgrøder.

NYTTER DET NOGET?

– Nytter det noget? Bliver vi spurgt, hver gang vi køber en gård. Ja, det nytter noget. Vi kan jo se, hvordan fuglelivet og de andre vilde dyr og planter vender tilbage, så snart vi holder op med at pine jorden og sprøjte og pløje og får vendt udviklingen, siger Rasmus Willig og beskriver, hvordan det danske landskab ville se ud, hvis Andelsgaarde forvaltede jorden.

– Vi ville alle sammen være tættere på produktionen af vores fødevarer, og dyrene ville være ude på arealerne at bidrage til biodiversitet og kulstoflagring, og de ville kun have én dårlig dag i deres liv, siger Rasmus Willig, underforstået at der ville være langt færre dyr i landbruget, som til gengæld ville være ude i det fri at leve et godt dyreliv, indtil den dag de – måske – skal slagtes og spises.

Det betyder også, at kosten hovedsagelig er lavet af grøntsager. Rasmus Willig er ikke vegetar, men ligesom på den højskole, han står i spidsen for, er 80-90 procent af maden plantebaseret.

– Mine bedsteforældre spiste kun kød én gang om ugen. I dag er der et overforbrug af kød, som er opstået over de sidste få årtier. De færreste ved, at der er langt flere grise i Danmark, end der er mennesker. Vi har så mange dyr, at det går ud over vores anden store animalske proteinkilde, som er fiskene i havet, siger Rasmus Willig med henvisning til det udbredte iltsvind i især de indre danske farvande, som kvælstofforurening fra hovedsagelig de mange millioner landbrugsdyrs afføring og urin afstedkommer.

DE UNGE VIL VÆRE DER, HVOR DET SKER

– Når vi her på skolen spiser kød, så spiser vi hele dyret, og eleverne er med til at finde ud af, hvor dyret kommer fra, og lærer, hvordan man tilbereder alle dele, som vi skylder det dyr at gøre. Om det så er en skovhøne eller reguleret vildt, forklarer forstanderen siddende i spisesalen på Suhrs Højskole, en høj kælder, der befinder sig lige under skolens foredragssal, hvor vi går op om lidt. Vi runder lige den af med planter, dyr og indkøb.

Højskolen køber ikke ind fra Andelsgaarde, men tager ud på gårdene på udflugter som del af undervisningen i fødevaresystemet.

– Det eksisterende fødevaresystem ødelægger alt omkring sig, men vi kan vende det hele i landbruget og med det, vi spiser. Det vil de unge gerne være med til. De vil være der, hvor man gør noget ved det.

Så går vi op i foredragssalen. Rasmus Willig skal nemlig vise aftenens foredragsholder til rette. I salen er alle vægge pyntet med planter. Det er et omfattende herbarium. Fundet på skolens kontordepot. Planterne er presset og enkeltvis sat i rammer fra cirka 1890’erne og frem til 1970’erne.

Aftenens foredrag er det første i en længere række med fri adgang for alle: 'Svin & proxyvin' hedder det. Der serveres ikke grise på anden måde, end at alle foredragsholdere fortæller om grise som dyr, ikke mad. Dertil serveres vin uden alkohol. Velbekomme eller bare: velkommen til festen for fremtiden.

ANDELSGAARDE

er en ny andelsbevægelse med det formål at opkøbe, genopbygge og forpagte landbrug for at kunne dyrke jorden regenerativt på en tidssvarende og bæredygtig måde, producere flere sunde fødevarer end i dag og samtidig give mere plads til naturen. Foreningen er stiftet i 2018, og de 3.000 medlemmer har tre gårde, snart fire gårde. Alle kan være med til at købe jord og gårde op gennem Andelsgaarde.

RAPPORT: SÅDAN FÅR VI ET LANDBRUG MED MAD TIL

MILLIONER OG PLADS TIL GODE DYRELIV

Alle dyr lever under åben himmel. Der er langt færre husdyr. Der er langt flere vilde dyr … og planter, fordi store arealer er taget ud af dyrkning og givet tilbage til dyr og natur. Alligevel kommer der langt mere mad til mennesker ud af det danske landbrug.

