DSR midt nr. 2, 2015

Kreds Midtjylland NR. 2 · 2015

NETVÆRK OM NYE LIV Sundhedsplejersker i midtjyske kommuner står i spidsen for kursusforløbet ’Familieiværksætterne’.

DSR midt har besøgt Horsens.

Side 8-11

2

INDHOLD

14 FIND OMTALE AF UDVALGTE

AKTIVITETER Du kan løbende holde dig orienteret om alle de nyeste aktiviteter i kredsen på www.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter Temadag om sygepleje på plejecentre Læs mere s. 4

VORES MIDT

Tre biografforestillinger med ’Stille hjerte’ Læs mere s. 5

Portræt af socialsygeplejerskerne Kerstin Faarvang (forrest) og Ann-Britt Holm Jensen, Aarhus Universitetshospital.

22

Forårsarrangementer for seniorer Læs mere s. 4 Faglig Markedsdag Læs mere s. 7

18 NÅR STORE FORANDRINGER ER I VENTE

8

Interview med Rikke Borgbjerg (tv) og Jette Wied Hatting, arbejdsmiljø­ konsulenter i DSR, Kreds Midtjylland.

MIN VEJ I FAGET Interview med kvalitetskonsulent Anne Nakona Jensen, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest.

BAGGRUND Reportage om kursusforløb ’Familie­ iværksætterne’ med Janne Golczyk og Louise Ellegaard, sundhedsplejersker, og ledende sundhedsplejerske Renata Sloth Carlsen, Horsens Kommune.

Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 8. årgang. Nr. 2, juni 2015

Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland • Marienlystvej 14 8600 Silkeborg • Stationsvej 8a 7500 Holstebro • Mindegade 10 8000 Aarhus C

MENINGER I MIDT

12

Tre medlemmer af kreds­ bestyrelsen giver deres bud på: Hvorfor er det vigtigt at have en aktiv kredsbestyrelse?

midtjylland@dsr.dk Tlf. 4695 4600 www.dsr.dk/midtjylland Redaktion Ditte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)

Fotos Jonna Fuglsang Keldsen Maria Ehlert (s. 4), Hanne Jakobsen (s. 5), Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg (s. 12) Oplag 18.800

DSR midt udkommer 4 gange årligt Design og tryk Daniel Dalsgaard, Datagraf Communications

Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.

LEDER

'Tid Til Kvalitet' frem for spareplaner

R

egion Midtjylland fremlagde i slutningen af april endnu en spareplan, som denne gang tegner til at få særdeles alvorlige konsekvenser for sygeplejen på de midtjyske hospitaler.

Og ikke bare her – også den kommunale sygepleje vil blive berørt, for spareplanen vil betyde, at kommunerne – igen – skal løfte endnu flere og endnu flere komplekse opgaver. Den faglige kvalitet i det sammenhængende patient- og borgerforløb er i den grad udsat for at blive forringet.

Spareforslagene er på i alt 824 mio. kroner i perioden 2015-19 og udmønter sig bl.a. i forslag om personalereduktion på ca. 800 årsværk, en række sengenedlægninger, omstillinger af specialer og herunder indirekte besparelser ved at reducere budgetterne til hospitaler, der skal modtage nye specialer. Der er udformet i alt 120 forskellige forslag under otte større temaer. Flere af temaerne rummer besparelser, som umiddelbart kan synes svære at gennemskue konsekvenserne af, men på sigt vil de formentlig kun kunne udmøntes i yderligere personalereduktion – eksempelvis et forslag om, at der skal spares 10 minutter pr. stuegang pr. læge og sygeplejerske.

Risikoen ved sådanne forslag er, at i stedet for, at det er de ansvarlige politikere og ledelser, der beslutter rammer og vilkår for den faglige kvalitet, bliver det lagt på skuldrene hos den enkelte medarbejder i den daglige prioritering.

Dermed lægges også grunden til mulige uoverensstemmelser på afsnit, mellem afdelinger og sektorer.

Påvirke processer Sygeplejersker har fra arbejdspladserne blandet sig debatten om spareplanen i medierne, og aktive tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter har i samarbejdsudvalg ydet en stor indsats for at sætte deres præg på høringssvar til regionen. I formandsgruppen og på kredskontoret har vi ligeledes været travlt optaget af at forsøge at præge diskussionerne, for spareplanen vil for os at se komme til at koste dyrt både i forhold til patienternes sikkerhed, den faglige kvalitet i sygeplejen og ansattes arbejdsmiljø. Vi har derfor indsendt et skarpt høringssvar, og også vi har arbejdet hårdt på at få vores synspunkter igennem i pressen – og med godt gennemslag.

Vi fortsætter naturligvis: Regionspolitikerne skal tage endelig stilling til spareplanen den 24. juni, og frem til da vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at påvirke beslutningsprocesserne. (Du kan finde høringssvar og presselink og holde dig orienteret på en særlig temaside på dsr. dk/midtjylland)

Bidrag til #TidtilKvalitet Du og dine kolleger har samme muligheder, for I kan påvirke debatterne med noget af det, der gør allermest indtryk på politikere og i pressen: nemlig beretninger om, hvordan sundhedsvæsenet fungerer i det daglige. Beretninger om, hvordan patienter og borgere faktisk er stillet i behandlings- og plejeforløb, og hvilke vilkår I som personale arbejder under.

Vi ved, at muligheden for at yde god faglig kvalitet medfører godt arbejds-

miljø og rent faktisk øges produktivitet og effektivitet også heraf. Så der er ikke alene faglige argumenter for men også økonomisk gevinst i at sikre, at der er tilstrækkelige normeringer, så sygeplejersker kan levere god faglig kvalitet.

Desværre er sygeplejen mange steder ekstremt presset, hvilket ikke giver tilstrækkelig tid til at yde god faglig kvalitet.

I DSR har vi derfor iværksat en ny kampagne: #Tid Til Kvalitet for at gøre politikere og offentlighed opmærksom på denne sammenhæng. Og for at give alle jer sygeplejersker mulighed for at føre ordet i debatterne. Kampagnen er lanceret både på Facebook, Instagram og Twitter, og vi vil gerne opfordre jer til at bidrage. Kampagnens gennemslag beror netop på jeres bidrag fra hverdagens sygeplejerskeliv – så bland dig, gerne sammen med kolleger. Og hellere i dag end i morgen.

Anja Laursen Kredsformand

3

4

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg

KOM TIL TEMADAG OM SYGEPLEJE PÅ PLEJECENTRE Hvilke funktioner og opgaver skal sygeplejersker på plejecentre varetage? Og hvilke kompetencer skal være til stede? Dette diskuteres på en temadag den 18. juni, hvor DSR, Kreds Midtjylland inviterer alle medlemmer med interesse for emnet til at deltage.

Undervejs kan du bl.a. møde repræsentanter fra Struer Kommune, der holder oplæg om deres erfaringer under overskriften: ’Fra overordnet ledelsesmæssigt fokus på faglighed til anvendelse i praksis.’

der få viden om, hvordan man skal forholde sig til rapporterne, hvad rapporterne kan give anledning til at drøfte på plejecentrene, og hvordan der skal følges op på de tiltag, der evt. skal forbedres.

Viden om embedslægerapporter Du kan også blive klogere på, hvad embedslægeinstitutionens rapporter siger om det sygeplejefaglige niveau på plejecentre. Herun-

TILBUD

TIL SENIORER

Som senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger.

