Dyrenes Beskyttelses magasin 3/2022

EFTERÅR 2022 NR. 3 TEMADE USYNLIGE DYR s . 10-29 SVINEHANDLINGSLAMMELSE s . 14 POLITIKERSVAR: HVOR VAR I? s . 18 SOENS VILDE SIDER s . 22 SE DIG I SPEJLET s . 26

De er usynlige i landskabet, i Folketingets arbejde og i vores bevidsthed, selv om de lægger liv til vores mad hver eneste dag. Landbrugsdyrene. Over 200 millioner grise, køer, kalve, kyllinger og høns. Hver og én af dem er et sansende og selvstændigt individ. Men skjult så godt, at vi kun undtagelsesvis ser dem i levende live. De er spærret inde i store produktionsstalde, hvor alt for mange dyr lever klemt sammen på alt for lidt plads.

DYRENES BESKYTTELSE LEDER / DYRENES BESKYTTELSE MENER

I Dyrenes Beskyttelse har vi derfor lavet vores egen evaluering, som du kan læse om i dette magasin, og som vi holder politikerne ansvarlige for. Det har blandt andet presset den oplysning frem, at halvdelen af de 17, 5 millioner ornegrise i 2021 ikke blev be døvet ved kastration. Stik imod aftalen og stik imod tidligere oplysninger fra erhvervet og den ansvarlige minister. Desværre viser al erfaring, at de frivillige aftaler spiller fallit. Hver gang. Der skal lovgivning til for at give dyr i produktionen leveværdige liv.

Vi har spurgt Folketingets partier om, hvad de kon kret har gjort, siden de blev valgt ind i Folketinget i 2019, for at forbedre landbrugsdyrenes liv. Vores gennemgang af lov- og beslutningsforslag i Folke tinget viser nemlig, at der kun har været 6 forslag om velfærden for landbrugsdyr af i alt 1.536 forslag i Folketinget i de forløbne tre år. Ingen forslag til konkrete forbedringer er blevet vedtaget. Spørgsmålet stiller vi på en nedslående aktuel bag grund. Pattegrisedødeligheden var i 2021 højere end nogensinde før. 29.514 døde pattegrise om dagen. Også sodødeligheden er steget til rekordhøjt niveau.

Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at holde politikerne ansvarlige for deres handlinger og Takløfter.for din støtte!

DE USYNLIGE DYRS STEMME

BRITTA RIIS / DIREKTØR FOR DYRENES BESKYTTELSE s. 06 Sommerhøjtryk på internaterne s. 08 Hurtig hønseholdindsats s. 10 TEMA: De usynlige dyr s. 12 Forsvindingsnummer for millioner s. 14 Spot på det store svinesvigt s. 18 Find dyrene i Folketinget s. 20 Kukkuk, hvor var I henne? s. 22 Sofistikeret so s. 26 Er du god ved dyr? USYNLIGT

Det sætter to røde streger under resultatet af den stort anlagte ’Handlingsplan for bedre velfærd for svin’ fra 2014. Den frivillige aftale med landbruget om at give grisene bare anstændige leveforhold har slået fuldstæn dig fejl. Et faktum, som ved aftalens udløb i 2020 blev forbigået i tavshed fra Fødevareministeriet side. En afsluttende evaluering er aldrig blevet offentliggjort.

Forsiden viser de usynlige dyr. Dem, som ingen ser, og kun de færreste tænker på. De mange millioner skjulte landbrugsdyr, som lægger liv til vores mad hver eneste dag.

Svarene fra vores politikere kan du selv vurdere og huske på næste gang, vi skal stemme – for dem, der ikke selv har en stemme. For dyrene.

KryddersildBESTSELLERHØJTBELAGTmedæble og karse, skovbundsmadder og mesterhakket svampepostej. Kirsten Skaarups ’Grønt smørrebrød’ med plantepen danter til de klassiske danske smørrebrød og helt nye grønne klassikerkandidater blev et kæmpe hit og lå som nummer et på Saxos bestsel lerliste. Kirsten Skaarup har med egne ord skrevet bogen, fordi "flere og flere vil noget andet med smørrebrødet end den sædvanlige remse af fisk, kød og det lune". Nu er det brune erstattet af grønt … og rødt … og gult … og alskens andre farver i 100 højtbelagte opskrifter.

For første gang nogensinde vedtog FN i maj en resolution, der skal styrke indsatsen mod den organiserede, kriminelle handel med vilde dyr. Resolutionen er et initiativ fra Angola, Kenya og Peru, og den skal kortlægge erfaringer og lukke huller i nuværende internationale regler med henblik på at styrke de juridiske muligheder for at bekæmpe den ulovlige handel med vilde dyr. Positivliste er videre – uden Danmark 19 medlemslande i EU støttede et holdningspapir fremlagt af Cypern om en positivliste. Altså en liste over nøje udvalgte dyrearter, der er egnede til og derfor gerne må handles og holdes som kæledyr. Omvendt betyder det nemlig, at alle andre dyr ikke må handles eller holdes som kæledyr. Kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed Stella Kyriakides konkluderede, at man skulle gå videre med at undersøge, hvilken indflydelse en positivliste vil have, med at dele viden og indsamle videnskabelige data. Desværre stemte Danmarks fødevareminister, Rasmus Prehn, imod.

8.985 TAK TIL DYRENES BESKYTTELSE 3 KORT NYT GRØNNE

SAMMEN MOD SMUTHULLER

MEDMODFN-RESOLUTIONHANDELVILDEDYR

TAL af danskerne mener, at det er ’meget vigtigt’ eller ’vigtigt’, at køerne kommer på græs. Det viser en Kantar-undersøgelse fra juni 2022. Spørgsmålet lød: For cirka 20 år siden kom omkring 75 procent af malkekøerne på græs i sommerhalvåret. I 2021 kom cirka 30 procent af malkekøerne på græs, primært de økologisk opdrættede malkekøer. Hvor vigtigt er det for dig, at køerne kommer på græs? 85%

sommervenner. Der er mere end nogensinde brug for jeres hjælp til dyrene. Denne sommer er der nemlig bragt flere dyr ind på Dyrenes Beskyttelses internater end nogensinde før. GODBIDDER

FOTOtransport.ANIMALWELFARE FOUNDATION Svar på quizzen på side 31: 1.Ingen2.ZeniaStampe,RadikaleVenstre

STADIG FLERE SPÆDE KALVE TRANSPORTERES

DYRENES BESKYTTELSE4 KORT NYT KALVE KALDERVIDSTE DU, DYRENESAT

FØLELSER –OG VORES FØLELSER FOR DYR Fra bogen ’Dyrenes følelser – og vores følelser for dyr’, 2020, forlaget Tro-fast, af Per Jensen, professor i eto logi, altså læren om dyrenes adfærd, ved Linköpings Universitet i Sverige. “ Fisk har et særligt sanseorgan, som kal des sidelinjeorganet. Med det mærker de små trykforandringer i vandet og bruger det til at holde sammen på store stimer eller for at opdage rovdyr” “Grisens tryne er ikke blot indgangen til en af pattedyrverdenens mest følsomme lugtesanser. Den kan også bruges til at grave dybe huller i jorden og løfte træ stammer og sten, som vejer over 100 kilo” “ Hønsene blev i 2004 de første husdyr, som fik deres arvemasse kortlagt fuld stændigt. Da fandt man ikke blot ud af, at hønsene er i nær slægt med dinosau rerne, men også at de har cirka lige så mange gener som os”