Sådan er den gennemberegnede vision for 2040 i rapporten ’Fra foder til føde II’, som Dyrenes Beskyttelse sammen med otte andre grønne organisationer har udgivet. Rapporten viser vej til, hvordan Danmark bliver et levende landbrugsland med mad til 12 millioner, hvor der samtidig er taget højde for alle Danmarks nationale og internationale forpligtelser og mål for klima, biodiversitet og dyrevelfærd.

Omstillingen frem til 2040 vil betyde, at:

• godt en fjerdedel af det nuværende landbrugsareal tages ud af dyrkning og lægges ud til afgræsset natur og skov.

• kun en lille del af det dyrkede landbrugsareal går til foder i form af kløvergræs. Derudover er der permanente græsarealer til dyrene.

• langt større areal, cirka 60 procent, bruges til at dyrke mad til mennesker, eksempelvis brødkorn, grønsager, kartofler og bælgplanter.

• Danmark bliver selvforsynende med foder og producerer protein svarende til 12 millioner menneskers behov.

• der vil kun være cirka 610.000 kreaturer, 1,3 millioner slagtesvin, og 33 millioner stykker fjerkræ. Som til gengæld alle har adgang til det fri.

FOTO HANS CHRISTIAN JACOBSEN

FRA FODER TIL FØDE

I MOSEN GÅR DET GODT

Værterne på den populære podcast ’Her går det godt’ har investeret i Kragelund Mose for selv at gøre noget ved den måde, vi behandler land, dyr og natur i Danmark.

Mødet med moseboerne har vist Esben Bjerre værdien af alt det, der ikke kan være i et regneark, når der træffes politiske beslutninger.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO FRANK MGMT/ ASMUND BIESBJERG

– Jeg har lært, hvor meget det kan rykke på kort tid, siger Esben Bjerre, den ene af de to værter på podcasten ’Her går det godt’, der ugentligt har op mod 150.000 lyttere. Sammen med sin medvært, Peter Falktoft, købte Esben Bjerre sig i foråret 2023 ind i Kragelund Mose, et genoprettet naturområde, der ejes

af Martin Sandager. I november 2023 blev Martin Sandager kåret til Årets Dyreven af Dyrenes Beskyttelse for sin kæmpe indsats for dyr, natur og klima på de i alt 100 hektar tidligere tørvemose og landbrugsjord, hvor vandet, dyrene og livet er vendt tilbage.

←

De unge og urbane møder uldgrisen i mosen – og køber ind på naturen, der lærer fra sig. Her Esben Bjerre, Martin Sandager, hunden Hermann i midten og en af uldgrisene

HER GÅR DET GODT

→

De tre moseejere Esben Bjerre, Peter Falktoft og Martin Sandager

Er en podcast med meget mere. Et ugentligt program med de to værter Esben Bjerre og Peter Falktoft, der udvælger og perspektiverer omverdenen fra deres helt eget ståsted. Podcasten har ugentligt tæt på 150.000 lyttere. De to værters profiler på Instagram har henholdsvis 137.000 og 203.000 følgere. På både Instagram og hjemmesiden www.hergaardetgodt.dk er der en video fra de to værters besøg i Kragelund Mose.

DET UFORSTÅELIGE …

– I vores programmer har vi igennem mange år haft nogle faste nedslag om ting, vi har svært ved at forstå. Der har dansk landbrug nærmest været nummer et. I forhold til hvor meget landbruget fylder i vores land, hvor lidt det bidrager økonomisk, hvor meget det bidrager til biodiversitetskrisen … og dyrevelfærden skal man slet ikke gå i gang med at tænke på, fortæller Esben Bjerre om baggrunden for mosekøbet.

– Vi ville gerne vise, at vi mener mere med det end bare at sidde og være sure over landbruget i en podcast. Måske kunne vi også få nogle af vores lyttere med. Nogle, som tænker: Hva’ fa’en skal jeg gøre? At få øjnene op for, at ja, måske kan du ikke købe en mose, men så kan du måske være med i en lille del et andet sted, siger Esben Bjerre og fortæller, at de fik kontakt til Martin Sandager, fordi en lytter skrev til dem, at hendes far var manden, der havde Kragelund Mose:

– … så fik vi fat i Martin, som viste sig at være fuldstændig vidunderlig, og så endte det med, at vi købte os ind i Kragelund Mose, siger Esben Bjerre.