Kredsen forbereder i samarbejde med Kontaktudvalget for seniorer at markere FN´s internationale ældredag den 1. oktober 2015.

Så hold øje med aktivitetskalenderen på dsr.dk/midtjylland/aktiviteter

Læs mere om dagen og tilmeld dig via dsr.dk/ midtjylland/ aktiviteter

Flere sygeplejersker på plejecentre Flere undersøgelser, bl.a. en analyse fra Dansk Sygeplejeråd i 2013, viser, at der bør ske en styrkelse af antallet af sygeplejersker, der arbejder på plejecentre, og at allerede ansatte skal have tilført kompetencer, så de kan varetage den øgede kompleksitet, som både opgaver og funktioner indebærer. Kreds Midtjylland ønsker derfor med temadagen at styrke og udfordre sygeplejerskers faglighed.

AARHUS OG OMEGN

HOLSTEBRO/HERNING OG VIBORG/SKIVE

1. september 2015 Foredrag ved museumsleder og inspektør ved Kvindemuseet, Aarhus, Merete Ipsen, om kvinders valgret.

2. september 2015 Udflugt til DSR, Kvæsthuset, København Bustransport med opsamling Viborg Banegård kl. 6.30 og banegården i Herning kl. 7.15. Ankomst til Kvæsthuset kl. ca. 11.30.

Frokost med formand Grete Christensen og rundvisning i huset.

Om eftermiddagen rundvisning i Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant.

På hjemturen middag på Vissenbjerg Kro. Tilmelding efter ”først til mølle princippet” senest 1. august 2015 til Ingrid Bøge (Viborg/Skive) tlf. 8688 0084 eller Karen Margrethe Kølbæk (Holstebro/ Herning): kmk_285@hotmail.com Pris 300 kr.

6. oktober 2015 Foredrag ved historiker Marianne Philipsen om Grevinde Danner.

Foredragene foregår kl. 14.00-16.00 i Klostercaféen, Klostergade 37, Aarhus C. Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708 senest fredag før mødet.

5

AKTIV DØDSHJÆLP TIL DEBAT I BIOGRAFER Filmen ’Stille hjerte’ blev af anmeldere bedømt som årets bedste film i 2014, og nu får du som medlem af Kreds Midtjylland mulighed for at se filmen gratis til efteråret. ’Stille hjerte’ er et familiedrama om tre generationer, der samles en efterårsweekend på et fynsk landsted for at tage afsked med moderen Esther, der lider af ALS og har bestemt sig for at modtage aktiv dødshjælp.

Filmen er instrueret af Bille August, og i hovedrollerne ses bl.a. Ghita Nørby, Paprika Steen og Morten Grunwald.

NYT FRA KREDSENS PSYKIATRIPROJEKT:

TAVLEMØDER

INDVIET PÅ SENGEAFSNIT 02 I HORSENS

Pindemadder og glas med hyldeblomstdrik fyldte godt op på østkontoret ved sengeafsnit O2 i Regionspsykiatrien i Horsens den 23. april, da et nyt tiltag på sengeafsnittet i tilknytning til kredsens psykiatriprojekt i samarbejde med afdelingen blev markeret. ’Daglige 'tavlemøder' blev indført med både tale, klip af snor og lidt godt til ganen. Og det på kun ti minutter, fortæller faglig konsulent fra DSR, Kreds Midtjylland, Hanne Jakobsen, der er leder af projektet, hvis overordnede formål er at undersøge, hvordan man bedst muligt sikrer samspil mellem sundhedspolitiske strategier og den sygeplejefaglig udvikling i psykiatrien.

Rum for refleksion Tavlemøderne på O2 ved vagtskifte, hvor personalet kort gennemgår og reflekterer over én episode fra det forudgående døgn, der udløste en tvangssituation, eller hvor det lykkedes at forebygge en, er det seneste initiativ i projektet.

"Regeringen har en forventning om at nedbringe anvendelse af tvang med 50 % inden år 2020, og i den forbindelse skal tavlemøder være struktur for faglig refleksion over eksempelvis tvangsepisoder med henblik på at uddrage erfaringer og lære af de situationer, plejepersonalet står i, således at man bedre kan forebygge og reducere tvang," forklarer Hanne Jakobsen.

Til gavn for patienter Personalet på O2 var inviteret til indvielses­ festen, og i oversygeplejerske Kirsten Ydes tale gav hun bl.a. udtryk for, at hun var glad og stolt over, at man med tavlemøder har fået sat et vigtigt skib i søen, hvilket i høj grad vil komme afdelingens patienter til gode.

Vælg mellem tre biografer Kredsen viser forestillingen i biografer i henholdsvis Aarhus d. 7. september, Silkeborg d. 15. september og Herning d. 16. september – alle som aftenarrangementer.

Før filmen kan du møde Ketty Hjøllund, der er enke efter en ægtefælle, der blev ramt af ALS. Hun vil bl.a. komme ind på overvejelser omkring aktiv dødshjælp i forbindelse med sin ægtefælles sygdom, og spørgsmål er naturligvis velkomne. Tilmeld dig én af forestillingerne via kredsens hjemmeside: dsr.dk/midtjylland/aktiviteter.

Oversygeplejerske Kirsten Yde (th) og afdelingssygeplejerske Lis Eriksen, sengeafsnit O2 i Regionspsykiatrien, Horsens stod for klip af snor, da de nye tavlemøder blev indviet med manér.

"Tavlemøder er et godt redskab til at reflektere over sygeplejepraksis, og møderne kan medvirke til at udvikle sygeplejen til gavn for patienterne," sagde Kirsten Yde. Læs mere om kredsens psykiatriprojekt på www.dsr.dk/midtjylland på særlig temaside under menupuktet Fag.

6

MIDTNYT

Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

KREDSENS TILBUD OM STRESSHÅNDTERING GIVER ØGET VIDEN OG OPMÆRKSOMHED I en fortravlet hverdag, hvor arbejdsopgaver og tid ikke harmonerer, kan stress være svær at holde fra døren. Det ved sygeplejerske Carina Skibdal Nyman desværre alt om. Hun har været sygemeldt med en stress­ udløst depression og har siden deltaget i Kreds Midtjyllands særlige stresshåndteringsforløb: ’Få balance i livet.’ ”Jeg synes, at forløbet er et helt fantastisk tilbud til de midtjyske medlemmer. Undervejs får man bl.a. viden om, hvad stress gør ved kroppen og hvilke fysiske og psykiske symptomer, der er forbundet med sygdommen.

Samtidig blev vi præsenteret for forskellige måder at håndtere stress på – både mentale og fysiske øvelser,” fortæller Carina. ”Og så var vores underviser særdeles engageret.”

Virkninger i flere led Kredsens arbejdsmiljøkonsulent, Jette Wied Hatting, er underviser på forløbene, og hun

SÆT KRYDS VED EFTERÅRETS GENERALFORSAMLING Kredsens generalforsamling er i år fastsat til den 27. oktober. Her vil midtjyske medlemmer af DSR samles i Silkeborg Sportscenter til diskussion af kredsens arbejde og kommende aktiviteter. Godt til ganen vil der traditionen tro også være. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen – og opfordr dine kolleger til at gøre det samme.

oplever god respons fra de sygeplejersker, hun allerede har haft som deltagere på de første hold. ”Deltagerne giver udtryk for, at vi med tilbuddet giver dem relevant og brugbar viden,” fortæller Jette.

