4 minute read

Mejse sætter sine egne fodspor

Next Article
Kirken er mit hjem

Kirken er mit hjem

Af Anne Meldgaard. Foto: Mejses dåb i sømandskirken. Fra venstre udlandspræst Iben Snell, Ole, Mejse, Lærke og Anne samt den øvrige besætning.

Spontan dåb i Sømandskirken I Algeciras

Advertisement

Familien Klitte, far Ole, mor Anne og de to døtre Mejse og Lærke på 13 og 11, er en familie udstyret med en kæmpe ja-hat og oveni den en stor udlængsel. De har altid rejst meget, og da de fik tilbud om en tre måneders sejlads over Atlanten, var det ikke svært for dem at beslutte sig.

Aftaler med pigernes skole og forældrenes arbejdsgivere kom på plads, og de tog afsted for at påmønstre en sejlbåd. To ugers road trip førte dem fra Barcelona til Malaga, hvor de mødte den øvrige besætning og kaptajnen på turen. Første sejlads gik til Gibraltar, herfra skulle de videre til Tenerife. Men vinden var ikke med dem, og de måtte vente på gunstigere forhold.

I ventetiden faldt samtalen en dag på Mejses forestående konfirmation eller nonfirmation i 2023. Pigerne blev ikke døbt som små, da Anne og Ole syntes, at det en dag skulle være deres eget valg. Og nu var dagen kommet.

Mejse fortæller: ”Jeg har tænkt over det og er endt med at vælge en kirkelig konfirmation til foråret. Det handler meget om fællesskabet med mine venner fra klassen. Men så manglede jeg jo lige at blive døbt!”

En super god idé

Anne supplerer: ”Kaptajnen ombord fortalte, at Mejse måske kunne gøre brug af sømandskirken i Algeciras, og at han kendte Bent Erling Jacobsen, der er udstationeret der. Hele familien syntes, at det var en supergod idé. Så lynhurtigt fik vi kontakt til Bent Erling, og på 3-4 dage havde han koordineret og arrangeret det sådan, at Mejse kunne blive døbt, mens vi lå i havn i Algeciras. Helt fantastisk!”

Det gav os nogle gode samtaler om religion og kristendom med børnene.

Familien Klitte blev hentet på havnen og kom på besøg i sømandskirken, så de kunne se sømandskirken og også aftale nærmere for dåbsdagen.

”Det var omfavnende og meget personligt, som Bent Erling og hans hustru tog imod os”, siger Anne. ”Aftalen blev, at vi skulle handle ind til et måltid, og så ville Bent Erling kokkerere til en lille fejring bagefter.” godt lide at gøre ting på min egen måde.”

Frokost i sømandskirken

Efter dåben blev der serveret mørbradgryde i kirkens lokaler, og både besætning, menighedsrådsformand og familie var med til at fejre Mejse. Ole tilføjer: ”Vi er gode til at sige ja til en idé, når den opstår, og vi er rigtig glade for, at vi sagde ja til denne fine oplevelse i sømandskirken. Det gav os nogle gode samtaler om religion og kristendom med børnene.”

Iben Snell fra Den Danske Kirke i Mijas kom til Algeciras for at døbe Mejse

Kort efter gik sejlturen videre til Tenerife. Det tog otte dage – dobbelt så lang tid som normalt – hvor familien ikke fik meget søvn på grund af bådens rullen. De besluttede derfor at droppe turen over Atlanten og fortsætte med tre uger på de kanariske øer. Da NYT taler med dem, er de på pitstop hjemme i Danmark, inden turen går videre til Thailand, hvor de skal besøge fem øer. Familien Klittes rejse er ikke aflyst, de har blot ændret kursen.

Konfirmation i Skibet Kirke

Til foråret venter konfirmationen i Skibet Kirke i Vejle. Konfirmationsforberedelserne er i fuld gang ved præst Ulrik Overgaard, men Mejse har fået ok til at starte med lidt forsinkelse. Også skolen bakker op om familiens rejseeventyr og den alternative læring, de to piger kan få med sig om verden, forskellige lande og kulturer. Lærerne har givet skolematerialer med, og forældrene underviser undervejs efter bedste evne.

Og nej, Mejse skal ikke have badetøflerne og sommertøjet på til sin konfirmation: ”Jeg håber at få syet noget tøj, når vi inden længe er i Thailand. Det bliver nok ikke en traditionel konfirmationskjole”, slutter hun med et smil.

This article is from: