Sydslesvigkonfirmander besøgte københavnerkonfirmander

Tekst og foto: Mai-Britt Josephsen Knudsen, præst ved Helligåndskirken i Flensborg: Her Deborah, Michel, Linus, Jonas og Joran foran Amalienborg.

Mine konfirmander synes, det er en super god idé, at vi har et samarbejde med Anna Kirke i København. Det er vigtigt, også når man er ung, at man kender nogen i Danmark, når man kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig.

En konfirmandtur ligger der meget arbejde bag, men det er det hele værd! Samarbejdet giver de unge mulighed for venskaber hen over grænsen, da vi bruger mange timer sammen, og indkvarteringen er privat.

Det er min mand og mig, som tager med på de to årlige weekender. Jeg er med som præst, og Morten er med som frivillig. Vi har fået opbygget et rigtig godt samarbejde og venskab med præsterne, Jonna og Susanne, fra Anna Kirke.

Her fortæller årets konfirmander lidt om deres oplevelser på turen.

KONFIRMANDTUR TIL KØBENHAVN – HVORDAN VAR DET?

Jonas: Det var godt og sjovt at se bl.a. Amalienborg. Det var interessant at bo sammen med en anden familie, som man aldrig havde set før. Det var anderledes og spændende at se, hvordan de boede.

Michel: Det var meget anderledes og sjovt. Sjovt at se en kirke oven på et højhus. (red: Anna Kirke ligger på 1. sal)

Deborah: Jeg var superspændt. Jeg tænkte, at familien sikkert var søde. Men jeg var alligevel megaoverrasket over, hvor søde alle var. Pigerne kom hen og krammede mig. Bygningerne var fantastiske. Især domkirken var så smuk, og jeg tog SÅ mange billeder.

HVAD BETYDER DET AT MØDE ANDRE UNGE I DANMARK?

Deborah: Det er sjovt at opleve, hvordan unge i Danmark bor og bliver undervist. Normalt ser jeg jo kun mine venner her fra Flensborg. Det er, som om vores nye venner fra Nørrebro er en slags bro mellem Sydslesvig og Danmark for mig.

Michel: Jeg synes, det var en god oplevelse, og nu kender jeg nogle fra Danmark.

HVILKEN ROLLE SPILLER DIN KIRKE OG DIN PRÆST FOR DIG?

Deborah: Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle konfirmeres katolsk eller protestantisk. Det evangeliske og danske virker mest sympatisk for mig. Præsten er mere personlig og ikke fjern og distanceret. Det tiltalte mig meget.

Michel: Kirken er lidt som et hjem, når jeg er væk hjemmefra. Min præst kender mig mere personligt, end mine lærere gør.

Jonas: Kirken føles hjemlig, også når man kommer ind i en kirke i København. Det føles kendt.

OPLEVEDE DU FORSKELLE MELLEM KONFIRMANDERNE FRA ANNA KIRKE OG DIG SELV?

Michel: Det var anderledes, fordi det var i en lille lejlighed, hvor hele familien mest var i stuen og køkkenet sammen. Men ellers… Vi spiste sammen, og det gør vi også hjemme hos mig.

Jonas: Det lignede meget, sådan som jeg selv bor med min familie. Der var også meget Lego – ligesom hjemme hos mig.

Deborah: Da vi kom, lagde jeg mærke til alle de mange mennesker i byen og til deres tøj. Det var mere interessant at kigge på.