Carina er enig. Undervisningen har dog ikke kun bibragt mere viden. Den har også haft en betydning for Carinas omgangskreds. ”Efter forløbet er jeg blevet mere nysgerrig på mine omgivelser, og det har givet mig mere mod til at spørge ind til andres velbefindende, hvis de udviser stresslignende symptomer,” fortæller hun.

Nye forløb i sigte Ønsker du at deltage på et hold, så send en mail til JetteWiedHatting@dsr.dk. Tilmeldingsfristen er en uge, før forløbet starter, og der skal være minimum fire deltagere, før forløbet gennemføres. Forløbene foregår i kredsens medlemshus i Silkeborg. Dagholdet på torsdage får frokost fra kl. 12.00 – aftenholdet onsdage en let forplejning. Læs mere om datoer for de kommende forløb, der starter i august og oktober, og indholdet i undervisningen på dsr.dk/midtjylland.

7

KOM TIL FAGLIG MARKEDSDAG Få inspiration til din faglighed – og lyt til Steffen Brandt 23. september vil den store parkeringsplads ved medlemshuset i Silkeborg igen danne ramme om en faglig markedsplads. Det er tredje gang, kredsen inviterer flere hundrede midtjyske sygeplejersker til en festlig og inspirerende dag. Denne gang er temaet sygeplejerskers rolle i indsatsen for at inddrage patienter, borgere og pårørende i behandlings- og plejeforløb.

Du kan hente faglig inspiration i workshops om emnet, og i en lang række boder vil sygeplejersker præsentere deres udviklingsarbejde med netop inddragelse. Du kan også se frem til et lækkert måltid mad med midtjyske kolleger. Aftenen rundes af med musikalsk indslag ved Steffen Brandt fra bandet TV-2.

Ved du allerede nu, det lige er et arrangement for dig, så sæt kryds i kalenderen. Program for workshops og boder vil senere blive offentliggjort på kredsens hjemmeside.

Tilmelding til markedsdagen åbner 15. juni 2015 på www.dsr.dk/ midtjylland/aktiviteter Det er først-til-mølle-princippet.

Kredsens indbyder i år for tredje gang til faglig markedsdag i og ved medlemshuset.

KREDSEN PÅ FOLKEMØDE Når politikere, presse og borgere stimler sammen på Bornholm til folkemøde i juni, vil også kredsen være repræsenteret.

Kredsbestyrelsesmedlemmer vil deltage i de mange debatter, og i Dansk Sygeplejeråds eget telt er kredsen arrangør af et debatmøde om emnet ”Sundhed i kom-

munerne – hvordan? Debat om forandrede roller for borgeren, de sundhedsprofessionelle og kommunerne”.

Paneldeltagerne skal give deres bud på hvilke løsninger, der kan findes på udfordringerne i det nære sundhedsvæsen, så borgernes behov og krav kan imødekom-

mes. Carsten Kissmeyer (V), Borgmester Ikast-Brande Kommune, H.C. Østerbye (A), Borgmester Holstebro Kommune, Dorte Steenberg, Næstformand DSR og Jeanet Krogh Palmer, Næstformand, Lederforeningen lægger op til debat.

SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

8

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Familie- og netværksdannelse som omdrejningspunkt Horsens Kommune er blandt de foreløbig seks midtjyske kommuner, hvor sundhedsplejersker står i spidsen for kursusrækken ’Familieiværksætterne.’ Her tilbydes kommende førstegangsforældre et forløb, der skal forberede dem bedst muligt til livet med et nyt familiemedlem.

D

et er mandag. Klokken er 16.30, og otte kommende forældrepar mødes spændte for første gang. De kender hverken hinanden eller sundhedsplejerskerne Louise Ellegaard og Janne Golczyk, som står klar til at tage imod. Louise og Janne er tilknyttet dette hold forældre, som skal følges ad fra omkring midten af graviditeten, og indtil deres børn er fyldt halvandet år.

De kommende mødre smiler forsigtigt

RANDERS

VIBORG HOLSTEBRO

SILKEBORG AARHUS SKANDERBORG HORSENS

og tager sig fra tid til anden på maven, hvor der ligger små babyer og spjætter. De kommende fædre holder sig tæt til deres bedre halvdele, og sammen finder de en plads i det lyse mødelokale. Der er tavst. Mobiltelefoner bliver tjekket og siden pakket væk.

Håb om netværk ”Velkommen til,” siger Louise Ellegaard med et stort smil. Hun er holdets primære sund-

MIDTJYSKE KOMMUNER MED FAMILIEFORLØB Flere kommuner er undervejs.

Læs mere på www.familieiværksætterne.dk

hedsplejerske og derudover tillidsrepræsentant for sine 26 sundhedsplejerskekolleger i Horsens. ”Forhåbningen med dette kursus er, at vi rammer hele vejen rundt om et familieliv.

Vi mener, at det undervejs er vigtigt at dele erfaringer. Både dele de glædelige ting, men bekymringer hører også med til det at blive forældre. Det er dog helt op til jer, hvor meget I ønsker at sige og bidrage med,” fortæller Louise.

9

teten til egne barndomsoplevelser. Der går ikke længe, før snakken går lystigt. ”Hvordan var det?,” spørger Janne Golczyk, da øvelserne er ovre. ”Akavet i starten. Vi kender jo ikke hinanden,” siger en mand, og de andre nikker. Men der opstår hurtigt konsensus om, at det er fint at få talt med personer, som står i nøjagtig samme situation.

Netværk styrker forældreskab

Efter yderligere introduktion til kurset bliver forældrene bedt om en kort præsentation af sig selv – gerne med tilføjelser om, hvad de tænker om og forventer af kurset. ”Jeg har ingen veninder, der er gravide eller har fået børn, så jeg har ingen at spørge til råds og håber derfor at få et netværk,” svarer én af deltagerne.

En mand siger: ”Jeg har læst en artikel om projektet, og jeg har store forventninger til

forløbet. Jeg håber også, at jeg gennem kurset får bedre mulighed for at komme mere på banen.”

Dele erfaringer Lidt senere på aftenen bliver forældreparrene kastet ud i forskellige øvelser, hvor de med forudbestemte spørgsmål skal tale med hinanden på kryds og tværs om alt fra tanker og bekymringer tilknyttet gravidi-

Netop dialogen og netværksdannelsen er én af de helt grundlæggende tanker bag kurset, fortæller de to sundhedsplejersker under et interview, inden forældrene møder frem. ”Vi vil gerne være med til at sikre forældrene et netværk,” fortæller Janne og uddyber: ”Vi ønsker, at familierne får mulighed for at dele erfaringer med hinanden. Når børnene undervejs i forløbet er født, kan det eksempelvis give helt utrolig meget ro, hvis man indser, at det ikke kun er ens eget barn, der græder meget, når det skal puttes. En ro som spædbørnene straks mærker.”

Derudover fortæller sundhedsplejerskerne, at de har en bedre føling med hele familien, når de følger dem på denne vis, og de ser det som en klar styrke at inddrage familien i endnu højere grad end tidligere.

Viden følger udvikling

Sundhedsplejerskerne Janne Golczyk (tv) og Louise Ellegaard lytter til forældrenes tanker om gruppeforløbet.

Gruppeforløbet består af 13 møder. Det omfatter fødselsforberedelse og træder i stedet for en traditionel mødregruppe. Forældreparrene vil undervejs få viden om alt fra økonomiske og juridiske rettigheder, graviditet og fødsel, barnets udvikling og trivsel, familieliv, parforhold og kommunikation.