Stadig flere spæde kalve sendes på lange transporter ud af Danmark. Det fremgår af en rapport fra Dyrenes Beskyttelse. I 2021 blev 40.546 kalve sendt på ture ud af landet af over otte timers varighed. Det er 60 procent flere end i 2016. De helt spæde kalve kan ikke ved egen hjælp sikre sig vand eller mælk under en lastbiltransport, og det fremgår af rapporten, at der slet ikke tages hånd om kalvene og deres behov på turen. De mange transporter og manglende overholdelse af mini mumskravene til omsorg for kalvene får Dyrenes Beskyttelse til at råbe politikerne op og kræve et dansk forbud mod lange transporter af spæde kalve. Det har udløst en række spørgsmål fra Folketingets Fødevareudvalg til fødevareminister Rasmus Prehn, som i sine svar ikke afviser en ændring af aldersgrænsen for lange transporter af kvæg. Fødevarestyrelsen har i første omgang bestilt en undersø gelse af kalvenes mulighed for at få vand under Transporternetransporterne.erunderlagt EU-regler, men de enkelte medlemslande har mulighed for at forbyde transporter af udvalgte dyre grupper, som af særlige grunde vurderes uegnede til

FORKÆL DIG SELV

Offwhite T-shirt i 100% økologisk bomuld. 190 kr. Kraftig mulepose i 100% økologisk bomuld. 120 kr. Scan QR-koden og bliv ført direkte ind til vores webshop eller find os på shop.dyrenesbeskyttelse.dk

NYHED

Når du står ved køledisken, er det din beslutning, om pattegrisen skal fødes i det fri på marken eller i en stald, hvor mor ligger fastspændt mellem to bøjler. Hvis du vælger produkter ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, er du med til at øge efterspørgslen på grise, der har levet et liv med adgang til det fri. Få mere viden om dyrevelfærd i køledisken på www.levdyrevenligt.dk

DYRENES BESKYTTELSE

NYHED

Køb Dyrenes Beskyttelses nye, flotte T-shirts og mulepose. Alt overskuddet går ubeskåret til dyrene.

MORTID PÅ MARKEN?

KILLINGEN FIE FUNDET I PLASTIKPOSE

6 DYRENES BESKYTTELSE

Sommeren er højsæson for svigtede kæledyr. I midten af juli var der knap 2.000 svigtede dyr fordelt på Dyrenes Beskyttelses 10 internater. Sammenlignet med 2021 er det en stigning på over 30 procent.

REKORDTRAVL SOMMER PRESSER INTERNATERNE

Det er især katte og killinger, der efterlades om sommeren. For killingen Fie og hendes søster blev det fatalt. Killingerne blev fundet i en pose med gardiner i en kælder. Desværre var Fies søster allerede død, da de blev fundet. Manden, der fandt dem, fik dog straks Fie ud af posen og ringede til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral for at få hjælp.

FYLDT TIL BRISTEPUNKTET

Trods den hårde start på livet kom Fie sig og har i dag fået et nyt og kærligt hjem. Hendes søster var ikke lige så heldig. Historien om de to katte er ikke unik.

Katte, killinger, kaniner, hunde, marsvin og fugle. Det er blot nogle af de utrolig mange dyr, som kommer ind på Dyrenes Beskyttelses 10 landsdækkende internater. I midten af juli sad knap 2.000 dyr og ventede på nye hjem, dyrlægehjælp eller en kærlig plejefamilie. Sammenlignet med 2021 er det en stigning på over 30 –procent.Deter et sørgeligt højt tal, som desværre er stigende hver sommer. Sidste år havde vi også mange dyr, der havde brug for hjælp, men i år sprænges alle rammer. Vores internater er fyldt til bristepunktet, og vores medarbejdere og frivillige ligger vandret for at kunne følge med, siger Karina Fisker, internatchef ved Dyrenes Beskyttelse. Til trods for travlheden bliver der ikke gået på kompromis på internaterne. Alle dyr får stadig al den omsorg, de har brug for. Til det formål er de frivillige plejefamilie uvurderlige i løbet af sommeren. I 2021 var der 759 plejefamilier, og deres hjælp gjorde en stor forskel, især for de mange killinger, der ventede på at blive gamle nok til at kunne få et nyt hjem.

– Vi ser desværre hele tiden historier, som ligner Fies. Det er ikke kun katte, men også kaniner, som folk skiller sig af med på virkelig grove måder. Vi kan ikke understrege nok, hvor uansvarligt og forkert det er, siger Karina Fisker.

TEKST FIE BAU MADSEN / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

SOMMERVENNERNE HJÆLPER DYRENE

Når dyr svigtes på disse måder, har de ofte brug for både dyrlæge, pleje, omsorg, foder og tid, før de kan komme videre i livet. Sommervennernes støtte er derfor uvurderlig, da den er med til at sikre, at alle de svigtede dyr kan få den hjælp, de har brug for. Heldigvis er mange klar til at hjælpe, og 8.985 danskere har meldt sig som sommervenner for at støtte internaternes arbejde sommeren igennem. Støtten har sikret alt fra dyrlægehjælp til legetøj, foder og medicin. Sommervennerne har endnu en gang været med til at give de usædvanlig mange svigtede dyr en ny start.

DYRENES BESKYTTELSE 7 FYLDT TIL BRISTEPUNKTET

– Det er en fordel, at det er en større flok høns. Så kan vi få dem videre til nye ejere i grupper, som får lettere ved at klare sig i en ny hønsegård, siger Rikke Jørgensen.

Sommeren er normalt højsæson for dumpede katte på internaterne, og i år har ikke været nogen undtagelse. Men en meget sen aften i juli, faktisk midt om natten, kom der pludselig fuldt fokus på fjerkræ hos Roskilde Internat. En hønseflok på 160 høner og 7 haner var på vej til internatet. Det rekordstore rykind af dyr fik internatleder Rikke Jørgensen ud af fjerene.

30 DAGES KARANTÆNE De efterfølgende dage knoklede personalet med at overdække og klargøre en anden indhegning med redekasser og siddepinde, så hønsene kunne få mere plads i den lovpligtige 30-dages karantæneperiode, inden de kunne komme ud i nye hjem. Alle høner og haner blev tjekket for sygdomme og parasitter af en dyrlæge, som kunne konstatere, at dyrene var meget tynde, men ellers i god stand. Heldigvis var kun én høne så udmagret, at den måtte aflives. Internatleder Rikke Jørgensen er glad for, at det med personalets holdindsats og opfindsomhed lykkedes at indkvartere hønsene midt i højsæsonen, og at høner og haner nu trives. Når hønsene er ude af karantænen bliver de lagt på internatets hjemmeside med henblik på adoption.

UDEN MAD OG DRIKKE

En kredsformand og assistent fra Dyrenes Beskyttelse var sammen med politi og dyrlæge rykket ud til en gård på Sydsjælland efter en henvendelse til vagtcen tralen 1812. På grund af sygdom havde ejeren gennem længere tid ikke været i stand til at passe hønsene, som havde manglet mad og vand, og mange af hønsene viste umiddelbare tegn på underernæring. Ejeren overdrog frivilligt hele flokken til Dyrenes Beskyt telse. Efter en længere indsats lykkedes det Dyrenes Beskyttelses frivillige at få alle hønsene indfanget og gjort klar til afgang. På internatet i Roskilde fik personalet travlt med at gøre to indhegninger, der tidligere havde huset ænder, HOLDINDSATS FOR 167 HØNS

– Jeg tænker da lige: Hvordan skal det lade sig gøre? Men så er det jo bare på med arbejdstøjet og finde på løsninger, siger Rikke Jørgensen.

HURTIG

En sommernat sidst i juli fik Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde det største rykind af dyr nogensinde i en enkelt sag. 167 underernærede høns blev overdraget af ejeren, der var alvorligt syg og ude af stand til at passe hønsene.

