Bundet nærvær og frisættende rummelighed

Udlandsprovst Selma Ravn @SilleArendt

Danske Sømands- og Udlandskirker, det hedder vi. Som et resultat af en efterhånden gammel fusion, en frygt for ikke at få det hele med, springer det ikke ligefrem ind på tungen. Vores nordiske naboer er friere i deres navngivning: svenskernes kirker i verden hedder det samme som hjemme, nemlig Svenska Kyrkan, og nordmændenes hedder Sjømannskirken, selvom der ikke er mange norske søfolk tilbage, og de fleste af deres kirker ligger langt fra en havn.

Danske Sømands- og Udlandskirkerdet er måske lidt langt, og akronymet DSUK siger nok ikke så meget, men det ligger fast, at vi er kirke, hvad enten vi sørger for sjælene til lands eller til vands. Og hvad betyder så dét udover det indlysende, at der er gudstjeneste om søndagen og ritualer til tilværelsens overgange. Det betyder, at vi skaber rum for det åndelige, for længslen efter mening, for den store fortælling og det fælles ophav. Vi italesætter et tilhørsforhold, der rækker ind i evigheden og bryder de grænser, vi sætter for os selv og hinanden. Vi taler med store ord, om liv, død, forvandling, tilgivelse, opstandelse, glæde, fællesskab og meget mere.

Vi er med til festen, og vi tør være i smerten, vi har øje for det højtidelige og giver plads til hverdagen.

Vi er kirke, med alt hvad det indebærer af bundet nærvær og frisættende rummelighed. Vi er kirke for folket og med folket, som en velkendt underlægningsmusik, en livsbekræftende nødvendighed. Og når vi ved og forstår, at vi er kirke, kan vi være alt det andet også. Vel mødt og velkommen hos os.

Og vi er mere end kirker i klassisk forstand. De danske menigheder i verden driver ikke kun kirkehuse - de tager den opgave på sig, det er at være stedet, hvor danskerne mødes, når de er rejst ud. Så mens forsamlingshusene i Danmark nogle steder har svære kår, trives forsamlingshuset i udlandskirkerne stort. Kirkerne lever hele ugen, med undervisning og leg, med musik og sang, med næring til både hjerne, hjerte og mave. Grænserne er nogle gange flydende imellem kirkehuset og forsamlingshuset, men det mærkes klart, at balancen skal være på plads og fundamentet tydeligt. Derfor sender vi præster ud, der med udgangspunkt i forkyndelsen åbner op for meningsfuldt og favnende samvær.

Vi er kirke, med alt hvad det indebærer af bundet nærvær og frisættende rummelighed. Vi er kirke for folket og med folket, som en velkendt underlægningsmusik, en livsbekræftende nødvendighed. Og når vi ved og forstår, at vi er kirke, kan vi være alt det andet også. Vel mødt og velkommen hos os.