Overordnet har kurset det mål at ligestille begge forældre og dermed sikre faderen større deltagelse i barnets liv. Målet er også, at forældre under kurset får redskaber, viden og inspiration til, hvordan de kan skabe en familie i en ny konstellation. Før fødslen stifter forældrene in spe bekendtskab med forskellige fagpersoner, eksempelvis en jordemoder og en bankansat. Efter fødslen

SYGEPLEJERSKER INDDRAGER

10

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

vil forældrene bl.a. også møde en pædagog og en psykolog. Alt sammen input samstemt i forhold til børnenes udvikling.

Sparring styrker faglighed Det forholdsvis nye forløb har også haft betydning for sundhedsplejerskernes faglighed og arbejdsrutiner. ”Jeg synes, at det har været udfordrende - men virkelig spændende - at få mulighed for at formidle min faglighed over for en hel gruppe af personer,” fortæller Louise, inden Janne afbryder: ”Jeg er enig, for disse forløb er noget helt andet, end vi er vant til. Som sundhedsplejersker arbejder vi normalt meget alene, men

Forældregrupper højner sundhedsplejerskers faglighed Forløbet ’Familieiværksætterne’ i Horsens har fokus på en god familiestart. Kommunens sundhedsplejersker står i spidsen.

deres partnere. Omkring 10 forældrepar bliver sat sammen ud fra terminsdato, og tanken er, at de skal følges ad fra omkring graviditetens uge 28, og til deres børn fylder halvandet år.

Undervejs er to sundhedsplejersker tilknyttet forløbet, hvoraf den ene fungerer som gruppeleder.

Redskaber til gruppeledelse har samtlige kommunens 27 sundhedsplejersker fået gennem et kompetenceudviklingskursus, hvor de er blevet rustet til en ny rolle.

Styrket faglighed

R

enata Sloth Carlsen, der er ledende sundhedsplejerske i Horsens Kommune, har været ivrig efter at få igangsat forløbet 'Familieiværksætterne.' De første tre hold startede i december måned 2014.

Forud er gået flere års forberedelser.

"Jeg er helt overordnet optaget af, at vi i sundhedsplejen gør en forskel for børnesundheden. Vi har jo haft sundhedsplejeordning i Horsens Kommune i mange år, og der er ingen tvivl om, at vi har gjort rigtig mange ting rigtigt. Men jeg mener også, der er felter, hvor

vi kan blive stærkere. Eksempelvis i forhold til ulighed i sundhed og til at få fædrene involveret i højere grad. Det tror og håber jeg lykkes os bedre med forældregrupperne," fortæller hun og understreger, at hun ikke tænker på møderækken som en uddannelse af forældre - men nærmere som et inkluderende netværk.

Tværfagligt input Selve forløbet består af 13 mødegange for kommende førstegangsfødende kvinder og

Renata tror, at kommunens sundhedsplejersker vil opleve, at deres faglighed bliver udvidet og styrket, nu hvor de skal bruge og videreformidle deres viden og kompetencer i gruppesammenhæng. Sundhedsplejerskernes faglighed bliver samtidig bragt i spil på en ny måde, mener hun: "Jeg tror, at sundhedsplejerskernes samarbejde med jordemødrene betyder, at de får øget opmærksomhed på egen faglighed og kompetencer, hvilket højner fagligheden.

Dette vil få positiv afsmittende effekt på familierne, så de i højere grad vil opleve et

11

jeg nyder, at jeg har mulighed for at arbejde tæt sammen med en kollega. Det er fedt at have en samarbejdspartner, som man kan drøfte forskellige problemstillinger med fra gang til gang.” Louise nikker.

Et øje på sårbare familier En af kursusforløbets udfordringer er de sårbare familier. Sundhedsplejerskerne har derfor en vigtig rolle i at få inddraget disse familier. ”Vi skal som gruppeledere være gode til at registrere familierne, så de vælger at deltage og bliver på holdet under hele forløbet.

Lykkes det, er det til stor gevinst for alle. For netværket på tværs af holdet kan hjælpe alle

sammenhængende sundhedsvæsen, og SÅ rykker vi for alvor noget," mener den ledende sundhedsplejerske.

Mange takker ja I Horsens har man opstartet 20 forældrehold, og samtlige kommunens sundhedsplejersker er involveret i et eller flere hold. Det er endnu for tidligt at sige, hvor mange kommende forældre, der takker ja til ordningen, men et umiddelbart bud fra Renata lyder på ca. 90 procent.

Takker man nej til tilbuddet, får man i stedet de ordinære hjemmebesøg. Men man glipper dermed muligheden for drøftelser med og inspiration fra forældre i samme situation.

"Jeg kan forstå på mine kolleger, at flere, der tidligere har sagt nej tak til kurset, alligevel gerne vil deltage, efter barnet er født," fortæller Renata, der tror, at denne tendens hænger sammen med, at forældrene undervejs får øjnene op for erfaringsudvekslingens fordele.

Sverige som foregangsland Projektet stammer fra Sverige, hvor modellen kaldes Leksand og bunder i idéen om familiedannelse med inddragelse af begge forældre.

med at se, at man sagtens kan være en familie på flere forskellige måder og tackle ting forskelligt,” siger Louise. ”Alt i alt ønsker vi at få formidlet, at det er fantastisk at få et barn, selv om der også er udfordringer. Vi vil gerne være med til at give forældrene en fornemmelse af, at de skal stole på sig selv, og at de sagtens kan magte opgaven, selv om man undervejs er presset, ” siger Janne, inden Louise afrunder: ”Det vigtigste er børnenes trivsel. Hvis vi kan være med til give forældrene redskaber og viden, så de kan forstå deres barn og dets behov, så giver det virkelig mening for mig som sundhedsplejerske.”

Leksand-modellen blev fordansket af Center for Socialt Ansvar og Holstebro Kommune, som indførte et lignende forældreforløb med stor succes, der nu har bredt sig til flere kommuner på landsplan.

FORSKNING I AARHUS I Aarhus Kommune er projektet ’Familieiværksætterne’ tilknyttet forskere fra Trygfondens Børne­ forskningscenter. Forskningsprojektet skal undersøge, om deltagelse i forløbet har betydning for den senere trivsel hos børn, forældre og i familierelationer.

Resultaterne af forskningsprojektet forventes i december 2018.

Læs mere på www.aarhus.dk/fiv

Hun har dog et forbehold.

"Det er klart, at hvis det i det lange løb viser sig, at vi ikke får disse familier med og ikke formår at skabe inklusion, så er det ikke den vej, vi skal gå, for tilbuddet skal ikke kun være rettet mod de ressourcestærke."

Sårbare familier kan blive en udfordring Renata mener, at forløbet har mange styrker, men hun erkender, at sårbare familier kan falde mellem to stole i projektet. Der er risiko for at 'miste' de sårbare familier enten undervejs i forløbet eller inden, det overhovedet starter, hvis disse familier takker nej til at deltage. Netop de sårbare familier var et emne, da Renata under en studietur i Sverige talte med folkene bag Leksand-modellen for at få indblik i deres erfaringer.