… KAN MOSEN FORKLARE

– Området forklarer og viser helt håndgribeligt, hvordan sådan en mose ser ud, når den er urørt, og dyrene bare møffer rundt i stedet for at være proppet ind i små aflukkede rum. Hvordan udvikler naturen sig? Hvor hurtigt naturen udvikler sig, synes jeg også er enormt interessant. Naturen er gavmild på den måde, at den breder sig, hvis den får lov, siger Esben Bjerre, som planlægger en tur til mosen med sine børn til foråret. .

DET, VI LUKKER ØJNENE FOR

– Derovre lever dyrene sådan, som man kun kan drømme om. Det har været enormt positivt at opleve. Der er 100 hektar. Det er jo ingenting på landsplan. Men for mig er det meget, når man kører rundt derude. Vi kunne have meget mere af denne her slags natur, uden at det ville ødelægge vores alle sammens liv, økonomi og hverdag, som det nogle gange bliver udlagt, og det ville bidrage med en masse, som vi ikke på samme måde kan sætte ind i et regneark og komme ind i vores handelsbalance. Det kan vi måske på sigt, fordi det har en masse afledte effekter, men det er jo problemet med politik: At vi har bestemt os for, at vi rykker på det, som vi nemt kan regne ud, og lukker øjnene for alt det, som vi ikke kan komme ind i excelarket, selv om det har alle mulige konsekvenser og følgevirkninger.

“ Vi ville gerne vise, at vi mener mere med det end bare at sidde og være sure over landbruget i en podcasts. Måske kunne vi også få nogle af vores lyttere med. Nogle, som tænker: Hva’ fa’en skal jeg gøre?”

Esben Bjerre, podcastvært og medejer af Kragelund Mose

DYREVELFÆRD FOR GRISE?

De sidste mange år har Dyrenes Beskyttelse arbejdet for at få et lovsikret løft af dyrenes liv i industrilandbruget. I februar indgik politikerne en længe ventet aftale om dyrevelfærd i Danmark. Forinden talte vi med fødevareminister Jacob Jensen om grisene i det udspil, han i januar lagde frem til forhandlingerne om aftalen.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO FIE BAU MADSEN

Siden regeringens udspil til en dyrevelfærdsaftale blev præsenteret den 10. januar, har direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis kommenteret og debatteret udspillet i medierne og i direkte dialog med både justitsminister Peter Hummelgaard og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen. Og med 51.105 underskrifter fra danskere, har hun bedt politikerne om at lukke soen ud af metalbøjlerne i farestalden.

Britta Riis har i det hele taget efterspurgt handling for grisene. I udspillet blev der nemlig lagt op til, at vigtige områder, som for eksempel pattegrisedødelig, halekupering, kastration af hangrise og tvangsfiksering af søerne ved faring og diegivning, endnu en gang bliver udskudt på ubestemt tid i arbejdsgrupper, udfasningsperioder og såkaldte incitamentsordninger.

SOEN MÅ VENTE

Da aftalen landede ved redaktionens afslutning i februar gav formuleringerne om en indsats for de fikserede søer stadig ikke meget håb om konkrete forbedringer foreløbig.

Krav til den staldindretning, som skal til for at give plads til løse søer, vil i første omgang kun blive stillet til nybyggeri af stalde, mens der i eksisterende staldbygninger bliver tale om udfasning over en længere årrække.

På spørgsmål om, hvor længe soen ude i en af de mange eksisterende staldbygninger skal vente på forbedringer, svarede fødevareminister Jacob Jensen i et interview med Dyrenes Beskyttelses magasin:

– Vi skal se på, hvor hurtigt kan vi gøre det her, uden at det bliver en ekspropriation, fordi der er forskellige afskrivningsprofiler på eksisterende bygninger. Det kan være 10 år, og det kan være 15 år.