8 DYRENES BESKYTTELSE EN HØNSEHISTORIE

TEKST SØREN KROGSGAARD / FOTO THOMAS DEGNER klar til hønsene, der ankom klokken to om natten. Hønsene blev sat ind i det høje græs på de overdæk kede arealer og fik masser af vand, mens der efter rådgivning fra dyrlægen kun blev skruet langsomt op for hønsefoderet.

DYRENES BESKYTTELSE 9 EN HØNSEHISTORIE SAGEN KORT • I alt blev 167 høns overdraget til Roskilde Internat • Ved ankomsten var dyrene underernærede, men ellers i god stand. Kun en enkelt høne måtte aflives • Hønseflokken kom i 30 dages karan tæne på internatet, der i al hast måtte lave indhegninger og indret te med siddepinde og redekasser • De fleste høns er af racerne isa warren, sussex, königsberger og skovhøne.

DYRENES BESKYTTELSE10 TEMA / DE USYNLIGE DYR

NAVIGATION

USYNLIGEDYR

DE

Vi ser dem ikke. Markerne er tomme. De mange millioner landbrugsdyr er spærret inde, klemt sammen som produktionsenheder i stalde af beton og stål og ser aldrig dagens lys. Måske derfor kan vi lukke øjnene for deres liv, selv om vi spiser mad fra deres kroppe hver eneste dag. Måske derfor er landbrugsdyrene også usynlige i det politiske landskab. Siden valget i 2019 har vores Folketing ikke gennemført en eneste lov til konkret forbedring af livet for landbrugsdyrene.

Alt imens den ene frivillige aftale afløser den anden uden effekt. Vi har spurgt medlemmerne af Folketinget, hvor de har været for landbrugsdyrene – og vi må hver især spørge os selv om det samme. Når vi skriver indkøbssedlen, og når vi sætter vores kryds på stemmesedlen.

TEMA / DE USYNLIGE DYR DYRENES BESKYTTELSE 11 FOTO JOHANNE GABEL

DEMILLIONERSKJULTE

TEKST JOHANNE GABEL / GRAFIK PERNILLE STOKHOLM

Hvis landbrugsdyrene

206 millioner fjerkræ, grise og kvæg i dansk fødevare produktion blev slagtet eller eksporteret i 2021. Samti dig er der løbende, altså hvis vi talte dyrene op på ethvert givent tidspunkt i løbet af et år, over 1 million søer, 1,5 millioner kvæg og 22 millioner fjerkræ. Det er blandt andet de søer, høns og malkekøer, som er mødre til grise, kyllinger eller kalve, eller som lægger æg eller bliver malket. Alt sammen til produktion af kød, æg eller mejerivarer. Tallene er lavt sat, fordi de ikke omfatter de dyr, der hvert år findes selvdøde, eller som aflives og sendes til destruktion, eksempelvis dødfødte pattegrise og pattegrise, der dør umiddelbart efter fødslen.

SKJULT Hvordan kan det lykkes at skjule så mange millioner dyr så godt, at vi aldrig ser dem? danske dyr i produktionen blev slagtet eller eksporteret i 2021 Svaret er, at langt de fleste af dyrene lever hele deres liv i store produktionsstalde, hvor kun ganske få mennesker har adgang. Dyrene er presset sammen på meget lidt plads indenfor. Eksempelvis har en slagte gris på 100 kilo kun krav på et areal på 0,65 kvadrat meter, svarende til gulvarealet i en lille brusekabine. På markerne udenfor dyrkes foder til dyrene indenfor. Danmark er det mest opdyrkede land i EU, og 80 procent af vores landbrugsareal bruges til dyrefoder. Hvis alle landbrugsdyrene fik lov til at komme uden for, så ville det svare til, at der i løbet af et år var over 5.000 dyr per kvadratkilometer. Til sammenligning udgør den danske befolkning kun cirka 137 mennesker per kvadratkilometer.

206.546.400

DYRENES BESKYTTELSE12 TEMA / DE USYNLIGE DYR

gik frit omkring i Danmark, ville det vrimle med høns, grise og kvæg. Men dyrene er skjult i produktionen. Derfor ser vi ikke, hvordan de lever … og dør.

DYRENES BESKYTTELSE 13 TEMA / DE USYNLIGE

KunDYRcirka 400.000 grise i produktionen kommer udenfor hele eller dele af året. Det er forsvindende få af de 33 millioner grise, som bliver slagtet eller eksporteret i løbet af et år, samt de over 1 million søer, der til enhver tid står inde i staldene for at føde grise. Økologiske kyllinger skal have adgang til at komme udenfor. Markedsandelen for økologiske kyllinger i Danmark udgjorde 2 procent af detailhandlens omsætning i 2020. I alt blev cirka 173 millioner danske fjerkræ slagtet eller eksporteret i 2021. Det er altså forsvindende få kyllinger, som i løbet af deres liv kommer ud af Økologiskestaldene. æg udgjorde cirka 30 procent af produktionen i Danmark i 2021. Ifølge kravene til økologiske æg skal æglæggen de høner have adgang til det fri. Der var i 2021 cirka 6 millioner æglæggende høner. Ud over de høner, som lægger spiseæg, inkluderer tallet også høner, der lægger æg til udrugning af eksempelvis de mange Kunslagtekyllinger.30procentaf de danske malkekøer kommer ud på græs enten hele eller dele af året. 70% 70% 30% 30% OG

OVER 24 MILLIONER dyr står hele tiden i staldene og leverer til produktionen. Forstået sådan, at hvis vi tæller dyrene op på ethvert givent tidspunkt i løbet af et år, er der over 1 million søer, 1,5 millioner kvæg og 22 millioner fjer kræ. Det er blandt andet de søer, høns og malkekøer, som enten er mødre til grise, kyllinger eller kalve, der slagtes og eksporteres, eller lægger æg eller bliver malket.

USYNLIGE DYR

98,8%1,2% 98%2%

INDEUDE SYNLIGE

Der var helt stille, da målsætningerne udløb i 2020. Tavsheden havde sine gode grunde, viser Dyrenes Beskyttelses endelige evaluering af indsatsen.

→

PRESSERENDE PROBLEMER

“ De frivillige aftaler fejler fatalt. Vi kan ikke se på det længere. Vi skal have lovgivning, der sikrer et værdigt liv for grisene, så vi som land kan være vores fødevare produktion bekendt”

FORTIET FIASKO FREM I LYSET

Den blev præsenteret under stor opmærksomhed i 2014. Et gennembrud, en sejr. 'Handlingsplanen for bedre velfærd til grise' med en række målsætninger for landbrugets frivillige indsats for bedre liv til grisene i de danske svinestalde.

Det blev præsenteret som starten på en ny æra for grisene og en kæmpe succes for daværende fødevareminister Dan Jørgensen. Men ikke alene er indsatsen slået fuld stændig fejl. Fiaskoen var omgærdet af larmende tavshed, indtil Dyrenes Beskyttelse offentliggjorde sin egen evaluering

Målsætningerne og den efterfølgende handlingsplan var resultatet af et svinetopmøde på initiativ af daværende fødevareminister Dan Jørgensen. En erklæring blev underskrevet af ministeren, erhvervet, detailhandel og en række andre interessenter, her under også Dyrenes Beskyttelse. Den indeholdt en række mål for landbrugets indsats frem mod 2020. Målene adresserede en række af de velkendte og mest presserende problemer for dyrevelfærden i de danske –svinestalde.Detvarjo ikke nye problemer, der blev taget op i handlingsplanen dengang. Det var udbredte, alvorlige problemer med pattegrisedødelighed, søernes mavesår og dødelighed og lemlæstelser i form af rutinemæssig kastration og halekupering. Det var i virkeligheden en måde at samle alle de gamle uløste problemer på og italesætte det som nye problemer, der kunne laves en benchmark for i 2014, siger Birgitte Iversen Damm, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.

Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO DYRENES BESKYTTELSE

DYRENES BESKYTTELSE14 TEMA / DE USYNLIGE DYR

Pattegrisedødelighed slår alle sørgelige rekorder. Søerne slides op og dør eller aflives efter et urimelig stort pres, hvor de leverer 44 grise om året, og hvor de ikke har adgang til det fri, til at bevæge sig eller yde omsorg for deres pattegrise. Hangrise bliver kastreret uden bedøvelse trods aftaler, løfter og erhvervets forsikringer om det modsatte – og vores fødevareminister skal tvinges til at oplyse, at det er sådan, det forholder sig” Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse

“

Billedet er taget i en dansk grisestald under Åbent Landbrug.

DYRENES BESKYTTELSE 15 TEMA / DE USYNLIGE DYR

TEMA / DE USYNLIGE DYR → →SVINEHANDLINGPLANENS MÅL OG RESULTATER

5. Velfærd i stalden Målsætning: Staldindret ning, der tilgodeser dyrevel færd, skulle demonstreres i to såkaldte månegrisstalde. Resultat: Den ene blev aldrig bygget, den anden har pri mært fokus på miljø.

TAVSHED Fødevarestyrelsen evaluerede resultaterne af indsatsen årligt. Men der blev ikke offentliggjort en endelig evaluering af indsatsen. Efter at have rykket for den utallige gange gennemførte Dyrenes Beskyttelse derfor i 2022 sin egen evaluering. Resultatet taler sit tydelige sprog om udeblevne resultater eller direkte forværring på de fleste målområder. Der dør flere pattegrise end nogensinde og flere søer end i 2014, og grisenes haler klippes fortsat rutinemæssigt, selv om det er Sammeulovligt.dag,som evalueringen blev offentliggjort, kom nye tal fra erhvervet, som understregede, at udviklin gen går den gale vej. I 2021 døde der 29.514 danske pattegrise dagligt. Det er tæt på hver fjerde pattegris, som dør før, under eller kort efter fødslen i de danske svinestalde.

7. Kastration Målsætning: Stop for kastration – og i første omgang stop for kastration uden bedøvelse senest i Resultat:2018 Erhvervet har indført lokalbedøvelse som krav i sin egen Danish kva litetskontrolsordning, som omfatter 98 procent af svi neproduktionen i Danmark. Men det har nu vist sig, at op mod halvdelen af orne grisene ikke bliver bedøvet ved kastration.

8. Forbrugermærke Målsætning: Slagterierne og detailhandlen forpligter sig til at arbejde for at give forbrugerne mere information og større valgmulighed i forhold til produkter med bedre Resultat:dyrevelfærdDererindført et statsligt dyrevelfærdsmærke i tre niveauer, men på de to laveste niveauer anpriser mærket produktionsforhold, der ifølge Dyrenes Beskyt telse ikke kan betegnes som god dyrevelfærd.

Fødevareminister Rasmus Prehn havde efter medie opmærksomheden ved Dyrenes Beskyttelses offent liggørelse af evalueringen et møde med Landbrug & Fødevarer. Opfølgning på mødet udestår stadig. Ministeren blev selv indkaldt i samråd af Pia Kjærsgaard (DF) og og Carl Valentin (SF). Her skal han forklare såvel den manglende bedøvelse som den høje pattegrisedødelighed.

DYRENES BESKYTTELSE16

1. Pattegrisedødelighed Målsætning: Overlevelsesraten for smågrise skal hæves med én gris pr. kuld i Resultat:2020 endsvinestalde,dagendørsteg23,1frahandlingsplanendødelighedenPattegriseerundersteget21,6procenti2014tilprocenti2020.I2021dentil23,4sådernu29.514pattegriseomigennemsnitidanskehvilketerflerenogensindefør.

3. Fikserede søer Målsætning: Mindst 10 pro cent af diegivende søer skal gå i løsdrift i farestalden i Resultat:2020 Kun cirka 3,5 pro cent af diegivende søer er løse i farestalden i 2021 4. Halekuperede grise Målsætning: Andelen af ha lekuperede pattegrise skal nedbringes markant Resultat: errutinemæssigudbredteDetneatvurderedeFødevarestyrelseninovember2021,over95procentafgriseilandbrugethalekuperes.eraltsåfortsatdenpraksis,selvomhalekuperingforbudt.

FORTIELSER PRESSET FREM

2. Sodødelighed Målsætning: Overlevelses raten hos søer skal hæves Resultat: Dødeligheden for søer er steget fra 11,9 pro cent i 2014 til 15,1 procent i 2020, hvor i alt 156.285 søer i danske stalde blev fundet selvdøde eller aflivet, før de nåede til slagtning. I 2021 steg dødeligheden yderlige re til 16,1 procent.

6. Mavesår Målsætning: Forekomsten af mavesår reduceres gennem blandt andet styrket sund Resultat:hedskontrol51 procent af søerne og 29 procent af slagtesvinene fik mavesår, før de kom til slagtning i 2013. I perioden 2017-2019 havde 39 procent af søerne mavesår. Det forekommer altså stadig hos to af fem søer. Mavesår hos slagtesvin er faldet ud af arbejdet i handlingsplanen, og der ikke er opdateret viden om omfanget.

Først da Dyrenes Beskyttelse gik ud med sin evalu ering af landbrugets indsats, kom der fokus på den fejlslagne frivillige aftale. På spørgsmål fra Carl Valentin, medlem af Folketinget for SF, til fødevare minister Rasmus Prehn kom det ydermere frem, at op mod halvdelen af de 17,5 millioner ornegrise i 2021 ikke blev bedøvet ved kastration, som er et kirurgisk indgreb med tang og skalpel. Det er stik imod tidli gere oplysninger fra erhvervet, der lavede en branche aftale om bedøvelse ved kastration gældende fra 2018, og fra ministeren, der i tillid til erhvervets oplysninger havde meddelt Folketinget, at tæt ved 100 procent af de danske ornegrise bliver lokalbedøvet. Dermed viste endnu et vigtigt mål fra handlingspla nen sig at falde til jorden. En erkendelse, der kun kom frem hårdt presset af Dyrenes Beskyttelses evaluering, der pegede på et mismatch mellem mængden af udskrevet lokalbedøvelse og antallet af kastrerede ornegrise.

FORTSÆTTELSEN ...

DYRENES BESKYTTELSE 17 TEMA / DE USYNLIGE DYR 20%2014 2021 25%

Siden valget i 2019 har Folketinget ikke gennemført en eneste konkret forbedring af forholdene for landbrugsdyrene. Det viser Dyrenes Beskyttelses gennemgang. Vi har spurgt partierne, hvor de har været for landbrugsdyrene.

17

Af i alt 1.536 forslag i Folketinget siden valget i juni 2019 er der fremsat seks forslag til forbedringer af forholdene for landbrugsdyrene. Det viser Dyrenes Beskyttelses gennemgang af fremsatte lov- og be slutningsforslag. Du kan se oversigten ovenfor. Ingen forslag om konkrete forbedringer blev vedtaget.

B FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING AT UDFASE PRODUKTION TURBOKYLLINGER Status: Bortfaldet

DYRENES BESKYTTELSE18 TEMA / DE USYNLIGE DYR DE USYNLIGE DYR I FOLKETINGET

På den baggrund har vi spurgt alle Folketingets partier, hvad de har gjort for at forbedre livet for dyrene i fødevareproduktionen. Spørgsmålet er sendt til partiernes ordfører for dyrevelfærd. Hvis partiet ikke har en ordfører for dyrevelfærd, er spørgsmålet sendt til ordfører for fødevarer og landbrug. Svarene fremgår på de næste sider. Der har været god tid til at svare, og vi har sendt flere påmindelser.

AF PRODUKTION

AF

TEKST JOHANNE GABEL / GRAFIK PERNILLE STOKHOLM

B FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDFASNING AF Status: Bortfaldet FORSLAG TIL LOV OMStatus:DYREVELFÆRDVedtaget

L 80

2019 2020

OM

→

112

BURÆG

Det er på en nedslående aktuel baggrund af de nyeste tal for pattegrisedødeligheden, som i 2021 slog alle rekorder med 29.514 døde pattegrise om dagen. Også sodødeligheden er steget til rekordhøjt niveau. Det sætter to røde streger under resultatet af den stort anlagte ’Handlingsplan for bedre velfærd for svin’ fra 2014. Den frivillige aftale med landbruget om at give dyrene mere leveværdige liv har slået fuldstændig fejl. Et faktum, som ved aftalens udløb i 2020 blev forbigået i fuldstændig tavshed og uden en afsluttende evaluering. I Dyrenes Beskyttelse har vi derfor lavet vores egen evaluering, som du kan se her. Samtidig viser Fødevarestyrelsens Dyrevelfærdsrapport 2021 endnu en gang, at selv det helt skrabede og i sig selv uacceptable regelsæt for at give landbrugsdyrene et tåleligt liv ikke overholdes. Tendensen er ikke ny. Den manglende overholdelse af de basale regelsæt har været gældende i de seneste 10 år, jf. gennemgang ved Altinget.dk. hele gennemgangen Folketinget

af forslagene i

Baggrund: Når vi ser ud i det danske landskab, er landbrugsdyrene usynlige, uagtet er der er flere hundrede millioner af dem, og uagtet at de lægger liv til vores mad hver eneste dag. De er også usynlige i det politiske landskab. Det viser vores gennemgang.

DYRENES BESKYTTELSE TEMA / DE USYNLIGE DYR ←

påLæsløddyrevelfærdordførertilSpørgsmåletpartiernesforsådanher.svarenenæsteside.

på www.dyrenesbeskyttelse.dk/folketingsforslag B 16 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDFASNING AF PRODUKTION AF BURÆG Status: Bortfaldet B 104 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM KVÆG PÅ GRÆS Status: Bortfaldet B 128 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDSATS MOD BRUD PÅ BRYSTBENET HOS ÆGLÆGGENDE HØNS Status: Henvist til udvalg 12. maj 2022 6 AF 1.536 forslag i Folketinget siden valget i 2019 drejede sig om landbrugsdyrenes velfærd. Ingen forslag om konkrete forbedringer er blevet vedtaget.?

2021 2022 19 Se

Hvad har I som parti og som medlemmer af Folketinget konkret gjort for at forbedre livet for landbrugsdyrene siden valget i 2019?

Spørgsmålet handler om de landbrugsdyr, som er lukket inde i fødevareindustriens produktionsstalde. Svaret må højst fylde 250 tegn med mellemrum og vil blive bragt i vores næste medlemsmagasin, hvor ’De usynlige dyr’ er temaet. Magasinet udkommer den sidste mandag i august. Vi stiller spørgsmålet til alle partiernes dyrevelfærdsordførere.

Enhedslisten vil stramme lovgivning og bekendtgørelser, fordi frivillige handleplaner slet ikke er nok. Vi har stillet forslag i Folketinget, som har givet gode debatter, men det er meget svært at få noget vedtaget. Men vi fik forbedret dyrevelfærdsloven med ændringsforslag til dyrevelfærdsloven om, at dyr er levende, sansende væsener.

Jeg mener, at udviklingen for grisevelfærden er helt uacceptabel. Fødevareministeren har haft en alvorssnak med erhvervet og udtalt den klare forventning, at udviklingen skal rettes op. Samtidig er der taget initiativ til at skrue op for dyrevelfærdskontrollen fra 5 til 10 procent af alle kvæg- og svinebesætningerne.

SØREN EGGE RASMUSSEN, ENHEDSLISTEN CARL VALENTIN, SOCIALISTISK FOLKEPARTI PER LARSEN, DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI ANDERS KRONBORG, SOCIALDEMOKRATIET

DYRENES BESKYTTELSE20 TEMA / DE USYNLIGE DYR

SF har rejst debatten om de forfærdelige vilkår i svineindustrien, stillet forslag om at hjælpe høns med brækkede brystben og kæmpet hårdt for at lukke minkproduktionen. Vi har også sikret en plantefond og mere plantebaseret mad i offentlige køkkener.

Vi var med til at vedtage den nye dyrevelfærdslov. Vi har støttet og støtter fortsat udfasningen af buræg, hvor vi afventer ministerens initiativ, og så holder vi også et vågent blik på evalue ringen af svinehandlingsplanen, hvor vi skal drøfte, hvordan vi i fællesskab med branchen finder løsninger, der skaber den forandring, som vi er enige om skal ske.

POLITIKERSVAR

PÅ DET

DYRENES BESKYTTELSE 21 TEMA / DE USYNLIGE DYR

DET STORE

FØLGENDE PARTIER ER IKKE VENDT TILBAGE PÅ VORES HENVENDELSE: NYE BORGERLIGE, LIBERAL ALLIANCE Se vores spørgsmål på forrige side.

Alle dyr bør have afgang til at udøve deres naturlige adfærd, og ingen dyr skal stå i små bure, bokse eller transporteres over lange distancer. Frie Grønne har stemt for alle lovog beslutningsforslag, som fremmer dyrevelfærd, og jeg har deltaget i jeres kampagner mod burhøns og mink. I store dele af det konventionelle landbrug bliver dyr behandlet som produktionsenheder. Desværre oplever vi, at de store partier på Christiansborg er mere optaget af at værne om landbrugets indtjening end at sikre acceptable forhold for dyrene. Derfor har vi siden 2019 ført en aktiv kampagne for at oplyse befolkningen om de faktiske forhold i det konventionelle landbrug, samtidig med at vi har tvunget regeringen til at forholde sig til forholdene. Dyrevelfærden skal være i orden, og i Danmark har vi generelt et godt niveau. Nogle af de udfordringer, der arbejdes med i øjeblikket, er udfasning af buræg og forbedringer angående bryst benfrakturer.

Jeg har kaldt fødevareministeren i samråd om manglende opfyldelse af handlingsplanen for svinevelfærd, stillet spørgsmål om kalves forhold under transport, hvor Rasmus Prehn lovede at rejse sagen i EU og stillet spørgsmål om brud på brystbenet hos æglæggende høns.

SPØRGSMÅL

PIA KJÆRSGAARD, DANSK FOLKEPARTI SUSANNE ZIMMER, FRIE GRØNNE ZENIA STAMPE, RADIKALE VENSTRE ERLING BONNESEN, VENSTRE

DYRENES BESKYTTELSE22 TEMA / DE USYNLIGE DYR

Inde i hver eneste af de danske søer i industrien er der et vildsvin, som er skabt til at bygge rede, passe unger, bo i faste familieflokke, køle sig i mudder og selv finde sin mad. Mød soen her.