"De forklarede, at der påhviler gruppelederen et stort ansvar. Eksempelvis ved at beskytte familierne med særlige behov og samtidig få alle inddraget i dialogen. Dette skulle gerne bevirke, at gruppedynamikken tager over, og at familierne forstår, at der er forskellige måder at være familier på, og jeg tror på, at alle kan berige hinanden," fortæller Renata Sloth Carlsen.

KOMPETENCER I PJECEFORM Dansk Sygeplejeråd står bag pjecen ’Styrk børn og unges sundhed. Brug sundhedsplejerskernes kompetencer’ fra marts 2015, hvor bl.a. Holstebro Kommunes forældrekursustilbud er omtalt.

Find pjecen på dsr.dk

12

MENINGER I MIDT

Tekst: Marie Adelstorp

En aktiv bestyrelse kan sikre, at lokale problemstillinger hurtigere kommer til Dansk Sygeplejeråd og også rykker medlemmerne tættere på DSR. I kredsbestyrelsen gør vi rigtig meget ud af at inddrage medlemmerne; eksempelvis under arbejdspladsbesøg, markedsdage og ikke mindst under den årlige generalforsamling, hvor jeg virkelig synes, at vi tager medlemmernes ord alvorligt.

Vores midtjyske bestyrelse har en bred repræsentation fra sygeplejefaget, hvilket styrker arbejdet. Vi er gode til både at sparre og diskutere med hinanden, og på den vis lærer vi også af hinanden. Det giver god mening – også nu hvor regionen igen skal spare rigtig meget, så er det godt for det sammenhængende sundhedsforløb, at vi drøfter besparelserne og deres konsekvenser på tværs af sektorer.

Jeg kan kun opfordre sygeplejersker til at stille op til kredsbestyrelsen, hvis de har en god idé eller har lyst til at være med til at gøre en forskel. Jeg har efterhånden selv siddet med i en del år, og jeg kan se, at jeg har været med til at bringe nogle ting til torvs – også højt oppe i systemet – så det nytter at være aktiv i kredsens bestyrelse."

Marianne Würtz, Sundhedsenheden Hasle-Åbyhøj, Aarhus Kommune

­

Hvorfor er det vigtigt at have en aktiv kredsbestyrelse?

I efteråret 2015 skal du og dine kolleger vælge ny midtjysk kredsbestyrelse. Måske du selv – eller én du kender – overvejer at stille op?

Her fortæller tre nuværende medlemmer af bestyrelsen om dens arbejde.

13

Det er vigtigt med en engageret kredsbestyrelse, fordi midtjyske sygeplejersker på den vis har indflydelse på Dansk Sygeplejeråd og på Dansk Sygeplejeråds politik. Med en aktiv kredsbestyrelse kan kredsen arbejde på at styrke faget og dermed bedre de midtjyske sygeplejerskers forhold.

Jeg stillede selv op for at være med til at påvirke i hvilken retning, jeg mener, DSR skal gå. Samtidig har mit arbejde i kredsbestyrelsen vist sig at være i god synergi med mit hverv som fællestillidsrepræsentant, da det er mange af de samme ting, der drøftes i de to fora - men med forskelligt perspektiv.

Som kredsbestyrelsesmedlem forsøger jeg at repræsentere midtjyske sygeplejersker bredt, men det er klart, at jeg har en særlig interesse for arbejdet med psykiatrisk sygepleje. Selve kredsbestyrelsesarbejdet formidler jeg videre via et nyhedsbrev for at skabe sammenhæng og bringe DSR på banen over for medlemmerne. Desuden går jeg gerne i dialog med kollegerne, når der er lejlighed til det."

Jan Otkjær, fællestillidsrepræsentant for halvdelen af sygeplejerskerne i Psykiatri og Social, TR i regionspsykiatrien Viborg-Skive

For mig er det vigtigt, at medlemmer kan genkende sig selv og se en mening og sammenhæng mellem deres daglige arbejde og kredsbestyrelsens indsats. På den måde skal vi være en arbejdsom bestyrelse, hvilket jeg bestemt også mener, vi er. Vi lytter til medlemmerne og arbejder med deres problemstillinger.

Jeg fik selv smag for bestyrelsesarbejdet, da jeg som tillidsrepræsentant mødte op til fællesmøder i kredsen med andre sundhedsplejersker. Her oplevede jeg fagpolitisk engagerede kolleger og politikere fra kredsen, der brænder for sygeplejefaget og gerne ville være med til at sætte deres aftryk på udviklingen af faget. Dét arbejde ville jeg godt deltage mere i, og jeg er derfor glad for, at jeg blev valgt ind i bestyrelsen, hvor jeg oplever stor lydhørhed for mine synspunkter.

Opbakningen fra mine kolleger er virkelig stor. Jeg får timer til forberedelse og deltagelse i bestyrelsesarbejdet.

Og når vi bliver indkaldt til ekstraordinære møder, er mine kolleger gode til at dække mine øvrige arbejdsopgaver.”

Line Laursen, tillidsrepræsentant, Sundhedsplejen, Skive Kommune

14

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Brobyggere for udsatte borgere Socialsygeplejerskerne Kerstin Faarvang og Ann-Britt Holm Jensen fra Aarhus Universitetshospital sætter deres faglighed i spil sammen med udsatte borgere i sundhedssystemet.

H

vis en borger med et misbrug laver et fejlfix, er det slet ikke sikkert, at han eller hun ønsker at blive behandlet i sundhedsvæsenet. Derfor skal der ofte overtalelse til. Og tid, en cigaret, og en sygeplejerske der primært lytter frem for at stille et hav af spørgsmål.

Aarhus Universitetshospital har siden maj 2014 haft to socialsygeplejersker ansat. De er til rådighed fra klokken 8.00 til 15.00 på alle hverdage, hvor de tager hånd om udsatte bor-

gere – eksempelvis ved at sikre god smerte- og substitutionsbehandling, skabe ro og få koordineret et så vidt muligt gnidningsfrit forløb fra indlæggelse til udskrivelse. De arbejder ofte i samspil med kommunale aktører, hvis de har et relevant tilbud til borgeren, når først han har lukket dørene til hospitalet i efter sig.

Erfaring med socialt udsatte Kerstin blev uddannet sygeplejerske i 2008 og fik siden en projektstilling som gadesy-

15

Socialsygeplejerskerne Ann-Britt Holm Jensen (th) og Kerstin Faarvang koordinerer forløb i dialog med udsatte borgere.

geplejerske for bl.a. hjemløse i Aarhus. Hun havde derfor en solid erfaring med området, da hun, efter at have afsluttet en barsel i 2013, søgte én af to projektansættelser som socialsygeplejersker, som hospitalet i Aarhus havde opslået. En type sygeplejestilling der hidtil kun havde eksisteret i København. Kerstin søgte og fik jobbet.

Det samme gjorde Ann-Britt Holm Jensen, der blev færdiguddannet i 1998. Med sig i bagagen havde hun erfaring fra både forsvaret og psykiatrien.

Godt team De omtaler sig selv som ’et fantastisk godt match,' og deres indbyrdes tone er meget fri og direkte.

"Vi passer sammen som to faglige puslespilsbrikker," siger Ann-Britt med et smil, og

de slår en latter op, inden Ann-Britt uddyber, at hun mener, de med hver deres erfaring har et bredt spektrum af sygeplejefaglige kompetencer til glæde for borgere, som måske både har en psykisk sygdom og et misbrugsproblem, de efter bedste evne forsøger at tøjle.

Når det går galt, står de to sygeplejersker klar med deres faglighed.