FIKSERING PÅ DET VÆRSTE TIDSPUNKT

Selv hvis der kommer krav til staldindretningen, ser det ud til, at soen fortsat kan fikseres i dagene lige omkring faringen.

– Det er slet ikke godt nok. Søerne skal ikke fikseres i de perioder, hvor hendes behov for at bygge rede og tage sig af pattegrisene er allerstørst. Det er et alvorligt overgreb på soen. Hun bør have mulighed for at bygge rede, bevægelsesfrihed under faring og tilstrækkelig plads til at udøve sin moderadfærd, siger Britta Riis.

Det hyppigst fremførte argument for fiksering af soen er, at det beskytter pattegrisene mod at blive klemt ihjel af soen. Men den europæiske dyrevelfærdsautoritet EFSA har i en rapport fra 2022 konkluderet, at hvis soen har redebygningsmaterialer samt den

→ Jacob Jensen til Årets Dyreven hos

Dyrenes Beskyttelse i november 2023 for at diskutere dyrevelfærd i Danmark som optakt til regeringens udspil til en aftale om dyrevelfærd, som kom i januar 2024.

fornødne plads og indretning i stien, så er farebøjlerne unødvendige.

ARBEJDSGRUPPE IGEN-IGEN-IGEN

Den årelange ekstreme avl af grise mod alt for store kuld fra stadig større søer vil ifølge ministeren blive adresseret i en arbejdsgruppe om pattegrisedødelighed. Dermed bliver konkrete lovsikrede løsninger på det velbeskrevne problem i avlen henvist til endnu en arbejdsgruppe, der føjer sig til en ubrudt række af arbejdsgrupper siden 1990’erne om grisenes velfærdsproblemer.

– Arbejdsgruppen skal nå sine konklusioner hurtigt. Det skal tage måneder, ikke år, siger ministeren, som dog fremhæver, at krav til eksempelvis avl eller løsgående søer ikke må stille landmændene ringere i konkurrencen med udlandet.

DANMARK DUMPER DYREVELFÆRD

Dertil svarer Britta Riis: – Krav om løse søer med kun undtagelsesvis fiksering er indført i Norge, Sverige og Schweiz, mens Tyskland, Finland og Østrig har krav om løsgående søer med mulighed for fiksering i højst fem henholdsvis syv dage. For indeværende kan vi ikke kalde os selv førende på dyrevelfærd i Danmark, når vi ikke engang kan matche kravene hos vores nærmeste naboer – og

markeder for dansk eksport. Vi skal jo nødig være dem, der fortsat vinder ved at underbyde de andre lande på dyrevelfærd i EU.

DYREVELFÆRDSAFTALE I DANMARK

Regeringens udspil til en dyrevelfærdsaftale for Danmark blev præsenteret den 10. januar 2024. En aftale blev indgået med flere af Folketingets partier den 9. februar 2024.

Lyspunkter:

• Indsats over for ekstrem avl af hunde med særligt udseende

• Strengere straffe i de værste dyreværnssager

• Screening for brystbensbrud blandt æglæggende høns

• En støtteordning til hurtigere udfasning af burægproduktion

De dystre:

• De mange millioner grise i Danmark må foreløbig se langt efter konkrete forbedringer af livet i industristaldene

• Der er ikke udsigt til lovsikrede forbedringer af levevilkårene for katte og mink

LANDBRUGETS BUNDLINJE FOR DANMARK

Er Danmark økonomisk afhængig af landbruget? Her er nogle af tallene for de indtægter og omkostninger, som landbruget giver og påfører Danmark.

TEKST JOHANNE GABEL

INDTÆGTERNE

3 % – landbrugets andel af bruttoværditilvæksten i Danmark, 2022

Bruttoværditilvæksten er den samlede værdiskabelse i landets økonomi på samme måde, som vi kender bruttonationalprodukt (bnp), men fratrukket skatter og afgifter. Landbrugets bruttoværditilvækst var 76,2 milliarder kroner i 2022.

3,9 % – landbrugets andel af den samlede beskæftigelse i Danmark 2022

Landbruget beskæftigede i 2022 cirka 122.500 personer. Det svarer til 3,9 procent af den samlede beskæftigelse i Danmark.

4,3 % – landbrugets andel af eksporten i 2022

Landbrugets andel af Danmarks samlede eksport af varer og tjenester udgjorde 4,3 procent i 2022. Beløbet var 86 milliarder kroner af en samlet dansk eksport på 1.983 milliarder kroner.

Landbrugskomplekset: Opgørelserne gælder landbrugskomplekset, som omfatter den primære landbrugssektor, altså landbrugsbedrifterne, og en række direkte tilknyttede leverandørsektorer og forarbejdningssektorer, primært slagteri- og kødindustrien, mejeriindustrien, sukker- og stivelsesfabrikker samt tilhørende engroshandel.

Kilder: Notatet 'Dansk landbrugs bidrag til værditilvækst, beskæftigelse og valutaindtjening' den 10. januar 2024, Alex Dubgaard, lektor emeritus, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, baseret på Danmarks Statistik, Statistikbanken, og analyser og beregninger i publikationen ’Fakta om fødevareklyngen’ udgivet af Landbrug & Fødevarer, november 2023.

OMKOSTNINGERNE

70 %

Landbrugets andel af de landbaserede udledninger af kvælstof i Danmark. Den samlede landbaserede tilførsel af kvælstof til alle kystvande i Danmark er i perioden 2016- 2018 opgjort til ca. 56.300 ton kvælstof om året, heraf udgjorde landbrugets udledninger på landsplan 69 procent. Vandområdeplanerne 2021-2027, Miljøministeriet 2023, side 59

Nummer 1

Danmark er det mest opdyrkede land i verden. Danmark er sammen med Bangladesh det mest opdyrkede land i verden. 59 procent af Danmark er opdyrket. Opgørelsen er foretaget af Verdensbanken for 2021.

Kilde: The World Bank, data.worldbank.org

… og der dyrkes foder til dyr. Der dyrkes foder til dyr på 76 procent af landbrugsjorden i Danmark.

Kilde: Sådan ligger landet 2022, side 9

Næstsidst i natur

95 procent af de vurderede naturtyper i Danmark er i dårlig bevaringstilstand. Den seneste afrapportering til EU viste, at 95 procent af de vurderede naturtyper i Danmark er i dårlig bevaringstilstand. Danmark ligger næstsidst i EU, hvad angår naturområder med gunstig tilstandsvurdering.

Kilde: Miljøministeriet, den d anske naturs tilstand, mim.dk og ’Sådan ligger landet 2022’

1/3 af klimagasserne

Landbruget står for cirka en tredjedel af udledningen af drivhusgasser i 2021. Drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri udgjorde 29 procent af udledningerne fra aktiviteter i Danmark i 2021, og heraf bidrog landbrug med mere end 95 procent.

Kilde: Danmarks statistik

Dumpet på dyrevelfærd

Danmark er ikke førende på dyrevelfærd, ikke engang i Europa. Sammen med Tyskland skraber den danske grisevelfærd samlet set bunden i studiet, Holland klarer sig kun lidt bedre, mens Sverige og Storbritannien løber med de bedste placeringer.

Kilde: 'B enchmarking Farm Animal Welfare—A Novel Tool for Cross-Country Comparison Applied to Pig Production and Pork Consumption'. Sandøe et al, Københavns Universitet, 2020

53 %

I perioden fra 2017 til 2021 modtog hvert danske heltidslandbrug tilskud svarende til 53 procent af driftsresultatet. Samlet modtog de danske landbrug 34,9 milliarder kroner i tilskud, langt størstedelen fra EU's landbrugsstøtte. Cirka 76 procent af pengene gik til de 7.598 heltidslandbrug, der var i 2021. For bare 50 år siden var antallet af heltidslandmænd i øvrigt mere end 10 gange så højt.

Kilde: Danmarks Statistik, 4. september 2023

Gæld: 285 milliarder kroner

Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2022 opgjort til 285 milliarder kroner.

