Gymnasieelever mødte danske emigranter i Toronto

Af Anne Meldgaard, redaktør.

”Vi holdt speeddating* med de ældre danskere ved kirken i Toronto. Alle elever syntes, det var megafedt at høre historierne om folk, der havde taget store chancer og rejst meget i verden eller levet hele deres voksne liv i Canada. Vi kunne have talt meget længere sammen.”

*red: korte samtaler med skiftende partnere

Cathrine og Mathias fra Det Blå Gymnasium i Sønderborg var, sammen med deres skolekammerater, seks dage i New York og seks dage i Toronto. Turen var selvbetalt, og to lærere deltog som rejseledere for to klasser. Rejsen var en del af deres linje: International Business.

Besøget ved Den Danske Kirke i Toronto var ikke elevernes idé, og gudstjeneste-delen heller ikke deres favoritoplevelse den pågældende dag. Det, der gjorde et virkelig stort indtryk, var de personlige fortællinger fra medlemmer af den danske menighed.

Cathrine siger: ”Jeg synes, at det var meget modige folk, der havde efterladt alt og startet et nyt liv langt væk. Det virkede som om, at de – fordi de havde prøvet så meget – var mere åbne. Det gjorde stort indtryk på mig, da en herre fortalte, hvordan han havde mistet både sin kone og søn gennem årene i Canada.”

Og Mathias supplerer: ”Jeg talte med en tømrer og hans kone, der oprindeligt var fra Fyn. De havde først arbejdet i Afrika, senere i Schweiz og var siden endt i Canada.”

Det var deres lærer i afsætning, som foreslog Den Danske Kirke som et besøg værd, og det er eleverne enige i, efter at have være på stedet. ”Kirken er en god måde at holde fat i fællesskabet og kulturen på,” siger Cathrine. ”Hvis vi en dag rejser ud, vil vi helt sikkert opsøge de danske kirker.”

Turen indeholdt flere andre besøg. Blandt andet: De berømte vandfald Niagara Falls, et virksomhedsbesøg hos Torp Inc., som fremmer dansk design i Canada, Fort York, som er en mindepark over krigen, hvor USA forsøgte at erobre Toronto i 1812. Rejsens allerstørste indtryk var for Mathias: 911 Ground Zero Memorial i New York, hvor navnene på alle, der mistede livet i angrebet på World Trade Center, er at finde. Cathrine er enig. ”Rejsen har i den grad styrket vores sammenhold i klasserne. Vi har set hinanden på flere måder og været sammen hele tiden. Vi har boet på firemands værelser og holdt hinanden ud, når vi var trætte osv. Heldigvis gik det alt sammen rigtig godt.”

Speeddating med menigheden.

Lærer Peter Tanggård Hansen, som deltog på rejsen, siger desuden: ”Årsagen til, at vi som gymnasium i flere tilfælde har besøgt danske kirker i udlandet på vores studierejser, er ret åbenlyse. Som historie- og samfundsfagslærer spiller mødet med de udvandrede danskere lige ind i hele formålet med vores uddannelse.

Vi møder mennesker med udsyn, drømme, ambitioner. Vi møder mennesker, der har oplevet kulturmødet, andre epoker, har overvundet besværligheder, og som har realiseret deres drømme. Både som et aspekt af almen dannelse, men også i ambitionen om at præsentere det gode liv, og hvad man kan eller skal gøre for at opnå det. At de unge bliver præsenteret for alt dette, anser jeg for at være essentielt.

Derudover er der jo også noget almenmenneskeligt i mødet mellem generationer og i at få fortalt den gode, personlige historie. Og så var det altså bare hyggeligt!

Vi er meget glade for, at kirkerne og kirkernes brugere og personale alle steder, vi har rakt ud, tager så godt imod os”.

Cathrine og Mathias har vidt forskellige tanker om fremtiden. Cathrine skal til Australien for at arbejde på en gård i forlængelse af gymnasiet. Senere forestiller hun sig at arbejde i politiet eller militæret. Mathias interesserer sig for økonomi og investering. Han har allerede en virksomhed med nogle kammerater og et job i Elgiganten.

”Man skal også huske at hygge sig,” griner han.

Om deres forhold til folkekirken herhjemme siger de begge, at de er døbt og konfirmeret. Cathrine og familie går i kirke juleaften, og Mathias ønsker, at hans børn en dag skal døbes og konfirmeres som han selv.

Speeddating med menigheden var populært blandt de studerende såvel som danskerne i Toronto.

Danske menigheder i udlandet er altid glade for at få besøg. Gerda Andersen i Toronto, siger om de unges besøg: ”Vi har nu haft besøg af studerende fra Det Blå Gymnasium i Sønderborg to gange, og jeg må sige at menigheden også nyder lejligheden til samtale med de unge mennesker. Det moderne Danmark har nok en helt anden holdning til udrejse og immigration, end da de fleste af os kom til Canada i 50’erne og 60’erne. Jeg har indtrykket af, at de unge mennesker kan have lidt svært ved at forholde sig til ideen om at have rejst ud for over 50 år siden, og stadig have så stærke bånd til Danmark.”