Etablering af tillid ”En borger sagde til mig for nylig: ’Tak for hjælpen. Det var jo slet ikke så slemt.’ Jeg tror, hendes bemærkning skyldes, at mange af de udsatte borgere har en fornemmelse af, at de bliver set ned på af myndigheder og sundhedspersonale,” forklarer Kerstin. Hun benytter derfor fra tid til anden muligheden for at gå med en udsat borger væk fra afsnittet, så det er muligt at ryge en cigaret. På denne vis

er sygeplejerskerne med til sikre bedre mulighed for, at den socialt udsatte forbliver indlagt så længe, det er nødvendigt. ”Faktisk spørger jeg ofte: ’Hvornår har du sidst røget?,’ før jeg præsenterer mig selv, og straks kan jeg se på borgeren, at han opfatter mig anderledes,” fortæller Ann-Britt, som sætter stor pris på udsattes direkte facon. ”Under min uddannelse kom jeg i praktik i psykiatrien, og den psykiatriske sygepleje fangede mig straks. Borgerne fortæller råt for usødet, hvad de tænker, og svaret kan sagtens lyde: ’Jeg har det ad helvede til’, når man spørger dem, hvordan de har det. Det kan jeg bedre forholde mig til end Fru Jensen, der ikke helt kan få sig selv til at sige, at hun har smerter. Jeg fandt derfor først for alvor min plads som sygeplejerske, da jeg havde arbejdet i psykiatrien,” fortæller Ann-Britt og

16

VORES MIDT

Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

Vi er med til at mindske uligheden i sundhedsvæsenet."

Socialsygeplejerske Ann-Britt Holm Jensen, Aarhus Universitetshospital

Socialsygeplejerskerne Ann-Britt Holm Jensen (tv) og Kerstin Faarvang fungerer også som sparringspartnere for kolleger.

FAKTA Om socialsygepleje på Aarhus Universitetshospital • Ordningen bygger på en model fra København, der har kørt siden 2007.

• Målgruppen for socialsygeplejerskers arbejde er socialt udsatte som hjemløse, psykisk syge og stof- og alkoholmisbrugere.

• De to socialsygeplejersker hører under Fælles Akutafdeling, men har indtil videre også opgaver på 11 øvrige afdelinger på hospitalet.

Det er hensigten, at ordningen nu skal implementeres på alle afdelinger på AUH. • Ordningen er et led i Region Midtjyllands sociale strategi, som – blandt andet ved øget kvalitet i indlæggelsen, koordinering og smidigere overgange – skal skabe mere lighed i sundhed.

Læs mere på www.auh.dk

nævner, at socialsygeplejerskernes vigtigste rolle er at få etableret tillid og en ligeværdig relation til borgerne.

Udfordret fagligt dagligt Også Kerstin ser store fordele ved at arbejde med en type af borgere, der skiller sig ud fra mængden. ”Jeg er rigtig glad for mit job, for det fordrer meget af min personlighed og ikke mindst faglighed. I mange andre typer af sygeplejerskestillinger ville jeg hurtigt komme til at kede mig. Men det gør jeg aldrig nu. Vores hverdage veksler meget, og der er en stor variation i, hvem vi har med at gøre, og hvad vi kan gøre for disse medmennesker,” fortæller Kerstin.

Ændring af tilgang Efterhånden kontakter andre sygeplejersker på hospitalet også Ann-Britt eller Kerstin, hvis de har spørgsmål i relation til indlagte udsatte borgere. Og socialsygeplejerskerne sætter pris på spørgsmålene. ”Jeg prøver nogle gange at vende situationen rundt. Eksempelvis hvis en sygeplejerske – trods en ihærdig indsats for at få en borger til at blive på hospitalet – alligevel

oplever, han går, så må hun ikke blive hverken frustreret eller vred.

I sådanne tilfælde kan jeg godt finde på at spørge, om han mon var abstinent, da han gik? Skulle han mon på heroinklinik kl. 9,00, eller har han en hund, der skal passes? På den vis kan vi måske være med til at ændre holdningen og tilgangen til de udsatte borgere,” siger Kerstin.

Fremtiden En evaluering af projektet er sendt til Regionsrådet i Midtjylland. Evalueringen skal være med til at komme med anbefalinger for den fremtidige funktion for socialsygeplejerskerne på hospitalet. ”Jeg har kun hørt vores indsats omtalt positivt. Ingen mener, vores funktioner er overflødige, og faktisk har jeg hørt flere efterspørge, om ikke vores kompetencer skal være til rådighed i større omfang, end det er muligt nu,” fortæller Kerstin. ”Jeg synes virkelig, vores indsats giver mening. Vi er med til at gøre firkantede rammer mere runde og dermed give gode forløb til patienter, som føler sig fravalgte. På den måde er vi med til at mindske uligheden i sundhedsvæsenet,” slutter Ann-Britt.

Tekst: Ditte Scharnberg

HAR DU

FAGNYT

Hold dig orienteret om REGION MIDTJYLLANDS SPAREPLAN

DSR sætter gang i debat om kvalitet i sygeplejen I dag får hver 4. patient på landets hospitaler ikke talt med personalet om alle deres spørgsmål og bekymringer. 65 % af dem peger på, at årsagen var travlhed hos personalet. Det viser tal fra Enhed fra Evaluering og Brugerinddragelse.

Nye tal fra MEGAFON og Dansk Sygeplejeråd viser, at hver femte patient på landsplan, der det seneste år har været indlagt, svarer, at de i ”mindre grad” eller ”slet ikke” kunne få fat i sundhedspersonalet, når der var behov for det. Hver fjerde svarer desuden, at sundhedspersonalet kun i mindre grad eller slet ikke havde tid til at holde dem godt orienteret om forløbet under deres hospitalsbesøg.

Hvad oplever sygeplejerskerne?

Dansk Sygeplejeråd og MEGAFON har også undersøgt de regionalt ansatte sygeplejerskers opfattelse af konsekvenser af travlheden for patientsikkerheden.

I Region Midtjylland er næsten hver anden regionalt ansatte sygeplejerske ”helt” eller ”delvist” enige i, at deres arbejdsdag er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed.

Del budskaber og diskuter Dansk Sygeplejeråd har i forbindelse med undersøgelserne netop lanceret kampagnen #tidtilkvalitet og herunder et politisk udspil med fire konkrete forslag til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen. Du kan finde og ikke mindst dele kampagnens budskaber og materialer både på dsr.dk/TidTilKvalitet, på Facebook, Twitter og Instagram. Ligesom du kan deltage i debat om Tid Til Kvalitet.

Region Midtjylland skal finde besparelser på op mod 824 millioner kroner i budgettet fra 2015 til 2019.

Regionen har derfor sendt et sparekatalog til høring.

DSR, Kreds Midtjylland er blandt de mere end 400 parter, som har indsendt høringssvar. Kredsen har i svaret bl.a. belyst de konsekvenser for både patienter og sygeplejersker, som kredsen frygter vil følge i halen på så massive besparelser.

"Vi er aldeles uenige i spareplanens afsæt og retning," siger kredsformand Anja Laursen.

Videre proces Høringssvarene er blevet behandlet på et budgetseminar for Regionsrådet. Den 9. juni mødes partierne bag budgetforlig 2015 om sparekataloget, inden endelig behandling 24. juni i Regionsrådet, hvor man vil fastlægge de økonomiske rammer for budget 2016 og 2017-19.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om spareplanen på Kreds Midtjyllands særlige temaside. Her finder du bl.a. Kreds Midtjyllands høringssvar til sparekataloget samt de åbne breve, som er sendt til de politisk ansvarlige i forlængelse af sparekatalogets offentliggørelse.