Kilde: Danmarks Statistik, 25. oktober 2023

0,6 % ejer 60 %

Støtte udgør halvdelen af landbrugsbedrifternes driftsresultatet

0,6 procent af Danmarks befolkning ejer 60 procent af jorden.

Kilde: Landbrugsstyrelsen

EKSPERTEN: Hvor vigtigt?

Hvor vigtigt er dansk landbrug for dansk økonomi?

”Landbruget udgør kun 3 procent af bruttoværditilvæksten, altså af den økonomiske værdiskabelse i Danmark, 4 procent af beskæftigelsen og 4,3 procent af Danmarks samlede eksport, så landbruget er ikke af afgørende betydning for dansk økonomi. Landbruget kan imidlertid godt have væsentlig regional betydning for beskæftigelsen, men altså ikke for landet som helhed.”

Er dansk fødevareproduktion vigtig for at mætte de mange munde i verden?

”Selv om cirka tre fjerdedele af dansk landbrugsproduktion går til eksport, så udgør det en meget lille del af verdens fødevareforsyning, og det giver slet ikke mening at tale om at mætte verdens befolkning med svinekød, smør og mælk, altså med animalske fødevarer.” -

Svar ved lektor emeritus Alex Dubgaard på Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, som i mange år har lavet opgørelser af nøgletal for landbrugets økonomiske betydning i Danmark.

DILEMMA MED DYR

SNUDEHJÆLP

Jeg har en fladsnudet hund, og nu har jeg hørt, at de kan have mange problemer. Er der slet ikke noget, jeg kan gøre for at undgå det?

/ Pernille

Kære Pernille

Det bedste, du kan gøre, er at passe din hund godt og være opmærksom på dens signaler. Selv om risikoen er større, så er det ikke alle fladsnudede hunde, som har problemer. Men vær opmærksom på følgende: For din fladsnudede hund er det vigtigt at være opmærksom på overophedning, da de kan have svært ved at regulere temperaturen. Hold øje med vejrforhold, undgå overdreven motion i varmt vejr, og sørg for tilstrækkelig ventilation. Regelmæssig øjen- og hudpleje er også vigtigt for at forebygge problemer på grund af deres ansigtsform. Tjek deres vægt, og sørg for passende kost for at undgå overvægt, der kan påvirke vejrtrækningen. Regelmæssige dyrlægebesøg er afgørende for at opretholde sundhed.

/ Jens Jokumsen

ELEFANTSØVN

Hvordan sover en elefant? / Lisa

Kære Lisa

En elefant kan sove både stående og liggende. Når en elefant står op og sover, er den godt støttet af sine fire solide ben. Årsagen til, at en elefant vælger at stå op og sove, kan være, at den kan reagere hurtigere, hvis der bliver brug for det. Forskning har vist, at elefanter i naturen kun ligger ned i 10 af 35 dage. Resten af tiden tager de en stående lur. I det hele taget sover vilde elefanter ikke ret meget. Studier har vist, at de ofte kun får omkring to timers søvn i døgnet. Elefanter i fangenskab sover lidt mere, mellem tre og syv timer dagligt, fordi de ikke skal bruge så meget tid på at finde føde og nok også føler sig mere i sikkerhed.

/ Anne Sofie Meilvang

SVINESPURT

Hvilket tophastighed har et vildsvin? Og hvor længe var der egentlig vildsvin i Danmark?

/ Christian

Kære Christian

Det ældste danske vildsvin er dateret til ca. 10.500 år før nu. Og faktisk er det fra Bornholm, som på det tidspunkt var landfast med Tyskland. Det sidste vildsvin på dansk grund blev skudt ved Silkeborg i 1801. Bedømt ud fra vildsvinets forekomst i nabolandene regner man med, at der var vildsvin i Danmark fra ca. 11.400 år før nu til 1800. Siden da er vildsvinet kommet drypvis tilbage til Danmark fra Tyskland uden rigtig at etablere sig, eftersom vildsvin bliver jaget i bund hele tiden i Danmark, hvor man ikke vil tolerere vildsvin, eftersom vi har så mange millioner tamsvin i industrilandbruget. Vildsvinets tophastighed er så vidt vides 48 kilometer i timen.