INDRESOENSPORTRÆT:VILDELIV

23 → TEMA / DE USYNLIGE DYR

Reden er efterfølgende vigtig for at holde ungerne inden for et afgrænset og beskyttet område. Soen optræder dertil meget forsigtigt, når hun er inde i reden. Hun skraber og drejer om sig selv som signal til pattegrisene om at samle sig til den ene side, så hun kan lægge sig til den anden side. Det bliver alt sammen sat ud af kraft, hvis soen ikke har mulighed for at bygge rede og passe sine unger uhindret.

Der har aldrig været et halebid. Der har aldrig været diarré. Der er ikke behov for ormekure eller for vaccinationer, og vi har ingen selvdøde søer” Poul Lang Nielsen, Hindsholmgrisen

REDEN Soen bygger sin rede, så den er færdig cirka en time før faringen. Hormoner sætter gang i redebygningen, mens den færdige rede får soen til falde til ro og gøre sig klar til at fare. Reden er også en ramme, der betyder, at soen ligger roligt under faring. Når patte grisene kommer til verden, er de fuldt ud i stand til selv at finde frem til soens yver. Hvis soen omvendt ikke har adgang til at bygge og færdiggøre en rede, så bliver hun mere urolig under faringen, hvilket selvfølgelig gør det vanskeligere for pattegrisene at finde frem til yveret og få den livsvig tige råmælk.

FAMILIEDYR Søerne lever i flokke med deres søstre, som regel fire til seks søer med deres afkom i en flok. I gruppen har de en rangorden, som sørger for, at de ikke skal slås om mad og hvilesteder. Faktisk følges de helst ad. De Pattegrisene↑ dier hos soen indtil naturlig fravænning på marken her hos Hindsholmgrisen. Soen får kun et kuld årligt, og der er avlet efter en so, der får færre pattegrise per kuld. I snit er der otte grise i et kuld. Bemærk, at alle Hindsholm-grisene har hele haler.

“

TEMA / DE USYNLIGE DYR TEKST OG FOTO JOHANNE GABEL

Soen er for alvor blevet en del af vores produktions apparat som intenst avlet fødemaskine i landbruget i løbet af de sidste 70 år. Men forud går der to til tre millioner års evolutionær udvikling af vildsvinet, hvor grisen er udviklet til at leve og klare sig i naturen. Langt hovedparten af soens naturlige adfærd og instinkter er derfor intakte i den so, der i dag bruges i staldene. Det er dokumenteret med blandt andet et svensk forskningsprojekt, hvor søer fra industristalde blev lukket ud i store naturområder. Her udfoldede de hele deres naturlige adfærd til at finde føde, bygge reder og føre arten videre.

“ Vi har grisene gående ude fra start til slut, vi dyrker selv alt foder, vi afliver og slagter selv, og vi leverer selv. Vi er meget synlige” Poul Lang Nielsen, Hindsholmgrisen

Et døgn før faring søger soen væk for at bygge rede og fare. Efter 9-12 dage tager hun sine unger med tilbage til flokken og præsenterer dem for de andre. Grise møder i løbet af deres naturlige liv kun andre grise ved ganske få lejligheder. Når de introducerer unger til flokken, når de kurtiseres og parrer sig med ornen, og når de selv bliver præsenteret for søstrenes unger. Søerne er typisk fælles om at passe på alle smågrise i flokken.

BAD, TOILET OG KØLING

TEMA / DE USYNLIGE DYR spiser samtidig, er aktive samtidig og hviler sammen.

Søerne har kun svedkirtler ved trynen og er afhængige af at regulere kropstemperaturen ved at søle sig. De HINDSHOLMGRISEN Billederne i soportrættet er taget hos Hindsholmgrisen på Fyn hos Carla og Poul Lang Nielsen, som har en produktion, der så vidt muligt imødekommer alle soens naturlige behov. foretrækker mudder, fordi det fordamper langsomt og dermed køler i lang tid. De er ikke skabt til at lægge sig i deres egen afføring eller urin, tværtimod er de meget renlige dyr, der går langt væk fra deres hvilepladser for at gå på toilettet i et område, som de er enige om at bruge til det formål. Kilde: 'Velfærdsproblemer hos danske søer' (2004), Birgitte Iversen Damm, dyrlæge, ph.d i adfærdsbiologi. Grisensverden.dk om det svenske forsøg Sufrigris/Frie Grise ved professor i etologi, Per Jensen.

DYRENES BESKYTTELSE26

– Der er bare langt mellem det, vi går og tænker om os selv, vores moralske selvbillede, og så de omkostnin ger, vi rent faktisk er villige til at bære for at handle anderledes. Det er jo grotesk, at folk stadigvæk køber æg. Vel vidende at otte af de ti æg, som er i bakken, er lagt af høner, der har brud et eller flere steder. Det kan man ikke få til at harmonere med sætningen: Jeg er sådan en, der er god ved dyr, siger Mickey Gjerris som → del af svaret på, hvorfor landbrugsdyrene er så usyn lige i såvel det politiske som det fysiske landskab – og fraværende i vores bevidsthed, selv om dyrene lægger liv til vores mad hver eneste dag.

Er du god ved dyr? De fleste af os vil umiddelbart svare ja. Når Mickey Gjerris holder sine foredrag, starter han derfor gerne med at sige: – Jeg har fundet noget, som jeg tror, at vi kan være enige om: Man bør være god ved dyr. Så er der nogle, som siger: "Jo, men hvilke dyr og hvordan god?" Jeg spørger, om vi så kan være enige om, at man ikke bør påføre andre følende væsener smerte eller lidelse, medmindre det er for det væsens egen skyld, eller fordi det er så vigtigt, at det kan retfærdiggøre det. Det er langt de fleste med på. Så viser jeg dem artiklen om brystbensbrud hos æglæggende høner og spørger dem, hvor vigtigt det er for dem at blive ved med at købe æg … så bliver der en akavet stemning, fortæller teolog og bioetiker Mickey Gjerris, lektor ved Det Naturviden skabelige Fakultet på Københavns Universitet. Hvis du kender ham, er det sikkert, fordi han blander sig i debatten. Som oftest på invitation til at holde spejlet op foran os.

Jeg er god ved dyr. Eller er du? Bioetiker og teolog Mickey Gjerris holder spejlet op foran os og er vant til, at der kan opstå en akavet stemning, når vi kigger i det. Men vi har lov til at blande os i hinandens valg, når de påfører andre følende væsener lidelse.

TEKST JOHANNE GABEL / FOTO THOMAS DEGNER

DYRENES BESKYTTELSE 27 TEMA / DE USYNLIGE DYR SE DIG I SPEJLET

• Foredragsholder og en markant stemme i den offentlige debat

DYRENES BESKYTTELSE28 TEMA / MED ET DYR I ARMENE → DYR KAN FØLE … ER DET EN NYHED? Han mener ikke, at den danske dyrevelfærdslov er meget andet end en papirtiger, selv om den er udråbt til en landvinding for dyrenes rettigheder. Den 28. august 2021 holdt han en tale ved Dyrerettighedsmar chen og sagde blandt andet det her om loven: – Hvordan det kan fremkalde så næsegrus selvbe undring, at dyr nu juridisk er fastslået som levende og sansende væsener, er mig en gåde. For undskyld mig … men hvem fanden har været i tvivl om det de seneste 10.000 år? Skulle det være en nyhed?