Du finder også en oversigt over pressens dækning af spareplanen, hvor midtjyske sygeplejersker eller kredsens politikere har ytret sig eller er blevet citeret.

Find temasiden på dsr.dk/midtjylland

17

18

STAFETTEN

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

NÅR STORE FORANDRINGER ER I VENTE

Hold fokus på fagligheden, lyder rådet fra kredsens arbejds­ miljøkonsulenter Rikke Borgbjerg og Jette Wied Hatting

Find gode råd i pjecen ”Et godt psykisk arbejdmiljø - Når der sker forandringer på arbejdspladsen” udarbejdet bl.a. af FTF og Arbejdsmiljørådet. Pjecen kan hentes på dsr.dk ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ – NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

UDGIVET MAJ 2013

M

åske du tænker: Åhh nej, nu igen, igen – når du hører om Region Midtjyllands forslag til ny spareplan for hospitalerne på op mod 824 mio. kr. frem til 2019?

Måske det ligger i forslagene, at din afdeling skal flytte til et andet hospital eller måske helt forsvinde? Måske kan du og dine kolleger forudse, at I nok engang skal håndtere, at der bliver færre sygeplejersker til at klare opgaverne med færre senge at råde over?

Ledelsen skal skabe rum ”I forandringstider ligger der en stor ledelsesmæssig opgave i føre personalet igennem situationen,” siger Rikke Borgbjerg, arbejdsmiljøkonsulent i Kreds Midtjylland.

19

”Det er vigtigt, at ledelsen tager ansvar og giver rum til reaktioner. Er der nogen, der skal tages særligt hånd om? Hvis der er tale om afvikling, hvad skal der så gøres for, at medarbejderne imens kan klare hverdagen?” ”I den proces kan arbejdsmiljørepræsentanter og ledelser støtte sig til den megen forskning, der findes på området,” siger Jette Wied Hatting, psykolog og Rikkes kollega som arbejdsmiljøkonsulent i kredsen. ”Og gøre brug af de anbefalinger, der tager afsæt i forskningen.”

Frygten for fagligheden Fra deres daglige arbejde med rådgivning i forhold til at styrke arbejdsmiljøet på sygeplejerskers arbejdspladser er konsulenterne især opmærksomme på betydningen af at fokusere

på sammenhængen mellem faglighed og arbejdsmiljø. ”Vi møder bekymrende ofte sygeplejersker, hvis største belastning i arbejdslivet er frygten for at sætte deres faglighed over styr,” siger Jette. ”Hverdagen er så presset, at det urimeligt mange steder er det, der præger sygeplejerskers hverdag: Hvordan skal jeg nå opgaverne på en faglig forsvarlig måde?”

Konsulenterne fremhæver, at det derfor er vigtigt at få defineret og afgrænset opgaverne og den faglige kvalitet, der skal tilbydes – og at det er vigtigt løbende at dokumentere både arbejdspres og faglig kvalitet. ”Det er så vigtigt at afrapportere, når opgaverne ikke nås og/eller den faglige kvalitet sættes over styr, for det er på den baggrund, de ansvarlige kan og skal tage ansvar,” understreger Rikke.

Sørg for åbenhed Arbejdsmiljøkonsulenterne Jette Wied Hatting (tv) og Rikke Borgbjerg opfordrer til, at der under spare­ runder skal være ekstra opmærksomhed på sammenhængen mellem faglighed og arbejdsmiljø.

”Det gælder om, at der skal skabes respekt for de følelsesmæssige reaktioner, store forandringer medfører,” understreger Jette. ”Det kræver stor tolerance, for man reagerer på forskellige faser i processen – og man reagerer forskelligt.

Når man er under pres, skjuler man ofte psykologisk set sin reaktion for ikke at påvirke kollegerne negativt. Men det er vigtigt at gøre præcis det modsatte: hav åbenhed om reaktionerne – og sørg for i dem at drage omsorg for sig selv og hinanden.”

Arbejdsmiljøkonsulenterne understreger betydningen af, at jo hårdere presset, man kan opleve sig, og jo hårdere en krise en afdeling gennemlever, jo vigtigtigere er det at skabe frirum undervejs. ”Det kan betyde meget med afbræk fra de pressede situationer mentalt og fysisk, så husk at skabe små lyspunkter i hverdagen.”

Find løsninger i fællesskab Arbejdsmiljøkonsulenterne opfordrer til, at de enkelte afdelinger aktivt forholder sig til et eventuelt fornyet pres på arbejdsmiljøet som følge af spareplanen. ”Det er vigtigt så vidt muligt at være på

forkant med situationerne,” siger Rikke og understreger, at inddragelse af medarbejderne og arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter i alle led i processerne er altafgørende. ”Inddragelse og medindflydelse er afgørende for, om den sociale kapital bevares. Og så er det også ledelsens ansvar at sørge for, at det er gennemskueligt, hvad der foregår, og at kommunikationen er relevant og præcis.

I kredsen har vi en klar forventning om, at regionens HR-afdeling klæder lederne rigtig godt på at til at tage hånd om processerne.”

Jette opfordrer til, at man sammen finder konkrete løsninger på, hvad der kan lette i hverdagen. ”Man kan fx under morgendrøftelserne spørge til hinanden og inddrage den enkeltes situation og i forhold til opgavefordelingen vælge at tage hensyn til, om nogle er særligt belastede lige dén dag.”

Rikke fremhæver, at det er vigtigt at få diskuteret, hvad de gode løsninger kan være, når der – igen – bliver mere travlt. ”Løsningen er IKKE at arbejde hurtigere eller at forsøge at løbe stærkere eller længere. Det er nødvendigt, at opgaver bliver afgrænset, eventuelt løst på nye måder eller måske overdraget.”

En uholdbar spareplan Kredsen har i sit høringssvar til regionens forslag til spareplan ikke mindst betonet den virkning besparelserne vil kunne få på sammenhængen mellem patientsikkerhed og sygeplejerskers arbejdsmiljø. ”Vi er aldeles uenige i spareplanens afsæt og retning,” siger kredsformand Anja Laursen. ”De voldsomme nedskæringer i plejepersonalet, der lægges op til, er helt uholdbare, hvis vi skal holde fast i regionens egen intention om, at ’behandlingen foregår på patientens præmisser og med den bedste kvalitet hver gang’.

Spareplanen vil kunne medføre et dårligt – ligefrem farligt – arbejdsmiljø for medarbejderne og dårlige og risikofyldte forløb for patienterne. Det kan ingen parter være tjent med.”

STAFETTEN stiller skarpt på centrale spørgsmål om fag og organisation. Den går på skift mellem medlemmer, tillidsvalgte, politikere og eksperter.

20

Ă˜JEBLIKKE

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

21

Hvert øjeblik skal leves På det nyåbnede Gudenå Hospice skal den enkelte støttes i et så aktivt liv som muligt.

Udenfor melder foråret sig livsbekræftende i naturens mange former og farver; indenfor er personalet på det nyåbnede Gudenå Hospice i alle døgnets timer koncentreret om at sikre patienterne de bedst mulige livsøjeblikke. ”Aktiviteterne på vores hospice skal understøtte og udvikle de livsværdier, som det enkelte menneske og de pårørende har. Formålet er at skabe størst mulig livskvalitet og støtte til et så aktivt liv som muligt,” siger hospicechef og sygeplejerske Kirsten Ørom Larsen.