/ Michael Carlsen

VIND EN MULEPOSE

Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter på dilemma@dyrenesbeskyttelse.dk

MICHAEL CARLSEN

JENS JOKUMSEN FAMILIEDYRSCHEF

ANNE SOFIE MEILVANG BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR INTERNATIONALE PROJEKTER

i svanninge bjerge på sydfyn får tyren lov til at være frank erichsen opfordrer til at give lidt af haven til

01/24 ©ulla

bevingede regenter?

hedelag forholdsord reserve bleggul

fugl på kirkegården? spanien adderede fåreklæder? dyrebeklædning?

plade engelsk nej

slutte retning meter bevægelig afhændelse dans mål kærtegner frossen kylling? fjende gid fugl tone stadiet

kurs mørke

italien tone

fjerne anpart grædende kat?

spil tæppe

Mulepose med Dyrenes Beskyttelses logo

Skriv kodeordet på et postkort, og send det til: Dyrenes Beskyttelse Redaktionen Buddingevej 308 2860 Søborg

navn

frankrig område

vækst renligt dyr?

oprører uhyre norge pigenavn

imødegik logere

enorm arte insekter på job?

50 drengenavn

drengenavn fart behandles med røg

vokal uldne

græsk forfatter yttrium

tåbe eksistere

tone vinde forkort. ikke hænde

anbefalet tanke træ disc jockey

kort megabyte

vandløb bib. navn retning blomst kort dyr gerning belgien

afgrøde klokke fugt tone

undertrykte italien lever

Eller på: dyrenesbeskyttelse.dk/kryds eller

Konkurrence@ dyrenesbeskyttelse.dk

S enest den: 22. april 2024

Vindere nr. 4/2023: Lis Nielsen Stege Jesper Kjeld Jensen Rødovre

Gitte Plauborg Herning

Jeres præmie er på vej!

Løsningen var: Ørkenrotte

1: Hvor mange dyr er der i Theresas vilde have, som udfolder sig på side 16 til 19?

2: Hvor stor var landbrugets andel af Danmarks eksport i 2022?

SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE

Dyr er meget givende for os mennesker. Derfor skylder vi dem at give igen med respekt og sørge for, at de får den omsorg, de fortjener. Det gælder alle dyr – både dem i familierne, i landbruget og i den vilde natur.

Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente, er du med til at sikre, at dyr i nød får hjælp, at flere får mere viden om dyrs behov, og at lovgivningen påvirkes til bedre dyrevelfærd. Det har været Dyrenes Beskyttelses formål siden 1875 og kan med din hjælp fortsætte i fremtiden.

Det er gratis at oprette testamente, hvis du lader en del af din arv gå til Dyrenes Beskyttelse. Du kan sagtens prioritere børn og dine nærmeste samtidig.

Vil du gerne vide mere, så ring til testamenterådgiver Cathrin Larsen, og få en uforpligtende snak på tlf. 33 28 70 02, eller bestil vores magasin AFTRYK på www.dyrenesbeskyttelse.dk/ testamente. Så får du samtidig tre skønne dobbeltsidede kort med dyrebilleder.

Kolofon:

BESTYRELSESFORMAND

Per Jensen

DIREKTØR

Britta Riis

SEKRETARIAT

Buddingevej 308

2860 Søborg www.dyrenesbeskyttelse.dk

33 28 70 00 db@dyrenesbeskyttelse.dk

MEDLEMSSERVICE

Mandag-torsdag kl. 9-16

Fredag kl. 9-15.30

33 28 70 25

medlem@dyrenesbeskyttelse.dk

NÆSTE BLAD Omdeles uge 22

OPLAG

50.521 ifølge senest kontrollerede oplag ved Danske Medier

TRYK

ANSVARSHAVENDE

Per Jensen, bestyrelsesformand

REDAKTØR

Johanne Gabel

jga@dyrenesbeskyttelse.dk

LAYOUT

Pernille Stokholm

FORSIDEFOTO

Asger Thielsen

KORREKTUR

Marianne Worm

Kære dyreven

KÆLEDYR I KLEMME

En ny rekord har i sommer gjort 2.476 killinger hjemløse i de første sommermåneder. Det er en hjerteskærende rekord, der betyder, at nyfødte killinger starter deres liv på de mest grusomme og triste måder.