Så kan vi overhovedet bruge politikerne og lovgivning til noget? – Ja, det kan vi i det omfang, at det rent faktisk inde bærer en beskyttelse af dyr og ikke bare tegner et pænt billede. Den nye dyrevelfærdslov er ikke det papir værd, som den er skrevet på. Vi tillader os at skrive formålsparagraffer foroven, og så gør vi alt andet end at følge dem, og det har ingen konsekvenser. Du kan jo ikke have de formålsparagraffer og så ikke lukke den danske ægproduktion samme dag, som rapporten om brystbensbrud blev offentliggjort, siger Gjerris og –understreger:Pådenmåde

• Har udgivet en lang række bøger og artikler

KORT OM MICKEY GJERRIS

• Tidligere medlem af Det Etiske Råd

MENNESKERS VALG Mickey Gjerris mener ikke, at mennesker har en hævdvunden historisk ret eller en god biologisk grund til at spise kød. – Vi har ikke et urbehov for at spise kød. Det er en kulturel prægning, som vi godt kan sætte os ud over. Vi har også holdt slaver og været racister og ekstremt voldelige over for hinanden, men det er jo ikke en grund til at blive ved med at være det. De historiske indvendinger er enormt dårlige etiske argumenter, fordi vi som mennesker har muligheden for at handle anderledes og ændre det, siger han og fortsætter: – Desværre bruger vi ofte det, at vi som mennesker mener at være noget særligt, til at sige: "Se os, vi er noget helt særligt. Derfor må vi gøre noget ved andre." Men sådan er det jo ikke. Vi har ikke flere muligheder. Vi har derimod et større ansvar. Det ved alle, der har læst Pippi Langstrømpe, at den, som er meget stærk, skal være meget rar. Hvor meget skal vi blande os i hinandens valg, indkøb og livretter? Jeg har ikke tal på alle da gange, hvor jeg efter et foredrag har modtaget anonyme mails om, at nu vil en eller anden spise en ekstra stor bøf, og jeg skal bare holde min kæft. Men selvfølgelig er man forpligtet til at gribe ind, fordi det er et etisk spørgsmål, når et dyr lider, for at du kan få noget at spise. Dit valg af at spise kød skader andre følende væsener. Derfor må jeg gerne spørge: Hvorfor gør du det?

• Lektor i bioetik ved KøbenhavnsNaturvidenskabeligeDetFakultet,Universitet

bliver dyrevelfærdsloven en måde at bekræfte os selv i, at vi er nogle af de gode, uden at det sætter sig spor i vores handlinger. Hvad siger det om os som mennesker? – Det siger i hvert fald, at vi er gode til at se bort fra andres lidelser i det omfang, det tjener vores egne interesser. Vi vælger ikke at vide det, som vi godt ved. Vi kan eksempelvis konstatere, at langt størstedelen af det kød, der sælges, er konventionelt produceret, og det er jo ikke dyr, der har haft det godt, siger han og remser op, hvordan industriens høns, kyllinger, køer og grise har det, sluttende med: – … og svin, der bliver kastreret og halekuperet og har mavesår og ikke har nogen mulighed for naturlig adfærd. Uanset hvordan du fortolker godt, så har de ikke haft det godt. De har haft elendige, usle, uvær dige liv, og det har vi givet dem, fordi vi ville købe maden billigt.

• Teolog og ph.d. i bioetik

• Har i 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele

DYRENES BESKYTTELSE 29 TEMA / MED ET DYR I ARMENE “ Der er bare langt mellem det, vi går og tænker om os selv, vores moralske selvbillede, og så de omkostninger, vi rent faktisk er villige til at bære for at handle anderledes”

Er koen egentlig et steppedyr eller et skovdyr, og hvor langt ville den bevæge sig om dagen, hvis den levede frit? / Victoria Kære Victoria Det kvæg, som vi holder som husdyr i produktionen i dag, stammer fra uroksen, der menes at være et skovdyr med smag for åbne skovområder med græsbevoksning. Uroksen er uddød, så vores viden om kvægs naturlige adfærd kom mer fra undersøgelser af nutidens kvæg, eksempelvis malkekvæg på græs. Under fri græsning bevæger en malkeko sig typisk mellem 2,5 og seks kilometer om dagen i en døgnrytme, der veksler mellem ædeperioder, drøvtygning og hvile. Til sammenligning bevæger en malkeko i en løsdriftsstald sig typisk mellem 600 og 800 meter om dagen. / Sophie Hastrup Christensen

KOKILOMETERBESKYTTELSE

DYREALDER Jeg har hørt, at vores landbrugsdyr slides meget hurtigt op, og at for eksempel søer og køer kun holder to-tre år i produktionen og en høne eller kylling langt mindre. Men hvor gamle kan dyrene egentlig blive? Søren Kære Søren Det er rigtigt, at vores kvæg, grise og høns kan blive væsentlig ældre, end de bliver i produktionen. En ko kan blive op til 25 år, en gris kan blive mindst 10 år, og en høne eller hane kan blive 10 til 15 år, forudsat at dyrene lever et harmonisk og sundt liv med opfyldelse af deres naturlige behov. I naturen ville de over en bred kam rent faktisk ikke blive så gamle. Rovdyr, sygdom, fødeknaphed og skader vil give en lavere gennemsnitlig levealder, men ikke tilnærmelsesvis lige så lav som i produktionen, hvor eksempelvis en malkeko i snit kun bliver fem år, inden den slagtes eller aflives, mens en so typisk kun får to til tre år, og en æglæggende høne kun holder et år. Slagtedyrenes levealder er selvsagt endnu lavere, og så er der alle de dyr, som desværre aflives eller findes selvdøde i stalden før slagtealderen.

SOPHIE HASTRUP LANDBRUGSPOLITISKCHRISTENSENCHEFKONSULENTMIA FØDEVARE-BONNICHSENOGLANDBRUGS-POLITISKKONSULENTCARLSEN BIOLOG OG PROJEKTLEDER FOR FAUNADYR VIND EN MULEPOSE Send dit spørgsmål om dyr eller dyrevelfærd til vores eksperter dilemma@dyrenesbeskyttelse.dkpå

MICHAEL

KATTEPINE

Jeg har en skøn huskat, der hol der af at slæbe mus og fugleunger med hjem, som hun leger med. Hvis dyrene er halvdøde, afliver jeg dem selvfølgelig humant (selv om katten bliver skuffet), men indimellem er det svært at vur dere, om de skal tages fra katten og have en chance ude i det fri. Så hvad er tommelfingerreglen, i forhold til om henholdsvis en mus og en fugleunge kan klare den efter at have været i kløerne på en kat?/ Trine Kære Trine Dyr, som katten har haft fat i, overlever stort set aldrig. Man kan godt slippe et dyr fri, hvis det virker meget friskt, men overlevelseschancerne er meget Detsmå.er bedre at minimere kattens fangst. Giv den for eksempel et par faste og ikke alt for rigelige måltider om dagen – og hold den inde om natten. Holdes katten slank – og derfor dagligt sulten – og ved katten, at aftensmaden kun serveres for den, hvis den er til stede, så hænger den ud omkring basen sidst på dagen –og jager derfor ikke. / Michael Carlsen