Gudenå Hospice er en selvejende institution og åbnede for patienter i april 2015. Der er plads til ni patienter. Personalet er tværfagligt sammensat af sygeplejersker, fysioterapeuter, læge, sekretær, psykolog, præst, køkkenpersonale, rengøringspersonale og pedel.

Ud over selve kerneopgaven at yde palliativ behandling på specialiseret niveau til uhelbredeligt syge og døende samt at yde omsorg for pårørende skal Gudenå Hospice indgå i samarbejde med andre aktører på det specialiserede pallia­ tive niveau for hermed at bidrage til udvikling, forskning og formidling af viden på området.

Gudenå Hospice samarbejder desuden med regionens øvrige hospices: Hospice Søholm, Hospice Djursland, Anker Fjord Hospice og Hospice Limfjord.

MIN VEJ I FAGET

22

Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen

FORSKNING ER BLEVET

MIN PASSION Anne Nakano Jensen, kvalitetskonsulent i Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest, har taget springet fra arbejde i klinikken til den akademiske verden.

D

et er den faglige nysgerrighed, der driver mig.” Sådan lyder det fra Anne Nakona Jensen, der efter næsten to årtier i klinikken med arbejde først blandt patienter på intensiv afdeling og derefter med hjertepatienter, tog springet og begyndte en akademisk karriere.

I 2004 afsluttede hun sit Cand. Scient. San.studie og har siden arbejdet i en akademisk stilling delt mellem Det nationale indikatorprojekt og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Arbejdsstedet er Regionshuset i det nordlige Aarhus i Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest, hvor hendes faglige fokus er kvalitetsdatabaser: hjertesvigt, hjerterehabilitering og kommende atreiflimmerdatabase samt nogle af cancerdatabaserne.

En skelsættende beslutning Det hele begyndte, mens hun arbejdede på Hjertemedicinsk Afdeling M1 på Silkeborg Sygehus. Dengang blev patienterne sendt til nogle af de udredende undersøgelser på Skejby Sygehus, og Anne var nysgerrig efter at kende til forløbene indefra i forhold til bedst

FRA

muligt at kunne følge op på de hjemvendte patienter. Hun fulgte drivkraften i sin faglige nysgerrighed og arbejdede i et års tids i vikariat på Hjertemedicinsk Afdeling B1 på Skejby. ”Den beslutning viste sig at blive meget afgørende for mit videre arbejdsliv,” fortæller Anne. ”Jeg oplevede at blive løftet i min faglige udvikling, så derfor har jeg lige siden fulgt min faglige nysgerrighed, når den har meldt sig.”

En kæphest Patientoplevelserne er for Anne en kæphest; den afgørende faktor i al sygepleje, mener hun - også på hjerteområdet. Så udover viden om patienternes samlede hjerteforløb i hospitalsregi, meldte hun sig i samme periode som frivillig i Hjerteforeningen, hvor hun især bistod på telefonlinien. ”Det frivillige arbejde både bekræftede mig i og gjorde mig endnu mere fokuseret på, hvor svært det er for patienterne at samle op på sig selv, når man fx har haft en blodprop.”

Et afgørende skub Annes faglige interesse blev også vakt i forhold til, hvordan telemedicinske løsninger

1985-2004 Sygeplejerske på intensiv, almen medicinsk og hjertemedicinske afdelinger

kunne forbedre behandlingen af hjertepatienter, og det betød, at hun deltog i et telemedicinsk projekt, der testede, om telemedicin skulle være en fremtidig mulighed for hurtigere behandling af blodprop i hjertet.

Her gav en kollega hende et afgørende skub, da vedkommende udfordrede hende på spørgsmålet om, hvorfor hun dog ikke gik i gang med en overbygningsuddannelse, der kunne skabe sammenhæng og yderlige løfte hendes kompetencer. ”Det måtte jeg lige tygge lidt på, men hun havde jo ret, ” smiler Anne.

Valget fandt på Cand. Scient. San.-uddannelsen. ”I studietiden oplevede jeg det som et stort privilegium at kunne dykke dybt ned i det kardiologiske område, som jeg har brændt for i al min tid som sygeplejerske. Gennem studiet kunne jeg erhverve mig teoretisk indsigt og lære at arbejde med forskningsbaserede metoder.”

Når hun skal mindes vanskelighederne, er der egentlig kun en: økonomien. Hun måtte gennemføre studiet på almindelig SU og supplere med weekend- og aftenvagter. ”De hårde økonomiske betingelser var det, der kunne have fået mig til at give op. Men jeg havde stor opbakning i mit bagland – og jeg blev færdig.”

Dokumentation der gavner Efter endt studie søgte Anne job i Det Nationale Indikatorprojekt som i mellemtiden har ændret navn til Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest (KCKS-Vest). Her arbejder hun fortsat med kvalitetsdatabaser. ”Fra min tid på afdelingerne ved jeg, hvor svært det kan være i et presset arbejdsmiljø at få prioriteret og dokumenteret den enkelte patients forløb i databasen. Men de indikatorer, der skal registreres, er besluttet for at forbedre patientforløbene og skal også matche de kliniske retningslinier for sygdomsområdet. Det vil sige, at opfylder man indikatorerne, opfylder man også retninglinierne for pleje og behandling. Det er der måske ikke så mange, der lige ser i en travl hverdag.

23

Der er for mig at se ingen tvivl om, at vurderet over en årrække er det tydeligt, hvordan registrering, evaluering og vurdering af patientforløbene via den kliniske kvalitetsdatabases viden har betydet, at hjertesvigtspatienter i dag er langt bedre stillet end for 10 år siden,” siger Anne.

Hun er nu optaget af at medvirke i en lignende udvikling på hjerterehabiliteringsområdet.

Bidrage til forskningen Arbejdet med kvalitetsdatabaserne har givet ny næring til Annes faglige nysgerrighed, så hun er påbegyndt et Ph.d.-studie. Emnet er: "Incident hjerteinsufficiens i Danmark: Datavaliditet, behandling, prognose og kønsspecifikke forskelle". Sideløbende har hun også lagt kræfter i produktion af videnskabelige artikler og deltagelse i en række faglige kongresser. ”Sygeplejens udvikling er helt afhængig af, at vi som sygeplejersker arbejder på at forbinde sygeplejerskers indsats i klinikken med den forskningsmæssige udvikling – og ikke mindst at vi selv er aktivt forskende. Det kan være hårde odds at få forskningsindsats, dagligt arbejde og økonomi til at hænge sammen. Men jeg hæfter mig sjældent ved det, der er ’trælst’; jeg finder i stedet energi i det, der optager mig,” siger Anne.

TIL 2004 Cand.Scient.San 2004 – Kvalitetskonsulent i Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik-Vest

MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.

2010 Ph.d.-studerende

Vind en biografoplevelse for to personer Regionshospitalet i Holstebro blev grundlagt som Ringkjøbing Amtssygehus. Men hvornår?

1894?, 1908? eller 1929?

Afgiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller QR-koden på denne side.

Frist: 28. juni 2015.

TILBAGEBLIK Læge og afdelingssyge­ plejerske går stuegang hos patient Niels Andersen, der er indlagt på hospitalet i Holstebro i 1970’erne.