4 minute read
Kanye West og den fortabte søn
Af: Kirstine Rasmussen, præst ved Den Danske Kirke i Toronto
“Jesus, walkGod show me the way because the devil’s tryna break me down Jesus, walk with me”
Lyden strømmer ud af højtalerne. Dagens præludium får gudstjenestedeltagerne til at vågne op. Rytmerne er anderledes denne formiddag i det smukke kirkerum. Det er ikke så ofte, at lyden af Kanye West* får lov at indlede gudstjenesten. Men sådan skulle det være denne søndag, hvor de fem konfirmander i Toronto fik lov at bestemme. For det var ”deres” gudstjeneste – deres mulighed for at udlægge evangeliet og bede bønner med egne ord. Deres mulighed for at mærke ånd og skabe rammen for det gudstjenestefællesskab, som de det seneste halve år er blevet en stor del af.
Forinden søndagens gudstjeneste havde konfirmanderne tilbragt en forhåbentlig mindeværdig eftermiddag, aften og nat i kirken, fyldt med teamwork og udforskning af deres tro. Det var ikke bare endnu en gudstjeneste for dem; det var en oplevelse skabt af dem.
Som indledning til konfirmandernes egen planlægning af en gudstjeneste stod de først over for en udfordring, der var langt mere end blot at lytte og lære. De skulle finde vejen gennem et mysterium, som var blevet indkapslet i et escape room**. Her var nøglen til deres kommende gudstjeneste, og ved samarbejde og kreativ tænkning fik de løst gåden om gudstjenestens elementer. Denne måske lidt uortodokse tilgang skulle ikke kun give dem en følelse af spænding, men også en fordybelse i deres tro, som de ikke havde oplevet før: Få dem til at stille anderledes spørgsmål gennem en legende praksis.
Når jeg som præst skal planlægge en overnatning med konfirmanderne, bliver det tydeligt for mig, at det både handler om læring og fortrolighed med den lutherske kristendom, men i særlig grad også om sammenhold og fællesskab. De unge mennesker skal have mulighed for at dyrke fællesskab på tværs af deres forskellige baggrunde og erfaringer. Ved at tilbringe tid sammen og forberede måltider får vi ikke kun maverne fyldt – det giver også åndelig føde. Her er der tid til at samtale om det vigtige, venskaber bliver styrket, og præsten får endda lov at lære sine konfirmander endnu bedre at kende – noget, vi ellers sjældent har tid til og mulighed for i den helt almindelige undervisning.
Da vi ramte søndagens gudstjeneste, var konfirmanderne klar: så veludhvilede, som teenagere nu kan være, og muligvis med lidt spænding over at skulle stå frem for en hel menighed med deres ord og udlægning af evangeliet. Dette var nemlig alt sammen forberedt lørdag eftermiddag og aften.
Og med ordene fra rapperen Kanye West gik det hele altså i gang. Stolte ledte de dagens gudstjeneste med dygtighed og ro. De fremsagde de forberedte bønner med indlevelse og forståelse af den kraft, som udtrykkes her. De læste evangeliet og udlagde lignelsen om den fortabte søn med velovervejet mine og med stor forståelse for budskabet.
Gudstjenesten var altså ikke bare en rutinemæssig handling; den var et fælles udtryk for konfirmandernes rejse mod forståelse for kristen praksis, fællesskab og troens dybde.
Kan vi ikke gøre det her igen næste år?
Det er mit håb som præst, at konfirmanderne med denne oplevelse får en forankret og et unikt personligt møde med kirken, hvor de ikke blot lærte om deres tro, men også oplevede den på en meningsfuld og levende måde, og at de derfor vil bære det med sig, når de træder ind i den næste fase af deres trosliv.
Og til min store glæde spurgte en af konfirmanderne: ”Kan vi ikke gøre det her igen næste år? Vi kan jo have det som en reunion (red: genforening) hvert år.” Og således må jeg i gang med at tænke på, hvordan det kan gøres. For hvem vil ikke gerne have sine konfirmander til at fortsætte med at komme i det hus, der også i fremtiden skal være deres.
*Kanye West er en amerikansk rapper, producer m.m. med ni Grammy Awards og stor international popularitet.
**Escape room: Et aflåst rum med mysterier og koder, der skal løses i samarbejde.