& MINK

BirgitteSophieBonnichsenHastrupChristensenIversenDamm

BIRGITTE IVERSEN DAMM CHEFKONSULENT FOR LANDBRUGSDYR

30 DILEMMA MED DYR BREVKASSEN DYRENES

/ Mia

DYRENES BESKYTTELSE 31 BeskyttelsesmedMuleposeDyreneslogoSkrivkodeordetpåetpostkort,ogsenddettil: BuddingevejRedaktionenBeskyttelseDyrenes3082860Søborg Eller på: dyrenesbeskytteldyrenesbeskyttelse.dk/krydsellerKonkurrence@se.dk Senest den: 21. oktober 2022 nr.Vindere2/2022: Karin JeresSusanÆrøskøbingEriksenJensenLæsøHenrikKnollKøbenhavnKpræmieerpåvej! Løsningen var: Krudtugle ka DV 02/22 mgufltenfraø orrulDituba ægsnessekos oorkenskkerk sskeepeali nnnkeelktea oonalurans gDnheesrbesk olenhrlea ogneleeaørD gnViisfulee gaiiltsnyDe gnaseereVeje greVerstueren ← fraLøsningennr.2/2022. Vind 1: Hvor mange konkrete forbedringer af landbrugsdyrenes levevil kår har Folketinget gennemført siden sidste valg i 2019? 2: Hvem mener, at de store partier på Christiansborg er 'mere optaget af at værne om landbrugets indtjening end at sikre acceptable forhold for dyrene? QUIZ tekno-logidyrkongesagn-vokalfødedv©ulla03/22 hedelag dyr smerte hustru holdendepå-dyr? tegn?fiske omvendthonningproduktion?følge afstraffefhv. italienskflod monologerhunde-tegn? klapperretning megetkoldtdyr? sigte kalium1000 pigenavnkirkeligperson enorm fortropfartøjpen dødvismandfugl? spanien anholtgram antalton har ondt omv. følge vokaltrist styrkefisk holden sverigevægt anvendteikke spanienløfte grædendekat?følelseperiodemodernesamtfuglanonymudbrudspidsantalitalienrovdyrtysklandhundested?spilddyrelydliterdrikfældigefugle? tysklandplade fjeldsidetidsrum industridansk artig genierkort agt hovedstadfugl materialestrøm redskaber pusling levervægt faconvride ristevia tyv i stalden?svine-uran anbefaletnorge give ifølge mickey gjerris påfører du andre følende væsener lidelse, når du de danske industrisvin nedstammer fra vildsvinet, og de er af natur 1 2 3 4 5 6 7 9 8 10

Det er gratis at oprette et testamente, uanset om du vælger at betænke Dyrenes Beskyttelse med et bestemt beløb eller en andel af din arv. Du kan sagtens betænke dine nærmeste samtidig. Alle donationer kommer dyrene til gavn. Læs mere på www.dyrenesbeskyttelse.dk/testamente, eller ring uforpligtende til testamenterådgiver Marit Ytterdal på 33 28 70 09, og hør mere. Artikler og annoncer i bladet gengiver ikke nødvendigvis foreningens holdning. Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse.

Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til KompensationClimateCalc. er købt hos: South Pole Carbon Cert.www.climatecalc.euno.CC-000001/DK

Ved at betænke Dyrenes Beskyttelse i dit testamente er du med til at sikre, at der altid er hjælp klar, når dyr kommer i nød, at lovgivningen tager hensyn til dyrs behov, og at der bliver skabt respekt om dyrs behov. Det har været vores opgave siden 1875, og med din hjælp vil vi også sikre det i fremtiden.

ISSN:Solutions2596-5158

SVANEM5041TryksagÆRKET0004

kompenseret i henhold til er købt hos: South Pole Carbon Cert.www.climatecalc.euno.CC-000001/DK

DenneTRYK tryksag er produceret CO2-neutralt hos Stibo Printing

PEFC/09-31-017

Dyr er vigtige for os mennesker. Men dyr er også afhængige af, at vi mennesker behandler dem ordentligt, uanset om dyrene er i familier, landbruget eller naturen.

HendesPROTEKTORKolofon:Majestæt db@dyrenesbeskyttelse.dk33www.dyrenesbeskyttelse.dk2860BuddingevejSEKRETARIATBrittaDIREKTØRPerBESTYRELSESFORMANDDronningenJensenRiis308Søborg287000 Mandag-torsdagMEDLEMSSERVICEkl. 9-16 Fredag kl. 9-15.30 33 28 70 Danskekontrollerede50.521OPLAGOmdelesNÆSTEmedlem@dyrenesbeskyttelse.dk25BLADuge48ifølgesenestoplagvedMedier MarianneKORREKTURPernilleLAYOUTjga@dyrenesbeskyttelse.dkJohanneREDAKTØRPerANSVARSHAVENDEJensen,bestyrelsesformandGabelStokholmWorm SÆT DIT AFTRYK FOR DYRENE

Indbetaler Underskrift

SEND ET VALGFRIT BELØB TIL MOBILEPAY 23155 Tlf.: 33 28 70 00 Tlf.: 33 28 70 00 STOR HVALP SOM MELLEMKASTEBOLD3HJEM Teksten fortsætter på næste side JA, JEG VIL GERNE HJÆLPE HVALPE SOM CHUCK  150 kr. kan hjælpe med træning  200 kr. kan hjælpe med pleje og socialisering  300 kr. kan hjælpe med dyrlægehjælp  Andet



kr. 



De får med andre ord en ny start på livet fuld af kærlighed og tryghed.

Hans sidste ejer blev desværre alvorligt syg og kunne ikke længere passe ham. Derfor kom Chuck på Roskilde Internat, hvor han kunne få hjælp til at finde sit nye og sidste hjem. Klip her SMS NY 1474 S tøt med 100 kr.

mange af killingerne reddet i sidste øjeblik og kommer på et af vores internater, hvor de får al den pleje og omsorg, de har brug for.

killinger er blevet svigtet og smidt i skraldespande, dumpet på veje eller efterladt i skove til egen skæbne. Hvis killingerne ikke bliver fundet og bragt i sikkerhed, risikerer de at dø af tørst eller hedeslag – eller de ender deres dage som bytte for vilde Heldigvisdyr.bliver

Post Danmarks kvittering , Kroner

kr. 

Hvorfor ender en ung hvalp som Chuck på internat?

Afrives inden betaling ved overførsel egen konto Overførsel fra kontonummer alle bidrag hjælper jeg vil gerne hjælpe svigtede dyr 155 265 505 kr. kr.

fra

TIL

Sommerens helte redder dumpede killinger Hunden Lady Gaga er blot én af sommerens helte. Da hun var ude at gå med sin ejer, stoppede hun op ved en skraldespand ved Langesø på Fyn på en meget insisterende vis. mere om killingerneStøt sommerens svigtede dyr NU

Kære dyreven En ny rekord har i sommer gjort 2.476 killinger hjemløse i de første sommermåneder.

JA,

→→ Læs

Kroner . . Øre Dag Måned År Sæt BetalesXnu . . , Øre Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt 4030S 2013-12 DB 485-27987 Gebyr for indbetaling betales kontant 78 Betalingsdato eller GIROINDBETALING KVITTERING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et post hus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. 237-1200 237-1200 Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414 Buddingevej 308, 2860 Søborg, CVR 21707414 Tusind tak –

Selvom Chuck er en stor hund, der vejer over 20 kg, er han kun 16 uger gammel. En stor hundehvalp, der både er nysgerrig og fræk. Men Chuck har ikke haft en nem start på livet. Han har allerede haft tre forskellige hjem og har i den grad mang let stabilitet i sit liv.

Det er en hjerteskærende rekord, der betyder, at nyfødte killinger starter deres liv på de mest grusomme og triste Forsvarsløsemåder.

SMS NY TIL 1474 S tøt med 100 kr. Scan QR-koden og se en sød video af Chuck ”Vi bliver altid ekstra bekymrede for hvalpe, som Chuck, der allerede havde haft tre forskellige hjem, når de kommer til internatet. Det kan have stor, negativ betydning for deres udvikling. Specielt, hvis grunden til de mange hjem er fordi ejerne ikke har sat sig ind i hvalpens behov, og derfor ikke har magtet at give den det, den har haft behov for”, fortæller Rikke Agner Jørgensen, internatleder på Roskilde HeldigvisInternat.hardemange, skiftende hjem ikke øde lagt Chucks tillid til verden. Han er en kærlig hvalp, som utrolig gerne vil træne, lege og være sammen med mennesker.