Det går ud over kæledyret, når ejeren bliver ramt af livet. Derfor er det en hårfin balance at hjælpe disse dyr uden at gøre ondt værre for ejeren, der kan være ramt af for eksempel alvorlig sygdom eller pludselig hjemløshed.

Forsvarsløse killinger er blevet svigtet og smidt i skraldespande, dumpet på veje eller efterladt i skove til egen skæbne. Hvis killingerne ikke bliver fundet og bragt i sikkerhed, risikerer de at dø af tørst eller hedeslag – eller de ender deres dage som bytte for vilde dyr.

Dyrenes Beskyttelse arbejder altid på at finde den bedste løsning for dyr og ejer. For mange mennesker kan dyret nemlig være den eneste livline, der er tilbage. Hvis dyreinternaterne skal kunne hjælpe dyret bedst muligt videre, er det afgørende, at dyret overdrages i samarbejde med ejeren.

Heldigvis bliver mange af killingerne reddet i sidste øjeblik og kommer på et af vores internater, hvor de får al den pleje og omsorg, de har brug for.

De får med andre ord en ny start på livet fuld af kærlighed og tryghed.

Sommerens helte redder dumpede killinger

Flere og flere kæledyr indleveres på Dyrenes Beskyttelses internater fra sager, hvor udsatte mennesker ikke længere kan passe dem. På grund af de forhold, dyrene kommer fra, er der ofte brug for ekstra ressourcer til pleje, træning og socialisering på dyreinternaterne.

Mere tekst på næste side �

Hunden Lady Gaga er blot én af sommerens helte. Da hun var ude at gå med sin ejer, stoppede hun op ved en skraldespand ved Langesø på Fyn på en meget insisterende vis.

Støt sommerens svigtede dyr NU

HJÆLP DYR SOM HOPPER, DER ER KOMMET I KLEMME

Hopper 2 år

↑

10 små kattekillinger var dumpet i en skraldespand ved Langesø på Fyn. Heldigvis blev disse killinger fundet af hunden Lady Gaga og dens ejer, der var på gåtur. Det lykkes at redde 8 ud af de 10 killinger.

Læs mere om killingerne

 320 kr. kan hjælpe med at give alle dyr den dyrlægehjælp, behandling og vacciner, de har brug for.

JA, jeg vil gerne hjælpe svigtede dyr

 155 kr.

 510 kr. kan hjælpe med kærlig pleje og omsorg, mens dyrene er på internatet.

 265 kr.

 505 kr.

 kr.

 1.030 kr. kan hjælpe til at finde det helt rigtige match mellem det enkelte dyr og en ny familie.

 kr.

Tusind tak – alle bidrag hjælper

HOPPERS EJER BLEV HJEMLØS

Hopper er bare en af de hundredvis af hunde, som i 2023 kom i klemme i en social sag.

Ejeren havde mistet alt og blev sat på gaden. Heldigvis havde han overskud nok til at række ud efter hjælp til sin elskede hund.

Hopper flyttede ind på Nordjyllands Internat, og et dyrlægetjek viste, at hun var i fin stand. Men hun skulle møde verden på ny. For eksempel havde hun aldrig mødt et barn.

Med din støtte kan dyr som Hopper komme videre i livet. Et arbejde, der kan strække sig over flere uger ude på dyreinternaterne. Hopper mødte sin Anja, som hun bor hos nu. Hjælp nu, så andre hunde kan få muligheden for at opleve samme tryghed.

Venlig hilsen

Scan QR-koden, eller gå ind på dyrenesbeskyttelse.dk/ stoetdyrene, hvor du også kan støtte via MobilePay.

Uddannede hundeadfærdstrænere hjælper hunde som Hopper.

SMS HOPPER

TIL 1474

S tøt med 250 kr.

VIL DU LÆSE MERE OM HOPPER?

Karina Fisker Internatchef